Christian V Kong Christian den V tes

Transkript

1 Christian V Kong Christian den V tes

2

3 '0. ^1 KONG CHRISTIAN DEN FEMTES TESTAMENTER SOM TILLÆG TIL KONGELOVEN. FOREFUNDNE I REGAMESKABENE PAA ROSENBORG SLOT \ED DE ORIGINALE EXEMPLARER AF KONGELOVEN OG INDFODSRETTEN OG NU FORSTE GANG UDGIVNE EFTER HANS MAJESTÆT KONGENS ALLERNAADIGSTE BEFALING VED J. J. A. WORSAAE. KJOBENHAVN. c. A.REITZELS FORLAG. O THIELES BOGTRYKKEKI. \

4

5 KONG CHRISTIAN DEN V- TESTAMENTER SOM TILLÆG TIL KONGELOVEN. FOREFUNDNE REGALIESKABENE PAÅ ROSENBORG SLOT VED DE ORIGINALE EXEMPLARER AF KONGELOVEN OG INDFØDSRETTEN OG NU FØRSTE GANG EFTER HANS MAJESTÆT KONGENS ALLERNAADIGSTE BEFALING J. J. A. WORSAAE. KJOBENHAVN. c. A. REITZELS FORLAG. THIELES BOGTRYKKERI

6 DL

7 FORORD. i/anmarks Regalier og Kronjuveler tilligemed en heel Deel andre kostbare og mærkelige Gjenstande liav(! hidtil været opbevarede paa Rosenborg Slot i de to saakaldle Regalieskabe, som vare anbragte inde i Muren mellem Riddersalen og det store Taarn udad mod den nuværende Exerceerplads, og under saa stærk Forvaring, at Overhofmarskallen og Slottets Commandant eller Inspecteur i Forening, hver med sin Nøgle, maatte være tilstede, naar Nogen skulde tage Regalierne i Øiesyn. Følgen heraf var, at Faa eller Ingen ret lærte Skabenes Indhold at kjende. Den knappe Tid ved Foreviisningen tillod i Reglen neppe at undersøge Regalierne, Kronjuvelerne og de andre større Kostbarheder nølere, end sige gjennemgaae de Dokumenter og Papirer, som vare henlagte i de samme Skabe ved de originale Exemplarer af Rigets gamle Grundlove: Kongeloven og Indfødsretten. Selv ved de officielle Overleveringer af Regalierne fra den ene Bestyrelse til den anden, hvilke af og til foregik, var det selvfølgelig mere de egentlige Kostbarheder, end gamle Dokumenter, som bleve Gjcnstand for den formelle Overlevering og Qvittering. Først efterat det havde behaget Hans Majestæt Kongen at bestemme, at Regalieskabenes Indhold skulde gjøres mere tilgjængeligt og fordeles saaledes, at de egentlige Regalier, baade de ældre og de nyere, udtoges af Muren og udstilledes under Glas i Regaliekamret i det store Taarn ved Riddersalen, medens de øvrige Kostbarheder henlagdes i de Danske Kongers, paa Slottet værende chronologlske Samling i de Afdelinger, hvortil de nærmest hørte, aabnede der sig en gunstig Leilighed til en omhyggeligere Undersøgelse af Regalieskabenes Gjemmer.

8 Da ftaah'di's vi-d min Kmltcdslillrindcilsf; lier )aa UosculiorK i SniiiimTi'n 1sr)S l.aadr den cliroiiolokisk«! Sarnlin«og Ilt'galicTiic var«iiii^' umtlrncrfdr Ncd ni dnid nedsat KoiigidiK Kommission, som ogsaa hasdr lorctakcl den lipfalcdr Sondring af IlcKalieskahcnes lndli(dd, ^-jcnncmgik jeg di'n Takke hoknnienler, der, som ovemneldl, lieiilaa i d(!l (mk; l\«'kaiieskal). Den indeli(ddl, li\;id man eller Mlrin^er i dv. lidlig(;r(! ()\er- IrNcrinjs'srorretnin^'er maalle l'ormode, adskilii-(! Aktstykker li! Uef,'aliernes, Htivnlig lvr{tnjn\(dernes llislorie, I. Kx. Dronning Sophia Magdalenas egenhændige :»Verzcigniss Meiner juvelen aufgeschriehen im Orlohcr ITlOn, indbunden i rodt Saflian, prydet med Guldsnit, Solvsjh-rnder og med Drduningens kronede NavnochilTer )aa hver Side al' IJindel;»Acte Over de ved Il'les Mayiis Iløystsalig Dronning Sophie Magdalenes Disposition af lode October 1740 til Kongen, Kronen og det Kongelige lluus testamenterede Juveler og Pretiosa«; dat. den IGde May 1772; At.te og Specification over de af IVindsessc Charlotta Amalia efterladte Brillanter og Hosenstene, som hun ved Testamente, dat. Frederiksborg den 1ste.Inli ITTo, havde udbedt sig:»altiid maalle blive ved Kronen;-«dat. 14de May 1783; Endeel Kongelige Resolutioner og Rescripter, hvorved adskillige Juveler og Kostbarheder Tid efter anden vare afgivne til Orafatning og Forandring eller udleverede som Gaver til Medlemmer af Kongehuset; samt derhos nogle Protokoller og Fortegnelser over Regalierne, Kronjuvelerne og de ved dem i Regalieskabene henlagte Kostbarheder, tillige med Indberetninger om Guldlaffelet og dets deehise Anvendelse ved hoitidelige Leiligheder m. m. Men hvad der i ulige heiere Grad tildrog sig min Opmærksomhed var tre usædvanlig smukke, velbevarede Haandskrifter paa Pergament i samme Størrelse som det originale Exemplar af Kongeloven, hvilke ogsaa snart viste sig at være Tillæg eller nærmere Forklaring til denne, ned-

9 skrevne, tildeels egcinhændig, af Kong Christian den Femte som en Rettesnor l"or alle hans kongelige Arve-Successorer. Disse mærkværdige, originafe Aktstykker yde saare lærerige Bidrag til Bedomnielse af Kong Christian den Femtes tidligere altfor ofte miskjendte Personlighed, idet man t. Ex. seer, hvorledes han endnu 1683, syv Aar efter GrilTenfeldts Fald, er vedblevet ivrig at virke for de Borgerliges Ligeberettigelse med Adelen i Menseende til Adgangen endog til de høieste Embeder, ja hvorledes han selv 1698, Aaret før sin Død, svag som han dengang var, ikke har taget i Betænkning, med egen Haand møisommelig paa Pergament at nedskrive baade lignende og andre, endog udførlige testamentariske Dispositioner i den alvorlige og velmeente Hensigt, derved at styrke og bevare for sin Slægt og sit Folk den nye souveraine Begjering, som han selv havde modtaget i Arv fra sin Fader Kong Fredrik den Tredie. løvrigt indeholde disse Testamenter og udtrykkelige Tillæg til Kongeloven høist vigtige Oplysninger om den nylig indrettede souveraineregjeringsmaskine, om Kongernes stadige Frygt for den gamle Adels og andre Ildesindedes»machinationer«, saavelsom om den dagjeldende indre og ydre Politik i det Hele. Af ganske særegen Interesse og Betydning ere Kong Christian den Femtes gjentagne kraftige Paamindelser til sine Efterkommere, først 1683 i Almindelighed om»fyrstendommernes«og derved om Slesvigs Incorporation i»woris Kongerige Dannemarck» (see Side 33) samt Aaret efter (1684), da han havde taget den hertugelige Andeel af Slesvig (som det senere viste sig kun for en Tid af fem Aar) i sin Besiddelse, særligt om Slesvigs fremtidige Styrelse og Forhold: at det aldrig mere maatte deles eller adskilles, at ikke engang noget Amt i Slesvig maatte overdrages nogen af Kongernes yngre Sønner til Underholdning, at ingen Landdag nogensinde mere maatte afholdes der o. s. v. (see Side 43 5). Disse hidtil ganske ubekjendte Paamindelser, hvormed ogsaa Kongens endnu Aar 1698 nedskrevne strenge Advarsler og heftige Yttringer om Hertugen af Gottorp og hans farlige Politik (Side 57 g 16)

10 lumr i ll.im-ils.ii/ni sifinmi', kaste ikmiim;,' cl ii>l, aldeles aiillieiiliskt l,ys over (len tradilioiielle laiiiilie i(.lilik i <l(l Danske KdiiKelimis med Hensyn lil SIcKviK K over den smn IoIkc liera"! \e(l Imhv^ Chiislian den rcinles Son, KoiiK Tfedrik den Ijerde med saa niecen Iver drcvik! n«omsider Aar 1721 ixa-rksalle lntnr mraliun al' hele Slesvif,'. liif,'es((im l'orreslen Kun;,' ('.liii>lian diii Teriile iaa denne Maade i testmmienlari>k l'(»rni L-av 'rilla-ir o^' n.irnmte ['(»rklarin;: lil l\(mi^'elo\en, saaleiles indrnniinede lian sin Son o^' Krierlol^'er Hel til oi-'saa al ^'jfire en slij: IHsposilinn ; lil", som Kon^'cn selv sii,'er (Side (io jj 22),»adsckilliue lini: eliter lidernisz hcsckah'cnlm'd vil frilliie anlednin;,', dog al Kniiue Ldiiven sum liindamentef all" den Kon.L'el. sonverainc rekciin:;, vbrodeli^^en o.;.' vroireli^en lioldis/,." Sknide Sonnen derimod in,i,'en saadan Disposilion efterlade,»da«, vedliliver Konffcn,»vilde Vii denno Vorisz disposilion liaiisz arltne sncscssor til een belmrig fuldbyrdelse oir KITlerkomelsze paa beste imaade lialtne reeommend ere t,«ja forsaasidt 11 II ert dl,ireren var inindreaari^', trner Koni^en endof; I'ormyn- (lerne med 'rillale o,:,' Straf, naar de ikke rettede si^' m(!d»behørig secretesse«efter iiierva'rende Dispositions Indhold. I Hetragtning af delte gjenfundne politiske Testamenls Vigtighed for vor nyere Historie, beliagede det derefter lians iniajestæt Kongen allernaadigst al befale, at samtlige tre vedkommende Aktstykker skulde udgives i Trykken, men at Originalerne for Fremtiden, som hidindtil, blive at opbevare i llegaliekamrel paa Rosenborg Slot i Forbindelse ikke alene med den senere Indfødsret og med Regalierne, men navnlig med Rigets gamle Grundlov Kongeloven, til hvilken de oprindelig af Kong Christian den Femte saa eftertrykkelig vare knyttede. De Danske Kongers chronologiske den 5tc Juni 18G0. Samling paa Rosenborg, J. J. A. Worsaae.

11 IKDIIOLD. Kong Christian den Femtes: Side I. a. "Welnieente Krindringer oc Max i mer for Wore Kongelige Arfve-Suc c ess or er, den Kongelig Souverain Arfve-Regiering angaaendc" (dat. Kiøbenhafn den 15 Aprilis Anno 1G83) 9 b.»reniarques som Vie hatluer forgot beftunden disse General maxirr^er til en og anden articuls forbedering med Egen haand al tilfoye." Anno 1698 den 3 Martii "Fyrstendom Schlesz\\ig» angaaende, dat. Kiobenhafn den 22 Novembris 1684, med et egeniiændigt, efter Restitutionen Anno 1G89, af Kongen skrevet Tillæg »Dene Vorisz d isposi tion og hosz folgcnde articuler halfuer Vii Vorisz Elsckelig Kiere Søn Printz Friderich, saa Vel som alle Vorisz Effterkomere udi regeringen velment og fadcrligen Ville eriiiderct og recomenderet hafl'ue.«(med Kongens egen Haand, dat.»kiobenhalluen den 5 Appril 1698») 47 (Alle tre Haandskrifter ere paa Pergament i Folio og indeholde tilsammen 32 (respective 20, 4 og 8) Blade, heftede med røde og gule Silkelidser. Kongens paatrykte Haandsegl ere i rødt Lak og fuldkommen bevarede.)

12

13 I. Welmeente Erindringer oc Maxim er for Wore Kongelige Arfve- Successorer, den Kongelig Souverain Arfve- Regiering angaaende.

14

15 Wii Christian den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmarck og Norge, de W en der s og Goth er s; Hertug udi Schleswig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Grefve udi Oldenborg og Delmenhorst. Giore witterligt, at efftersom iblant andre mangfoldige og stoere Welgierninger, som den Allerhoyeste Gud, af faderlige naade, har bewiist Os og Woris Kongelig Arfvehues, icke er den ringeste, at den Kongelige Souveraine Arffveregicring oc Eenwoldsmact, til Woris Elskelig Kiere Herr Fader, Friderich den 3. Konge til Dannemarck og Norge, etc. etc. Salig og høylowligst Jhukommelse, aft Woris kiere og troe Undersaatter, med welberaadhue og aff frie Wille, er blcfven ofverdragen, og den gamle Arfverettighed til Wore Riger og Lande, er j saa maader igien blefven indført og restablerit udi W^oris Kongelig Familie; den forrige Regierings- Art og maade derimod, for saa wiit, den een deel med Capitulationer og handfestninger, een deel med andre Lowe, war bunden og indskrencket, er gandske blefven ophæflvit og annullerit; da, paa det, samme Eenwoldsmact og Absolutum Dominium som et kostbar og uskattelig klenod udi Woris Kongelig Arfvehues, maa wed Guds naade uryggelig og ukrenckct con serveris, og wed liige holdis, og fra Konge til Konge, udi alle stycker og rettigheder, uden nogen Afgang, tran s fe re ri s, haftve Wj, aff sær Kongelig og Faderlig omsorrig for Wore Arffve- Successorers flor off Weistand eractet tienligt og

16 liiiickcr, r:i:i(l('li^'l :it wirrc, (Iciiihmh wis/r {jiiiiid rc^' I c r o^ iii :i.\ i iiic r lil (len l\(»ii;j(li;j S o ii \ c i;i i ii AiInc - Mc^iciin^s c on se iv :i I i d ii, :il clllcibdc, udi den \\\>/.r l'()ili:i:d)iiiii^', :il siiidvcinl de, udi Wiciciidc (IcMJs Kongelig Hc^nciiii^'. Ii:dl\rr, nest (iiids s;iiidr l-'iv<l oi; aiidic K(»iii;rlij,M; (»^ Cliiislrli^r Dydci', cntcrskrclliic iii :i \ i iii c i' o^"- Ilc^'lcr loi' ihrw o^ i (i^^ dciiiiciii lilljorli^ i A^t l;i<:('i-, d(\ ll( ^l den Allci ImNcslis iiandi^'c IJisland, ick(! saa lolleli^'- sk;d liidvc at IVvclr for iio.licii loraiidiiii^^ cllci' Ar^aii^"-, udi deris Kon^^idi^^ S o 11 V(! ral II Kcf-icrinj^s Iloylicd, mad, Aiillioritiit o^^ myiidij^licd. W] liafvc Os o<^ lirr lios hillig eriiidrnt, aff de forrige lid(m\s llisloricr, livorlcdis \\ ore Iloykmiig Forfædris, KoiigiM'iiis udi Daiiiinnarck ctc. ctc. Høyhod og mact, fra Kouning C, liristiaiii I* ri mi Hcgieriiig, lioylowligsl ilmivommolso, er tid rlucr aiidcii, jo Inif^cr, jo iiiccf wcd handfestriinger blcfvcn suæclvil og formiiidskrl, i del de, som da kaldtis Rigens Raad, liafvcr eliter liaamleu tilegnet sig alle jura Majestatis, Regalia, Kongelige rettigheder og Iloyheder, saa at Kongerne, paa det sidste, fast intet sært hafver halu lor sig til ofvers, uden alleene, een udwortis Glantz og skin all" een Kongelig mact og Hoyhed, som af Woris Elskelig kiere lieir Faders Friderici 3. Høyberømmeligste ihukommelse, annullerede Handfestning klarligen er at see: at \\\ \u\vi skal iiiokle, om een utidig begierlighed oc attraae, til den forrige Rcgierings-Art, som \\j halve formerckit icke endnu saa gandske og aldcelis udi alle \Nore undersaatters gemytter, at wære uddod, edtersom een deel det nocksom hafver tilkiende gifvet, saawcl udi privat Discurser, som wed offentlige skrifftcr, saa at mand wel hafver Aarsag at frycte for, at den Souveraine Kongelige ArflVe -Regiering, maatte udi et eller andet stycke, endelig lide nogen anstod, saafremt Wore Arfl ve- Successorer og Kongelig Posteritat icke lod sig wære angelegen, med tilbørlig præcaution og forsictighed den udi stetswarende flor, imod alle onde mac hin at ion er, at con servere

17 og erholde, og fra Konge til Konge uforkrcnckit udi alle sine Rettigheder, Høyheder og prærogativer, usuæcket at transferere. Til hvilcken ende, Wj hafve ladet eirtorfølgende erindringer og maxi mer i pennen forfatte, ey tvilendis, at saasom de allecne ere anseet paa Wore Kongelige Arffve-Successorers fremtarff, nytte og interesse, de jo undertiden giørcr tilbørlig reflexion derpaa, og dennem, saa wiit mueligt i aet tager. Og saasom det er fornøden, at, hvis som j dette skrifft er forfattet, blifver holdt geheim, da or det ticnligt, at Wore Kongelige Arfve- Successorer beholder her alf et Exemplar hos sig self, udi god Forwaring, og lader et Exemplar legge udi Archivo, og ey tilstæder, at deraff nogen Copie tagis, ey heller lader nogen see eller læse det, uden det kunde wære een aff deris geheimeste Cammer-Secretariis, eller og een eller toe aff deris Raad og Minis tris, som ere best betroede, oc som de kunde lide paa, at det aff dennem ey worder divulgerit. I. Saasom Kongelowen er den Kongelige Souverain Arfve- Regierings oc Konge -Dømmets rette uforanderlig fundamental og Grundwolds Lovv, da er det høylig fornøden, at Wore Kongelige Arfve -Successorer allworligcn der ofver holder, at den udi alle sine stycker, puncter og Clausuler, baade jura Majestatis. Kongelige Rettigheder og Høyheder, saa og den der udi forreskrefne Arfve -Successions- maade angaaende, worder ubrødelig og uryggelig elfterkommet og udi aet taget. IL Hvad de lower angaaer, som egentlig hører til Jus tition s administration og til Ret og Rettergang, da hafve \^j wcd een deel af Woris Raad og Retiente ladet revidere og igiennem see de forrige Lower, og dennem j mange maader ladet forandre

18 ^)\i lurhcdn', j det fcii o'^ mimicii mi ;i I c ri c, som loilicii ickc, wiir IxM'orl, Cl (Iniidi iixhoil, oc l)i;i(l luli rni hcdic oc skickflificro (Milcii, rrnccssni o^' Hcltrr^iiii^ lii^c m:i;idrr of^ loikctrdlcl j er, df,' i sænlclislicd. Ii\is som \v;ii- sliiidi^l med dcii Koiif^'-nlige I'lniNNolds maci o^ ViInc - l^c^icriiif^cii, cv d('i:d' ^iiiidskr iidclal; s;i;i :il delle li(>miod\\eii(li;.'l werck ei' eiidrdi^ k(tmiriel lil sin rnldkoiiimeidied linoij'oire W ore KoiifJ^nligo ArlVc Surcf, ssorc r Imr :il holde ol1\er s;iiiiiiie l.ower, iil de rorhlicvfr i (loris vi^iieiir i)'fi kr;dl(, oe iekc lilslu'dc, at dcnidi riogrt foruiidris, som den Konj^elij^r Sou vera i n i Icl kunde wu're lil afrbrcck oc præjnditz ; livilekel o^ er al l'orstaao, om den inorskc Low, Kireke-Oi'donan I z en, Kriigs Hellen lil Lands, Soo-kriigs Retten oe andre deslige forordninger, som \Nj liid eliter anden liallve ladel udiraae. t" IIL Saasom Retferdighed er nest den sande Gudsfryct, eet Regiments fornemmeste Hofvit støtte og pille, saa bør Wore Kongelige ArllVe -Successorer at lade sig i høyeste maader wære angelegen, at Justitien worder udi alle under og Ober- Retter tilborlig oc uden nogen persons anseelse administrerit, og at den fattige, sa«wel som den Riige, dend ringe saawel som den mectige wederfaris skiel oc Ret. IV. Hvad den Høyeste Ret, j Wort Rige Dannemarck angaaer, da hafve Wore Kongelige Arfve Successorer wel at tage i Aet, at den ey alleene worder besat med Assessorer aff den gamle Noblesse, men end og alf andre wel intentionerede, forstandige, skickelige og udi Lands Low oc Ret erfaren personer, efftersom Woris Elskelig Kiere Herr Fader, salig oc høylowligst ihukommelse, det saaledis icke uden høywictige Aarsager hafver

19 forordnet, oc Wi oc siden udi Woris Kongelige Regiering uforanderlig der ofver hafver holdt. Og er derforuden fornøden, at een General Procureur udi den IJoyeste Ret altid hafver sit sæde, paa det hånd effter sit embedis plict kunde i Aet tage, om noget, udi een og anden forrekommende sager, maatte voter i s eller dønnmis, de Kongelige Regalier, Rettigheder oe Høyheder til præjuditz, at hånd da det, wed tilbørlig erindring, om fornøden giøris, udi tide kunde forrekomme. V. Alle Dommere, saa wel i den Høyeste Ret, som i andre underretter, bør at dømme effter Lowen, oc det, som dennem, til een rettesnoer udi deris Dommers Embede og Justitiens Administration derudi er forreskreftven, oc skulle Wore Kongelige Arfve- Successor er ingenlunde tilstæde, at nogen Dommer sig understaaer den straff, som Lowen udi een oc anden tilfald og mishandling udtryckeligen hafver forordnet, alf egen myndighed og Authoritet at forlindre, og formindske: efftersom det Kongen allecne tilkommer, at bewiise Lowens ofvertrædere naade, oc den fortiente straf enten dennem gandske at effterlade, eller og den at mitigere og formilde. VI. Kongen hafver alleene at disponere ofver alle bestillinger, charger, æretiteler, wærdigheder oc digniteter, og dennem effter egen behag at uddeele, oc sine undersaatter der med at benaade: hvorforre Wore Kongelige Arfve -Successorer icke bør at tillade nogen, i hvo det oc wære kand, uden deris wille, befalning, oc forundte Concession, herudi at tilegne sig nogen myndighed: og er der hos i aet at tage, at de som til nogen charge eller bestilling befordris, foruden den Instruction, som dennem om deris fun etion og Forretning gifves, wed eed

20 loiliiiidis lil lr()fsk:ili o^^ ;ill('riiii(lrr(l:iiii}^slr Dcvotioii imod dcris.\it\c Kdii^^t' (M" llciic, (IC i s:t'i<lrlislhml, :il de IfdViT (i^-^ siiii'l'ci-, drns (niickcr o;: idn-l (U'v lien ;il willc diri^rcrc, :il del K()n^(di^,n3 Ahsoliiliim I )(» III I II i II III, Souvcrii i ii i I cl o^^ Arrv('n',llif,'li(;(i olvcr dis/c Ui;:cr (»}: l-;indc, iiiiiac iiroiiiiidcrli^^ c oiiscivc ris, (>( t:i;i de Koiijjcli^c Kcliiicszi^'c Arr\c-Sii(3cessoi-cr iiryggeli^cii (IC urorki'ciickl Wdi'dc i loji ;i^c i'i I (ic Idriilaiilcl. VII. \Vj lidldc 0^' for tionlif^t, at Woro, Konpcli^^c Arfvc- Siicc c ssoi'c r, (Icimciii, som ickc saa liij^c kmid(! wære fød all" Adel, oc do^ kimdc nvutc dycli;^ til al [iiorc god tieiiiste, og om hvis troc og allcnindordaiiigstc Devotion imod dot Kongelige Arfvelines, mand nocksom knnde wæi'c forsickret, med Adelige Trivilegier og FrielKMlci* og med skiold og lielm benaader, saasom Wj oc een deel af dennem med deslige Privilegier beiiaadel liafvcr, iliigemaader Adelige og andre fornemme og høy meriterede jiersoner udi den Grefvelig og Frieherrlig Stand opliiiyer, wtere sig indlændiske eller fremmede, naar de iekun med saadanne Qualitiiter ere begafvet, som dertil udkrellvis, og hafver derforuden middel og formue, saadan præeminentz og wærdiglied med lustre og tilbørlig anseelse at beklæde. Hvilcket Wj ey uden aarsag erindrer, naar Wj de forrige tiider oc Regiering betracter, hvor icke alleene ingen Adgang war til Grefvelig og Frielierrlige Iloyhed og Dignitet, men war endog derforuden een liighed iblant Noblessen, ligesom wed een Low introducerit, og ingen iblant Adelen hafde nogen prærogativ, for den anden, uden hvad hans Bestilling protempore kunde med sig fore, til med war og Kongerne wed Handfestningerne den myndighed betaget, nogen med Adelitr W'ærdighed og frjhed at bcnaade, uden deris samtycke, som da blefve kaldt Rigens Raad, hvilcken maxime, saasom den alleene sicter til

21 een Aristocratiske Rcgicrin^^s bcfcstning, saa bør (len ingenlunde udi eet Monarcliio og Kongelig Souverain Ilegiering at eftterfølgis. \\j eragtcr og raadeiigt at wære^, at Wore Kongelige Arfve - Successorer holder ofver den Anordning, som Wj liafver giort oui Rangen, at den forblifver udi bistandig brug: j liigeniaader, al med Woris Ridder orden all' Elej) li an ten, saawelsom alt Daimebrog, Ibrboldis efter de Lowe, som derom ere forfattede, naar nogen dermed benaadis. Og erindrer Wj herhos, at Førstlige Personer, oc de som ere af det Kongelige Hues, iligemaader Kongens Iløyeste og meget wel meriterede Ministri, bør ickun at gratificeris med Ridder ordenen aff Elephanten; men Ridder orden aff Dannebrog kand med mildere liaand uddeelis, baade til militairs Persohner; saa oc til Geheime Raad, og andre, som kunde haffve giort god tieneste. VIII. Og saasom Wi hafve hidindtil udi Woris Regiering, effter andre Hoypriselige Kongers og Nationers exempel, eragtet, tienligt og billigt at wære, icke at binde bestillinger og Chargeitil Adelige naissance, blod og byrd; men langt meere at aabne een hver af Woris kiere og troe undersaatter, efl'ter deris meriter oc capacitet, dørren, end oc til de Høyeste charger og Bestillinger udi Woris Kongeriger og Lande, dennem derwed dis meere at opmuntere til dyd og skickehghed: saa hafver og Wore Kongelige Arfve Successorer det samme at tage i aet; oc paa det een hver kunde ani meris til at giore sig dyctig, udi dend forhaabning at worde befordret, bør de icke betage nogen adgang til bestillinger, wære sig indlændiske eller fremmede, om endskiønt de ey saa liige kunde wære kommen aff" gammel adelig slect, om de ellers troe og god tienniste af dennem kunde hafve at formode, som Wj offte af saadanne personer udi 2

22 prriiin^'rmi med ii\llr IimIsc ritiircl : oc IVir dofi \:irs:«^' skyld, rr d<m >illi-t, :il de o- :i d iii i 1 1 r i'i s oc woidcr l)rii^l, icko niiccnc. iidi de (i iivllcdc Cdllc^ iis, iiicii ciido^i udi ;iiidi(! wicli^-cr f'iiiicl i (»Il er; ddu' er licrmrd ickr iiirrndl, ;il der jow oii hor ;il ^Miiris rcricxidii i:i:i de S n h j c c I ;i, livor, lilli;;*' med ccii oj)- ri'-^li'' ill'vt'r lor det Ktiii^;rli-(' \ii\(diiis('s Itcslo, ^ iiissaiico og MII- ri t vv ( (iiic II nc rci' IX. Og saasom allo (orrckoinirnmido sager og affairos, hafvcr deris wisze C ol I o gi a, livonidi do (dllcr doris natur og egenskab, olvverloggis, oe Kongen wed allerunderdanigste meinorialier forrcdragis, oc siden udi det Kongelig Con se il til cx )e(lilion sluttis; saa bor der ogsaa allid at wære eet Geheim (lomseil, iivoi'udi Statssager oc de wictigste affaires, udi Kongens eegen nærwærclse, med nogle ad' de fornemmeste Ministres og Geheime Raad, forhandlis oc tagis i Delibe ration, saasom om krieg, fred, om Alliancer, trac tater, oc correspondence med fremmede l*otentater, oc om andre wigtige sager, som de Kongelige Regalier, det Kongelige Arfvehus, Kongens Kiger oc Landes interesse kunde angaac, hvorudi oc alle Relationer, som fra Kongens Ambassadeurs, Envoyés og Residenter hos fremmede Potentater oc Republiquer indkommer, læsis, ofverweyis og derpaa resolveris; hvorforre det j boveste maader er fornøden, at Wore Kongelige Arfve- Successorer betiener sig aff saadanne personer, udi deris geheime Con seil, om hvis erlighed, troeskab og allerunderdanigste Devot ion imod det Kongelige Arfvehues de fuldkommen kunde wære forsickret, oc som hafver forstand, capacitet og erfarenhed udi udlændiske oc indlændiske affaires, oc derforuden wecd, at holde det, som udi det geheime Conseil kunde forrekomme, udi tilborlig taushed, efftersom le secret er l'ame des affaires,

23 oc Rigers oc landers Welfærd lit oc offte deraf dependerer, at saadanne wictige sager oc Resolutioner ey for tiden udbryder oc worder aabenbaret: til livilcken ende det er oc ticnligt, at det Geheime Conseil iekun af faae personer, oc icke ofver fem eller sex i det høyeste bestaaer, elltersom det, som mange hafver wiidenskab om, selden blifver tilbørlig mesnagerit og hemmelig holt. X. Udi det geheim Conseil bør at wære een Geheim Secretarius, som kand holde rigtige Protocol, oc siden udi wisze Bøger indfore hvis Resolutioner, som der falder udi een oc anden wictig materie, oc dennem udi pennen forfatte oc expedere, med hvis andet, som til dend forretning henhører. Samme person bør at hafve wel studerit, forstaae fremmede sprog, oc der for uden wære flitig og arbeedsom; oc efftersom hannem de wigtigste Estats affaires betroes, da hafve Wore Kongelige Arfve Successorer meget wel i aet at tage, at de til den function een qualificered oc troe person bruger, oc i særdelished der hen seer, at ingen dertil employeris, som kunde hafve nogen dependence aff dennem, som kunde in dinere til den forrige Regierings Art, oc om hvis iffver for den Kongelig Souverainitet mand icke aldeelis kunde wære forsickret; hvilcket og j liigemaader om Kongens Cammer og Kriegs Secretariis, er at forstaae. XI. Foruden det Danske Cancellie bor og at wære eet Tydsk Cancellie å part, efftersom adskillige Tydske affaires daglig forrekommer, som enten Wore Forstendommer, Grefskaber, eller oc hvis paa Riigs oc Creysz Conventer udi det Tydske Riige forhandlis, angaaer, hvor om mand udi det Danske Cancellie 2'

24 i<'kc s:i:i lii^'r IxmikI \\:\\\r dcii \\ ii(li'ii.sk:il), som dcilil tidkrirllvis : oj; l)(ir Di ICC I I Oli c 11 ollvrr >;iiiiiii(' C. :i iic c 1 1 i r :il liclrocs (MMI MM'Soii, ^oiii (len 'l'ndskc Kshil ruldkomiiicii er' hckjcid oc. fbrsl;i;irr.liii;i oc Troc c s s ii iii.1 iii ) c ri i, o;,^ rr dciroriidrii Ix'- ^:d\('l med de ( ii :i I i I r I c r. som lil s;i:i<l:iii crii rliiiri^c wcl at roncslaac, hcliolvcs. XII. \V(ti-(» Koiijjfcligo Arfvc-Siic, cossorcr hor well i ad laf,'c, al udi de rorordiiiiif^cr, placalci- oc IJclaliii^MM', som (1(; ladci' iidjiaac, iii^cii rorskicl floris imellem Koiijieii og iligot, som udi Ibrrige lu'^icriiig er skeel, da alle IMandala og Forordninger jkia Kongens oc Kigens wegne ere worden jtiihl iecrel; llii Rigerne horer Kongen lil som sit ratrimoniiim og Eyendom; livorl'orrc og alle Higens charger bor at wære sup j)rimeril, og iekc nogen iierellter kaidis Riigens Raad eller deslige prædical fore; ey heller bor del ord Stænder, udi de Kongelige forordninger eller andre publiques skriirter al nefnis, cftlcrsom Stænder eller Jura Slaluum ere incompalibel med een Kongelige Souverain Regiering: langt mindre bør nogen Comilia eller Riigsdag at holdis, thj del striider imod den Kongelig Souverain Authoritet, i henseende, al det er Kongen alleene, som efter forregaaende Deliberation med sine betroede Raad oc Ministres, af egen myndighed, oc efter egen welbehag, alting udi sine Riiger og Lande ordinerer oc anbefaler; saa bor og alle Supplicalioner til Kongen alleene at dirigeris, oc derpaa, hvad Ret oc billigt er, eftler kongens \Yelbehag, decreleris. XIII. Naar nogen Dronning forundis el, eller fleere Ambter til lilgeding, indkomsten der af at nyde, da bør Wore Kongelige

25 z\ Arfve-Succcssorer at beholde si{^ sieif lor Jurisdic, tionen der ofver, oc den wed deris egcrj betiente lade administrere, saawelsom directioncn ofver indkomsten, at undersaatterne ey besværgis ofver det, som de eliter jordebogen bør at gifve, eller med høyere contribution, endsom ellers Landet i Almindelighed er paalagt, ey heller med usædvvanlig Ilowerie, eller andet deslige; iliigemaader og siclf Øfvrighcds personer forordne, oc ofver Geistlige oc Werszlige bestillinger disponere: hvilcket og er at forstaae, om de Kongelige Printzer som noget Ampt eller Gods til Re er e at ion, foruden hvis dennem til deris Subsi stence udi reede penge forundis, kunde worde tillagt. XIV. Jliigemaader bør ingen Proprietarius, som noget Jus Patronatus enten af Arrilds tiid kunde hafve hafft, eller dermed af Kongerne wære benaadet, det misbruge, Kongens Jus Episcopale oc Geistlige hoye Rettighed til præjuditz og Afbreck; efftersom Jus Patronatus ickun der udi bestaaer, at kirckerne blifver holt wedliige, oc deris indkomst ey til anden brug for wendis, oc at de, med Gudfryctige oc dyctige Præster worder forsiiinit; men den Hoyhed oc Rettighed, som ellers til den Geistlige Jurisdic tion oc Jus Episcopale henhører, kommer alleene Kongen til, som det ypperste oc liøyeste Hoffvit her paa Jorden, saa wel i Geistlige som i werdszlige sager. XV. Hvad Woris Kongelige Rente Cammer og Finances angaaer, da, efltersom intet wictigt uden penge oc middel kand udrettis, oc et Monarchies ocestats styrcke oc kralft een god deel der aff dependerer, al dens indkomster og Revenues med (liid oc troeskab ad mi ni s tre ris oc i aet tagis, saa bor VVore Kongelige Arfve-Suecessorer at lade sig i hoycste

26 iii;i:iil("i' N\;rir aii^'^clc^^cii, :il del Koii;.'!'!!;^ n('iil(! (',:iriiiii(m' ;il1" crli},m', lr()(; (k; arheidsnniiiu' (»cr.sdiicr licliciiis, o^^ sum ickc, vau r^nmiiktllif^ ; iiicii allrriic halver udi alhi deris lonrtiiiiif^^cr, lorslaj;, H es ol II I ioner oe erkheiiii^^er lieris(;eii(le lil del Koii^M'li^c Aiiveliiises interesse, o;^ de Koii^cli^M' intraders lornieerin^^ saa wiil rel oe iiilli^l kaiid w;i're. {){; li(>lder \Nj iekc for raadeli^t, al saadanne Siilijeela lil (U\ roriicmincslc lu n e lion er iidi del Konjfeli^M' lu'iile ('.animer e in il()y(n'is, som lelver i ixdi'yek oc Viiiiod, ey liejier de, som lialver ald l'or stor sleel oe anliaiij; i Laiidel, paa det, de ieke derwed skulde lage Anicidning for deris liaaroreiide, som kunde \\;ere weijloimlij^ om (;eii 0(; anden i)enaadiug, de Konj^clifie riiiaiiccs lil besværing, at solieilero, ellim' og deimom, udi [logrl for sloctsskabs skyld, at gratitieere, oe bor del kungcdige llcntc Cammer all' ingen, uden Kongen aileeiu' dependere, oe efter Kongens ordres udginternc regi e ri s. XVI. Naar nogen con tribution, eller anden exlraordinaire paalæg, lil Iligernis De fe fis ion eller anden for nøden udgifft behølfvis, da bor Wore Kongelige Arfve-Successorer, saadant af egen Authoritet oc myndiglied, eliter forregaaende god Deliberation, al paabyde, foruden nogens samlycke dertil at requirere, elftersom det er Kongens Ret og Regale, herudi efl'ter egen golbefindende al byde oc lade, oc saasom band eracter lil sin egen oc sit Kongelige Arfvehuses, samt sine Rigers oc Landes sickerhed oc besle, fornøden at wære. xvn. Kongens SlilTts Amblmend oc andre Ambtmend bør icke at hafve noget med Byerne saa wiit som det striider imod deris Privilegia, ey heller med de Kongelige intrader, at bestille,

27 23 men deris oppcbørscl oc Beregninger Amptskrifverne, Land Commissarier, oc andre Betiente, som der til behøfvis, at betroes, som for indtcgt og udgilll riglig Regenskab bafver at aflegge udi det Kongelige Hente Cannner; tlij det er nocksom bekient, hvorledis, der, Adelen, udi den forrige Regiering, vvare med de Kongelige Ambter, under den titel alf Lehnsmænd, benaadet oc forlebnet, oc dcrofvcr liafde at disponere, at Kongens intrader da ware der af heel ringe, saa at de, Anno 1()02. aft begge Kongerigers Danmarck oc ISorges Lehne, sig ey niegit skal hafve beløbet ofver G0,000 Rdlr:, j det sted at Adelen nød aff Kongens Domaine stocre indkomster, oc samlede sig anseenlige middeler, hvoralf de oprettede stoere Sædegaarde, med exemtion oc frjlied for skat oc paalæg; saa at Kongens Revenués der wed formindskedis, oc Landet, for mangel aff publiques middel, war uden milice, tvertimod de gamle tiders maxi mer oc observance, da Kongens mact end da ey wed Handfestninger oc andre Lowe ware beskrcncket, oc war der for altid een god milice udi beredskab, som icke alleene war Capabel til at forsuare Rigerne imod fremmede gewalt, men endog deris Grentzer med adskillige conquestes at formeere og udbrede, som aff de gamle Historier klarligen er at see. XVIII. Oc paa det de Kongelige Intrader maa jo længer, jo meer tiltage, da hafve Wore Kongelige Arfve -Successorer, elfterfølgende tre ting fornemmeligen udi aet at tage; efftersom deraf, saasom af een kilde, nest Guds welsignelse. Rigdom oc middel ufeilbar hafver deris oprindelse. Først at Agriculturen oc jordeiis Dyrckning paa landet wel i aet tagis, i henseende, at det fornemmeste som Landet til fremmede udgifver, bestaaer udi qvæg. Heste oc korn, hvortil een god Agricultur udkræfvis: For det andet, at Manufacturerne udi Kiobstæderne

28 i 11 1 r ml II c c ri s oc i l'htr scllis, t:i:i drl r:i;i or [\U)\'uv\)v'u\vA(\ \\;ii('r. MMii i hiiidcl r;il(li'r, dci' Kiiiidc r()r;ii'lk'id('s (»c lorhriif^is, oc immi^ii*. der iiiiod.sinii ellers, een.sloer dee! til jniiel oe olvord;i;idij^lied li! IVeiiiinede iidloiis, kiiiid«' i hiiidel IdrMilve: l-'or (le,t Iredie, :il C, o iii iiicrc ie r ii e, in;i vi^alioik! ii, IliindL'l oc W andel, \\r(\ l):iiiske oc ^ol sl^e iiiidersiuiltci' Ibrtsctlis, livor wed ey alleeiie Ki.Ljdniii oc iiiiddid, iiieii eiidoc soccarcii Folck oc liaadsiiieiid lil wcnc in'in^m's, som mand iidi Ivri^islidcr paa Moden Ivaiid lini;:!', j del sled, al mand demiem ellers med sloei' bo kitstiiiii^ iaa Iremmede sla'dei' maa lade werhi!. XIX. W oic Kongelige Aifve-Siicc cssorcr l>or altid al lialvo (M'ii (iod Land-niilicc paa beenen til hest og til Fods, eiltersom de liwerckcii sieif, oy heller dcris Riger og Lande kand wære forsickrct imod ind- og udworlis Ilender, saa fremt de icke, fornden deiis oidiiiaii-c garde, altid med een god, wel cxercerit oc wel disciplineri t milice er forsiiinit, om cndskiønt Landet derwed skulde noget betynges: thj foruden, at de nest Guds hielp, derwed kand herske oc regiere udi sickerhcd imod onde m a c h i n a I i o n e r all" ISaboerne oc andre, saa gifver det oc r e s p e c t oc considcration hos fremmede Poten tater, naar de seer, at mand altid er j god positur oc kriegs forfatning. XX. Jsynderlighed hor \Yore Kongelige Arfvc- Successorer, altid der hen at see, at de hafver een god, erfaren og tapffer General, som de C om man do ofver dcris milice kand betroe. Oc er det icke raadeligt, at de dertil employerer nogen, i henseende til slect og Anhang; men alleene i considcration aff meriter oc qualiteter, som til saadan importante charge udkrefvis, om endskiønt den, som dertil brugis, kunde

29 25 - wæro fremmod oc ad" anden Ile I i^ ion, oe hor saadan een [)crson i det ringeste at hafve tillbrne waaret General Lieutenant, oc erlanget saadan anseenlig charge wed lang (!xperience oc wircklig tieniste, oc ey wed gunst, penge, slectskah eller andre deslige middel, j)aa det mand dis hedre kunde wærc forsickret om hans Cai)acitet oc erfarenhed. XXI. Og paa det Rytteriet altid kunde wære i god beredskah oc paa een bistandig fod, da er det fornoden, at den anordning, somwi allereede hafve ladet giøre paa landet, til deris S ab si stentz, eller oc herelfter endnu til dens forbedring kunde lade indrette, blifver udi stedswarende observantz, og vvorder uryggelig effterkommet; j syuderlighed, at otficierne sig ey betiener ad" samme Rytter Gaarde til deris egen nytte oc privat interesse. Jcke mindre omsorrig bør oc wore Kongelige Arfve- Successorer at drage for infanteriet, at det Kongelig Huses, saawelsom oc Land Regimenterne til Fods, blifver wel underholdet, baade med rigtig betalning, saa og udi god Disciplin, og at den Anordning, som Wi derom enten allereede hafve ladet giøre, eller oc herefter endnu kunde lade indrette, blifver i aet taget oc effterkommet, oc at officierne wed den gandske Armce ere troe oc dyctig til at bruge, naar noget paakonimer. Oc saasom med een mi li c e uden magaziner lidet kand udrettis, da hafver Wore Kongelige Arfve Successorer altid udi aet at tage, at Magazinerne endoc udi freds tid, ere wel forsiiinet, oc at eet gandske Aars forraad, paa hvis, som fornøden kunde wærc, altid derudi findes. Jligcmaader, at udi Festningerne, udi begge Kongeriger Førstendommer oc Grefskaber, een god oc suffisant garnison undcrholdis, under troe oc erfarne C ommen dan ter, oc at der findes derforuden behørig forraad paa

30 ieke Iii'(i\isi()ii (le lioiiclic cl de ^'iicii'c. O^-^ ('ll'ici'soiii VVor Koii^crij;*' inor^c er ickc riii^ic iuir iiimlcr^irvcii, lorincdclst del Svenske ^al)()eiaj,^ som mkiiiii iiifienluiide Kand forlade sij^ )aa, saa ei' del des lioyeie roriiodeii, al saawel iiiilieeii, som (li'enlzresliiiii^t'iiie ere der udi ^od slaiid, oe at C, om man do ol'ver milieen een Iroe oe ('-a t;il)el (ienernl liclroes. 0^ liold(^ \\ i l'or iaa(leli;:l, al ren person ndi Woiis Ili^M! ^()^p', Stallioldei's eller viee Shilliolders eliar-^e l'orwaller, lillif^e med Commando olxer milieen, men al dis/e hende liinetioner sepai'eris, nden saa war, al del knndc wæro een person, som iii^en Anhang, eller sloer sleel udi IliLM'rne liacde, som os Mlskelij^ I' Ir le II l-'r iderie li (iyldenlow, s(»m Ibrnden Statliolderskabel halver oesaa (ieneral C. o mm an do olver Woris milieo udi ^o^ge, olllersom liand in^en anden Dependancc liafver, end af Woris Konfi"eli^ hues, oc Wi derforuden om iiaus allerunderdani^sle Iroe oe De vol ion, nocksom ere forsickret. O'f^ halve \\'\ hos denne jinnekl, festningerne udi Wore Kongeriger oc Lande angaaende, at erindre, at Gommen (lanterne ndi Festningerne, særdclis udi Fredstid, bør alleene at dependere af Kongen sielf, oc icke aft Generalerne, oc all" Kongen tage deris ordres oc Jnstru etion; uden mand kunde holde for tienligt, udi Freds tid, at betroe een Generals person j sær, Commando ofver een eller anden Festning; men udi Krigstid observeris det, som eftter tidernis beskallenhed, oc Conjuncturerno kunde wære fornøden at anordne. Jsærdelished erindrer \\] om Castelet udi Woris Kongelig Residentz Stad Kiøbenhafn, at G om man do derudi een erlig, troe, fornulltig oc tapfer officier betroes, elltersom derpaa er høyt angelegen, oc bør Gommendanten udi samme Gastel af ingen anden at despendere, uden aff Kongen sielf, saawel j kriegs, som i freds tiider.

31 27 xxn. Og saasom Wore Riger og Lande cre af den Si Ina t ion, at de cy ndcn een consideiabel Søemaet, kand wajrc sicker for fiendlig anfald, oe nden fare, da er det lioyt fornøden, at Wore Kongelige Arfve Suecessorer, altid hafvcr een god oe sterck flaade, med behørige Skibs materialier, udi beredskab, samt dyctige Admiraler, oc Søe officiers, oe Soefaren Baadsfolck med meere, som til Søe E stat en udkrcfvis, at de, naar fornøden giøris, kunde lade deris Flaade sette i saadan stand, at den ey alleene kunde wære I^aboernis Søe-mact bastant oc voxen, men endoc, om mueligt war, ofverlegen. Thi foruden, at een wcl udrysted Flaade tiener til Wore Rigers oc Landes sickerhed, oe er ligesom een muur omkring dennem, saa conserverer den og den Respect oc Iløyhed, som Wore Kongelige Høylowligste Forfædre hafver altid strebet eflter, oc een sloer deel mainteneret udi Øster Søen: Og eirtersom Wore JNaboer wel mercker, hvor hoyt det importerer, altid at wære forsiiinit med een god Flaade, oc derforre intet underlader, den, jo længer jo meer at forstercke, j særdelished siden deris Søemaet, weå den Høyestis bistand, oc Woris lyckelige Waaben udi den sidste krieg, merckeligt er blefven svæckit; da hafve Wore Kongelige Arfve -Successorer dis meere Aarsag, for deris Søemacts Conservation oc forsterckning stedse at vigilere. XXIII. Hvad ellers Admiraler, Skibs - Capitainer oc andre officiers til Wands angaaer, da bør Wore Kongelige Arfve- Successorer fornemmelig at tage udi aet, at de ere troe, Manhafft oc erfaren, oc at de tilforne hafver forsøgt sig til wands, oc udi Søeslacter ladet deris tapfl'erhed see; oc bør mand herudi ey at reflectere paa forskiel aff Religion, gammel allkomst, eller andet deslige, men ickun alleene paa meriter og

32 or )\(-li;/lir(l, som lil s:i;i(l:iii lu ml ion iiilki':rr\ is..lii^riiiiiinlcr hor ()(' :i l:i^is i :i('l, :il i;i;i lluliiicii nc :illi(l de luriindrii skihs iii:i I c II :i li c r :il HikIc, (»c del, lur ccl li\ci- Oild^ssKiii j s;i'r (»c );i;i sin shnl, :il alliii;: k:iiiil V'.rrc i Ix'i'cd.skai) or i ^:(>d orden, ii:i:ii' l''l:i:id(>ii si\:il r ( ii i ppr ri s, oc i s:i:i rii:i:idn' ren oc anden C. o II lu s i o II l'oi rckoiiiiiics : rlllrrsoin lasl in^mmisleds sioitc; midrrslrl) kaiid hr^aars, rnd paa llolnien, iiaar ulroc oc cffoiinlli^m' Foirk o isirl drrofvcr coiii iii i 1 1 cris; da iiarver mand <lrs mrrr Varsa^ lil, al liiii;;(' lirnidi lilhoiii^ C. i i'r iiiii s ir r I i o n, j sam'drlislird Admiialilrls (".ollr^iiim aii^aariidc, at dri mrd Iroe, ni 11 1 ries sr rede, erfaren oe Ibi'slandi^M; Kolek worder li(>sal..1 synderligiied bor oc i acl lagis, al de som hafver Direclioncn ofvcr Holmen, ingen Kjobinandskab drifver, ehtersoni derwed lelteli^ kand ^ifvis Anledning lil een oc anden Derraiidalion oc undersleb, som erlarenlied nocksom udwiiser. XXIV. Og paa det Wore Kongelige Arfve-Successorer allid kunde wide, iivordan deris milice lil lands oc wands er beslill, da er det iiytiigl og raadeligl, at de, udi een bog å pari, som de sledse enten kunde bære bos sig, eller vved Haanden bafve, lader een extract derofver forfalle, bvor mange Regimenier oc C om p agn i er de bafver lil Hesl oc Fods, med Ober Officiernis nafn bos et bvert Compagnic, hvor stercke de ere, hvor megil de koster om maanedcn, eller aarlig at underholde: Jligemaader hvor mange dydige Orlogsskibe de hafver, hvor mange stycker de forer, afl" hvad for Søe Capitains de comm an de ris, hvor mange matroser til deris besetning behøfvis, hvad de koster at underholde udi kriegs oc freds lid, med mere, som til denne materic henhører: hvilckel oc er at forstaae om Civil Estalen, oc om de Kongelige Revenués, samt de o r d i n a i r e s udgiffter.

33 29 XXV. Saasom j Woris Kongelig Rcsidcntz Stad Kiøbciihafn (manordnet eet Qvæsthues, til deris nnderliold oc læge, som udi kriegs tieniste til lands eller vvands, word(t (jvætsit, oc tager skade paa deris lemmer oc sundhed, da bør Wore Kongelige ArlVe-Successorer at lade sig samme qvæsthuses con ser vat ion wære angelegen, at det forblifver udi god stand, oc at dets indkomster maae tid efl'ter anden tiltage, oc ey forwendis til anden brug, paa det de, som udi kriegs tieniste sig lader bruge, maatte desto mindre undsee sig for nogen fare, naar de ere (orsickret, at om de worder qvætsit, dennem da ey paa underholdning, eller god c ur skal mangle. Saa bør oc Hospitalerne udi Woris Riger oc Lande til saadan brug fornemmelig at anwendis, at der udi indtagis Soldater oc Matroser, som enten hafver mist deris sundhed oc lemmer udi kriegs occasioner, eller oc for alder oc Armods skyld ey kand fortiene deris Føde. XXVI. Saafremt nogen af Wore Kongelige Arfe -Successorer skulde forfalde udi krieg, enten med Naboerne, eller andre, er det raadeligt, at de forordner et General-Commissariat, som kunde i aet tage oc anordne, hvis til Land-milicen, saa oc til Flaadens udrystning oc anden kriegs fornødenhed, maatte udkræfvis, paa den maade, oc effter den Instruction, som dennem, eliter tidernis beskaffenhed worder gifvet: oc kand til saadan Commission een eller toe aff geheime Raad, een eller toe Admiraler oc høye Søe Officerer, jligemaader og een eller meere, aff de fornemmeste Betiente paa Rente Cammeret, samt een kriegs oc Admiralitets Raad employeris. Oc saasom der er høy mact paaliggende, at saadan Commission med troeskab, fliid oc Dexteritet forrettis, saa hallver Wore Kongelige Arfve- Successorer wel i aet at tage, at de personer dertil

34 I»riin:is, som nr (roe, foi-slaiidifj, lliilli;,'^ uc arix'idsoiii, oc sorn lialvcr \ II I liori I cl oc <", icdil, oc wcd at lioldt' cl oc aiidrl wiclij,'!, som roridaldrr, j lilltorli^ laiislicd, su'rdclis (U\ indlcf^ler, som til saadaii lini^^ drslinciis, (jlkcr den spccificalioii, som dciiiicm (\rv ollvcr iikmidcclis; livorlil de imdfr lioycste slral' l)oi' :il lul liiiidis, riilcii udi den.1 ii s I riic I io ii, som dciitm'm wed dcris C, om mi SS i o II s Aiilrædcisc gifvcs, cllcr oc wed c(;ii sær Ixd'aliiif^. XXVII. Wii eracte oc fornøden her at erindre, om Woris Konge lige Residen tz Stad Kiobenliafn, at saasorn dens.indbyggere udi forrige Uriegstid :der den af Svvensken war hart l)cl('jret, oe fast intet alf Woris Kongcrig Danniarck, uden den allcene, war til oltvers, som jo war i Fiendens Ilænder oc Gewalt: liafver ladet see deris allerunderdanigste troe oc Devotion imod Woris Kongelig Arfvehues, saawel i wærende Beleiring, som siden, der den Kongelige S OU verain Ilegiering blefl" indfort, i det de fornemmelig dertil halfver iiinl[)et oc c o op er e rit: hvorforre W'ore Kongelige Arfve Successorer bør at lade sig wære, samme Woris Kongelige Reside ntz Stads Flor oc weistand recommenderit, at de Privilegier, som Byens Jndwaaner afl' Woris Elskel. Kiere Herr Fader Friderico 3. Høylowligstc.Ihukommelse for deris troeskab ere forundt, oc aff Os allernaadigst confirmerit oc forøjet, worder dennem uryggelig conserverit oc wed liige holdt, paa det de der wed jo lenger, jo meor kunde opmuntris til allerunderdanigste troe, ifver oc Devotion imod det Kongelige hues: oc saasom W'ore Kongelige Arfve -Succes s or er kand haffve stoer nytte aff KiobenhafTns Jndbyggere, saa wel i kriegs, som i fredstiider, at formode, da bor mand derpaa at wære betenckt, at B\en paa mengde aff Folck, saa oc paa rigdom oc middel wed Commercier, Navigation, handel oc wandel

35 31 maiic tiltage. Wj erindrer oc [icrlios, ey at wære raadeligt, al een Statholder otrver Byen nogen tid forordnis, efftersom det ey alleene er urinneligt, at sætte der een Statholder, hvor Kongen selff Residerer oc den meeste tid er til stæde, men kunde endog derforuden wære at bcfrycte, at saadan een person, all ald for stoer Authoritet, saa fremt hånd for den Kongelig Souverain Arffve-Regiering ey war wel intentioneret, maatte misbruge sin myndighed, oc et oc andet skadelig partie, det Kongelig Arfvehues til Præjuditz, udi Byen formere; Hvorforre den fornemmeste aff ØlTrigheds Personer j Byen bør ickun at wære Præsident, aff Borgerlige Extraction, dog een Capabel Mand, som haffver s tude rit, oc er fornulftig skickelig, erfaren udi Lands-Low oc Ret, som Byens tilstand er bekiendt, oc forstaaer Commercierne, oc derforuden er wel sindet baade for Kongens tieniste, saa oc for Jndbyggernis nytte oc fremtarff, at befordre: hvilckct i liigemaader oc er at forstaae, om Borgemestere oc andre Øffrigheds Personer udi Byen. XXVIII. Saasom nu disze Regler og Maxi mer fornemmelig der hen sicter, at Wore Kongelige Arfve-Suc ces s orer, den Souverain Kongelige Regiering derwed, udi steds warende Flor maatte erholde, oc imod alle, saawel hemmelige, som aabenbare machinationer stedse ukrencket con servere, oc paa Deris Kongelige Poster itet fortplante: da er det høylig fornøden, at de unge Printzer, som elfter Guds Faderlige Providentz fødis til Arffve Successionen udi disze Kongeriger oc Lande, fatter oc lærer fra Ungdom op, samme Regler, saawiit de effter deris Alder dennem kand begriibe, oc at dennem de sunde oc sande maxi mer, om den Kongelige Souveraine Arfve Regiering, oc dens uskattbare Uoyhed oc Prærogativ, worder indplandtet; hvorforre Wore Kongelige ArlTve-Succe ssorer bør, at lade sig wære

36 aiif^clr^mmi, ;il s;i;i(i;iiiim' I'ci-soiici', ojisicl ouvcr dciis ( (liic:ili(mi oc (t ilim'li'lsr :iiilirti(»cs, soiii ilthiiil iiimiic wchiiislæiidi^^i' Qiialij I c I er IkiImt cni cili^"^ (»c (i»i'i(li^ i ii I c ii I i o ii (ic iifoi-ralskrl illvcr for <!t'ii l\nii;jcli;^c S(mi ve i':i i ii i I c I, oc llciiwolds ArlVcllc^icriiif^ >< ; er det iii^cnluiidc i:i;idcli^l, iio^cii lil saadaii rmiclioii ;il Itdodic (»c l)iii;:r, som mand kimdc liaf'vc, den riiif^m^sic mislaiickc om, :il hans ^cmu i ii c I i nr ic d c lil lomgo lir.skrciickcde Mc^iciiii^s Art, or lil de stocr«', oc den Kongelige Anllioiilcl lioysl»i;cj nd ic c ili^o i li vi Ic^ i er, som Adelen udi rorri,i:c N\ ald-kegiering, sig lid elller anden, liallde lileignel. Til den linde hor W oic Kongt'ligc ArlVo Sueeessorcr at bære slorslc omhygrliglichi for de unge Prinlz(M\s Kducatiori, at de saadanno Subjectis commill(>ris, som do kunde forlade sig l»aa, al de udi deris Ibrrclning og embede intet andet i niende i'er, end bvis som kand tiene til de unge Printzers beste, oc Edueation udi alle Fyrstelige Dyder, saa oc til den Kongelig Son ve ra in Arfve-Regierings interesse, hvor til de oc wed een sær.instruction, oc deris Eeds Alleggelse, bør at forbindes. Oc haltvcr mand udi dette stycke icke saa meget at reflectere»aa n ais s an c c oc gammel slcct, som paa Gudsfryct, dyd, skickeliglied, lærdom, erfarenhed udi adskillige Widenskaber oc frcnmiede sprog, fornuftig Conduite, oc deslige Qualiteter, elvtcrsom alf een god optuctclsc, som een Printz, der effter Guds wille skal succederej Regieringen, fra ungdom op nyder, alle undersaatternis oc mange tusinde Menniskers weistand fornemmelig dependerer. XXIX. Naar Wore Kongelige ArfCve-Successorer acter at træde udi nogen Ecteskabs Alliance, da er det raadeligt, at de sig icke med noget Fyrstelig hues allierer, hvoraff de sig enten meer Fare, end nytte oc interesse, formedelst mistencklig

37 iiaboclaug oc indgrool had lil ^ at ion en, kunde hafvc at forwcndtc; eller og livorwed de sig een oe anden in e om modi te t kunde paabyrdc. XXX. Wore Fyrstendommer Schleszwig oc Hollstein angaaende, da bor Wore Kongelige Arfve- Successorer derhen at tracte, at de, naar lyckelige Con junc turer der til gifver Anledning, kunde worde incorporerit Woris Kongerige Dannemarck, iligemaader at de Lande, Provinder oc Byer, som wed ulyckelige tiider der fra, saawelsom fra Woris Rige Norge, ere ali eneret og frakommen, saasom Skaane, Halland, Blecking, Balius, Jemsterland, Gudland etc: oc paa den anden Side Hertogdom Bremen, med andre deslige convenientzier, maatte igien reuneris dermed, paa det Wore Kongelige EfTterkommere icke alleene det igien maatte erlange, som Woris Kongelige Forfædre liafver besiddet, men cndoc deris Grentzer wiidere udstrecke. Og bor de deris welgrundede Prætension paa Hamburg, saawelsom andre deslige prætensioner ingenlunde at lade falde, eller lade sig derfor med Penge contentere, men tilbørlige oc fornoyelige Satis fa etion, effter tidernis tilstand, derfor at søge. XXXI. Disze welmeente erindringer oc maximer, hafve W^j aff Kongelig oc Faderlig omsorg for Woris Kongelige Arfve -Successorers flor oc weistand, oc til den Kongelige Souverain Arffve - Regierings stetswarende erholdelse oc Conservation, ladet i pennen forfatte, udi den forbaabning, at, saasom een Konges point d'honneur derudi bestaaer, at band sine Kongelige Hoyheder, Rettigheder oc Jura Majestatis uden nogen Affgang krafftig maintenereroc forsvarer, Wore Kongelige Arfve- Successorer derforre oc forberørte maxi mer oc erindringer 3