Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i musik. Bacheloruddannelsen i musik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 1. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 27. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. Akkrediteringsrådet 13. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i musik Bachelor of Arts (BA) in Music Styrelsen gør opmærksom på, at såfremt dimittenden skal opnå kompetence til at undervise i sidefaget (tidligere tilvalg) på gymnasiet, er det nødvendigt, at dimittenden har haft faget som sidefag på bacheloruddannelsen, jf. 15, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen med ændringer. For at opnå kompetence til at undervise i gymnasiet skal sidefaget udgøre mindst 90 ECTS-point på bachelor- og kandidatuddannelsen sammenlagt. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: - Dansk A - Engelsk B - Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsesspecifikke adgangskrav - Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6586 AUDD 6586 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for musikvidenskab. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet og på Aarhus universitet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i musik Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for musik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for musik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i musik består af: Kernefaglig ekspert Professor Olle Edström, Institutionen för kulturvetenskaper, Göteborg Universitet. Olle Edström forsker i musikhistorie (fra 1700-tallet), musiketnologi, populærmusik (til ca. 1960), historiografi, æstetik og videnskabsteori. Edström har stor international erfaring, og har blandt andet været External Examiner in Music ved School of Arts, National Institute of Education, Singapore, , samt professor II ved Norges Musikkhøgskole, Oslo i I var han ansat 50 % af tiden som Excellent Scholar ved Vetenskapsrådet. Han har også taget musiklærereksamen og tidligt i karrieren undervist i grundskole og gymnasium. Aftagerrepræsentant Henrik Aaes cand.mag. i engelsk og musik fra Københavns Universitet og har siden 1999 været rektor, først på Vordingborg Gymnasium & HF og siden Kongsholm Gymnasium & HF. Han har desuden arbejdet som undervisningsinspektør for det daværende Undervisningsministeriet. Han har desuden en Master i Public Administration fra Copenhagen Business School. Studerende Stud.pæd. Christina Johannsen, Aarhus Universitet Christina Johannsen er bachelor i pædagogik og socialvidenskab fra Roskilde Universitet og studerer nu på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet. Christina Johannsen har været studievejleder på Det Humanistiske Basisstudium på Roskilde Universitet, og har i den forbindelse taget kurser i blandt andet vejledningsmetode og karrierevejledning. Som en del af sin bacheloruddannelse, har hun været på udvekslingsophold på Auckland University of Technology, New Zealand. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 7. februar 2012 modtaget supplerende dokumentation ang.: - BFI publikationer for musik - Frafaldstal for kandidatuddannelsen i musik 23. februar 2012 modtaget supplerende dokumentation ang.: - Systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne 19. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation ang.: - Procedurer for monitorering af uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet 5

9 27. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation ang.: - VIP/Stud ratioer i årsværk for hhv. bachelor og kandidatuddannelsen 28. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation ang.: - Strategi- og handlingsplan for musik 30. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation ang.: - Procedure for intern selvevaluering af uddannelserne på det Humanistiske Fakultet - Procedure for studienævnsrapport - Dagsorden fra møde i studienævns og studieformandskredsen Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 15. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 30. april 2012 Sagsbehandling afsluttet 10. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni

10 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i musik på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi den løbende dialog med dimittender ikke vurderes at være etableret. Endvidere vurderes det at være uklart om den del af bachelorerne, der fortsætter i beskæftigelse, finder relevant beskæftigelse. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i musik på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi den løbende dialog med dimittender ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. 8

12 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i musik indeholder to linjer: Almen samt Populærmusik og lydproduktion. Almen linjen er rettet mod undervisning i gymnasiet, mens Populærmusik og lydproduktionslinjen er rettet mod beskæftigelse indenfor musikproduktion og -performance. Fælles for de to linjer er at den studerende opnår: Viden om og forståelse for: musikvidenskabelige problemstillinger herunder deres erkendelsesmæssige og videnskabsteoretiske grundlag musikhistoriske hovedlinjer og musikhistoriografiske teorier musikanalytiske teorier og metoder satstekniske principper og musikteoretiske forhold musikalske fænomener i musikteoretisk, kritisk og konstruktiv belysning musikvidenskabelige dimensioner inden for tværfaglige problemstillinger musik i kulturelle, mediemæssige, sociologiske og teknologiske kontekster. Færdigheder i: at analysere og beskrive musikalske fænomener i kulturel, historisk og flermodal kontekst at formidle viden om og forståelse af musikalske fænomener at anvende musikanalytiske teorier og metoder at udarbejde satser og arrangementer på afgrænsede stilgrundlag at anvende digital teknologi i musikalske, musikfaglige, medierelaterede og formidlingsmæssige kontekster. Kompetencer til: at afgrænse og udrede musikvidenskabelige og musikfaglige problemstillinger samt systematisk at opsøge, indsamle og organisere informationer og kilder til sådanne problemstillinger at reflektere over metodeproblemer og i et velfungerende og korrekt sprog at fremstille og formidle indsigter på baggrund heraf at afgrænse og analysere musik og musikalske virkemidler i flermodale kontekster at profilere sin egen uddannelse gennem de valgmuligheder og emnekurser, som er indeholdt i uddannelsen. Særskilt for almenlinjen gælder desuden følgende overordnede færdighedsmæssige læringsmål: at tilrettelægge, indgå i og lede praktisk musikalske og musikformidlende forløb at demonstrere og formidle musikteoretiske, musikhistoriske og musikanalytiske emner og problemstillinger at deltage i tilrettelæggelse og realisering af tværfaglige forløb og projekter. Særskilt for populærmusik-og lydproduktionslinjen gælder desuden følgende overordnede færdighedsmæssige læringsmål: at udføre solospil og ensemblespil på et selvvalgt instrument eller vokalt at tilrettelægge, udføre, indgå i og lede praktisk musikalske forløb og lydproduktioner i alle faser. at anvende IKT-baserede redskaber til arrangering, komposition og produktion af populærmusik samt til generering og bearbejdning af lyd. (Studieordning for bacheloruddannelsen i musik, s. 5f) 10

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil På kandidatuddannelsen kan den studerende enten læse musik eller musik som centralt fag med tilvalg i et andet fag. Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i musik Viden om og forståelse for: videnskabeligt anerkendte teorier og metoder, som er relevante for udforskning og behandling af musikfaglige problemstillinger principper for udvikling og produktion af videnskabelig indsigt og viden principper for udvikling og produktion af musikalske og kunstneriske artefakter principper for projektarbejde, porteføljearbejde og tværfagligt samarbejde principper for produktionstilrettelæggelse og -former musikalske udtryksmidlers anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning musikalske udtryksformer og tilrettelæggelse af lydproduktioner samt forståelse af og indsigt i disses samspil med andre udtryksformer fortrinsvis vesteuropæisk musik- og kulturhistorie og kendskab til udvalgte områder her indenfor sammenhænge mellem det enkelte musikstykke og dets kontekst herunder personal-, ide-, social- og/eller materialhistoriske faktorer musikalske og kunstneriske udtryksformer i komplekse flermodale diskurser og medier i deres sociale kontekst forskellige centrale musikvidenskabelige forståelsesformer og deres relationer til andre videnskaber samt indsigt i samspillet mellem musikvidenskabelige diskurser og forståelse af og begrebsliggørelse af musikalske fænomener musikteoretisk terminologi samt forståelse af og indsigt i samspillet mellem fremførelsesform og fremførelsessituation. Færdigheder i: formidling af musikrelaterede emner og problemstillinger i produktionssammenhæng og andre kontekster at udvikle, fremstille og fremføre musikalske artefakter samt til at forholde sig konstruktivt til tværfaglige og flermodale projekter sikkert at analysere musik (herunder også musikalske udtryksformer i film, TV og andre medier) i historisk og kulturteoretisk belysning og sikker anvendelse af musikvidenskabelige teorier og metoder at beskrive, analysere, sammenholde og diskutere forskellige musikvidenskabelige diskurser og traditioner og i at relatere disse til grundlæggende videnskabsteorier - herunder til diskurser inden for andre fag - samt til forskellige musikopfattelser og begreber sikkert at bestemme og beskrive musikalske udtryk sikkert at udtrykke sig musikalsk samt i at udarbejde musikalske artefakter inden for forskellige stilgrundlag og kontekster. Kompetencer til: at arbejde problemorienteret og kreativt med det musikfaglige fagområde og med musikalske og kunstneriske problemstillinger at deltage i og bidrage til tværfaglige og flermodale projekter at evaluere vidensressourcer selvstændigt og kritisk kritisk og konstruktiv bedømmelse af musikalske og kunstneriske produkter 11

15 at forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og egne færdigheder og herudfra tilrettelægge egne lære- og produktionsprocesser. (Studieordning for kandidatuddannelsen i musik, s. 4f) Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen med musik som centralt fag Viden om og forståelse for: videnskabeligt anerkendte teorier og metoder, som er relevante for udforskning og behandling af musikfaglige problemstillinger principper for udvikling og produktion af videnskabelig indsigt og viden undervisningstilrettelæggelse og læringsformer, herunder problembaseret læring, projektarbejde og porteføljearbejde principper for læring gennem tværfagligt samarbejde musikalske udtryksmidlers anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning musikfagets anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning fortrinsvis vesteuropæisk musik- og kulturhistorie og kendskab til udvalgte områder her indenfor sammenhænge mellem det enkelte musikstykke og dets kontekst herunder personal-, ide-, social- og/eller materialhistoriske faktorer musikalske og kunstneriske udtryksformer i komplekse flermodale diskurser og medier i deres sociale kontekst forskellige centrale musikvidenskabelige forståelsesformer og deres relationer til andre videnskaber samt indsigt i samspillet mellem musikvidenskabelige diskurser og forståelse af og begrebsliggørelse af musikalske fænomener formidlingsrettet musikteoretisk terminologi. Færdigheder i: at formidle musikfaglige emner og problemstillinger inden for rammerne af undervisning og andre formidlingskontekster fremme indlæring af musik og musikstykker samt kendskabet til fortrinsvis vesteuropæisk musik- og kulturhistorie. sikkert at analysere musik (herunder også musikalske udtryksformer i film, TV og andre medier) i historisk og kulturteoretisk belysning og sikker anvendelse af musikvidenskabelige teorier og metoder at beskrive, analysere, sammenholde og diskutere forskellige musikvidenskabelige diskurser og traditioner og i at relatere disse til grundlæggende videnskabsteorier - herunder til diskurser inden for andre fag - samt til forskellige musikopfattelser og begreber sikkert at bestemme og beskrive musikalske udtryk sikkert at udtrykke sig musikalsk samt i at udarbejde musikalske artefakter inden for forskellige stilgrundlag og kontekster at forholde sig konstruktivt til tværfaglige og flermodale projekter. Kompetencer til: til at arbejde problemorienteret og kreativt med det musikfaglige fagområde og med musikalske og kunstneriske problemstillinger til at evaluere vidensressourcer selvstændigt og kritisk til kritisk og konstruktiv bedømmelse af musikalske og kunstneriske produkter til at forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og egne færdigheder og herudfra tilrettelægge egne lære- og produktionsprocesser. (Studieordning for kandidatuddannelsen i musik, s. 5f) 12

16 Bacheloruddannelsens struktur Almen studielinje (Dokumentationsrapport, s. 24) Dertil kommer 15 ECTS-point valgfrie moduler og 45 ECTS-point tilvalg. Populærmusik og lydproduktion (Dokumentationsrapport, s. 24f) Dertil kommer 10 ECTS-point valgfag moduler og 45 ECTS-point tilvalg. 13

17 Valgfri moduler inden for musik på bacheloruddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 25) (*) Grundlæggende indspilnings- og lydstudieteknik kan ikke vælges af studerende på studielinjen Populærmusik og lydproduktion. 14

18 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i musik (Dokumentationsrapport, s. 27) Dertil kommer valgfri moduler på 10 ECTS-point. Kandidatuddannelsen med musik som centralt fag (Dokumentationsrapport, s. 26) Dertil kommer valgfrie moduler på 10 ECTS-point og et tilvalg på 45-ECTS point. Valgfri moduler inden for musik på kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 27) 15

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det nuværende aftagerpanel for musik blev konstitueret i maj 2009, hvor det afløste det hidtidige rådgivningspanel, som havde eksisteret siden Aftagerpanelet er sammensat af repræsentanter for gymnasier, højskoler og journalistik. To af panelets medlemmer er desuden alumner fra uddannelsen. Panelet består af følgende medlemmer: - Dorthe Alstrup, gymnasielærer - Katrine Ring, DJ, musikanmelder, musikjournalist, komponist - Anders H.U. Nielsen, højskolelærer - Finn Gravesen, free-lance forfatter, anmelder, redaktør, tidl. Fagkonsulent - Jan Ole Traasdahl, specialkonsulent. ekstern lektor, musiker - Kristian Thisted, gymnasielærer (Bilag 1b: På besøget blev aftagerpanelets sammensætning drøftet. Studienævnsformanden redegjorde for at aftagerpanelet dækker såvel Almen studielinen som populærmusik og lydproduktion, idet det indeholder repræsentanter fra både gymnasier samt fra elektronisk musik. Akkrediteringspanelet kunne dog konstatere, at ingen af medlemmerne af aftagerpanelet har ansættelseskompetence. Aftagerpanelet har i alt afholdt 4 møder siden 2009, hvor forhold vedrørende uddannelsens profil, indhold og form, studiemiljø samt aftagernes forventninger til de uddannede kandidater har været drøftet. Aftagerpanelet har sin egen webside og blog, hvor referaterne fra møderne lægges. I forlængelse heraf har paneldeltagerne mulighed for på bloggen at diskutere faglige spørgsmål internt i panelet og med studiet. Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at de indkomne synspunkter og forslag fra aftagerpanelet efterfølgende tages op til behandling i studienævnet mhp. eventuelle ændringer af kurser, undervisningsformer, prøveformer osv. Som eksempel herpå nævnes det, at man fra aftagerpanelets side i en diskussion af studieordningsrevision 2011 havde en holdning til en modulbeskrivelse, som nu er indarbejdet i studieordningen. Dialogen med aftagerpanelet omfatter også en diskussion om en revidering eller afskaffelse af optagelsesprøven på baggrund af arbejdsmarkedets behov. Disse drøftelser er efterfølgende taget op i studienævnet for musik. (Dokumentationsrapport, s. 3) Det fremgår desuden af dokumentationsrapporten, at dialogen med aftagere fra gymnasierne finder sted gennem Netværk for Undervisning og Formidling, hvis formål er at formidle og debattere den nyeste viden inden for de gymnasierettede fag. Den primære målgruppe for dette netværk er undervisere på gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler, læreruddannelser og universiteter samt formidlere i den private og offentlige sektor. (Dokumentationsrapport, s. 3) Endelig nævens tilbagemeldinger fra de studerendes projektorienterede forløb samt forsknings- og udviklingsprojekter, som eksempler på den uformelle dialog med aftagere (Dokumentationsrapport, s. 4). 16

20 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at institutionen er i løbende dialog med aftagere gennem aftagerpanelet for musik, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelets medlemmer repræsenterer bredden i uddannelsens arbejdsmarked, men bemærker dog kritisk, at ingen af aftagerpanelets medlemmer har ansættelseskompetence. Universitetet skriver i høringssvaret: Med hensyn til rapportens kritiske påpegning af, at ingen af aftagerpanelets medlemmer har ansættelseskompetence, må vi medgive, at vi ikke har været opmærksomme herpå. Forholdet vil blive afhjulpet i forbindelse med sammensætningen af aftagerpanelet for den næste periode, dvs. i det kommende efterår. (Høringssvar d. 30. april 2012) Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af uddannelsens grundoplysninger, at overgangsfrekvensen fra bachelor til kandidatuddannelsen i musik er 50 % eller mindre. Desuden fortsætter en stor andel af bachelorerne i beskæftigelse, jf. tabellen på s. 18 i akkrediteringsrapporten. Dimittendundersøgelserne omfatter ikke dimittenderne fra bacheloruddannelsen, og det fremgik ikke af besøget, at der var dialog med bachelordimittenderne. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at institutionen ikke er i løbende dialog med bachelordimittenderne. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatundersøgelser gennemføres hvert femte år på Aalborg Universitet. Den seneste kandidatundersøgelse på Det Humanistiske Fakultet blev gennemført i 2011 og indeholder en delrapport for musik. Kandidatundersøgelsen indeholder f.eks. dimittendernes vurdering af uddannelsens kvalitet i forhold til arbejdsmarkedets krav og forventninger, dimittendernes søgemønstre efter endt uddannelse og deres nuværende beskæftigelse samt efter- og videreuddannelse. 40 ud af 58 dimittender fra musik har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 68,9 % (Bilag 1e, s. 1). Universitetet skriver på baggrund af dimittendundersøgelsen: Den beskæftigelse, som dimittenderne har fundet efter endt studium, korresponderer i vid udstrækning med de karakteristiske fagområder for studiet samt andre generalistfærdigheder. 50 % af de adspurgte mener, at deres nuværende job ligger inden for uddannelsens fagområde, og 25 % mener, at jobbet kræver generelle faglige kompetencer fra deres universitetsstudium. Adspurgt om sammenhængen mellem de tilegnede kompetencer, som studiet har givet dimittenderne, og de fra arbejdsmarkedets side efterspurgte kompetencer svarer dimittenderne, at der er stor sammenhæng mellem disse (jf. bilag 1e). 87 % af dimittenderne mener, at de i nogen eller høj grad generelt er godt rustede til arbejdslivet. Delrapporten viser, at generel forretningsforståelse og it-færdigheder er områder, hvor der er mindre sammenhæng mellem efterspurgte og tilegnede kompetencer, og de studerende peger på, at mere samarbejde med virksomheder og mere/bedre praktik kunne ruste dem yderligere til arbejdslivet. (Dokumentationsrapport, s. 7) På besøget fremgik det, at studieledelsen og studienævnet havde modtaget resultaterne fra kandidatundersøgelsen. Det fremgik dog også, at studieledelsen ikke havde forholdt sig til eller anvendt kandidatundersøgelsen i udviklingen af uddannelsen. Universitetet har desuden et alumnenetværk, der dækker alle institutionens uddannelser. Det fremgik af besøget, at der aktuelt ikke er et alumnenetværk for musik, men at der er planer om at anvende universitetets alumnedatabase i opbygningen af et alumnenetværk for uddannelsen, for på den vis at have en direkte dialog med dimittenderne fra musik. 17

21 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, idet der gennemføres løbende dimittendundersøgelser, men at dialogen med uddannelsens dimittender ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Universitetet tager kritikken til efterretning i høringssvaret og skriver: Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at angående kontakt til dimittender på såvel bachelor- som kandidatniveau arbejdes der netop i øjeblikket på at sikre, at denne finder en mere formaliseret dialogisk form også generelt for Skolen for Kommunikation, Æstetik og Teknologi. Denne form vil give gode muligheder for at dimittender kan tages med på råd med henblik på bl.a. indhold i samt opbygning og sammensætning af fremtidige studieordninger. (Høringssvar d. 30. april 2012) Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Nedenfor fremgår Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings tal for aktiviteten for nyuddannede bachelorer i musik fra Aalborg Universitet i perioden Aktiviteten for nyuddannede bachelorer i musik fra Aalborg Universitet Kandidatuddannelse 55 % 71 % 88 % Beskæftigelse 31 % 21 % 6 % Udlandet 3 % 0 % 0 % Ledighed 0 % 0 % 6 % Uden for arbejdsstyrken 10 % 7 % 0 % Antal nyuddannede Tabellen er Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Det fremgår af tabellen, at omkring 90 % af bachelorerne i musik fra Aalborg Universitet fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Akkrediteringspanelet konstaterer, at en stor andel af bachelorerne fortsætter i beskæftigelse i 2007 (31 %) og 2008 (21 %). Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at ledigheden i 2009 lå på 6 % for bachelorer i musik fra Aalborg Universitet mod 1 % for bachelorer på det humanistiske hovedområde på landsplan, jf. tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Panelet konstaterer dog samtidig, at der er tale om en lille population på 16 nyuddannede bachelorer i det pågældende år. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen I tabellen fremgår den samlede ledighed for nyuddannede kandidater i musik fra Aalborg Universitet samt ledigheden for kandidater på det humanistiske hovedområde på landsplan i perioden Ledighed for nyuddannede kandidater Musik på Aalborg Universitet Det humanistiske hovedområde % 9 % % 6 % % 10 % Tabellen er Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 18

22 Ledigheden for kandidater i musik lå således på 3-6 % i perioden, hvilket er på samme niveau eller under ledigheden for det humanistiske hovedområde på landsplan, som lå på 6-10 % i perioden. Universitetet har desuden en række tiltag, som skal forberede de studerende på arbejdsmarkedet: - Karrierecentret på AAU afholder i samarbejde med Den Centrale Studievejledning hvert forår et arrangement for kommende dimittender inden for gymnasiefagene, herunder musik. Arrangementet omfatter bl.a. indlæg fra gymnasielærere og lokale gymnasierektorer. - Karrierecentret udbyder desuden en kursuspakke til kommende dimittender, med en vifte af tilbud som kompetenceafklaringskurser, præsentationsteknik og hjælp til ansøgninger og cv. - På 9. semester indgår et praksismodul, hvor de studerende kan opnå erfaring med de opgaver, som musikuddannede typisk arbejder med i gymnasieskolen og i private eller offentlige virksomheder og organisationer. - Endelig fremhæver universitetet, at uddannelsen bygger på principperne for problembaseret læring, som forbereder de studerende på arbejdet med praktiske problemstillinger i samarbejde med andre. (Dokumentationsrapport, s. 6) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Panelet bemærker desuden positivt, at der gennem karrierevejledningsaktiviteter og projektorienterede forløb er fokus på at forberede kandidaterne på arbejdsmarkedet. Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af ovenstående, at en stor andel af bachelorerne fortsætter i beskæftigelse. Ligeledes fremgår det, at uddannelsens ledelse ikke har kendskab til, hvor bachelorerne finder beskæftigelse, idet der ikke er systematisk kontakt med bacheloruddannelsens dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at det er uklart om den del af bachelorerne, som fortsætter i beskæftigelse, finder relevant beskæftigelse. 19

23 Gælder kun for kandidatuddannelsen Nedenstående tabel fra kandidatundersøgelsen fra 2011 viser stillingsbetegnelserne for 28 af de 40 kandidater i musik, der dimitterede i perioden februar 2007 til september (Bilag 1e, s. 18) Det fremgår af tabellen, at hovedparten af kandidaterne (17) finder beskæftigelse inden for undervisning, herunder på universiteter (4), gymnasier og HF (5) og højskoler (1). Enkelte er beskæftiget som musikproducenter (2), mens de øvrige finder beskæftigelse inden for et bredere arbejdsmarked. Det fremgår imidlertid, at mere end 25 % af kandidaterne (8 af 28) beskæftiger sig med undervisning på ikke AC-niveau, herunder som folkeskolelærere, efterskolelærere eller musikskolelærere. På besøget blev dette drøftet med ledelsen, som fortalte, at det er en generel tendens, at kandidater fra musik finder deltidsbeskæftigelse som undervisere på ikke AC-niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender generelt finder relevant beskæftigelse, men bemærker samtidig kritisk, at mere end 25 % af kandidaterne ikke finder beskæftigelse på AC-niveau. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet der ikke løbende dialog med bachelordimittenderne. Endvidere vurderes det at være uklart om den del af bachelorerne, der fortsætter i beskæftigelse, finder relevant beskæftigelse. Det vurderes dog, at institutionen er i løbende dialog med aftagere og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Endvidere vurderes det, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet dialogen med uddannelsens dimittender ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. 20

24 Det er dog vurderingen, at der er en løbende dialog med aftagerpanelet, som anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Endvidere er det vurderingen, at der foretages løbende dimittendundersøgelser. Endelig er det vurderingen, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse på samme niveau, som på det humanistiske hovedområde, og at dimittenderne generelt finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-7 Bilag 1b: Aftagerpanelet for musik: Bilag 1e: Kandidatundersøgelsen 2011, delrapport for studienævnet for musik Høringsvar d. 30. april

25 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen De fastansatte forskere ved musikuddannelsen tæller 5 lektorer og 1 ph.d., som er organiseret i følgende forskningsmiljøer: - Institut for Kommunikation o o Center for Interaktive Digitale Medier (lektor Falk Heinrich, lektor Martin Knakkergaard) Markedskommunikation, Æstetik, Reception, Kognition og Kultur (lektor Anders Bonde, lektor Falk Heinrich, lektor Martin Knakkergaard) - Institut for Kultur og Globale Studier o Center for Dansk Jazzhistorie (lektor Tore Mortensen, ph.d. Ole Izard Høyer) o Interdisciplinære Kulturstudier (lektor Tore Mortensen, lektor Peder Kaj Pedersen) (Dokumentationsrapport, s. 17) Disse forskningsmiljøer repræsenterer følgende forskningsfelter: analyseteori og -metode, musiksemiotik, musikalske multimedier, musikteknologi, musikleksikografi, populærmusik, stilanalyse, musikhistorie, musik og kultur, stemme- og sangteknik, musikproduktion, performance, lydteknologi, audio og akustik (Dokumentationsrapport, s. 17). Universitet skriver: I forårssemestret 2012 tiltræder en professor en stilling med særlig henblik på musik og lyd i det moderne samfund. I perioden frem til 2017 tilføres yderligere to post.doc-stillinger og to ph.d.- stipendier. Endelig arbejdes der på at få knyttet en ny VIP-stilling til faget bl.a. mhp. at udjævne det forestående generationsskifte. (Dokumentationsrapport, s. 17) På besøget fortalte ledelsen, at nyansættelserne både skal sikre forskningsbaseringen af almenlinjen og poplydlinjen fremover. I oversigten nedenfor er sammenhængen mellem obligatoriske fagmoduler på bacheloruddannelsen, fagansvarlige og deres forskningsområder fremstillet. 22

26 Sammenhæng mellem forskningsområder og fagmoduler på bacheloruddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 8f) Af oversigten fremgår det eksempelvis, at lektor Peder Kaj Pedersen, som forsker inden for musikhistorie og musikleksikografi varetager undervisningen i Musikhistorisk oversigt, mens lektor Martin Knakkergaard, der forsker i musikteknologi samt musik og medier, varetager undervisningen i Musik, medier og teknologi. 23

27 Ekstern lektor Birgitte Søndergaard, der er konservatorieuddannet, varetager undervisningen i Musikteori, satsteknik og sammenspil, hvor der bl.a. undervises i den vestlige musiks grundlæggende elementer (rytme, linearitet, samklang), former og notation (Studieordning for bacheloruddannelsen i musik, s. 12). Nedenfor er sammenhængen mellem obligatoriske fagmoduler på kandidatuddannelsen, fagansvarlige og deres forskningsområder fremstillet. Sammenhængen mellem forskningsområder og fagmoduler på kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 13) Af oversigten fremgår det eksempelvis at lektor Anders Bonde, der forsker i audiovisuelle medietekster varetager undervisningen i Musik, lyd og flermodalitet. Endvidere fremgår det, at lektor Morten Søndergaard varetager undervisningen i Musikmanagement og kuratering. Af hans forskningsprofil fremgår det bl.a., at han forsker i musik, kunst og kulturledelsen samt Media Art Curating ( Det fremgik af besøget, at underviserne inddrager egen forskning i undervisningen, hvor det er relevant, og at de studerende havde kendskab til undervisernes forskningsområder. Akkrediteringspanelet konstaterer på baggrund af dokumentationsrapporten og besøget, at forskningsmiljøet hovedsageligt dækker musik i og tallet, idet lektor Peder Kaj Pedersen er den eneste, som forsker i musik før denne periode. På besøget gav ledelsen dog udtryk for, at generationsskiftet også skal sikre forskningsbaseret undervisning inden for den ældre musikhistorie. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 24

28 Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten at musikuddannelsen aktivt tager del i det nyetablerede Forum for Musikundervisning i Nordjylland. Forummet er dannet af repræsentanter for musikfag/musikuddannelse i folkeskolen, gymnasieskolen, musikskolerne, de musiske skoler, den rytmiske aftenskole, kirkemusikskolen, lærer- og pædagoguddannelserne, Det jyske Musikkonservatorium (Aalborg afd.) og Aalborg Universitet. Hensigten er at tilrettelægge aktiviteter på tværs af musikuddannelserne i Nordjylland. Forummet præsenterede sig ved en åben videnscafe i november 2011, hvor forskning og forsøgs- og udviklingsarbejde fra involverede institutioner præsenteres til gensidig inspiration. To af musikuddannelsens VIP er deltog her med oplæg. ( Dokumentationsrapport, s. 14). Desuden bidrager Musikuddannelsens undervisere med oplæg inden for deres forskningsfelter ved konferencer og kurser rettet særligt imod undervisning ved gymnasiet og mellemlange videregående uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen i musik tilrettelægges af studienævnet for musik, som består af Lektor Martin Knakkergaard (formand) og Lektor Peder Kaj Pedersen. Det fremgår af CV erne for uddannelsens tilrettelæggere, at de begge er aktive forskere inden for områder, som er relevante for uddannelsen (jf. bilag 2a og 2b). Det fremgår desuden af dokumentationsrapporten, at de fagansvarlige VIP er står for tilrettelæggelsen af de enkelte moduler og fag på uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Opgørelserne af VIP/DVIP-ratioerne nedenfor er fraregnet timeforbruget inden for musikudøvelse og musikledelse, idet universitet anfører: idet alle undervisere inden for genstandsområdet Musikudøvelse og musikledelse er deltidsansatte specialister inden for deres respektive områder opfylder ratioen ikke måltallet 2,95 inden for den tilladte tolerance på 25 %. Genstandsområdet Musikudøvelse og musikledelse tegnede sig i efteråret 2010 for lige under 40 % af undervisningstimetallet og godt 30 % af arbejdstimetallet, mens det i foråret 2011 svarede til lige under 38 % af undervisningstimetallet og knap 30 % af arbejdstimetallet. Ses der bort fra undervisningen inden for disse områder er ratioen inden for den tilladte tolerance. (Dokumentationsrapport, s. 15) Bacheloruddannelsen i musik Note: Et årsværk er opgjort som 1644 timer. (Dokumentationsrapport, s. 15f) 25

29 Kandidatuddannelsen i musik Note: Et årsværk er opgjort som 1644 timer. (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at praktiske fag inden for musikudøvelse og musikledelse fylder en stor del af uddannelsen, men bemærker dog kritisk, at selv fraregnet timeforbruget inden for disse fag er VIP/DVIP ratioen for bacheloruddannelsen på 2,2, hvilket er mere end 25 % under ratioen på det humanistiske hovedområde på 2,95. Panelet lægger dog vægt på, at de ovennævnte nyansættelser vil sikre en tilstrækkelig VIP bemanding på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer derfor samlet, at de studerende på både bachelor- og kandidatuddannelsen i tilstrækkelig grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Antallet af studerende pr. VIP er opgjort i antal og årsværk for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i nedenstående tabeller. Bacheloruddannelsen i musik VIP Antal Studerende i alt Studerende pr. VIP årsværk Stud. årsværk Årsværksratio VIP ,8 0,87 29,6 34 (Supplerende dokumentation d. 28. marts 2012) Kandidatuddannelsen i musik VIP Antal Studerende i alt Studerende pr. VIP årsværk Stud. årsværk Årsværksratio VIP ,14 8,3 59,25 (Supplerende dokumentation d. 28. marts 2012) Akkrediteringspanelet konstaterer, at antallet af studerende pr. VIP opgjort i årsværk er 59,25 for kandidatuddannelsen i musik. På besøget fortalte de studerende og underviserne, at undervisningen på kandidatuddannelsen mest har karakter af vejledning. Musik udgør et lille miljø på universitet, og undervisnings- og forskningsaktiviteter finder sted i den samme bygning. Både de studerende og underviserne gav på besøget udtryk for, at der er gode muligheder for både uformel og formel kontakt mellem dem i hverdagen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Panelet bemærker dog kritisk, at der er 59,25 studerende pr. VIP opgjort i årsværk på kandidatuddannelsen. Panelet lægger dog vægt på, at det er et lille miljø med 15 studerende og 5 VIP, som er samlet i samme bygning, hvilket giver gode muligheder for uformel kontakt mellem studerende og undervisere. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet derfor, at der er tilstrækkelig kontakt mellem studerende og undervisere på kandidatuddannelsen. 26

30 Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Nedenstående publikationsoversigt omfatter det videnskabelige miljø bag musikuddannelsen. BFI forskningspublikationer Videnskabelig artikel niveau Videnskabelig artikel niveau Bidrag til bog/antologi niveau Bog niveau I alt Oversigten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation d. 7. februar Akkrediteringspanelet konstaterer på baggrund af publikationsopgørelserne, at publikationerne særligt omhandler filmmusik, jazz og interaktiv installationskunst (Supplerende dokumentation d. 7. februar 2012). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af tilstrækkelig kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2a: CV for studienævnsformand, lektor Martin Knakkergaard Bilag 2b: CV for studienævnsmedlem, lektor Peder Kaj Pedersen Supplerende dokumentation d. 7. februar 2012 Supplerende dokumentation d. 27. marts

31 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i musik har hovedvægten inden for det humanistiske område, hvilket giver ret til titlen bachelor (BA) i musik, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 12, stk. 1. Den engelske titel er Bachelor of Arts (BA) in Music. Det fremgår eksempelvis af uddannelsens kompetenceprofil, at en bachelor i musik skal have viden om musikanalytiske teorier og metoder samt satstekniske principper og musikteoretiske forhold. Akkrediteringspanelet vurderer således, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i musik har hovedvægten inden for det humanistiske område, hvilket giver ret til titlen cand.mag. i musik eller cand.mag. i musik og [tilvalg], jf. uddannelsesbekendtgørelsen bilag 1 pkt Den engelske titel er Master of Arts (MA) in Music eller Master of Arts (MA) in Music and [Tilvalg på engelsk]. Kompetenceprofilen for musik som centralt fag med tilvalg er rettet mod beskæftigelse i gymnasieskolerne, mens kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i musik er rettet mod et bredere arbejdsmarked inden for musikproduktion og -formidling. Således fremgår det af kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i musik som centralt fag, at kandidaten har færdigheder i at fremme indlæring af musik og musikstykker samt kendskab til fortrinsvis vesteuropæisk musik- og kulturhistorie. Af kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i musik fremgår det, at kandidaten har færdighed i formidling af musikrelaterede emner og problemstillinger i produktionssammenhæng og andre kontekster. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhængen mellem kvalifikationsrammens typebeskrivelse for bachelorniveauet og kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i musik er fremstillet i nedenstående skema. Almenlinjen og Poplydlinjen har fælles kompetencemål med undtagelse af de tre sidste færdighedsmål, som er forskellige for de to linjer. 28