MarieBladet Tema: Måltid og fællesskab

Transkript

1 MarieBladet Tema: Måltid og fællesskab Dagens ret - fiskefrikadeller med det hele... Hvad ska vi ha til middag - måltidet som kulturbærer To seje sild - om fisk og andet mundgodt På lovens grund - når Serviceloven bliver til praktik Ikke brød alene! Leder Oktober 2005 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej Skodsborg, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, Ikke brød alene! Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Det ligger dybt i vores vaner, at måltiderne er helt centrale for vores kontakt med andre. Man drøfter ting over en kop kaffe, man holder familiefester, man tager imod fremmede, og man hygger sig i familiens skød. Næsten altid er der nogle forventninger til en eller anden form for servering, og i måden, hvorpå man serverer et måltid, aflæser vi værtens mening om os. Sådan nogle forventninger vokser man ikke fra, selvom man måske nok er opvokset med forskellige erfaringer med, hvordan forventningerne opfyldes. I beskrivelser af traditionel institutionskultur er det ofte måltiderne der står for skud. Det er derfor, det er så vigtigt, at de, der bor sammen i et botilbud selv har indflydelse på måltiderne, hvis vi vil påstå, at vi skaber en hjemlig atmosfære i Mariehjemmene. Maden skal naturligvis være sund og fremstillet hygiejnisk, men hvis måltidet skal være vellykket skal det også være rart at spise den. BIRTHE MARIE Liselundager Taastrup (under etablering) Måltidet er mere end blot maden. Redaktionsgruppen ønsker velbekomme! Forsidebilledet er fra Dorthe Mariehjemmets køkken, hvor Hanna og Janni er i gang med forberedelserne til dagens måltid. 2

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg Flemming Høj Jermiin Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende Lone Markussen FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre Leder Ikke brød alene!... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Dagens ret: Fiskefrikadeller med det hele, interview To seje sild - om fisk og andet mundgodt, interview På lovens grund - når Serviceloven bliver til praktik, interview Fra den store verden Hvad skal vi ha til middag?, interview Bagsiden Mariehjemmene lige nu Første spadestik på Dorthe Mariehjemmet Nominering som Årets Praktiksted 2005 MarieBladet trykkes i et oplag på 650 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 503 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er 67. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden Interview Lone Markussen / Flemming Høj Jermiin Dagens ret: Lone Larsen bor på Rose Mariehjemmet. Hun har travlt. Har netop været på kursus. Sidder i husets madgruppe og er onsdagskok. Hver onsdag. Året rundt. Fiskefrikadeller med det hele. Jo, jo! Ingen tid at spilde, ingen tid til pjat. Så da vi lige forslår, at man måske skulle ændre sovsen fra tomatsovs til aspargessovs med en sjat rejer, så kan det da godt være, men det kan også godt ikke være! Lone véd godt, hvad hun mener! Det gør hun også, da vi beder om et billede til denne artikel. Nej! Det er ikke sikkert. Det kommer an på! Hun synes ikke, hun er fotogen nok. Men det har hun da godt nok ikke forstand på!! Desuden er hun spændende at tale med. Vi har sat hende i stævne for at høre hendes mening om Rose Mariehjemmets madordning. Fiskefrikadeller med det hele.. Den fungerer sådan, at to personer normalt sammen med en med arbejder- laver mad til hele huset. Altså dem, der vil være med til den fælles spisning i huset, og det vil typisk sige mennesker hver aften. Vi spiser varm mad om aftenen fortæller Lone. Man er kok én ugedag hver, og madplanen ligger fast for et halvt år ad gangen. Sommerplanen og vinterplanen. Hver 4. uge gentager madplanen sig selv, og i aften skal vi have fiskefrikadeller. Jeg interesserer mig meget for sund kost. Det er jeg nok nærmest opdraget til. Helst masser af grønsager og gerne meget fisk. Altså ikke slankekost men heller ikke fed kost!! Hvert kokketeam har selv bestemt, hvad de vil lave og hvilken ugedag, de vil være kok. På den måde er madplanen blevet til, og ud fra den har vi så lavet indkøbslisterne, fordi vi køber ind til en uge ad gangen. Både fordi det er mest praktisk og billigst. Madgruppens ansvar har været at sørge for, at vi ikke får en hel uge med hakket oksekød i forskellige afskygninger eller en hel uge med fisk. Så skal der byttes rundt på retterne og måske på, hvilken dag, man er kok fortæller Lone. Men det er vi nok ikke helt færdige med. Vi skal have kikket på sommerplanen, når vi nu går i gang med vinterplanen for at få fordelt retterne lidt bedre; men det er et større puslespil, så det er vi ikke helt kommet til endnu. Udover at Lone Larsen er aktiv på Rose Mariehjemmet, arbejder hun som rengøringsassistent 6 timer om ugen. 4

5 - måltid og fællesskab Skal jeg være helt ærlig, kan jeg egentlig slet ikke lide at lave mad; men som sagt: alternativet har jeg prøvet, og det var bestemt ikke sjovt! Her har vi et hyggeligt samvær, når vi spiser, og det betyder jo noget i sig selv. Folk, der bor her, er meget forstående og tolerante. Det er sjældent at man brokker sig over maden; men hvis der bliver serveret noget, som man bare ikke kan lide, melder man sig jo også bare fra til spisning den aften og spiser måske ude i stedet. Husker man at melde sig fra en uge før, kan indkøbene indrettes efter det, og så betaler man heller ikke for det. Men man skal huske på, at de allerfleste er glade for at spise her og spise sammen, fordi de har prøvet at skulle stå for egen madlavning og har dårlige erfaringer med det. Selv har jeg boet alene i 10 år, og min egen madlavning gik op i hat og briller og til sidst købte jeg kun junk-food fortsætter Lone med et afvæbnende smil, mens hun lader tankerne gå tilbage. Næh, dér, hvor folk brokker sig er nok, hvis der kommer for mange krydderier eller for meget hvidløg i; men det er alle kokkeholdene faktisk flinke til at respektere! Skal jeg være helt ærlig, kan jeg egentlig slet ikke lide at lave mad; men som sagt: alternativet har jeg prøvet, og det var bestemt ikke sjovt! Her har vi et hyggeligt samvær, når vi spiser, og det betyder jo noget i sig selv. Vi får nok en hel del hvad jeg ville kalde husmandskost. Der er meget kød i maden, og hvis jeg kunne bestemme helt alene, skulle der være meget mere grønt i den. Og så er jeg sådan indrettet, at jeg siger til, og derfor kom jeg vel også i madgruppen?! siger Lone. Men jeg synes, at madplanerne udvikler sig og bliver bedre hele tiden. Og om ikke længe går vi i gang med at bygge stedet om, og så kommer der et lille trinette-køkken i hver bolig, så mon ikke byggeriet bliver anledning til, at vi taler om madordningen og måske laver den helt om? Det er der nok god grund til at tro, at Lone har ret i! Det omfattende byggeprojekt skaber moderne og En af Rose Maries tidligere beboere igang med potter og pander 5 tidssvarende boliger, et nyt køkken og derfor nye muligheder, som Rose Mariehjemmet ikke har i dag. Vi spørger til sidst til Lones holdning til det at støtte hinanden i de sunde og slankende spisevaner. Når der er den særlige problemstilling, at visse typer medicin forstyrrer appetitreguleringen, kunne man forestille sig, at der er en særlig opgave i at støtte nogle beboere i den henseende. Det er jo også et spørgsmål om ikke at krænke hinanden svarer Lone. Det er normalt ikke et emne, vi taler om. Vi hygger os og har det rart sammen, og personligt kan jeg da godt blive irriteret, hvis personalet kommenterer på, hvad der ligger på den enkeltes tallerken, så det kan jeg sagtens forstå, at vi ikke går ind i. Folk skal have lov at være i fred og være den, de er!! Sådan slutter en spændende samtale med en spændende onsdagskok, der faktisk er rigtig fotogen! Men aspargessovs!! Det ka hun da godt nok udmærket selv finde ud af!! Og desuden klæder den flotte farve fra tomatsovsen faktisk retten!!

6 Fra den store verden Interview Jesper Maarbjerg Hvad skal vi ha til middag? Direktør Orla Zinck, der har været med til at udvikle madservice-ordninger i masser af kommuner, hospitaler og institutioner, har talt med Jesper Maarbjerg om mad og ikke mindst måltider på institutioner og i al almindelighed. Direktør Orla Zinck der har været med til at udvikle madservice-ordninger i masser af kommuner, hospitaler og institutioner har talt med Jesper Maarbjerg om mad og ikke mindst måltider på institutioner og i al almindelighed. Der er ikke mange der kender så meget til de forskellige måder hvorpå man kan sammensætte et tilbud om mad. En samtale med ham er inspirerende og det er ikke som man kunne forvente af en bromatolog, der er uddannet på Landbohøjskolen, en snak om ernæringsindholdet i maden, der er i centrum. Meldingerne fra Orla Zinck lyder : Et måltid er kulturbærer. Hvordan man spiser sin mad og i hvilke anledninger man spiser sammen siger meget om den kultur man er del af. Man kan signalere fest, hverdag eller sorg gennem tilrettelæggelsen af måltiderne. Det er ikke i sig selv noget givet, at bestemte retter er populære. At vi spiser boller i karry eller frikadeller - hænger sammen med opfindelsen af kødhakkeren, lige- Orla Zinck er Cand.brom. og Ph.D. Har siddet i 10 år i Levnedsmiddel-styrelsen heraf 5 år som leder af Storkøkkencentret. Han er i dag direktør i Dansk Catering Center, der på konsulentbasis assisterer storkøkkener, sygehuse, plejehjem, hoteller og restauranter m.m. med bl.a. planlægning og udvikling af bespisningssystemer. Derudover udvikler og sælger firmaet edbstyringssystemer og fødevaredatabaser til levnedsmid-delindustri, forskning, undervisning, 6 catering m.m Orla Zinck har bl.a. fået tildelt Danmarks største miljøpris, DADES Miljøpris for sit arbejde med sunde og miljørigtige levnedsmidler. Han er endvidere forfatter og medforfatter til en række bøger som: E-nummerbogen, Hvad deklarationen ikke fortæller, De har puttet noget i maden, Den komplette vitamin og mineralguide m.m.

7 - måltid og fællesskab som komfurets anvendelse har betydet at kødsupper er fortrængt, fordi det kogte kød er blevet mindre populært. Maden fra de gamle dage afspejler således mere madfremstillingsmuligheder og de økonomiske vilkår på den At spise alene er noget de fleste ikke bryder sig om man gør ikke så meget ud af omgivelserne til selve maden man spiser f.eks. maden af den emballage, som den er bragt ud i, når man f.eks. får maden leveret fra kommunen. tid end noget andet. Den måde hvorpå et måltid er arrangeret er for den almindelige mads vedkommende ligeså vigtig som selve madens ernæringsindhold. Når vi anretter et måltid omhyggeligt og smukt signalerer vi, at modtageren er en velkommen person, som man har glædet sig til at beværte det kan gæsten mærke. restauranter og butikker der drives af indvandrere. Når der er tale om mad, vil vi se tendensen i stadig større forventninger til valgmulighederne. Ikke blot et ønske om alle mulige eksotiske retter, men også med muligheder om at kunne vælge de helt traditionelle retter det de unge kalder retro-mad! Måske vil vi også, som en del af den økologiske bevægelse, gense forventningerne til, at maden følger de naturlige årstidsbestemte produkter og ikke som nu, hvor alt kan skaffes til alle tider gennem import fra fjerne lande. Det er naturligvis også et velstandstegn, at man ikke blot spiser for at kunne overleve, men lige så meget for at være sammen med andre. Det er et faktum, det er vigtigt at gøre sig klart alle steder, hvor man har ansvar for menneskers måltider. At spise alene er noget de fleste ikke bryder sig om man gør ikke så meget ud af omgivelserne til selve maden man spiser f.eks. maden af den emballage som den er bragt ud i, når man får maden leveret fra kommunen. Det hænger sammen med, at det at spise snart er ved at være det eneste af de basale kropslige behov der samtidig har en social funktion. Måltidernes sociale funktioner kan understøttes. Dels snakker man sammen, når man er sammen, men der hvor man har valgmuligheder mellem forskellige retter bliver maden et endnu større samtaleemne. Det er jo kendt, at mange gamle er småt spisende nogle på grænsen til at blive underernærede på trods af, at det ikke er tilbuddet om mad der mangler. Ved at skabe et rart miljø omkring måltiderne, ved at signalere service og give oplevelser i forbindelse med måltidet ser man spiselysten komme frem igen. På ældreområdet har ønsket om valgmuligheder været centralt i flere år. Det afspejler bl.a., at ældregruppen med et langt livs oplevelser og erfaringer har forventninger til en større grad af individuel hensyntagen end mange unge mennesker har. Det er en tendens der formentlig vil blive endnu stærkere med årene, fordi vi jo i stadig større grad får erfaringer fra udlandsrejser og ikke mindst fra 7 Fakta-box Mad og medicin, lægemiddelinteraktioner Hyppig brug af lægemidler øger risikoen for interaktion med maden og dens næringsstoffer. Konsekvenserne kan være næringsstofmangel og nedsat effekt af den medicinske behandling. Interaktionen mellem medicin, mad og drikke kan principielt ske på 3 måder: Medicin kan påvirke indtag, optag og funktion af mad og drikke Indtaget af mad og drikke kan påvirke om sætning og virkning af medicin Ernæringstilstanden kan påvirke omsætning og virkning af medicin Der kan læses mere om lægemiddelinteraktion i: Lægemiddelkataloget på hjemmesiden

8 Fra vores egen verden Køkkenleder Hanna Andersen (t.h.) har været på Dorthe Mariehjemmet i 29 år. I de første mange år som ufaglært, både i plejen og i køkkenet og de sidste 12 år efter gennemført uddannelse som køkkenleder. To seje sild om fisk og andet mundgodt Souschef i køkkenet Janni Jensen (t.v.) startede på Dorthe Mariehjemmet i 1988 som køkkenmedhjælper. Efter 1 års orlov for at uddanne sig var Janni i 1998 tilbage som køkkenassistent. Interview Flemming Høj Jermiin Ta du bare bukserne af, så kommer vi!! Deres udsendte havde sådan set iført sig motorcykeldresset, da køkkenpigerne dukker op til samtale, og man skal jo ikke tro andet, end at det er et par piger, der er karl for deres hat så de er bestemt ikke mundlamme!! Et måltid er ikke noget, der bare skal overstås! Hanna Andersen, køkkenleder, og Jannie Jensen, souschef i Dorthe Mariehjemmets køkken, er faste i blikket og sikre i deres sag, da vi beder dem om en samtale om et af de vigtigste omdrejningspunkter i plejehjemmets dagligdag. Det er jo ikke tilfældigt, at alle har meninger om maden, om hvordan den skal se ud, hvad det skal være og måske især hvad det ikke skal være! fortsætter Hanna. For alle og derfor også for gamle mennesker er maden og det samvær, vi har omkring spisningen, utrolig vigtigt for os som medlemmer af et fællesskab. Det er jo i de 8 situationer, vi bliver bekræftet i, at vi hører sammen med nogen og at vi er en del af et fællesskab og en kultur! Derfor gør vi meget ud af serveringen! Halvdelen af oplevelsen omkring det at spise er, hvad man ser. Et måltid skal være pænt anrettet. Det skal se delikat ud; tallerkenen må ikke være sjusket eller overfyldt. Og det at spise har meget at gøre med at være til stede i situationen. Og at vi som køkken er synlige og deltager i serveringen. For os er det helt naturligt og en følge af, at vi gør os umage med at lave maden, at den også præsenterer sig på en indbydende måde. Vi føler et stort ansvar for, at maden er en del af dagligdagen, der bidrager til livskvalitet i hverdagen. Derfor forsøger vi i vores dialog med plejen og beboerne at sikre os, at det er beboernes mening om menu-sammensætningen og madplanen og ikke medarbejdernes synspunkter, der bliver gjort til virkelighed i vores køkken. Vi er meget modtagelige for kritik og synes selv, vi har en rigtig tæt dialog med plejepersonalet om vores arbejde, men selvfølgelig møder vi tit kritik. Man kan ikke lave mad til 70 mennesker hver dag og regne med, at alle kan lide den hver dag. Vi lytter til kritikken. Vi retter ind efter den, men det er ikke sådan, at vi lader os gå på af den. Vi véd nemlig, hvad der er i maden. Og det er altid gode ting. Vi har ansvar for at lave en varieret og

9 - måltid og fællesskab sund kost, at fordele menuerne, så der bliver variation mellem farsretter, sammenkogte retter og styk-kød osv. Og når vi har en fiskedag om ugen, så véd vi, at det i sig selv fører til kritik. Der er simpelthen mennesker, der ikke bryder sig om fisk, ligesom der er mennesker, der ikke bryder sig om grønt. Så vil der være nogle, der brokker sig! Men hvis vi fx serverer oksesteg og får kritik for, at den er sej, ja, så véd vi hernede i køkkenet, at vi altid køber kalvesteg, netop fordi det er nemmere at få mørt. Får vi kritik omkring grøntsagerne, forsøger vi at holde fast i, at tilberede dem, så de ikke er udpinte og præsenterer sig lækkert for de mange, der godt kan lide grønsager. gruppe. Dermed forsvinder en tung og mandskabskrævende opgave, og bl.a. derfor bliver der mulighed for at ændre på de sædvaner, der har været i køkkenet. Det, vi især glæder os til, er de nye lokaler med en meget mindre belastende arbejdsrutiner. Vi får kipgryder og For alle og derfor også for gamle mennesker er maden og det samvær, vi har omkring spisningen, utrolig vigtigt for os som medlemmer af et fællesskab. Det er jo i de situationer, vi bliver bekræftet i, at vi hører sammen med nogen og at vi er en del af et fællesskab og en kultur! Derfor gør vi meget ud af serveringen! Dorthe Mariehjemmet er i gang med en meget stor ombygning og modernisering. Den vil også få stor betydning for køkkenet, som bliver helt fornyet og for arbejdsgange og indholdet i det daglige arbejde. Derfor har Jannie og Hanna på lige fos med husets andre gruppeledere fremlagt deres visioner for, hvordan den moderne arbejdsplads kommer til at se ud for dem og for de mennesker, der skal spise maden fra deres køkken. De væsentligste ændringer er, at hele huset bevæger sig ét skridt yderligere i retning af leve/bo miljøer og derfor vil skulle klare opvasken i hver enkelt leve/bo moderne hjælpemidler, der letter sliddet for os, vi får lageret op i niveau med køkkenet og en flot kantine, der giver os en spændende mulighed for at servere maden for vore beboere på en indbydende og tidssvarende måde, og så åbner vi kantinen ud mod samfundet ved at lave en lille café ud mod torvet efter forbillede fra Ellen Marie. Det giver en helt ny dimension på spisesalsfunktionen, hvor vi desuden vil arbejde med at skabe en restaurant, sådan at beboere og deres familie kan vælge at gå på restaurant med duge, servering, levende lys og hyggelig atmosfære, med menukort med valgmuligheder og udsigt til vores nye flotte haveanlæg! Jo, jo! Visioner og ildsjæls-engagement mangler der ikke noget af! De to seje damer er stolte af deres job og de planer, der arbejdes med. De taler om salatbar, om at udvikle bestillingsedler, så også de beboere, der spiser oppe i afdelingerne, kan vælge mellem to eller flere retter, om på dén måde at få den daglige direkte samtale med kunderne, om at lave madkurve til at levere til beboere, der vil og kan komme ud i Danmark eller måske bare på picnic i den nye have, om at lave særlige fødselsdagsarrangementer eller tilbud om familiefester og om at bevæge sig ind på markedet med at lave mad til levering ud af huset. Men nu indfinder uroen sig! Der skal laves mad, skal der! Ikke mere tid til snak, som Steffen Brandt synger! Tilbage til kødgryderne. På med bukserne igen! 9

10 Fra vores egen verden Idéen var, at vi ville besøge Nanna Nielsen og få hende til at fortælle, hvordan Rose Mariehjemmet i deres målrettede og aldrig svigtende higen efter at udvikle stedets Interview Lone Markussen / Flemming Høj Jermiin pædagogik og tilbud arbejder med deres kostpolitik. Vi havde en opfattelse af, at husets gældende principper for madlavning og kostpolitik var blevet til i bestræbelsen på at styrke beboernes muligheder og vilje til at vælge sund og afvekslende kost. Men vi blev klogere! Med sædvanlig jordbunden snusfornuft rammer Nanna Nielsen lynhurtigt en pæl gennem den vrangforestilling! På lovens grund når Serviceloven bliver til praktik Nej, nej! affejer hun vort højtravende udspil. Det var af nogle meget mere prosaiske grunde, at vi indførte den praksis, vi har nu. Det var simpelthen indførelsen af Serviceloven. Èt af dens bærende principper er jo, at man betaler for det, man får og får det, man betaler for! Vi havde før den ordning, at alle betalte en fast pris for at bo og spise her. Men der var faktisk en del mennesker, som enten tog på arbejde og derfor ikke spiste frokost, eller ikke ville spise med om aftenen, måske fordi de gik på den lokale grill eller af andre grunde. Det synes vi ikke, vi kunne lægge navn til, da der kom en synlig vilje i lovgivningen til gennemskuelighed i de ydelser, man modtager fra det offentlige, og det var sådan set igangsætteren for, at vi kaldte alle til møde om spørgsmålet og indførte den ordning, vi har nu. Så man kan sige, at vi måske var lige lovlig smarte i den gamle ordning eller at det ville være lige lovlig smart, hvis vi gjorde os til af, at der var andre motiver for ændringen, end dem, jeg nævner her. Men under alle omstændigheder, var det smart, at loven kom og på den måde skærpede vores opmærksomhed på, hvordan vi ordner os med beboerne. Jeg er sikker på, at lige så mange eller lige så få af beboerne ville have spist med, hvis vi havde opretholdt den gamle model; men det væsentlige her er: måden, man opererer på i et bofællesskab, traditionen, vor sædvane- Forstander Nanna Nielsen, 56 år og forstander på Rose Mariehjemmet siden 1996, er uddannet sygeplejerske i Som sygeplejerske har Nanna altid arbejdet indenfor psykiatriområdet både i sygehusregi og i den kommunale psykiatriske hjemmesygepleje. Nanna er videreuddannet fra Danmarks Sygeplejehøjskole ligesom hun har taget en organisatorisk/psykologisk uddannelse. 10 tænkning. Vi mener jo, at det er godt og vigtigt at styrke og værne om fællesskabet omkring måltiderne. Men i bakspejlet var den gamle tænkning da i høj grad et udtryk for vore

11 - måltid og fællesskab normer og hvad vi selv oplever som det rigtige. Så også i det lys, var det fint, at vi kom i gang med en proces, hvor vi inddrog beboerne meget mere konkret og aktivt i den vigtighed, der ligger omkring, hvordan vi indretter dagligdagen med hinanden. Vi har nu et forum, hvor vi kan få dialog om fællesskabet omkring måltidet, Vi mener jo, at det er godt og vigtigt at styrke og værne om fællesskabet omkring måltiderne. Men i bakspejlet var den gamle tænkning da i høj grad et udtryk for vore normer og hvad vi selv oplever som det rigtige. hvor vi kan føre samtale om mødepligt og madpligt og om madplanen. Det er da -alt andet lige- et skridt i den rigtige retning. Jeg siger ikke, at vi er dér, hvor vi nu taler sund mad Mange af de mennesker, der bor her, har den konkrete vanskelighed, at de har behov for medicin, som ganske enkelt ødelægger deres appetitregulering! Det er jo i virkeligheden en ganske indgribende bivirkning, som har en betydelig indflydelse på menneskers dagligliv! Men jeg siger, at vi er på vej! I et miljø som vores er der hos medarbejderne altid naturligt focus på at værne om respekten og den enkeltes selvbestemmelse; men både blandt beboerne og i forholdet mellem beboere og personale, er der stor tolerance og forståelse for hver enkeltes behov og for at skabe rummelighed. Så man kan sige, at vi har gode muligheder for at arbejde også med den støtte, beboerne måtte have behov for omkring måltidet, omkring sund kost, omkring ikke at spise for meget osv. 11 Men det er hele tiden en balance. Hele tiden at holde respekten for den enkelte op mod at mase sin egen holdning igennem. Vi blander os så meget, vi kan. Vi forsøger at introducere mere grønt i madplanen, som jo lægges af beboerne. Vi prøver at trække kosten mod mindre kød og stor varians; men faktisk kan man godt forstå, at det nok ikke er et emne, der har beboernes højeste opmærksomhed. Mange har vanskeligheder, som de skal bruge kræfter på at klare, og som er mere betydende end det at få hvad vi kalder sund mad. Der er jo mennesker her, som huser en angst, hvor det at spise faktisk er en måde at dæmpe angsten på. Og der er nok en tendens til, at har man overskud, så lægger man det ikke lige i køkkenet og madkunsten Og hertil kommer, at ikke alle har interesse for at lave mad. Det skal man ikke være blind for! Madholdet består af beboere, støttet af personalet, og de forskellige madhold er meget forskellige! Men som det vigtige element mad og måltid er i alle menneskers liv, har vi løbende faglige drøftelser om sundhedsaspektet, om hvor meget selvstyring, vi kan lægge i madgrupperne, om fællesskabets betydning, holdt op over for den enkeltes spisemønster osv. Om, hvornår vi som personale skal være konfronterende, hvornår man er vejleder, hvornår respekt og selvbestemmelse har første prioritet. Som medarbejder her har vi en særlig opgave med at støtte mennesker, hvis evne til at være konsekvente og til at holde fast i egne beslutninger måske nok kan være begrænsede. Og vi andre er vel ikke bedre!!!.slutter Nanna med en slet skjult hentydning til den inkarnerede ryger og den gourmand, der deltog i denne samtale.. Mellemmåltider Fakta-box Uanset hvilken kostform der ordineres, er det vigtigt at der tilbydes mellemmåltider. Til de personer der er i god ernæringstilstand og som derfor ordineres Normalkost, Diabetesdiæt, Fedt- og kolesterolmodificeret diæt, Fedtreduceret diæt, Purinreduceret diæt m.fl. vil maden have et stort volumen og stor mættende virkning. Det kan derfor være vanskeligt at få dækket energibehovet med kun 3 hovedmåltider. Det samme gælder for de personer som er i dårlig ernæringstilstand og småtspisende og som derfor ordineres Sygehuskost, Kost til småtspisende eller Tygge-/synkevenlig kost. Her nødvendiggør den nedsatte appetit også, at maden fordeles på mange små måltider. De hjemmelavede ernæringstilskud alle køkkener kan tilbyde vil have en vigtig plads her. Bemærk: For småtspisende personer vil helt op til 50% af energien i den mad køkkenet leverer være i form af mellemmåltider. Det er derfor særdeles vigtigt at de bliver serveret (og spist). Uanset ernæringstilstand gælder det at mellemmåltider ikke behøver at være egentlige måltider, og således heller ikke nødvendigvis kræver en større tilberedning.

12 Mariehjemmene lige nu... MarieBladets bagside Med fuld musik til 1. spadestik på Dorthe Mariehjemmets byggeri På 1½ time blev 430 pølse og 75 liter fadøl sat til livs, da Dorthe Mariehjemmet markerede, at byggeperioden er indledt. Flere end 150 mennesker, naboer og venner af huset, slog vejen forbi, da der var inviteret til første spadestik på Rødovrevej 325. Rødovre kommune var flot repræsenteret med borgmester og socialudvalgsformand i spidsen, da også kommunaldirektør og socialdirektør mødte op for at understrege, at den store bygningsrenovering og udvidelse ikke alene er en stor sag for Dorthe Mariehjemmet, men også et væsentligt element i kommunens store indsats for at styrke tilbudene til kommunens ældre. Bestyrelsesformand Kai Ole Gustav sagde i sin tale bl.a. Afrikanerne har et tankevækkende ordsprog: Tiden er ikke noget der går! - det er noget, der kommer! Nu er tiden kommet, hvor vi kan høste frugterne af indsatsen. Vi er kommet i gang med forberedelserne til det kæmpeprojekt, der ligger foran: at ændre Dorthe Mariehjemmet fra et hotel-look fra 1968 med 67 plejehjemspladser til et ældreboligkompleks med 90 smukke På billedet ses graveholdet, som fra venstre består af medarbejder Grethe Hostrup, beboer Wagner Jacobsen og bestyrelsesformand Kai-Ole Gustav. og tidssvarende plejeboliger. Det er med slet skjult stolthed, at jeg som formand for bestyrelsen kan konstatere, at vi derigennem har bragt os i stand til at yde et meget væsentligt bidrag til den lokale kvalitetsforbedring for ældre Rødovre-borgere. Louise Mariehjemmet, Brønshøj nomineret som Årets Praktisted 2005 Louise Mariehjemmet har 19. oktober 2005 modtaget brev fra FOA Social- og Sundhedsafdelingen, Frederiksberg: FOA Social- og Sundhedsafdelingen, Frederiksberg har hermed den store glæde at kunne meddele jer, at jeres arbejdsplads er blandt de nominerede til Årets Praktiksted 2005, idet den særlige dommerkommité har udpeget jer som et af de tre bedste praktiksteder. Vi skal derfor specielt indbyde jer til at deltage i prisoverrækkelsen på Sore Paktikdag onsdag den 26. oktober 2005 kl i Salen på vores adresse Godhåbsvej 15, Frederiksberg. Vi håber, at så mange som muligt af jer vil have mulighed for at være med på denne festdag. Med venlig hilsen Ebba Johansen, fællestillidsrepreæsentant og Chrisatian Sonne Christensen, gruppeleder. 12 Redaktionsgruppen ønsker tillykke!