Arealudviklingsselskabet I/S. Status over byudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arealudviklingsselskabet I/S. Status over byudvikling"

Transkript

1 Arealudviklingsselskabet I/S Status over byudvikling

2

3 Indhold Side Forord Københavns Havn Hovedopgaver og fokusområder Søndre Frihavn Kritisk masse Langelinie Spidsen som vartegn Langelinie i dag Amerika Plads DFDS Terminalen Kobbertårnet Nordhavnen Kalkbrænderihavnen Offentlig badestrand Indre Nordhavn Kollektiv trafik Havneaktivtet Inderhavnen Kvæsthusbroen Christiansholm Sydhavnen Havneholmen og Gasværkshavnen Bryggebroen Enghave Brygge Teglholmen Sluseholmen Havneparken Havnestaden Islands Brygge Syd En ny bydel Syd for Sjællandsbroen Side 34 De første projekter 34 Kunst i Ørestad 35 Ørestads fire kvarterer 36 Beboere i Ørestad 36 Skoler og daginstitutioner 36 Ørestad Nord 37 Bikuben Kollegiet 37 Karen Blixen Parken 38 Boligslangen 38 Københavns Universitet Amager 38 Tietgenkollegiet 39 IT-Universitetet 40 DR Byen 40 Koncertsalen 41 Amager Fælled-kvarteret 42 Ørestad City 42 Ferring International Center 42 Field s 43 VM Husene 43 VM Bjerget 44 KLP 44 Ørestad Down Town 45 Rundt om Ørestad City Bypark 46 Signalhuset 46 Ørestad Gymnasium 47 Ørestad Syd 47 Nye pladser og byrum 48 En unik bydel 49 Hannemanns Allé 49 EUROPAN 49 Copenhagen Towers 28 Østhavnen/Prøvestenen Ørestadsselskabet Ørestad en central bydel i Øresundsregionen Stiftelsen af Ørestadsselskabet Ørestads helhedsplan

4

5 Arealudviklingsselskabet I/S blev stiftet den 26. oktober Det nye selskab skal udvikle arealerne i Københavns Havn og Ørestad samt forestå havnedrift i Københavns Havn. Ved stiftelsen af selskabet blev Københavns Havn A/S og Ørestadsselskabet I/S nedlagt. Med dette dokument gøres der status over den del af de seneste 10 års udvikling af København, som Københavns Havn og Ørestadsselskabet har bidraget til. Vi ser tilbage på de projekter, de to selskaber har været med til at sætte i gang, og vi ser frem mod de projekter, som skal sættes i gang af Arealudviklingsselskabet. Ambitionerne for det nye selskab er høje: Vi vil skabe levende bydele af international klasse. Bydele som det er attraktivt at bo og arbejde i, og som også er spændende at besøge. Også om halvtreds og hundrede år. Jens Kramer Mikkelsen Adm. direktør Arealudviklingsselskabet I/S 5

6

7 Københavns Havn 7

8 Svanemøllehavnen Orientbassinet Fiskerihavn Svanemøllebugten Svaneknoppen Kalkbrænderihavnen Færgehavn Nord Nordhavnsområdet Frihavnen Skudeløbet 2.2 Nordbassinet Kronløbsbassinet Kronløbet Øresund 1.2 Færgeterminal Sdr. Frihavn 1.1 Langelinie Yderhavnen Trekroner Middelgrund Lynettehavnen Deponeringsplads Refshaleøen Kastellet Ndr. Toldbod Østhavnen Inderhavnen Nyholm Margretheholmen Nyhavn Knippelsbro 3.1 Kvæsthusgraven Kvæsthusbroen Christiansholm Christianshavns Kanal Dokøen Frederiksholm 3.2 Arsenaløen Prøvestenen Prøvestenshavnen 5. Kongedybet Christianshavn Langebro Kalvebod Brygge Tømmergraven Gasværkshavnen Sydhavnen Islands Brygge Amager Frederiksholmsløbet Teglværkshavnen 4.3 Teglholmen 4.4 Sluseløbet Amager Fælled Sjællandsbroen Fiskerhavnen 4.8 Kalvebodløbet Kort over Københavns Havn, der viser der områder, hvor Københavns Havn A/S har været involveret i forskellige projekter. Alle områder på kortet er omtalt i teksten om Københavns Havn. 1. Søndre Frihavn 1.1 Langelinie 1.2 Amerika Plads 2. Nordhavnen 2.1 Kalkbrænderihavnen 2.2 Indre Nordhavn 2.3 Øvrige Nordhavn 3. Inderhavnen 3.1 Kvæsthusbroen 3.2 Christiansholm 4. Sydhavnen 4.1 Havneholmen og Gasværkshavnen 4.2 Enghave Brygge 4.3 Teglholmen 4.4 Sluseholmen 4.5 Havneparken 4.6 Havnestaden 4.7 Islands Brygge Syd 4.8 Karens Minde 5. Østhavnen/Prøvestenen 8

9 Hovedopgaver og fokusområder Københavns Havn A/S har haft to hovedopgaver: At drive erhvervshavn og at byudvikle. Det fremgår af loven om virksomheden fra Siden 2001 drives aktiviteterne i erhvervshavnen i et samarbejde mellem Københavns Havn A/S og Malmö Hamn AB i selskabet Copenhagen Malmö Port AB (CMP). Med dette samarbejde er der blevet skabt en dansk-svensk havn for Øresundsregionen og et udgangspunkt for transport og logistik i Norden og Østersøområdet. Erhvervshavnen er siden midten af 1980 erne blevet samlet i Nordhavnen og ved Prøvestenen i Østhavnen. Det er blandt andet udviklingen inden for transportområdet, der har ændret den maritime trafik i Københavns Havn radikalt. Containerskibene har sat en ny dagsorden for havnedriften, ligesom miljøkravene er ændret. Moderne havnedrift har gjort gamle kajstrækninger og pakhuse overflødige, men har samtidig skabt grundlag for nye bydele i København. Ønsket om at udnytte nogle af byens mest attraktive grunde ved vandet har været stort. Det har alt sammen været katalysatorer for de seneste års hastige og omfangsrige byudvikling. Københavns Havn A/S har aktivt bidraget til en del af de mange nye miljøer langs havnefronten, der er skudt op fra omkring midten af 1990 erne frem til i dag. Udviklingen har drejet sig om bolig- og erhvervsmiljøer samt rekreative områder. En stor del af de seneste års planlægning af Københavns Havn søger tilbage til fokusområdeplanlægningen fra Københavns Kommune besluttede, at der skulle udarbejdes en helhedsplan for Københavns Havn, og i sommeren 1999 blev et samarbejde mellem Københavns Havn A/S, Københavns Kommune, Miljø- og Energiministeriet og Freja Ejendomme A/S indledt. Målet med helhedsplanen var at sikre havnens herlighedsværdier og at værne om de enkelte områders særlige karakteristika. Det konkrete samarbejdes opgave var at definere retningslinjer for byggeri i Københavns Havn og på den måde sikre, at en fremtidig omdannelse ville skabe bydele og helheder af høj kvalitet. Arbejdet byggede i høj grad på europæiske erfaringer fra blandt andet Paris, Hamborg og Amsterdam og i det hele taget moderne, vestlige havnebyer, som industriens lagerbygninger og lastskibstrafikken nu var ved at forlade. Det var især de vitale overgange mellem vand og land, mulighederne for offentlighedens adgang til havnen og i den forbindelse at etablere brede og kvalitative promenader langs vandet, der var omdrejningspunkt for arbejdet. Samarbejdet blev afrapporteret i juni 2001 med publikationen: Kvalitetsbyggeri i Københavns Havn. Rapporten tager udgangspunkt i en opdeling af havnen i tre fokusområder: Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen. Søndre Frihavn Søndre Frihavnsområdet har gennemgået en omfattende byudvikling gennem de senere år. Byudviklingen har blandt andet omfattet byggerierne på Midtermolen, Indiakaj, Capellakaj, vestsiden af Langelinie/Østmolen og renovering af Dahlerups Pakhus. Langs Dampfærgevejs østside er pakhusene 11 og 12 blevet renoveret sammen med Silopakhus B, der i dag beboes af Danske Regioner. Nye boliger og kontorer er kommet til. Fokusplanlægningen i 1999 koncentrerede sig om området fra Kastellet (Tulipanen) til Nordbassinet og området ved Dampfærgevej eller Amerika Plads, som det kaldes i dag. Det blev den hollandske tegnestue West 8 fra Rotterdam, med byplanlæggeren Adriaan Geuze som det faglige omdrejningspunkt, der blev udpeget som hovedansvarlig for byudviklingen. Den bærende idé bag byudviklingen af denne del af havnen er store karréer, som det kendes fra Østerbro, tårne eller høje bygninger, som markerer området, og integration af maritime funktioner med bolig og erhverv i et tæt byrum. Det er med denne blanding visionen at videreudvikle en særlig københavnsk arkitektur. Kritisk masse Den hollandske tegnestue West 8 s oprindelige plan for Søndre Frihavn. Hovedelementerne består af Amerika Plads som et tæt byrum, forlængelsen af Midtermolen i form af en lille bolighavn, DFDS Terminalen med forbindelse til Amerika Plads og bebyggelsen i Nordbassinet med havneboliger formet som rækkehuse på vand. Begrebet kritisk masse har spillet en stor rolle for Adriaan Geuze i ønsket om at skabe en ny og levende bydel: Hvis 9

10 der skal bygges by, skal der bygges højt og tæt. Der kommer ikke liv i en by, hvis ikke forudsætningerne for liv er til stede. Butikker, institutioner, caféer, restauranter m.m. kræver et befolkningsmæssigt underlag for at kunne trives. Langelinie Københavns Havn A/S har været med til at udvikle Langelinie, der var en del af den oprindelige Frihavn fra 1894, til kontorer og boliger. Københavns Havn A/S solgte i 1999 byggegrunde til NCC. De to yderste grunde af Langeliniespidsen blev solgt til ATP Ejendomme, der i 2006 fandt to brugere, Advokatfirmaet Bech-Bruun og FIH Erhvervsbank, der begge i forvejen bor i området, men ønsker mere plads. ATP planlægger en international arkitektkonkurrence for områdets sidste ubebyggede areal. Konkurrencen forventes at blive udskrevet i løbet af ATP og Københavns Havn A/S er blevet enige om at inddrage de øvrige arealer på spidsen af Langelinie i arkitektkonkurrencen, så der bliver tale om en helhedsplan til forskønnelse af hele Langeliniespidsen. Spidsen som vartegn Spidsen af Langelinie skal ifølge ATP være et vartegn for København, ligesom lokalplanen forudsætter det. Den nuværende lokalplan giver mulighed for at gå 35 meter i højden, men ATP forestiller sig et hus med et eller flere tårne og ønsker at bryde med den pakhusstil, der præger bygningerne på Langelinie Allé. ATP har således foreslået, at man reviderer lokalplanen, når vinderen af konkurrencen er fundet. Der har i forbindelse med udviklingen af Langeliniespidsen været en del problematik omkring støj. Der har været stillet spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at bygge boliger i området på grund af risiko for klager over støj fra krydstogtskibene og DFDS Terminalen. Boligbyggeri i fremtiden synes derfor usikkert, hvilket desuden forstærkes af en i dag strammere miljølovgivning for støjniveau. Langelinie i dag Hvor de gamle pakhuse i den ophøjede promenade på Langelinie tidligere var opbevaringssted for skibsgods, er de i dag hjemsted for Københavns lagersalg, det vil sige kendte mærkevarers outlets samt andre forretninger. Selve Langelinie-kajen bruges fortsat til skibsanløb, fortrinsvis til krydstogtskibe. Langelinie er et område, der er populært hos turisterne. Her ligger blandt andet turistattraktionen Den Lille Havfrue og Bjørn Nørgaards moderne, genmodificerede havfrue. Færdiggørelsen af Langelinies yderste spids vil afslutte et af de mange nye byudviklingsprojekter, der er blevet sat i gang i Københavns Havn de seneste mange år. Langelinie anløbes fortsat i dag af krydstogtskibe og er et yndet udflugtssted for københavnere. I forbindelse med nybyggeri på den yderste del af Langelinie er det tanken at anvende de nederste etager til offentlige formål, udstillinger, mødelokaler, caféer og restauranter. 10

11 Amerika Plads, der ligger mellem Dampfærgevej og Kalkbrænderihavnsgade, bliver centrum i den nye bebyggelse i Søndre Frihavn. Pladsen vil blive på størrelse med Amagertorv. Dermed får Langelinieområdet, kendt for sine mange promenader, for første gang en plads. Amerika Plads Københavns Havn A/S har siden sommeren 2000 udviklet området mellem Kalkbrænderihavnsgade og Dampfærgevej det tidligere DanLink-område. Området tjente før som sporområde for jernbanefærgerne til Helsingborg, men området lå ledigt efter opførelsen af Øresundsbroen i Københavns Havn A/S og TK Development A/S var allerede år forinden opmærksom på mulighederne i området og købte arealerne af DSB (nu Banedanmark), idet man vurderede, at de gamle bane- og færgearealer var store nok til at rumme både en ny DFDS Terminal samt boliger og erhverv. Adriaan Geuzes tegnestue, West 8, fra Rotterdam tegnede en helhedsplan for området for Københavns Havn A/S og Købenavns Kommune. Adriaan Geuzes idé og vision for Amerika Plads har været at skabe et tæt og aktivt bymiljø præget af store bygningskomplekser, der varierer i form og højde en moderne udgave af Østerbro. I gadeplan er der planlagt butikker og restaurationer ud mod et torv midt i området. I den nordlige ende af pladsen er den over 100 år gamle Frihavns Stationsbygning blevet genopbygget. I helhedsplanen for Amerika Plads er der ud over ønsket om et torv, et samlende byrum, også taget udgangspunkt i Nordisk Fjer-bygningen og de gamle DSB-sporområder. Mod vest, langs Kalkbrænderihavnsgade, er de nye bygninger formet med proportioner svarende til Nordisk Fjer-bygningen. Længst mod syd skal arkitekterne Lundgaard og Tranbergs hus, Fyrtårnet, fortsætte husrækken fra Nordisk Fjer, men også afslutte og opløse det. I begyndelsen af 2006 var der byggestart på dette pejlemærke i den sydlige del af Amerika Plads. Huset opføres i 15 etager og vil blive indrettet til boliger. Mod nord, over for DFDS Terminalen, står Kobbertårnet. Det er meningen, at tårnet og de omkringliggende bygninger skal danne en støjbuffer mellem terminalens trafik og den øvrige bebyggelse. I form og størrelse vil disse bygninger også matche Nordisk Fjer-bygningen. Langs Dampfærgevej skal Nordlyset, tegnet af C. F. Møller, indgå i et samspil med de hvide Tvillingepakhuse fra 1920 erne, Pakhus E og D, der fungerer som erhvervsdomiciler for forskellige virksomheder. 11

12 Amerika Plads med Kobbertårnet til venstre, Nordlyset i midten og til højre det ene af de to renoverede Tvillingepakhuse, Pakhus E. Mellem Kobbertårnet og Nordlyset ses den gamle stationsbygning for Frihavnen. Et gennemgående tema i hele bebyggelsen er karréstrukturen. Imellem de store og tunge karréer løfter et hus af stål sig op fra pladsen, Zinkhuset, tegnet af Hvidt & Mølgaard, og danner undtagelsen. Der er harmoni og diversitet. Arkitekturen bliver forskellig, i højde, farver og form, men stadig med en sammenhæng. DFDS Terminalen Københavns Havn A/S har bygget DFDS Terminalen ved Mellembassinet. Terminalen stod færdig i september 2004, og DFDS trafik til Oslo og Polferries rute til Polen afgår nu fra terminalen. Arkitekt bag projektet er 3xNielsen. Terminalen er resultatet af en aftale fra 1999 mellem Københavns Havn A/S og DFDS om at flytte Oslo-trafikken længere mod nord: Fra Inderhavnen til Søndre Frihavn. Målet med den nye terminal har været at give en moderne og mere praktisk ankomst for rejsende. Ved mange færgeanlæg skal passagerer købe billet et centralt sted for derefter at komme frem til færgen ved at vandre ad ramper og gennem lange gange. Arkitekterne har søgt at undgå dette og gøre afstandene så korte som muligt ved at integrere alle funktioner i én og samme aflange bygning. Arkitektonisk set er terminalen beklædt med forskellige typer glas i et lyst og moderne skandinavisk design. Byggefelter ved Amerika Plads. Ønsket om en tæt sammenhæng til byområdet er en del af forklaringen på, at terminalen har fået en udformning med vægt på design og arkitektur: Den grønne farveholdning i facaden er valgt for at få terminalen til at passe til bygningen bagved, Kobbertårnet. DFDS Terminalen ved Amerika Plads. Med den nye terminal kan store passagerskibe i rutefart stadig sejle helt ind i havnens centrale dele og dermed fastholde København som havneby. 12

13 Kobbertårnet I 2004 opførte Københavns Havn A/S og TK Development A/S Kobbertårnet, der med sine 16 etager er et pejlemærke for Amerika Plads. Huset er blevet opført til et af Danmarks største advokatfirmaer, Plesner. Arkitekt er Arkitema. Over årene vil den karakteristiske bygning ændre udseende. Efterhånden som den salte vind fra Øresund får fat i facadens kobber, vil farven gradvist ændre sig. I årene fremover vil store dele af facaden skifte til den karakteristiske irgrønne farvenuance, der er kendt fra store dele af Københavns tårne og tage og dermed matche DFDS Terminalen. Kobbertårnet er en vigtig brik i Geuzes helhedsplan for Søndre Frihavn: Det skal være en markant del af byens skyline. side og berige hinanden i bestræbelserne for at skabe et intensivt byliv. Udformningen af det offentlige rum og adgangen til vandet vil blive et hovedtema i den fremtidige planlægning mod nord. Nordhavnen Nordhavnen omfatter områderne nord for DFDS Terminalen. Længst ude mod nordvest ligger den nye Fiskerihavn, der blev bygget til erstatning for de fiskere, der lå i Skudehavnen. Området har udviklet sig til et helt særligt selvgroet miljø, der næppe findes andre steder i hovedstaden. Umiddelbart øst for Fiskerihavnen ligger det nye Fisketorv, der er tegnet af Kieler Architects A/S. Fisketorvet har erstattet det gamle fisketorv i bunden af Gasværkshavnen i Sydhavnen, som er blevet omdannet til butikscenter. Den øvrige del af Nordhavnsområdet er udlejet til forskellige virksomheder, f.eks. vognmandsforretninger, skibshandlere og skrotvirksomheder. Det er også i dette område, at den fremtidige havnedrift, der er præget af containerne, vil udvikle sig. Nordhavnen er det område, hvor Københavns Havn A/S har ejet sine største arealer. Kalkbrænderihavnen Kobbertårnet, der med sine 16 etager er et pejlemærke for udenlandske gæsters indsejling til København og samtidig et vartegn for Amerika Plads. I forbindelse med projektudviklingen af Amerika Plads har der været flere principielle spørgsmål, som også vil blive aktuelle for den kommende byudvikling af havneområder mod nord. Et vigtigt spørgsmål har været spørgsmålet om befolkningstæthed. Et andet har været, hvordan man sørger for en sameksistens mellem de maritime funktioner og byen. Den nye DFDS Terminal og den nye bebyggelse på Amerika Plads er udformet, så de kan fungere side om Kalkbrænderihavnen var det første udviklingsområde i Nordhavnen for Københavns Havn A/S. Oprindeligt var Kalkbrænderihavnen et område med små skibsværfter og mindre virksomheder. Københavns Havn A/S fik i samarbejde med PFA udarbejdet et bygherreprogram for Kalkbrænderihavnen med det formål at sikre den arkitektoniske sammenhæng i området. Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen udformede helhedsplanen. Kalkbrænderihavnen blev i perioden et fuldt udviklet byområde med bygninger til erhverv og en lystbådehavn. Københavns Havn A/S har sammen med KPC BYG A/S bygget et domicil til konsulentvirksomheden Accenture og Den Københavnske Bank. Byggeriet stod færdigt i maj Sjælsø Gruppen, der har købt flere grunde af Københavns Havn A/S, har bygget et nyt hovedkontor til IT-virksomheden World Online. PFA står bag et kontorhus til advokatfirmaet Kromann Reumert. Mange danske arkitektfirmaer har været med i de seneste års udvikling af Kalkbrænderihavnen. De har alle været med til at præge bydelen. Blandt arkitekterne er 3xNielsen, Schmidt, Hammer & Lassen, Dissing+Weitling og Kim Utzon Arkitekter. Af Kim Utzons projekter kan nævnes Paustian, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL), klubhus og restaurant på Knasten og Harbour House. 13

14 Kalkbrænderihavnen. Den tidligere industrihavn er i dag et erhvervsområde med lystbådehavn. Mange danske arkitekter har været med til at sætte deres arkitektoniske præg på området, særligt Kim Utzon, der har tegnet flere af bygningerne. Ud over at udvikle arealerne ved Kalkbrænderihavnen til erhverv, har Københavns Havn A/S været med til at udvikle rekreative arealer ved Svanemøllehavnen/Svanemøllebugten. Ved Svaneknoppen er sejlklubber rykket ind. Området anvendes til lystbådehavn og rummer faciliteter som klubhuse, opstillingsplads og parkeringsplads. Der er offentlig adgang via en promenade fra Strandvænget. Svanemøllehavnen er Danmarks største lystbådehavn. Svanemøllehavnen Danmarks største lystbådehavn. Bebyggelsesplan for Kalkbrænderihavnen. Området har en blandet karakter i kraft af mødet mellem to forskellige typer arkitektur: Jørn og Kim Utzons karakteristiske sammensatte bygninger mod øst og 3xNielsens, Dissing og Weitlings og SHL s mere minimalistiske huse mod vest. 14

15 Offentlig badestrand I bugten nord for Svaneknoppen har Københavns Kommune planer om at etablere en offentlig badestrand, og kommunen har i august 2007 godkendt en videre projektudvikling. Der er et politisk ønske om, at badestranden kan stå klar til brug i løbet af 2008, og anlægget indgår i kommunens budget for Indre Nordhavn Indre Nordhavn (tidligere kaldt Århusgadeområdet) er en del af det nuværende, indhegnede Frihavnsområde, men bliver et kommende byudviklingsområde for Arealudviklingsselskabet I/S. Hegnet flyttes, når byudviklingen igangsættes. Området, Indre Nordhavn, strækker sig fra Marmormolen til og med Orientbassinet. Cityring-aftalen fra den 2. februar 2006 gør det muligt at byudvikle etagekvm i Nordhavnen i en 1. etape. Denne 1. etape vil foregå i Indre Nordhavn og vil blive med en blanding af kontor og boliger. I øjeblikket vurderes placeringen af en 2. etape på etagekvm. Efter 2. etape ventes Nordhavnen videreudviklet yderligere. I Indre Nordhavn vil der desuden kunne bevares omkring etagekvm eksisterende erhvervsejendomme. Området forventes udviklet til boliger og etagekvm erhvervsbyggeri, hvilket svarer til beboere og arbejdspladser. Ifølge en foreløbig tidsplan angives byggestart til Arealudviklingsselskabet I/S og Københavns Kommune samarbejder om at få skabt et plangrundlag, som kan føre til en samlet strukturplan for Indre Nordhavn og den øvrige del af Nordhavnen. Der ventes at blive udskrevet en rådgiverkonkurrence om udformningen af området. Adriaan Geuze fremlagde i forbindelse med planlægningen af Søndre Frihavn i1999 skitser til, hvordan den sydlige del af Nordhavnen, dvs. området omkring Nordbassinet, kunne omdannes til by. Geuzes idé om boliger ved Nordhavn Station kan evt. indgå i planerne for den fremtidige udvikling af Nordhavnen. Århusgadeområdet rummer flere korn- og cementsiloer. Placeringer ses på nederste foto. De første etaper af udviklingen af Nordhavnen. Det er planen at bygge boliger og etagekvm erhverv i 1. etape. Når byudviklingen sættes i gang, flyttes hegnet og området ophører med at være en del af Frihavnen. (2.)-3. etape 2. etape 1. etape 15

16 Havneaktivitet De samlede Nordhavnsarealer udgør ca. 2 mio. kvm og ejes af Arealudviklingsselskabet I/S bortset fra arealerne omkring Kalkbrænderihavnen, som er færdigudviklet til byområde. Arealerne er i kommune- og lokalplaner udlagt til havneformål. Nordhavnen er i dag et aktivt erhvervsområde og rummer container- og bilterminal, en krydstogtterminal samt flere logistikvirksomheder. Den hollandske byplanlægger Adriaan Geuze udformede i forbindelse med planlægningen af Søndre Frihavn i 1999 skitser til, hvordan Indre Nordhavn kunne omdannes til by. Her er de blevet konkretiseret af arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard. Erhvervshavn med Container- og Bilterminal Krydstogtterminal Rekreativt område Nuværende Container- og Bilterminal Byudviklingsområde Kollektiv trafik Indre Nordhavn er beliggende i nærheden af Nordhavn Station, og der er planer om at modernisere stationen via en direkte adgang fra havnesiden samt en udbygget trafikbetjening af Nordhavnen. Dette vil i første omgang ske via busforbindelser og på længere sigt overvejes anlægget af en Metro. En ny forbindelsesvej mellem Kalkbrænderihavnsgade og Lyngbyvej (Helsingør-motorvejen) er under planlægning og vil både give det nye byområde og erhvervshavnen en attraktiv forbindelse til motorvejsnettet. Vejen indgår i en politisk aftale mellem Staten og Københavns Kommune, som et flertal af Folketingets partier står bag. Anlægsarbejdet skønnes at kunne begynde i 2010, og forbindelsen kan stå klar i Københavns Kommune står for anlægsarbejdet. Kortet viser et forslag til vejforbindelse mellem Kalkbrænderihavnsgade og Helsingør-motorvejen, der vil gøre det lettere at komme til og fra det nye udviklingsområde. Selve linieføringen og dens udformning er under overvejelse. Bestyrelsen for Københavns Havn A/S ønskede at være med til at sikre Københavns placering som førende skandinavisk krydstogtdestination, og dette kan udviklingen af Nordhavnen være med til at sikre. Bestyrelsen besluttede den 6. december 2006 at undersøge mulighederne for at anlægge en ny krydstogtkaj langs indsejlingen til Københavns Havn ved Kronløbet og skabe mulighed for, at container- og bilterminalen senere kan flyttes til et opfyldt areal i den nordøstlige del af Nordhavnen. De nye kajer og en terminal ventes at kunne stå klar om tre-fire år. Den samlede plan skal nu undersøges nærmere sammen med myndighederne og de involverede virksomheder. Forslaget om flytningen af container- og bilterminalen skal ses i sammenhæng med den igangværende udvikling og planlægning af Nordhavnsarealerne, herunder Indre Nordhavn. Københavns Havn A/S har gennemført støjanalyser, der har vist, at containerterminalens nuværende placering begrænser mulighederne for en optimal omdannelse. 16

17 Inderhavnen Inderhavnen er den historiske del af Københavns Havn. Området strækker sig fra Nordre Toldbod til Langebro. Som et af de tre fokusområder udarbejdede Henning Larsens Tegnestue en analyse af området, der skulle påvise mulighederne for at placere større kulturhuse og offentlige anlæg her. Arbejdet konkluderede, at der kunne placeres skuespilhus og musikhuse i stor skala på et tidspunkt, hvor en ny opera endnu ikke var på tale. Arbejdet blev udført som en række volumenstudier, der beskriver mulige højder på særligt følsomme steder i Københavns indre havn en slags forløber for vore dages debatoplæg om byens profil, høje huse og højhuse. Kvæsthusbroen Færgerne til Oslo og Bornholm er blevet udflyttet til henholdsvis den nye DFDS Terminal i Søndre Frihavn og til Køge. Udflytningen frigjorde grunden ved Kvæsthusbroen og gjorde opførelsen af en ny kulturel institution og scene, Det Kongelige Teaters nye skuespilhus ved Sankt Annæ Plads, mulig. Københavns Havn A/S solgte arealerne til Kulturministeriet. Efter at have vundet en international arkitektkonkurrence blev Lundgaard og Tranberg valgt som arkitekter for huset. Byggeriet blev påbegyndt i 2004, og huset ventes at stå færdig i Det nye skuespilhus vil komme til at rumme tre scener af forskellig størrelse. Skuespilhuset vil især blive præget af den sammenhængende tagetage med glasfacade, der skal rumme faciliteter for skuespillere og administration. Arkitekterne har valgt at trække huset ud i havnen, og publikum vil ankomme via let skrånende ramper, der ud over at være ankomst vil fungere som promenade med udsigt over vandet. Operahuset i Inderhavnen er den måske bedst kendte bygning i Københavns Havn. Operaen er tegnet af Henning Larsens Tegnestue og blev indviet i Skuespilhuset på Kvæsthusbroen. Første forestilling opføres i februar Nord for Operahuset ses Christiansholm med papirlager. 17

18 Christiansholm Københavns Havn A/S ejede Christiansholm, der for tiden er lejet ud til Danske Dagblade, der har papirlager på stedet. Der er endnu ikke taget stilling til den videre udvikling af Christiansholm. Danske Dagblade har en uopsigelig lejekontrakt frem til Der har fra lejers side været overvejelser om at flytte papirlageret ud af havnen på grund af den lange transport af papir til avistrykkerierne, der i dag ikke længere findes i centrum af København. Christiansholms centrale placering indbyder umiddelbart til at bruge området til aktiviteter rettet mod publikum. Placering af kulturelle institutioner og begivenheder på Christiansholm er dog blot en af mange muligheder. Henning Larsens Tegnestue har været fremme med en idé om et musikhus på stedet, men planerne blev opgivet, da man erfarede, at DR havde planer om et musikhus i deres nye omgivelser i Ørestad. Som en del af Inderhavnen er Christiansholm central, idet den ligger placeret i sigtelinjerne for både den nordlige og sydlige del af havneløbet. Som byen er udviklet og planlagt, vil Christiansholm blive det centrale punkt i havnen. Der har blandt andet været tale om at opføre et samlingspunkt, et Byens Hus, med f.eks. udstillinger og restaurationer. Der har på det seneste også været forslag om at bygge boliger på Christiansholm. Sydhavnen Det var den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters, der fik til opgave at udvikle en plan for Sydhavnen, hvilket vil sige området fra Kalvebod Brygge i nord til Sluseholmen i syd. Soeters har taget udgangspunkt i to udviklingsprojekter fra Amsterdam, de to kunstigt anlagte boligøer Java Island og Borneo Island, der på en visionær og eksperimenterende måde inddrager havnens vandflade i en moderne boligbebyggelse. Idéen er samtidig suppleret med en forståelse for en københavnsk typologi. Her er det karréerne i de københavnske brokvarterer samt de indre tætte gårde med læ for vind, der bliver til havneboliger. For at få størst mulig variation har godt 30 tegnestuer været med til at tegne facader ved Sluseholmen. 18

19 Havneholmen og Gasværkshavnen På Københavns Havn A/S tidligere grundareal på Havneholmen opfører Sjælsø Gruppen en boligbebyggelse, hvor udearealerne flettes sammen med havnepromenaden i en ny og anderledes sammensætning af byrum langs havnen. Arkitekter er Lundgaard og Tranberg. Københavns Havn A/S solgte i 2005 sine arealer på Havneholmen til Sjælsø Gruppen. Forinden havde Københavns Havn A/S og Skanska Øresund fået udarbejdet en helhedsplan for området. I den forbindelse blev det i et samarbejde mellem Københavns Havn A/S og Skanska Øresund samt Københavns Kommune vurderet, at områdets helhedsmæssige karakter skulle undersøges med flere indfaldsvinkler. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence i form af et parallelopdrag mellem 3 arkitektfirmaer. De deltagende var de danske tegnestuer Exe Arkitekter, Bystrup Arkitekter samt svenske Gert Wingårdh AB fra Göteborg. Den endelige vurdering pegede på Wingårdhs projekt som det mest visionære forslag til området. Den bærende idé i Wingårdhs vinderprojekt bestod af bygningsvoluminer, der var placeret vinkelret på havneløbet med karakteristiske skrå tagflader ind mod den centrale hovedgade. På den måde vil Havneholmen få sit eget arkitektoniske udtryk i havneløbet og danne en slags port eller en åbning til den sydlige havn. En anden bærende idé ved vinderprojektet er udformningen af et byrum, der markerer overgangen mellem boligerne mod vandet og kontorhusene mod Fisketorvet og Allers domicil på den nordlige spids. Bryggebroen Havneholmen er samtidig det sted, hvor Bryggebroen på tværs af havnen til Havnestaden er placeret. Endvidere rummer byrummet bagland for det kommende havnebad, der skal placeres umiddelbart syd for broen. Bryggebroen blev indviet i september Broen vil få en helt særlig betydning som bindeled mellem Vesterbro og Islands Brygge. Dissing+Weitling er arkitekterne bag broen. Området som helhed er tænkt som en aktiv del af den planlagte kanalby i Sydhavnen og danner den nordlige afgrænsning af denne. Om få år, når samtlige byggeprocesser er afsluttet og forbindelserne til de omkringliggende byområder er færdiggjorte, vil Havneholmen fremstå som et sammenhængende byområde med sin egen identitet. En meget tæt bydel med uderum og en sammenhængende arkitektur, der udnytter beliggenheden ved vandet. Sjælsø Gruppen står bag et boligprojekt, der introducerer nye og ekstra kanaler i forhold til, hvad der tidligere var planlagt på Havneholmen. Her er tale om en boligbebyggelse, der bryder med Københavns Kommunes regel- Visualisering af Havneholmen. Forrest ses havnebadet. Til højre ses den prismeformede glasbygning, som bliver Aller-koncernens nye domicil. 19

20 sæt omkring havnepromenader. Promenaden fører på dette sted inden om boligerne, og der udformes en række byrum omkring de nye kanaler. Samtidig er bygningernes facader mod øst placeret direkte ned i havnens vandflade. Arkitekterne er Lundgaard og Tranberg. stål, der indføjer sig i Havneholmens samlede bygningsstruktur. Sammen med Island Hotel, tegnet af Kim Utzon, danner Aller på dette sted et byrum, hvor en stor del af grundarealet består af havnens vandflade. Allers hus får form af en glasprisme og er tegnet af PLH Arkitekter. Enghave Brygge Området Enghave Brygge er en del af Soeters helhedsplan for en kanalby i Sydhavnen og vil blive udviklet som den sidste etape af planen. De to første etaper er Teglholmen og Sluseholmen. Et par developere, JM Danmark og Nordicom, har købt sig ind i området. Afgørende for byggeplanerne er dog en afklaring af miljøproblemer i forhold til H.C. Ørstedsværket. Nordicom forventer at kunne bygge mellem 500 og 700 boliger i området. Situationsplan for Havneholmen, der viser Københavns Havn A/S tidligere grundareal på Havneholmen. Syd for ligger Skanskas boligprojekt og føjer sig ind i samme skematik, men på en mere enkel måde. Projektet er udarbejdet af Vilhelm Lauritsens Tegnestue. Mod vest, langs kanalen mellem Fisketorvets Butikscenter og Havneholmen, findes Skanskas to nye kontorhuse, tegnet af Gert Wingårdh AB og Bystrup Arkitekter. Mod nord, på den meget synlige trekantede grund ude i havneløbet, er Allers nye domicil placeret. Et hus i glas og Helhedsplan for kanalbyen i Sydhavnen. Planen er udarbejdet af tegnestuen Soeters Van Eldonk Ponec Architecten fra Amsterdam og skal ses som en videreudvikling af tilsvarende hollandske projekter, men her i en dansk og københavnsk udgave. I den videre udvikling har vandelementer og længden af promenader fået en endnu større betydning. 20

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Attraktiv beliggenhed i Københavns vækstcentrum. Teglholmen er en del af Københavns Sydhavn og et populært område at etablere sig i. Den ekspansive bydel er under

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

En havn. af muligheder. Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn

En havn. af muligheder. Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn En havn af muligheder Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn 1 2 Forord en havn af muligheder Et kæmpe potentiale Med denne vision ønsker Københavns Kommune at sætte fokus på det kæmpe potentiale,

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Havneholmen 25 København. Havneholmen Tower

Havneholmen 25 København. Havneholmen Tower Havneholmen 25 København Havneholmen Tower Eksklusivt erhvervslejemål med attraktiv beliggenhed. Af alle kontorområder i København er Havneholmen definitivt en af de mest spektakulære. Området er beliggende

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Erhvervslejemål med udsigt til nye forretningsmuligheder. Kalvebod Brygge i Københavns indre havn er en af hovedstadens mest eftertragtede adresser. Området

Læs mere

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen MOGENS WÖHLICHE ARKITEKT M.A.A. SØLVGADE 22 2.TH 1307 KØNENHAVN K 33 13 27 24 MOBIL 20 41 41 29 MAIL MW.ARK@FIRMA.TELE.DK København, den 22. August 2014 Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen 5 af Svanemøllehavnens

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

LOKALPLAN FOR ÅRHUSGADEKVARTERET KOMMUNEPLANRAMMER FOR HAVNEFORMÅL OG KRYDSTOGTTERMINAL

LOKALPLAN FOR ÅRHUSGADEKVARTERET KOMMUNEPLANRAMMER FOR HAVNEFORMÅL OG KRYDSTOGTTERMINAL ELkommen til V nordhavnen LOKALPLAN FOR ÅRHUSGADEKVARTERET KOMMUNEPLANRAMMER FOR HAVNEFORMÅL OG KRYDSTOGTTERMINAL Østersøve Østersøve FISKERIHAVNEN n Nord Færgehav Ulvsundve FÆRGEHAVN NORD ns Brygge Færgehav

Læs mere

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-tekniske resumé Del 3 VVM-redegørelse - Bilag 4 Visualiseringsrapport Visualiseringsrapport Amagerforbrænding

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Køge Søndre Havn Kultur-rambla eller Kanalby med Grønne Fingre?

Køge Søndre Havn Kultur-rambla eller Kanalby med Grønne Fingre? Køge Søndre Havn Kultur-rambla eller Kanalby med Grønne Fingre? To skitseforslag Jens Bladt - maj 2006 1 Mål for byomdannelsen Indledningsvist et forsøg på en ultrakort formulering af nogle oplagte mål

Læs mere

Udsigten - 1432 København K

Udsigten - 1432 København K il salg Udsigten - 1432 København K Unikke lejligheder i nyetableret bydel på Margretheholm udsigten-boliger.dk Management S S SOREDAMS SØ IOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOANISK HAE KONGENSHAE ØSRE

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Københavns Havn A/S. Årsrapport 2006

Københavns Havn A/S. Årsrapport 2006 Københavns Havn A/S Årsrapport 2006 Svanemøllehavnen Kalkbrænderihavnen Svaneknoppen Svanemøllebugten Fiskerihavn Færgehavn Nord Nordhavnen Århusgade Orientbassinet Nordhavn Station Frihavnen Kronløbsbassinet

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Københavnertunnelen og Købehavns City Terminal, 16. juni 2006 Københavns nye City Terminal & Metrostation Operaen (Cityringen) 16.

Københavnertunnelen og Købehavns City Terminal, 16. juni 2006 Københavns nye City Terminal & Metrostation Operaen (Cityringen) 16. Københavnertunnelen og Købehavns City Terminal, 16. juni 2006 Københavns nye City Terminal & Metrostation Operaen (Cityringen) 16. juni 2006 foreslår at bygge en undersøisk terminal under bunden af havnen

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

STØBERIGADE Teglværkshavnen 2.354 m 2 STØBERIGADE

STØBERIGADE Teglværkshavnen 2.354 m 2 STØBERIGADE Teglværkshavnen 2.354 m 2 April 2013 LEJEMÅL Støberigade 12-14 Ejendommen Støberigade er en topmoderne kontorejendom i et moderne, stilrent, elegant og let design. Ejendommen blev i 2002 belønnet med Københavns

Læs mere

på ISLANDS BRYGGE arrangører har åbent hus fra 18:00 til 24:00

på ISLANDS BRYGGE arrangører har åbent hus fra 18:00 til 24:00 på ISLANDS BRYGGE 4 arrangører har åbent hus fra 18:00 til 24:00 ulturnatten Torvegade Christianshavn 5 Her finder du 1 Kulturhuset H. C. Andersens Boulevard Langebro 1 Amager Boulevard Njalsgade M Metrostationen

Læs mere

DIN NYE LEJEBOLIG TÆT PÅ VAND OG BY I NORDHAVN

DIN NYE LEJEBOLIG TÆT PÅ VAND OG BY I NORDHAVN DIN NYE LEJEBOLIG TÆT PÅ VAND OG BY I NORDHAVN Boliger med udsigt til by, himmel og hav Lejlighederne varierer i størrelse fra de mindste på 77 m 2 til de største på 150 m 2. Boligerne sikrer med deres

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Nansensgade 19 København NANSENSGADE Nansensgade 19 København NANSENSGADE Attraktivt erhvervslejemål i en af Københavns mest inspirerende gader. I Københavns kreative område rejser den ni etagers ejendom på Nansensgade sig over byen. De moderne

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

ARKITEKTURBY KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK

ARKITEKTURBY KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK ARKITEKTURBY KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK ARKITEKTURBY KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK INDHOLD 3 INTRO 04 Forord 08 Introduktion 01 EGENART VI SKAL STYRKE DEN KØBENHAVNSKE

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Udvalgte referencer. 2012 McDonald s Solrød. 2011-2012 Hermodsgade 3, København. 2010-2012 Comwell, Roskilde (etape 2)

Udvalgte referencer. 2012 McDonald s Solrød. 2011-2012 Hermodsgade 3, København. 2010-2012 Comwell, Roskilde (etape 2) 2012 McDonald s Solrød Udvikling af koncept for ny type McDonald s samt opførelse af ny restaurant/ bygning Arkitekt: AK83 Byggetid: Opstart juli 2012 og 2. november 2012. 2011-2012 Hermodsgade 3, København

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

BYDESIGN I KØBENHAVN ERFARINGER FRA SLUSEHOLMEN

BYDESIGN I KØBENHAVN ERFARINGER FRA SLUSEHOLMEN BYDESIGN I KØBENHAVN ERFARINGER FRA SLUSEHOLMEN UDGIVER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Njalsgade 13 2300 Københavns S i samarbejde med Økonomiforvaltningen Center

Læs mere

Udsigten. Lejligheder til leje på Margretheholm med udsigt over København. udsigten-boliger.dk. Management

Udsigten. Lejligheder til leje på Margretheholm med udsigt over København. udsigten-boliger.dk. Management Udsigten Lejligheder til leje på Margretheholm med udsigt over København udsigten-boliger.dk Management 2 UDSIGEN-BOLIGER.DK Moderne kvalitetsboliger...i ny bydel på Margretheholm S Lejebetingelser Boliger

Læs mere

Arkitekturrejse: Amsterdam

Arkitekturrejse: Amsterdam Arkitekturrejse: Amsterdam Besøg Amsterdam med Dansk Arkitektur Center og tag pulsen på byens udvikling. Fra mest at have været kendt for sine idylliske kanaler og husbåde, kan Amsterdam i dag også byde

Læs mere

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger Baggrund På ØU-mødet d. 2. oktober drøftedes billige boliger, og der

Læs mere

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 43 Attraktivt domicil - 4.397 m 2. Fantastisk udsigt, god beliggenhed og gode parkeringsforhold KALVEBOD BRYGGE 43

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 43 Attraktivt domicil - 4.397 m 2. Fantastisk udsigt, god beliggenhed og gode parkeringsforhold KALVEBOD BRYGGE 43 KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 43 Attraktivt domicil - 4.397 m 2. Fantastisk udsigt, god beliggenhed og gode parkeringsforhold April 2015 LEJEMÅL KALVEBOD BRYGGE på den københavnske havnefront er blandt

Læs mere

142 UNIKKE BOLIGER VED VANDKANTEN. www.islandsbrygge30.dk ISLANDS BRYGGE 30

142 UNIKKE BOLIGER VED VANDKANTEN. www.islandsbrygge30.dk ISLANDS BRYGGE 30 ISLANDS BRYGGE 30 Udlejningstelefon 3910 3820 Mandag-fredag 9.00-15.00 info@islandsbrygge30.dk www.islandsbrygge30.dk 142 UNIKKE BOLIGER VED VANDKANTEN INDHOLD 4 BELIGGENHED 6 MILJØ 8 BYGNINGEN 12 LEJLIGHED

Læs mere

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land - Kort beskrivelse af omfanget af udbygningsplanerne Udvidelsen af Vedbæk Havn omfatter fl ere elementer: En havneudvidelse.

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1.

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1. Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet - UgebrevetA4.dk 30-06-2015 22:50:42 DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013 Ejendomskonferencen 2013 Aarhus 7. marts 2013 Ejendomsinvestering - muligheder & udfordringer Bricks, hvem er vi Hvad har vi udrettet Eksempler på godt og ondt Styrke & udfordringer I Bricks og ejendomsbranchen

Læs mere

Udvalgte referencer 2013

Udvalgte referencer 2013 Udvalgte referencer 2013 Solrød Center NØ Solrød Strand Konceptudvikling, budgetsætning, strategi og gennemførelse af ny lokalplan nyt projekt på ca. 4.200 m2, indeholdende 26 luksusboliger samt fødevarebutik

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

NOTAT. Corporate Social Responsibility-politik for By & Havn

NOTAT. Corporate Social Responsibility-politik for By & Havn NOTAT Corporate Social Responsibility-politik for By & Havn Corporate Social Responsibility (CSR)-politikken udstikker rammerne for By & Havns samfundsansvar. Selskabets samfundsansvar handler om, hvordan

Læs mere

Indbydelse til ATG Konferencen En tur langs med havnen i 2015 med Erhvervshavnen og Byhavnen. Onsdag, 5. november 2008 kl 08.30 til kl 16.

Indbydelse til ATG Konferencen En tur langs med havnen i 2015 med Erhvervshavnen og Byhavnen. Onsdag, 5. november 2008 kl 08.30 til kl 16. Indbydelse til ATG Konferencen En tur langs med havnen i 2015 med Erhvervshavnen og Byhavnen Onsdag, 5. november 2008 kl 08.30 til kl 16.45 Radisson SAS Scandinavian Hotel Århus ATG Aarhus Transport Group

Læs mere

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015 MIPIM 2015 Byens Netværk - 18. februar 2015 Agenda 1. Velkomst 2. MIPIM og Danmark 3. Copenhagen Capacity på MIPIM 4. Stand og events i 2015 5. Partnerskab og sponsorat nu og fremover 6. Greater Copenhagen

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

"strandpromenaden" startredegørelse

strandpromenaden startredegørelse "strandpromenaden" startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplan "Strandpromenaden" Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro Luftfoto af området set mod nordvest

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003

DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003 DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003 DEN BLÅ PLAN 1 Fra kommuneplan til blå plan Kommuneplanen er den overordnede ramme for brug og udvikling af havneområderne. Men den foreskriver

Læs mere

CALUM CONCEPT CONCEPT

CALUM CONCEPT CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM ConCEpT CALUM Concept er totalkonceptet for jer, der vil bo ikke bare godt, men bedst. I som ønsker et spændende, individuelt drømmehus på en attraktiv grund i et attraktivt

Læs mere

ATRIUM Havneholmen 29 998 m 2 ATRIUM

ATRIUM Havneholmen 29 998 m 2 ATRIUM Havneholmen 29 998 m 2 Februar 2013 LEJEMÅL Et eksempel på skandinavisk arkitektur når den er lysende. Udefra set er det samspillet mellem sort granit og glas, der falder i øjnene. Og indvendigt er det

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

MAGASIN FOR KØBENHAVNS HAVN. Fyrskibe. tema

MAGASIN FOR KØBENHAVNS HAVN. Fyrskibe. tema MAGASIN FOR KØBENHAVNS HAVN 7. årgang juni 2004 nr. 2 Fyrskibe tema Islands Brygge Syd omfatter området fra det nye LO-hovedsæde til roklubberne i syd. Indhold 3 Stort byggeri ved vandet 400 lejligheder

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads Vi larmer og støver - Information om byggeriet Frederiks Plads FREDERIKS PLADS: Kort om byggeriet: Projektet er på i alt ca. 48.500 m 2, Ca. 35.000 m2 erhverv (ca. 5000 m 2 butikker) Ca. 12.000 m2 boliger

Læs mere