20 år kan vi nu. se tilbage p* i. Foreningen af. Danske D[vBlinde. Det har været 20. *r med mange. kampe, mange. lange seje tr>k.

Transkript

1 Jubilæumsudgave år kan vi nu #bj *r kan vi nu se tilbage på i se tilbage p* i Foreningen af Foreningen af Danske DøvBlinde. Danske D[vBlinde. Det har været 20 Det har v>ret #bj år med mange *r med mange kampe, mange kampe, mange lange seje træk lange seje tr>k op ad bakke, men op ad bakke, men så sandelig også s* sandelig ogs* med mange store med mange store glæder og lysglimt. gl>der og lysglimt. 20 ÅR

2 ISSN: årgang udgives af FDDB fire gange årligt og udsendes til politiske partier, sociale myndigheder, institutioner i stat, amt og kommune, plejecentre, øjen- og ørelæger, pressens sociale medarbejdere samt FDDBs medlemmer. Udgaver Føl med udkommer som trykt blad, i en storskrift-udgave, på punkt og som lydbånd. Redaktion Gerd Nielsen (ansvh.) Ole Mejndor Pia Hesse Jakob H. Kowalski FDDB forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte indlæg. Tilrettelæggelse og produktion Niels Holst Grafisk Værksted Søborg. Foreningen af Danske DøvBlinde synshørehæmmede er en privat interesseorganisation, som arbejder for at bedre døvblindes levevilkår. Vi samarbejder med Sekretariat og ekspedition FDDB Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Telefon: Teksttlf: Fax: Mail: fddb@fddb.dk Web: Giro: Bank: Nordea Om forsiden: FDDB Af Gerd Nielsen, redaktør 20 år kan vi nu se tilbage på i Foreningen af Danske DøvBlinde - synshørehæmmede. Det har været 20 år med mange kampe, mange lange seje træk op ad bakke, men så sandelig også med mange store glæder og lysglimt. Dette takket være en ukuelig indsats fra tillidsfolk, medlemmer, ansatte og vores mange samarbejdspartnere. FDDB er en lille, men stærk forening, der ikke er bange for at sige sin mening og kæmpe for de mærkesager, vi har. Det har vi altid gjort, og det vil vi blive ved med. Vi vil i dette særnummer af Føl med give et indblik i nogle af de mange oplevelser, arrangementer og mærkesager, som FDDB har arbejdet med i de forløbne år. Vi udgav et jubilæumsskrift i forbindelse med foreningens 10 års jubilæum i Derfor vil vi i dette særnummer primært fokusere på foreningens sidste 10 år fra Velkommen på en rejse i tiden rigtig god fornøjelse! Unge hjems højskole - højskolen tæt ved Århus, der lagde rammer til stiftelsen af FDDB i Foreningen havde dengang 28 medlemmer, et tal der er steget til 350 idag. I forbindelse med jubilæet er det velkendte blå-hvide cirkulære logo skiftet ud med et mere tidssvarende i sort, grå og rød. Forsiden viser de fire logos, FDDB har haft igennem tiderne. Det nye logo er en grafisk udgave af de fire bogstaver: FDDB. Formerne på bogstaverne er runde og bløde, farven er sort, og der er integreret punktskrift i bogstaverne i form af prikker, hvoraf en enkelt er rød og uregerlig. Logoet viser, at den tilgængelighed, som FDDB kæmper for, kan kombineres med godt design De første 10 års historie FDDB blev stiftet i 1987 i forbindelse med årets sommerstævne på Unge Hjems Højskole ved Århus. Det var en stor begivenhed med fest i et pragtfuldt solskinsvejr. Bestyrelsen blev nedsat bestående af formand Ove Bejsnap, næstformand Carsten Husted, kasserer Henning Rasmussen og sekretær Svend Åge Sundgård. FDDB fik lov at låne et lokale på det daværende Hjemmet for Døve i Herlev. 28 medlemmer havde foreningen fra starten, men det tal er langsomt øget, og i dag tæller vi omkring 350 medlemmer og det samme antal støttemedlemmer. I løbet af FDDBs første år blev bestyrelsen udvidet med yderligere medlemmer blandt både tegnsprogs- og talebrugere. Flere aktiviteter og udviklings-initiativer tog form. Allerede før FDDBs stiftelse var ønsket om en telefon for døvblinde sat på dagsordenen i Danmarks første erfagruppe for døvblinde i Århus. Der kom skred i tingene i 1989, da Jysk Telefon gik ind i sagen, og i 1992 kunne et forsøgsprojekt starte. Året efter fik FDDB bevilget et tre-årigt uddannelsesprojekt til uddannelse af otte døvblinde instruktører. Teksttelefonprojektet er siden permanentgjort og finansieres nu via finansloven. Natur-oplevelser har altid været en del af FDDBs arrangementer. Her en kanotur på Gudenåen i forbindelse med et af de mange sommerstævner. FDDB kæmpede også for det, der er blevet kaldt døvblindes vigtigste hjælpemiddel: retten til kontaktperson. Det blev anerkendt, og vi kunne gå videre med næste krav: uddannelse til kontaktpersonerne. Isolation har vi døvblinde altid kæmpet med og imod. Et vigtigt skridt ud af isolation var oprettelsen af Deksy, et computerforum til at skrive og diskutere i. Her har der altid været livlig debat og en meget vigtig kontakt døvblinde imellem. Også i mange eksterne arbejdsgrupper og udvalg har FDDB markeret sig med repræsentanter. Videnskabsminister Helge Sander ser på, mens Torben Hansen demonstrerer det nye I-deksy program på FDDB. Af Torben Hansen, bestyrelsesmedlem i FDDB Alt i alt har vi i løbet af de sidste 20 år udvidet vores interesseområde fra at starte som en forening for primært tegnsprogsbrugere til også at rumme talebrugere og siden også den store gruppe af ældre døvblindblevne med aldersbetinget nedsat syn og hørelse. FDDB har været med til at sætte døvblindhed på dagsordenen mange steder og give døvblinde en vigtig identitet i samfundet som netop døvblinde. Om FDDB 1987 medlemstal: medlemstal: medlemstal:

3 Fra vision til fakta Af Gerd Nielsen, redaktør En arbejdsgruppe under amtsrådsforeningen færdiggjorde i 1996 en rapport om døvblindes situation. Vision: At politikerne ville tage den alvorligt og i årene efter imødekomme en række af døvblindes behov. Rapporten blev mere eller mindre sat på hylden, efter at et embedsmandsudvalg havde indstillet til, at primært døve døvblinde skulle modtage tilbud fra døveområdet, og primært blinde døvblinde skulle modtage tilbud fra blindeområdet. FDDB skrev til socialministeren uden held. En ny rapport fra en arbejdsgruppe under amtsrådsforeningens udviklingscenter så dagens lys i 2004 heller ikke denne rapport er der kommet så meget ud af. Der skal oprettes to kraftcentre for døvblinde et på Sjælland og et i Jylland. De skal fungere som samlingscentre for en række af de serviceydelser, som døvblinde tilbydes, blandt andet et diagnosticeringsog rehabiliteringsteam, Videnscenter, kurser, tolkekoordinator og tolkekorps, psykologhjælp, rådgivning, hjælpemidler, døvblindekonsulenter og FDDB. Der er ikke etableret nogen kraftcentre. Rådgivning m.m. er derfor stadig spredt ud på forskellige instanser, bl.a. VISO, en ny statslig specialrådgivning. Center for døve har i 2006 etableret et diagnosticerings- og udredningsteam, og det tidligere Fyns amt gennemførte i 2005 som de første i landet et kursus specielt tilrettelagt for døvblinde En række visioner for FDDB blev fremsat i 1997 af FDDBs daværende formand, Ove Bejsnap. Hvordan ser virkeligheden ud anno 2007? Er visionerne nået? Man har etableret en uddannelse for døvblindetolke. Delprojekt 3 under Det sociale Tolkeprojekt har arbejdet for at få etableret en egentlig døvblindetolkeuddannelse. Det er lykkedes at få et forsøg i gang under Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation (KC). Der skal forskes i døvblindes kommunikation og udvikles særlige metoder til at lære blinde tegnsprog. Flere døvblinde er ansat som undervisere i taktil kommunikation. Videnscentret for Døvblindblevne har udviklet et enkelt kommunikationssystem, LORM, især beregnet til ældregruppen. Det er et bogstaveringssystem i håndfladen ved hjælp af prikker og streger. Formidling af LORM er i 2007 overtaget af FDDB. FDDB har udviklet taktile signaler og udgivet på video (2000) og taktile EDB signaler på DVD (2006). KC har udgivet bogen»tegn kan også tale«. Fire døvblinde er uddannet til at undervise personer med syn eller synsrest i basis-tegnsprog. Der skal etableres en uddannelse for kontaktpersoner, så gruppen professionaliseres og kontaktpersonarbejdet får højere status. FDDB har igennem mange år kæmpet for en uddannelse for kontaktpersoner og gennemførte i 2004 et pilotkursus betalt af Uddannelsesstyrelsen. I 2006 gennemførtes første landsdækkende grundkursus for kontaktpersoner på AMU-centret i Odense i samarbejde med blandt andre Foreningen for Døvblindes Kontaktpersoner. Det skal videreføres i flere moduler. Der skal oprettes en aktivitetskonsulenttjeneste, hvor 16 døvblinde er uddannede og ansatte. Så snart en person bliver diagnosticeret døvblind, tilknyttes han eller hun en aktivitetskonsulent. Konsulenttjenesten har været en stor succes og har givet arbejde til en hel gruppe døvblinde aktivitetskonsulenter. Fra 2007 hedder de FDDB-konsulenter. Der er i 2007 syv ansatte og tre frivillige. FDDB har fået bevilget satspuljemidler 2,4 mio. over fire år til fortsat støtte og opsporing af nye døvblinde. Der udvikles særligt følsomme skærme, hvor blinde kan mærke alt på skærmbilledet både tekst, billeder, knapper etc. DEKSY erstattes af UNINET, hvor døvblinde kan finde rundt via disse avancerede skærme. Der er ikke udviklet særlige skærme, men døvblinde har ret til computer med kompenserende programmer og udstyr. Flere døvblinde bruger mail og Internet end for 10 år siden, men for mange er det stadig svært tilgængeligt Det europæiske mesterskab i døvblindeskak i 1997 fik stor opmærksomhed i de lokale medier blev året hvor Dansk DøvBlinde- Skak kunne afholde det første åbne europamesterskab i skak. Turneringen blev afholdt på Castberggård i påsken. Initiativet kom fra Carsten Husted og FDDB, der fik hjælp til at gennemføre stævnet fra Skakklubben Evans. Preben Sørensen, daværende formand i Evans, skrev efterfølgende i en artikel om stævnet til DøvBlindeSkaks 10 års jubilæumshæfte fra 1999:»De mange nationaliteter til trods, og taget i betragtning at det var første gang man spillede en stor international turnering for døvblinde, forløb alt helt gnidningsløst.«der deltog 20 spillere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne, Tyskland, Belgien, Polen, Rusland og USA og turneringen var en stor succes. Europamesterskab i døvblindeskak Stævnet blev kombineret med udflugter og socialt samvær. Preben Sørensen noterede sig i den anledning, at:»man fornemmede helt klart, at det sociale samvær havde høj prioritet, og sprogbarriererne blev via tolke og tegnsprog som den letteste sag i verden brudt ned. For mig personligt var det en stor oplevelse at få indblik i og kendskab til døvblindes situation. Jeg tror nok, at et par hegnspæle blev flyttet!«engagementet i Dansk DøvBlindeSkak holder stadig. 10 år efter det europæiske mesterskab afholder klubben et årligt danmarksmesterskab, ligesom man også samarbejder om nordiske mesterskaber. Carsten Husted har efter 18 år på formandsposten overladt stolen til Carsten Asmussen. Gejsten i klubben er ukuelig, og i FDDB regner vi med at høre meget mere fra skakklubben i de næste 20 år. Af Jakob H. Kowalski, informationsmedarbejder Verdenskonference i Colombia Af Charlotte Dohm, tidl. proj.medarb. I 1997 deltog FDDB repræsenteret ved daværende formand, Ove Bejsnap, i den 6. Helen Keller Verdenskonference for døvblinde i Paipa, Colombia. Med sig havde han sin søn Brian som kontaktperson, og Ilse Bellamy og jeg som tolke. Konferencens tema var FN s standardregler om lige muligheder for handicappede med masser af spændende foredrag og workshops, der alle blev styret af døvblinde. Fremmødet var imponerende 200 deltagere (inkl. tolke og ledsagere) fra 35 lande, heriblandt 14 latinamerikanske. Vi så mange forskellige kommunikationsformer, blandt andet Tadoma (taktil mundaflæsning) og punktskrift udført på fingrene. På konferencen blev verdens døvblinde enige om, at der var behov for et verdensforbund af døvblinde. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som i løbet af de kommende 4 år arbejdede videre med udkast til vedtægter og indkaldelse til den første generalforsamling, som fandt sted på New Zealand i I 2004 blev Lex Grandia, hollandsk født men bosiddende i Danmark, præsident for verdensforbundet. Det var en meget udbytterig konference, hvor der også blev smagt på de lokale colombianske delikatesser, prøvet mudderbade, hilst på gamle venner og ikke mindst mødt nye ansigter. 5

4 1998 ý Døvblinde er og bliver 1999 ý FDDBs ulands- de bedste til at fortælle Af Hans Kristiansen, tidl. projektleder projekt i Uganda Af Grethe Søndersø, Af tolkeadministrator, Kirsten Malmbak og CFD Dorte Region Eriksen Syd om døvblindhed Jeg husker, da Carsten Husted og Ove Bejsnap for 20 år siden spurgte mig, om det var en god idé at begynde for sig selv. Der var jo vennerne i Danske Døves Landsforbund og i Dansk Blindesamfund, som hver for sig havde tilbud til døvblinde, men der var ikke én forening eller én organisation, som var oprettet af døvblinde, styret af døvblinde, og som udelukkende var centreret om døvblindes vilkår. Selvfølgelig var det en god idé! Tænk bare på alle de initiativer og tiltag, det har ført med sig. For mit vedkommende er det bedste, der er sket ved oprettelsen af FDDB og foreningens virke i de forløbne 20 år, at døvblinde er blevet bevidstgjorte. Og at det er blevet klart for mange, at døvblindhed er et selvstændigt handicap. Det har været en fornøjelse at se, hvorledes foreningen er vokset ikke mindst takket være de medlemmer, som har påtaget sig at drive foreningen demokratisk og gå i spidsen med uddannelse af sig selv og af medlemmerne. Foreningen er blevet et kraftcentrum, hvorfra mange medlemmer får hjælp til at finde deres identitet som døvblind og med den i bagagen kan klare dagligdagen og for manges vedkommende endog have overskud til at hjælpe andre og til at udbrede kendskabet til døvblindhed. Hjælp til selvhjælp I 1998 udarbejdede Videnscentret for Døvblindblevne sammen med FDDBs bestyrelse et oplæg til uddannelse og ansættelse af døvblinde aktivitetskonsulenter i det, der kom til at hedde Aktivitetsprojektet. Med økonomisk støtte blandt andet fra socialministeriets satspulje blev det muligt at uddanne og ansætte 12 konsulenter, som i årenes løb har bidraget med støtte og hjælp til rigtig mange døvblinde på hjemmebesøg med mange gode snakke. Siden er der uddannet et hold på 17 informatører, som med afsæt i egen historie og egne oplevelser, oplyser om handicappets konsekvenser. FDDB startede i 1999 et ulandsprojekt i Uganda. Projektet skulle gøre det muligt for ugandiske døvblinde at samles og udvikle en fælles bevidsthed. Efter 7 års forarbejde blev foreningen NADBU i 2006 en realitet med hjælp fra FDDB og danske DANIDA. Men hvordan nåede det dertil? Kirsten Malmbak (Kia) interviewer FDDBs ulands-repræsentant Dorte Eriksen. Kia: Hvordan fik du idéen til projektet i Uganda? Dorte: Vi var på tillidsmandskurs for ledere og blev undervist af Henrik Ottesen og Jenna Widell. Vi fik stillet spørgsmålet, hvad vores formål er i FDDB, og der opstod idéen til et helt nyt formål, nemlig et ulandsprojekt. Henrik spurgte:»hvor?«vi svarede:»i Uganda«. Henrik spurgte:»hvorfor?jo, for Danske Døves Landsforbund har et projekt i Uganda, og de kan være en god samarbejdspartner«. Dorte Eriksen, FDDBs ulands-repræsentant om kommunikation i Uganda:»Jeg havde svært ved at skelne de mørke hænder mod tøjet, så jeg måtte bede dem tage hvide t-shirts på. I Danmark er det lige omvendt!«kia: Hvad skete der så efter det? Døvblinde er og bliver de bedste til at fortælle om, hvilke ressourcer, man har som døvblind, og hvilke muligheder og strategier, man kan bruge for at klare tilværelsen. Aktivitetskonsulenter, telefoninstruktører, informatører, tegnsprogsundervisere, u- landsmedarbejdere og klub- og erfaledere er alle fantastiske eksempler på dette. Dorte: I 1996 rejste jeg til Uganda sammen med Jenna i 10 dage for at lave en forundersøgelse til projektet. Jeg fik store oplevelser i Uganda på denne tur. Efterfølgende har jeg været i Uganda i alt 8 gange. Det længste ophold var i tre måneder, hvor jeg skulle undervise i taktil kommunikation. Det var noget helt ny for uganderne. Jeg havde svært ved at se dem i det mørke rum. Jeg måtte bede dem om at tage hvide T-shirts på til næste dag, så jeg bedre kunne skelne deres mørke hænder på hvid baggrund. Tænk på, at tolkene her i Danmark skal have sorte bluser på, fordi vores hænder er lyse! Jeg mødte også en døvblind kvinde, som har seks børn med ukendte fædre. Mænd i Uganda ønsker kun at have raske kvinder til at være»husmødre«, og handicappede kvinder bliver udstødt af samfundet. Jeg tilbød derfor fem døvblinde kvinder at mødes for erfaringsudveksling og hjalp dem til at klare sig selv blandt andet ved at slagte høns. Da vi skulle øve os, blev jeg udvalgt til at slagte den første høne. Desværre var det med en ikke særlig skarp kniv, men jeg klarede det. Men stakkels høne! Kia: Hvad er der kommet ud af det store arbejde? Dorte: Jeg synes, ulandsprojektet har været rigtig spændende at følge. Der har været meget hårdt arbejde med at skabe grundlaget for en forening, men i 2006 gav det et herligt resultat, idet den ugandiske døvblindeorganisaion NADBU blev stiftet. Den er ligesom FDDB for døvblinde og ledes af døvblinde selv. 6 7

5 2000 ý Døvblindetolkning = ligestilling På Landsmødet 2005 blev flere forskellige tolkeformer afprøvet. Herover er det taktiltolkning, til højre skrivetolkning og øverst til højre punktskrift-tolkning. Siden 2001 har døvblinde haft mulighed for at bestille tolk til sociale arrangementer, kurser, møder m.v. via Det Sociale Tolkeprojekt. Projektet er finansieret med en satspuljebevilling fra Socialministeriet, som kom i stand ved et længere interessepolitisk forarbejde af FDDB i samarbejde med Danske Døves Landsforbund og Høreforeningen. Endnu et af FDDBs mange mål er tæt på at blive realiseret, når projektet permanentgøres fra døvblinde har igennem projektets levetid benyttet tilbuddet om gratis tolkning, og de har i evalueringer udtalt, at det har givet følelsen af at være et helt menneske. Projektets styregruppe diskuterede i 2003 modeller til en permanent løsning. Klippekortsmodellen blev nævnt som en mulighed, hvor hver tolkebruger ville få et bestemt antal tolketimer om året. Daværende formand for FDDB, Ove Bejsnap, var imod, og for at understrege urimeligheden, sagde han:»forestil jer, at I kl. 18 lørdag aften midt i en spændende samtale får besked på, at nu skal I stoppe med samtalen. Sådan vil døvblinde opfatte et fast timeantal.«indimellem skal der den slags argumenter til, for at man som hørende og seende kan forstå, hvordan et menneske, som hverken ser eller hører, føler, når systemet står i vejen for ligestilling. Klippekortsmodellen blev kasseret, og der arbejdes nu hen imod en puljeordning som den nuværende. Med Det Sociale Tolkeprojekt, delprojekt 3, har døvblinde fået en smidig og effektiv adgang til tolk. Det er også blevet til temadage, workshops, kursusforløb og årlige tolkebrugerdage, og her i starten af 2007 ved vi langt mere om tolkeformer samt om de kvalifikationer, der kræves for at tolke for døvblinde. En døvblindetolkeuddannelse er godt på vej, og døvblinde tolkebrugere har fået udbytte af langt flere samfundstilbud og er dermed nået et skridt nærmere ligestilling. Af Ilse Bellamy, det sociale tolkeprojekt Levende tolkning Af Kirsten Malmbak, tolkebruger Skal der være begrænsning på, hvad døvblinde kan få tolket, for eksempel når man er på en spændende udflugt? Nej vel. I et forsøg på at udvide mulighederne for tolkning for døvblinde, holdt delprojekt-3 og KC workshop i Legoland ved Billund i 2003, hvor der blev eksperimenteret med forskellige tolkeformer. Vi morede os og lærte bl.a. at bruge tolk også på vilde ture i forlystelserne. Her gælder det om at finde en tolk, der har mod på de samme ture i rutsjebanen, som man selv har. Pyha, man blev helt rundtosset af at blive kastet rundt, og samtidig måtte tolken beskrive, hvad man så. Godt at både tolke og døvblinde kunne holde til det store sus! Til dem der holder af mere ro gav bl.a. en kanotur gennem en kunstig jungle mulighed for at få beskrevet en masse vilde kunstige dyr, hvor tolkene måtte bruge levende bevægelser for at beskrive stemningerne, og hvordan dyrene stod. Sommerstævner Af Jakob H. Kowalski Sommerstævnet er en årligt tilbagevendende begivenhed, der indvarsler sommeren for alle FDDBs medlemmer. Her hygger vi os, gerne i naturskønne omgivelser, og holder det årlige landsmøde, der som regel tiltrækker op mod 80 af foreningens medlemmer. Landsmødet er foreningens højeste myndighed, hvor bestyrelsen vælges. Heldigvis er der også tid til sociale aktiviteter. Blandt andet plejer vi at spise festmiddag sammen, og der bliver også tid til en svingom. Vi planlægger udflugter i lokalområdet og har på den måde oplevet meget af det danske sommerland gennem årene. Sommerstævnerne startede i 1960 erne og er altså langt ældre end FDDB som forening. Traditionen er derfor vigtig at holde i hævd, og det er også naturligt, at det er her FDDB i år fejrer sit 20 års jubilæum med festmiddag og uddeling af en ny kunstpris. Traditionen omkring FDDBs sommerstævner startede helt tilbage i 1963, hvor cirka 40 døvblinde samledes. I 2007 deltager omkring 70 medlemmer i årets sommerstævne. 8 9

6 Store Mærkedag en bemærkelsesværdig dag Ungdomsprojektet Af Heidi Koch, projektleder Fuglsangstudieophold Af Peter Buus Af Pia Hesse, foreningskonsulent Store Mærkedag bød på mange grænseoverskridende oplevelser og æresgæsten Jesper Klein (nederste billede) blev helt god til at agere døv og blind under ledsagelse af Kirsten Malmbak. Første frø til Ungdomsprojektet blev sået i Aktivitetsprojekt~2 s projektmedarbejder Charlotte Dohm begyndte dengang så småt at fokusere på ungdomsområdet i FDDB. I 2004 afholdtes den første ungdomskonference, hvor 32 eksperter med tilknytning til døvblindeområdet, heriblandt flere døvblinde selv, deltog. Dette var den første konference af sin art i Danmark, og emner som arbejde, pension, skole, erkendelse og rehabilitering blev diskuteret. Konferencen førte til nedsættelse af Initiativgruppen, som efterfølgende vurderede, at der findes ca. 60 personer på mellem år i Danmark med en alvorlig kombineret syns- og hørenedsættelse. Ungdomskurser I 2004 tog man også hul på de første fem af en række på ti ungdomskurser. Kurserne skulle give de unge mere ansvarsfølelse, selvtillid og selvstændighed. De unge var selv ansvarlige for de praktiske ting som madlavning og rengøring. Og tænk det var slet ikke så kedeligt, som de havde regnet med! Fakta om projektet I november 2004 fik FDDB en bevilling fra socialministeriets satspulje på 4 millioner kr. til et ungdomsprojekt over fire år med projektstart 1.juli Ungdomsprojektet har siden både lavet kurser, erfamøder og udflugter. Her kursus i førstehjælp og en fisketur på Lillebælt. Fuglsangstudieophold eller bondegårdsferie. Arrangementet blev startet i FDDB-regi i begyndelsen af 90 erne af Svend Åge Sundgård under betegnelsen bondegårdsferie. Man brugte Fuglsangcentret som udgangspunkt og tog derfra på udflugter i en lille uges tid. I 1999 overtog jeg arrangementet og kaldte det Fuglsangstudieophold. Konceptet er stadig stort set det samme 5 dages ophold på Fuglsangcentret med udflugter. Vi har bl.a. besøgt et strudserugeri, en strudsefarm, en hjortefarm, en gedefarm, et moderne storlandbrug og oplevet mange af Jyllands og Fyns seværdigheder, blandt andre Vidåslusen, Randers Regnskov, Museet i Statsfængslet i Horsens, Danmarks Saltcenter, Manø og Sygeplejehistorisk-museum. Vi er en lille snes døvblinde med kontaktpersoner og ledere, personer i alt, og vi hygger os gevaldigt. Store Mærkedag Danmarks første døvblindedag nogensinde blev afholdt i Kongens Have i Odense lørdag den 3. maj Dagen blev åbnet af foreningens formand Ove Bejsnap og skuespilleren Jesper Klein. Det blev en dag med det hele: Sol, regn, blæst, hygge, glæde, gæster, berømte, nysgerrighed, åbenhed, undren, oplevelse, mod og travlhed. Men først og fremmest en dag med snak både med gæster, der kom for at få mere at vide om døvblindhed, og hygge og samvær døvblinde, kontaktpersoner, hjælpere og tolke imellem. Dagen var et dejligt samlingspunkt for alle. Mens de besøgende i Kongens Have blev vist rundt i teltene til forskellige oplevelser og information, hyggede andre sig med øl, sandwich og fantastisk jazz-musik i»mærkbar & Café«-teltet. Her serverede unge døvblinde sandwich og nyskænket fadøl, og en døvblind pianist gav den hele armen med piano og jazzsang. Store Mærkedag var et godt eksempel på, at intet er umuligt selv om man hverken kan høre eller se. Den første døvblinde tryllekunstner nogensinde havde verdenspremiere på sit show. En 82-årig døvblind viste de besøgende, at man godt kan klatre på klatrevæg, selvom man er både døv og blind og oppe i årene, og i teltene kunne seende og hørende selv opleve handicappet. De følte, smagte, mærkede, prøvede, cyklede og sansede sig til mange oplevelser.»hvor er det smart! Hvorfor bruger alle blinde og døvblinde ikke sådan én?«udbrød en besøgende, da hun med sorte stofbriller for øjnene og propper i ørerne bevægede sig ned af den befærdede sti. En lille sensor spændt på hendes hånd vibrerede, hvis der var en forhindring foran hende. Stemningen var god, og dagen var en stor succes, som vi håber at gentage engang i fremtiden. Kurserne afholdtes i spejderhytter for at give optimal mulighed for selv at stå for de praktiske opgaver. Her var hverken service som på restaurant eller forkælelse som hjemme hos mor og far. Kurserne blev tilrettelagt i tæt samarbejde med to unge døv_ blinde, som også medvirkede som undervisere på kurserne. Hvert kursus havde et tema, for eksempel sociale og personlige grænser, samarbejde om bygning og overnatning i bivuak, madlavning på bål, information om øjets opbygning og funktioner samt sygdomsudvikling for eksempel i forbindelse med Usher syndrom. og de unge? De er ved at vænne sig til at have ærmerne smøget op! 10 11

7 1985 ý Erfagrupperne en succeshistorie Danmarks første erfagruppe Af Dorte Eriksen, erfagruppen Århus Danmarks første erfagruppe har for længst rundet de 20 år. Gruppen for døvblinde tegnsprogsbrugere startede i Århus på Høreinstituttet i 1985 med Hans Kristiansen, dengang døvelærer, som ildsjæl og initiativtager. Han blev godt fulgt op af en engageret og aktiv gruppe døvblinde ikke mindst nu afdøde Albert Palmby, som var døv og blind efter en ulykke, men en fighter af de sjældne. Et af formålene med erfagrupperne er, som navnet siger, at udveksle erfaringer, tips og ideer til, hvordan man bedst muligt lever et godt og aktivt liv som døvblind. I Århus har vi fra starten kigget på tekniske hjælpemidler, været med til at fremsætte de indledende krav om tekst-telefoni for døvblinde, søgt informationer om samfundet, og mange forskellige foredragsholdere har bidraget til et væld af spændende og udbytterige diskussioner om alt fra»kontaktpersonordningen«til»klimaændringer«og»findes der ånder?«vi har gennem årene haft et par større og vellykkede arrangementer, blandt andet en konference med temaet»at være hovedperson i sit eget liv«. To helt store oplevelser var vores to studieture til Helen Keller døvblinde-centret i New York og Eikholt, ressourcecenter for døvblinde i Norge. Medlemmer er faldet fra, nye kommet til, men erfagruppen i Århus er stadig et sted, hvor der altid er en lang dagsorden, en engageret diskussion og en interesse for at holde sig orienteret. Socialt samvær er væsentligt, men»en kaffeklub er vi bestemt ikke!«.. og de mange der fulgte efter Af Per Mortensen og Bente Mejndor, erfagruppen Herning FDDBs første erfagruppe for talebrugere startede i marts 1996 i Ringkøbing amt. De sidste to år har vi mødtes på Herning Frivillig Center. Den 20.marts kunne vi fejre 10 års jubilæum. Foruden erfagruppens medlemmer havde vi inviteret alle, der støttede erfagruppens opstart i sin tid. Vi er meget glade for at mødes med ligestillede og udveksle erfaringer, lytte til foredrag fra fagfolk og andre, der kan fortælle om spændende livshistorier. Der sker politiske omvæltninger i samfundet, og det kan være yderst besværligt at få information som døvblind, men i gruppen kan vi invitere relevante personer til at komme og fortælle. Samtidig har det sociale samvær og netværket en kæmpe betydning for alle gruppens medlemmer! Flere erfagrupper blev oprettet i tiden derefter, og i september 2006 kunne også erfagruppen Storkøbenhavn (nu København Syd) holde 10 års jubilæum. I april 2007 var det så København Nords tur til at fejre de 10 år i gruppen. FDDB har i 2007 i alt 17 lokale erfagrupper alle ledet af døvblinde. Omkring 175 døvblinde mødes i erfagrupperne. Alle med et kombineret høre- og synsproblem er velkomne. Grupperne mødes en gang om måneden nogle en gang om ugen. Jeg blev skubbet med i en erfagruppe af en ven fra Blindesamfundet, og det er jeg rigtig glad for i dag. Tænk, hvad jeg var gået glip af, hvis ikke det var for ham! Det bedste er alle de knus og klem man får, når folk genkender én. Man er altid lidt anderledes, når man er både syns- og hørehæmmet. Det er befriende at komme i en erfagruppe, hvor man faktisk er normal. Hjælpemidler I 1996 oprettede FDDB et hjælpemiddeludvalg som siden har fulgt markedet for hjælpemidler specielt egnet til døvblinde. Samme år begyndte vi at indkøbe hjælpemidler til en udstilling, som kan tages med rundt til fremvisning i erfagrupper og andre steder. Udstillingen har i dag 112 produkter, som er samlet i et katalog, der opdateres hvert andet år. Her kan man blandt andet finde tekniske hjælpemidler som for eksempel apparater der vibrerer, når dørklokken trykkes ind, telefonen ringer, babyen græder eller brandalarmen går i gang. Med punktskrift kan døvblinde anvende mange af de samme hjælpemidler som blinde. FDDB sælger»hospitalskort«med gode råd om kommunikation ved indlæggelse. O B S! Jeg er SYNS- OG HØREHANDICAPPET - derfor vil jeg bede om lidt ekstra assistance ÆHvis du vil i kontakt med mig, så læg en hånd på min arm eller skulder. ÆTal tydeligt og direkte til mig, og brug mine høretekniske hjælpemidler. ÆStå ved siden af sengen, og sørg for at lyset rammer dig forfra. Kommer lyset bagfra, kan jeg ikke se dig. ÆDu kan også skrive i min håndflade med min pegefinger. Skriv med store bogstaver. ÆSkriv dit navn først. Skriv også, om du er sygeplejer eller læge. ÆGør mig opmærksom på, når der er serveret mad, eller hvis der sker andre ting på stuen. ÆGør mig opmærksom på, når der er medicin. Fortæl mig, hvor mange piller eller forskellige typer medicin, der er. ÆHvis jeg ringer efter dig med klokken, så gør opmærksom på, at du er kommet. ÆVis mig vej til toilet og badeværelse. Vis mig, hvor de forskellige ting er. ÆGiv mig tid til at melde tilbage, at jeg har forstået dig. TAK - fordi du følger disse anvisninger! Udarbejdet af Foreningen af Danske DøvBlinde & VidensCentret for DøvBlindBlevne O B S! Jeg er SYNS- OG HØREHANDICAPPET - derfor vil jeg bede om lidt ekstra assistance ÆHvis du vil i kontakt med mig, så læg en hånd på min arm eller skulder. ÆTal tydeligt og direkte til mig, og brug mine høretekniske hjælpemidler. ÆStå ved siden af sengen, og sørg for at lyset rammer dig forfra. Kommer lyset bagfra, kan jeg ikke se dig. ÆDu kan også skrive i min håndflade med min pegefinger. Skriv med store bogstaver. ÆSkriv dit navn først. Skriv også, om du er sygeplejer eller læge. ÆGør mig opmærksom på, når der er serveret mad, eller hvis der sker andre ting på stuen. ÆGør mig opmærksom på, når der er medicin. Fortæl mig, hvor mange piller eller forskellige typer medicin, der er. ÆHvis jeg ringer efter dig med klokken, så gør opmærksom på, at du er kommet. ÆVis mig vej til toilet og badeværelse. Vis mig, hvor de forskellige ting er. ÆGiv mig tid til at melde tilbage, at jeg har forstået dig. TAK - fordi du følger disse anvisninger! Udarbejdet af Foreningen af Danske DøvBlinde & VidensCentret for DøvBlindBlevne Man kan også få ure, hvor man med fingrene mærker, hvad klokken er. Ved taletolkning til døvblinde, som har en hørerest, benyttes ofte hørehjælpemidler. Et godt eksempel er mikrolink, en lille teleslynge med mikrofon, som tolken taler ind i. Herudover tilbydes skrivetolkning både med aflæsning på punkt og storskrift, og som noget nyt kan man også få tolk med ledsagelse. Mine ønsker for fremtiden inden for hjælpemiddelområdet er, at der kunne nedsættes et ekspertudvalg som kunne udvikle nye hjælpemidler specielt til døvblinde. Der er ikke noget, vi hellere vil, end at klare os selv. Emblemer FDDB producerer emblemer med teksten»døvblind«,»syns- og hørehæmmet«,»blind og Hørehæmmet«eller»Døv og Synshæmmet«. De anvendes virkelig meget, og vi får ros både fra DSB, butiksindehavere og brugere. Af Birgit Larsen Forstærkertelefonen Forstærkertelefonen har tydeligt markerede tal og punkt-tal, der hjælper mange døvblinde med en hørerest. Teksttelefonen Teksttelefonen er et vigtigt hjælpemiddel for døvblinde, som ikke kan høre i en forstærkertelefon. Den giver blandt andet mulighed for at gå på Internettet med det nye program I-Deksy

8 2006 ý Uddannelse af kontaktpersoner Af Anette Rosenqvist, formand for DBK Kommunikation Af Pia Hesse, foreningskonsulent I september 2006 blev det første hold kontaktpersoner uddannet på Social- og Sundhedsskolen i Odense. Følelsen af at have lært noget, der kunne omsættes til handling i dagligdagen, og ikke mindst at blive styrket i troen på, at vi gør et godt og stort stykke arbejde, var ubeskrivelig. Endelig anerkendelse! Foreningen af kontaktpersoner for døvblinde og synshørehæmmede DBK har igennem flere år været medlem af Uddannelsesrådet, der har været med til at udforme en uddannelsesplan for kontaktpersoner. Alle eksperter og instanser på området havde længe peget på, at en uddannelse er vejen frem for at få ordningen professionaliseret og få klædt kontaktpersonerne på til det ansvarsfulde job. Det lykkedes at køre et hold igennem en uddannelse allerede i Men da der blev søgt til endnu et hold, blev der ikke bevilliget nok penge. Kontaktpersonerne blev henvist til AMU-kurser. Det første AMU-kursus var klart i 2006, og kontaktpersonerne oplevede glæden ved uddannelsens udfordringer. Holdet af kontaktpersoner, der i 2006 gennemgik modul 1 på kontaktpersonkursus på AMU-centret i Odense. Det er underviseren Lisbeth Nielsen længst til højre. Det var specielt godt at have en uvildig underviser, der turde stille spørgsmål ved mange af de ting, som kontaktpersoner tager for givet. Der arbejdes i 2007 på at fortsætte uddannelsen i flere moduler. DBK ønsker FDDB hjerteligt tillykke med 20 års jubilæet og takker for samarbejdet igennem årene. LORMhånden Med fingerspidserne tegner man prikker og streger på modtagerens hånd. Hver prik eller streg indikerer et bogstav, og relativt hurtigt kan man stave en hel sætning. Det egner sig især til ældre døvblindblevne, der ikke er i stand til at lære tegnsprog, når de mister syn og hørelse i en sen alder. Kommunikation er svært, siger man, og det bliver bestemt ikke nemmere af at være døvblind. Men man kan vist roligt sige, at kommunikationen på mange måder bliver mere mangfoldig og mere interessant, når man får indblik i de forskellige muligheder og FDDB er stedet, hvor der bygges bro imellem mange forskellige former for kommunikation. Tegnsprog, taktilt tegnsprog, punktskrift, LORM, taktile signaler eller almindelig tydelig tale tæt ved øret. Det er nogle af de mange forskellige former for kommunikation, som døvblinde bruger. En begrænsning? Ja, nogle gange. En forhindring? Ja, til tider. En udfordring? Ja, så absolut. FDDB har igennem de sidste 20 år været med til at udvikle mange former for kommunikation. Da foreningen startede som en udløber af Danske Døves Landsforbund, var tegnsprog den mest fremherskende kommunikationsform. Men talebrugerne følte sig i samme båd. Det fælles dobbelte handicap førte tegnsprogsbrugerne og talebrugerne sammen. Det har ført til en udvidet bevidsthed om tegnsprog og taktilt tegnsprog, men også til udvikling af helt nye former for ekstra kommunikation, fx taktile signaler. Taktile signaler I 2000 udgav FDDB videoen Taktile signaler, hvor døvblinde viser helt nye taktile signaler, der udført på brugerens ryg, kan give information om for eksempel hvordan en person ser ud i ansigtet (sur, glad, grædende m.m.). For mange døvblinde har dette vist sig at være det værktøj der skulle til, for at de kunne følge med i omgivelserne, mens der bliver talt. Det kan gøre en verden til forskel. Der er i 2006 udviklet endnu flere signaler denne gang til brug for edb-undervisning og navigation på computer. Edbsignalerne er udgivet på en dvd. Fra 2007 kaldes taktile signaler for haptisk kommunikation en betegnelse, der også bruges i de andre nordiske lande. Punktskrift Punktskrift er for mange døvblinde den bedste mulighed for at kommunikere og tilegne sig information, og for nogle er det et helt uundværligt skriftsprog. Det kan blandt andet bruges til at afmærke sine ting i hjemmet, så man kan kende forskel på tingene, til at skrive indkøbssedlen eller til læsning af breve, aviser, bøger og andet informationsmateriale. Mange punktbrugere læser og skriver mails ved hjælp af et punkt-tastatur, der kobles til computeren eller teksttelefonen. LORM Det seneste kommunikationstiltag er bogstaveringssystemet LORM. Et system, som Videnscentret for Døvblindblevne har videreudviklet og tilpasset danske forhold efter schweizisk forbillede. Ny hjemmeside Af Jakob H. Kowalski FDDB er i starten af 2007 gået i gang med at rejse midler til udvikling af en ny hjemmeside. Den eksisterende skal erstattes med en mere funktionel hjemmeside, som skal opprioriteres i kommunikationen udadtil. Hjemmesiden vil samtidig blive et værktøj for foreningens medlemmer og et forum for viden, information, meninger, holdninger og social tilknytning. Derfor skal der lægges vægt på en kombination af et indbydende og tidssvarende design med høj brugervenlighed og tilgængelighed

9 Returneres ved varig adresseændring Afs: Foreningen af Danske DøvBlinde Kløverpris 10B 2650 Hvidovre Magasinpost ID nr FDDBs visioner år er gået, og set i bakspejlet er mange af de visioner, den stiftende gruppe havde tilbage i 1987, blevet realiseret. Der er sket store og markante forbedringer på døvblindeområdet, fremskridt som har øget livskvaliteten for døvblinde. Men, og ja, der er et men... der står stadigvæk meget tilbage at gøre. Her er et udpluk af de visioner, FDDB har i 2007 for de kommende 10 år. Af Ole Mejndor, formand At sikre døvblinde ensartet rådgivning og vejledning i hele landet, bl.a. ved en samlet finansiering af døvblindekonsulentordningen. Et rehabiliteringscenter for døvblinde, hvor al eksperthjælp er samlet under et tag: Kommunikation, kurser i at leve med nedsat syn og hørelse, uddannelse og jobtræning, psykologbistand, rådgivning og vejledning til pårørende. At FDDB gennem Projekt Støtte & Opsporing har fået kendskab og kontakt til alle døvblinde i Danmark, så medlemstallet om 10 år er kommet op på mindst 900. At FDDB uddanner flere FDDB-konsulenter til at tilbyde hjemmebesøg, undervisning i haptisk kommunikation og LORM-systemet samt et indslusningskursus i den komplicerede tilværelse som døvblind. At FDDBs konsulenter kommer på Finansloven, så tjenesten er sikret fortsættelse. At flere erfagruppeledere står for erfagrupper i selv de fjerneste afkroge af landet. At FDDB har ansat en socialrådgiver til at tage sig af komplicerede sager og ansøgninger ved døvblindes afslag. Et Døvblindes service- og informationscenter med et veluddannet tolke- og kontaktpersonkorps. At tilgængeligheden øges på alle områder, fx internettet, teknologisk udstyr og hjælpemidler, teleslynger og FM-systemer på alle offentlige steder. At FDDB gennem sit informatørkorps har fået udbredt viden og information om døvblindhed til hele samfundet. 16