LOV ØNSKES Sportens verden er skræmmende ureguleret, mener advokat Dicle Duran

Transkript

1 U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T 0 1 F e b r u a r LOV ØNSKES Sportens verden er skræmmende ureguleret, mener advokat Dicle Duran

2 I n d h o l d Redaktionelt Faste sider KÆRE KLIENT, DET ER LIGEGYLDIGT Har advokater pligt til at hjælpe den nye ordning med konfliktråd på vej? Forsvarsadvokaternes formand er skeptisk. SPORTENS SLARAFFENLAND 28-årige Dicle Duran er advokat på et nicheområde med høj vækst sportens verden. NÅR MÆND HADER KVINDER Mexicanske advokater får CCBEs menneskeretspris i kampen mod drab på kvinder. SERVICETJEK AF ADVOKATERNES SAMFUNDSSIND Nye initiativer fra Advokatrådet skal styrke advokatvagterne. TINGLYSNING AF KONKURS DEKRETER Det kan være en rodet affære, hvis skyldneren i et konkursbo ikke er tinglyst som ejer af fast ejendom LEDER Øv indflydelse på din repræsentant i Advokatrådet. KORT NYT DANSK RETSPOLITIK Ny vejledning skal skabe en mere ensartet behandling af straffesager i landsretterne. EUROPÆISK RETSPOLITIK Lissabon-Traktaten slår fast, at EU aktivt skal forsøge at fremme særlige europæiske værdier. NYE BØGER Der mangler proportion i specialstraffene, skriver professor Thomas Elholm i ny bog. NYT OM NAVNE Nye vejledninger om HVIDVASK Særligt om tvivlsspørgsmål for advokater ADVOKATEN 01/11

3 Spar tid og penge på tryk, print og distribution Dafolo råder over et af markedets mest avancerede web-to-print-systemer. Løsningen giver det enkelte advokatkontor mulighed for at bestille alt lige fra fælles marketingtryksager og reklamegaver til et lille oplag af en helt specifik kontor artikel. Vores web-to-print-løsning bygger på: erfaringer fra advokatbranchen indgående kendskab til grafisk produktion et effektivt distributionsapparat Shop Web-to-print kompetencer indenfor intelligent anvendelse af it til håndtering og administration af ordrer Det synes vores kunder: Vi glæder os meget over at have fundet en leverandør, der kan varetage så mange af opgaverne i forbindelse med indkøb og levering af trykte og printede produkter. De 50 advokatkontorer, vi servicerer, vil opleve en væsentlig serviceforbedring med Dafolos webbaserede bestillingssystem, som håndterer hele processen fra afgivelse af bestilling til levering af varen til det lokale kontor. Det er en stor lettelse og forenkling for vores sekretariat, at alle Hjulmand og Kaptains 6 afdelinger til enhver tid kan rekvirere tryksager samt kontor- og reklameartikler direkte hos Dafolo med sikkerhed for, at vores designmæssige retningslinjer altid er overholdt. Karsten Madsen, partner, Hjulmand & Kaptain Marketingchef Marie Steen Litrup, Ret&Råd Kontakt os for yderligere information eller et uforpligtende oplæg til en løsning, der sparer tid og penge hos jer. Markedschef Anette Skindbjerg Petersen telefon dafolo@dafolo.dk Frederikshavn Fredericia København ADVOKATEN 01/11 3

4 X x x x x x x x x A F X X X X X X X X X X X X X X x X Byretspræsident til Retten i Århus Danmarks Domstole søger en byretspræsident til Retten i Århus med tiltrædelse 1. juni Byretspræsidenten er dommer og er som rettens øverste administrative chef ansvarlig for rettens bevillingsmæssige og administrative forhold. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens dommere bestemmelse om sagernes fordeling og deres administrative behandling. Præsidenten har desuden en lang række andre judicielle og administrative beføjelser. Selvom en del af de administrative opgaver delegeres til administrationschefen, er det vigtigt, at byretspræsidenten har interesse for og meget gerne erfaring med at arbejde med ledelse, økonomi, HR, kommunikation, mv. Der lægges vægt på, at byretspræsidenten kan arbejde målrettet og strategisk, så rettens mål om Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yderligere oplysninger om rådet og dets arbejde findes på Konstitueret landsdommer Fire stillinger som konstitueret landsdommer i Østre Landsret er ledige til besættelse henholdsvis den 1. august 2011 (tre stillinger) og den 1. oktober 2011 (en stilling). To stillinger som konstitueret landsdommer i Vestre Landsret er ledige til besættelse henholdsvis den 15. august 2011 og den 1. oktober To stillinger som konstitueret landsdommer i Østre Landsret (advokatkonstitutioner) er ledige til besættelse henholdsvis den 1. august 2011 og den 1. oktober To stillinger som konstitueret landsdommer i Vestre Landsret (advokatkonstitutioner) er ledige til besættelse i Advokatkonstitutionerne kan alene besættes med advokater og er hver af 3 måneders varighed. Der henvises til retsplejelovens 44 c. Retningslinjer høj faglig kvalitet, service og effektivitet nås. Samtidig skal præsidenten være en dygtig personaleleder, der har flair for at skabe motivation og arbejdsglæde blandt de ansatte ved retten. Retten i Århus er en af landets 24 byretskredse. Retten har ca. 92 medarbejdere, heraf 12 dommere. For den rette kandidat venter der et spændende og meningsfuldt arbejde i en højt respekteret og tillidsskabende organisation med engagerede medarbejdere. Ansøgninger skal være modtaget senest den 15. februar Du kan læse hele stillingsopslaget, herunder de formelle krav og proceduren for ansættelse, og søge stillingen på for advokatkonstitutioner i landsretterne kan ses på under Job i Danmarks Domstole. Informationsmøder Der afholdes informationsmøde for jurister, der overvejer at søge en konstitutionsstilling i Østre Landsret den 24. januar 2011 og i Vestre Landsret den 26. januar På møderne vil der blive orienteret om tilrettelæggelsen af en konstitutionsperiode og om arbejdet som konstitueret dommer i landsretten. Ansøgning Ansøgninger skal være modtaget senest den 22. februar Du kan læse hele stillingsopslaget, herunder de formelle krav og proceduren for ansættelse, og søge stillingerne på Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yderligere oplysninger om rådet og dets arbejde findes på 4 ADVOKATEN 01/11

5 l e d e r Den etiske udfordring Har du talt med dit barn i dag? Engang kunne man få klistermærker med dét budskab som led i en kampagne rettet mod forældre. Nu nærmer tiden sig så småt for vores næste Advokatmøde. Spørgsmålet til jer kunne derfor være: Har du talt med dit rådsmedlem? For i Rådet spænder vi både fagligt og geografisk vidt, og DU har også dit eget rådsmedlem. Og det er nu, at tiden er inde til at præge den dagsorden, som sættes frem mod Advokatmødet. En dagsorden, som jeg gerne vil dele med jer alle, og som sætter sit præg på arbejdet i Advokatrådet frem til juni Her i januar har vi emnet fri proces og retshjælp til debat. Som I sikkert ved, har vi et godt og tæt samarbejde med Danske Advokater om at kortlægge de problemer, vi ser ved ordningen i dag. I den forbindelse har I alle sammen modtaget et spørgeskema pr. . Kun ved at have vores talmateriale i orden, kan vi efterfølgende gøre os håb om at påvirke den politiske debat og det eksisterende system, hvis det er det, der er brug for. I februar og marts sætter vi en revideret udgave af de advokatetiske regler til debat på Rådets møder. Måske er det her, du kan være fristet til at sende en eller ringe til dit rådsmedlem. For selvfølgelig kan du påvirke de beslutninger, der træffes i Rådet. Men du skal gøre din stemme gældende i tide. De advokatetiske regler besluttes af Advokatrådet, men lovens standard god advokatskik knæsættes til syvende og sidst af Advokatnævnet og domstolene. Alle retlige standarder, og det gælder ikke mindst branchestandarder, er imidlertid dynamiske i den forstand, I februar og marts sætter vi en revideret udgave af de advokatetiske regler til debat på Rådets møder. Måske er det her, du kan være fristet til at sende en eller ringe til dit rådsmedlem. at de skal fungere og vejlede i et fornuftigt og meningsfuldt samspil med de omgivende krav til og betingelser for den pågældende aktivitet. Særligt på områder, hvor der endnu ikke er etableret en fast praksis, er det relevant at forholde sig til, hvilke synspunkter Rådet bør have på de enkelte områder. Til april helliger vi os forberedelsen af det kommende Advokatmøde og arbejdet med den skriftlige beretning, som alle advokater vil modtage sammen med magasinet Advokaten. Ud over den traditionelle generalforsamling i Kolding sætter vi tre aktuelle temaer i advokatbranchen til debat. Denne del af programmet udformes således, at du kan optjene point på kontoen for obligatorisk efteruddannelse. På vores møde i maj tager vi den ændrede advokatuddannelse op til revision. Vi har nu et bedre erfaringsgrundlag for at vurdere, om retssagsprøven, herunder prøven i fiktive sager, og den skriftlige eksamen lever op til vores forventninger og reelt udstyrer nye advokater med brugbare værktøjer. Også vurderingen af erfaringerne fra den første tre-årige periode med kravet om obligatorisk efteruddannelse skal vi evaluere. Hvordan ser det store billede ud? Og kan vi gøre mere for at hjælpe alle advokater med at honorere dette krav? Netop styrkelsen af advokaters faglighed er én af vores kerneopgaver. Nu kender du Rådets dagsorden og temaer frem til Advokatmødet i juni. Som jeg indledte med at sige, er der ingen grund til at holde dig tilbage, hvis du gerne vil præge Rådets holdninger. Få fat på dit rådsmedlem og giv din mening til kende. Godt nytår og på gensyn på Advokatmødet 2011! A F S Ø R E N J E N S T R U P, F O R M A N D F O R A D V O K A T R Å D E T AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN 01/11 5

6 Cabinet BRAHIN FRANSK DANSK ADVOKATFIRMA I NICE (FRANKRIG). Bank- og Finansret International privatret Retstvister om byggeri Selskabret Skatteret Køb af fast ejendom og ejendomsselskaber Sale & Lease back K o l o f o n Advokaten 90. årgang Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax samfund@advokatsamfundet.dk Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Morten Broberg, professor, Københavns Universitet Anja Cordes, advokat REDAKTIONSPANEL: Svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre Landsret Ole Hasselgaard, afdelingschef, Justitsministeriet Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Karsten Havkrog Pedersen, advokat Cabinet BRAHIN 1, Rue Louis Gassin NICE (FRANCE) info@brahin-avocats.com Tel: Fax: Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Anne Pindborg, advokat Arne Gram, vicepolitidirektør Henrik Stagetorn, advokat Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk Redaktør: Rasmus Lindboe, rli@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk ANNONCER: FrontMedia Høgevej 5D 3400 Hillerød Telefon Camilla Bonne Schjelde advokaten@frontmedia.dk Layout: Adman Kommunikation Vesterbrogade København V Telefon info@ad-man.dk Tryk: Jørn Thomsen / Elbo AS Essen Kolding Telefon jto@jto.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside. Virksomhedsauktioner.dk er en effektiv auktionsportal med salg af små og mellemstore virksomheder. Vi forestår et hurtigt salg indenfor ca. 2-3 uger på standardiserede vilkår efter auktionsprincippet, hvilket sikrer salg til markedets højeste pris. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 6 ADVOKATEN 01/11

7 Få dækket et helt års obligatorisk efteruddannelse på to koncentrerede dage! FAGDAGE 2011 Velkommen til Danske Advokaters Fagdage den oktober 2011 på Crown Plaza, Ørestaden, København Fagdagene tilbyder en bred vifte af fagligt relevant efteruddannelse, samt mulighed for at træffe kolleger fra hele landet. Du kan på de to dage optjene 18 kursuspoint, når du vælger fuldt program Du kan frit vælge, hvor mange seminarer du vil deltage i Du kan skræddersy dine fagdage, så de passer til netop dine behov. Ved at samle det hele på to koncentrerede dage sparer du en del transporttid. Der udleveres kursusbevis på tre kursuslektioner efter hvert seminar. Sæt X i kalenderen allerede nu H.C. Andersens Boulevard København K mail@danskeadvokater.dk ADVOKATEN 01/11 7

8 Kort nyt Samarbejde om ccbe For at styrke den danske indsats i den fælleseuropæiske advokatorganisation CCBE, har Advokatsamfundet og Danske Advokater nu indgået et samarbejde. Det er fortsat kun Advokatsamfundet, som kan være medlem af CCBE, men samarbejdsaftalen indebærer, at Danske Advokater kan indstille advokater til CCBE s komiteer og inviteres med som gæster til relevante plenarmøder. Desuden etableres et forum for de danske advokater, der deltager i CCBE-arbejdet. Dette forum afholder fire møder årligt for at drøfte tværgående emner. REGNSKABSVEJLEDNING FOR ANDELSBOLIGFORENINGER Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort en ny vejledning på sin hjemmeside, der retter sig mod de andelsboligforeninger, der aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven. Vejledningen kan læses på dk/sw70422.asp. GODTGØRELSE AF TRANSPORT I STRAFFESAGER Dommerne i Østre Landsret har efter drøftelse på plenarmødet 5. november 2010 vedtaget retningslinjer for rejseforbehold og godtgørelse af advokaters transportomkostninger m.v. i straffesager ved landsretten. Læs retningslinjerne på dk under Takster eller på Nyt identitetskort fra CCBE Advokatsamfundet har i mange år udstedt et CCBE identitetskort (papir) til danske advokater efter ansøgning. Kortet letter adgangen til domstole og advokatorganisationer i andre europæiske lande. Kortet identificerer på dansk samt på CCBE s officielle sprog (fransk og engelsk) kortindehaveren som beskikkelseshavende advokat i en EU-stat. Kortet anerkendes også af Den Europæiske Unions Domstol og Retten. Kortet bærer billede af den pågældende advokat og er gyldigt i to år fra udstedelsen. Kortet er gratis. Advokatsamfundet udsteder fortsat CCBE identitetskort efter ansøgning, men kortet indeholder nu også gengivelse af Advokatsamfundets logo og kontaktoplysninger, ligesom kortet nu udstedes i plastik. Kortet er fortsat gyldigt i to år fra udstedelsen, og det er fortsat gratis at få udstedt det. Ansøgning om et identitetskort skal være vedlagt et vellignende pasfoto (35mm x 45mm) i JPEG format og kan indsendes til bth@advokatsamfundet.dk. Advokater bøvler med elektroniske dokumenter Sagen blev tabt, udsat af retten eller medførte en sanktion fra den ansvarlige advokat-tilsynsmyndighed. Alene på grund af rod i den måde, sagens elektroniske dokumenter blev opbevaret på. Den oplevelse kan samtlige advokater i en ny europæisk undersøgelse skrive under på. Undersøgelsen fra firmaet Symantec dækker advokater i ti lande i Europa, men danske advokater er ikke blevet spurgt. 8 ADVOKATEN 01/11

9 Digital diktering er ikke blot en diktafon, men også en løsning som samler alle trådene... Ud over den digitale lydkvalitet giver løsningen bl.a. et effektivt overblik over alle diktater med informationer om diktaternes længde, indtaler og journalnummer m.v. Philips Exec Enterprise er den brugervenlige, fleksible og effektive løsning, som effektiviserer jeres interne workflows og som naturligvis er forberedt på integration med jeres journalsystem. Kontakt konsulent Sanne Sahlberg for mere information om, hvordan du og din organisation nemt kan implementere Philips Exec Enterprise løsningen og dermed effektivisere jeres hverdag! Max Manus - Skandinaviens førende leverandør af digital diktering og talegenkendelse Max Manus A/S - tlf.: ADVOKATEN 01/11 9

10 Kaere klient, det er ligegyldigt A f N i s N i c o l a i s e n, j o u r n a l i s t I l l u s t r a t i o n : C l a u s R i i s 10 ADVOKATEN 01/11

11 Forsvarsadvokaternes formand ser intet behov for at hjælpe ny ordning på vej. Sådan er det, lyder det fra Henrik Stagetorn. Forsvarer og bistandsadvokater har ikke pligt til at fortælle deres klienter, at de har mulighed for at lade følelserne få frit spil i et konfliktråd. Formelt set er det politiets opgave at visitere egnede sager til konfliktmægling. Men Henrik Stagetorn, der er formand for landets forsvarsadvokater, mener heller ikke, at det i øvrigt er forsvarerens rolle at informere om konfliktråd for at få klienten til at stå ansigt til ansigt med den forurettede. - Det er alene et forhold mellem forurettede og tiltalte. Det er ikke noget, forsvareren skal ind over. Tiltalte skal ikke påtvinges konfliktråd. Selvfølgelig kan klienten spørge til råds. Men forsvareren skal ikke sige, at det skal du endelig gøre eller lade være med. Der er ikke tvivl i Stagetorns øjne. Det er den klassiske forsvarers dyder, der er på spil men også i klientens interesser. - Forsvarerens opgave er at få klienten hurtigst muligt igennem systemet med den mildeste dom. Vi har kun én ledestjerne, og det er klientens interesser, og disse bliver ikke påvirket af, om klienten deltager i konfliktråd. Sådan er det. Vibeke Vindeløv, professor i konfliktmægling ved Københavns Universitet er uenig. Hun mener, at forsvareren aktivt bør informere om de erfaringer, man har med konfliktråd, dog uden at presse gerningsmanden til at stå skoleret i konfliktrådet. Der ligger nemlig meget gefühl i netop kun at informere og ikke overtale, for det får man aldrig noget godt ud af. - Jeg vil sige det så tydeligt, at en forsvarsadvokat bør have pligt til at informere om muligheden for konfliktråd. En klient har krav på at få den information, som giver den pågældende de valgmuligheder, der eksisterer i dag. At gerningsmand og offer møder hinanden forebygger rent faktisk tilbagefald til ny kriminalitet. Det får samtidig klienten mere helskindet psykisk igennem retssystemet, og det burde være i enhver forsvarsadvokats interesse, siger Vibeke Vindeløv. Virker i praksis Janus Malcolm Pedersen er forsvarsadvokat. Han var Advokatrådets repræsentant i udvalget bag betænkningen om konfliktråd og har som forsvarsadvokat set, at konfliktråd virker i praksis. Han håber, at flere forsvarere bliver opmærksomme på ordningen, og fortæller deres klienter, at muligheden rent faktisk eksisterer og giver gode resultater. - Det er mit indtryk, at i stort set alle sager, som går i konfliktråd, går den forurettede og gerningsmanden ud ad døren med en mere afklaret og god fornemmelse i maven. - Dette er også entydigt erfaringen i de lande, der har haft konfliktråd kørende i en længere periode, siger Janus Pedersen og fortsætter. - Hvis begge parter får et positivt udbytte af at mødes i konfliktråd, mener jeg, at det er meget vigtigt, at alle instanser forsøger at bakke op om konfliktrådene som supplement til den traditionelle straffesag, der alene fokuserer på skyld og straf. Hvis det så betyder, at sagen tager en måned ekstra i berammelse, mener jeg, at det er en acceptabel pris at betale for at give både forurettede og tiltalte muligheden for at bearbejde episoden mere konstruktivt. Den kyniske gerningsmand Janus Malcolm Pedersen ser det heller ikke som et problem, hvis en af hans egne klienter reelt ikke har til hensigt at forsone, men alene deltager på falske præmisser. Erfaringerne fra udlandet viser nemlig, at sandsynligheden for et positivt resultat for begge parter er langt større end for, at det ender som en fiasko. ADVOKATEN 01/11 11

12 Det vil kun være de allermest forhærdede, der vil kunne gennemføre et møde i konfliktråd uden at blive påvirket af at stå ansigt til ansigt med den forurettede i sagen. Janus Malcolm Pedersen, advokat - Jeg vil ikke nødvendigvis være betænkelig ved at sende en klient i konfliktråd, selvom klienten kun er interesseret i at få en lavere straf og tage sig godt ud for den dommer, der senere skal finde en passende straf i retten. Janus Pedersen mener, at man må spørge sig selv, om det vigtigste er vores behov for at se den tiltalte angre sine synder, eller om det er at give den forurettede et redskab til at komme videre. Selvom den sigtede ikke på et menneskeligt plan får noget ud af at gå i konfliktråd, så udelukker det ikke, at den forurettede kan få et positivt udbytte. Det er en principafvejning, forklarer han. - Det vil kun være de allermest forhærdede, der vil kunne gennemføre et møde i konfliktråd uden at blive påvirket af at stå ansigt til ansigt med den forurettede i sagen. Og hvis der endelig skulle være en, der hele vejen igennem vil kunne gennemføre at gå i konfliktråd på skrømt, så tror jeg meget hurtigt, at det vil vise sig under visitationen til konfliktrådet, under selve konfliktrådet, eller under straffesagens behandling efterfølgende. Nej til den gode sag Helle Hald er bistandsadvokat, og har repræsenteret over ofre på den anden side af bordet. Hun venter stadig på at få en henvendelse fra en forsvarer, hvis gerningsmand ønsker at møde konfliktrådet. Hun har også blandede fornemmelser af konfliktråd. Men har stor sympati for konceptet og er sikker på, at stort set alle ofre vil opfatte en henvendelse om konfliktråd som et positivt signal. Men når det kommer til stykket, ønsker hendes klienter sjældent en direkte konfrontation med gerningsmanden. Tværtimod. - Det første, et offer spørger mig om, er: Kommer jeg til at møde gerningsmanden igen? Jeg kunne sige gå i konfliktråd, så får du det bedre. For jeg er overbevist om, at jeg kunne overtale et offer til at give det en chance. Men er det min opgave kunne mine klienter miste tilliden til mig? Derfor nævner Helle Hald principielt ikke ordningen for sine egne klienter, som mere tænker på at få sagen afsluttet så hurtigt som muligt end at give en tilfældig gerningsmand en chance. - I ni ud af ti tilfælde vil ofret hellere have, at gerningsmanden får en hurtig straf end en lang straf. Ofret har måske været til 21 afhøringer. Skal jeg så bede retten om udsættelse, når jeg ved, at ofret helst vil have sagen hurtigt overstået? Spørgsmål om ressourcer Et af de grundlæggende problemer med ordningen er, at man har glemt at tage stilling til, hvem der skal betale for festen, hvis bistandsadvokat eller forsvarer skal kunne afsætte tid til at oplyse, rådgive og eventuelt undersøge mulighederne for soning, forklarer Helle Hald. - De, der fastsætter vores salær, har aldrig forestillet sig, at vi skulle tage os af konfliktrådgivning. Bruger jeg en time på at konstatere, at gerningsmanden ikke ønsker at deltage, er der nul i salær. De vil tabe næse og mund, hvis jeg beder om omberammelse i byretten på grund af konfliktråd og sprænger alle planlagte frister. Det samme, mener hun, gør sig gældende, når forsvarsadvokater prioriterer deres egen kostbare tid. - Forestil dig den beneficerede forsvarer med 20 straffesager og en enkelt bistandssag. Han har heller ikke tid til at finde ud af, om ofret kan profitere af at deltage i et konfliktråd. Vibeke Vindeløv kan umiddelbart ikke se, hvad der taler imod, at bistandsadvokaten nævner muligheden for konfliktråd. - Jeg mener simpelthen, at klienterne har et krav på at få den information, når den er til rådighed. Hvis systemet ikke er gearet til det på grund af manglende ressourcer, er det jo en narresut med adgang til konfliktråd. Sanne Bager er dommer i Københavns Byret med en master i konfliktmægling. Hun var med til at udarbejde betænkningen om konfliktråd. Hun er klar over, at man slet ikke har taget stilling til salærspørgsmålet i betænkningen. Som det er i dag, vil hverken en forsvarer eller bistandsadvokat kunne få salær for at undersøge og iværksætte muligheden for konfliktråd. Sådan er Landsretternes takster skruet sammen. Derfor bliver det salærmæssigt svært i starten, erkender Sanne Bager. - Med det her område tror jeg, at det er som med retsmægling i begyndelsen, hvor mange gjorde en ekstra indsats for at udbrede kendskabet til den gode sag, og advokaterne arbejdede gratis som retsmæglere i forsøgsperioden. Hvis det her skal have fodfæste, tror jeg, at det kræver en masse engagerede aktører i systemet for den gode sag. Sådan fungerer konfliktråd Gerningsmanden skal i det væsentlige have tilstået før sagen kan gå i konflikt råd. Retspraksis giver mulighed for at lægge vægt på, at deltagelse i konfliktråd evt. kan nedsætte og i nogle tilfælde gøre straffen betinget. Konfliktråd er et tilbud i alle typer af straffesager, men kræver parternes sam tykke. Kerneområdet er vold, indbrud, andet tyveri, røveri og hærværk. Trækker gerningsmanden sin forklaring om et erkendt forhold tilbage, vil konfliktmægleren kunne føres som vidne i den senere straffesag. 12 ADVOKATEN 01/11

13 ADVOKATEN 01/11 13

14 X x x x x x x x x A F X X X X X X X X X X X X X X x X A f R a s m u s L i n d b o e, K o m m u n i k a t i o n s c h e f, A d v o k a t s a m f u n d e t f o t o : T h o m a s S t e e n S ø r e n s e n Sportens slaraffenland 28-årige Dicle Duran er advokat på et nicheområde med høj vækst sportens verden. Enorme pengesummer præger denne del af underholdningsbranchen, som ifølge den unge advokat er skræmmende ureguleret. 14 ADVOKATEN 01/11

15 ADVOKATEN 01/11 15

16 Indrømmet hun er ikke det første, man forventer, når hun træder ind ad døren hos danske eller udenlandske fodboldklubber. Fodbolden, lige som de øvrige sportsgrene, er i offentligheden domineret af ældre mænd, som er vant til at få gjort tingene på deres måde. Den måde, det altid har været gjort på. Fra medierne kendes Brøndbys mangeårige bestyrelsesformand Per Bjerregaard, tidligere FCK-formand Flemming Østergaard, Bjarne Riis inden for cykelsporten eller promotor Mogens Palle inden for boksesporten. Og på den måde, det altid har været gjort på, spillede advokater ikke den store rolle. Nuvel klubbernes selskaber skulle stiftes, og der skulle sammensættes en bestyrelse, men forhandlinger det klarede man selv, eventuelt bistået af tidligere topnavne inden for sporten som agenter. Juridisk var antallet af paragraffer også til at overse. På trods af massive offentlige tilskud til sportens verden, var reguleringen overladt til de enkelte forbund f.eks. Team Danmark, Dansk Boldspil-Union (DBU) eller Dansk Cykel Union (DCU). Sådan er det stadigvæk langt hen ad vejen. Men med advokater som Dicle Duran fra Lund Elmer Sandager kan billedet være ved at bryde op. DOMSTOLE? IKKE HER! Dicle Duran har en sten i skoen, når hun udfører sit arbejde inden for sportsretten. Men før vi hører nærmere om den sten, er det tid til, at den unge advokat giver sin hurtige version af det juridiske landskab inden for sportsverdenen: En milepæl i nyere historie er den såkaldte Bosman-dom fra EU-Domstolen i Det europæiske fodboldforbund UEFA og de nationale fodboldforbund havde indtil Bosman-dommen den opfattelse, at fodboldverdenen reelt havde frie hænder til at fastsætte egne regler. Det ændrede Bosman-dommen. Konkret underkendte EU-Domstolen lovligheden af udlændingeklausuler, der begrænsede antallet af europæiske spillere i nationale fodboldligaer, samt underkendte det hidtidige transfersystem, hvor klubber modtog overgangssummer i forbindelse Problemet er, at når vi efterhånden har så stor en branche med store pengesummer i omløb, så kan vi ikke blot overlade det til forbundene eller de enkelte sportsorganisationer selv at fastsætte rammerne. med spillersalg selv efter at klubbens kontrakt med spilleren var ophørt. Bosman-dommen ændrede opfattelsen af begrebet sportsret, mener Dicle Duran. - I f.eks. USA har sportsverdenen været kommercialiseret i lang tid, og derfor har man anerkendt begrebet sportsret. Her i 16 ADVOKATEN 01/11

17 Danmark har vi i mange år ikke villet anerkende begrebet er der overhovedet noget, der hedder sportsret, siger hun. Sportsret består af en lang række discipliner, såsom arbejdsret, konkurrenceret og aftaleret. Alligevel forudsætter rådgivning inden for sportsverdenen ifølge Dicle Duran et helt særligt kendskab til branchen samt en erfaring med at kunne kombinere de traditionelle juridiske discipliner. Sportsret som begreb er derfor blevet mere anerkendt igennem årene og er i dag et fag på universitetet. Det er en niche i stærk vækst inden for advokatbranchen, ifølge de advokater, som beskæftiger sig med området. Men noget helt basalt mangler stadig, mener Dicle Duran: - Det største problem i sportsretten er, at det er ulovreguleret fra lovgivers side, uigennemskueligt og en lukket verden, siger hun. I dag har de nationale sportsforbund ADVOKATEN 01/11 17

18 Tidligere topspillere kan deres kram, når de som agenter for spillere bruger deres netværk til at søge nye klubber, mv. Men de tidligere topspillere har ofte for lidt fokus på juridisk rådgivning af spillerne, mener Dicle Duran hver deres regelsæt. Samtidig har de internationale forbund deres regler inden for fodboldens verden er det UEFA i Europa og FIFA på verdensplan. Herudover er der forskellige komiteer, nævn og tribunaler, som kan sanktionere spillere og klubber med bøder eller udelukkelser. Der findes en international voldgiftsret på sportsområdet, Court of Arbitration for Sport (CAS) i Schweiz. Der kan dog opstå usikkerhed om, hvorvidt disse organers afgørelser kan ankes til de civile domstole. Gennemgående for forbund, komiteer og voldgiftsretten er, at der ikke er åbenhed om afgørelserne. Og selv om afgørelserne måtte være offentligt tilgængelige, er de ofte ubegrundede og kortfattede. Praksis er derfor uklar. Det rene mareridt for jurister med andre ord. HER GÅR DET GODT I enkelte lande, såsom Frankrig, Belgien og Spanien, har lovgiver valgt at regulere visse områder af sportsretten. I Danmark har det EN NICHE I VÆKST? Der findes ingen officielle tal, som kan dokumentere, at rådgivning inden for sportens verden er en vækstniche for advokatvirksomheder. Tager man dog markedsføringen på advokatvirksomhedernes hjemmesider for pålydende, er der tale om, at rådgivning af sportsbranchen har udviklet sig til et særligt forretningsområde for flere mindre og mellemstore advokatvirksomheder. Få advokater og virksomheder lader dog til alene at have denne type af rådgivning som forretningsområde. at gøre med tradition, at sportens verden er gået fri af direkte lovregulering: - Det er gået godt i Danmark. Der har ikke været tilfælde af korruption eller snyd, så vi har stolet på vores forbund og sportsorganisationerne. Problemet er, at når vi efterhånden har så stor en branche med store pengesummer i omløb, så kan vi ikke blot overlade det til forbundene eller de enkelte sportsorganisationer selv at fastsætte rammerne, siger Dicle Duran. Er sportsforbundene ikke interesserede i, at området bliver lovreguleret? - Det tror jeg ikke, at de er interesserede i. De har hidtil haft frie hænder og det er gået godt, så hvorfor skal lovgiver blande sig? Argumentet har også været, at branchen er særegen, og at sport er en disciplin, man ikke kan regulere. Hvorfor kan gældende lovgivning ikke bare overføres til sportsverdenen? Hvis en spiller skal på kontrakt, så er det ansættelsesret, osv. - Det har man også gjort gældende, men f.eks. vil en professionel sportsudøver ikke blot kunne behandles som en almindelig funktionær. Man forsøger at anvende funktionærlovgivningen, selvom funktionærlovens særlige bestemmelser om f.eks. opsigelsesvarsel ikke blot kan overføres til sportsudøvere. Eksempelvis er der i litteraturen tvivl om, hvorvidt lange uopsigelige sportsarbejdskontrakter vil blive tilladt af domstolene, og hvor langt et passende opsigelsesvarsel bør være. Er der f.eks. forskel på at binde en ung fodboldspiller i fem år i forhold til at binde en ældre spiller i fem år, og hvor langt et opsigelsesvarsel er passende? En decideret sportslov burde i øvrigt definere, hvornår en spiller betragtes som professionel og som amatør, mener hun. - Vi kunne godt være tjent med at have nogle klare definitioner og minimumskrav til aftaler, fordi meget af det kører lidt uden om al ting. Det er betænkeligt, når det er så stor en branche. UKLAR RETSSTILLING Den manglende regulering af sportens verden kan have retssikkerhedsmæssige konsekvenser: - Det går ud over aktørerne. Spillerne og klubberne. Forbundene mener måske, at det giver branchen frie rammer, men jeg mener, det går ud over branchen, fordi aktørerne ikke kender deres retsstilling. De ved ikke, 18 ADVOKATEN 01/11

19 hvad de ville kunne have fået ud af en konkret handel eller transaktion. Dicle Duran prøver at beskrive mere konkret, hvordan et problem kan opstå: - Hvis du f.eks. repræsenterer en fodboldklub som advokat og deltager i forhandlinger, vil du kunne komme i tvivl om, hvad seneste praksis hos de respektive nævn eller voldgiftsretter egentlig er, når en klub f.eks. skal købe en spiller fri fra en anden klub. Og skal du f.eks. skrive et klageskrift eller et svarskrift til et sportsnævn, kan du komme i tvivl om hvilke argumenter, du skal fremhæve. Du kan naturligvis komme med nogle rimelighedsbetragtninger og dét, du tror, der gælder, men du ved rent faktisk ikke, hvad der gælder. Det er et problem, fortæller hun. - Når praksis fra nævn og voldgiftsretter ikke er offentligt tilgængeligt, så minder det om en principiel sag ved domstolene, hvor retsstillingen endnu ikke er blevet fastslået. Sådan burde det ikke være. Når vi som advokater skal rådgive en fodboldklub eller en spiller, skal vi jo vide, hvilke argumenter, vi kan fremhæve på vores klients vegne. Eller hvis vi skal løse noget forligsmæssigt, så er det sværere at rådgive klienten, for vi ved ikke, hvad klienten egentlig ville være berettiget til, siger Dicle Duran. Med andre ord er det i sidste ende retssikkerheden for advokatens kunder, der halter. - Hvis du f.eks. laver en transferaftale, hvor den sælgende klub ønsker nogle særlige vilkår indføjet og den købende klub er med på det kan der senere opstå tvivl ADVOKATEN 01/11 19

20 om, hvordan aftalen skal fortolkes, hvis det givne vilkår clasher med f.eks. praksis hos et forbund. Så kan du argumentere for, at advokaten blot kunne have skrevet en klar og tydelig aftale, som ikke efterlader fortolkningstvivl, men dette ændrer ikke ved, at aftalen, som de to klubber er enige om, kan stride imod praksis hos forbundet og hvad gælder så? GAMLE STJERNER En særlig del af problemet knytter sig ifølge Dicle Duran til de gamle boksere, cykelryttere eller fodboldspillere, som efter en glorværdig karriere fortsætter som agenter inden for sportsgrenen. Disse agenter har en enorm viden om sporten, et bredt netværk og egne righoldige erfaringer og et ofte ganske lille juridisk talent. Alligevel er agenterne ofte dem, der forhandler en kontrakt på plads for og med klubberne. Hvad skulle gå galt, når en klub selv laver aftalerne? - De kan glemme, hvilket lovvalg og værneting, der skal gælde. Det er et stort problem, hvis der opstår en tvist. De kan også glemme at definere begreber i kontrakter. Hvad mente man f.eks. med at skrive appearances i en kontrakt? Hvis en fodboldspiller har et bestemt antal appearances, kan klubben f.eks. få nogle penge. Er det en appearance, at spilleren blot sidder på bænken som reservespiller? Eller skal han som minimum være et minut på banen? Hvilke kampe skal appearances have været i: Den nationale fodboldliga, Europa League eller Champions League, fortæller hun. Parterne har i forbindelse med forhandlingerne haft mundtlige drøftelser og ved, hvad de har aftalt, men nogle år efter kan der opstå tvivl om, hvad man mente dengang. I disse tilfælde er det godt med en jurist, der nørder lidt med formuleringerne, mener hun. Den manglende juridiske facet kan igen Dicle Duran Dicle Duran er 28 år. Hun er cand.jur. fra Københavns Universitet i 2006 og blev advokat i Hun fik møderet for landsretten i I dag arbejder hun med selskabsret, konkurrence/immaterialret, entrepriseret, procedure/voldgift og sportsret. Hun har tyrkiske rødder, i fornavnet udtales c et som et s. betyde manglende retssikkerhed: - Der er eksempler på spillere, der ikke får særlig gode kontrakter det kan være en lang kontrakt, de har svært ved at komme ud af. Det er f.eks. ærgerligt, når man sender et helt ungt talent sydpå for at spille og han to måneder efter finder ud af, at det slet ikke er ham, og at han ikke passer ind i den nye klub. Men også klubbernes indlæringskurve kan være på rette vej. Dicle Duran er selv et eksempel på, hvordan en advokat kan arbejde sig ind og få udvidet rådgiverrollen: Hun begyndte som virksomhedsrådgiver for klubberne i forbindelse med klubbernes generelle virksomhedsdrift og selskabskonstruktioner. - Så var der et konkret tilfælde, hvor vi overtog transferaftalen og lavede den, og det gik rigtig godt. Det er et eksempel på, at det er godt at have en advokat med, fortæller hun. 20 ADVOKATEN 01/11