KRISESTYRING. Er din virksomhed ramt af krisen? Vi står klar til at styre dig godt igennem. Spotlight på skjulte ressourcer

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE December 2008 KRISESTYRING Finanskrisen kræver modne ledere Finanskrisen er kommet utroligt hurtigt. For otte måneder siden ventede mange, at der var tale om en mindre korrektion. Nu har vi en helt ny verden, som skal opleves gennem en helt ny optik Spotlight på skjulte ressourcer Virksomhedernes virkelighed, f.eks. markedsvilkårene, ændrer sig hele tiden og derfor kan den strategi, der er gyldig i dag være forkert i morgen. Det stiller store krav til de rapporteringsværktøjer, virksomheden anvender Juridisk rådgivning redder værdier Skal en betalingsstandsning overhovedet have et formål, må en række betingelser opfyldes, fysiske såvel som psykologiske. Først og fremmest skal virksomhedens ledelse bevare sit engagement, for mister ledelsen modet, bliver styringen passiv og opgivende og derfor formålsløs. Kort snor til debitorerne Det er en god idé at vide, hvem man handler med, både på kunde- og leverandørsiden, så man kender virksomhedens juridiske konstruktion, ejerkreds o.s.v., ligesom det gælder om at have orden i sine aftaler. Klar besked begrænser dårlig omtale. ANNONCE ANNONCE Er din virksomhed ramt af krisen? Vi står klar til at styre dig godt igennem Krisestyring Tlf INDSTIK I JYLLANDS-POSTEN DECEMBER 2008

2 For otte måneder siden ventede mange, at der var tale om en mindre korrektion. Nu har vi en helt ny verden, som skal opleves gennem en helt ny optik ANNONCE markedsvilkårene, ændrer sig hele tiden og derfor kan den strategi, der er gyldig i dag være forkert i morgen. Det stiller store krav til de rapporteringsværktøjer, virksomheden anvender have et formål, må en række betingelser opfyldes, fysiske såvel som psykologiske. Først og fremmest skal virksomhedens ledelse bevare sit engagement, for mister ledelsen modet, bliver styringen passiv og opgivende og derfor formålsløs. INDSTIK I JYLLANDS-POSTEN DECEMBER 2008 handler med, både på kunde- og leverandørsiden, så man kender virksomhedens juridiske konstruktion, ejerkreds o.s.v., ligesom det gælder om at have orden i sine aftaler. Krisestyring Tlf ANNONCE 2 KRISESTYRING ANNONCEINDSTIK Indledning Behov for en samfundspakke? Stabilitetspakken har tøet op for de tilfrossede likviditetsstrømme. Nu er bankerne i gang med at trimme deres balancer men hvor efterlader det så det øvrige erhvervsliv? Krisestyring har været en fast bestanddel af hverdagen i finansverdenen det seneste års tid. Mange havde nok forinden anet dystre udsigter i horisonten, men jeg vil vove den påstand, at ingen havde forudset den styrke og dybde, hvormed krisen overrumplede os alle. Finanskrisen tog sit udgangspunkt i det amerikanske boligmarked og de såkaldte subprimelån realkreditlån, der tog "sikkerhed" i boligejeres fremtidige friværdier, hvor man blindt stolede på, at huspriserne blev ved med at stige. Det gjorde de som bekendt ikke. Samtidig var de højt ratede amerikanske papirer skruet sådan sammen, at de blev solgt videre i små bidder. Men husejerne hæftede ikke for lånene. Store amerikanske finansielle spillere gik ned og nogle blev reddet af regeringen. Men da Lehmann Brothers gik ned, og ikke blev reddet, opstod der en markant mistillid på pengemarkederne over hele verden. Ingen vidste, hvem der lå inde med de dårlige lån, ingen stolede på hinanden. Likviditetsstrømmene sandede til. Herhjemme havde vi desuden udfordringer i forsommeren, da banktrelleborg måtte søge ly hos Sydbank. Herefter kom redningen af Roskilde Bank. På dette tidspunkt var der i den danske banksektor et indlånsunderskud på 500 mia. kr. Sammenholdt med, at bankerne på grund af mistilliden ikke kunne låne penge af hinanden, var dette en særdeles giftig cocktail. Derfor blev den såkaldte bankpakke en stabilitetspakke vedtaget, så de tilfrossede likviditetsstrømme kunne tø op igen. Øvelsen har hjulpet. Likviditeten begyndte at flyde igen, og de sunde banker i Danmark kan isoleret set godt klare sig igennem de næste par år, men det kræver, at de trimmer deres balancer. Markedet for ansvarlig kapital er imidlertid frosset til. Hvor efterlader det så det øvrige erhvervsliv? Det faktum, at bankerne er tvunget til at trimme deres balancer, vil utvivlsomt gøre det vanskeligere for virksomhederne at optage kreditter i bankerne. Det er også, hvad vi allerede nu læser i aviserne og hører i vores samtaler med øvrige erhvervsorganisationer og virksomheder. Vi bliver ofte spurgt, om ikke bankerne har behov for en ny redningspakke, der kan sikre, at erhvervslivet i større omfang end nu kan optage kreditter til brug for at holde økonomien i gang og sikre nye investeringer med det formål at skabe vækst i samfundet. Vi lukker bestemt ikke øjnene for, at det øvrige erhvervsliv står med betydelige udfordringer. Men det er ikke bankerne, der isoleret set har behov for flere redningspakker, men hele samfundet. Hvis der er behov for noget, må det være en "samfundspakke" til gavn for virksomhederne og dermed beskæftigelsen. Jørgen A. Horwitz Direktør, Finansrådet Den finansielle krise har sat sine spor verden over og danske virksomheder er ikke undtaget; men der er ingen tvivl om, at rigtig mange virksomheder kan undgå mange problemer ved at få assistance i rette tid. Via rådgivning kan problemstillingerne identificeres og fokus kan rettes på relevante tiltag, så stabilitet, lønsomhed og vækst genskabes i virksomheden. God fornøjelse med læsningen KRISESTYRING December 2008 Finanskrisen kræver modne ledere Finanskrisen er kommet utroligt hurtigt. Klar besked begrænser dårlig omtale. Spotlight på skjulte ressourcer Virksomhedernes virkelighed, f.eks. Juridisk rådgivning redder værdier Skal en betalingsstandsning overhovedet Er din virksomhed ramt af krisen? Vi står klar til at styre dig godt igennem Kort snor til debitorerne Det er en god idé at vide, hvem man Indhold Klar besked begrænser dårlig omtale side 4 I krise skal fortidens investeringer hentes hjem side 4 Finanskrisen kræver modne ledere side 5 Spotlight på skjulte ressourcer side 6 En krise der bryder med de kendte mønstre side 8 God ledelse er afgørende for virksomhedens trivsel side 8 Juridisk rådgivning redder værdier side 9 Strategier skal føres ud i livet side 10 Kortere snor til debitorerne side 11 Rådgiverne hjælper med at skaffe ansvarlig kapital side 12 Kriseberedskab har lav prioritet side 13 De juridiske feberredninger side 14 Fyret og på vej til næste job side 15 MED DAGBLADETS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Projektleder Rasmus Gerløv Kontakt rasmus.gerlov@mediaplanet.com Amsterdam - Berlin - Bratislava - Brussels - Copenhagen - Dublin - Geneva - Helsinki - Hong Kong - London - Madrid - Malmö - Milan - New York - Oslo - Riga - Stockholm - Tallinn - Warsaw - Zurich KRISESTYRING EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Rasmus Gerløv, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Forretningsudvikler: Anders Bjørk, Mediaplanet ApS Layout & repro: Cathrine Kongslev, Mediaplanet ApS Tekster: LC&S/Cohns Kontor Distribueres med Jyllands-Posten. Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Større tryghed Med PricewaterhouseCoopers kommer din virksomhed styrket gennem krisen. telefon PwC

3 FINANCE TASK FORCE HOS LETT ERFARNE ADVOKATER De aktuelle udfordringer har medført helt nye krav til erhvervslivet og den finansielle sektor, ikke mindst i forlængelse af den vedtagne lov om finansiel stabilitet. TILFREDSE KLIENTER LETT leverer juridisk rådgivning på et højt fagligt og etisk niveau inden for alle de områder, som det private erhvervsliv, den offentlige sektor og organisationer har brug for. Men udfordringerne betyder også skærpede krav til de eksterne rådgivere. LETT har derfor sammensat en gruppe af erfarne advokater fra kontorerne i København, Århus og Kolding, der arbejder med håndtering af disse problemer. Gruppen varetager rådgivningsopgaver vedrørende blandt andet finansiering, kapitalmarkedsret, rekonstruktion og insolvens, bestyrelses- og direktionsansvar, virksomhedsoverdragelser, fast ejendom og retssagsførelse. Kontakt en af vores partnere: Det er vores mål, at vores rådgivning skal være håndgribelig for vores klienter, og derfor rådgiver vi ikke alene om, hvad man må og ikke må. Vi lægger også stor vægt på at rådgive om, hvilke handlemuligheder vores klienter har inden for de juridiske rammer. Vi finder løsninger og skaber muligheder. Vi tilbyder også gerne at udstationere vores jurister hos vores klienter i perioder, hvor der måtte være behov for det. Vi har god erfaring med at fungere som sparringspartner og ekstra kapacitet for vores klienter - langvarige klientrelationer er et af vores kendetegn. KØBENHAVN Finn Overgaard fov@lett.dk Dir. tlf ÅRHUS Jan Bech jbe@lett.dk Dir. tlf KOLDING Niels Bo Andersen nba@lett.dk Dir. tlf Lett Advokatfirma er blandt Danmarks fem store full-service advokatvirksomheder. Vi kan føre vores historie tilbage til 1869 og er således også blandt landets ældste. I dag er vi 350 medarbejdere, heraf 165 advokater og advokatfuldmægtige, der leverer rådgivning til det private erhvervsliv, den offentlige sektor, organisationer og private. København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Tlf Fax Kolding Jernbanegade 31 DK-6000 Kolding Tlf Fax Århus - Rådhusgården Vester Allé 4 DK-8000 Århus C Tlf Fax Lett Advokatfirma

4 4 KRISESTYRING ANNONCEINDSTIK Forandringsproces I krise skal fortidens investeringer hentes hjem Når krisen kradser, er det afgørende ikke at gå i panik og stoppe alle gårsdagens aktiviteter for derefter at søsætte en stribe nye kriseinitiativer. Det er tiden til stringent jagt efter at hjemtage gevinsterne fra de allerede afholdte omkostninger. Af Team, LC&S/Cohns Kontor ApS Klar besked begrænser dårlig omtale Det kræver en god portion planlægning at give besked om ubehagelige beslutninger som fyringer Af Jan Lausen, LC&S/Cohns Kontor Dårlige tider og nedskæringer stiller mange ledere overfor en helt ny udfordring: at skulle kommunikere negative nyheder både internt til medarbejderne og eksternt til andre interessenter samt via pressen til offentligheden i øvrigt. Det første, man skal gøre sig klart er, at intern information også er ekstern, forklarer partner i Holm Kommunikation A/S, Martin Barlebo. Man må regne med, at de loyalitetsbånd, der normalt er mellem medarbejdere og virksomhed ikke gælder, f.eks. i forbindelse med fyringsrunder, og derfor vil det være umuligt at holde på informationerne. Det drejer sig så om at gøre 'smerten' så kort som mulig ved at være kort og klar i sine informationer. Det betyder bl.a., at man ikke skal 'forhandle' om beslutningen og den måde, den gennemføres på, hvis beslutningen allerede er truffet, ligesom man skal undlade at kommunikere beslutninger, der endnu ikke er truffet. Begge dele giver anledning til, at pressedækningen af virksomhedens krise trækkes ud. Til gengæld bør man sige det, hvis der er informationer, man ikke kan give ud, sammen med en forklaring på, hvorfor og hvornår man så vil være i stand til at informere om emnet. Det er med til at forebygge rygtedannelser. Informer tidligt i processen Virksomheden har et behov for at få fortalt sin egen historie, og derfor er det vigtigt at være proaktiv i forhold til medierne. Man skal regne med, at journalisten allerede har en tilgang til historien, inden virksomheden bliver kontaktet. Det kan man forsøge at påvirke ved at søge at komme til at tale med journalisten, inden denne lægger sig fast på en bestemt vinkel, forklarer Martin Barlebo. En af krisekommunikationens store udfordringer til lederen er, at det kan være en meget kompleks situation, hvor mange ting skal ske samtidigt. F.eks. skal medarbejderne og en lang række øvrige interessenter have besked inden pressen får nyheden. Det vil oftest kræve en drejebog, hvor det fremgår, hvem der skal informeres, hvornår de skal informeres og af hvem, således at ingen bliver glemt i den hektiske proces. Når det gælder den interne information i en krisesituation, er et af de typiske problemer, at lederne ikke informerer ud fra, hvilke informationer medarbejderne har brug for. Derfor henter folk informationer andre steder fra, og der er skabt god grobund for rygtedannelse, understreger Martin Barlebo. Nøgleordene er skarphed, fasthed og mod, evnen til at holde hovedet koldt og styre sikkert helt i mål. Det skal ske fra top til bund og hele vejen rundt i organisationen. Det er det, der er lederens opgave. Og det er det, lederen skal være klædt på til at kunne - og turde. Som leder uanset om det er som administrerende direktør eller funktionschef i en større organisation er opgaven at få alle til at trække på samme hammel, at drive organisationen mod det nye, fokuserede mål og stå ved nedlukning af tidligere, mindre givende flagskibe. Handlekraftig strategi er et spørgsmål om klare fravalg, siger Mikael Rasmussen, cand. scient. og direktør i Strategipartnerne. Og i krisetider er evnen til effektiv eksekvering det at hente hele gevinsten hjem helt afgørende. Det handler om, hvordan man som ledelse kan skabe troværdighed om, at de centrale investeringer, der allerede er afholdt i forbindelse med velovervejede tiltag i fortiden, effektivt kan bringes til at bidrage på bundlinjen. Netop nu skal der arbejdes med målrettet og stringent opfølgning for at få denne gevinsthjemtagning, og det er som reglen her ledelsen ofte er videre til næste initiativ og taber gevinsten af syne. Det er der ikke råd til i krisetider! Og når der først er bevidsthed i ledelsen om vigtigheden af at skærpe fokus på målet og opfølgningen, stiger ledelsens troværdighed og dermed opbakningen blandt medarbejderne, mener Mikael Rasmussen. Operativ ledelse Det er derfor bydende nødvendigt at skabe denne bro mellem virksomhedens overordnede, fokuserede strategi og medarbejderne. Er der ikke forbindelse mellem disse, hæmmer det virksomhedens evne til at gennemføre de nødvendige forandringer, der er forudsætningen for en effektiv hjemtagning af gevinsterne og disse forandringer starter med ledelsen! Man skal analysere ledelsens evne til effektivt at nå helt i mål, siger Mikael Rasmussen. På grundlag af analysens resultater, kan man så planlægge det nødvendige, minimale forløb, der operationaliseres med fokus på handleplaner og opfølgning den målrettede og resultatstyrede lederudvikling, slutter han. Når der er bevidsthed i ledelsen om vigtigheden af at skærpe fokus på målet og opfølgningen, stiger ledelsens troværdighed. COACHINGGRUPPE For ledere med personaleansvar Med Sidsel Arnfred Der bliver arbejdet med de opgaver, problemer, frustrationer, dilemmaer og vanskeligheder, man løber ind i i jobbet som leder, og hvor man kan få inspiration, helt nye ideer og et frisk pust til at gå videre. 10 x 3 timer start marts 2009 Århus Kursusnr.: DANSK COACHING UDDANNELSE Narrativ praksis og filosofiske perspektiver Med Magnus Brammer & Anders Fogh Jensen 9 dage i alt - start efterår 2009 Snekkersten Kursusnr.: D I SPUK Narrative og poststrukturalistiske perspektiver SKANDINAVISK COACHING UDDANNELSE Coaching på kanten - en balancekunst Med Allan Holmgren 3 x 3 dage start januar 2009 Oslo, Göteborg & København Kursusnr.: Ledelse, coaching, personale- & organisationsudvikling En uge ved Middelhavet med begreber, spørgsmål og refleksioner, der kan skabe bevægelse Med Allan Holmgren & Dorte Lund-Jacobsen Den oktober 2009 Rethymnon, Kreta Kursusnr.: Ledelse i øjenhøjde! Optimer arbejdet i ledergruppen Ledelsessparring Kompetenceudvikling med effekt Forandringsledelse Praktisk projektledelse Læs mere på Tlf.: Mail: info@teglkamp.dk Samtaler, terapi, coaching, supervison, workshops, kurser & intelligente efteruddannelser

5 ANNONCEINDSTIK KRISESTYRING 5 Risikovurdering Finanskrisen kræver modne ledere En stor del af de danske erhvervsledere har aldrig oplevet en krise og er slet ikke rustet til de helt nye udfordringer, virksomhederne står overfor. Af Jan Lausen, LC&S/Cohns Kontor For mange danske erhvervsledere er den nuværende finanskrise deres første møde med en krise. Ledere, der har startet deres karriere i 90'erne og efter årtusindskiftet, har indtil nu alene oplevet opgangstider - og de skal derfor finde ud af at agere i en verden, der ser meget anderledes ud, end den gjorde for blot et år siden. For nogle af de yngre ledere betyder det, at de har vanskeligheder ved at træffe de hårde beslutninger, der ofte er nødvendige, siger Bent Jørgensen, der er partner og leder af Business Restructuring Services hos Pricewaterhouse- Coopers. PwC offentliggjorde for kort tid siden en analyse baseret på næsten 900 af Danmarks største virksomheder, der viste, at næsten halvdelen havde faldende afkast inden for de seneste tre år. Finanskrisen er kommet utroligt hurtigt. For otte måneder siden ventede mange, at der var tale om en mindre korrektion. Nu har vi en helt ny verden, som skal opleves gennem en helt ny optik, forklarer Bent Jørgensen, der tilføjer at det især er svært for de unge ledere, der nu skal fokusere og koncentrere sig om få, vitale projekter, mens der tidligere var tid og råd til at have mange projekter i gang samtidig. Professor i strategi og forretningsudvikling Anders Drejer fra Handelshøjskolen Aarhus Universitet er enig i, at mange ledere ikke er godt nok rustet til at håndtere finanskrisen. Det var til at forudse, at der ville komme en nedgangsperiode - det, der ikke var til at forudse, var styrken af krisen, og hvordan den ville ramme de enkelte brancher: "Man er forpligtet til at ruste sig, og der har mange ikke vist rettidig omhu. I en del brancher er man blevet lullet i søvn i de gode tider. Det er gået så godt, at man typisk ikke gør noget, før man er tvunget til det - men det er dårlig ledelse," siger Anders Drejer, der mener, at de tiltag, virksomhederne er tvunget til i dag, burde de have foretaget for flere år siden. Professionel sparring til topledere coaching i jobbet eller rådgivning ved jobskifte Tre kerneområder Ifølge Anders Drejer skal virksomhederne koncentrere sig om tre ting for at imødegå konsekvenserne af finanskrisen. For det første må sejlene rebes, så virksomheden har så lidt gæld som mulig, overflødigt varelager bliver ryddet, osv. Herefter skal ledelsen 'håndtere organisationen': Medarbejderne skal have information og beroliges for at undgå stress, og at de begynder at finde nye job, så man mister de bedste medarbejdere. Og endelig skal der ageres aggressivt. Det kan for eksempel være gennem opkøb af konkurrenter eller intensivering af markedsføringen. Men der mangler ofte tradition for at trimme virksomheden, fordi det var for nemt at tjene penge tidligere. Hertil kommer, at det er sværere at håndtere personale i nedgangstider, ligesom virksomhederne i mange tilfælde ikke har tænkt de langsigtede perspektiver ordentligt igennem - alt sammen noget, der kræver ledelsesmæssig modenhed, mener Anders Drejer, der tilføjer, at en af årsagerne er, at vi i Danmark har mange ledere, der er fagligt dygtige, men som mangler ledelsesmæssig baggrund. Risiko-scenarier Bent Jørgensen peger på risikovurdering som et af de områder, virksomhederne skal fokusere på. Det drejer sig om at forstille sig det værst tænkelige: Hvad nu hvis vi mister den vigtigste kunde, hvad nu hvis råvarepriserne stiger, eller hvad nu hvis leverancerne svigter? Man skal prøve at forestille sig, hvad der sker i de værst tænkelige situationer: det kan godt være, at man ud fra LEAN-principperne fik reduceret varelageret sidste år, men hvad nu hvis varestrømmen hører op? "Desuden er en skalerbar produktion vigtig, så man hurtigt kan geare ned, ligesom det er vigtigt at prøve, på en forsvarlig måde, at få ændret faste omkostninger til variable omkostninger," siger Bent Jørgensen, der mener, at de virksomheder, der klarer sig, er de, der forstår deres kunder og er gode til at forecaste. "Nogle steder accepterer man, at man ikke kan forudse, hvad der sker. Men man skal være gode i virksomheden til at forudse, hvordan markedet vil reagere - og man kan lære at blive bedre til at forecaste. Det er ikke så afgørende, når der er fremgang, men helt afgørende i nedgangstider, hvor der er behov for at tilpasse produktionen," siger Bent Jørgensen, der mener, at de virksomheder, der kommer uskadt gennem krisen, er de, der har en god soliditet med en stor egenkapital og en lille arbejdskapital, som forstår at udvikle deres markeder, og som har forstået betydningen af cashflow: "Cashflow har været alt for undervurderet. Tidligere handlede det om regnskabet og markedet, men i forbindelse med at det er blevet dyrere at låne, og at bankerne er blevet hurtigere til at opsige lån, er pengestrømmene blevet det allervigtigste. Det er nødvendigt at have et cashflow, så man kan tilfredsstille både gæld og renter," slutter Bent Jørgensen. Risikovurdering er et af de områder, virksomhederne skal fokusere på. Det drejer sig om at forstille sig det værst tænkelige. Modelfoto. Billigere sport til tv Tv-rettighederne til Champions League, Wimbledon og Formel 1 er i de senere år eksploderet i pris. Finanskrisen kan bremse milliardinflationen. Da rettighederne til at sende SAS-liga blev solgt i december sidste år, rundede prisen en milliard kroner. En stigning på hele 25 procent i forhold til den foregående aftale. Den voldsomme inflation på især fodbold, men også begivenheder som store tennisturneringer og Formel 1, kan blive bremset af finanskrisen, skriver Dagbladet Børsen Nye chefprofiler Mange af dagens erhvervsledere har aldrig prøvet at lede i nedgangstider. Derfor kommer slaget i den kommende tid til at stå mellem de heldige og de dygtige ledertype, skriver Ketil Petersen på sin blog. I store dele af det internationale og danske erhvervsliv er kriseledelse på rekordtid blevet top-of-mind. Krisens betydning for ledernes opgaver og ledelsesrum ændrer sig konstant i disse dage, men der er ingen tvivl om, at evnen til at håndtere krisen på både de ydre og indre linjer er på dagsorden hos CEOs verden over. Kasino Sidste år var han den tredje rigeste i USA. Nu er kasinokongen Sheldon Adelson ved at miste sit livsværk. Det skriver Bloomberg. Det er kasinokoncernen Las Vegas Sands, der er i alvorlige problemer på grund af en skyhøj gæld på ca. 51 mia. kr. En gæld, som Adelsons selskab med flere kasinoer i både Las Vegas og Kinas gamblinghovedstad Macau står i fare for at misligeholde. Det betyder, at kasinoimperiet i yderste konsekvens må gå konkurs. Vores forretningsmæssige tilgang og rådgivere og coaches, som har erfaring fra direktørposter i erhvervslivet, sikrer en ligeværdig og resultatorienteret dialog på toplederniveau. Executive Coaching sikrer udvikling af lederens interne og eksterne markedsværdi. Ida Bratting Kongsted tlf Executive Outplacement sikrer, at der lægges en optimal strategi og plan for den opsagte direktørs vej mod et hurtigt comeback. Karsten Gronemann tlf AS3 Selnæs Executive A/S Nørre Søgade 35 Hasselager Centervej København K 8260 Viby J Tlf Tlf

6 6 KRISESTYRING ANNONCEINDSTIK Rapportering Spotlight på skjulte ressourcer Det koster virksomhederne store summer, hvis f.eks. samspillet mellem afdelinger eller rapporteringssystemer ikke virker optimalt. Af Jan Lausen, LC&S/Cohns Kontor Arbejdskapital- eller working capital-begrebet er et af de værktøjer, der har fået ekstra opmærksomhed under finanskrisen. Det drejer sig om at optimere de processer i virksomheden, der binder likviditet. Det sker typisk ved en kombination af analyse af enkelte områder og procedurer, f.eks. rykkerprocedurer eller inddrivelse af restancer, og analyse af samspillet mellem forskellige enheder og processer i virksomheden, som afsætning på den ene side og produktion eller indkøb på den anden. Nogle af de områder i virksomheden, der er særlig fokus på, når effektiviteten af arbejdskapitalen undersøges, er styring af debitorer, kreditorer og lager. "Målet er at frigive kapital ved at styre optimalt," siger afdelingsdirektør Lars Hostrup i Nordea, der ikke ser arbejdskapital-begrebet som noget, der kun hører krisetider til: Uanset situationen er styring af arbejdskapitalen en god disciplin, som giver virksomheden et øget finansielt råderum." De penge, der frigøres, kan så anvendes på forskellig måde, f.eks. kan den investerede kapital reduceres så afkastet - alt andet lige - stiger, pengene kan udloddes til aktionærerne, de kan investeres, eller man kan lade dem stå som en ekstra likviditetsbuffer, forklarer Lars Hostrup. Skjulte værdier "Der er altid nogle skjulte værdier i en virksomhed, og det er vores opgave at hjælpe med at finde dem," siger Niels Winther, der er director for Cash & Working Capital management hos Deloitte: "Noget af det allervigtigste er at få set på samspillet mellem forskellige grupper, f.eks. lager og indkøb," uddyber Niels Winther. Han nævner som eksempel en virksomhed, hvor produktionen af et produkt var ophørt og resten af emballagen returneret til genbrug - men de interne systemer sikrede ikke, at indkøbsafdelingen fik besked med det resultat, at der ankom en lastvogn med en ny leverance af emballage. Et af problemerne er, at virksomhedernes virkelighed, f.eks. markedsvilkårene, hele tiden ændrer sig og derfor kan den strategi, der er gyldig i dag være forkert i morgen. Det stiller store krav til de rapporteringsværktøjer, virksomheden anvender sig af, så der er et reelt grundlag at træffe beslutninger på, og som også bør omfatte 'early warning'-systemer for faldende omsætning og indtjening. En positiv side ved den nuværende krise er, at virksomhederne er blevet meget mere opmærksomme på bl.a. besparelser, men alligevel er det vanskeligt for en del virksomheder at komme i gang med optimeringsprocesserne. Det kan skyldes, at virksomhedens afdelinger ikke har de samme interesser, eksempelvis at bogholderiet gerne vil have kortere kredittider til kunderne, mens sælgerne ser kredittiden som et salgsargument og frygter, at det vil ramme deres salgsmuligheder. Der er også eksempler på, at virksomhederne ikke kan overskue problemerne eller ikke har de nødvendige ressourcer - det kan f.eks. være tilfældet hvis man lige har været igennem en fyringsrunde. Vilje til ændring Den fremgangsmåde, Deloitte benytter sig af, omfatter en gennemgang af bilag og statistikker i virksomheden, efterfulgt af samtaler med de medarbejdere, der arbejder med det pågældende område. Resultatet bliver et idé-katalog, hvorfra virksomheden kan vælge, hvilke ideer, der skal tages i anvendelse, hvorefter implementeringen beskrives i en handlingsplan. Det sidste er den sværeste del En positiv side ved den nuværende krise er, at virksomhederne er blevet meget mere opmærksomme på bl.a. besparelser, men alligevel er det vanskeligt for en del virksomheder at komme i gang med optimeringsprocesserne. - at få omsat ideer til praktisk handling, forklarer Niels Winther, der har stiftet bekendtskab med et ikke helt lille udvalg af undskyldninger for ikke at ændre på noget, når han medvirker til at indføre arbejdskapital-begrebet hos klienterne. "Men 'commitment' er det vigtigste, virksomheden må tage ejerskab af processen. Det er meget store summer, virksomhederne taber hvert år, fordi de ikke har fokus på pengebindinger - og det kan i værste fald være et spørgsmål om overlevelse," siger Niels Winther. Han peger desuden på, at det også kan gøre livet med bankerne lidt lettere: "Man skal først hente den likviditet, man kan finde i virksomheden og derefter tale med banken. Hvis man kan sige, at 'vores behov er...', og 'vi har selv fundet, så står man i en meget bedre forhandlingssituation. Banken vil ofte være mere interesseret, hvis virksomheden er på forkant og selv har ryddet op og analyseret egne risici." OM INTRUM JUSTITIA VI SKABER LØNSOMME KUNDERELATIONER! Intrum Justitia er Europas førende virksomhed inden for Credit Management og vi hjælper virksomheder med at forbedre deres økonomi. Vores ydelser spænder lige fra Kreditvurdering og Faktureringsservice til Inddrivelse og Køb af fordringer. Som samarbejdspartner tilpasser vi vores services, til den enkelte virksomheds behov og ønsker. Vi ønsker at opnå det mest optimale grundlag for et succesfuldt samarbejde med de bedste løsninger. KREDITKRISEN RASER Flere og flere virksomheder bliver påvirket af den kreditkrise, der raser i øjeblikket. Det er blevet dyrere og sværere at låne penge i bankerne, hvorfor det er nødvendigt at have styr på pengebindinger i tilgodehavender. Derfor er det også blevet ekstra vigtigt, at tage de korrekte beslutninger omkring virksomhedens kreditpolitik. ENORME TAB En analyse udarbejdet af Intrum Justitia over europæiske betalingsvaner i 2007 viser, at danske virksomheder tilsammen gik glip af ca. 20 milliarder kr. fra deres kunder.* LØSNINGEN ER ENKEL Hos Intrum Justitia kan vi gøre vores for at jeres bidrag til dette tal bliver så minimalt som muligt. Vi hjælper jer med at sikre, at I fører en korrekt kreditpolitik samt rådgiver jer om hvorledes virksomhedens lønsomhed kan forbedres. KONTAKT OS Kontakt os for at høre hvordan vi kan hjælpe jer med at skabe lønsomme kunderelationer. * Læs mere på Intrum Justitia A/S Lyngbyvej 20, København Ø Tlf

7 ANNONCEINDSTIK KRISESTYRING 7 Vær fleksibel og arbejd bedre Indflytningsklare kontorer ingen binding, enkle kontrakter Virtuelle kontorer og telefonpasning kostbesparende arbejdsløsninger i Danmark og over hele verden Møde- og kursuslokaler efter behov 6 forretningscentre i København, 1000 over hele verden Ring eller besøg regus.dk

8 8 KRISESTYRING ANNONCEINDSTIK Likviditetskontrol God ledelse er afgørende for virksomhedens trivsel Corporate Governance er en anden betegnelse for ledelse, og Good Governance er god ledelse. Netop det sidst nævnte er alfa og omega for virksomhedernes både overlevelse og trivsel generelt. Af Elon Ulf Cohn, LC&S/Cohns Kontor ApS En krise der bryder med de kendte mønstre En skarp kontrol med likviditeten er den måde, virksomhederne kan opdage, om de er på vej ud i vanskeligheder Af Jan Lausen, LC&S/Cohns Kontor Et af de elementer, der gør den nuværende finanskrise til noget ekstraordinært er, at mange virksomheder ikke oplever et klassisk forløb, hvor krisen går gennem forskellige faser og opbygger momentum. Der er normalt tale om, at virksomheden gennemlever tre forskellige kriser: Strategikrise, hvor virksomhedens produkt ikke længere passer til markedet. Profitkrise, forårsaget af faldende salg og reducerede markedsandele. Likviditetskrise, når virksomheden ikke længere kan finansiere driften. Og uanset hvordan omverdenen i øvrigt ser ud, så vil en virksomhed bevæge sig fra strategikrise over profitkrise til finanskrise, hvis den ikke gør noget for at forhindre det. Men sådan er det ikke længere. Nu oplever mange virksomheder blot faldende salg uden at der har været en strategikrise, ligesom der er mange - også sunde virksomheder - der ryger direkte ind i en likviditetskrise, forklarer John Jensen, der er partner hos PA Consulting. Og det er alvorligt, for når virksomheden først mangler likviditet er den på vej ud i virkelige vanskeligheder. Derfor er John Jensens råd også, at det man først og fremmest skal holde øje med er likviditetsstrømmene, for det er bl.a. manglen på styring af cash flowet, der gør virksomheden sårbar. Virksomhederne skal også kigge grundigt på balancen, ikke mindst hvis der er risiko for likviditetsproblemer. Det omfatter bl.a. at reducere kredittiden for kunderne, længere frister for virksomhedens egen gæld, øget salg og om muligt højere indtjeningsmarginer. Hertil kommer en grundig gennemgang af omkostningerne med henblik på at fjerne overflødige omkostninger, reducere lønomkostninger, frasalg eller outsourcing af mindre kritiske aktiviteter samt omlægning af lån og anden gæld, hvis det kan lade sig gøre. Alt sammen for at få midler til at nedbringe virksomhedens afhængighed af lån af kreditter. Likviditetsproblemer er ofte så alvorlige, at det ikke er nok med de traditionelle løsninger, hvor man skruer ned på budgettet og lader være med at genansætte. Det går galt, hvis man ikke hurtigt nok kommer ind til problemets kerne, vurderer John Jensen. Det er byggeriet og de sektorer, der leverer kapitalgoder samt luksusvarer, der er hårdest ramt, men krisen er nu ved at udvikle sig til en økonomisk krise, fordi mange sparer - og derfor vil en meget bredere kreds af virksomheder blive ramt af likviditetsmangel, advarer John Jensen. Det ser ikke ud til, at der hverken var Corporate Governance og slet ikke Good Governance i det skandaleombruste IT Factory. For havde bestyrelsen dér vist den rettidige omhu, den burde, ville hverken Finn Nørbygaard eller andre investorer have tabt hundreder af millioner på det gedulgte leasingcirkus, Stein Bagger hævdes at have etableret. Corporate Governance kan defineres som kontrol og styring af virksomheder gennem ejerskab, bestyrelsesstruktur, aflønningssystemer, selskabslovgivning m.v. Det fortæller forskerne på CBS s, Copenhagen Business School) Center for Corporate Governance. Centeret er et forum for udvikling og udveksling af viden indenfor dette område. Det samler forskere fra finansiering, økonomi, regnskab, jura, ledelse og international business. Det er nemlig ledelsens her bestyrelsens pligt at kende til virksomhedens økonomi, og til at undersøge og holde sig ajour med dokumentationen og sørge for åbenhed og gennemsigtighed i forhold til virksomhedens stakeholders, skriver Lars Nørby Johansen. Aktionærer, herunder potentielle aktionærer, og øvrige interessenter har i forskelligt omfang behov for information... det er nemlig ledelsens her bestyrelsens pligt at kende til virksomhedens økonomi, og til at undersøge og holde sig ajour med dokumentationen og sørge for åbenhed og gennemsigtighed... om selskabet. Deres forståelse af og relation til selskabet afhænger bl.a. af informationsmængden og kvaliteten af den information, selskabet offentliggør eller meddeler. Væsentlig forudsætning Åbenhed og gennemsigtighed er væsentlige forudsætninger for, at selskabets aktionærer og øvrige interessenter løbende har mulighed for at vurdere og forholde sig til selskabet og dets fremtidsperspektiver og dermed kan medvirke til et konstruktivt samspil med selskabet, påpeger udvalget. Alle væsentlige oplysninger af betydning for aktionærernes og finansmarkedernes vurdering af selskabet og dets aktiviteter samt forretningsmæssige mål, strategier og resultater skal offentliggøres straks på en pålidelig og fyldestgørende måde. Good Governance kræver også, at bestyrelsen skaber grundlag for en løbende dialog mellem selskabet og selskabets aktionærer og potentielle aktionærer. For det påhviler bestyrelsen at varetage aktionærernes interesser med omhu og under behørig hensyntagen til de øvrige interessenter, påpeger Lars Nørby Johansen. Og hvad angår den ledelsesmæssige arbejdsfordeling mellem bestyrelse og direktion, er det bestyrelsens opgave og ansvar at forestå den overordnede ledelse af selskabet samt fastlægge retningslinjerne for og udøve kontrol med direktionens arbejde. Se mere på: og ELLER STRATEGISK UDVIKLING

9 ANNONCEINDSTIK KRISESTYRING 9 Konkursbehandling Juridisk rådgivning redder værdier Advokater kender veje til at undgå fuldstændig nedsmeltning ved konkurser. Rekonstruktioner kan bevare værdier Af Elon Ulf Cohn, LC&S/Cohns Kontor ApS Auktionerne boomer, skrev Erhvervsbladet for nyligt. Det er de mange konkurser, der giver travlhed. Og de lave priser for udbuddet er rigtigt stort får interessen til at købe til at stige markant. Men det behøver ikke altid at gå så galt. For kommer de rigtige advokater ind som rådgivere i tide, kan omfattende konkurs måske undgås til fordel for en rekonstruktion med noget frasalg. Det gælder om at holde virksomheden kørende og bevare værdierne, siger advokat (H) Henrik Steen Jensen, partner hos Holst Advokater i Århus. Selvom en virksomhed måske ikke undgår betalingsstandsning, kan det alligevel være muligt at bevare de sunde aktiviteter eventuelt i et nyt datterselskab. Jo tidligere vi kommer med, des flere løsningsmuligheder vil der være. Og jo større chancer har vi til at nå den bedste løsning, kommercielt såvel som juridisk, til gavn for klienten. Betalingsstandsning Den allersidste mulighed for at afværge en konkurs er en betalingsstandsning, der giver frist til at rette virksomheden op og indgå aftaler, som firmaet vil kunne overleve og leve med. I den periode skal der arbejdes meget målrettet og resolut for at undgå en konkurs. Et operationelt mål er at stile mod en tvangsakkord. Ikke fordi det nødvendigvis skal ende i en tvangsakkord, men fordi tvangsakkordreglerne tilsikrer, at det nødvendige grundlag for en gældsordning fremskaffes. Når betalingsstandsningen er indtrådt, er der derfor en række ting, der meget hurtigt skal gennemføres i virksomheden. De vigtigste er information til og opsigelse af medarbejdere, meddelelse til kreditorer, lageroptælling, vurdering af aktiver;,udarbejdelse af regnskaber, gennemførelse af en grovanalyse og udarbejdelse af foreløbige handlingsplaner - og eventuelt nedsættelse af kreditorudvalg, når der satses på, at virksomheden skal føres videre, skriver Erhvervsøkonomisk Tidsskrift. Men skal en betalingsstandsning overhovedet have et formål, må en række betingelser opfyldes, fysiske såvel som psykologiske. Først og fremmest skal virksomhedens ledelse bevare sit engagement, for mister ledelsen modet, bliver styringen passiv og opgivende og derfor formålsløs. Men også andre krav skal opfyldes, arbejdet skal foregå hurtigt og effektivt, der skal udpeges tilsyn, etableres kreditorværn, virksomheden skal gennemanalyseres, således at der kan udarbejdes planer for en rekonstruktion og budgetter. Og samtidig skal firmaet holdes i gang gennem en grovplan for betalingsstandsningsperioden. Iværksættere i klemme En langtrukken konkursbehandling og manglende mulighed for at afvikle gælden kan hæmme iværksætteres lyst til at starte op igen, mener advokat Piya Mukherjee, associeret partner hos Horten i København. Fra oktober 2005 blev adgangen til gældssanering for iværksættere gjort nemmere. Siden er turen så kommet til konkursbehandlingen. Den gennemsnitlige behandlingstid for et konkursbo her i Danmark er to år, og dermed tager det dobbelt så lang tid som i Norge, hvor gennemsnittet er 1 år. Justitsministeren bad derfor Konkursrådet, et rådgivende og lovforberedende udvalg sammensat af dommere, advokater, revisorer, embedsmænd og juridiske professorer, som alle er særligt kyndige i konkurs, om at overveje, hvad der skal til, for at konkursbehandlingen bliver mere effektiv og ikke trækker længere ud end nødvendigt. Rådet foreslår, at retterne i højere grad end nu fører tilsyn med, at der er fremdrift i bobehandlingen. Rådet foreslår også, at der under behandlingen af et bo kan fastsættes frist for anmeldelse af krav. En sådan frist vil gøre det nemmere for kurator at foretage en acontoudlodning af boets midler i tilfælde, hvor behandlingen ikke umiddelbart kan afsluttes. Hvad angår fastsættelsen af kurators salær, vil Rådet ikke genindføre vejledende takster og dermed ændre det nugældende system, hvor det er retten, der fastsætter kurators salær på baggrund af en indstilling fra kurator. Og hvis ikke der er den fornødne fremdrift, kan retten pålægge kurator at foretage nærmere skridt, ligesom retten kan nedsætte kurators salær. Det må hilses velkommen, at der nu søges indført et øget tilsyn med kurators behandling af konkursboer. Rettens tilsyn vil sandsynligvis også medføre, at der bliver færre døde perioder i konkursbehandlingen. Det er dog vigtigt for retternes mulighed for at føre dette tilsyn, at kreditorerne engagerer sig i bobehandlingen og henvender sig til retten, hvis behandlingen af konkursboet synes at være unødvendig langsom, mener Piya Mukherjee. Uanset hvor effektiv bobehandlingen er, vil der være en række tilfælde, hvor bobehandlingen ikke kan afsluttes, f.eks. hvor boet er involveret i retssager. I disse tilfælde er det til kreditorernes fordel, at kurator får bedre mulighed for at foretage en udlodning af boets midler, før bobehandlingen endeligt kan afsluttes. Så ja, de forventede regelændringer vil sandsynligvis føre til hurtigere behandling af konkursboer og hurtigere udlodning til kreditorerne, slutter Piya Mukherjee. Lange aktier To ud af tre økonomer i Dansk Aktionærforenings panel peger på, at C20-indekset med de 20 mest handlede danske aktier vil ligge på et højere niveau om bare et halvt å, skriver Børsen. Dansk Aktionærforening har bedt 24 økonomer pege på de fire aktier, som de selv ville købe, hvis de skulle beholde dem i ti år. De aktier, der fik flest stemmer, er Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Danske Bank og Vestas. Økonomiske kvinder Der skal også være ligestilling blandt vismænd, skriver Børsen. Så lyder det fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, efter at formandskabet for Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd er blevet kritiseret for gennem et halvt århundrede kun at have fundet én kvalificeret kvindelig økonom til posten som vismænd. Bankboks(-ning) Hvad gør mest ondt? En stadig mere blodrød aktieportefølje eller et par knytnæver lige i ansigtet? I Hongkong mødes mødes de mest kåde aktiehandlere til en ofte blodig, men fair dyst om herredømmet på kanvassen og æren i at sende tusinder af kroner til velgørenhed, skriver Børsen.

10 10 KRISESTYRING ANNONCEINDSTIK Strategieksekvering Strategier skal føres ud i livet Den aktuelle finanskrise gør det presserende for virksomheden at syreteste virksomhedens strategi. Det er dog ikke nok at lægge planer. Strategierne skal også eksekveres og hele organisationen skal være med. Det er her konsulenterne kommer ind, for ofte har virksomheden ikke tilstrækkelige ressourcer til selv at gennemføre projektet Af Elon Ulf Cohn, LC&S/Cohns Kontor ApS I dag vælger mange virksomheder at lade virksomhedens langsigtede strategi ligge uberørt, samtidig med at man optimerer drift og cashflow og afventer et klarere billede af markedet. Denne optimering er helt central i øjeblikket. Men det kan imidlertid være farligt for bestyrelse og topledelse ikke samtidig at syreteste virksomhedens strategi. Det fastslår Poul Hæstrup, partner i PricewaterhouseCoopers. Topledelsen må sikre sig et klart billede af de strategiske risici, virksomheden er udsat for, og af hvilke muligheder man har for at positionere sig og handle aktivt, fortsætter Poul Hæstrup. Det indebærer, at virksomhederne tør stille sig selv vigtige strategiske spørgsmål. Hvordan kan den nuværende forretningsmodel skaleres, og hvor skal den måske udfordres mere grundlæggende? Hvilke investerings-scenarier er udarbejdet for organisk og akkvisitiv vækst, og hvordan sikrer virksomheden, at disse beslutninger er understøttet af opdaterede data? Når virksomheden forholder sig til de strategiske spørgsmål og beslutter at handle aktivt, bliver det naturligvis afgørende, at de disse beslutninger efterfølgende reelt eksekveres og får effekt - det gælder ikke mindst i den periode, vi er inde i netop nu, slutter Poul Hæstrup. Virksomheder realiserer i gennemsnit kun 60 procent af potentialet i deres strategi på grund af manglende eksekveringsevne, mener konsulenterne hos Copenhagen Consulting Company. Der skal fokuseres på ledelsernes behov for hurtig og effektiv strategieksekvering med involvering af en bred del af organisationen, og ofte i en kompleks international kontekst. De større strategiske initiativer og forandringsprogrammer skal defineres, ledes og eksekveres som en konkret udmøntning af strategien, vurderes det hos Copenhagen Consulting Company. Tilgangen til strategieksekvering skal være pragmatisk, men struktureret. Og fokus skal være på effektivt at omsætte strategien til konkrete og målbare adfærdsændringer i organisationen og hos den enkelte medarbejder, mener man hos Copenhagen Consulting Company. Nye chefer Når strategier ikke bliver eksekveret kan det koste toplederen jobbet. Det er sket gang på gang i store danske virksomheder i de senere år. Lars Bo Hansen, der er konsulent i Copenhagen Consulting Company, har netop udgivet en bog om topchefers første 100 dage i virksomheder. Og i en større anmeldelse af bogen i Børsen i oktober i år skriver Susanne Tholstrup: Lars Rasmussen har netop overtaget det øverste ledelsesansvar i medicovirksomheden Lars Bo Hansen, konsulent i Copenhagen Consulting Company. Coloplast efter Sten Scheibye, og er i fuld gang med at foretage de fyringsrunder og rationaliseringer, som hans forgænger havde committet sig til ikke at foretage efter udflytningen af produktionen. Og hun fortsætter: Topchef i SAS Mats Jansson fortæller åbenhjertigt, hvordan han valgte at sige nej til alle driftsmæssige spørgsmål om den kriseramte virksomhed, før han selv havde skaffet sig et overblik via interview med over hundrede ledere i SAS; det var samtidig vejen til at vinde medarbejdernes tillid. Han tiltrådte med en nøje plan for, hvad han ville have ud af de første 100 dage og afstemte planen i detaljer med bestyrelsen, inden han trådte til. I begge tilfælde drejer det sig om eksekvering af strategier. Hos Coloplast blev strategierne ikke eksekveret, før en ny topchef trådte til; mens Mats Jansson i SAS eksekverede sin strategi for i det mindste den for sine første 100 dage i luftfartsselskabet. Medfødt fejl Strategieksekvering har vist sig at være en betydelig udfordring for stort set alle virksomheder, mener cand.merc. Kasper Lindø, konsulent og Account Manager i DI Service. Størstedelen af alle virksomheder formår ikke at gennemføre deres strategi på trods af, at de har formuleret klare planer og mål for, hvad virksomheden skal opnå inden for en given periode. Op mod 90 procent af alle virksomheder formår ikke at realisere deres strategiske ambitioner - end ikke at skabe vækst, der tilnærmelsesvis imødekommer målet. 95 procent af alle ansatte enten kender ikke eller forstår ikke virksomhedens strategi, og op mod 60 procent af alle virksomheder skaber ikke forbindelse mellem deres strategiske prioriteter og deres budgetter. Det er derfor ikke så mærkeligt, at strategien ofte ender sine dage i skrivebordsskuffen eller som en flot rapport på en hylde, sammen med tidligere års flotte, gennemtænkte og visionære strategier, fastslår Kasper Lindø. For managers, de er trænet til at planlægge ikke til at eksekvere, slutter han.

11 ANNONCEINDSTIK KRISESTYRING 11 Debitorhåndtering Kortere snor til debitorerne Krisetider gør det nødvendigt at have orden i tingene - og at kunne vise omverdenen, at man har orden i tingene Af Jan Lausen, LC&S/Cohns Kontor De daglige rapporter i medierne om, hvordan finanskrisens følgevirkninger spreder sig, er dyster læsning, og de finansielle vanskeligheder kan let smitte fra en virksomhed til en anden, når betalinger eller leverancer udebliver. Men med nogle få, forholdsvis enkle tiltag kan man reducere sin risiko betydeligt. Det drejer sig blandt andet om at have overblik over sin egen virksomheds rutiner, så for eksempel fakturaerne kommer hurtigt ud, at man har en effektiv rykkerprocedure, og at manglende betaling hurtigt ryger til inkasso. En måder at blive bedre stillet på er debitorsikring, en forsikring af sine tilgodehavender, forklarer advokat Jens Iversen, Advodan i Slagelse. I forbindelse med en forsikringsordning vil der typisk blive stillet krav omkring indberetning af fakturaer og udsendelse af rykkerbreve m.v., så virksomheden på den måde for strammet procedurerne omkring inddrivelse af penge op. Hertil kommer, at det er et kraftigt alarmsignal, hvis debitorsikringen afviser at forsikre fakturaer til en bestemt kunde. I det hele taget er det en god idé at vide, hvem man handler med, både på kunde- og leverandørsiden, så man, foruden kreditværdighed, også kender virksomhedens juridiske konstruktion, ejerkreds o.s.v., ligesom det gælder om at have orden i sine aftaler, kender de forskellige frister og véd, hvornår man bør reagere, hvis noget ser ud til at gå galt. "Virksomhederne bør også sikre sig, at de har retvisende opgørelser af igangværende arbejder for at få faktureret korrekt men også for at have et korrekt billede af situationen," forklarer Jens Iversen. Han mener, at erhvervslivet har taget lektien om at have bedre styr på sine mellemværender til sig, men også at der er lang vej endnu. Der er stadig mange risici, der ikke er afdækket i tide, fordi virksomheder ikke er skarpe nok til at følge op over for kunderne. "Det kan give nogle slemme overraskelser, hvis man f.eks. skubber problemerne foran sig. Man skal vide, hvornår man skal trække i bremsen og kende sin retsstilling, så man véd, hvordan man håndterer vanskelighederne, når de opstår," siger Jens Iversen, der som eksempel nævner byggebranchen, hvor det sker, at en virksomhed holder penge tilbage på et urimeligt grundlag: "Leverandøren kan være i en vanskelig situation, f.eks. hvis man har andre engagementer med kunden, så det gælder om at have sin strategi klar, hvis situationen opstår." God dokumentation Det forudsætter, at grundlaget, dokumentationen, er i orden. Det er let at få bekræftet en aftale f.eks. ved hjælp af , men de hurtige kommunikationsformer gør det også sværere at bevare overblikket. Dokumentation er også blevet et af nøgleordene i forholdet til långiverne, der har skærpet kravene, så det i dag er endnu vigtigere for virksomheden at kunne dokumentere overfor omverdenen, at man har orden i tingene. Derfor anbefaler Jens Iversen også, at virksomhederne indfører rutiner, så der bliver kigget på alle aftaler - vel og mærke inden der opstår problemer og som led i den almindelige drift: "Jo mere viden man har om sin virksomhed, jo bedre er man til at drive den." I en situation, hvor der er usikkerhed, om kunderne er villige til at købe, og adgangen til kapital er blevet vanskeligere, fordi pengeinstitutterne er mindre tilbøjelige til at give lån, er mange virksomheder i en meget vanskelig situation, forklarer erhvervsøkonomisk chef i DI, Man skal vide, hvornår man skal trække i bremsen og kende sin retsstilling, så man véd, hvordan man håndterer vanskelighederne, når de opstår, siger Jens Iversen, advokat hos Advodan. Kent Damsgaard. Det betyder, at kundernes evne til at betale får større betydning. Vi hører fra rigtig mange virksomheder, at adgangen til kapital er blevet langt vanskeligere. Det gælder alt fra nej til nye investeringslån til opstramning og i nogle tilfælde helt opsigelse af kassekreditten. Det giver store problemer for den enkelte virksomhed, men også for virksomhedens kunder, der kan være i samme situation. Og derfor stiller det større krav til risikovurderingen, som der måske er mindre fokus på i gode tider - man kan bl.a. se på, hvor lang en relation man har haft med kunden, og dermed hvor godt man kender dem, siger Kent Damsgaard, der også anbefaler virksomhederne at være offensive i forhold til banken, så der hele tiden er en god dialog. REKONSTRUKTION OG INSOLVENS - krise- og likviditetsstyring - klassisk rekonstruktion - moratorieordninger - betalingsstandsning - konkurs Advokater Holst, Advokater er stiftet i april 2007, men selv om firmaet er nyt, er det et firma med et solidt fundament. Holst, Advokater har rødder i den århusianske advokatverden tilbage til begyndelsen af det forrige århundrede, og Holst, Advokater er et progressivt, fremtidsorienteret firma, der holder de traditionelle advokatdyder i hævd. Holst, Advokater er i dag beliggende i Århus midtby og beskæftiger 80 medarbejdere, 40 jurister og 40 sekretærer og administrative medarbejdere. Kontakt Henrik Steen Jensen T, E, hsj@holst-law.com Holst, Advokaters partnere er: Jørgen Holst, Steffen Ebdrup, Torben Brøgger, Jakob B. Sørensen, Henrik Steen Jensen, Jakob Schmidt, Erik Jensen, Kurt Siggaard, Jørgen Lillelund, Carsten Led-Jensen og Tina Braad. Debitor REGISTRET Holst, Advokater Hans Broges Gade 2 DK-8100 Århus C T, F, E, info@holst-law.com

12 12 KRISESTYRING ANNONCEINDSTIK Issues management Rådgiverne hjælper med at skaffe ansvarlig kapital Både når det gælder om at redde en betalingsstandsning eller gennemføre en fusion eller et opkøb, hjælper advokater og revisorer med at knytte bånd til investorer Af Elon Ulf Cohn, LC&S, Cohns Kontor ApS Også her handler det i høj grad om netværk, om at besidde den nødvendige viden og kendskab til, hvem der kan hvad og hvornår. Og netop disse egenskaber finder man hos de revisorer og advokater, der rådgiver klienter både når der skal fusioneres, opkøbes, eller hvis det er gået galt, og sunde dele af virksomheden og arbejdspladser skal reddes lige før eller under en betalingsstandsning. Advokater og revisorer søger at udnytte deres netværk hos banker og eksterne investorer. Dette, kombineret med vores indgående kendskab til mulige rekonstruktionsmuligheder inden for lovgivningens rammer, gør det naturligt, at vi vil kunne bistå med en mulig rekonstruktion af en kriseramt virksomhed, siger advokat Ulrik Asbjørn fra advokatfirmaet Bang + Regnarsen, som blandt andet er specialiseret inden for insolvensrettens område. En af de afgørende faktorer for en rekonstruktion er imidlertid, at ledelsen i en virksomhed på så tidligt et tidspunkt som muligt erkender, at der er problemer i virksomheden. Med den tidlige erkendelse vil der være større bevægelsesrum til at iværksætte initiativer, herunder forsøge at skaffe ny finansiering til at rette skuden op. Desværre, medgiver Ulrik Asbjørn, kommer advokaterne på banen på for sent et tidspunkt. Og det begrænser den indsats, der kan ydes. Det sker dog for ofte, at advokaterne og revisorerne med det fornødne kendskab bliver tilkaldt for sent. Det kan være svært for de eksterne rådgivere som banker, revisorer og advokater at nedbryde den psykologiske forhindring, der ligger i at fortælle en virksomhedsledelse, at tiden er kommet til at sadle om. Netop derfor kan den tidlige selverkendelse fra ledelsens side være af væsentlig betydning. Ønskescenariet for en advokat eller revisor vil være at blive kaldt på banen på et tidspunkt, hvor der stadig er mulighed for at rekonstruere virksomheden. Finansiering til videre drift kan være afgørende for muligheden for en rekonstruktion. Her kan aktivmassen være væsentlig i forsøget på at skaffe finansiering til den videre drift, siger Ulrik Asbjørn. Jo hurtigere man kommer på banen, altså jo hurtigere den ansvarlige leder erkender, der er et problem, des større kan aktivmassen være samtidig med mindre gældsætning. Det giver mulighed for med de aktiver, der ligger i virksomheden, at skabe den fornødne finansiering. Og med finansieringen på plads bliver vejen til en akkord med kreditorerne så meget lettere. For accepterer kreditorerne akkorden, vil kreditor jo stadig have virksomheden som kunde og her og nu få en større eller mindre procentdel af sit tilgodehavende. Alternativet ville jo i bedste fald være at kradse få procent af tilgodehavendet hjem, i værste fald at miste hele sit krav og under alle omstændigheder at miste en kunde. Indskud skaber samarbejde Indskud af risikovillig kapital er normalt ikke blot en finansieringsmulighed, men kan også betyde et samarbejde med eksterne parter om videreudvikling af virksomheden. Af frygt for at miste kontrollen med virksomheden, forsøger mange virksomhedsejere at finansiere væksten med traditionel lånefinansiering. Og det er ikke altid en god idé, for traditionel lånefinansiering forøger virksomhedens finansielle risiko uhensigtsmæssigt og i høj grad. Der er imidlertid flere måder at gennemføre et samarbejde på, så der tages hensyn til både investorernes og ejernes krav til henholdsvis afkast og risiko og kontrol og indflydelse. Det er her vi kommer ind, siger Christian Aarosin, chef for Transaction Advisory Services i Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Vi bistår med rådgivning om indskud af risikovillig kapital og lånefinansiering med henblik på at skabe den optimale struktureringsmodel mellem oprindelige ejere og nye investorer. Udover egenkapitalfinansiering kan kapitalfremskaffelsen også kombineres med ansvarlig lånekapital eller eventuelt udelukkende bestå af ansvarlig lånekapital. Forskellen mellem traditionel lånefinansiering og ansvarlig lånekapital er især hæftelsen, hvor sidstnævnte er efterstillet gæld, dvs. gæld der i tilfælde af låntagers konkurs tilgodeses efter låntagers øvrige usikrede gældsforpligtelser. Den ansvarlige lånekapital kan også have en konverteringsret hvor långiver har en ret men ikke en pligt til at ombytte lånet til aktier i det låntagende selskab. Det konverterbare lån er således en kombination af et lån og en option, påpeger Christian Aarosin. Vi bistår gennem hele processen - fra indledende analyse frem til den endelige sammensætning af investorkredsen. Gennem vor nære adgang til et netværk af øvrige rådgivere kan vi sikre, at opgaven løses optimalt. Når en virksomhed bliver nødlidende DAHL er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi har 5 kontorer i Danmark og 2 i Tysk land og beskæftiger 300 medarbejdere, heraf 130 jurister. ESBJERG HERNING Når regninger ikke bliver betalt, når kreditten i banken bliver overtrukket, når omsætningen falder og overskuddet svinder, så kan en virksomhed være på vej til at blive nødlidende. En nødlidende virksomhed kan rekonstrueres, hvis faresignalerne erkendes i tide, og en analyse af virksomheden viser, at virksomheden er overlevelses dygtig. DAHL tilbyder seriøs og løsningsorienteret rådgivning vedrørende de forskellige rekonstruktions muligheder. Hvem er vi? DAHLs faggruppe for insolvensret består af erfarne og specialiserede jurister, der håndterer og yder rådgivning om alle områder inden for insolvensretten, herunder rekonstruktion. Rådgivningen og beslutningen om den konkrete løsning for en rekonstruktion af virksomheden sker som oftest i et samarbejde med bank og revisor. KØBENHAVN VIBORG COPSØ A/S AALBORG BERLIN KÖLN Se mere om DAHL på

13 ANNONCEINDSTIK KRISESTYRING 13 Beredskab Kriseberedskab har lav prioritet Infight i mejeribranchen inspirerede advokat til at udvikle koncept for krisestyring Af Jan Lausen, LC&S/Cohns Kontor En stor del af de danske virksomheder har ikke forberedt sig særlig godt på, at de en dag for brug for krisestyring. Det fremgår af en undersøgelse lavet af rådgivningsfirmaet Reliance A/S om krisestyring og krisekommunikation. Undersøgelsen, der blev offentliggjort for nylig, viser, at under halvdelen af bestyrelserne har beskæftiget sig med virksomhedens kriseberedskab inden for det seneste år. Ekstern styring Advokatfirmaet Hjulmand og Kaptain, der har krisestyring som et af sine arbejdsområder, har udviklet et koncept, hvor der bl.a. nedsættes en styringsgruppe udenfor den kriseramte virksomhed, der - foruden advokaten og nøglepersoner fra virksomheden - omfatter eksterne eksperter med relevante rådgivnings-profiler, f.eks. revisorer, ingeniører eller kommunikationsrådgivere. Ifølge ophavsmanden til konceptet, advokat og partner Anker Laden-Andersen, er fordelen ved, at krisestyringen ligger uden for den virksomhed, der er i vanskeligheder, et spørgsmål om habilitet. Det kan give virksomhedens leverandører og øvrige samarbejdspartnere en øget tryghed, at personer udefra deltager i arbejdet med at løse virksomhedens problemer, og dermed gøre det lettere at opnå de nødvendige aftaler med kreditgivere, myndigheder osv. Et af de vigtigste elementer i krisestyring og krisekommunikation er, at slagets gang styres af hensynet til virksomheden i stedet for, at virksomheden hele tiden er tvunget til at reagere på omverdenens pres. Derfor kan det være en styrke for virksomheden, hvis man, allerede inden en krise opstår, har skaffet sig overblik over sine muligheder gennem forebyggende samtaler med rådgiverne, ligesom det har stor betydning, at man sætter ind med de strategiske og kommunikationsmæssige tiltag så tidligt så muligt, når der er risiko for, at en krise opstår. Grundlaget for konceptet for krisestyring blev lagt, da Anker Laden-Andersen repræsenterede Hirtshals Andelsmejeri: Hirtshals Andelsmejeri kontaktede os, fordi de frygtede, at Arla ville presse dem ud af Dansk Supermarked. Vi havde nogle måneder til at forberede en strategi på, og det blev begyndelsen på vores krisestyringskoncept." Anker Laden-Andersen havde inden da oplevet, hvor stor betydning medieomtale har, da han i 1993 var advokat for en person, der følte sig hængt ud som morder i en tv-udsendelse - den såkaldte Pedal- Ove sag. Ikke kun medierne og offentligheden er en del af krisestyringen. Det er også en del af krisestyringen at fastlægge og forfølge en klar strategi og kommunikere denne ud såvel internt som eksternt. Jeg tror, at mange ting vil ændre sig, og at vi i fremtiden ser, at krisestyring vil være en vigtig advokatydelse, slutter Anker Laden-Andersen. Uforberedt Kriseberedskab er som led i god selskabsledelse på vej ind i bestyrelseslokalerne. Undersøgelsen fra Reliance A/S, der bl.a. omfatter alle selskaber i OMXC20-indekset, viser imidlertid, at emnet ikke har den højeste prioritering. Rådgivningsfirmaet venter dog, at der i fremtiden vil komme større fokus på kriseberedskab Ny messe for forretningssystemer For første gang i Danmark samles alle leverandører af forretningssystemer og en række kunder, der fortæller om deres erfaringer, til en konference. Det sker i DR`s nye koncerthus den marts 2009, hvor messen og konferencen Forretningssystemer 2009 finder sted. It-understøttede forretningssystemer betyder stadig mere for virksomhedernes konkurrencekraft, og konferencen henvender sig til virksomheder, der overvejer, om de skal investere i et nyt ERP-, CRM- eller HR-system i den nuværende finansielle situation. Mange virksomheder har nogle meget forældede systemer, men et nyt system er jo med til at effektivisere forretningen, så hvis man står med en god business case og kan se, at man kan spare penge og medarbejdere, er det måske en god idé at investere nu, selv om vi står midt i en finanskrise, siger Herbert Nathan fra Analyse- og rådgivningsvirksomheden Herbert Nathan & Co., der i samarbejde med Økonomiforum og med Berlingske Tidende som mediepartner står bag konferencen. Læs mere om konferencen på Overvejer du at anskaffe nyt forretningssystem - eksempelvis ERP, CRM eller HR indenfor de næste to år - eller ønsker du blot at følge med i markedet? Her er en enestående mulighed for at møde alle de førende leverandører på den største konference nogensinde i Danmark. i takt med, at bestyrelserne bliver mere professionelle og internationaliserede, ligesom flere kvinder i de danske bestyrelser og øget fokus på bestyrelsesansvar vil medvirke til at kriseberedskabet opprioriteres. Undersøgelsen viser, at næsten en tredjedel af virksomhederne har ikke et krisekommunikationsberedskab og 23 procent arbejder ikke systematisk med issues management og hos næsten halvdelen af selskaberne med et krisekommunikationsberedskab sker der ikke en løbende opdatering af beredskabet. Hertil kommer, at blot 19 procent af bestyrelserne har issues management og krisekommunikation som tilbagevendende punkter på dagsordenen. Undersøgelsen konkluderer, at et flertal af bestyrelser har ikke et tilstrækkeligt overblik over virksomhedens risici i forbindelse med en pludseligt opstået krise, foruden de mange virksomheder i høj-risiko -zonen for en negativ påvirkning af deres omdømme og forretning. Undersøgelsen kan læses på Konference for købere af ERP, HR og CRM systemer Deltag gratis i one2one møder med udvalgte leverandører Se mere på Kort om ForretningsSystemer 2009 Få på kort tid et samlet overblik over systemer, leverandører, trends og nyheder. Vi har samlet leverandører, kunder, rådgivere og keynote speakers i to dage. Det bliver interessant, underholdende og udbytterigt. Bliv klædt godt på til at anskaffe nye systemer, opgradere dine eksisterende systemer eller blot holde dig orienteret om markedet. Konferencen indeholder: 35 leverandører af ERP, CRM, HR, BI mm. udstiller deres systemer 32 kunder holder indlæg 6 særligt udvalgte keynote speakers One2one møder med udvalgte leverandører, hvor fokus er din forretning Battles hvor leverandørerne kæmper mod hinanden om den bedste løsning Gratis uvildig rådgivning af Danmarks ledende rådgiver Konferencen afholdes af: marts 2009 i Koncerthuset i DR Byen, Ørestad - specialister i procesoptimering Det hele foregår i det nyeste og mest spændende mediehus: Koncerthuset i DR Byen, Ørestad. Du har også mulighed for at: Høre DR SymfoniOrkestret i slutningen af konferencen Få en rundvisning i DR Byen Høre historien om hvordan en dansk ITkonsulent er endt som vinbonde i Californien og smage hans kvalitetsvine Hvad får du ud af konferencen? Du får overblik over markedets systemer og hvor de adskiller sig fra hinanden Du får lejlighed til eksklusivt at møde leverandørerne og vurdere, om de kan være en mulig fremtidig samarbejdspartner Du hører andre kunders erfaringer Du får mulighed for at netværke Du får gratis rådgivning om hvilke systemer og leverandører der passer bedst til din virksomhed Du bliver blandt de første, som ser DRs nye koncerthus Praktik: Prisen er kr per person ekskl. moms for konferencedeltagelse, hvilket også inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og vand begge dage. Tilmelding sker på Ved spørgsmål kontakt Ib Christensen på: ic@forretningssystemer.dk eller telefon Talerne: Lene Espersen, Erhvervs- og Økonomiminister, åbner konferencen, Kenneth Plummer, Generaldirektør, DR - Herbert Nathan, Partner, HerbertNathan & Co - Ole Horsfeldt, Formand, Danske IT advokater - Peter Ulka, Partner, HerbertNathan & Co - Niels Molzen, Årets IT direktør, Danisco - Niels Bjørn Andersen, Professor, CBS - Per Kongstad, Corporate IT Manager, Broen A/S - Christian Pedersen, Økonomidirektør, Biblioteksmedier - Martin Kjeldsen, Logistikchef, Acte A/S - Peter H. Christensen, IT-chef, Storebælt A/S - Thomas Kanflo, Director of Supply Chain Solutions, Brightpoint Solutions - Martin Kragh, Finance and Logistic Director, Vikan A/S Bo K. Larsen, IT-chef, Tjellesen/Max Jenne + 25 andre indlægsholdere ErhvervsBladet.dk ET PLUS PÅ DIN BUNDLINJE Tilmelding på: De første 100 får gratis adgang til koncert!

14 14 KRISESTYRING ANNONCEINDSTIK Betalingsstandsning Regnskab Danske Bank er pt. ikke den smukkeste blomst i bedet. Men med de basale bankforretninger intakt, bør al frygt for et sammenbrud forstumme. Dog lang vej igen før Straarups bank er tilbage ved fordums styrke, skriver seniorreporter Jens Chr. Hansen på sin blog på Berlingske. Der er to overordnede iagttagelser at gøre sig i forbindelse med det regnskab, som Danske Bank lagde frem i sidst i oktober. På den ene side er Danske Bank presset og mere presset end andre storbanker i Norden, men de mange rygter om og frygten for et egentligt sammenbrud er drevet over. Det må være konklusionen - forudsat selvfølgelig, at substansen i regnskabet, og de klare signaler fra topchefen Peter Straarup står til troende. Pension Kombinationen af et aktiemarked, der fortsætter med at sætte blodrøde spor, og pensionsselskaber, som stædigt nægter at sætte tæring efter næring, er tæt på at tømme flere danske pensionsselskabers reservekasser, skriver Claus Iversen i Berlingske Business. De bruger ganske enkelt flere penge, end de tjener, men frygten for dårlig omtale og for at miste kunder vægter højere end fornuftig økonomisk tankegang. En beregning af de kommercielle pensionsselskabers økonomiske polstring i fagsprog kaldet bonusgrad eller kollektivt bonuspotentiale netop nu, viser, at Topdanmarks og PFA Pensions polstring risikerer at være væk om henholdsvis tre og fem måneder, hvis aktieog obligationsinvesteringerne fortsætter med at give negative afkast. De juridiske feberredninger Betalingsstandsning kan benyttes til at redde de sunde dele af en virksomhed i vanskeligheder. Virksomhedspant kan være det værktøj, der sikrer lån fra banken. Af Jan Lausen, LC&S/Cohns Kontor Der er en mærkbar stigning i antallet af virksomheder, der går i betalingsstandsning som følge af finanskrisen, fortæller advokat Birgitte Jørgensen, Dahl Advokatfirma i Viborg. Betalingsstandsningen skal give en trængt virksomhed en pause, hvor der ikke skal betales af på den gæld, der er fra før betalingsstandsningen. Pausen skal bruges til at rekonstruere virksomheden. Det kan f.eks. ske ved, at sunde aktiviteter flyttes over i en ny virksomhed, der så føres videre. Men rekonstruktionen burde ligge tidligere i forløbet, end det oftest er tilfældet, siger Birgitte Jørgensen, så det er muligt at finde ud af, hvad der kan gøres, inden det går helt galt. Nogle af de typiske tegn, der går forud for en betalingsstandsning er, at kassekreditten er ret så anstrengt, at kreditorerne ikke kan betale, at omsætningen falder, og at virksomheden begynder at bruge af egenkapitalen. "Vi arbejder ofte sammen med f.eks. revisorer om at analysere virksomheden. Det kan dreje sig om at finde ud af, hvilke områder, der ikke giver indtægter eller er særlig omkostningstunge, så det evt. kan lade sig gøre at udskille de sunde dele af virksomheden," forklarer Birgitte Jørgensen. Virksomhedspant Et af de værktøjer, der kan hjælpe en klemt virksomhed, er et virksomhedspant. En ordning, hvor kreditoren får pant i de fleste af virksomhedens Betalingsstandsningen skal give en trængt virksomhed en pause. Pausen skal bruges til at rekonstruere virksomheden. aktiver - i modsætning til almindelig pant, hvor det er helt specifikke aktiver, der udgør sikkerheden. Ordningen betyder, at der kan gives pant i ting, der på grund af deres karakter normalt ikke vil være interessante, f.eks. et varelager, hvor der hele tiden føres varer ind og ud. "Det er noget, bankerne selv er interesseret i, eller den kan være noget, virksomheden kan tilbyde banken for at opnå yderligere kredit," forklarer Birgitte Jørgensen, der tilføjer, at en række foredrag om virksomhedspant i de seneste par uger har vist, at der er stor interesse for løsningen. Selv om betalingsstandsning er en pause, hvor der er mulighed for at få virksomheden eller dele af den på fode igen, er det ofte en upopulær løsning for virksomheden og dens ejere: "Teoretisk set er det meget godt, men betalingsstandsningen er også en måde at alarmere omverdenen om, at det ikke går godt," siger professor, ph.d. Kim Sommer Jensen fra Aarhus Universitets Afdelingen for Proces- og Kriminalvidenskab. Betalingsstandsningen betyder, at virksomhedens ledelse kører videre, men der udpeges et tilsyn, der skal godkende alle større dispositioner - det kan typisk betyde alt, hvad der ikke betales kontant. "Mange leverandører vil også kræve kontant betaling under en betalingsstandsning, så det forudsætter, at man har likviditet for at overleve. Men ofte kommer betalingsstandsningen så sent, at der ikke er nogen likviditet tilbage," forklarer Kim Sommer Jensen, der råder virksomhederne til at hente den nødvendige ekspertise ind tidligere i forløbet, end det ofte er tilfældet: "Det er først, når man har kastet håndklædet i ringen, at man søger beskyttelse." Hemmelige aftaler For at undgå de problemer der følger af, at en betalingsstandsning er kendt offentligt, benytter nogle virksomheder sig af en 'stille betalingsstandsning' - en aftale mellem virksomheden og nogle kreditorer. Men sådan en løsning, der ikke er omfattet af lovgivningen, er risikabel, mener Kim Sommer Jensen, netop fordi det offentlige element mangler. Hvis virksomheden alligevel går ned, er det muligt at en kreditor, der ikke er blevet informeret om virksomhedens tilstand, vil søge at få erstatning fra bestyrelse og direktion samt de involverede rådgivere. Det er sjældent, at en virksomhed overlever en betalingsstandsning i noget, der ligner den oprindelige form, men i mange tilfælde lykkes det at sælge de sunde dele fra, der så kan videreføres. Foruden for sen indsats til at redde virksomheden, mener Kim Sommer Jensen, at der er et 'selvopfyldende' element, som gør det vanskeligt: Folk vil ofte have erfaring for, at en betalingsstandsning ikke lykkes, og så er der netop risiko for, at det ikke lykkes, fordi tillid er et vigtigt element i en succesfuld løsning. Er det tilfældet kan næste skridt, en konkurs, måske være en løsning. Hvad angår rekonstruktion ligner den betalingsstandsningen, men med den afgørende forskel, at bestyrelse og direktion erstattes af en kurator. Det betyder, at kurator bliver meget handlekraftig, og at alle hensyn til de oprindelige ejere er væk, så der kan fokuseres alene på virksomheden. Det gør det alt andet lige lettere at sælge virksomheden eller dele af den. Men prisen vil normalt være lavere, dels fordi alle véd, at den skal sælges, dels fordi den bliver 'købt som beset', så det ikke er muligt at klage eller anlægge sag, hvis den ny ejer er utilfreds med handlen. Lavere pris hjælper dog ikke ikke mange konkurser, fordi mulighederne for rekonstruktion oftest har været udtømt under den forudgående betalingsstandsning. Kan vi hjælpe? Thomas Torré-Christiansen Advokat HOMANN Advokater Lars Søndergaard Advokat

15 ANNONCEINDSTIK KRISESTYRING 15 Outplacement Fyret og på vej til næste job En afskedigelse kommer måske ikke bag på den fyrede leder, men vejen til det næste job kan være nok så tornefyldt og tage lang tid. Det er essentielt at være del af gode netværk og at kunne etablere netværk - for at komme videre Af Elon Ulf Cohn, LC&S/Cohns Kontor ApS Der er alt for få topledere, der har det fornødne kendskab til jobmarkedet og jobsøgning, og derfor har de urealistiske forventninger til den periode, der går mellem en afskedigelse, og indtil det nye job er på plads. Det viser en undersøgelse med svar fra 450 direktører, fortæller chefrådgiver Karsten Gronemann fra AS3 Selnæs Executive. Case HH på 53 år har i 15 år været ansat i den samme virksomhed, heraf de sidste fem år som direktør. En morgen blev HH kaldt til et møde hos den nye koncerndirektør. Og det fik konsekvenser, han på ingen måde havde forudset. HH fortæller: Da jeg kom ind på kontoret, kunne jeg se på koncerndirektøren, at der var tale om en alvorlig situation. Han lagde ud med en lang indledning, som jeg ikke vidste, hvor han ville hen med. Efter han havde talt lidt, så han ned i bordet og mumlede, at der ikke ville blive plads til mig i den fremtidige organisation. Først blev jeg totalt paf. Jeg havde på ingen måde forudset det, og jeg havde særdeles vanskeligt ved at se det rimelige heri. Herefter blev det en ret kort samtale. Jeg havde intet behov for en yderligere dialog, og vi aftalte at mødes næste dag. Det umiddelbare chok blev om aftenen afløst af en ubeskrivelig vrede. Jeg syntes selv, at jeg kunne være min indsats bekendt, men var samtidig usikker på dels mine muligheder for at undgå et prestigetab i forhold til omverdenen, dels på mine muligheder for at opnå et job på samme niveau og til den samme høje løn - ikke mindst min alder taget i betragtning. Heldigvis indeholdt fratrædelsesaftalen et tilbud om Executive Outplacement, som jeg valgte at acceptere. Jeg fik to rådgivere med egen baggrund på direktørniveau og adgang til konsulentvirksomhedens executive netværk med sparring fra en meget erfaren og kompetent erhvervsleder, der bekræftede mig i mit ønske om at skifte branche og samtidig gav mig værdifuld feedback på mit CV. Med alt dette i ryggen kom jeg hurtigt i gang med at kontakte headhuntere og mit netværk, hvori der tilfældigvis var en, der kendte en, som lige præcis havde brug for en person med mine kompetencer. Udover at have fået et nyt godt job, er jeg også blevet klogere på mig selv. Jeg startede forløbet op med stor skepsis og ringe selvtillid. Min rådgiver hjalp mig med at få lagt skuffelsen og vreden bag mig og begynde at fokusere på en fremtid, som bød på nye muligheder. Det har været en utrolig proces. Så nu er min skuffelse og vrede vendt til stor optimisme og store forventninger til fremtiden, og jeg bestrider igen en stilling, som både jeg selv og mine omgivelser er stolte af. Afskedigelse af en direktør i dansk erhvervsliv er en særlig proces. Til tider vil fratrædelsen have mediernes bevågenhed og kan påvirke omverdenens syn på den enkelte leder både positivt og negativt, mener AS3 Selnæs Executive. Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i toplederes situation. Den individuelle rådgivning og coaching skal blandt andet have fokus på lederens image og effekten af dette i relation til fremtidige muligheder. En afskediget leder vil stå over for en afgørende forandring i sit arbejdsliv. Lederen skal derfor stå overfor seniorrådgivere med egen baggrund som direktør, der er specialister i at yde individuelle rådgivningsforløb til ledere. Målet er at rådgive og udfordre den personlige målsætning, strategi og handlingplan i forbindelse med et jobskifte og derved bistå til, at en forandringsproces får en lykkelig udgang, siger Karsten Gronemann. Forløbet er typisk uden tidsmæssig afgrænsning og fortsætter, indtil lederen har opnået en tilfredsstillende løsning på sin karriere. Og med regelmæssig coaching i de første vigtige måneder i det nye job, for at sikre optimal succes. Alt for mange afskedigede direktører har helt urealistiske forventninger til, hvor lang tid det tager at finde et nyt job. Ofte venter de at være i arbejde igen i løbet af fire måneder. Men realtiden med hjælp fra konsulenter er ofte otte til ti måneder, siger Karsten Gronemann og tilføjer: Og det er de færreste, der kan forestille sig, at jobbet næsten altid kommer fra netværket! Kontrakter Det er altid en god ide at lade en advokat se på kontrakten, inden man som executive skriver under. En række advokatvirksomheder er specialister på direktørkontrakter, og blandt andet advokat (H) Finn Schwarz, partner i Horten, har skrevet flere bøger om direktørkontrakten. Hos Norrbom Vinding Advokater har man etableret et fleksibelt internetbaseret system udviklet af Norrbom Vinding, der skaber den rette kontrakt til en specifik stilling. Det giver klienten adgang til altid opdaterede, skræddersyede personalejuridiske dokumenter. Personalejuridiske dokumenter som ansættelseskontrakter foruden afskedigelsesbreve, personalepolitikker, fratrædelsesaftaler eller advarsler. Vi vi holder brugeren orienteret om retsudviklingen og vil anbefale - og efter aftale gennemføre - eventuelle ændringer i kontrakten i overensstemmelse hermed. Med andre ord er det Norrbom Vinding, der bruger ressourcerne på at holde sig ajour og ikke brugeren, påpeger advokaterne. ÅRETS RESULTAT: FINANCIAL ADVISER OF THE YEAR Det internationalt anerkendte fi nansielle magasin ACQ Finance har netop udnævnt ATRIUM Partners til årets danske fi nansielle rådgiver Prisen er en anerkendelse af kompleksiteten i og kvaliteten af de transaktioner, ATRIUM Partners har gennemført i årets løb. Læs hele begrundelsen på har solgt sit ejerskab i Skandinavisk Holding A/S i forbindelse med salg af cigaret aktiviteterne til og British American Tobacco salg af ejerandel i Skandinavisk Tobakskompagni A/S Finansiel rådgiver for Færch Holding A/S har erhvervet Finansiel rådgiver for Ementor har indgået aftale om erhvervelse af Danisco Sukker A/S for DDK mio (enterprise value) fra Finansiel rådgiver for Nordzucker AG har solgt til Finansiel rådgiver for Dansk Erhvervsudvikling A/S er solgt til Finansiel rådgiver for Nordlux Holding A/S har solgt til Finansiel rådgiver for Dansk Generationsskifte A/S ATRIUM PARTNERS er et uafhængigt, dansk fi nansielt rådgivningshus, der har eksisteret siden Firmaet er stiftet af en række partnere med mere end 20 års erfaring indenfor corporate fi nance, og medejerne af fi rmaet indbefatter desuden en række erfarne og anerkendte danske erhvervsfolk. Gennem de sidste 4 år har fi rmaet cementeret sig som en uafhængig, kompetent og erfaren fi nansiel rådgiver i toppen af dansk corporate fi nance. ATRIUM Partners er netop blevet en del af det internationalt anerkendte corporate fi nance netværk Mid-Capital.

16 Krisehjælp. Med en Mercedes Sprinter ved du, hvad du har. Mercedes-Benz Sprinter er lig med kvalitet i materialer og håndværk. Du får gennemprøvet, driftsikker teknologi og en bil, der er bygget til dig og dit arbejde. Kort sagt en bil, du kan stole på - lige nu, i morgen og når du en gang skal sælge den. Hvis du vil undgå at trække på kassekreditten og hvem vil ikke det for tiden er ServiceLeasing en ekstra krisehjælp. Lige nu kan du få en Sprinter 313 CDI med dieselbesparende start/stop funktion, højt tag, masser af udstyr og fibergulv i varerummet for kr.* om måneden med al service og reparation inkluderet. Så ved du hvad du har at holde dig til. Uden overraskelser. Besøg nærmeste krisecenter...øh forhandler, med det samme. Sprinter 313 CDI R2 for km over 48 md kr./md.* *ServiceLeasing over 48 måneder og km, med førstegangsydelse på kr Prisen er eksklusiv moms, men inkl. afgift. Prisen er ekskl. dæk, leveringsomkostninger og leasinggebyr. Sprinter kassevogn fås fra kr ,- excl. moms, inkl. afgift. Bilen kan være vist med ekstra udstyr. Sprinter 313 R2 vejer 3200 kg. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre kampagner eller rabatordninger.