November 2011 Regnvandsmarked Konference i Vanløse

Transkript

1 F æ l l e s f o r e n i n g e n a f G r u n d e j e r f o r e n i n g e r Informationshæfte... -om regnvandsløsninger side 3 i K ø b e n h a v n 19 November 2011 Regnvandsmarked Konference i Vanløse side 4-5 ISSN: Sne, is og affald Dialogmøde med Københavns Kommune side 6-7 Socialdemokratisk TMU-medlem Jakob Hougaard: Om betalingsring med boomerang effekt side 8 Brugerpanel på husholdningsaffald side 9 Vejbelysningen spøger igen i København side Problemer med kalk? Løsning med ultralyd side 13 Husk postkassen! -og meget mere side 14 Styr på planlægningen? Finansiering af vejrenoveringer m.m. side 15 Refusion af omkostninger Private fællesveje side 16 Åbent brev til kommunen Kommunalplanen side 17 Lavenergihuset i Brønshøj side Fokus på indbrud Københavns Politi side 20 Foto: Erik Honoré

2 Fakta om grundejeren.dk Valgt på repræsentantskabsmøde: Formand: Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2011 for Valby og Omegns Byggef Valby Byplanlægning/byggeri og miljø hj@grundejeren.dk Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2010 for GF Sundbyvang 2300 Sundby Vand og kloak ph@grundejeren.dk Bjarne Kallesøe Valgt i 2011 for Italiensvej Nordøst 2300 Sundby Energi bk@grundejeren.dk Hans Bo Larsen Valgt i 2011 for GF Utterslevhøj 2400 NV Natur/have og byfortætning hbl@grundejeren.dk Hanne Skovsgaard Valgt i 2010 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej 2500 Valby hs@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2011 for Brønshøj Præstegårds GF 2700 Brønshøj gss@grundejeren.dk Jørn Palm Valgt i 2011 for GF Søndervang 2500 Valby jp@grundejeren.dk Bestyrelsen Sekretariat Bydelsudpegede medlemmer: Næstformand: Birgit Philipp Permanent medlem for Valby Grundejerf Valby Jura bp@grundejeren.dk Steen A. S. von Lorenzen Permanent for Vanløse Grundejersammensl Vanløse Parkering og skiltning sl@grundejeren.dk Hans Aage Zabel Permanent medlem for Brønshøj Grundejerf Brønshøj Vejsyn og grænsen privat/offentlig hz@grundejeren.dk Valgte suppleanter: Leif Petersen Valgt i 2011 for GF Søndervang 2500 Valby lp@grundejeren.dk Inge-Merete Feilberg Valgt i 2011 for Vejforeningen af 11/ Brønshøj imf@grundejeren Valgte revisorer: 1. Per Rahbek 2010-Valby og Omegns Byggeforening 2. Henning Jensen 2011-GF Søndre Hansssted Valgt revisorsuppleant Bent Roloff 2011-GF Ulriksdal Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Jette Balslev Vendersgade 22, 1363 København K. Tlf.: sekretariat@grundejeren.dk Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: Grundejeren.dk Forsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 900 kr. årligt Redaktionsudvalget: Hans Bo Larsen, Hanne Skovsgaard, Jette Balslev og Erik Honoré. redaktoer@grundejeren.dk Medlemsforeninger Bakke Allé GF, 2720 Bakkedal GF, 2720 Boeslunde GF, 2700 Bjørnsonsvej/Strindbergsvej GF, 2500 Brønshøj Grundejerforening, 2700 Brønshøjgårds Haveby GF, 2700 Brønshøj Kirkevejs Vejlaug, 2700 Brønshøj Parcelforening, 2700 Brønshøjs Præstegård GF, 2700 Brønshøj Præstegårdsø GF, 2700 Damhussøen GF, 2720 Danas Park, 2700 Dortheavejs Vejlaug, 2400 Enebærvej GF, 2400 Enighedens Vejlaug, 2700 Fossgården GF, 2720 Fredenshøj GF, 2300 Frederiksgårds Allé Vejlaug, 2720 Frederikssundsvej 333 EF, 2700 Hasselvængets Ejerlaug, 2720 Holcks Plads, 2700 Håbets Allé Vejlaug m.fl., 2700 Holmestien GF, 2720 Horserødvej Vejlaug, 2100 Højmark GF, 2500 Italiensvej Nordøst GF, 2300 Katrinedal GF, 2720 Kløverbladet GF, 2500 Kirkemosens Haveby GF, 2700 Kirkestiens Villakvarter GF, 2720 Kæragervej GF, 2720 Langkærvej/Ledagersti GF, 2720 Lille Husum GF, 2700 Løvholmens Vejlaug, 2720 Lykkehøj GF, 2300 Lyset GF, 2500 Morsøvej af 1945 GF, 2720 Nybovej GF, 2500 Ny Ryvang Villakvarters Vejlaug, 2100 Ny Østergaard Villaby GF, 2500 Odin GF, 2300 Ofea Plads GF, 2720 Slotsherrens Bro GF, 2720 Solvænget m. v., Ejerlaug, 2100 Strandengen GF, 2300 Strandlyst GF, 2500 Strandpromen.kv. Grundejerlaug, 2100 Sundby Grundejerforening, 2300 Sundbyvang GF, 2300 Søgaard GF, 2700 Søndervang GF, 2500 Søndre Hanssted GF, 2500 Thorupgårdens Haveby GF, 2720 Toftøjevejens Vejlaug, 2720 Trekantens Vejlaug, 2500 Utterslevhøj GF, 2400 Ulrick Birchs Allé Vejlaug, 2300 Ulriksdal GF, 2500 Valby Bakkes Vejlaug, 2500 Valby og Omegns Byggef., 2500 Valhal GF, 2300 Vanløse Haveby GF, 2720 Vanløse Ny Villakvarter GF, 2720 Vanløse Stationsby GF, 2720 Vejforeningen af 11/6-1957, 2700 Vigerslev Haveforstad GF, 2500 Vestre Solvang GF, 2300 Aabakken GF,

3 Regnvandsløsninger (LAR) Behovet for informations- og erfaringsmateriale - omkring det hotte emne i Københavns Kommune - med løsningsmuligheder, oplysning om love og regler, tilskudsmuligheder samt henvisning til kilder med yderligere specikationer - er lige nu stort hos husejerne. I sidste nummer af grundejeren.dk var hovedtemaet skybrudsproblemer og relaterede emner. Det viste sig at være et populært stofområde, idet bladets restoplag hurtigt blev udsolgt. Det er da også sat øverst på dagsordenen i Københavns Kommune, der har afsat ekstra 100 mio. kr. på budgettet skybrudsplaner. Kommunens indsats Der bliver da nogle muligheder for at bruge grønne områder, aktive og gamle åer og fripladser, som kan gøres til spændende regnvandshaver og anlæg. Men, der er en del steder i København, hvor der bør skybrudssikres med en særlig indsats. Først og fremmest der, hvor vandindtrængningen skete fra vejen og dens overfyldte brønde, ind til både kældre og stueetage. I forbindelse med vandindtrængen i kælderen gennem kloak og fundament har Kommunen meldt klart ud. Sikring af kælderen er husejernes ansvar, mens stueetager er kommunens ansvar. Grundejernes indsats Skal der virkelig ske noget effektivt i det gennemasfalterede og flisebelagte København - og regnvandet selvfølgelig ledes til genbrug eller ned til grundvandet generelt, i stedet for at belaste kloaksystem og rensningsanlæg - er det grundejerne, der kan gøre en forskel. Det skybrud, der overraskede os den 2. juli, fik overvejelserne om etablering af faskiner eller regnvandsbede frem. Planer for fælles løsninger, hvor også erstatningsarealerne kunne indgå som spændende grønne vandmiljøer, blev pludselig en reel mulighed. I første omgang har mange grundejere - forståeligt nok - garderet sig med montering af højvandslukkere, tilbageløbsstop og pumper. Interesse og skepsis Der er dog stadig interesse for nedsivningsanlæg, men også en del skepsis. Etablering af faskiner er ikke så enkelt, som det i nogle tilfælde fremstilles. Og det er ikke sikkert, at faskinen er den optimale løsning, idet jordbundsforholdene er ret afgørende for, hvilke løsninger der skal vælges. Før man etablerer et nedsivningsanlæg bør der foretages nogle geologiske undersøgelser med boreprøver, der giver kan give et billede af, hvor hurtigt regnvandet trænger ned i de dybere jordlag. Det er derfor en god idé at være flere husejere om sådanne projekter og evt. lægge arbejdet i foreningsregi, idet både undersøgelser og etablering af faskiner, bassiner eller regnvandsbede vil blive meget billigere. I GF Katrinedal i Vanløse er 27 grundejere gået i gang med undersøgelser af et fællesprojekt, hvor også det såkaldte erstatningsareal kan indgå med at aftage det regnvand fra vejene, der havnede hos de lavestliggende villaer. Samlet information Vanløse Lokaludvalgs arbejdsgruppe for Natur og Miljø har sammen med grundejerne - og støttet af Arbejdernes Landsbank - udarbejdet en oversigt med forskellige løsningsmuligheder under titlen Vandveje og Vildveje. der blev omdelt ved regnvandsmødet i Vanløse og er blevet meget efterspurgt. Derfor udvides tryksagen nu - med yderligere oplysninger om regler og tilskudsmuligheder m.m. - til uddeling i hele bydelen. I den forbindelse er der aftalt et samarbejde med Grundejeren.dk om et større oplag, der kan sendes til Københavns øvrige bydele med store villakvarterer. Også her er der støtte fra Arbejdernes Landsbank. Endelig forsøges der et samarbejde med Center for Park og Natur, om en udbredelse af regnvandsmøder i København i stil med mødet i Vanløse. Erik Honoré Fra Utterslev Skole, hor der er anlagt regvandsbassiner, der samtidig indgår i biologi-undervisningen. Foto: Per Stengade 3

4 Regnvandsmarkedet og konferencen i Vanløse... Det store skybrud i juli blev et gennembrud for LAR-løsninger hos husejerne - viste det regnvandsarrangement som Vanløse Lokaludvalg og Grundejersammenslutning afholdt. Vanløse Lokaludvalgs store regnvandsmøde i Kulturstationen Vanløse tirsdag d. 25. oktober blev noget af et tilløbsstykke. Mere end 150 grundejere og boligforeningsrepræsentanter fik mulighed for at konsultere de 10 inviterede eksperter om nedsivningsanlæg, højvandslukkere, pumper, grønne tage og facader, kloak og m.m. i arrangementets første del. Københavns Kommune tilbagebetaler husejernes tilslutningsbidrag ( kr. pr. husstand), hvis tagregnvandet afkobles fra kloakken og sendes ud på grunden til en faskine, regvandsbede eller bassiner, hvor regnvandet langsomt ledes ned til grundvandet og dermed ikke belaster kloaksystemet. Men ikke mange har til dato benyttet sig af det tilbud. Det store skybrud den 2. juli 2011 ændrede dog mange husejeres syn på LAR (Lokal Afledning af Regnvand), og lokaludvalget besluttede derfor i samarbejde med Vanløse Grundejersammenslutning, at det var tid for at gennemføre et regnvandsmarked og konference. Regnvandsplaner Vanløseborger og miljøjournalist Paul Metelman åbnede konferencen og gav ordet til en anden Vanløseborger, BRmedlem Jakob Hougaard (A), der tillige er medlem af Teknik- og Miljøudvalget og bestyrelsen i Københavns Energi. Han fortalte om de kommunale tiltag, de 100 mio kr., som er sat på budgettet til skybrudsplaner og om det aktualiserede samarbejde med omegnskommunerne, der som bekendt leder spildevandet gennem København. Jakob Hougaard havde en god nyhed og en dårlig nyhed. Den gode nyhed var, at kommunen prioriterer løsninger på skybrudsproblemerne højt. Den dårlige nyhed var, at der ikke er nogen Her og nu løsninger. Det bliver et langt sejt træk at sikre København. Men, indtil da er man i fuld gang med de såkaldte Plan B-løsninger. Der var travlhed hos eksperterne, da vanløses husejere søgte råd og vejledning. Vanløse og Brønshøj-Husum er nogle af de kvarterer, hvor vandveje til de grønne områder forsøges indtænkt med bl.a. Harrestrup Å. En dyr udvidelse af et ellers velfungerende kloaksystem er i sagens natur ikke nogen politisk sællert, men vil heller ikke kunne klare de helt store regnskyl alligevel. Vi skal derfor se på forskellige løsninger med med bl.a. de grønne områder, der samtidig giver mulighed for at revitalisere byen, sagde Jakob Hougaard. 4

5 -blev særdeles velbesøgt Mere end 150 tilmeldte og inviterede lyttede intenst! Klimatilpasning Palle D. Sørensen fra Center for Park og Natur - endnu en Vanløseborger gav i sit oplæg et indblik i kommunens klimatilpasningsplan og de dystre klimaudsigter. Fremtiden byder varmere vejr, tørre somre og meget mere nedbør, der især vil falde i efterår og vinter. Kommunen har selvfølgelig nogle forpligtelser vedrørende de sårbare områder, som for tiden kortlægges, men grundejerne Regnvandsmateriale og flere møder Lokaludvalget og VGS vil følge op på må også medvirke til at mindske sagen sammen med Københavns presset på kloaksystemet. Kommunes Center for Park og Natur. Kommunen undersøger nu områderne De repræsentanter fra andre bydele, der var inviteret med til mødet, var ved Damhusengen og Krogebjergparken samt de områder, hvor man har begejstrede, og lokaluvalgets mødekoncept efterspørges allerede i andre fået vand ind direkte fra gaden, hvor vejbrønde løber over. I den forbindelse bydele, fortæller miljømedarbejder i lokaludvalget, Dorte Grastrup Hansen. arbejdes der i VGS og lokaludvalget VGS havde med støtte fra Arbejdernes på kontakt til grundejer- og boligforlandsbank fremstillet en mappe med eninger for at få oplysninger om de løsblade på aftenens emner, som delsårbare lokaliteter, der herefter kan tagerne kunne tage med hjem. indgå i kommunens kortlægning af Nu overvejer Vanløse Netværk i samområder, hvor en særlig indsats er arbejde med lokaludvalget at fremstille nødvendig. et udvidet regnvandshæfte til samtlige Højvandslukkere og pumpebrønde grundejere og boligforeninger med tips Flemming Springborg fra Teknologisk og gode råd om afvandingsmuligheder, regler, lovkrav og tilskudsmuligheder. Institut oplyste om muligheder og retningslinier for brug af højvandslukkere, tilbageløbsstop og pumpebrønde, der selvfølgelig også skal placeres rigtigt. Det fremtidige samarbejde Vi skal i samarbejdet med kommunen måske have kigget regler og lovkrav efter i sømmene. Der er strenge krav til husejere ved regnvandsafledningen, siger grundejernes formand Erik Honoré. Forudsætningen for at få husejerne til at indføre LAR-løsninger er betinget af, at et nedsivningsanlæg ikke bare kan klare de almindelige regnvejr. Det skal også have kapacitet til de helt ekstreme regnskyl - ellers bliver det svært at motivere husejerne, tilføjer Per Stengade, der er tovholder i lokaludvalgets Natur- og Miljøgruppe. Lokalavisen Vanløseposten, Fotos: Jan Mørch Kåre Press Kristensen på markedet Man skal først overveje, om man overhovedet har brug for gulvafløbet i kælderen. Installerer man alligevel en sådan løsning, anbefales det stærkt at bruge professionel bistand. Civilingeniør Kåre Press Kristensen, Medvirkende i regnvandsmarkedet og konferencen. der selv bygger et 100% miljørigtigt Jakob Hougaard, medlem af BR, Teknik- & Miljøudvalget og bestyrelsen i KE hus - med bassin, faskine og alle -Facilitator foranstaltninger, advarede også mod Paul Metelmann, Miljøjournalist Palle D. Sørensen, Center for Park & Natur -Klimatilpasningsplanen hjemmegjorte løsninger. Der er set alt for mange uheldige Flemming Springborg, Teknologisk Institut -Højvandslukkere og pumpebrønde sager, hvor det går gruelig galt. Det Jan Bryde Nielsen, Københavns Energi -Faskiner kunne Jan Bryde Nielsen fra KøbenCiviling. Kåre Press Kristensen, DTU -Nedsivningsanlæg m.m. havns Energi bekræfte. Biolog, Dorte Grastrup Hansen, VLU -Grønne tage og facader Løb nu ikke ned i nærmeste byggebiolog, Jørn Kofod, VLU, Center for Miljø -Skimmelsvamp marked for at købe regnvandskassetter, Arkitekt, Per Stengade, VLU -Regnvandshaver og bassiner men involver fagfolk i dit projekt, Kloakmester, O/K Anlægsteknik -Kloak og stikledninger m.m. sagde Kåre Press Kristensen. Arbejdernes Landsbank -Grøn finansiering 5

6 Sne, is og affald i Københavns Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 var grundejerne inviteret til dialogmøde om de mange udfordringer i forbindelse med sne- og isvinter Deltagere: - Hanne Skovsgaard GF Bjørnsonsvej & Strindbergsvej, Valby - Bjarne Kallesøe Italiensvej Nordøst, Amager - Jan Mørch Vanløse Grundejersammenslutning - Erik Honoré GF Katrinedal, Vanløse - Erik Jønsson GF Kirkestiens Villakvarter, Vanløse - Peter Tscherning Vejforeningen af 11/6-1957, Brønshøj - Hans Bo Larsen Brønshøj Grundejerforening - Inge Elvekjær Københavns Kommune, Center for trafik - Sussie Nørgaard Larsen Københavns Kommune, Center for kunder Københavns Kommune, Center for miljø, affald - Jens Purup, områdechef - Mette Ebdrup, kommunikation - Dorte Nejrup, kontraktansvarlig - Per Fischer, kontraktansvarlig - Annette Bech Nielsen, kontraktansvarlig - Finn Jacobsen, M. Larsen, renovatør (Amager Øst og Vest) - Jens Buch Stæhr, City Renovation, renovatør (Valby, Vanløse, Bispebjerg og Brønshøj-Husum) Baggrund De to sidste vintre har været langvarige og usædvanligt hårde med store mængder sne og is. Det er kommet bag på alle, som efterhånden var vant til milde, grønne vintre. Sne og is på vejbaner, fortove, gang- og cykelstier betød, at affaldsindsamlingen på mange af de private fællesveje ikke kunne udføres planmæssigt igennem flere uger. Københavns Kommune iværksatte i samarbejde med renovatørerne såkaldte Skraldekonvojer, så berørte affaldskunder på den måde kunne komme af med ophobet affald. Københavns Kommune har i samarbejde med grundejerforeningerne taget initiativ til dette dialogmøde mellem kommune, renovatører og repræsentanter fra grundejerforeningerne. Resumé fra dialogmøde Jens Purup fra Københavns Kommune bød alle velkommen: Dette er vores første dialogmøde med repræsentanter fra grundejerforeningerne om sne, is og affaldsindsamling, og vi er rigtig glade for, at alle har taget positivt imod invitationen. De sidste to vintre har været usædvanlige for alle, og det er tydeligt, at vi er 3 parter med forskelligt ansvar og handlemuligheder, når vi havner i en så lang vinterperiode præget af sne og is. I forbindelse med affaldsudbuddet har Københavns Kommune lagt vægt på, at affaldsindsamlingen sker med høj kvalitet og under ordentlige arbejdsmiljøforhold. Kommunen er kunder på bl.a. grundejernes vegne, og arbejder målrettet på at sikre de bedste løsninger og stiller høje krav til renovatørerne, der indsamler affaldet. Foto: Jan Mørch Der er ingen tvivl om, at skraldemændene har stor interesse i at få indsamlet affaldet som planlagt, da der ikke er nogen gevinst ved at undlade tværtimod er det hårdt, når alt det ophobede affald skal fjernes, så snart forholdene igen tillader det. Det bedste vil være, hvis vi kan hjælpes ad med at undgå, at der overhovedet kommer til at ligge sne og is på de kørebaner og stier, som er skraldemandens arbejdsplads. I dag vil vi se fremad og inspirere hinanden til at se på nye og bedre løsninger, så situationen fra de to sidste vintre kan undgås, og vi kan tage ved lære af vores fælles erfaring. Snerydning På private fællesveje er det grundejerne selv, der står for snerydningen, men der er problemer på rigtig mange veje. Det er meget individuelt, hvilke aftaler, der er i de forskellige grundejerforeninger i forhold til snerydning m.v. Nogle grundejerforeninger har en aftale med en entreprenør, mens det hos andre grundejerforeninger er op til den enkelte grundejer at sørge for snerydning og saltning/grusning ud til vejens midte. Når sneen først ligger i store bunker langs fortovskanten, så giver parkerede biler fra pendlere eller beboere langs med snevolde også problemer: 6

7 Vejbredden begrænses, og den reelle passage er på mange private veje så smal, at knapt nok en personbil - og slet ikke en skraldebil - kan passere. selv skal fjerne alt ophobet affald, når forholdene igen er til det Vi fik gjort kål på et par misforståelser om skraldebiler og skraldemænd med hjælp fra renovatørerne: Der tømmes i andre kommuner, selvom det er snevinter. Ja, i de kommuner, hvor det er politisk besluttet, at der udføres kommunal snerydning af private veje. Skraldebilerne kræver i dag en større vejbredde. -Nej, bredden på de nye skraldebiler er den samme som tidligere. Gode ideer til grundejere: Sørg for at have aftaler om snerydning i jeres grundejerforening hvem der gør hvad osv. Skraldebilerne bruger ikke vinterdæk -Nej, de kører med helårsdæk, og det er ikke dækkene, men derimod bilens vægt, den glatte vej og start/stop, som gør, at bilen skrider. Pigdæk er ikke lovlige. Nabohjælp. Aftal med naboen, om der er brug for en hånd til snerydning eller til at køre beholderen frem til tømning Drop snevolden langs kantstenen smid sneen ind i haverne i stedet for Fra en plads/hjørne, som I snerydder, Skraldemændene har ikke vintersko/tøj kan affaldet hentes husk at sætte Jo, alle skraldemænd får udleveret beholderen frem på tømmedagen inden velegnet arbejdstøj og sikkerhedssko, kl. 07 og tilbage igen efter tømning. der passer til årstiderne efter regler fra Arbejdstilsynet. Skraldekonvojen er en nødløsning, når sne og is er overalt opsamlingsskraldemændene kommer let over det! stederne placeres nær kvartererne og i -Nej, der er ingen gevinst ved at udsatte områder. udsætte tømningen, da skraldemanden Fra dialogmødet i mødelokale Gråbrødre Torv Fotos: Jan Mørch 7 Tak for godt og konstruktivt møde Københavns Kommune takker grundejerforeningsrepræsentanterne for et godt møde og for de gode ideer. Alle er enige om, at det er rigtig godt og konstruktivt for alle parter at mødes på den måde. Grundejernes snerydning omfatter: At rydde sne/is væk og gruse eller salte på mindst halvdelen af kørebanen ud for din ejendom, samt i en bane ind gennem port eller havelåge og frem til affaldsbeholderne. At den ryddede bane skal være mindst en meter bred. At banen skal gennembryde eventuel snevold langs kantsten/cykelsti/ kørebane. At der ikke er sne- eller isglat på standpladsen, hvor affaldet er placeret. At vejbredden ikke mindskes af fx snevolde og parkerede biler, som kan hindre gennemkørseler du i tvivl om dit ansvar, så tjek reglerne for snerydning på og

8 Betalingsring med boomerang effekt! Af Jakob Hougaard, medlem af BR (soc.dem.) I valgkampen blev spørgsmålet om den såkaldte betalingsring, hvor man betaler en afgift for at køre ind i byen, hurtigt et varmt emne. Selv om det i flere år har været socialdemokraternes ønske at få gjort noget ved den hastigt stigende trafik på de københavnske indfaldsveje, så faldt forslaget om betalingsringen til jorden hos vælgerne. Selv om forslaget for et år siden nød bred folkelig opbakning blandt københavnerne, så ser det meget anderledes ud nu. Desværre blev en tidligere skitse af placeringen lagt på bordet i valgkampens hede, og i en valgkamp er der ikke ret mange muligheder for at nuancere det, når først skaden er sket. I det omtalte skitseforslag lå ringen langs S-ringbanen, og det ville bl.a. skære Valby midt over, mens Vanløse ville havne på ydersiden af ringen med risiko for øget trafik langs Ring 2. I stedet for at diskutere om betalingsringen skulle have heddet noget andet, så mener jeg, at opgaven fremover bliver at fokusere på flere ting. For det første, at placeringen skal være i orden, og at København og Borgerrepræsentationens partier har en vigtig opgave i at gå i dialog med regeringen om dette. Det ville være mere oplagt, at betalingsringen gik langs kommunegrænsen, og nogle har faktisk foreslået, at Ring 3 (i modsætning til Ring 2) kunne være en "naturlig" omfartsring for den trafik, som ikke lige skal ind i byen. En motorvej er i forvejen er lavet til netop denne trafikbelastning. For det andet skal der være fokus på, hvad forslaget rent faktisk vil betyde for miljø og trafikforhold. I London og Stockholm faldt trafikken inden for ringen med 20 %. Det ville i københavnske forhold resultere i en ganske betydeligt lettere afvikling af trafikken med hurtigere trafik til og fra arbejde samt sundere miljø. Der er ikke lagt andre forslag på bordet pt, som rent faktisk ville give en tilsvarende effekt. Naturligvis skal spørgsmålet om provenuet også afklares, og regeringen har allerede spillet ud med, at der skal flere penge til den offentlige trafik. Det er glimrende. Men det vil også være klogt og rigtigt, at de, der skal betale regningen (altså bilisterne), også får en fordel ud af det. Her har København spillet ud med, at den langsgående havnetunnel ville være en nødvendig trafikal investering, så Ring 3 rent faktisk også blev en hel ring rundt om hovedstaden. Endelig mener jeg, at man skal begynde at drøfte, hvad det videre perspektiv er for betalingsringen. Hvad skal være næste skridt? I mine øjne er betalingsringen en midlertidig foranstaltning, som ikke på længere sigt er svaret på de trafikale udfordringer. Vi skal arbejde i retning af intelligente kørselsafgifter, som en skønne dag ville kunne indføres via GPS systemer. Som nyt medlem af Teknik- og Miljøudvalget ser jeg frem til at tage debatten også i Vanløse, som har en naturlig interesse i emnet, dels fordi vi har de store indfaldsveje, dels fordi det hidtidige forslag vil placere Vanløse på ringens yderside. Foto: Jan Mørch De politiske medlemmer... Borgmester Ayfer Baykal F A A A F Lars Weiss Jakob Hougaard Lise Thorsen Signe Goldmann 8

9 Teknik- & Miljøforvaltningen: Brugerforum for husholdningsaffald ( ) Indstilling og beslutning Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender 1. at der etableres et Brugerforum for husholdningsaffald med repræsentanterfra grundejere, boligselskaber, andelsboligforeninger og lejerorganisationer, som var repræsenteret i R98 s nu nedlagte repræsentantskab. Problemstilling I forbindelse med forhandlingerne om aftalen om ophør af R98 s koncession blev det drøftet, om aftalen skulle indeholde en bestemmelse, der forpligter kommunen til at lave et forpligtende brugerpanel, når koncessionen ophører. Dette afviste kommunerne, men der blev i aftalen indsat en formulering om, at kommunerne forholder sig positivt til forslag om, at R98 opretholdes som et selvstændigt og uafhængigt forum for drøftelse af bruger- og borgerinteresser i relation til affaldsbehandling og bortskaffelse i kommunerne, og at de organisationer og interessegrupper, der i dag er repræsenteret i bestyrelsen, fortsat er repræsenteret.. (ophørsaftalen 7.1.1). R98 s formand har på vegne af organisationerne og interessegrupperne i R98 s bestyrelse anmodet Teknik- og Miljøborgmesteren om, at der etableres et selvstændigt brugerforum, efter at R98 s repræsentantskab ved møde den 18. maj 2011 nedlagde sig selv. Løsning Forvaltningen indstiller, at der etableres et brugerforum for husholdningsaffald, som har til formål at fremme dialog og information til grundejere om affaldsordninger, økonomi/gebyrer, ordninger og drift. Brugerforum skal ikke have nogen besluttende eller bestemmende indflydelse på affaldssystemet i København, men forvaltningen forpligter sig til i en åben dialog at fremlægge relevante oplysninger om økonomi, ordninger, drift mv. Brugerforummet etableres for de primære interessenter i forhold til affaldshåndteringen og betalingen heraf. Det er de foreninger og interessegrupper, der var repræsenteret i R98 s repræsentantskab suppleret med repræsentanter fra andelsboligforeningerne, som ikke har været selvstændigt repræsenteret. Det vil sige: Københavns Grundejerforening, boligselskabernes landsforeninger, Andelsboligforeningernes Landsorganisation og Lejerforeninger (LLO) Disse organisationer repræsenterer grundejerne af de ca etage-boliger og villa- og rækkehuse i kommunen samt andelsboligforeninger og lejerorganisationer. Organisationerne skal ikke foretage noget valg til Brugerforum, sådan som det er sket tidligere til R98 s repræsentantskab, da det ikke skal være en besluttende forsamling. Forvaltningen indkalder organisationerne til et årligt møde inden udgangen af maj måned første gang i Der vil kunne afholdes møder i Brugerforum ud over de årlige møder efter aftale f.eks. for at informere Brugerforums medlemmer om nye ændringer af affaldsordningerne, vinterberedskab mv. Forvaltningen vil foreslå, at de deltagende organisationer i Brugerforum skal indgå i hørings- og referencegrupper f.eks. i forbindelse med kommunens affaldsplanlægning, indsamlingsforsøg mv. Selve formen for møderne mv. aftales nærmere med organisationerne. Det bemærkes, at Brugerforum ikke kan betragtes som et særligt udvalg, som kommunalbestyrelsen kan nedsætte i medfør af den kommunale styrelseslov ( 17, stk. 4) til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner. For disse udvalg skal kommunalbestyrelsen bestemme sammensætningen og fastsætte regler for udvalgets sammensætning. Styrelsesloven udelukker ikke, at kommunen herunder forvaltningerne nedsætter udvalg, arbejdsgrupper o.l. med henblik på udveksling af oplysninger og synspunkter, som forvaltningen vil kunne anvende i opgaveløsningen. Økonomi Omkostningerne til Brugerforum vil være begrænset til mødeindkaldelser, mødeforplejning og diverse materialer. Der er ikke tale om en fast udpegning til Brugerforum, og der udbetales ikke diæter eller honorarer. Brugerforum er en informationsaktivitet og kan finansieres af affaldsgebyret (jf. Miljøbeskyttelseslovens 48). Forvaltningen forventer ikke, at omkostningerne vil overstige kr. årligt. Videre proces Når indstillingen er godkendt, vil forvaltningen tage kontakt til organisationerne med henblik på et møde med deres repræsentanter for at aftale det videre forløb, den konkrete dagsorden for disse møder, og hvornår det første møde skal afholdes. Hjalte Aaberg /Charlotte Korsgaard Beslutning Skriftlig votering i Teknik- og Miljøudvalget onsdag den 7. sept mandag den 12. sept. 2011, kl Afstemningen: Indstillingen blev godkendt med 10 stemmer for, 1 imod og 0 undlod at stemme. Socialdemokratiet, Radikale, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Venstre og Enhedlisten stemte for. Imod stemte Konservative. -af Teknik- & Miljøudvalget F Ø C B I O Iben Wiene Rathje Morten Kabell Jakob Næsager Bo Normander Lars Berg Dueholm Karin Storgaard 9

10 Så spøger vejbelysningen igen i København! De sølle få millioner, kommunen kan hente på overdragelse af udgifterne for vejbelysningen til de tilstødende grundejere, kan da ikke alene være motivet for overvejelserne! Teknik- & Miljøforvaltningen: Belysningen på de private fællesveje ( ) Udgiften til drift og vedligeholdelse af vejbelysningen på de private fællesveje er siden den 1. april 1962 blevet betalt af Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen skal på baggrund af ny lovgivning på privatvejsområdet tage stilling til, om udgiften skal overgå til de private grundejere. Indstilling og beslutning Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at udgiften til drift og vedligeholdelse af vejbelysningen på de private fællesveje overgår til de tilgrænsende grundejere. Problemstilling Københavns Kommune har siden 1962 afholdt udgifterne til vedligeholdelse og fornyelse af lamper på de private fællesveje, som er beliggende i kommunen. Den 16. august 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at rette henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at afklare lovligheden af kommunens praksis på drift af gadebelysning på private fællesveje. Ministeriet svarede, at der inden for rammerne af kommunalfuldmagten på visse betingelser er mulighed for, at kommunen kan afholde udgifterne til drift af gadebelysning på de private fællesveje, og at den kommende revision af privatvejsloven vil indeholde en direkte hjemmel til dette. Den 16. december 2010 vedtog Folketinget en ny privatvejslov, der for størstedelens vedkommende træder i kraft den 1. januar Der er især to forhold, der politisk skal tages stilling til. Det ene vedrører trafiktællinger og vurdering af overtagelse af private fællesveje (se særskilt punkt på dagsorden). Det andet vedrører spørgsmålet om eventuel overdragelse af vejbelysningen til de private grundejere. Efter den nye privatvejslovs 59 er det som i den nuværende lov udgangspunktet, at de tilgrænsende grundejere selv skal betale for vejbelysningen. Dette udgangspunkt gælder i princippet, uanset om grundejerne selv har valgt, at den private fællesvej skal være belyst, eller om kommunalbestyrelsen har besluttet det. Kommunalbestyrelsen kan dog med hjemmel i 59, stk. 5, i den nye privatvejslov beslutte, at kommunen afholder udgifter til vejbelysning på private fællesveje. Dette kan ske, hvis almene offentlige hensyn taler derfor. Det kræver derfor, at almene offentlige hensyn efter en konkret vurdering af forholdene på vejen taler for en sådan løsning. Forvaltningen har på baggrund af kendskabet til forholdene på de pågældende veje foretaget en sådan vurdering bistået af advokatfirmaet Horten. Vurderingen viser, at der er behov for belysning på alle private fællesveje i København, og at der således er almene offentlige hensyn til stede, som betyder, at kommunen kan vælge at afholde belysningsudgifterne på de private fællesveje. Dette betyder dog ikke at kommunen i medfør af 59, stk. 5 er forpligtet til at afholde udgifterne. Borgerrepræsentationen skal på den baggrund tage stilling til, om kommunen skal overdrage betalingen for belysning på de private fællesveje til de tilgrænsende grundejere, eller om kommunen fortsat skal afholde udgifterne med henvisning til almene offentlige hensyn og den mulighed, kommunen i givet fald fortsat har for at afholde udgifterne, jf. 59, stk. 5. Løsning Forvaltningen indstiller, at udgiften til drift og vedligeholdelse af vejbelysningen på de private fællesveje overgår til de tilgrænsende grundejere (model 1). Alternativt kan Borgerrepræsentationen vælge at udgiften til drift og vedligehold af vejbelysningen på de private fælleveje forbliver som en kommunal ydelse (model 2). Forvaltningen anbefaler model 1. For det første, fordi, det er det bærende princip i privatvejsloven. For det andet, fordi det er den økonomisk mest attraktive model for kommunen. For det tredje, fordi den nye administration i forhold til trafiksanering eller overdragelse af private fællesveje (se særskilt indstilling) principielt vil indebære, at den almene færdsel primært vil foregå på offentlige veje. Økonomi Udgifter til gennemførelse af overdragelse andrager henholdsvis 5,6 mio. kr. i 2012, 3,3 mio. kr. i 2013 samt 1,1 mio. kr. i Den forventede driftsbesparelse til vedligeholdelse og el på de private fællesveje er 10 mio. kr. årligt, som i stedet finansieres af de private grundejere. Grundejere, der ikke er momsregistrerede, skal desuden betale 25 % moms. Med ca berørte grundejere vil de gennemsnitlige udgifter for grundejerne ligge i en størrelsesorden 500 kr. + moms årligt pr. grundejer. Københavns Kommune vil som grundejer få en udgift på ca. 1 mio. kr. til drift og vedligehold, da kommunen ejer grunde, som støder op til 6-7 % af de private fællesveje. 10

11 Den potentielle netto besparelse ved model 1 kan dog blive opvejet af potentielle merudgifter, der udløses af den ny privatvejslov som følge af kravet om overtagelse af private fællesveje, hvor den gennemgående motorkørende trafik ikke med trafikregulering kan nedbringes til at udgøre mindre end 50 pct. Se særskilt indstilling herom. Ved fremtidig udskiftning af belysningsanlæggene, dvs. armaturer, master, kabler m.m., viser beregninger, at de private grundejere får udgifter i størrelsesordenen 200 mio. kr. Ved ca grundejere vil de gennemsnitlige udgifter ligge i størrelsesordenen kr. + moms pr. grundejer. Desuden vil kommunen som grundejer få udgifter i størrelsesordenen mio. kr. Ved model 2 vil Københavns Kommune skulle afholde hele udgiften til fremtidig udskiftning. Videre proces Forvaltningen vil iværksætte processen for overdragelse af belysningsudgifterne til de tilgrænsende grundejere på de private fællesveje. Overdragelsen af betalingen for belysning forventes først at kunne ske i perioden 2013 til 2015 på grund af formelle krav til høringsprocessen. Teknik- og Miljøudvalget traf den 27. april 2011 en beslutning om at afsætte 55 mio. kr. til udskiftning af kviksølvsarmaturer i hele kommunen på grund af skærpede energi- og miljøkrav fra EU. Forvaltningen vil udskifte kviksølvsarmaturer på de private fællesveje, som udgør ca. 30 mio. kr. af de 55 mio. kr., inden betalingsforpligtelsen på de private fællesveje overdrages til grundejerne. Hjalte Aaberg /Niels Tørsløv Der er flere interessante bilag til sagen, som kan findes på: PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/ Teknik-OgMiljoeudvalget/ /6f03f4aa-b26d-4a64-86a0- e702cc6f223d/af92d9e3-89e df a7776e.aspx Bilag vedrørende de to modeller Bilag 4 - Beskrivelse af indstillingsmodel og alternativ model Grundejerfinansieret - model 1 (forvaltningens anbefaling) Efter forvaltningens vurdering kan der argumenteres for, at udgifterne til vejbelysningen vil kunne overdrages til de private grundejere på et betydeligt antal private fællesveje i kommunen i overensstemmelse med den nye privatvejslovs 59. Der vil dog efter forvaltningens vurdering også være et antal private fællesveje, hvor kommunen i et mindre omfang vil kunne være nødt til at stille særlige krav om belysning af hensyn til den almene færdsel på vejen, og hvor kommunen derfor i medfør af privatvejslovens 59, stk. 4, vil skulle betale en forholdsmæssig andel af udgifterne. Hvis belysningsudgifterne skal overdrages til grundejerne, skal der foretages en samlet og konkret vurdering af vejnettet. Dette vil indebære, at der skal nedsættes et projektsekretariat, der skal gennemgå vejene grupperet, stå for at lave konkrete vurderinger af belysningsbehovet, belysningsplaner, partshøringer og overdragelser til grundejerne. Det vurderes, at der kun i mindre omfang vil være særlige krav til belysning af hensyn til den almene færdsel. I de få tilfælde, hvor dette er tilfældet, skal det overvejes om vejene skal overtages som offentlige veje, jf. også den nye bestemmelse i privatvejslovens 58, stk. 1. Grundejerne vil i tilfælde af, at kommunen ikke længere afholder udgifterne til belysning af de private fællesveje, også skulle afholde udgifter til nye belysningsanlæg. Offentlig finansieret - model 2 Der er nu foretaget en vurdering af forholdene på de enkelte veje, og det er godtgjort, at kommunens betaling af udgifterne kan begrundes i at almene offentlige hensyn taler for, at kommunen kan afholde udgifterne. Der er således efter den nu foretagne konkrete vurdering af de enkelte veje forvaltningens vurdering, at kommunen kan fortsætte sin praksis som hidtil og betale udgifterne til vejbelysningen på de private fællesveje, jf. privatvejsloven 59 stk. 5 og/eller kommunalfuldmagten. Samlet vurdering Forvaltningen anbefaler den grundejerfinansierede model, da der kan tilvejebringes en driftsbesparelse på omkring 10 mio. kr. årligt. Efter udskiftning af vejbelysningsanlæggene vil den årlige driftsbesparelse dog være omkring 7 mio.kr. årligt Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Jane Snog Forvaltningen vurderer i øvrigt, at det bør være det bærende princip, at grundejerne skal betale for udgifterne på de private fællesveje. Det er derfor et rigtigt tidspunkt at ændre den hidtidige praksis, og overdrage udgiften til drift og vedligeholdelse af vejbelysningen til de tilgrænsende grundejere. Fordele og ulemper Fordele ved grundejerfinansieret model 1 Økonomisk nettobesparelse stigende op til ca. 10 mio. kr. i (Forventes reduceret til 7 mio. kr. efter udskiftning) Kommunen får ikke udgiften til udskiftning af vejbelysningsanlæg. Ulemper ved grundejerfinansieret model 1 Varsling til grundejerne i mindst 12 måneder og høringsfrist på 4 uger ved de enkelte afgørelser Forvaltningen skal træffe afgørelse om, hvad den enkelte grundejer fremover skal betale og dermed øgede administrationsudgifter Udarbejde belysningsplan for kortlægning af hensigtsmæssig overdragelse samt behov for udskiftning Etablering af projektsekretariat Borgerne vil få udgift på udskiftning af vejbelysningsanlæg Fordele ved offentlig finansieret model 2 Fortsættelse af hidtidige praksis Ingen øgede løbende administrationsudgifter Ulemper ved offentlig finansieret model 2 11 mio. kr. i årlige driftsudgifter. (Der forventes reduceret til ca. 8 mio. kr. efter udskiftning). Kommunen får udgift ved etablering af nye vejbelysningsanlæg, herunder opsætning af nye master 11

12 Slå koldt vand i blodet - med gadebelysningen! Samtlige partier i Borgerrepræsentationen var sidste år enige om, at det ville være urimeligt at belemre grundejerne med udgiften til gadebelysningen. Af Erik Honoré Formand for Vanløse Grundejersammenslutning Så spøger tanken om overdragelse af udgiften på gadebelysningen til grundejerne igen. Ud af de private fællesveje i København er der mange veje man ikke med god samvittighed kan kalde private. Byen vokser, og sidevejene inddrages direkte i den offentlige trafikplanlægning pga. det øgede trafikpres og behovet for p-pladser. Omkring serviceområderne, hvor man gerne vil bygge tæt og højt og fravige reglen om det påkrævede antal p- pladser pr. m2 byggeri, henviser man i kommunalplanerne beboerne til, at parkere på de private fællesveje i stedet. Det samme sker, når der nedlægges p- pladser på de offentlige veje. Begrebet private fællesveje tjener efterhånden kun til at fastholde grundejerne på vedligeholdelses-udgifterne og andre lyse idéer. I den indstilling, der ligger fra Teknikog Miljøforvaltningen, tages der da også højde for, at der visse steder skal betales helt eller delvist af kommunen. Med det ringe udbytte, man får ved at privatisere gadebelysningen, virker det absurd med de forholdsvis store administrastionsudgifter. Man får da også en fæl mistanke om, at denne administration er en forløber for andre udgifter til grundejerne. Og skal de nye præciseringer i privatvejsloven nu tages i brug med trafiktællinger osv. for at skille dem, der skal betale, fra dem der slipper? Bare rolig - politikerne er imod Heldigvis har de politiske partier i BR på Københavns Rådhus den holdning, at det vil være urimeligt at påføre grundejerne udgiften til gadebelysningen. Det var ihvertfald det, der blev givet udtryk for ved det store møde i Prøvehallen i Valby i oktober Skulle det være glemt, bringes herved referatet fra mødet, gengivet i bladet grundejeren.dk i november Fra mødet om gadebelysningen i Prøvehallen i Valby i 2010 Grundejeren.dk s formand, H. J. Lykkeboe, causerede i sin velkomst over privatvejslovens rummelige fortolkninger og den noget diffuse definition på de private fællesveje. Endvidere sagde han bl.a. "Grundejerne betaler, som alle andre til vedligeholdelsen af de offentlige veje over skatten, men betaler samtidig - af allerede beskattede midler den fulde udgift på vedligeholdelsen af fællesvejene. Nu vil man så også på samme måde have os til at betale gadebelysningens drift og etablering, hvilket da må betegnes som noget af en særskat." Lykkeboe gav ordet til næstformand Birgit Philipp, der var aftenens facilitator. Hun havde svært ved at skjule sin forargelse over vores ringe rettigheder i forhold til pligterne. "Når vi accepterer alle disse urimeligheder og på det sidste også denne "lyse idé" må grundejerne virkelig føle sig som "nyttige idioter", sagde Birgit Philipp og gav panelets fire politikere ordet for en fem minutters præsentation. "Det er ikke politikerne på rådhuset der fået den lyse idé, men Statsforvaltningen Syddanmark, der har vurderet, at kommunernes betaling af gadebelysningen er ulovlig", startede Lars Weiss, Socialdemokratiet. "Tværtimod var alle de politiske partier i Københavns Kommune enige om, at det ville være urimeligt at belemre grundejerne med denne udgift. Forhåbentlig har vi fået lukket trolden ned i æsken igen. Men forvaltningen er når der sås tvivl om lovligheden ved den kommunale betaling forpligtiget til at forberede en overdragelse til grundejerne. Fra mødet om gadebelysningen i 2010 "Det virker underligt, at en udtalelse fra Statsforvaltningen Syddanmark pludselig skal blive gældende regler, som alle landets kommuner skal rette sig efter," kommenterede Jacob Næsager, "og at de konservatives trafikordfører i folketinget Henriette Kjær og Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen netop har fremsat et forslag i folketinget, der skal lovliggøre kommunernes betaling af gadebelysningen på de private fællesveje, har forhåbentlig lukket den sag. Lars Berg Dueholm fra Venstre var helt enig. "Jeg håber, at det fremsatte forslag i folketinget kan stoppe denne alt for dyre og bureaukratiske overdragelse af gadebelysningen. Det skulle gerne være billigere at være grundejer i København og ikke dyrere, så den sag er forhåbentlig lagt i graven." Hermed kan det konstateres, at der blandt de københavnske politikere er stor enighed om at lade kommunen finansiere gadebelysningen. Vi kan måske på den baggrund håbe, at folketingets politikere vil indtage samme holdning. "Kommunerne mangler penge, og der udfoldes mange bestræbelser på at få budgetterne til at hænge sammen," sagde Karin Storgard fra Dansk Folkeparti. "Men Statsforvaltningens afgørelse er ikke glasklar, og denne sag har været gennem mange instanser som f. eks. Sundheds- og Indenrigsministeriet. Jeg har derfor udbedt mig alle relevante papirer i sagen, idet der - ud over sagen fra Odense Kommune - også har været lignende sager i andre kommuner som f.eks. Slagelse. Lovgivningen er bestemt ikke udtømmende på området, og vi vil gerne vide mere om sagerne.". 12

13 Har du problemer med kalken i vandet? Hvad kan vi gøre ved kalk i vandet? Vi kender alle de problemer, som kalk i vandet skaber. Det hårde vand gør, at elkedlen piver, opvaskemaskinen skal have citronsyre, og forbruget af shampoo og andre sæber er højt. I Danmark bruger vi grundvand til drikkevand og almindelig husholdning. Når vand siver ned til grundvandet, optager det kalk fra de jordlag, det passerer. Det resulterer i hårdt vand i husholdningen. Der er store forskelle på vandets hårdhed, alt efter hvor i landet man befinder sig. Men vandet i Danmark er relativt kalkholdigt, og i hovedstadsområdet er vandet særdeles hårdt. Kalk i vandet er dyrt for pengepungen og miljøet Der er mange gode grunde til at blødgøre vandet i hjemmet. Hårdt vand indebærer nemlig et større energi- og kemikalieforbrug og er samtidig skadeligt for vores hårde hvidevarer og toiletter. Når kalken sætter sig på indersiden af hvidevarerne, forringer det deres ydeevne og forkorter deres levetid. Og jo mere kalk, der aflejres på indersiden af vandrørene, des mere energi koster det at pumpe vandet gennem dem. Varmtvandsanlæggene bliver i løbet af kort tid dårligere på grund af kalken for hver millimeter kalk på et varmelegeme, skal der bruges 10% mere energi for at opnå samme temperatur. En blødgørelse af vandet vil derfor medføre et mindre energiforbrug - både til husholdningsmaskiner og til varmt vand. Blødere vand er også en gevinst for miljøet i form af mindre forbrug af sæbe og rengøringsmidler samt afkalknings- og afsyringsmidler. Ultralyd knuser kalken - nemmere rengøring og færre kemikalier AMTech Aqua Miljø har mere end 15 års erfaring med at knuse kalken i vandet ved hjælp af ultralyd. Systemet, som de har udviklet, reducerer kalkkrystallernes størrelse med op til 19 gange. Kalkmængden forbliver dermed den samme, men når kalken knuses, og kalkkrystallernes størrelse reduceres, binder de sig ikke til for eksempel fliser, amaturer, varmelegemer mm.. Behandlingen af vandet kan derfor nedsætte forbruget af rengørings- og vaskemidler med op til 40%. De meget mindre kalkkrystaller gør, at kalkbelægningerne er nemme at tørre af på f.eks. armaturer, fliser og klinker. Det behandlede vand vil derudover med tiden fjerne de kalkaflejringer, som allerede har dannet sig i vandrørene. Så udover blødere vand giver systemet også højere tryk og bedre cirkulation. Det behandlede vand vil også gradvist opløse de kalkaflejringer, som findes i brusekabiner og andre steder, der dagligt er i kontakt med vand. Per Mols fra Hellerup, har fået installeret systemet og fortæller Min elkedel har gjort sig selv ren på 2 uger uden eddikesyre eller andet. Udover den synlige effekt af kalk der forsvinder, sparer jeg også på de forskellige midler, jeg bruger til rengøring, vask og opvask med mere. Systemet monteres let uden på vandrøret ved rørets indgang i bygningen. Det består af en impulsklods og en minicomputer, som skal have strøm fra en almindelig stikkontakt. Teknologisk Institut har undersøgt virkningen af ultralyd til nedbrydning af kalken til mindre enheder i vandet, og undersøgelserne har givet positive resultater. Og netop nu har AMTech Aqua Miljø sat yderligere undersøgelser i gang af teknologiens effekt med henblik på at udbrede teknologien yderligere. AMTech Aqua Miljø har eneret og -forhandling på teknologien i Danmark. Du kan læse mere om systemet på 13

14 Husk postkassen! Inden 1. januar skal grundejerne opsætte en postkasse ved vejen. I postvæsnets meddelelse hedder det, at postbudet skal kunne aflevere posten uden at stå af cyklen. Og samtidig skal postkassen sidde inden for ejendommens skel. Det skal da være et akrobatisk postbud, der kan udføre denne manøvre. Med mindre der køres på fortovet. Det sker da i vinterperioden måske, hvor husejerne er mindre aktive i snerydning af vejene, men dog rydder fortovet for sne. Lovlig opsættelse Mange steder - som på billedet - er postkassen opsat ulovligt. Det er den gamle regel om, at hækken skal være plantet inden for skel (iflg. Privatvejsloven). Men de fleste steder er hækken plantet i skellet og/eller breder sig ud over fortovets bagkant. Det har dog været toleret af de kommunale tilsyn, hvis hække og beplantning ikke breder sig yderligere. Her står postkasserne i det hul, der er klippet i en i forvejen velholdt hæk og burde være OK. Men de knap så aktive hækkeklippere slipper nok ikke af sted med en postkasse ude ved fortovsfliserne. Husk snerydningen! Selv om klimaeksperterne har bebudet mere nedbør i vinterperioden kan man da altid - efter hele to snefyldte og froststrenge vintre, oven i købet inden for samme år - håbe på en sæson, hvor Kong Vinter vil være knap så rundhåndet med snemængder og frostgrader. Vi kan på de private fællesveje ikke rydde lige så effektivt som det gøres på de kommunale veje, med mindre vi bruger formuer på snerydningen. Om man har fælles snerydning på vejene eller ikke, påhviler det den enkelte grundejer selv. Og det burde de måske have indskærpet, idet der i den sidste vinter var mange veje, hvor rydning på selve kørebanen overhovedet ikke blev gjort. Husk reglerne fra Arbejdstilsynet! Byg uden bøde! - Grønt arbejde uden rødt kort! Sådan lyder de to slogans i Arbejdstilsynets nye kampagne for at gøre opmærksom på, at alle har forpligtelser, når de bruger udenlandsk arbejdskraft. Den person, der engagerer udenlandske håndværkere, skal sikre sig dokumentation for, at disse er registreret i Registret for Udenlandske Tjeneste-ydere (RUT) ellers risikerer han/hun en bøde på kr., hvis Arbejdstilsynet kommer forbi. Hvis I har spørgsmål til materialet eller har brug for yderligere input, er I velkomne til at kontakte Arbejdstilsynet på Vi har desuden lavet et kampagnesite og en video om emnet. ( Venlig hilsen Arbejdstilsynet 14

15 Har din forening styr på planlægning/finansiering? Der er stadig foreninger, der ikke i tide har tilrettet sine vedtægter eller hævet kontingenter og vejbidrag til noget realistisk. Pludselig står man med store skader - eller et kommunalt påbud om en større vejistandsættelse - og får svære problemer med finansieringen. Grundejerne har spurgt filialdirektør Christian Barrett, Arbejdernes Landsbank i Brønshøj, om en kommentar til forudsætningen for en fornuftig finansiering. Grundejerforeninger skal tænke langsigtet! Sommerens skybrud har ikke blot været hårde ved kældre og haver. Også veje og fællesarealer har måttet holde for. Og inden længe står vinteren for døren. Det koster rundt omkring i Brønshøjs grundejerforeninger, hvor millionbudgetter og vedligeholdelsesplaner ofte kan være en lige vel stor mundfuld. Arbejdernes Landsbank i Brønshøj opfordrer de lokale grundejerforeninger til langsigtet planlægning og til at bruge professionel rådgivning i forbindelse med store beslutninger. Skybrud. Druknede kældre og haver. De sidste mange uger har boligejere i Brønshøj såvel som i resten af København haft travlt med at udbedre de skader, som sommerens voldsomme regnskyl har forårsaget. Og grundejerforeningerne har været på overarbejde med at få overblik over, hvad de store mængder vand betyder for veje og fællesarealer. Også vintrene har de sidste år været mere end sædvanligt hårde ved veje og fortove, og det er desværre nok et scenarie, vi skal til at vænne os til, hvis vi skal tro eksperterne. For mange grundejerforeninger er uforudsete udgifter blevet en tilbagevendende realitet, og det vil kræve langsigtet planlægning og gennemarbejdede budgetter, hvis grundejerforeningerne også i fremtiden skal være i stand til at finansiere reparationer og udbedringer, siger Christian Barrett, filialdirektør i Arbejdernes Landsbank i Brønshøj. Men 15-års-planer, millionbudgetter og finansiering er en stor mundfuld for de fleste, og derfor anbefaler Christian Barrett, at grundejerforeninger allierer sig med professionelle, når de skal lægge de langsigtede planer og tilhørende budgetter. Vi får oftere og oftere henvendelser fra repræsentanter for grundejerforeninger, der har behov for vejledning og finansiering af foreningens projekter. Vi opfordrer altid til, at der indledningsvis udarbejdes en plan og et budget. Her bør det fremgå, hvad der skal laves af reparationer og anlæg både nu og fremadrettet, hvad det rundt regnet kommer til at koste og hvilke midler, de selv har at gøre godt med. Herefter ser vi sammen på eventuelle finansieringsmuligheder og som regel anbefaler vi også, at man opretter en såkaldt vejfond, hvor man løbende sparer op til fremtidige reparationer og uforudsete udgifter, siger Christian Barrett. Formand for Vanløse Grundejersammenslutning, Erik Honoré, har arbejdet med grundejerforeninger i mange år, og han har følgende råd til grundejerforeningerne rundt omkring: Spar op også selvom det måske kræver lidt højere kontingenter, end I er vant til. Hvert år vil man opleve akutte problemer, ting, man ikke lige kunne have forudset, og der kan det betale sig at have tænkt langsigtet og have lagt til side. Det er også lettere at få hjælp til finansiering af sine projekter, hvis foreningens egen kasse ikke er helt tom. Undersøg desuden mulighederne for at slutte jer sammen med andre grundejerforeninger for at få fælles entreprise på større anlægsopgaver og reparationer på fællesarealer som fortove og veje. Der kan være mange penge at spare, siger Erik Honoré, der også er redaktør på grundejeren.dk, hvor der er masser af gode råd og information at hente for grundforeningerne og deres repræsentanter. Gode råd til grundejerforeningen - Læg langsigtede planer - Estimer levetiden for f.eks. en vej - Vær på forkant og spar op - Opret en vejfond, der løbende betales til, og som dækker uforudsete udgifter - Gå sammen med andre grundejerforeninger om større entrepriser - Vær opmærksom på kommende påbud f.eks. fra kommunen - Få professionel hjælp til budgetter - Planlæg finansiering med din bank - Medbring foreningens vedtægter og hæftelsesformer, når du mødes med banken. På den måde får I den mest kvalificerede rådgivning. Christian Barrett, filialdirektør i Arbejdernes Landsbank i Brønshøj. Tlf Grundejerne i Brønshøj, Valby og Vanløse har gennem mange år arbejdet tæt sammen med Arbejdernes Landsbank om forskellige projekter og foreningsrelaterede arrangementer. Seneste fællesarrangement var møderækken Vandveje og vildveje. 15

16 Refusion af omkostninger til vedligeholdelse af private fællesveje Af cand.jur. Birgit Philipp Næstformand i Grundejeren.dk Grundejerforeningen Søndre Hanssted i Valby, som jeg er formand for, og vores naboforening, Nordre Hanssted, indgik i 1966 en privat aftale med Boligselskabet AKB om refusion af vores omkostninger til vedligeholdelse af vores private fællesveje. Begrundelsen herfor var, at AKB ønskede at opføre 55 rækkehusboliger til udlejning på en grund bag ved grundejerforeningerne, hvis private fællesveje ville være de eneste adgangsveje til rækkehusene. Grundejerforeningerne har til sammen 218 medlemmer, og aftalen bestemmer, at AKB skal yde 25% refusion af enhver dokumenteret udgift til vejvedligeholdelse. Maribovej op til S-Ringbanen med AKB s rækkehuse på højre side og plejehjem på venstre side. Igennem årene har der været problemer med at opnå betaling, når vejomkostningerne har ligget højere end normalt, på trods af at grundejerforeningerne i disse tilfælde har varslet disse, så der kunne budgetteres hermed. I 1989 så grundejerforeningerne sig nødsagede til at anlægge et søgsmål mod AKB. I byretsdommen fra 1990 blev det bl.a. slået fast, at en 25% refusion var rimelig. Nordre Hanssted meddelte i slutningen af 2005, at man forudså, at det inden for en 10-års periode ville blive nødvendigt at gennemføre en tilbundsgående vejvedligeholdelse. Søndre Hanssted imødeså dette nogle år efter. Det blev oplyst, at der for hver grundejerforening måtte påregnes totale omkostninger på millioner kroner, og at grundejerforeningerne gennem en vejfond ville foretage en opsparing. Disse oplysninger bevirkede, at AKB i 2010 besluttede at indbringe aftalen af 1966 for Taksationskommissionen. Hjemmelen hertil findes i Privatvejsloven, hvorefter en 20 årig privat aftale kan genvurderes, såfremt man ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse kunne forudse udviklingen. Grundejerforeningerne fik under sagen foretaget en trafikanalyse, som bl.a. viste, at der i gennemsnit for et år pr. dag kørte 159 køretøjer og heraf 4 store lastbiler ud og ind af AKB s område. Det blev oplyst, at én lastbil belaster vejene svarende til personbiler! Taksationskommissionen bestod af en juridisk dommer og to lægdommere. I kendelsen gav den juridiske dommer grundejerforeningerne medhold, men de to lægdommere stemte for AKB. Grundejerforeningerne indbragte sagen for Overtaksationskommissionen, som er ankeinstans. Sagen blev behandlet som for taksationskommissionen. Overtaksationskommissionen bestod af en jurist og fire lægdommere. Her opnåede grundejerforeningerne fuldt medhold, således at aftalen består uændret. Sagsforløbet har kostet grundejerforeningerne store omkostninger, ca. kr i advokatomkostninger, kr til trafikanalyse samt ca til sagkyndige eksperter. AKB har på intet tidspunkt dokumenteret, at aftalen var urimelig, eller at man ikke havde kunnet forudse dens konsekvenser i Man ulejligede sig ikke med at gennemføre en trafikanalyse, så man på forhånd kunne vide, hvordan trafikken var, men man henholdt sig alene til, at da aftalen var over 20 år gammel, havde man ret til at få den prøvet. Denne ret kostede grundejerforeningerne dyrt, men vi er naturligvis tilfredse med sagens udfald. 16

17 Åbent brev til Københavns Kommune Angående bygningshøjder i B1-områderne Når vi køber hus og også efter at vi er flyttet ind, vil vi gerne have en begrænsning af, hvad naboerne kan finde på at udbygge til. Men kommunen ønsker også at kunne planlægge omkring den tilflytningen til storbyen, som accelererer, og da man ikke kan forøge Københavns areal, men ønsker flere skatteydere, må der bygges i højden. Københavns kommuneplan fornys hvert 4. år og har netop har været i høring. Her sættes generelle grænser for ændringer i villaområderne betegnet B1. Kære Københavns Kommune - skal vi virkelig have højhuse i villaområderne? Lys og luft ønskes, men det er svært at opnå for alle. Et boligbyggeri i Ørestaden, tegnet af Bjarke Ingels og præmieret som verdens bedste af arkitekter fra hele kloden, er bygget efter klimahensynet: I boliger skal man have lys, sol og udsyn. Københavns villaområder er berømmede for netop at have lys, sol og udsyn. Det er slut nu; i hvert fald for dem som ligger i omegnen af den glidebane, der er lagt frem af kommunen. Den indebærer at husbyggeri må opføres og ombygges med 25 % lagt til i højden. De små nabohuse på omstående billed vil på et tidspunkt gerne have lys og sol til solceller og passiv solvarme eller måske rives de ned og skal erstattes af et o-energihus, hvad vi har et frisk eksempel på i Brøndhøj. Der er bare et problem: Solen ser de for lidt til, for de ligger i skyggen af et højt nabohuse. Men lidt heldige er de. Var det et dobbelthus med dobbelt længde og den nye højde, de havde som nabo, ville det se rigtig sort ud. At få et overblik over de ændringer, der ligger i det nye udkast til kommuneplan, er ikke helt let for uøvede, men en lille tabel på side 3xx med ændring af et 8-tal til et 10-tal kan få stor betydning for mange Københavnske husejere. Med det kuperede terræn vi bor på i Brønshøj er det også en tilbagevendende udfordring at begrænse nybyggeri, så det ikke stjæler udsyn og udsigt fra beboere i 2. og 3. række. Den opgave bliver med garanti mangedoblet, hvis den tilladte Med venlig hilsen, byggehøjde ændres. Hans Bo Larsen Brønshøj Grundejerforening Sagen er, at i forslaget til kommuneplan 2011 lægges der op til, at det er ok at forhøje sit hus med 2 meter, så er der passende plads til 3 etager. Ikke alle går vel med planer om at smække en ekstra beboelse på huset under et nyt tag på 10 meter, det vil uden tvivl give lang flere nabotvister. Der er bygget og revet ned over flere generationer med det resultat, at der er stor variation i byggestil, tæthed og bebyggelsesgrad. Det har givet spændende villaområder med gode visuelle oplevelser til forskel fra 70-ernes monotome byggestil i forstadskvartererne. Jamen, er det så ikke bare det vi skal: Bygge som folk nu har lyst og med så få begrænsninger som muligt. Det har ikke været politikernes ønske hidtil og heller ikke husejernes. 17

18 Her ledes regnvand ikke i kloak, men genbruges! Toiletskyl og tøjvask foregår med regnvand hos familien Press-Kristensen og Bøgebo, som netop er rykket ind i et nybygget lavenergihus i Brønshøj. Men at spare på grundvandet og skåne kloakkerne koster ekstra og er besværligt. Kald os bare idealister, siger ingeniøren med regnvandsanlæg i baghaven. Først er er der intet usædvanligt at bemæke, men når man trækker ud i toilettet hos familien Bøgebo og Press- Kristensen, følger der nogle sekunders brummen. Lyden kommer fra den pumpe, som får vandet fra en regnvandstank ude i haven til at genopfylde cisternen. Familien bruger regnvand til både WC-skyl og vaskemaskine og bortset fra brummelyden fungerer apparaterne fuldstændig, som de ville gøre, hvis de fik vand fra et forsyningsselskab. Du bliver ikke rig, og det er besværligt. Men du nedsætter dit vandforbrug og skåner kloakkerne. Du gør noget for naturen og hjælper med at spare på det dyrebare grundvand. Sådan opsummerer Kåre Press-Kristensensine hidtidige erfaringer med faskiner og regnvandsanlæg. Han hører til den endnu begrænsede skare af personer, som faktisk følger et af de råd, der er blevet gentaget igen og igen efter sommerens ekstreme regn: Brug regvandet i stedet for at lade det vælte ud i kloakken. Lige nu er Kåre Press-Kristensen og Rikke Bøgebo ved at rykke ind i deres nybyggede hus i Brønshøj sammen med døtrene Agnete og Vera på 6 og 3 år. Det nye hjem har tykke, isolerende vægge og er et moderne lavenergihus. Nede i den jord, som snart skal blive til familiens baghave, befinder der sig et nedsivningsanlæg i form af liter faskine og regnvandstanken, der kan rumme liter vand. Miljø, energi og ressourcer er mine store interesser - både privat og professionelt. Da vi skulle bygge nyt hus, besluttede vi derfor at gøre en ekstra indsats for at nedsætte vores vandforbrug og skåne kloakkerne, siger Kåre Press-Kristensen, som er civilingeniør, ph.d., konsulent på bl.a. DTU, bestyrelsesmedlem i Det Økologiske Råd og aktiv i det miljøfaglige udvalg i Danmarks Naturfredningsforening. Omfattende gravearbejde Når familiens brug af regnvand begrænser sig til WC-skyl, vasketøj og havevanding skyldes det en potentiel risiko for bakterier og infektioner i regnvandet, f. eks. fra fugleklatter. Regnvand egner sig derfor ikke til mad, drikke, opvask eller bade. Ved genbrug af regnvandet, hvor det kan ske uden risiko, sparer familien 25-30% af vandforbruget. Du kan roligt kalde os både idealister og økonomisk dybt uansvarlige, for det er bestemt ikke en løsning, man sparer penge på, fastslår Kåre. Han har regnet ud, at selv med et tilskud til regnvandsanlægget på kr. fra Københavns Energi, vil det tage ca. 17 år, før familiens udgifter har tjent sig ind i form af besparelser på vandregningen. Jeg betaler gerne ekstra for at skåne miljøet, f. eks. ved at vælge økologiske varer, når jeg køber ind. Men hvor det i butikkerne er meget nemt at vælge økologisk, fordi den konventionelle mælk og økomælken står side om side, er det temmelig besværligt at etablere et regnvandsanlæg i haven. Jeg ville ønske, at det var lettere at gå til. At der f.eks. kunne lempes på afstandskravene til matrikelgrænser mod vej, så var der bedre muligheder for at lægge faskiner og regnvandstanke i forhaven. Som det er nu, skal man have store maskiner om i baghaven. I et nyt byggeri som vores går det an, men på en etableret grund skal man måske fjerne både skure, drivhuse, køkkenhaver og træer for at maskinerne kan komme forbi. Og så er der jo ingen garanti for, at man slipper for yderligere gravearbejder. Ingen ved jo, hvor længe sådant et anlæg holder, siger han og kaster et blik på de markante gravemaskinehjulspor, der har pløjet sig gennem den strimmel jord, hvor familien har planlagt at anlægge køkkenhave. Når regnvandsanlæg og faskiner skal om i baghaven, skyldes det en række afstandskrav til beboelse, skel og vej. Ligner mælkekasser Man skal altså ikke lige tro, at man kan løse regnvandsproblemer med et par af de små faskiner fra byggemarkedet, advarer Kåre og trækker lommeregneren frem. Jeg kan kun råde folk til at vælge så stor en faskine som muligt. Hvis man har et tag på 100 kvadrat-meter, og der falder 100 mm regn over få dage, så lander der altså liter vand på taget. Det fylder 10 kubik-meter, påpeger han. Taget på huset i Brønshøj er 200 m 2, og har valgt en faskine i form af 16 m 2 plastikkassetter. Umiddelbart, ligner det bare nogle mælkekasser fra Arla, som får vandet til at sive langsomt ned i jorden, men jeg ville aldrig eksperiimentere med at lave et selv. 18

19 Man skal vælge et standardanlæg, der er fremstillet til formålet, og få det installeret professionelt, råder Kåre. Faskinen er regnvandets sidste station, før det siver ned i jorden og bliver til nyr grundvand. Når regnen falder på taget, løber det via tagrender og nedløbsrør ned i jorden, gennem et filter og ned i den kugleformede regnvandstank. Falder der mere regn end de liter, som tanken kan kapere, ledes vandet via et overløb til faskinen. Der er også omfangsdræn omkring huset i Brønshøj, men det er mest som en en ekstra sikring mod ekstremt våde tilstande på grunden - Kåre regner ikke umiddelbart med, at omfangsdrænet kommer til at bidrage med mange liter vand til faskinen. Imødekommenhed og interesse Efter en sjaskvåd sommer er det svært at forestille sig mangel på regnvand til WC-skyl og vasketøj. Men anlægget tager også højde for langvarige tørkeperioder og bundfrosne isvintre. Hvis der ikke er vand nok i regnvandstanken, tilføres der automatisk vand fra forsyningsselskabet. Det sker i en særlig buffertank mellem regnvandstanken og toilet/vaskemaskine, som er udstyret med adskillige tilbageløbsventiler. Sammenblandet regnvand og brugsvand må aldrig løbe tilbage og blandes med det rene brugsvand fra forsyningsselskabet. Kåre Press-Kristensen understreger, at han er ovenud tilfreds med den imødekommenhed og interesse, han har mødt hos medarbejdene i kommunen, som skal give tilladelse til nedsivningsanlægget, og Københavns Energi, som har givet gode råd og tilbagebetalt kr. af husstandens kloaktilslutningsbidrag, fordi alt regnvand fra husets tag, omfangsdræn og carport er tilsluttet anlægget i haven og ikke den offentlige kloak. Men jeg forstår godt, hvis folk er skeptiske og tøver med at kaste sig ud i anlæg som vores. Jeg ville ønske, at det var meget lettere at gå til. Indlægget er en del af en større artikel af Helle Sindal i Politikens Lørdagsliv d under temaet: Spar på energien. Foto: Kåre Press-Kristensen 16 Hele regnvandsanlægget Vaskemaskine Toilet Buffertank Regn på taget løber via nedløbsrør ned i jorden, gennem et filter og ind i regnvandstanken med plads til liter. En pumpe i huset sørger for regnvand til toilet og vaskemaskine. Efter brug ledes vandet ud til den offentlige spildevandskloak. Overløb Offentligt spildevand Grovfilter Regnvandstank Faskine Kåre Press-Kristensen - der har skrevet i grundejeren.dk tidligere - er blandt meget andet også involveret i Miljøarbejdet i Vanløse, hvor han har boet og i Brønshøj, hvor han nu er flyttet til. Han er medlem af Vanløse Lokaludvalg og involveret i projektet hos GF Katrinedal, hvor 27 grundejere forsøger sig med et fælles projekt for regnvandsafledning. 19

20 Københavns Politi sætter yderligere fokus på indbrud Bekæmpelse af indbrud i privat beboelse har igennem flere år været et fokusområde for Københavns Politi. Nu sættes der ekstra ind overfor indbrudskriminaliteten. Foto: Jan Mørch Grundejeren.dk, Sekretariatet, Vendersgade 22, 1363 København K. Pressemeddelelse fra Københavns Politi torsdag d. 27. oktober 2011 Politiets aktion sker over en bred front med fokus på en lang række områder. Der gennemføres mere synlige tiltag i indbrudsplagede bebyggelser, hvor politipatruljer både uniformeret og civilt politi - vil observere mod de særlig udsatte indbrudsområder. Dernæst stiller politiet helt skarpt på såvel gamle indbrudstyve samt på de personer og grupper, som er i risikogruppen for at lave indbrud. Der er tale om en større politiaktion, hvor der udover en intensiveret patruljering i særlige områder og over for bestemte unge og grupperinger, også sættes ind med en styrket kriminalpræventiv indsats. Således inddrages borgere og beboerforeninger i indbrudsplagede områder med det formål at fremme opmærksomheden mod problemet. Målet er, at borgere og politi i fællesskab skal arbejde tættere sammen for at forhindre indbrud og at sætte yderligere ind med oplysning om, hvordan hjemmet kan sikres mod indbrud. På Københavns Politis hjemmeside kan der læses mere om politiets indsats. Pressen er meget velkommen til at kontakte Københavns Politi for yderligere oplysninger og for aftale om interviews med nogle af politiets nøglepersoner i indsatsen. Ring til Kommunikationsafdelingen eller skriv en mail. Kontaktinformation: Indbrudsindsatsen, Københavns Politi Kommunikationsafdelingen Mail: kbh-presse@politi.dk eller på hverdage mellem kl på telefon