FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening"

Transkript

1 FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1. Indledning og baggrund...6 Kapitel 2. Perspektiver og principper Nuværende praksis Funktionskrav Beregninger Beregningsniveauer Usikkerhed Forvaltning og forslag X-købings funktionspraksis...12 Kapitel 3. Nuværende funktionspraksis Lærebogsmateriale Spildevandskomitéens skrifter Eksempler på dimensioneringspraksis Aalborg Hvidovre Københavns Kommune - Ørestaden Sammenfatning af eksempler CEN-standard: DS/EN (1. udgave, godkendt: ) Forslag til mindste gentagelsesperiode i CEN-standard Svensk anvisning til dimensionering af afløbssystemer, P Definition af kritisk kote Foreslåede svenske krav Forsikringsskader Aalborg undersøgelse af anmeldelser af opstuvning i kældre Sammenfatning...25 Kapitel 4. Funktionskrav Funktionskravenes afgrænsning Valg af serviceniveau Krav til dimensionering Krav til drift Samspillet mellem dimensionering og drift Interessenterne Den enkelte husstand Særlige interessenter De kommunale politikere Kloakforsyningen...31 September

3 Indholdsfortegnelse EU Identifikation af modstridigheder De grundlæggende værdier De etiske principper Opstuvning som værdimål Det statiske/dynamiske værdimål Nuværende service Udnyttelse af den eksisterende kapacitet Optimering Kombineret optimering og minimumskrav Principper og begrænsning for kravfastsættelse Ligelighed Oplyst samtykke Arealanvendelse og krav Kategorier af arealanvendelse Konkret formulering af krav Minimumskrav Skærpede krav Planperiode Kommunikation af funktionsniveau Den enkelte husstand Det offentlige rum Privatøkonomisk kontra samfundsøkonomisk fortolkning Eksempler Sammenfatning af eksempler Privatøkonomisk afvejning...44 Kapitel 5. Beregninger Beregningernes funktion Målsætning Minimumskrav Skærpede krav Optimering Beregninger - præsentation Princip for valg af beregningsniveau De 3 beregningsniveauer Beregningsniveau Beregningsniveau Beregningsniveau Diskussion Anvendelse af beregningsniveauer Anvendelsesområder Kalibrering Det grundliggende princip Målinger Udførelse af kalibrering September

4 Indholdsfortegnelse 5.5 Beregninger og formidling af resultater Opfyldelse af minimumskrav Beregninger i forbindelse med optimering Sikkerhedstillæg Usikkerhed Terminologi Usikkerhedens placering Typen af usikkerhed Usikkerhedens natur Kvantificering af usikkerhed Statistisk usikkerhed Scenarieusikkerhed Brug af sikkerhedsfaktorer Reduktion af usikkerhed Erkendelse af uvidenhed Usikkerhedsanalyse for beregningsniveau Første ordens usikkerhedsanalyse og beregning af sikkerhedsfaktoren s Beregningseksempel Usikkerhedsanalyse for beregningsniveau Monte Carlo simulering og beregning af sikkerhedsfaktoren s Beregningseksempel Valg af sikkerhedsfaktor på tilstrømningen...87 Kapitel 7. Kommunal administrativ praksis Planlægning og udførelse af kommunale afløbssystemer Det planlægningsmæssige hierarki Spildevandsplanen og sammenhæng med øvrige planer Krav til offentliggørelse Krav til afløbssystemet Borgerens tilslutningspligt/ret Afledning af spildevand Regulering af tilstrømningen til kloak Kommunens fastsættelse af funktionskrav Erstatningsansvar ved oversvømmelse Kommunens forpligtelse Grundejerens forpligtelse Tjeklisten Kommunens dokumentation af en ekstrem hændelse Kontrolregel for overskridelse af funktionskrav Analyse af afstrømningshændelsen Sammenfatning af kommunens administrative praksis X-købings funktionspraksis et eksempel September

5 Indholdsfortegnelse 8.1 X-købings afløbssystem Nuværende funktionspraksis Oplandene Plangrundlaget Planlægning af ændring af afløbssystemets funktion Opstilling af funktionskrav Det valgte serviceniveau Usikkerheder Økonomisk konsekvens ved brug af sikkerhedsfaktorer Beregning med sikkerhedsfaktorer Beregningerne Strategi for fornyelse Opfølgning Dokumentation af ekstremhændelse Referencer September

6 Forord Udgiver DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vandhuset Danmarksvej Skanderborg Udgivelsesår 2005 Titel Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Baggrundsrapport for Skrift nr. 27 DANVA vejledning nr. 67 ISBN Distribution Pris Rapporten kan downloades på eller købes på Sekretariatet. Bestillinger sendes til: 200,- kr. eksl. moms September

7 Forord Forord Denne rapport udgør den detaljerede del af et samlet produkt, som omfatter nærværende rapport og et skrift (Skrift 27, IDA Spildevandskomitéen). I rapporten er der redegjort for de forhold, som har motiveret de beslutninger, der ligger til grund for skriftet. Baggrunden for udarbejdelsen af rapporten og skriftet var et behov for at få formuleret en fælles national funktionspraksis for afløbssystemer under regn, som kunne få konsensus inden for området og derved udgøre moderne sædvanlig praksis. Behovet for en fælles national praksis opstod i lyset af en ny CEN-standard DS/EN 752: Drain and sewer systems outside buildings, som skabte en del usikkerhed i branchen. En juridisk undersøgelse i denne forbindelse vurderede, at en fælles dansk praksis, som er fulgt af mange kommuner, vil veje tungere end de standarder af vejledende karakter, der er indeholdt i DS/EN 752. Der er i rapporten lagt vægt på de juridiske aspekter, de forvaltningsmæssige principper og praksis i relation til danske traditioner for planlægning og relation til borgerne, samt de teknisk forvaltningsmæssige forhold, som styrer teknikken. I tilknytning hertil kommer så de teknisk faglige forhold af betydning for vurdering og fastsættelse af funktionskrav. De juridiske forhold har været fremlagt til kommentering på et tidligt tidspunkt, fordi de blev opfattet som rammen for fortolkning af relationen til den CEN-norm, som har foranlediget projektet. Arbejdet er udført i et samarbejde mellem DANVA og Spildevandskomiteen (IDA). PH-consult har været konsulent på opgaven, og advokat Søren Stenderup Jensen (Advokatfirmaet Plesner) har været tilknyttet projektet som juridisk sagkyndig. Der har været afholdt to ERFA-dage med repræsentanter fra kommuner, rådgiverbranchen, universiteter og Miljøstyrelsen for at sikre størst mulig åbenhed omkring projektet og herigennem skabe forudsætninger for en bredt accepteret funktionspraksis. Arbejdet er udført af en arbejdsgruppe, der har bestået af følgende personer: Poul Harremoës, PH-Consult (indtil november 2003) Claus Møller Pedersen, Århus Kommune Anne Laustsen, Århus Kommune Sonia Sørensen, Københavns Energi Bo Laden, Aalborg Kommune Kristian Friis, DANVA s sekretariat Helle Katrine Andersen, DANVA s sekretariat Jens Jørgen Linde, PH-Consult (fra januar 2004) Peter Steen Mikkelsen, Miljø & Ressourcer, DTU (fra januar 2004) Carsten Jakobsen, PH-Consult / Krüger Styregruppen vil gerne takke alle de, som har bidraget til processen. Skanderborg, september 2005 September

8 Kapitel 1: Indledning og baggrund Kapitel 1. Indledning og baggrund Væsentlige funktioner ved afløbssystemer er at undgå oversvømmelser i byer og undgå forurening af recipienter fra afløbssystemets overløb. Det er dog ikke muligt helt at undgå hverken oversvømmelser eller overløb i forbindelse med kraftige regnskyl. Inden for afløbsteknikken er der en lang tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til kraftige regnskyl. Den er opbygget gennem tiderne af de involverede teknikere, og det har medført, at der ikke eksisterer nogen lovmæssige reguleringer inden for området ledningsdimensionering - udelukkende sædvanlig praksis. I dag afgøres enhver tvist om skader, der skyldes opstigende kloakvand, således næsten altid efter culpareglen, dvs. retten afgør i hvert enkelt tilfælde, om der er handlet forsvarligt. Foranlediget af en ny CEN standard DS/EN752: Drain and sewer systems outside buildings, som skabte en del usikkerhed blandt fagfolk, gennemførte DANVA (dengang DANAS) og Spildevandskomitéen(IDA) i 1999 en grundig undersøgelse af de juridiske forhold omkring dette. Den største del af standarden falder godt i tråd med den praksis, som vi i dag anvender i Danmark, men på enkelte punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med danske traditioner. Ved fastsættelsen af hydrauliske dimensioneringskriterier for afløbssystemer er der således væsentlige tilføjelser i forhold til, hvad der er normal praksis i Danmark. Det blev af advokaterne bag den juridiske undersøgelse vurderet, at en fælles europæisk standard i forhold til retspraksis vil blive tillagt stor betydning, hvis mange danske kommuner har valgt at følge den, således at den blev en del af sædvanlig praksis. Omvendt vil en fælles dansk praksis, som er fulgt af mange kommuner, veje tungere end de standarder af vejledende karakter, der er indeholdt i DS/EN 752. Det blev på den baggrund besluttet at formulere og anbefale en ny national funktionspraksis for afløbssystemer under regn, som kan få konsensus inden for området og dermed blive en moderne sædvanlig praksis. Samtidig med dette var der blandt de involverede kommuner og rådgivende ingeniører en erkendelse af, at de tekniske muligheder vi har fået inden for de sidste år både planlægningsmæssigt og anlægsmæssigt har rykket ved traditionen. Derudover er det blevet til en anden og mere kompleks type af opgaver, der skal løses; f.eks. fornyelse af eksisterende systemer eller integration af driften af afløbssystem, renseanlæg og recipient. Udviklingen har medført, at spørgsmålet om, hvorvidt vi har en sædvanlig praksis, kan diskuteres, og det er en situation, fagområdet vanskeligt kan leve med. Målet med projektet var derfor at udarbejde en dokumenteret anbefaling til et rummeligt og fleksibelt dimensioneringskoncept, som beskriver funktionskrav til afløbssystemet, og som kan accepteres af det store flertal af kommuner: en funktionspraksis som dermed kan opnå status som en moderne sædvanlig praksis. September

9 Kapitel 2:Perspektiver og principper. Kapitel 2. Perspektiver og principper 2.1 Nuværende praksis Udgangspunktet for vurdering af funktionskrav har været at identificere den praksis, som hidtil har ligget til grund for projektering af afløbssystemer i Danmark. Det omfatter en redegørelse for gældende praksis, således som den kan beskrives i gamle og nye lærebøger, og i aktuelle artikler eller rapporter om gennemførte projekter (f.eks. projektering af afstrømning i Aalborg, på Amager og i Hvidovre). Indholdet i CEN-normen og den seneste rapport fra Sverige vil blive beskrevet. Desuden redegøres for en undersøgelse af alarmeringer i forbindelse med opstuvninger i Aalborg, samt en redegørelse for oplysninger fra danske forsikringsselskaber, som tyder på, at der er ca skader i Danmark pr. år, som gennemsnitligt giver en erstatning på pr. skade, i alt 100 mill. kr./år for det danske samfund. Opstuvning og skader fra kloakker er et minoritetsproblem af forskellig størrelse. Valg af gentagelsesperiode for opstuvning afhænger af de lokale forhold, f.eks. om der er tale om enkelte huse med kælder, som kun giver anledning til sædvanlig gentagelsesperiode (hvert andet år), eller om der er tale om større områder, som omfatter hele grundejerforeninger, hvor gentagelsesperioden vælges større. Det kan også være afgørende, om der er tale om nyprojektering eller fornyelse af afløbssystemet, hvor tendensen er, at man ved nyprojektering kan fastsætte længere gentagelsesperiode ud fra en økonomisk overvejelse; se Spildevandskomitéens skrift nr Det er erfaringerne fra nuværende praksis og den konstaterede udvikling i metoder og hensyn, som ligger til grund for valget af funktionskrav. 2.2 Funktionskrav Det anses for vigtigt, at de tekniske forhold ikke kun behandles i en snæver teknisk sammenhæng, men ses i lyset af denne større helhed. Derfor indeholder kapitel 4 om funktionskrav, en redegørelse med overordnede perspektiver for de principper, som ligger til grund for fastsættelse af krav. Dette er helt centralt, og udfordrer til stillingtagen til helt afgørende beslutninger, som: Skal det være realiteten: oversvømmelse, frem for et beregningsresultat for fuldtløbende ledning eller opstuvning, som skal danne grundlag for opstillingen af funktionskrav? Dette er besvaret med et klart svar: Det er den faktisk oplevede oversvømmelse, som kommer borgeren ved, ikke en fremmedgørende beregningsteknik. Dette valg har konsekvenser for formulering af kravene og for den rolle, som beregninger vil spille. Hvad er forholdet mellem økonomisk optimering og borgernes krav til funktionen? Dette har ført til den opfattelse, at minimumskrav og økonomisk optimering er kombinerede hensyn. Et minimumskrav opfattes som et ufravigeligt krav. Det September

10 Kapitel 2:Perspektiver og principper. opfattes således som borgerens ret at blive betjent svarende til et givent serviceniveau. En økonomisk optimeringsberegning kan benyttes som begrundelse for at øge serviceniveauet i forhold til minimumskravet. Skal økonomisk optimering foretages som en "samfundsøkonomisk" opstilling (alle omkostninger inddrages, uanset hvem der oplever omkostningen)? I modsætning hertil står en "sektorøkonomisk" opstilling, som kunne opstilles for kloakforsyningen ensidigt, borgeren ensidigt eller forsikringsselskaberne ensidigt. Det er valgt at tage udgangspunkt i en "velfærdsøkonomisk" opstilling for så vidt angår samfundet som helhed, som tilstræber at balancere samfundets samlede omkostninger ved skade samt ved investering og drift; medens det bliver en "privatøkonomisk" opstilling, hvorvidt den enkelte borger ønsker at opnå større højvandsbeskyttelse end foreslået. Hvem er den egentlige beslutningstager? Det er i følge CEN-normen "den relevante myndighed", som i denne sammenhæng og i overensstemmelse med dansk forvaltningspraksis er kommunalbestyrelsen. Denne rapport har ikke retskraft til at fastlægge funktionskravet for den enkelte kommune. Derfor tjener rapporten kun som oplæg til og rationelt grundlag for kommunens egen beslutning. I mangel af en klar udmelding fra den relevante myndighed kunne CEN-normen få retskraft ved retsafgørelser, såfremt denne rapport og det tilhørende skrift ikke fastlagde grundlaget for en dansk praksis. Det er hensigten, at denne rapport/dette skrift skal overtage denne rolle som udtryk for en dansk praksis, der kan henvises til i tvivlstilfælde. I tilknytning hertil redegøres for en række forhold, som sammenkobler de forvaltningsmæssige og tekniske forhold, f. eks. i relation til den enkelte borger i kraft af høringer, baseret på princippet om oplyst samtykke. Disse forhold motiverer desuden, f. eks. stillingtagen til hensyn til en borger, som hidtil ikke har oplevet oversvømmelse, som ved mere effektiv dimensionering i forbindelse med fornyelse pludseligt ser gentagelseshyppigheden reduceret fra noget uproblematisk til f. eks. hvert andet år. Det er alt for hyppigt, at eksperter og specialister, herunder også ingeniører, ser et givent teknisk problem i en meget snæver faglig ramme. Dette kan illustreres med henvisning til CEN-normen, som blot annoncerer en række ret så betydningsfulde tal for gentagelsesperioder (afsnit 3.4), uden anden baggrund end en redegørelse for en række tekniske detaljer, som tilsyneladende er uden betydning for tallene. Tilsvarende kan der refereres til udkastet til den tilsvarende rapport fra Sverige: "P90 Dimensionering av allmänna avloppsledningar", version I denne fastsættes tilsvarende tal i kapitel 3, også uden nogen form for kvalificerende redegørelse for valget. De overordnede principper er af langt større betydning for anvendelsen af rapporten og skriftet end mange af de rent tekniske detaljer. Det har været formålet med denne opstilling at identificere alle interessante forhold af overordnet betydning, som kan have afgørende betydning for fastsættelse og forvaltning af funktionskrav. September

11 Kapitel 2:Perspektiver og principper. De tekniske forhold danner en ramme for fastsættelsen af tekniske krav til funktion, som skal overholdes for, at tingene fungerer i praksis. Rent tekniske betragtninger kan dog ikke fastlægge et serviceniveau, men kan godtgøre, at et valgt niveau kan realiseres inden for rammerne af det teknisk mulige. Det kan vælges at anlægge økonomiske betragtninger ud fra den rimelige forventning, at beslutningstagere lægger stor vægt på økonomiske forhold. Dette er et erklæret hensyn i kommunalfuldmagten og bør derfor indgå i betragtningerne. Det er dog uomtvisteligt, at der også kan tages mere grundlæggende hensyn til den service, som borgerne ydes eller modsvarende politikernes ønske om at yde service over et vist niveau. For disse hensyn og ønsker gælder, at de til syvende og sidst er politisk bestemte, men for sådanne hensyn og ønsker kan der primært anlægges en række etiske betragtninger, som kan ligge til grund for de politiske valg. Mange filosoffer har konstateret, at beslutninger ikke kan træffes på grundlag af kendsgerninger alene, men at der altid indgår holdninger i valget af beslutning. På dette grundlag og på grundlag af eksemplificerende beregninger vil der blive foreslået en konkret gentagelsesperiode for væsentlige omstændigheder. Det er ikke muligt for et udvalg at overskue alle situationer. Såfremt det skete, ville det kunne skabe grundlag for både irrationelle og uøkonomiske krav i situationer, som ikke svarede til de forudsatte. Det vil fremgå klart, at der er meget store variationer fra et opland til et andet. Derfor foreslås minimumskrav, som en basal ret til service for den enkelte borger. Det vil herunder blive dokumenteret gennem beregninger og skadestatistikker, at funktionskravet vedr. oversvømmelse er en mindretalsbeskyttelse af de relativt få husstande, som er udsatte. For alle andre er der meget større sikkerhed mod oversvømmelse. I relationen mellem minimumskrav og økonomisk optimering bliver det afgørende, om samfundet vil beskytte minoriteten uanset omkostning, eller hvor mange penge man vil ofre på en sådan beskyttelse. Dette spørgsmål er en del af den ultimative stillingtagen, som end ikke er berørt i de ovenfor nævnte kilder, CEN-normen og det svenske udkast. Ved opstilling af kravene må der skelnes mellem to omstændigheder, afhængigt af retsforholdene. Kommunen kan kun optimere egne funktionskrav, som ikke omfatter begrænsende foranstaltninger på privat grund. Derfor må der skelnes mellem på den ene side: optimering af det kommunale afløbssystem, og på den anden side: den enkelte borgers optimering af egne forhold, såfremt han ikke ønsker at udsættes for oversvømmelse med de gentagelsesperioder, som vil blive valgt som gældende funktionspraksis. 2.3 Beregninger Det altafgørende princip for fastlæggelse af funktionskrav er, at disse krav baseres på de faktiske forhold; dvs. oversvømmelse som det opleves af de berørte. Den afledte erkendelse er, at beregninger kun er tilnærmelser til virkeligheden, og skal behandles som sådan; en tilnærmelse, som kan være mere eller mindre god. Dette må der tages hensyn til, når det skal sættes i relation til funktionskravet. September

12 Kapitel 2:Perspektiver og principper. På dette grundlag gælder følgende principper: Anvendelse af givne beregningsmetoder kan ikke standardiseres, men skal vælges af kommunen, så det optimalt passer til situationen. Nogle situationer vil kun kræve den simpleste beregningsmetode, som kan give rimelig sikkerhed mod overskridelse af funktionskravet. I modsætning hertil kan vanskelige situationer gøre det berettiget at benytte det mest avancerede, f. eks. den fuldt dynamiske model med tilsvarende modul til beregning af overfladisk afstrømning i tilfælde af opstuvning til terræn. Det er afgørende ikke at fastlåse anvendelsen til en eller flere metoder. Dette vil vanskeliggøre anvendelse af en metode, som er tilpasset til den aktuelle situation, og som vil kunne give den bedste løsning til overholdelse af det vejledende minimumskrav og/eller finde den billigste løsning. Det skal ikke opfattes således, at rapporten/skriftet favoriserer f. eks. specielt simple metoder (den rationelle metode) eller den mest komplicerede (fuldt dynamiske bølge med overfladeafstrømning på terræn i tilfælde af opstuvning). Det må den enkelte kommune suverænt afgøre i forhold til den aktuelle situation. Rapporten skal kun illustrere spektret af beregningsmetoder. Dette sker ved at udvælge tre beregningsniveauer, som eksemplificerer tre principielt forskellige tilgange, som frit kan vælges af kommunen. Det er ikke muligt og heller ikke ønskeligt, om det var muligt at lave, en ståbi eller en opskrift på gennemførelse af beregninger. Der foreligger kvalificerede lærebøger og skrifter fra Spildevandskomitéen m.m., som omhyggeligt redegør for beregningsmetoder. Rapporten/skriftet skal redegøre for principperne på en måde, så de kan anvendes af en kvalificeret afløbstekniker. 2.4 Beregningsniveauer De tre beregningsniveauer vil blive illustreret af relevante eksemplificeringer. Det afgørende er at illustrere det karakteristiske ved hver metode og at illustrere i hvilke tilfælde, det kan anbefales at vælge den ene frem for den anden. Dette valg er i det væsentlige bestemt af problemstillingen og af beregningsmetodens usikkerheder. Beregningsniveau 1: Den simpleste beregningsmetode (den rationelle metode) kan slet ikke beregne opstuvning, kun om vandføringen for en given regn overskrider ledningens kapacitet. Dette er i langt de fleste tilfælde helt uproblematisk, fordi der foreligger generel erfaring for, at der er overskydende sikkerhed mod oversvømmelse, undtagen i særligt udsatte tilfælde (minoritetsproblemet). Beregningsniveau 2: CDS-regn og den dynamiske bølgeberegning er en forenkling af det tredje niveau. I stedet for at regne på en fuld regnserie, hvilket giver omfattende beregninger, har det i praksis vist sig, at en kombination af alle regn i en CDSregn kan give resultater, som er en god tilnærmelse til de resultater, man får ved at regne på en fuld regnserie. På dette grundlag er CDS-regnen indført i Spildevandskomitéens skrift nr. 26 som en anbefalelsesværdig, beregningseffektiv mulighed. Beregningsniveau 3: Den dynamiske bølgeberegning kan beregne oversvømmelse. Denne metode, suppleret med en regnserie, udgør det fagligt højeste beregningsniveau. Denne mulighed står åben, fordi der vil være tilfælde, hvor en sådan September

13 Kapitel 2:Perspektiver og principper. beregning er det eneste sikre grundlag for analyse af et afløbssystem på grund af dets udformning (nedstrøms opstuvning, bassiner, pumpestationer m.m.; se afsnit om beregningsmetoder). Overgangen mellem et rimeligt valg af den ene metode frem for den anden vil blive illustreret, men det vil ikke ændre ved, at det er kommunens privilegium at vælge metode, som bedst passer til den aktuelle opgave. Der er metodevalgfrihed i forhold til aktuelle situationer. På tilsvarende måde skal der være metodevalgfrihed inden for hvert beregningsniveau. Der er mange forskellige synspunkter på, hvordan man bedst tilpasser en model (simpel eller kompliceret) til en given situation. De kan ikke alle sammen beskrives i rapporten/skriftet, og metoderne skal i hvert fald ikke standardiseres. I udlandet kan man finde mange skræmmende eksempler på velmente, men misforståede standardiseringer af metoder, som førte til en faglig forringelse af branchen på lidt længere sigt. Det skyldes, at en sådan standardisering oftest bliver den fagligt laveste fællesnævner, til skade for det faglige niveau i branchen, til skade for optimal tilpasning til aktuelle situationer og desuden direkte forhindrende for faglig ud- vikling. 2.5 Usikkerhed Erkendelse af, at beregninger kun er tilnærmelser og at denne tilnærmelse kan være mere eller mindre god fører til, at det bliver afgørende at forholde sig til de forskellige metoders usikkerhed i den enkelte beregningssituation. I ingeniørnormer er der tradition for at forholde sig det dette ved at indføre sikkerhedsfaktorer eller partialkoefficienter. Når man bygger et hus, forholder man sig til muligheden for, at huset falder sammen. Ved dimensioneringen benyttes metoder, som er behæftet med usikkerhed. Man benytter materialer, hvis egenskaber er behæftet med usikkerhed. Derfor påføres dimensioneringen sådanne sikkerhedsfaktorer eller partialkoefficienter, at der er en rimelig stor sandsynlighed for at konstruktionen ikke falder sammen i sin levetid. Tilsvarende gælder det, at de krav, som opstilles i denne rapport/dette skrift, relaterer sig til den skadevoldende begivenhed (oversvømmelse), på samme måde som konstruktøren forholder sig til, at konstruktionen kan bryde sammen. Derfor er det en logisk konsekvens, at beregninger, som kun er tilnærmelser til virkeligheden, påføres sikkerhedsfaktorer/partialkoefficienter, som med rimelighed sikrer mod, at den lovede gentagelsesperiode for oversvømmelse ikke overskrides. Tilsvarende gælder for de anvendte materialers egenskaber. Der bør tages hensyn til afvigelser i disse egenskaber ved at indføre sikkerhedsfaktorer, som modsvarer disse egenskabers usikkerhed, herunder deres opretholdelse ved vedligehold. Der bør ved enhver beregning foretages et skøn over den forventede usikkerhed, hvormed beregningen tilpasser forholdene i oplandet og simulerer opstuvning i kælder eller til terræn. Beregningsmetoder, som dårligt tilpasser selve opstuvningen, bør tilskrives en større sikkerhedsfaktor end metoder, som i kraft af beregningsprincip kommer tættere på virkeligheden. September

14 Kapitel 2:Perspektiver og principper. Det bør ligeledes belønnes at foretage målinger for at opnå en bedre tilpasning til virkeligheden. Lokal indsats for at tilpasse modellen til den givne situation er den bedste investering i pålidelige forudsigelser af den reelle duelighed af beregningsmetoden. Ukalibrerede metoder og modeller er notorisk upålidelige, trods alskens standardparametre i lærebøger og normerede beregningsbeskrivelser. 2.6 Forvaltning og forslag De teknisk-økonomiske betragtninger sættes sammen med de forvaltningsmæssige i den endelige konklusion med hensyn til anbefaling til funktionskrav. 2.7 X-købings funktionspraksis I det afsluttende kapitel eksemplificeres indholdet af denne rapport ved hjælp af en fiktiv by kaldet X-købing. Der gennemgås overordnet, hvorledes det for 3 konkrete oplande i byen gribes an at nydimensionere og forny i overensstemmelse med de principper, som er opstillet i rapporten. September

15 Kapitel 3: Nuværende funktionspraksis Kapitel 3. Nuværende funktionspraksis Den nuværende, anvendte funktionspraksis oprindelse fortaber sig i forhistorien, som det ikke har været formålet at afdække ved denne lejlighed; men der foreligger let tilgængeligt materiale, som kan danne udgangspunkt for en vurdering af, hvad der er den nuværende praksis, i det omfang en sådan kan fastlægges ud fra en helhedsbetragtning. 3.1 Lærebogsmateriale Dansk Ingeniørforenings kursusberetning "Kloakering", Teknisk Forlag fra 1968 er en fortsættelse af tilsvarende kursusberetninger: "Moderne kloakteknik" fra 1944 og "Kloakteknik" fra Her finder man en bemærkelsesværdigt tidssvarende redegørelse for spildevandsmængder, regnrækker, afløbskoefficienter, hydraulisk modstand, minimumsfald, m.m.; samt en redegørelse for den rationelle metode, afløbsdiagrammetoden og en meget læseværdig kvalitativ beskrivelse af ikke-stationære strømme i afløbsledninger under regn. På side 71 i afsnit om "Regnvandsmængder og regnrækker" findes følgende udsagn: " det er almindeligt at dimensionere kloakledninger - og vel særligt fællessystemer - svarende til n=0,5, hvilket skulle give en overbelastning en gang hvert andet år". I afsnit om "Vandspejlsberegninger" læses følgende: "Eksempelvis dimensioneres et fællessystem ofte ud fra en bestemt regnrække (+ spildevand) svarende til overbelastning en gang hvert andet år, mens regnvandssystemer i separatsystemer dimensioneres ud fra en anden regnrække svarende til overbelastning en gang hvert år. Tankegangen er den, at en overbelastning af et spildevandssystem er mere generende end en overbelastning af et regnvandssystem". Derpå fortsættes med denne perspektivrige bemærkning: "For at få et skøn over den ved dimensionsafrundingen indførte ukendte sikkerhed, vil det være rigtigt at gennemregne systemet, uanset om det er et fællessystem eller et regnvandssystem, med en regnrække svarende til en sjældnere overbelastning". Det skal erindres, at dengang blev vandspejlsberegninger udført i hånden! I lærebogen "Teknisk Hygiejne - Afløbsteknik" fra 1974 står der på side 156: "Almindelig praksis i Danmark er at dimensionere fællessystemer for intensiteter, som nås eller overskrides én gang hvert andet år (n=½, jvf. kapitel 2), og separate regnvandsledninger for n=1, dvs. overskridelse én gang hvert år." I den seneste udgave af samme bog: "Afløbsteknik" fra 2002 står på side under afsnit om "Valg af dimensioneringskriterier" og "Gentagelsesperioder": "Ved dimensionering af afløbssystemer efter regnrækker og den rationelle metode, eller tid-areal metoden, har der været tradition for anvendelse af regnrækken med en gentagelsesperiode på T = 2 år for fællessystemer, og T = 1 år for separatsystemer". Derpå omtales principperne i samfundsøkonomisk optimering som grundlag for valg af optimal gentagelsesperiode. Endelig omtales den nedenfor omtalte CEN-norm, som introducerer gentagelsesperiode for oversvømmelse som et supplement/alternativ til dimensionering baseret på fuldtløbende ledning. I den udstrækning, lærebøger kan benyttes som udgangspunkt for en funktionspraksis, kan det konstateres, at "der har været tradition for anvendelse af regnrækken med en gentagelsesperiode på T = 2 år for fællessystemer, og T = 1 år for separatsystemer". Det er desuden almindeligt erkendt, at det er god praksis at benytte September

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr.

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr. EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune Projektnavn: Spildevandsplan

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.

Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune. Sønderborg Forsyning Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune Revision 1-2015 Udgivelsesdato den 11.09.2015 1 FUNKTIONSPRAKSIS Sønderborg Forsyning

Læs mere

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2005 IDA Spildevandskomiteen Ingeniørforeningen i Danmark - IDA Spildevandskomiteen Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under

Læs mere

Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010

Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010 Det juridiske afsæt Advokat Søren Stenderup Jensen Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010 WWW.PLESNER.COM Disposition

Læs mere

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2005 IDA Spildevandskomiteen Ingeniørforeningen i Danmark - IDA Spildevandskomiteen Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge Svendborg Kommune Spildevandsplan VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Orbicon A/S Rolundvej 23 5260 Odense

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1,

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1, 1 Tillæg nr. 002 Spildevandsplan 2012-2016 Hørsholm Kommune Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1, Tagvand fra AB Opnæsgård og tag- og overfladevand fra 40 omkringliggende 2 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 6 Danmark T +45 448 66 F www.grontmij.dk CVR-nr. 485 Forsyning Vurdering af regnserier. februar Projekt:.747.5 Udarbejdet Kontrolleret : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca :

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.00 Udarbejdet : Marianne Halkjær Kontrolleret : Stefan Sommer og Ole Heick Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

VIBORG KOMMUNE. Grundejerforeningen Møgelkær v. formand Peter Slej Nybo Liseborgvej 98 8800 Viborg

VIBORG KOMMUNE. Grundejerforeningen Møgelkær v. formand Peter Slej Nybo Liseborgvej 98 8800 Viborg . VIBORG KOMMUNE Grundejerforeningen Møgelkær v. formand Peter Slej Nybo Liseborgvej 98 8800 Viborg Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: 87761284 naturogvand@viborg.dk

Læs mere

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Notat Dato: 02. oktober 2013, revision 14. januar 2016 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød Statsforvaltningen Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Øverødvej 2 2840 Holte Redegørelsen er sendt digitalt til Tilsynet Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

NOTAT om afslag til bidrag til betaling for dræning af ejendommen Spangevej 13, 5900 Rudkøbing

NOTAT om afslag til bidrag til betaling for dræning af ejendommen Spangevej 13, 5900 Rudkøbing Læring og Vækst Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 14-09-2015 J. nr. 14/2866 Ref: liem NOTAT om afslag

Læs mere

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

Ballerup Forsyning. Måløvhøj 1/04 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: ANO CRJ Udgave/dato: [0] Ordrenummer: [xxxx] Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 Indkildevej 6C DK-9210

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

Offentliggørelse af regulering af rørlagt vandløb mellem Mosevej og Gl. Århusvej i Viborg

Offentliggørelse af regulering af rørlagt vandløb mellem Mosevej og Gl. Århusvej i Viborg Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg ENERGI VIBORG VAND A/S Att.: Peter Graves Madsen Industrivej 15 8800 Viborg Sendes til: pgm@energiviborg.dk Offentliggørelse af regulering af rørlagt

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Emne: Spildevand betalingsfradrag for vand medgået til produktion DANVA tolkning Modtagere: Spildevandsforsyningsselskaber og øvrige interessenter Udarbejdet

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Tilstanden i landets kloaksystemer

Tilstanden i landets kloaksystemer maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier

Læs mere

Eventuelle spørgsmål, kommentar og bemærkninger til dette tillæg skal rettes til:

Eventuelle spørgsmål, kommentar og bemærkninger til dette tillæg skal rettes til: Tillæg til s spildevandsplan Endelig vedtagelse af tillæg nr. 4 til s spildevandsplan 2004 (gældende spildevandsplan for gl. ) for havekolonierne Skovbrynet, Ålund og Storåen. Procedure for vedtagelse,

Læs mere

Spørgsmål om erstatningsansvar ved oversvømmelse

Spørgsmål om erstatningsansvar ved oversvømmelse Spørgsmål om erstatningsansvar ved oversvømmelse Udarbejdet af MOLT WENGEL Advokatpartnerselskab Vi har fået en fiktiv case, og er blevet anmodet om at besvare denne herunder med inddragelse af en alternativ

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende

Læs mere

R A P P O R T. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort

R A P P O R T. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort Udarbejdet den 3. marts 2016 T i l l æ g n r. 12 t i

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

EVA temamøde 23. juni 2016

EVA temamøde 23. juni 2016 EVA temamøde 23. juni 2016 Metode til risikobaseret design af ekstrem regnvandsafstrømning (Funktionskrav for vand på terræn) med eksempler fra Greve, Glostrup og Helsingør Skrift 31 Metode for opnåelse

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Figur 1: Udsnit af den gældende spildevandsplan

Figur 1: Udsnit af den gældende spildevandsplan Notat Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 8759 1611 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Separatkloak Sygehus Syd Aalborg Regnvandshåndtering Sygehus Syd, rev. 27.10.2011 16. september

Læs mere

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013-2016. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland Q007A, Risvangen/Vorrevangen. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Spildevandsplan høringssvar

Spildevandsplan høringssvar Spildevandsplan høringssvar På G/F Stenvadpark vegne skal jeg hermed fremkomme med følgende høringssvar til Furesø Kommunes Spildevandsplan 2014-2017. Det undrer mig meget, at den problematiske Krogvadrende

Læs mere

Rudersdal Kommune. Vor sag nr Rev. af Teknik og Miljø /INV /INV

Rudersdal Kommune. Vor sag nr Rev. af Teknik og Miljø /INV /INV Rudersdal Kommune Tillæg til Rudersdal Kommunes spildevandsplan vedrørende afledning af regnvand fra delområder ved Linde Alle, Byageren m. fl. omfattet af lokalplan 165, 204 og 205. Vor sag nr. 08.346.3

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund Dato: 28. februar 2014 Sags nr. 820-2013-25330 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

K E N D E L S E Berigtiget udgave

K E N D E L S E Berigtiget udgave K E N D E L S E Berigtiget udgave afsagt af Konkurrenceankenævnet den 8/10 2013 og berigtiget den 21. oktober 2013 i sag nr. VFL-3-2012 (2013-016) Hørsholm Vand ApS mod Forsyningssekretariatet Resume af

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

7. Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense

7. Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense 7. Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense Indledning På baggrund af de ekstreme nedbørshændelser, der i de senere år har ramt Danmark, har Region Syddanmark vurderet at det er nødvendigt at få undersøgt,

Læs mere

Ekstremregn og kloakker

Ekstremregn og kloakker Oktober 2011 2 Ekstremregn og kloakker Resume Det stigende antal skybrud og tilfælde af kraftig regn resulterer i flere hændelser, hvor der sker oversvømmelser fra regn- og spildevand, som giver omfattende

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Hvor god en service må man yde på vagten uden at blive pådraget et ansvar?

Hvor god en service må man yde på vagten uden at blive pådraget et ansvar? Hvor god en service må man yde på vagten uden at blive pådraget et ansvar? Et rigtigt advokatsvar på dette spørgsmål ville nok være: Det kan ikke udelukkes, at det kan antages, at der kan pådrages ansvar

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ Ordforklaring: Indsigelse: Henvendelse fra en borger, der protesterer mod en planlagt beslutning. Yderligere oplysninger: Hvis du har spørgsmål til den del af separatkloakeringen,

Læs mere