FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening"

Transkript

1 FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1. Indledning og baggrund...6 Kapitel 2. Perspektiver og principper Nuværende praksis Funktionskrav Beregninger Beregningsniveauer Usikkerhed Forvaltning og forslag X-købings funktionspraksis...12 Kapitel 3. Nuværende funktionspraksis Lærebogsmateriale Spildevandskomitéens skrifter Eksempler på dimensioneringspraksis Aalborg Hvidovre Københavns Kommune - Ørestaden Sammenfatning af eksempler CEN-standard: DS/EN (1. udgave, godkendt: ) Forslag til mindste gentagelsesperiode i CEN-standard Svensk anvisning til dimensionering af afløbssystemer, P Definition af kritisk kote Foreslåede svenske krav Forsikringsskader Aalborg undersøgelse af anmeldelser af opstuvning i kældre Sammenfatning...25 Kapitel 4. Funktionskrav Funktionskravenes afgrænsning Valg af serviceniveau Krav til dimensionering Krav til drift Samspillet mellem dimensionering og drift Interessenterne Den enkelte husstand Særlige interessenter De kommunale politikere Kloakforsyningen...31 September

3 Indholdsfortegnelse EU Identifikation af modstridigheder De grundlæggende værdier De etiske principper Opstuvning som værdimål Det statiske/dynamiske værdimål Nuværende service Udnyttelse af den eksisterende kapacitet Optimering Kombineret optimering og minimumskrav Principper og begrænsning for kravfastsættelse Ligelighed Oplyst samtykke Arealanvendelse og krav Kategorier af arealanvendelse Konkret formulering af krav Minimumskrav Skærpede krav Planperiode Kommunikation af funktionsniveau Den enkelte husstand Det offentlige rum Privatøkonomisk kontra samfundsøkonomisk fortolkning Eksempler Sammenfatning af eksempler Privatøkonomisk afvejning...44 Kapitel 5. Beregninger Beregningernes funktion Målsætning Minimumskrav Skærpede krav Optimering Beregninger - præsentation Princip for valg af beregningsniveau De 3 beregningsniveauer Beregningsniveau Beregningsniveau Beregningsniveau Diskussion Anvendelse af beregningsniveauer Anvendelsesområder Kalibrering Det grundliggende princip Målinger Udførelse af kalibrering September

4 Indholdsfortegnelse 5.5 Beregninger og formidling af resultater Opfyldelse af minimumskrav Beregninger i forbindelse med optimering Sikkerhedstillæg Usikkerhed Terminologi Usikkerhedens placering Typen af usikkerhed Usikkerhedens natur Kvantificering af usikkerhed Statistisk usikkerhed Scenarieusikkerhed Brug af sikkerhedsfaktorer Reduktion af usikkerhed Erkendelse af uvidenhed Usikkerhedsanalyse for beregningsniveau Første ordens usikkerhedsanalyse og beregning af sikkerhedsfaktoren s Beregningseksempel Usikkerhedsanalyse for beregningsniveau Monte Carlo simulering og beregning af sikkerhedsfaktoren s Beregningseksempel Valg af sikkerhedsfaktor på tilstrømningen...87 Kapitel 7. Kommunal administrativ praksis Planlægning og udførelse af kommunale afløbssystemer Det planlægningsmæssige hierarki Spildevandsplanen og sammenhæng med øvrige planer Krav til offentliggørelse Krav til afløbssystemet Borgerens tilslutningspligt/ret Afledning af spildevand Regulering af tilstrømningen til kloak Kommunens fastsættelse af funktionskrav Erstatningsansvar ved oversvømmelse Kommunens forpligtelse Grundejerens forpligtelse Tjeklisten Kommunens dokumentation af en ekstrem hændelse Kontrolregel for overskridelse af funktionskrav Analyse af afstrømningshændelsen Sammenfatning af kommunens administrative praksis X-købings funktionspraksis et eksempel September

5 Indholdsfortegnelse 8.1 X-købings afløbssystem Nuværende funktionspraksis Oplandene Plangrundlaget Planlægning af ændring af afløbssystemets funktion Opstilling af funktionskrav Det valgte serviceniveau Usikkerheder Økonomisk konsekvens ved brug af sikkerhedsfaktorer Beregning med sikkerhedsfaktorer Beregningerne Strategi for fornyelse Opfølgning Dokumentation af ekstremhændelse Referencer September

6 Forord Udgiver DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vandhuset Danmarksvej Skanderborg Udgivelsesår 2005 Titel Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Baggrundsrapport for Skrift nr. 27 DANVA vejledning nr. 67 ISBN Distribution Pris Rapporten kan downloades på eller købes på Sekretariatet. Bestillinger sendes til: 200,- kr. eksl. moms September

7 Forord Forord Denne rapport udgør den detaljerede del af et samlet produkt, som omfatter nærværende rapport og et skrift (Skrift 27, IDA Spildevandskomitéen). I rapporten er der redegjort for de forhold, som har motiveret de beslutninger, der ligger til grund for skriftet. Baggrunden for udarbejdelsen af rapporten og skriftet var et behov for at få formuleret en fælles national funktionspraksis for afløbssystemer under regn, som kunne få konsensus inden for området og derved udgøre moderne sædvanlig praksis. Behovet for en fælles national praksis opstod i lyset af en ny CEN-standard DS/EN 752: Drain and sewer systems outside buildings, som skabte en del usikkerhed i branchen. En juridisk undersøgelse i denne forbindelse vurderede, at en fælles dansk praksis, som er fulgt af mange kommuner, vil veje tungere end de standarder af vejledende karakter, der er indeholdt i DS/EN 752. Der er i rapporten lagt vægt på de juridiske aspekter, de forvaltningsmæssige principper og praksis i relation til danske traditioner for planlægning og relation til borgerne, samt de teknisk forvaltningsmæssige forhold, som styrer teknikken. I tilknytning hertil kommer så de teknisk faglige forhold af betydning for vurdering og fastsættelse af funktionskrav. De juridiske forhold har været fremlagt til kommentering på et tidligt tidspunkt, fordi de blev opfattet som rammen for fortolkning af relationen til den CEN-norm, som har foranlediget projektet. Arbejdet er udført i et samarbejde mellem DANVA og Spildevandskomiteen (IDA). PH-consult har været konsulent på opgaven, og advokat Søren Stenderup Jensen (Advokatfirmaet Plesner) har været tilknyttet projektet som juridisk sagkyndig. Der har været afholdt to ERFA-dage med repræsentanter fra kommuner, rådgiverbranchen, universiteter og Miljøstyrelsen for at sikre størst mulig åbenhed omkring projektet og herigennem skabe forudsætninger for en bredt accepteret funktionspraksis. Arbejdet er udført af en arbejdsgruppe, der har bestået af følgende personer: Poul Harremoës, PH-Consult (indtil november 2003) Claus Møller Pedersen, Århus Kommune Anne Laustsen, Århus Kommune Sonia Sørensen, Københavns Energi Bo Laden, Aalborg Kommune Kristian Friis, DANVA s sekretariat Helle Katrine Andersen, DANVA s sekretariat Jens Jørgen Linde, PH-Consult (fra januar 2004) Peter Steen Mikkelsen, Miljø & Ressourcer, DTU (fra januar 2004) Carsten Jakobsen, PH-Consult / Krüger Styregruppen vil gerne takke alle de, som har bidraget til processen. Skanderborg, september 2005 September

8 Kapitel 1: Indledning og baggrund Kapitel 1. Indledning og baggrund Væsentlige funktioner ved afløbssystemer er at undgå oversvømmelser i byer og undgå forurening af recipienter fra afløbssystemets overløb. Det er dog ikke muligt helt at undgå hverken oversvømmelser eller overløb i forbindelse med kraftige regnskyl. Inden for afløbsteknikken er der en lang tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til kraftige regnskyl. Den er opbygget gennem tiderne af de involverede teknikere, og det har medført, at der ikke eksisterer nogen lovmæssige reguleringer inden for området ledningsdimensionering - udelukkende sædvanlig praksis. I dag afgøres enhver tvist om skader, der skyldes opstigende kloakvand, således næsten altid efter culpareglen, dvs. retten afgør i hvert enkelt tilfælde, om der er handlet forsvarligt. Foranlediget af en ny CEN standard DS/EN752: Drain and sewer systems outside buildings, som skabte en del usikkerhed blandt fagfolk, gennemførte DANVA (dengang DANAS) og Spildevandskomitéen(IDA) i 1999 en grundig undersøgelse af de juridiske forhold omkring dette. Den største del af standarden falder godt i tråd med den praksis, som vi i dag anvender i Danmark, men på enkelte punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med danske traditioner. Ved fastsættelsen af hydrauliske dimensioneringskriterier for afløbssystemer er der således væsentlige tilføjelser i forhold til, hvad der er normal praksis i Danmark. Det blev af advokaterne bag den juridiske undersøgelse vurderet, at en fælles europæisk standard i forhold til retspraksis vil blive tillagt stor betydning, hvis mange danske kommuner har valgt at følge den, således at den blev en del af sædvanlig praksis. Omvendt vil en fælles dansk praksis, som er fulgt af mange kommuner, veje tungere end de standarder af vejledende karakter, der er indeholdt i DS/EN 752. Det blev på den baggrund besluttet at formulere og anbefale en ny national funktionspraksis for afløbssystemer under regn, som kan få konsensus inden for området og dermed blive en moderne sædvanlig praksis. Samtidig med dette var der blandt de involverede kommuner og rådgivende ingeniører en erkendelse af, at de tekniske muligheder vi har fået inden for de sidste år både planlægningsmæssigt og anlægsmæssigt har rykket ved traditionen. Derudover er det blevet til en anden og mere kompleks type af opgaver, der skal løses; f.eks. fornyelse af eksisterende systemer eller integration af driften af afløbssystem, renseanlæg og recipient. Udviklingen har medført, at spørgsmålet om, hvorvidt vi har en sædvanlig praksis, kan diskuteres, og det er en situation, fagområdet vanskeligt kan leve med. Målet med projektet var derfor at udarbejde en dokumenteret anbefaling til et rummeligt og fleksibelt dimensioneringskoncept, som beskriver funktionskrav til afløbssystemet, og som kan accepteres af det store flertal af kommuner: en funktionspraksis som dermed kan opnå status som en moderne sædvanlig praksis. September

9 Kapitel 2:Perspektiver og principper. Kapitel 2. Perspektiver og principper 2.1 Nuværende praksis Udgangspunktet for vurdering af funktionskrav har været at identificere den praksis, som hidtil har ligget til grund for projektering af afløbssystemer i Danmark. Det omfatter en redegørelse for gældende praksis, således som den kan beskrives i gamle og nye lærebøger, og i aktuelle artikler eller rapporter om gennemførte projekter (f.eks. projektering af afstrømning i Aalborg, på Amager og i Hvidovre). Indholdet i CEN-normen og den seneste rapport fra Sverige vil blive beskrevet. Desuden redegøres for en undersøgelse af alarmeringer i forbindelse med opstuvninger i Aalborg, samt en redegørelse for oplysninger fra danske forsikringsselskaber, som tyder på, at der er ca skader i Danmark pr. år, som gennemsnitligt giver en erstatning på pr. skade, i alt 100 mill. kr./år for det danske samfund. Opstuvning og skader fra kloakker er et minoritetsproblem af forskellig størrelse. Valg af gentagelsesperiode for opstuvning afhænger af de lokale forhold, f.eks. om der er tale om enkelte huse med kælder, som kun giver anledning til sædvanlig gentagelsesperiode (hvert andet år), eller om der er tale om større områder, som omfatter hele grundejerforeninger, hvor gentagelsesperioden vælges større. Det kan også være afgørende, om der er tale om nyprojektering eller fornyelse af afløbssystemet, hvor tendensen er, at man ved nyprojektering kan fastsætte længere gentagelsesperiode ud fra en økonomisk overvejelse; se Spildevandskomitéens skrift nr Det er erfaringerne fra nuværende praksis og den konstaterede udvikling i metoder og hensyn, som ligger til grund for valget af funktionskrav. 2.2 Funktionskrav Det anses for vigtigt, at de tekniske forhold ikke kun behandles i en snæver teknisk sammenhæng, men ses i lyset af denne større helhed. Derfor indeholder kapitel 4 om funktionskrav, en redegørelse med overordnede perspektiver for de principper, som ligger til grund for fastsættelse af krav. Dette er helt centralt, og udfordrer til stillingtagen til helt afgørende beslutninger, som: Skal det være realiteten: oversvømmelse, frem for et beregningsresultat for fuldtløbende ledning eller opstuvning, som skal danne grundlag for opstillingen af funktionskrav? Dette er besvaret med et klart svar: Det er den faktisk oplevede oversvømmelse, som kommer borgeren ved, ikke en fremmedgørende beregningsteknik. Dette valg har konsekvenser for formulering af kravene og for den rolle, som beregninger vil spille. Hvad er forholdet mellem økonomisk optimering og borgernes krav til funktionen? Dette har ført til den opfattelse, at minimumskrav og økonomisk optimering er kombinerede hensyn. Et minimumskrav opfattes som et ufravigeligt krav. Det September

10 Kapitel 2:Perspektiver og principper. opfattes således som borgerens ret at blive betjent svarende til et givent serviceniveau. En økonomisk optimeringsberegning kan benyttes som begrundelse for at øge serviceniveauet i forhold til minimumskravet. Skal økonomisk optimering foretages som en "samfundsøkonomisk" opstilling (alle omkostninger inddrages, uanset hvem der oplever omkostningen)? I modsætning hertil står en "sektorøkonomisk" opstilling, som kunne opstilles for kloakforsyningen ensidigt, borgeren ensidigt eller forsikringsselskaberne ensidigt. Det er valgt at tage udgangspunkt i en "velfærdsøkonomisk" opstilling for så vidt angår samfundet som helhed, som tilstræber at balancere samfundets samlede omkostninger ved skade samt ved investering og drift; medens det bliver en "privatøkonomisk" opstilling, hvorvidt den enkelte borger ønsker at opnå større højvandsbeskyttelse end foreslået. Hvem er den egentlige beslutningstager? Det er i følge CEN-normen "den relevante myndighed", som i denne sammenhæng og i overensstemmelse med dansk forvaltningspraksis er kommunalbestyrelsen. Denne rapport har ikke retskraft til at fastlægge funktionskravet for den enkelte kommune. Derfor tjener rapporten kun som oplæg til og rationelt grundlag for kommunens egen beslutning. I mangel af en klar udmelding fra den relevante myndighed kunne CEN-normen få retskraft ved retsafgørelser, såfremt denne rapport og det tilhørende skrift ikke fastlagde grundlaget for en dansk praksis. Det er hensigten, at denne rapport/dette skrift skal overtage denne rolle som udtryk for en dansk praksis, der kan henvises til i tvivlstilfælde. I tilknytning hertil redegøres for en række forhold, som sammenkobler de forvaltningsmæssige og tekniske forhold, f. eks. i relation til den enkelte borger i kraft af høringer, baseret på princippet om oplyst samtykke. Disse forhold motiverer desuden, f. eks. stillingtagen til hensyn til en borger, som hidtil ikke har oplevet oversvømmelse, som ved mere effektiv dimensionering i forbindelse med fornyelse pludseligt ser gentagelseshyppigheden reduceret fra noget uproblematisk til f. eks. hvert andet år. Det er alt for hyppigt, at eksperter og specialister, herunder også ingeniører, ser et givent teknisk problem i en meget snæver faglig ramme. Dette kan illustreres med henvisning til CEN-normen, som blot annoncerer en række ret så betydningsfulde tal for gentagelsesperioder (afsnit 3.4), uden anden baggrund end en redegørelse for en række tekniske detaljer, som tilsyneladende er uden betydning for tallene. Tilsvarende kan der refereres til udkastet til den tilsvarende rapport fra Sverige: "P90 Dimensionering av allmänna avloppsledningar", version I denne fastsættes tilsvarende tal i kapitel 3, også uden nogen form for kvalificerende redegørelse for valget. De overordnede principper er af langt større betydning for anvendelsen af rapporten og skriftet end mange af de rent tekniske detaljer. Det har været formålet med denne opstilling at identificere alle interessante forhold af overordnet betydning, som kan have afgørende betydning for fastsættelse og forvaltning af funktionskrav. September

11 Kapitel 2:Perspektiver og principper. De tekniske forhold danner en ramme for fastsættelsen af tekniske krav til funktion, som skal overholdes for, at tingene fungerer i praksis. Rent tekniske betragtninger kan dog ikke fastlægge et serviceniveau, men kan godtgøre, at et valgt niveau kan realiseres inden for rammerne af det teknisk mulige. Det kan vælges at anlægge økonomiske betragtninger ud fra den rimelige forventning, at beslutningstagere lægger stor vægt på økonomiske forhold. Dette er et erklæret hensyn i kommunalfuldmagten og bør derfor indgå i betragtningerne. Det er dog uomtvisteligt, at der også kan tages mere grundlæggende hensyn til den service, som borgerne ydes eller modsvarende politikernes ønske om at yde service over et vist niveau. For disse hensyn og ønsker gælder, at de til syvende og sidst er politisk bestemte, men for sådanne hensyn og ønsker kan der primært anlægges en række etiske betragtninger, som kan ligge til grund for de politiske valg. Mange filosoffer har konstateret, at beslutninger ikke kan træffes på grundlag af kendsgerninger alene, men at der altid indgår holdninger i valget af beslutning. På dette grundlag og på grundlag af eksemplificerende beregninger vil der blive foreslået en konkret gentagelsesperiode for væsentlige omstændigheder. Det er ikke muligt for et udvalg at overskue alle situationer. Såfremt det skete, ville det kunne skabe grundlag for både irrationelle og uøkonomiske krav i situationer, som ikke svarede til de forudsatte. Det vil fremgå klart, at der er meget store variationer fra et opland til et andet. Derfor foreslås minimumskrav, som en basal ret til service for den enkelte borger. Det vil herunder blive dokumenteret gennem beregninger og skadestatistikker, at funktionskravet vedr. oversvømmelse er en mindretalsbeskyttelse af de relativt få husstande, som er udsatte. For alle andre er der meget større sikkerhed mod oversvømmelse. I relationen mellem minimumskrav og økonomisk optimering bliver det afgørende, om samfundet vil beskytte minoriteten uanset omkostning, eller hvor mange penge man vil ofre på en sådan beskyttelse. Dette spørgsmål er en del af den ultimative stillingtagen, som end ikke er berørt i de ovenfor nævnte kilder, CEN-normen og det svenske udkast. Ved opstilling af kravene må der skelnes mellem to omstændigheder, afhængigt af retsforholdene. Kommunen kan kun optimere egne funktionskrav, som ikke omfatter begrænsende foranstaltninger på privat grund. Derfor må der skelnes mellem på den ene side: optimering af det kommunale afløbssystem, og på den anden side: den enkelte borgers optimering af egne forhold, såfremt han ikke ønsker at udsættes for oversvømmelse med de gentagelsesperioder, som vil blive valgt som gældende funktionspraksis. 2.3 Beregninger Det altafgørende princip for fastlæggelse af funktionskrav er, at disse krav baseres på de faktiske forhold; dvs. oversvømmelse som det opleves af de berørte. Den afledte erkendelse er, at beregninger kun er tilnærmelser til virkeligheden, og skal behandles som sådan; en tilnærmelse, som kan være mere eller mindre god. Dette må der tages hensyn til, når det skal sættes i relation til funktionskravet. September

12 Kapitel 2:Perspektiver og principper. På dette grundlag gælder følgende principper: Anvendelse af givne beregningsmetoder kan ikke standardiseres, men skal vælges af kommunen, så det optimalt passer til situationen. Nogle situationer vil kun kræve den simpleste beregningsmetode, som kan give rimelig sikkerhed mod overskridelse af funktionskravet. I modsætning hertil kan vanskelige situationer gøre det berettiget at benytte det mest avancerede, f. eks. den fuldt dynamiske model med tilsvarende modul til beregning af overfladisk afstrømning i tilfælde af opstuvning til terræn. Det er afgørende ikke at fastlåse anvendelsen til en eller flere metoder. Dette vil vanskeliggøre anvendelse af en metode, som er tilpasset til den aktuelle situation, og som vil kunne give den bedste løsning til overholdelse af det vejledende minimumskrav og/eller finde den billigste løsning. Det skal ikke opfattes således, at rapporten/skriftet favoriserer f. eks. specielt simple metoder (den rationelle metode) eller den mest komplicerede (fuldt dynamiske bølge med overfladeafstrømning på terræn i tilfælde af opstuvning). Det må den enkelte kommune suverænt afgøre i forhold til den aktuelle situation. Rapporten skal kun illustrere spektret af beregningsmetoder. Dette sker ved at udvælge tre beregningsniveauer, som eksemplificerer tre principielt forskellige tilgange, som frit kan vælges af kommunen. Det er ikke muligt og heller ikke ønskeligt, om det var muligt at lave, en ståbi eller en opskrift på gennemførelse af beregninger. Der foreligger kvalificerede lærebøger og skrifter fra Spildevandskomitéen m.m., som omhyggeligt redegør for beregningsmetoder. Rapporten/skriftet skal redegøre for principperne på en måde, så de kan anvendes af en kvalificeret afløbstekniker. 2.4 Beregningsniveauer De tre beregningsniveauer vil blive illustreret af relevante eksemplificeringer. Det afgørende er at illustrere det karakteristiske ved hver metode og at illustrere i hvilke tilfælde, det kan anbefales at vælge den ene frem for den anden. Dette valg er i det væsentlige bestemt af problemstillingen og af beregningsmetodens usikkerheder. Beregningsniveau 1: Den simpleste beregningsmetode (den rationelle metode) kan slet ikke beregne opstuvning, kun om vandføringen for en given regn overskrider ledningens kapacitet. Dette er i langt de fleste tilfælde helt uproblematisk, fordi der foreligger generel erfaring for, at der er overskydende sikkerhed mod oversvømmelse, undtagen i særligt udsatte tilfælde (minoritetsproblemet). Beregningsniveau 2: CDS-regn og den dynamiske bølgeberegning er en forenkling af det tredje niveau. I stedet for at regne på en fuld regnserie, hvilket giver omfattende beregninger, har det i praksis vist sig, at en kombination af alle regn i en CDSregn kan give resultater, som er en god tilnærmelse til de resultater, man får ved at regne på en fuld regnserie. På dette grundlag er CDS-regnen indført i Spildevandskomitéens skrift nr. 26 som en anbefalelsesværdig, beregningseffektiv mulighed. Beregningsniveau 3: Den dynamiske bølgeberegning kan beregne oversvømmelse. Denne metode, suppleret med en regnserie, udgør det fagligt højeste beregningsniveau. Denne mulighed står åben, fordi der vil være tilfælde, hvor en sådan September

13 Kapitel 2:Perspektiver og principper. beregning er det eneste sikre grundlag for analyse af et afløbssystem på grund af dets udformning (nedstrøms opstuvning, bassiner, pumpestationer m.m.; se afsnit om beregningsmetoder). Overgangen mellem et rimeligt valg af den ene metode frem for den anden vil blive illustreret, men det vil ikke ændre ved, at det er kommunens privilegium at vælge metode, som bedst passer til den aktuelle opgave. Der er metodevalgfrihed i forhold til aktuelle situationer. På tilsvarende måde skal der være metodevalgfrihed inden for hvert beregningsniveau. Der er mange forskellige synspunkter på, hvordan man bedst tilpasser en model (simpel eller kompliceret) til en given situation. De kan ikke alle sammen beskrives i rapporten/skriftet, og metoderne skal i hvert fald ikke standardiseres. I udlandet kan man finde mange skræmmende eksempler på velmente, men misforståede standardiseringer af metoder, som førte til en faglig forringelse af branchen på lidt længere sigt. Det skyldes, at en sådan standardisering oftest bliver den fagligt laveste fællesnævner, til skade for det faglige niveau i branchen, til skade for optimal tilpasning til aktuelle situationer og desuden direkte forhindrende for faglig ud- vikling. 2.5 Usikkerhed Erkendelse af, at beregninger kun er tilnærmelser og at denne tilnærmelse kan være mere eller mindre god fører til, at det bliver afgørende at forholde sig til de forskellige metoders usikkerhed i den enkelte beregningssituation. I ingeniørnormer er der tradition for at forholde sig det dette ved at indføre sikkerhedsfaktorer eller partialkoefficienter. Når man bygger et hus, forholder man sig til muligheden for, at huset falder sammen. Ved dimensioneringen benyttes metoder, som er behæftet med usikkerhed. Man benytter materialer, hvis egenskaber er behæftet med usikkerhed. Derfor påføres dimensioneringen sådanne sikkerhedsfaktorer eller partialkoefficienter, at der er en rimelig stor sandsynlighed for at konstruktionen ikke falder sammen i sin levetid. Tilsvarende gælder det, at de krav, som opstilles i denne rapport/dette skrift, relaterer sig til den skadevoldende begivenhed (oversvømmelse), på samme måde som konstruktøren forholder sig til, at konstruktionen kan bryde sammen. Derfor er det en logisk konsekvens, at beregninger, som kun er tilnærmelser til virkeligheden, påføres sikkerhedsfaktorer/partialkoefficienter, som med rimelighed sikrer mod, at den lovede gentagelsesperiode for oversvømmelse ikke overskrides. Tilsvarende gælder for de anvendte materialers egenskaber. Der bør tages hensyn til afvigelser i disse egenskaber ved at indføre sikkerhedsfaktorer, som modsvarer disse egenskabers usikkerhed, herunder deres opretholdelse ved vedligehold. Der bør ved enhver beregning foretages et skøn over den forventede usikkerhed, hvormed beregningen tilpasser forholdene i oplandet og simulerer opstuvning i kælder eller til terræn. Beregningsmetoder, som dårligt tilpasser selve opstuvningen, bør tilskrives en større sikkerhedsfaktor end metoder, som i kraft af beregningsprincip kommer tættere på virkeligheden. September

14 Kapitel 2:Perspektiver og principper. Det bør ligeledes belønnes at foretage målinger for at opnå en bedre tilpasning til virkeligheden. Lokal indsats for at tilpasse modellen til den givne situation er den bedste investering i pålidelige forudsigelser af den reelle duelighed af beregningsmetoden. Ukalibrerede metoder og modeller er notorisk upålidelige, trods alskens standardparametre i lærebøger og normerede beregningsbeskrivelser. 2.6 Forvaltning og forslag De teknisk-økonomiske betragtninger sættes sammen med de forvaltningsmæssige i den endelige konklusion med hensyn til anbefaling til funktionskrav. 2.7 X-købings funktionspraksis I det afsluttende kapitel eksemplificeres indholdet af denne rapport ved hjælp af en fiktiv by kaldet X-købing. Der gennemgås overordnet, hvorledes det for 3 konkrete oplande i byen gribes an at nydimensionere og forny i overensstemmelse med de principper, som er opstillet i rapporten. September

15 Kapitel 3: Nuværende funktionspraksis Kapitel 3. Nuværende funktionspraksis Den nuværende, anvendte funktionspraksis oprindelse fortaber sig i forhistorien, som det ikke har været formålet at afdække ved denne lejlighed; men der foreligger let tilgængeligt materiale, som kan danne udgangspunkt for en vurdering af, hvad der er den nuværende praksis, i det omfang en sådan kan fastlægges ud fra en helhedsbetragtning. 3.1 Lærebogsmateriale Dansk Ingeniørforenings kursusberetning "Kloakering", Teknisk Forlag fra 1968 er en fortsættelse af tilsvarende kursusberetninger: "Moderne kloakteknik" fra 1944 og "Kloakteknik" fra Her finder man en bemærkelsesværdigt tidssvarende redegørelse for spildevandsmængder, regnrækker, afløbskoefficienter, hydraulisk modstand, minimumsfald, m.m.; samt en redegørelse for den rationelle metode, afløbsdiagrammetoden og en meget læseværdig kvalitativ beskrivelse af ikke-stationære strømme i afløbsledninger under regn. På side 71 i afsnit om "Regnvandsmængder og regnrækker" findes følgende udsagn: " det er almindeligt at dimensionere kloakledninger - og vel særligt fællessystemer - svarende til n=0,5, hvilket skulle give en overbelastning en gang hvert andet år". I afsnit om "Vandspejlsberegninger" læses følgende: "Eksempelvis dimensioneres et fællessystem ofte ud fra en bestemt regnrække (+ spildevand) svarende til overbelastning en gang hvert andet år, mens regnvandssystemer i separatsystemer dimensioneres ud fra en anden regnrække svarende til overbelastning en gang hvert år. Tankegangen er den, at en overbelastning af et spildevandssystem er mere generende end en overbelastning af et regnvandssystem". Derpå fortsættes med denne perspektivrige bemærkning: "For at få et skøn over den ved dimensionsafrundingen indførte ukendte sikkerhed, vil det være rigtigt at gennemregne systemet, uanset om det er et fællessystem eller et regnvandssystem, med en regnrække svarende til en sjældnere overbelastning". Det skal erindres, at dengang blev vandspejlsberegninger udført i hånden! I lærebogen "Teknisk Hygiejne - Afløbsteknik" fra 1974 står der på side 156: "Almindelig praksis i Danmark er at dimensionere fællessystemer for intensiteter, som nås eller overskrides én gang hvert andet år (n=½, jvf. kapitel 2), og separate regnvandsledninger for n=1, dvs. overskridelse én gang hvert år." I den seneste udgave af samme bog: "Afløbsteknik" fra 2002 står på side under afsnit om "Valg af dimensioneringskriterier" og "Gentagelsesperioder": "Ved dimensionering af afløbssystemer efter regnrækker og den rationelle metode, eller tid-areal metoden, har der været tradition for anvendelse af regnrækken med en gentagelsesperiode på T = 2 år for fællessystemer, og T = 1 år for separatsystemer". Derpå omtales principperne i samfundsøkonomisk optimering som grundlag for valg af optimal gentagelsesperiode. Endelig omtales den nedenfor omtalte CEN-norm, som introducerer gentagelsesperiode for oversvømmelse som et supplement/alternativ til dimensionering baseret på fuldtløbende ledning. I den udstrækning, lærebøger kan benyttes som udgangspunkt for en funktionspraksis, kan det konstateres, at "der har været tradition for anvendelse af regnrækken med en gentagelsesperiode på T = 2 år for fællessystemer, og T = 1 år for separatsystemer". Det er desuden almindeligt erkendt, at det er god praksis at benytte September

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2005 IDA Spildevandskomiteen Ingeniørforeningen i Danmark - IDA Spildevandskomiteen Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012 København under vann Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension Finansnæringens dag 27. marts 2012 I can see clearly now, the rain is gone, I can see all obstacles in my way. Johnny Nash Side 2 Hvad vil

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Viden der bringer mennesker videre--- nordfyns kommune. Spildevandsplan. Opgaveoplæg - Tilbud

Viden der bringer mennesker videre--- nordfyns kommune. Spildevandsplan. Opgaveoplæg - Tilbud Viden der bringer mennesker videre--- nordfyns kommune Spildevandsplan Opgaveoplæg - Tilbud April 2007 nordfyns kommune Spildevandsplan Opgaveoplæg - Tilbud April 2007 Ref 07akk629 F00029-1-MLN(1) Version

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

PATENTSKRIFT. Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark

PATENTSKRIFT. Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark (19) DANMARK m (12) PATENTSKRIFT - Patent- og Varemærkestyrelsen (1 O) (51) (21) (22) (24) lnt.ci. : E 03 F 5/10 (2006.01) Ansøgningsnummer: PA 2011 00706 lndleveringsdato: 2011-09-16 Løbedag: 2011-09-16

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Lolland Forsyning A/S Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Program Velkommen! v/per Søndergaard, Lolland Forsyning A/S Præsentation af deltagere kommune,

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Sommeren 2011 i Danmark blev meget våd. De tre sommermåneder viste sig med 321 mm at blive de næstvådeste siden

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Borgermøde om regn- og spildevand på Usserød Skole Tirsdag den 28. maj 2013

Borgermøde om regn- og spildevand på Usserød Skole Tirsdag den 28. maj 2013 Borgermøde om regn- og spildevand på Usserød Skole Tirsdag den 28. maj 2013 Resumé af synspunkter, bemærkninger og spørgsmål. Hørsholm Kommune havde inviteret til dialog om, hvordan vi håndterer fremtidens

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for afløbsteknik Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder: Henrik

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR.

DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR. DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR. 63 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udgiver: Dansk Vand- og Spildevandsforening

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere