19. Om Kreaturenes Røgt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "19. Om Kreaturenes Røgt"

Transkript

1 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at forsyne sig med. Man skal desuden paa sine Reiser Sommer og Vinter befordres ved Heste, derfor er intet høiere agten end en smuk og velskabt Hest, ja 80 til 100 Rdlr. eller derover, er her ikke for meget for en saadan een, helst naar det er en god Traver, eller den besidder andre Egenskaber, som Liebhabere sætte meest Priis paa. Dog holder man sielden Hopper for at faae Tillæg deraf, men kiøber heller sine Heste paa Heste-Markederne i Christiania, Bragnæs og Kongsberg, eller og af *) Dette Færgested er i Flomtiden 328 Alen bredt, men ellers en Snees Alen kortere. Sognets Folk oversættes for intet, da hver Mand dertil aarlig yder et vist Qvantum Korn, men af Fremmede tages Betaling. 189

2 Heste-Prangere, som reise om i Bygderne, hvortil Mangel af Foder vel er den vigtigste Aarsag, dernæst den Vanskelighed paa Veiene at holde Graheste i Tømme, naar de mødes af Hopperne. For Resten ere Arbeidsheste her Slaver i sin fulde Bemærkelse, og trække ikke heller altid paa de mildeste Herrer. Disse lide selv ofte ondt paa Veiene om Vinteren, og føle derfor desto mindre til, hvad deres Heste maae lide. Deres egen Pleie er slet, og Hestenes endnu slettere, eller og giøre de sig selv formeget til gode i Kroehusene, uden at bekymre sig om deres Heste, som staae uden for. Derfor see mange af dem ud som Beenrader om Vaaren; Mangen skiøn Hest bliver og om Høsten ihielskudt, naar Høebiergingen er falden slet ud og man intet har at foere dem med om Vinteren. Dog nægtes ikke, at mange have ret gode Heste, og vide at holde dem vel ved Magt. Hestenes sædvanlige Sygdomme her og andre Steder er Qværild (Krop), som er et Slags Snue eller Hoste, meest foraarsaget af slet Foering, eller som Boywe meener, ved det man giver Hesten det ene Foder, førend det andet er fordøiet, hvoraf samles usunde Vædsker, som paa denne Maade bryde ud. I Begyndelsen vare mine Heste paa Præstegaarden plagede deraf, men siden jeg begyndte at give dem saasnart de indsættes til Vinteren, et Heste Pulver af Spidsglas- Lever, (Antimonium crudum og urenset Salpeter, som brændes tilsammen,) har de været befriede derfor. Jeg har og ladet en Snor drage imellem Hud og Kiød paa begge Sider af Hestens Bryst, og seet god Virkning deraf, da de usunde Vædsker derhen samle sig og flyde ud. Naar man nyelig har givet en Hest Havre, 190

3 og derpaa rider den stærkt, faaer den undertiden et convulsivisk og krampagtigt Tilfælde, kaldet Herulf, uden Tvivl det samme, som Hr. Wilses Fang eller faldende Sot. Dette Tilfælde mærkes og hos nogle, naar de nyelig ere komne paa Græs om Sommeren. Her er den, siger Hr. Wilse, cureret ved Aareladen i Gummen; paa Eger derimod aarelader man ved Ørene, og den som ret forstaaer dette, skal derved gandske forebygge dette Tilfælde for Fremtiden. Skab paa Heste er det farligste Tilfælde, og meget smitsom, men mærkes her kun sielden. Om den saa kaldte Stald- Buk, som her ansees for et Præservativ og Forvarings- Middel mod adskillige Heste-Sygdomme, skal strax efter meldes. En blakket Hest med sort Man og Hale saaes her for kort Tid siden, som paa venstre Side ved Forfoden havde en sort Haar-Dusk. Den samme indtog en stor Deel af Bugen, hængde en halv Alen ned, og var ofte afklipper, men voxte til igien. Fæe-Kreaturene ere her temmelig store og af en god Art, men tillige for faa i Forhold mod Hestene, da en Gaard, som holder 3 a 4 Heste, gemeenlig ikke har meer end 8 a 10 Køer, hvoraf følger, at man har intet at tage af om Høsten, men maae kiøbe Slagte- Qvæg, som her hver Høst ankommer i store Drifter, og sælges gemeenlig 7, 8 til 10 a 15 Rdlr. Stykket. Slagter man end noget af sine Kreature, kiøbes dog af Slagte-Drifterne Liv-Kreature i Steden, lige indtil Kalve, da man finder bedre Regning ved at giøde sine egne Kalve, og sælge dem i Kiøbstæderne. Heraf følger ligeledes, at faa eller ingen kan sælge Smør og Tælle, men at de fleste heller maae kiøbe, til stor Fordeel for Hallingdal, Valders, Sigdal o.s.v., 191

4 som derover faaer deres fede Vare vel betalt, og ligeledes forskaffe de nordenfieldske Districter i Bergens Stift, gode Penge, af hvilke de igien for en stor Deel tilforhandle sig det. Saaledes toer den ene Haand den anden, og den enes Overflødighed opfylder den andens Mangel. Nordenfields behøves kun faa Heste, derfor bringes de, som der ere tilovers ved Oplændinger, hid ned, hvor de ere mere i Brug og ei kan undværes. Der ere federe Græsgange, en større Overflødighed af Qvæg, følgelig og af Smør, da Bonden selv lever meest af Melken og Osten, men sælger Smørret, og ingen af Delene skulde han faae saa vel betalt, hvis ikke her var Mangel af alt dette. Der behielper en Bonde sig til Lysning, enten med sin Skorsteens Varme eller Tran-Lampe, her derimod, hvor enhver Bonde har sin Kakkelovn, nødes han at brænde Tælle- Lys, følgelig at kiøbe den Tælle, hine ei behøve. Ligeledes har det sig med Fiske-Vare, som fra de norden fieldske Districter bringes hid op af Oplændinger. Hvad Kreaturenes Rygt angaaer, da har jeg derved intet synderligt at anmærke, dette undtagen, at nogle giøre det til en Regel, at give dem saa meget at drikke om Vinteren, som de vil have, hvilket dog mange af Magelighed forsømme, hvoraf skal følge, at de med det beste Foder ikkun give liden Melk. I Foertrang at føde Fæe-Kreature med Heste-Møg, er noget besynderligt, og gaaer dog gandske godt an, hvortil Aarsagen nok er denne, at Hestene ikke saa vel fordøie deres Foder, at jo noget bliver tilbage til Næring for Koen. Af Gran-Skovene kan man ligeledes meget behielpe sig i Mangel af Høet. Maaden er adskillig, men den beste skal være denne, at sønderhakke Granens unge 192

5 Qviste, pakke dem vel sammen i et Kar, slaae derpaa Avner eller hakke Halm og hakkede Gran-Riis, det ene paa det andet i mange Lag. Derefter slaaes Vand paa med noget Salt (1 Mk. omtrent til 14 Nød), som saaledes bliver staaende i 24 Timer, at Granen kan meddele Avnerne og Halmen sin Fedme, og derved tabe noget i sin Skarphed. See Svenske Huusholdn. Journal for Febr Af Sygdomme vil jeg kun nævne Tørkesot, som er en indvortes Tæring, der omsider bliver dødelig. Rødsot eller Blodsot er meget giængs i den Deel af Hoved-Sognet, som grændser til Strømsøe, hvorom jeg allerede har meldt 4 mot Slutning, og sammesteds anført Grund derfor. Faarene ere her af en temmelig god Art, kaldet Halvskrottinger eller halv Engelske, og deraf holdes gemeenlig dobbelt saa mange som Køer. Dog giver et Faar kun 3 til 3 1/2 Mk. Uld, gildede Vædre undtagen, som give mere. Tilforn kunde man her sælge Uld i temmelig Mængde, men siden adskillige Huusfabriqver ere komne i Stand, behøver enhver sit, og det lidet som sælges, er blevet dyrere. Hr. Capit. Koss er den eneste, som har anlagt et Slags Schefferie, og derimod formindsket sine Fæe-Kreaturers Tal; han har og ved Forsøg befundet, at det er fordeelagtigere ikkun at klippe dem 1 Gang om Aaret, end 2 Gange, som ellers er brugeligt. At malke Faar er kun paa faa Steder i Brug. Ellers ere de herværende tørre og leeragtige Ekrer meget tienlige til at lade Faar paa om Sommeren, saasom de, hvor græsløse de end ere, kan giøre Faarene overmaade fede, og da man holder for at de æde Leeret, saa synes dette mere 193

6 end Græsset at fede dem. Kort sagt, disse tørre Egne ere for Faare-Avlingen meget beqvemme, derfor mærkes kun lidet til de ellers sædvanlige Faare-Sygdomme af Lungesot, Vattersot og Skab. Dog, hvor Marken er moradsig, og man ikke iagttager de fornødne Regler, ikke at slippe dem ud, førend Dug og Rimfrost er gaaen af Græsset, samt lader dem vænnes til for megen Drik, som ikkun bør gives dem hver anden Dag, der er det ikke usædvanligt, at Faarene vantrives og nedstyrter om Vaaren. Endeel gode Huusholdere ere derfor ikke meget for at give dem det ellers brugelige Salt Slikke, saasom de tørste deraf, og drikke for meget, naar de komme ud. Det synes altsaa, at dette Middel ei er tienligt, med mindre Faarene holdes inde, eller gaae i Indelukker, hvor de ei faae mere Vand, end det man giver dem. Om Geder og Bukke er ikke meget at sige, da de ikke holdes her i nogen Mængde. Paa de Gaarder som ligge under Kongsberg Bergværks District, som er hele Fiskum Sogn, ere de endog gandske forbudne for Skovens Skyld. En saa kaldet Stald- Buk holdes her gemeenlig Vinteren over i Heste Stalden, i den Tanke, at Hestene trives del deraf, ja man paastaaer, at Kopper og andre Sygdomme hos Heste, sætte sig paa saadan en Buk og forlade Hesten. Hvad Hesten spilder, opsamler Bukken, men da han ved det selvsamme gaaer under Hestens Bug og killer den med sine Horn, kan den derved let vænnes til at slaae bag op. Derfor ere Bukke uden Horn hertil best tienlige, og saadanne gives her undertiden, skiønt jeg aldrig har seet dem Nordenfields. 194

7 Sviin fødes og fedes her i temmelig Mængde, dog meest af dem, som enten bruge Brændeviins Brænderie, og dertil betiene sig af den overblevne Drank, eller af Møllere, som ikke gierne mangle Affald i Møllen at fede Sviin med. Et saadant velfedet Sviin sælges her for 20 Rdlr. Da her ikke drives meget paa Korn-Avling, saa lader sig let slutte, at en Bonde ikke kan holde mange Høns eller Giæs, som ellers hos Folk af Stand ere brugelige nok. 195

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen 22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. 15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske.

4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske. 4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske. Paa Eger ere mangfoldige Vande, saa at om alle Kiærn og Bække skulde beregnes, vilde deres Tal maaskee beløbe sig til 1000 eller derover. Men Hoved-Vandene er

Læs mere

7. Om Træerne og Skovens Tilstand

7. Om Træerne og Skovens Tilstand 7. Om Træerne og Skovens Tilstand I gamle Dage har den hele Egn været begroet af Skov, især af Fyrre og Gran. Men er siden efterhaanden blottet ved Skovens Bortrøddelse, i hvis Sted Gaarder ere oprøddede,

Læs mere

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,

Læs mere

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

Tab.23. Fig.63 og Fig.64

Tab.23. Fig.63 og Fig.64 Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

brygge 81, Underretning en fordeelagtig Maade man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01,

brygge 81, Underretning en fordeelagtig Maade man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01, Underretning om en fordeelagtig Maade at brygge 81, hvorved man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01, udgiven af KIOBENHAVN, 1759. Trykt hos AndrcasHartvig

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Praktisk Skibbyggerie.

Praktisk Skibbyggerie. D. H. Funch Underskibbygmester Praktisk Skibbyggerie. Et Forsøg Tredje Deel Kjøbenhavn. 1834 Om Klædningen udenbords Klædningens Forbinding udenbords Transskription af s. 187 194 Udført af Tom Rasmussen

Læs mere

3. Om Luftens Beskaffenhed.

3. Om Luftens Beskaffenhed. 3. Om Luftens Beskaffenhed. Luftens sædvanlige og usædvanlige Forandringer paa dette Sted, har jeg saa meget heller kunnet legge Mærke til, som jeg min meeste Tid har opholdt mig Nordenfields i Norge og

Læs mere

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres

Læs mere

.11. Om Fiske og Krybdyr

.11. Om Fiske og Krybdyr .11. Om Fiske og Krybdyr Alle egnens Fiske-Arter ere, som følge: Aaal har man her baade i Elver og Vande. Nogle æde dem slet ikke, andre holde den, især naar den beredes med Suppe. kaldet Aale-Suppe, for

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Titel. Kapitel. Skrevet af ACTUS I Scen. I NILLE

Titel. Kapitel. Skrevet af ACTUS I Scen. I NILLE Titel Kapitel Skrevet af ACTUS I Scen. I NILLE NILLE. Jeg troer neppe, at der er saadan doven Slyngel i det hele herred som min Mand; jeg kan neppe faae ham vaagen, naar jeg trækker ham efter Haaret af

Læs mere

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints

Læs mere

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Landboforhold i Sydthy 1870-1900. III Af OLAF NØRGAARD

Landboforhold i Sydthy 1870-1900. III Af OLAF NØRGAARD Landboforhold i Sydthy 1870-1900. III Af OLAF NØRGAARD Heste. PAA GRIM-NØRGAARD har der sikkert aldrig været anvendt anden Trækkraft end Heste. Dels eksisterer der ingen Tradition om Anvendelse af Trækstude,

Læs mere

27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire.

27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. 27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. Hele Sogne-Kaldet bestaaer kun af 2 Kirke- Sogne, Hougs Hoved-Sogn, og Fiskum Annex- Sogn, som dog ere af saa ulige Størrelse,

Læs mere

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang

Læs mere

23. Om Folkets Character og Tilstand.

23. Om Folkets Character og Tilstand. 23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af

Læs mere

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde.

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. 23. januar 1739. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p..25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814.

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Jord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred-

Jord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred- 5. Om Jord-og Steen-Arter, item forstenede Ting. Jord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred- 42 dene, hvorimod de Steder, som ligge nærmere Biergene have

Læs mere

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd

Læs mere

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Aar 1850 den 2 Marts blev afholdt et Sogneforstanderskabsmøde i Raaberg Præstegaard, hvortil alle Sogneforstanderne gave Møde. Fattig Skole og Communal Regnskaberne for

Læs mere

Min Herre skriver, at gode Venner ønske, at see en Fortsættelse af mit Liv og Levnets Historie

Min Herre skriver, at gode Venner ønske, at see en Fortsættelse af mit Liv og Levnets Historie bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna. dk Epistel 447 Ludvig Holberg: Mine seneste Aar [trykt 1754] Version 1.0-27.02.2007 Indhold Indtjening, formue, testamente, helbred, friherreskab

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Fra Petter Dass Viser og Rim. Første samling. (Didrik Arup Seip/Oslo, 1934)

Fra Petter Dass Viser og Rim. Første samling. (Didrik Arup Seip/Oslo, 1934) Fra Petter Dass Viser og Rim. Første samling. (Didrik Arup Seip/Oslo, 1934) Jeg hafer læst nogle velrimede Ord, Som siges at Præsten paa Næsne har giord; Gid jeg kun hans Værdighed kiende! Jeg skulde skulde

Læs mere

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. 21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen (foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen At boet efter selveiergaardmand Christen Jensen af Sønderøxe under

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

1. Udskrift af Kiøbenhavns Politie-Protocol. Tirsdagen den 26 October 1790

1. Udskrift af Kiøbenhavns Politie-Protocol. Tirsdagen den 26 October 1790 Kapitel 3 Opgave A Materiale omkring P. A. Heibergs Indtogsvise (1790) Indtogsvisen (1790) blev sunget ved et lukket selskab på Skydebanen i København. Uden Heibergs vidende blev teksten efterfølgende

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Middelfart Byfoged Politiprotokol 1844-1855

Middelfart Byfoged Politiprotokol 1844-1855 Middelfart Byfoged Politiprotokol 1844-1855 fol. 407b Aar 1853 den 16de Octbr blev Middelfart Kjøbstads Forhørs- Ret sat med undertegnede Retsvidner for at erhverve Oplysning angaaende et paa Huusmand

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846 5273 Paaske-Mandag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001)

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

A v s k r i f t av skifte etter Arnt Jonsen Havtrøen og før avdøde kone

A v s k r i f t av skifte etter Arnt Jonsen Havtrøen og før avdøde kone A v s k r i f t av skifte etter Arnt Jonsen Havtrøen og før avdøde kone Sorenskriveren i Stjør- og Verdal skiftedokumenter 1865 (3Fa62) Aar 1865 den 3de April blev efter foregaaet Bekjendtgjørelse fra

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Svendborg Bylov 1619 (1572)

Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov blev revideret i 1619, men er egentlig en gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Loven peger derudover endnu længere bagud i tid, og kan som sådan bruges til

Læs mere

Drewsens kommentarer til Ursin

Drewsens kommentarer til Ursin 1826 Drewsens kommentarer til Ursin Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Om Egnens naturlige Beskaffenhed

Om Egnens naturlige Beskaffenhed I. Part Om Egnens naturlige Beskaffenhed 1. Om Stedets Navn, Strænder, Strækning, Bierge etc. Eger, som Hoved-Sognet kaldes efter den nu brugelige bløde Udtale, heder dog rettere efter Bøndernes Mundart

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, ( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen Datter af Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, er født paa Staaby Mark d. 25 Oktober 1895, er døbt i N.Broby

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder

Læs mere

Ludvig Holberg MASCARADE. Comoedie udi tre Acter

Ludvig Holberg MASCARADE. Comoedie udi tre Acter s. 1 Ludvig Holberg MASCARADE Comoedie udi tre Acter s. 2 Digital udgave for HolbergTeatret i Sorø ved Bjørn Andersen holberg.nu Version 1.4, 24.08.2009 s. 3 Hoved-Personerne Comoedien Actus I Scena 1

Læs mere

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn.

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. 29. Juli 1814. Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. (Som tilligemed de samme vedføiede Regler for Skolecommissionerne ere af Kongen bifaldte. Kundgjort af Cancelliet), p. 324. (See nu

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

Fysisk, økonomisk og topografisk Beskrivelse over Thye beliggende i Thisted amt, Aalborg Stift.

Fysisk, økonomisk og topografisk Beskrivelse over Thye beliggende i Thisted amt, Aalborg Stift. Fysisk, økonomisk og topografisk Beskrivelse over Thye beliggende i Thisted amt, Aalborg Stift. Et Forsøg af Knud Aagaard Sognepræst til Skjoldborg og Kallerup Menigheder. Viborg 1802. Trykt hos P.S. Fønss,

Læs mere