Slam - en trossag! Skal slam på landbrugsjord?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slam - en trossag! Skal slam på landbrugsjord?"

Transkript

1 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN MARTS 2008 NR.3 Slam - en trossag! Skal slam på landbrugsjord? Vand i byen! Bag Lollands diger KTC-studietur til Schweiz og Sydtyskland Offentligt privat partnerskab - erfaringer Kloakrenovering og juridisk ansvar Systemisk ledelse erfaringer fra Allerød

2 Dit vand dit valg! Grontmij Carl Bro var en af initiativtagerne til Vand Camp 07, hvor Vandets Grundlov blev til. Vi ser vand som et fælles ansvar en værdi, der både skal bruges og beskyttes. Vandets Grundlov, 2: Alle har ret til nære rekreative vand- og natur områder. Læs mere på og

3 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3 Overblikket... Slam - en trossag! Slam på landbrugsjord med medicinrester og kemikalier det er simpelthen for ulækkert! Sådan reagere de fleste vist og sådan var reaktionen også, da DRs søndagsmagasin satte slam på dagsordnen i slutningen af januar. Men hvad er god genanvendelsesfilosofi og hvad er miljøsvineri. Spørgsmålet skiller for alvor vandene mellem politikere og eksperter. Vi tager pulsen på de forskellige synspunkter på temaet med afsæt i DAKOFAs slamkonference og en række indlæg fra aktørerne på slamområdet. Læs fra side 16 Grundvandstigninger og kloakrenovering Gamle kloakledninger har ofte pga. utætheder en utilsigtet drænende effekt, som indebærer, at kloakrenoveringer medfører stigninger i grundvandsstanden. Læs om hvorvidt kommunen kan ifalde ansvar for skader, der opstår pga. grundvandsstigninger i forbindelse med kloakrenoveringer. Grundvandsstigninger kan medføre skader på haver og kældre, og hvis stigningen opstår efter kommunens renovering af kloakledninger, vil den skadelidte ofte bebrejde kommunen. Læs side 52 Albertslund-strategien - en tværfaglig kommuneplan Rammerne er vide, når kommunen skal i gang med strategiarbejdet. Det viser mangfoldigheden i de strategier, der kommer i denne periode. Kommuneplanstrategien kan holde sig bredt eller snævert til den fysiske planlægning og agendastrategien kan være indarbejdet på den ene eller den anden måde. I Albertslund var spørgsmålet om man skulle udarbejde en eller to lovpligtige strategier. For en kommune som Albertslund, hvor det miljømæssige er så højt prioriteret har det været oplagt med en samlet strategi. Læs fra side 56 Vand i byen sover vi i timen? Danmark har som et af verdens rigeste og mest miljøsikre samfund gode muligheder for at udvikle og demonstrere metoder til bæredygtig håndtering af ferskvandsressourcen. Spørgsmålet er imidlertid om vi sover i timen ved ikke at stille tilstrækkeligt skrappe krav til egne løsninger, og dermed overhales indenom på det globale marked. Vand i byen handler om forsyning, afdræning og fornøjelse. Læs fra side 34 KTC Studietur Sydtyskland og Schweiz efteråret 2008 Danmark er ved at få fart i bestræbelserne på at bygge byer og bygninger på et bæredygtigt grundlag. Sådan har det været i årtier i vore sydlige nabolande. I Tyskland, Østrig og Schweiz er der siden begyndelsen af 1990 erne blevet arbejdet innovativt og fremtidsrettet med energi- og ressourcebesparende byggeri og planlægning. Årets KTC-studietur går derfor til Sydtyskland og Schweiz, hvor vi skal se inspirerende eksempler på dette byggeri. Se program på side og sæt kryds i kalenderen

4 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE MARTS 2008 NR.3 4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Leder TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN Slam - en trossag! Skal slam på landbrugsjord? Vand i byen! Bag Lollands diger KTC-studietur til Schweiz og Tyskland Offentligt privat partnerskab - erfaringer Kloakrenovering og juridisk ansvar Systemisk ledelse erfaringer fra Allerød Forsidefoto: Colourbox. UDGIVER: KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf Telefax Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf Telefax Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Telefax Hjemmeside: Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf Telefax Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af Kontrolleret oplag: ekspl. I perioden 1. juli juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN Fra sammenlægning til udvikling! / Af direktør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg Kommune Medlem af KTCs bestyrelse Forestil jer, at I står og skuer ud over et storslåede landskab, tilsyneladende er der ikke så mange detaljer at få øje på, men I ved, de er der. Det er kun et spørgsmål om vedholdende iagttagelse. Ligheden i forhold til de udfordringer vi står over for at skulle løse i de kommende år er påfaldende. Vi har igennem de sidste par år alle arbejdet meget intenst med at fusionere organisationer inden for den kommunale sektor. Vi har som ønsket taget de hensyn, der skulle tages, og vore organisationer, afspejler på mange måder de mange hensyn, der er taget i denne proces. Vi har i forbindelse med fusionsprocessen skullet sammenføre medarbejdere fra vidt forskellige kulturer. Dette, sammenholdt med en meget høj fokus på den sikre drift, har betinget vores dagsorden. Bevidst om, at sammenlægningsprocessen langt fra alle steder er tilendebragt, er der dog allerede nu behov for, at vi i tide får taget udfordringen op og får lagt grunden til det næste skridt i den strukturelle udvikling - at vi bevæger os fra sammenlægnings- til udviklingsfasen. Der er behov for overvejelser om, hvordan vi kan sikre de kommunale kunder ydelser af høj kvalitet med mindst mulig ressourceforbrug, således at vi kan være med til at skabe et råderum til den politiske prioritering. Skal vi kunne levere denne vare, vil der i de kommende år ligge en meget stor opgave i at få skabt Den attraktive arbejdsplads. Blot det at få de nye generationer til at tiltrækkes af at arbejde inden for den offentlige sektor vil i sig selv være en meget stor udfordring. Herudover må vi også erkende, at det at få skabt interesse for den tekniske sektor er en yderligere udfordring - men opgaven er ikke uløselig. Skal vi være klædt på til at kunne håndtere denne meget store udfordring, kræver det handling allerede nu, idet vi inden for de kommende år står over for et større generationsskifte på vore arbejdspladser. Foran ligger overvejelser om nye samarbejdsformer såvel med interne som eksterne samarbejdsparter. Vi må overveje om de organisationsformer, vi har etableret er de rigtige. Vi skal dels skabe den effektive og kunderettede betjening, dels skabe en spændende arbejdsplads, således at de kommende generationer på arbejdsmarkedet vil vælge vore arbejdspladser i konkurrence med de mange andre spændende tilbud, der er på markedet. Der vil være behov for, at udfordringen tages op allerede nu!

5 VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat. Kan du gætte hvem vi er?

6 6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Indhold Slam I Slam en trossag! Slam på landbrugsjord? Spørgsmålet deler politikere, interessenter og eksperter. 20 I Slam mange interesser på spil! Forbrænding, udspredning på landbrugsjord mellem sikring af grundvand og genanvendelse. 22 I Intet nyt fra slamfronten BGORJs formand skriver om hvorfor slam ifølge foreningen skal på landbrugsjord. 24 I Spildevandsslam skal vi bare brænde det? Spildevandsslam bliver fremstillet som et alvorligt problem men det er der ikke fundet videnskabeligt belæg for. 26 I Arsen i okkerslam nogle steder et alvorligt problem Grundvandets naturlige indhold af arsen kan udgøre en risiko for både vandmiljø og arbejdsmiljø. Vandmiljø 30 I God økologisk tilstand bag Lollands diger Lolland Kommune tænker kreativt for at få et bedre vandmiljø samtidigt med sikring mod oversvømmelser. 34 I Vand i byen Danmark som showcase Byer, der i dag efterspørger rent drikkevand og sanitet, vil i morgen efterspørge grønne områder med badesøer. 38 I Spildevandsteknik med plads til både storke og klimaforandringer I Albertslund Kommune ledes regnvandet ud i et nyt vådområde - det giver nye oplevelser til byens borgere. 40 I års regn bortskyllede banedæmning ved Gråsten Banedanmark har oplevet flere skader på banedæmninger som følge af ekstrem regn - på trods af at dimensioneringskriterierne har været overholdt. 44 I Ekstreme regnhændelser Klimaforandringer og ekstreme regnhændelser får også betydning for recipienterne, 46 I Forskning viser vejen for fremtidens spildevandssystem Et nyt forskningsprojekt vil de næste fem år udforske og udvikle mulighederne for optimering af afløbs- og spildevandssystemet 50 I Bærerdygtig byudvikling i Sydtyskland og Schweiz KTCs studietur går til Sydtyskland og Schweiz i efteråret Temaet er bærerdygtig byudvikling. 52 I Ansvar for grundvandsstigninger ved kloakrenovering Kloakrenoveringer kan medføre stigninger i grundvandsstanden hvordan er ansvarsforholdene hvis der opstår skader. 54 I Erfaringer fra et offentlig-privat driftspartnerskab OPS - 2 år er gået, siden Allerød Kommune og Veolia Vand indgik et nytænkende driftspartnerskab om kommunens renseanlæg, pumpestationer m.m. Diverse 56 I Albertslund-strategien - tværfaglig kommuneplan- og agenda-strategi Albertslund har valgt at udarbejde en samlet strategi for kommunens udvikling, som rummer målsætninger for alle forvaltningsområder. 60 I Systemisk ledelse fremtidens ledelsesværktøj Systemisk ledelse er forbundet med topledelse, men har berettigelse i hele organisationen erfaringer fra Park og Vej i Allerød kommune. 62 I Differentieret virksomhedsbidrag i Svendborg Kommune Svendborg Kommune opkræver et virksomhedsbidrag til finansiering af affaldsopgaverne. 64 I Festival sætter fokus på klimaet Frem mod klimatopmødet i København 2009 sætter Roskilde Festival fokus på klimaet. 66 I Danmark skal tilbage i førertrøjen Foreningen Dansk Miljøteknologi skruer op for ambitionerne og målet er bl.a. at synliggøre markedspotentialer og udviklingsmuligheder for..dansk miljøteknologi. Nyt 66 I Erhvervsnyt 70 I KTC Nyt

7 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

8 8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Bydesign mod klimaforandringer Flere træer i byerne er den nemme vej til at løse klimaforandringer. Et netop afsluttet forskningsprojekt viser, at flere grønne områder i byerne kan mindske temperaturstigningerne i overraskende grad. - Vores beregninger viser, at man ved at øge andelen af grønt i boligområderne kan være med til at forhindre, at byen opvarmes, fordi grønne områder og især træer har en imponerende evne til at sænke temperaturen. 10 procent mere grønt kan sænke temperaturen med 1,2 grader i parcelhuskvarterer og 3,7 grader i byens centrum. Det svarer nogenlunde til den temperaturstigning, man forventer frem til år 2080, siger Stephan Pauleit, professor i landskabsplanlægning ved Københavns Universitet og tilknyttet forskningsprojektet i Manchester, England. Kilde: Københavns Universitet I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma side GrontmijICarl Bro A/S 2 NCC Contruction Danmark 5 COWI A/S 7 Orbicon A/S 9 RGS 90 A/S 11 KWH Pipe A/S 12 Max Sibbern A/S 13 EnviDan A/S 18 Alectia A/S 19 HedeDanmark A/S 21 Tankegang A/S 23 Krüger A/S 29 Rambøll A/S 33 Dakofa 36 Kemira A/S 37 Per Aarsleff A/S 43 Uponor A/S 45 KL 49 Byggecentrum 51 Cobalch 53 Niras A/S 59 Munck Forsyningsledninger 61 Dansk Byggeri 62 Odense Vandselskab 63 Dansk Autoværn A/S 67 COK 70 Ferskvandscentret 70 DTU - Institut for ledelse 76 Albertslund først som miljøcertificeret Som den første kommune i landet er Albertslund blevet 100 procent miljøcertificeret, efter den har opnået Miljøstyrelsens EMAS-certifikat. Dermed fortsætter Albertslund kursen som den førende kommune på miljøområdet, da den københavnske forstadskommune sidste år løb med Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. Borgmester Finn Aaberg (S), der officielt modtog certificeringen 21. februar, er stolt over Albertslunds markante miljøprofil. - Miljø er dybt forankret hos både borgere og medarbejdere. Miljøcertificeringen er et godt billede på, at det er muligt at gøre en miljøindsats lokalt, der rækker globalt. Udfordringen de kommende år bliver at fastholde motivationen, siger han. Miljøstyrelsen har godkendt Albertslund efter EU s ordning for officielt anerkendt miljøledelse, EMAS. Det betyder, at alle afdelinger i kommunen har mål og handlingsplaner på miljøområdet, som de skal leve op til. EMAS var oprindeligt ment som en ordning for virksomheder, men i 2001 blev den åben for alle. Det har dog ikke været helt nemt at få EMAS-systemet til at passe ind i en humanistisk virkelighed som en kommune. - Udfordringen for os har været at oversætte et teknisk rationelt koncept til eksempelvis en pædagogisk virksomhed, der har fokus på børns læring, socialisering og dannelse. Med andre ord handler det om mennesker og ikke en produktionsvirksomheds produkt som eksempelvis fremstillingen af dåsetomater, siger Anita Monnerup Pedersen, der er pædagogisk konsulent i Albertslund Kommune. Kilde: Albertslund Kommune Startkapital til nationalparker De fire nye danske nationalpark-projekter, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland, er sikret en startkapital på 14 millioner kroner, skriver Landbrugsavisen. Det er resultatet af en politisk aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Ny Alliance og De Radikale. Aftalen udmønter i alt 40 millioner kroner til at forbedre natur og friluftsliv. Ud over pengene til nationalparkerne er yderligere 14 millioner kroner afsat til at etablere flere gang- og cykelstier, hundeskove og andet, der kan forbedre friluftslivet. Fem millioner skal gå til en forbedret indsats for vand og natur, mens to millioner skal bruges til en indsats mod invasive arter, såsom dræbersnegle, bjørneklo og amerikansk mink. - Med finansloven får danskerne mere og bedre natur og ikke mindst flere muligheder for at benytte den. Når vi fremmer friluftslivet med f.eks. flere gang- og cykelstier, gavner det både miljøbevidstheden og sundheden, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om aftalen. I aftalen er der også afsat en reserve på fem millioner kroner til eventuel oprettelse af en ny jordfordelingsfond. Den skal sikre, at landmænd, der må afstå jord til større vand- og naturprojekter, kan blive tilbudt anden jord til erstatning.

9 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9 Gentofte og Gladsaxe først med fælles vandselskab Gentofte og Gladsaxe kommuner går som de første sammen om et fælles kommunalt ejet aktieselskab for vand og spildevand. Det nye selskab skal fra 1. januar 2009 sikre i alt borgere rent drikkevand, samtidig med at kommunerne opnår stordriftsfordele. Vandselskabet placeres i Gentofte Kommune, og skal huse 100 ansatte fra de to kommuner. På den måde samles den faglige viden og erfaring på et sted, og behovet for at købe konsulentbistand udefra bliver langt mindre. - Det her er en helt unik mulighed for at samle de faglige kompetencer på vand- og spildevandsområdet, som hver kommune råder over. Sammen kommer vi til at stå meget stærkere og kan i langt højere grad imødekomme de krav til eksempelvis klimatilpasning, som vil komme i fremtiden, siger borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft (K). Som det er i dag, køber Gladsaxe cirka to tredjedele af det samlede vandforbrug af Københavns Energi og en tredjedel producerer kommunen selv. I det fælles vandselskab køber Gladsaxe vandet billigere af Gentofte Kommune, som er selvforsynende. Til gengæld får Gentofte en større indtægt ved det ekstra salg af vand. Selskabet er konstrueret, så andre kommuner også har mulighed for at blive en del af selskabet og dermed opnå samme gunstige fordele som Gentofte og Gladsaxe. Og selvom selskabet er fælles, kan den enkelte kommune fortsat bestemme over takster, tempo for renovering af ledninger og hvilket serviceniveau, kommunens borgere skal have. Baggrunden for etableringen af selskabet er en ny vandsektorlov, som kræver at vand- og spildevandsforsyningen varetages af selskaber, som er adskilt fra kommunerne. Der bliver gratis is til alle! Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima. Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning. Derved kan I opnå: Færre gener ved oversvømmelser Bedre vandmiljø Brug af regnvand som element i byen Det bedste udbytte af investeringer

10 10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Grøn lunge og kæmpe bymur delte pris To forslag måtte dele førstepladsen og præmien på kroner, da Herning Kommune afgjorde deres store arkitektkonkurrence om at gøre Herning Bymidte flot og levende med en stærk identitet. Det ene vinderprojekt vil forvandle Hernings bymidte til Hedens Grønne Lunge. Projektet fra Metopos aps går ud på at skabe en fortættet bymidte, hvor træer, græs og et væld af planter overalt skal være med til at forbedre klimaet, rense luften og skabe trivsel og oplevelsesmuligheder for mennesker. Hensigten er at skabe en grøn by, der samtidig kan være et internationalt pejlemærke for, hvordan man kan byomdanne tæt, levende og miljørigtigt. Det andet vinderprojekt fra Schønherr Landskab KS foreslår, at hele bykernen omkranses af en svævende, beboelig bymur på søjler. Projektet kaldes Medinaen efter det traditionelle mellemøstlige handelscentrum og vil stå som en gigantisk markering af Hernings centrum, som vil kunne ses fra rummet. Den gennemgribende fornyelse af Herning Bymidte ventes realiseret med en tidshorisont på år. Herning Byråd har allerede disponeret en pulje til de første projekter, som ventes igangsat allerede i løbet af Tværsektorielt samarbejde efterlyses Skal vi have bæredygtige byområder, skal der tages fat ved roden: Kommunerne skal tænke tværsektorielt og lave integreret planlægning. Sådan lyder budskabet fra Det Økologiske Råd, der mener, at der bliver gjort for lidt for at skabe bæredygtige byer og reducere klimaforandringerne, selvom vi kender både problemerne og løsningerne. - Kommunerne skal i langt højere grad til at tænke og arbejde på tværs af sektorer. Byplanafdelingen og forvaltningerne for anlæg og drift skal samarbejde. Med helhedsorienteret planlægning, integreret design og totaløkonomi som udgangspunkt skabes klima- og miljøoptimerede byer og bygninger. Der skal bruges lidt flere penge i anlægsfasen, men til gengæld sparer man på driftsudgifterne og CO2- udledningen, forklarer Rie Øhlenschlæger, der er arkitekt og medlem af Det Økologiske Råds bestyrelse. Små fejl fører til trafikulykker Hensynsløse fartdjævle og spritbilister er ikke alene om at skabe ulykker i trafikken. Det kan også være helt almindelige trafikanter i alle aldre, der laver banale fejl. Sådan lyder konklusionen i Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers (HVU) femte temarapport: Krydsulykker mellem cykler og biler. Et gennemgående træk ved ulykkerne er, at de ofte er et resultat af uheldige trafikvaner, som i situationen næppe har kunnet opfattes som risikabel eller hensynsløs adfærd. I en typisk ulykke har den ene trafikant sjusket med orienteringen i en situation med vigepligt, mens den anden trafikant for sent har opdaget, at modparten ikke ville holde tilbage. V&S Prisdata 2008 Vi sætter pris på byggeprojekter V&S Prisdata er et uundværligt værktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlægning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet ét sted, og der er priser på både anlæg, nybyggeri, renovering og drift. V&S Prisdata fås i digital version og i bogform. Læs mere og bestil på vs.byggecentrum.dk. Du kan også kontakte os på BYGGECENTRUM DS Med den nye HVU-rapport kan vi se, at det ikke altid er naboens fartgale søn eller spritbilisten, der er skyld i ulykkerne. Det er i høj grad også helt almindelige trafikanter som du og jeg. Selv små uopmærksomheder fra både bilister og cyklister kan have fatale følger. Derfor er vi nødt til at kigge på os selv og blive bedre til de helt grundlæggende færdselsregler om at orientere sig korrekt og være tydelige omkring vores hensigter, når vi færdes i trafikken, siger transportminister Carina Christensen (K) om rapporten. Også vejmyndighederne (Vejdirektoratet og kommunerne) vil ifølge HVU kunne bidrage til at forbedre cyklisternes sikkerhed i kryds. Det kan ske ved at sikre, at krydsudformningen altid er mindst muligt kompliceret, så trafikanterne ikke kommer i tvivl om, i hvilken retning man skal orientere sig.

11 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11 Grønt fyrtårn for København Bygningers drift står for 40 procent af energiforbruget i Europa, så energiforbrugt i vores bygninger skal ned, hvis vi skal løse klimaudfordringen. Det er også det signal, Regeringen har givet med den nye energiaftale, der strammer kravene til energiforbrug i nybyggeri med mindst 75 procent frem mod Derfor vil Københavns Universitet vise vejen frem og bygge et nyt vartegn for bæredygtigt byggeri København. Byggeriet skal vise, at det er muligt at balancere behovet for energieffektivt byggeri med arkitektonisk kvalitet, et sundt indeklima og et godt dagslys. Green Light House kaldes byggeriet, der skal indeholde faciliteter for dekan, professorer og studerende på universitetets naturvidenskabelige uddannelser. Det ventes at stå klar i 2009 og er også tænkt som udstillingsvindue ved klimatopmødet i København Klimakonferencens logo er fundet FN s store klimakonference i København 2009 har fundet sit ansigt over for omverdenen, efter Udenrigsministeriet og Dansk Design Centers konkurrence om klimatopmødets visuelle identitet er blevet afgjort. Det vindende logo kommer fra tegnestuen NR 2154, der oven i æren har vundet en præmie på kroner - Det vindende forslag er markant og på én gang et både enkelt og komplekst symbol. Enkelt fordi symbolet er en stiliseret klode. Komplekst fordi der i det visuelle udtryk kan findes mange tolkningslag, lyder vurderingen fra den enige jury med Udenrigsminister Per Stig Møller i spidsen. Vinderlogoet vil nu blive bearbejdet, så det kan bruges i alle tænkelige sammenhænge før, under og efter klimakonferencen.

12 12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Blandet modtagelse af energiaftalen Den brede energiaftale, som Regeringen indgik 21. februar, får en overvejende positiv modtagelse, men der er også kritik af flere dele af aftalen. Landbrugsraadet er meget positiv over for aftalen og især, at aftalen lægger vægt på bioenergi, men det trækker ned, at konkurrenceevnen bliver svækket af CO2-afgifterne. Aftalen indebærer flere energibesparelser og mere vedvarende energi i form af blandt andet to nye havvindmølleparker, der skal forsyne husstande med strøm. Det er tiltag, som man hilser velkommen i Kommuners Landsforening, men formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Bjørn Dahl, savner dog en diskussion af, hvordan energiforsyningen i Danmark skal udvikle sig. Han er bekymret for, om kommunerne der har et ansvar som varmeplanlægger - har tilstrækkelige redskaber til at understøtte brugen af mere vedvarende energi. - Hvordan skal samspillet mellem affald og de fossile brændsler i vores energiforsyning være, og hvordan sikrer vi, at en bred vifte af vedvarende energikilder anvendes? Det er et spørgsmål om klimaet, men det er også et spørgsmål om den danske forsyningssikkerhed, siger Bjørn Dahl til KL s hjemmeside. - Landbrugsraadet opfordrer til, at regeringen får rettet op på de betydelige konkurrenceforringelser, som CO2-afgifterne påfører erhvervslivet, siger Jens Astrup Madsen, energichef i Landbrugsraadet i en pressemeddelelse. Mere kritisk er Det Økologiske Råd, der dog er positiv over for de hævede afregningspriser for vindkraft og biogas samt de nye havvindmølleparker. Men Det Økologiske Råd kritiserer aftalen for ikke at være ambitiøs nok til at sikre den nødvendige udbygning med vindenergi og en tilstrækkelig indsats for energibesparelser. Rådet kritiserer også, at aftalen ikke for alvor tager hul på, hvordan trafikkens CO2-udledning kan begrænses. De mange oversvømmede veje og kældre m.v. i forbindelse med de kraftige regnskyl har med al tydelighed vist, at kloak- og afløbssystemerne flere steder ikke er dimensioneret til de nærmest tropiske regnskyl, som alle spår vi får flere af. Vi kan ikke stoppe regnen, men vi kan sikre, at vandet ledes hurtigt væk. Som de eneste i landet kan KWH Pipe levere afløbsrør, brønde og tanke i op til ø3500 mm. Salg, service og administration Nordgårde 1 DK-4520 Svinninge Tlf.: (+45) Fax: (+45)

13 Klima Camp DK 08 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13 Forberedelserne til forårets Klima Camp DK 08 er i fuld gang og i disse dage dumper invitationerne til campen ind af brevsprækken hos 70 udvalgte personer. Klima Camp DK 08 afholdes i dagene 29. og 30. maj 2008 på Sørup Herregård ved Ringsted. Styregruppen bag Klima Camp DK 08 har forsøgt at samle de rigtige eksperter og beslutningstagere med den rette blanding af kompetencer. Arbejdet på campen organiseres i en række teams og her fokusere man på, at sætte de helt rigtige hold, der kan udfordre og inspirere hinanden maksimalt. Man blander ekspertviden, beslutningskompetence, livserfaringer og nysgerrighed til den rigtige cocktail. Foruden politikere, embedsfolk, forskere og rådgivere bliver hver gruppe beriget med en person, der ikke umiddelbart har nogen tilknytning til den kommunale verden eller klima-emnet og dermed ikke er bundet af vanetænkning. Bag Klima Camp DK 08 står KTC (Kommunalteknisk Chefforening), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Dansk Miljøteknologi. Foreningernes mål er gennem en fælles indsats at samle viden og kræfter i det offentlige og private og skabe konkret handling i kommunerne, der trækker i den rigtige retning i klimaarbejdet. Vi er i styregruppen meget bevidste om, at der er rigtigt mange klimaarrangementer i kalenderen i 2008, men vi mener, at Klima Camp komplementerer udbuddet og med det meget handlingsorienterede fokus faktisk kan gøre en forskel, siger teknisk direktør og KTC-formand Mikael Jentsch fra styregruppen for Klima Camp. Og så ser vi frem til efterfølgende at bringe resultater og handlingsanvisninger ud til en bred kreds af aktører på teknik- og mil jøområdet. Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afl øbssystemer til ejendomme uden kommunalt afl øb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum. Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer lever op til de skrappe, danske myndighedskrav. Mest solgte Ifö EcoTrap tank Ifö EcoTrap 2300P bundfældningstank Leveres komplet med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe AP Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr. Tanken leveres med integreret tømningsrør. Det har en fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm. GAP med glat inderside Glasfi berarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt. Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning. Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation. Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder. - Gennemtænkte tanker om tanke Ifö EcoTrap er et kvalitets produkt leveret af Ifö. Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik. Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf Fax Homepage

14 AFFALD - miljøproblem eller ressource Konference og årsmøde 2008 RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive endevendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk. RenoSams årsmøde 2008 Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er flere udfordringer i vente. Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald frit kan flyde over landegrænserne. I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare? Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år. 3 spændende dage med bl.a. foredrag, politisk paneldebat, udbytterige ture... Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen Ledet bli r der! om ledelsesformer hos dyr. Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse. Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk på smilebåndet. Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geografi og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger om dyr og fik debut som forfatter allerede i Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør fra Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum i København fra Han er senest kendt som vært for TV2s Med næb og kløer. Velkommen til Norddjurs Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008 Formand for RenoSam, Vagn Larsen Fremtidssamfund Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg. Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i. Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser Ordstyrer Mogens Rubinstein

15 ...og workshops: Workshop 1 - Affaldsselskabernes fremtidige fælles opgaver Kommunerne er efter kommunesammenlægningen blevet større, og nogle kommuner har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de kommunale affaldsselskaber. Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer deres fremtidige organisering. Der bliver stillet skarpt på, hvilke konsekvenser nye organisationsformer kan få for kommunernes og affaldsselskabernes opgaveløsning. Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver kommunerne, i henhold til styrelsesloven, kan overdrage til kommunale fællesskaber og et andet er, hvilke opgaver kommunen selv ønsker at overdrage til kommunale fællesselskaber. Workshop 2 Økonomiske styringselementer Forsyningssektorerne (affald, vand, spildevand, el og fjernvarme) oplever alle i disse år et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne hidtil har været reguleret på. I EU debatteres begrebet markedsbaserede instrumenter, som fokuserer på omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dynamiske effekter. I Danmark opleves der en klar bevægelse væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget fokus på økonomiske styringsinstrumenter så som benchmarking, prislofter og indtægtsrammeregulering. Men hvad er de faktiske erfaringer med indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke fordele og ulemper kan man forvente og vil indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter rent faktisk medføre dynamik og øget effektivisering i affaldssektoren? Workshop 3 - Den sammenhængende affaldsog energipolitik Er forbrænding af affald nyttiggørelse eller bortskaffelse? Hvordan integreres affaldsforbrænding i den samlede energipolitik? Er der klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i at medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker? Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2? Affaldspolitik og energipolitik i EU På lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på mellemlang sigt har vi EU s miljøpolitik. Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn samt forbrændingsanlægget i Grenå Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitik Britta Thomsen, MEP Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken i EU for den danske affaldssektor Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Ordstyrer Mogens Rubinstein Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops Forsyningssikkerhed og organisering Det offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremtiden? Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne. Repræsentantskabsmøde og udstilling Tur 2 Tur 3 Tur 4 Tur 5 Tur 6 Tur 7 Besøg hos Reno Djurs I/S Kattegatcentret bag om facaden Grenås historie samt besøg på Kolindsund RenoSam golfen Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland God fornøjelse... Bestil program for 2008 på eller ring på Vesterbrogade 24, 2. tv., 1620 København V Tlf Fax

16 16 TEKNIK & MILJØ I SLAM Slam - en trossag! Vandene skiller for alvor mellem politikere og eksperter, når spørgsmålet om udbringning af slam på landbrugsjord kommer på dagsordnen. Eksperterne mener det er forsvarligt og udtryk for en god genanvendelsesfilosofi politikerne ønsker udbringningen af slam stoppet. / Af redaktør Michael Nørgaard DRs søndagsmagasin havde i slutningen af januar sat slam på dagsordnen. Og molbohistorierne om store mængder slam, der fragtes fra danske renseanlæg til forbrænding i Tyskland og slam med medicinrester og kemiske forbindelser, der spredes på landbrugsjord kan ikke undgå at gøre indtryk. Billedet af en slamhåndtering, der er tåbelig og decideret ulækker, stod klart i bevidstheden hos de fleste, der havde set DR-udsendelsen. Men der er jo lidt flere nuancer på sagen det vurderede i hvert fald DAKO- FA, der i hast havde arrangeret konferencen Slam på landbrugsjord hvad ved vi?, der blev afholdt d. 25. februar. Konferencen havde samlet en lang række eksperter, politikere og interessenter i spillet om slammet. Genanvendelsestanken er god! Politikerne er i princippet enige i målsætningen slam skal genanvendes og bringes på landbrugsjord. Men budskabet er også klart der må ikke være tvivl om kvaliteten og miljøkonsekvenserne forsigtighedsprincippet skal anvendes. Det var i hvert fald budskabet fra politikerne, der deltog i DAKOFAs slamkonference. Om det er sagligt begrundet eller ej at have tvivl om miljørigtigheden af at udbringe slam på landbrugsjord er delvis underordnet. Spørgsmålet fylder på dagsordnen fordi det påvirker danskernes hverdag og derfor må vi forholde os til det, sagde socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen. Men vores holdning er klar affaldshierarkiet skal bevares, hvis det giver mening. Vi siger nej til slamturisme transporterne af slam til Tyskland skal vi have sat en stoppe Skal slam på landbrugsjord - politikerne siger nej. for uanset om det er fornuftigt at sagde Per Clausen og slog fast, brænde det af transporterne er Enhedslisten ønsker at fastholde gak i låget, sagde Torben Hansen. afgiften på spildevandsslam, der Men samlet set har vi som politikere behov for at blive klogere på føres til forbrænding. slamspørgsmålet. Teknologiudvikling Også Enhedslisten Per Clausen SFs Ida Auken sagde, at Danmark var enig i genanvendelsestanken: har brug for et paradigmeskift på Det er sund fornuft, at organisk slamområdet: Vi skal lukke for affald skal tilbage til jorden vi har udbringning af slam på landbrugsjord i løbet af 8-10 år og så samti- brug for næringsstofferne i jorden. Men det kompliceres af, at det er digt sætte en teknologudvikling i forurenet særligt de hormonforstyrrende stoffer er problematiske, i slammet. Eventuelt kan vi i gang. Vi har brug for fosfor-indholdet en

17 TEKNIK & MILJØ I SLAM 17 Tørret slam - ser tilforladeligt ud, men deler vandene! overgangsfase reducere slamafgiften for at hjælpe nye løsninger frem. Regeringspartierne glimrede ved deres fravær de havde ikke taget imod tilbuddet om af komme med indlæg på den i øvrigt velbesøgte konference. Frederikshavn fast overbevisning Danmark spiller hasard med miljøet ved at tillade spredning af spildevandsslam på markerne. Der er for lidt viden om de mange kemiske stoffers samlede effekt, og tidligere uheld bør føre til afbrænding af slam skrev udvalgsformand Jens Hedegaard Kristensen, Frederikshavn, i efteråret i et debatindlæg. Og Jens Hedegaard var blandt deltagerne i DAKOFA-konferencen, der blev præsenteret for en lang række ekspertindlæg, der samlet set konkluderede, at anvendelsen af slam på landbrugsjord ikke giver anledning til betænkeligheder. Men de mange indlæg gjorde ikke indtryk på Jens Hedegaard: Slam-konferencen har på ingen måde fået mig til at ændre holdning til anvendelse af slam på landbrugsjord. Men bortset fra det, var slam- konferencen en ganske god seance. Der var dog ikke mange overraskelser for forskerne gentog de ting vi har hørt mange gange før. Og den politiske realitet, som vi også hørte ved eftermiddagens indlæg, er dog, at vi kan forske herfra og til Haparanda om gødningsværdien i slam. Fødevareindustrien ønsker ikke slam-produktet anvendt i fødekæden, fordi forbrugerne ikke er trygge ved anvendelsen. Og det er den politiske realitet vi også må tage afsæt i både kommunalt og landspolitisk, siger Jens Hedegaard. Nuancerne i slamdebatten Det har ikke været muligt at finde politikere som synes det er verdens bedste ide at udbringe slam på landbrugsjord eller kører det til Tyskland til forbrænding. Transporterne sydpå er attraktive fordi, der ikke er nogen afgift på forbrænding og dermed peger pilen på et opgør om den danske afgift på slam der føres til forbrænding. Herom siger Henrik Wejdling fra DAKOFA. Selvfølgelig trænger affaldsafgiften til et serviceeftersyn. Det kan alle vist være enige om. Men hvis beslutningen om at ophæve afgiften på slamforbrænding træffes på grundlag af en formodning om, at slammet nu er giftigt, så virker det måske knap så gennemskueligt, og i hvert fald lidt svært at genkende i forhold til den videnskabelige debat. Og selvfølgelig er der væsentlige dele af slammængderne i Danmark, som bestemt ikke egner sig til jordbrugsmæssig genanvendelse og hvor forbrænding er et yderst relevant og miljømæssigt attraktivt alternativ, som bør fremmes på alle tænkelige måder, men beslutning om, hvorvidt slammet skal den ene eller den anden vej bør funderes på et solidt, fagligt og velunderbygget grundlag siger Henrik Wejdling. Regeringens affaldsstrategi Inge Werther fra Miljøstyrelsen slog fast, at udbringning af slam på landbrugsjord stadig er en del af den statslige affaldsstrategi i planperioden 2005 til 2008 er målsætningen, at 50 % af slammet bringes på landbrugsjord. I 2002 var tallet for genanvendelse 59 % - men opgørelsen er altså 6 år gammel. Argumenterne for genanvendelsen af slam er, at den grund- læggende genanvendelse af næringsstoffer og organisk materiale er en sund tanke det er en ressource vi har med at gøre. Og så er mængden af fosfor i verden begrænset, hvilket understreger behovet for genanvendelse af slammet, fortalte Inge Werther. Vi ser ikke nogen ny viden, der bekymrer og vi ser ingen problemer med at anvende slam på landbrugsjord, når slammet overholder grænseværdierne. Læs flere artikler om slam-problematikken på de efterfølgende sider. Affaldsafgiften Slam der føres til forbrænding i Danmark pålægges som andet affald, der ikke genanvendes, en affaldsafgift på 330 kr. pr. ton beregnet efter vægten inden slammet tørres. For de kommuner, hvor slammet ikke overholder grænseværdierne, så kan affaldsafgiften være incitament til at køre slammet til forbrænding i Tyskland, hvorved den danske afgift spares.

18 18 TEKNIK & MILJØ I SLAM DANVA: Forbud mod spildevandsslam på landbrugsjord DANVA har skærpet holdningen til udbringning af slam på landbrugsjord det kom frem på DAKOFAs konference om slam. / Af redaktør Michael Nørgaard DANVA har i en periode haft en politik om, at spildevandsslam ikke bør udbringes på landbrugsjord i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, de såkaldte OSDområder. Men den politik er nu skærpet betydeligt, idet foreningen ifølge foreningens næstformand borgmester Uffe Thorndal, Hørsholm, nu ønsker et totalt forbud mod udbringning af slam på landbrugsjord. DANVAS bestyrelse har nu en fuldstændig afklaret holdning til slamproblematikken og det gav vi meget klart udtryk for på det møde vi havde med miljøministeren d. 31.januar vi ønsker simpelthen et forbud mod udbringning afslam på landbrugsjord, sagde Uffe Thorndal på DAKOFAs konference om slam. Uffe Thorndal lagde vægt på den store mængde kemikalier og medicin som lukkes ud med spildevandet og ender i slammet og ukendskabet til hvordan disse stoffer virker på lang sigt på den menneskelige organisme og arveanlæggene. Fra toilet til bord! Thorndal satte vel ord på den opfattelse som mange mennesker har, når man præsenteres for udbringning af slam på landbrugsjord: Jeg vil tro, at det er de færreste forbrugere, der synes det er lækkert, at der gennem udbringningen af spildevandsslammet er direkte forbindelse mellem toilettet og middagsbordet og det er vel også derfor, at nogen af de store fødevarerproducenter udelukker denne kortslutning for deres produkters vedkommende, sagde Thorndal. Miljøansvar Thorndal hilste et nyt lovforslag om miljøansvar - det bygger på et EUdirektiv. Konsekvensen af de foreslåede regler vil ifølge Thorndal være, at hvis det f.eks. om 10 år vurderes, at udbringningen af spildevandsslam kan betyde, at der er fare for menneskers sundhed, så påhviler konsekvenserne heraf det pågældende landbrug, der har modtaget slammet. En regel som Thorndal hilste velkommen. Ultralydsbehandling af slam sikrer store besparelser! Ved at behandle slammet med ultralyd gøres cellematerialet i det biologiske slam nemmere nedbrydeligt. Større gasproduktion % Reduktion af skumdannelse Færre patogener Forbedret reduktion af tørstof % Bedre slamafvanding ca. 2% højere tørstof Vi vil meget gerne fortælle dig om vores erfaringer med ultralydsbehandling - bl.a. fra Helsingør Renseanlæg. Få beregnet besparelsen på dit renseanlæg Ud fra en gennemgang af det konkrete anlæg, kan vi give et rimeligt præcist overslag over besparelsespotentialet på anlægget ved implementering af ultralyd. Kontakt: Jan K. Pedersen Mob Vejlsøvej Silkeborg Tel J.F. Kennedy Plads 1K 9000 Aalborg Tel Fuglebækvej 1B 2770 Kastrup Tel

19 Vokseværk Birch & Krogboe er vokset ud af sit navn. Vores vækst har givet os mange nye kompetencer, og i dag er vi derfor meget mere end rådgivende ingeniører. Fra den 15. januar 2008 samler vi vores kompetencer under vores nye navn: ALECTIA. Navneskiftet gælder også Danbrew, Dansk Arbejdsmiljø, Watertech, JobLiv Danmark og MA Project, der i dag er en del af Birch & Krogboe. ALECTIA er den nye fællesnævner for alle vores medarbejdere og alt det, vi står for i dag. En del af Birch & Krogboe Læs mere på

20 20 TEKNIK & MILJØ I SLAM Slam mange interesser på spil! Forbrænding eller udspredning på landbrugsjord for eller imod affaldsafgiften på slam der udbringes på landbrugsjord. / Af redaktør Michael Nørgaard Interessenterne på slamområdet trækker i hver sin retning med gode argumenter om miljø, økonomi og teknologiudvikling. Set med kommunale briller, så ligger der er en stor opgave som skal løses og realiteten er, at det ikke er enteneller, da slam-kvalitet og kapacitet spiller en afgørende rolle. Afgiften fremmer teknologiudvikling De miljømæssige konsekvenser ved at bringe slam på landbrugsjord som vurderet af såvel politikere som eksperter trækker i hver sin retning og de forskellige holdninger præger også holdningen til affaldsafgiften. Og fjernes afgiften så frygter en række aktører og eksperter, at man fjerner incitamentet til at videreudvikle teknologi og kompe- Rådnetank til udrådning af slam, Helsignør. tencer omkring rensning og genanvendelse af organisk affald og at på bekostning af genanvendelsen fraktioner også komme under pres, man ensidigt vil satse på forbrænding. vurderer flere eksperter. og principperne i affaldshierarkiet, Føres større mængder slam til forbrænding, så vil det betyde et Nuanceret afgift efterlyses større energiforbrug og give et Mange danske kommuner har et større udslip af CO2 til atmosfæren reelt problem med at afsætte slammet til landbrugsjord, fx fordi det sagde professor Lars Stoumann Jensen, KU, ved DAKOFAs konference. Herudover frygter professo- eller der ikke kan findes aftagere. ikke overholder grænseværdierne ren, at det incitament til teknologiudvikling som afgiften giver vil for- transporter af spildevandsslam til Symptomet er bl.a. de udskældte svinde og det trækker i den forkerte retning i klimaindsatsen. Det eller spredes på landbrugsjord. Tyskland, hvor slammet forbrændes handler om virksomheder, der renser og genanvender organisk affald. rænsende for den mest optimale Og her virker affaldsafgiften beg- Affaldsafgiften har også en bredere betydning og fjernes den isole- Krüger A/S: Vi kan se, at affaldsaf- håndtering af slammet ifølge ret set på slam, så vil andre affaldsgiften begrænser valgfriheden for de samarbejdspartnere vi har, siger direktør i Krüger, Leif Bentsen. Udnyttes slammet til biogasproduktion og tørres kan der produceres el og varme og det energiregnestykke er positiv og sparer os også for CO2-udledning. Leif Bentsen, der også er næstformand i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, ser også et problem i forhold til teknologiudvikling: Vi mener, at forbrændingsafgiften som den er skruet sammen i dag -forhindrer udvikling af teknolog til miljøområdet og det er jo ærgerligt, når behovet for disse løsninger findes i Danmark og samtidigt kunne give os et afsæt for at få et teknologiforspring og nogle eksportmuligheder. En afgift kunne skrues sammen, så der tages højde for energiudnyttelsen i slammet Behov for sikker drift I den kommunale verden handler det om, at der er behov for en sikker drift. Vi har et stort og løbende behov for udtag af overskudsslam fra vores renseanlæg, fortalte driftsleder Martin Thau fra Randers Kommune på DAKOFA konferencen. Gennem tiden har vi set mange eksempler på, at afsæt-

Håndtering af slam fra renseanlæg

Håndtering af slam fra renseanlæg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 209 Offentligt Håndtering af slam fra renseanlæg Set fra vores side, er valget ikke så svært! Skal vores slam eksporteres 800 km ned i Tyskland? Eller vil

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål FLOWET AF RECIRKULEREDE NÆRINGSSTOFFER I DANMARK -Mængder, veje og frem6d? V. Sune Aagot Sckerl Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål Agenda Hvem og hvad er BGORJ?

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? EnviNa-kursus d. 28. oktober 2015 i Horsens v./ Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Konklusion

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY MISSION VORES EKSISTENSBERETTIGELSE UDTRYKKER VI GENNEM

Læs mere

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8.

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. marts 2011 Disposition Markedsgørelsen i EU og i Danmark Affaldet i et

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

Verden venter ikke på nogen! Program til KTCs årsmøde 2007 Den 6. 8. september i Arena Nord Frederikshavn

Verden venter ikke på nogen! Program til KTCs årsmøde 2007 Den 6. 8. september i Arena Nord Frederikshavn Verden venter ikke på nogen! Program til KTCs årsmøde 2007 Den 6. 8. september i Arena Nord Frederikshavn Verden venter ikke på nogen! På bestyrelsens vegne har jeg hermed fornøjelsen at invitere til KTCs

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. ODDER SPILDEVANDS YDELSER 4 3. EJERSTRATEGI 4 4. FREMTIDENS UDFORDRINGER 5 5. ORGANISATION 5 6. VISION 6 7. MISSION 6 8. VÆRDIER 7 9. HOVEDSTRATEGI

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Camilla Lønborg Jensen Enhedschef Center for Regional Udvikling PROGRAM 9:30-9:45 Velkomst og program v. Enhedschef Camilla

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Overgår 2015 klimamål

Overgår 2015 klimamål Overgår 2015 klimamål Nye tal viser, at Sønderborg-området har nedbragt sin CO2-udledning med hele 30 procent ved udgangen af 2014 altså både tidligere og mere end det oprindelige mål på en 25 procents

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi

Læs mere

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Resume Denne ejerstrategi beskriver Ringsted Kommunes hensigt med ejerskabet af Ringsted Forsyning A/S. Ejerstrategien udtrykker, hvordan man ønsker at arbejde sammen

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

EJERSTRATEGI FOR FORSYNINGEN I BALLERUP - OG PERSPEKTIVER FOR FORSYNINGEN

EJERSTRATEGI FOR FORSYNINGEN I BALLERUP - OG PERSPEKTIVER FOR FORSYNINGEN PRÆSENTATION TIL TMU 3. NOVEMBER UD KA ST v. 3 EJERSTRATEGI FOR FORSYNINGEN I BALLERUP - OG PERSPEKTIVER FOR FORSYNINGEN 1 PROCES RAMMESÆTNING OG OPSTART MARTS AFHOLDELSE AF INTERESSENT-WORKSHOP JUNI DEFINITION

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere