Slam - en trossag! Skal slam på landbrugsjord?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slam - en trossag! Skal slam på landbrugsjord?"

Transkript

1 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN MARTS 2008 NR.3 Slam - en trossag! Skal slam på landbrugsjord? Vand i byen! Bag Lollands diger KTC-studietur til Schweiz og Sydtyskland Offentligt privat partnerskab - erfaringer Kloakrenovering og juridisk ansvar Systemisk ledelse erfaringer fra Allerød

2 Dit vand dit valg! Grontmij Carl Bro var en af initiativtagerne til Vand Camp 07, hvor Vandets Grundlov blev til. Vi ser vand som et fælles ansvar en værdi, der både skal bruges og beskyttes. Vandets Grundlov, 2: Alle har ret til nære rekreative vand- og natur områder. Læs mere på og

3 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3 Overblikket... Slam - en trossag! Slam på landbrugsjord med medicinrester og kemikalier det er simpelthen for ulækkert! Sådan reagere de fleste vist og sådan var reaktionen også, da DRs søndagsmagasin satte slam på dagsordnen i slutningen af januar. Men hvad er god genanvendelsesfilosofi og hvad er miljøsvineri. Spørgsmålet skiller for alvor vandene mellem politikere og eksperter. Vi tager pulsen på de forskellige synspunkter på temaet med afsæt i DAKOFAs slamkonference og en række indlæg fra aktørerne på slamområdet. Læs fra side 16 Grundvandstigninger og kloakrenovering Gamle kloakledninger har ofte pga. utætheder en utilsigtet drænende effekt, som indebærer, at kloakrenoveringer medfører stigninger i grundvandsstanden. Læs om hvorvidt kommunen kan ifalde ansvar for skader, der opstår pga. grundvandsstigninger i forbindelse med kloakrenoveringer. Grundvandsstigninger kan medføre skader på haver og kældre, og hvis stigningen opstår efter kommunens renovering af kloakledninger, vil den skadelidte ofte bebrejde kommunen. Læs side 52 Albertslund-strategien - en tværfaglig kommuneplan Rammerne er vide, når kommunen skal i gang med strategiarbejdet. Det viser mangfoldigheden i de strategier, der kommer i denne periode. Kommuneplanstrategien kan holde sig bredt eller snævert til den fysiske planlægning og agendastrategien kan være indarbejdet på den ene eller den anden måde. I Albertslund var spørgsmålet om man skulle udarbejde en eller to lovpligtige strategier. For en kommune som Albertslund, hvor det miljømæssige er så højt prioriteret har det været oplagt med en samlet strategi. Læs fra side 56 Vand i byen sover vi i timen? Danmark har som et af verdens rigeste og mest miljøsikre samfund gode muligheder for at udvikle og demonstrere metoder til bæredygtig håndtering af ferskvandsressourcen. Spørgsmålet er imidlertid om vi sover i timen ved ikke at stille tilstrækkeligt skrappe krav til egne løsninger, og dermed overhales indenom på det globale marked. Vand i byen handler om forsyning, afdræning og fornøjelse. Læs fra side 34 KTC Studietur Sydtyskland og Schweiz efteråret 2008 Danmark er ved at få fart i bestræbelserne på at bygge byer og bygninger på et bæredygtigt grundlag. Sådan har det været i årtier i vore sydlige nabolande. I Tyskland, Østrig og Schweiz er der siden begyndelsen af 1990 erne blevet arbejdet innovativt og fremtidsrettet med energi- og ressourcebesparende byggeri og planlægning. Årets KTC-studietur går derfor til Sydtyskland og Schweiz, hvor vi skal se inspirerende eksempler på dette byggeri. Se program på side og sæt kryds i kalenderen

4 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE MARTS 2008 NR.3 4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Leder TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN Slam - en trossag! Skal slam på landbrugsjord? Vand i byen! Bag Lollands diger KTC-studietur til Schweiz og Tyskland Offentligt privat partnerskab - erfaringer Kloakrenovering og juridisk ansvar Systemisk ledelse erfaringer fra Allerød Forsidefoto: Colourbox. UDGIVER: KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf Telefax Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf Telefax Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Telefax Hjemmeside: Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf Telefax Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af Kontrolleret oplag: ekspl. I perioden 1. juli juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN Fra sammenlægning til udvikling! / Af direktør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg Kommune Medlem af KTCs bestyrelse Forestil jer, at I står og skuer ud over et storslåede landskab, tilsyneladende er der ikke så mange detaljer at få øje på, men I ved, de er der. Det er kun et spørgsmål om vedholdende iagttagelse. Ligheden i forhold til de udfordringer vi står over for at skulle løse i de kommende år er påfaldende. Vi har igennem de sidste par år alle arbejdet meget intenst med at fusionere organisationer inden for den kommunale sektor. Vi har som ønsket taget de hensyn, der skulle tages, og vore organisationer, afspejler på mange måder de mange hensyn, der er taget i denne proces. Vi har i forbindelse med fusionsprocessen skullet sammenføre medarbejdere fra vidt forskellige kulturer. Dette, sammenholdt med en meget høj fokus på den sikre drift, har betinget vores dagsorden. Bevidst om, at sammenlægningsprocessen langt fra alle steder er tilendebragt, er der dog allerede nu behov for, at vi i tide får taget udfordringen op og får lagt grunden til det næste skridt i den strukturelle udvikling - at vi bevæger os fra sammenlægnings- til udviklingsfasen. Der er behov for overvejelser om, hvordan vi kan sikre de kommunale kunder ydelser af høj kvalitet med mindst mulig ressourceforbrug, således at vi kan være med til at skabe et råderum til den politiske prioritering. Skal vi kunne levere denne vare, vil der i de kommende år ligge en meget stor opgave i at få skabt Den attraktive arbejdsplads. Blot det at få de nye generationer til at tiltrækkes af at arbejde inden for den offentlige sektor vil i sig selv være en meget stor udfordring. Herudover må vi også erkende, at det at få skabt interesse for den tekniske sektor er en yderligere udfordring - men opgaven er ikke uløselig. Skal vi være klædt på til at kunne håndtere denne meget store udfordring, kræver det handling allerede nu, idet vi inden for de kommende år står over for et større generationsskifte på vore arbejdspladser. Foran ligger overvejelser om nye samarbejdsformer såvel med interne som eksterne samarbejdsparter. Vi må overveje om de organisationsformer, vi har etableret er de rigtige. Vi skal dels skabe den effektive og kunderettede betjening, dels skabe en spændende arbejdsplads, således at de kommende generationer på arbejdsmarkedet vil vælge vore arbejdspladser i konkurrence med de mange andre spændende tilbud, der er på markedet. Der vil være behov for, at udfordringen tages op allerede nu!

5 VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat. Kan du gætte hvem vi er?

6 6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Indhold Slam I Slam en trossag! Slam på landbrugsjord? Spørgsmålet deler politikere, interessenter og eksperter. 20 I Slam mange interesser på spil! Forbrænding, udspredning på landbrugsjord mellem sikring af grundvand og genanvendelse. 22 I Intet nyt fra slamfronten BGORJs formand skriver om hvorfor slam ifølge foreningen skal på landbrugsjord. 24 I Spildevandsslam skal vi bare brænde det? Spildevandsslam bliver fremstillet som et alvorligt problem men det er der ikke fundet videnskabeligt belæg for. 26 I Arsen i okkerslam nogle steder et alvorligt problem Grundvandets naturlige indhold af arsen kan udgøre en risiko for både vandmiljø og arbejdsmiljø. Vandmiljø 30 I God økologisk tilstand bag Lollands diger Lolland Kommune tænker kreativt for at få et bedre vandmiljø samtidigt med sikring mod oversvømmelser. 34 I Vand i byen Danmark som showcase Byer, der i dag efterspørger rent drikkevand og sanitet, vil i morgen efterspørge grønne områder med badesøer. 38 I Spildevandsteknik med plads til både storke og klimaforandringer I Albertslund Kommune ledes regnvandet ud i et nyt vådområde - det giver nye oplevelser til byens borgere. 40 I års regn bortskyllede banedæmning ved Gråsten Banedanmark har oplevet flere skader på banedæmninger som følge af ekstrem regn - på trods af at dimensioneringskriterierne har været overholdt. 44 I Ekstreme regnhændelser Klimaforandringer og ekstreme regnhændelser får også betydning for recipienterne, 46 I Forskning viser vejen for fremtidens spildevandssystem Et nyt forskningsprojekt vil de næste fem år udforske og udvikle mulighederne for optimering af afløbs- og spildevandssystemet 50 I Bærerdygtig byudvikling i Sydtyskland og Schweiz KTCs studietur går til Sydtyskland og Schweiz i efteråret Temaet er bærerdygtig byudvikling. 52 I Ansvar for grundvandsstigninger ved kloakrenovering Kloakrenoveringer kan medføre stigninger i grundvandsstanden hvordan er ansvarsforholdene hvis der opstår skader. 54 I Erfaringer fra et offentlig-privat driftspartnerskab OPS - 2 år er gået, siden Allerød Kommune og Veolia Vand indgik et nytænkende driftspartnerskab om kommunens renseanlæg, pumpestationer m.m. Diverse 56 I Albertslund-strategien - tværfaglig kommuneplan- og agenda-strategi Albertslund har valgt at udarbejde en samlet strategi for kommunens udvikling, som rummer målsætninger for alle forvaltningsområder. 60 I Systemisk ledelse fremtidens ledelsesværktøj Systemisk ledelse er forbundet med topledelse, men har berettigelse i hele organisationen erfaringer fra Park og Vej i Allerød kommune. 62 I Differentieret virksomhedsbidrag i Svendborg Kommune Svendborg Kommune opkræver et virksomhedsbidrag til finansiering af affaldsopgaverne. 64 I Festival sætter fokus på klimaet Frem mod klimatopmødet i København 2009 sætter Roskilde Festival fokus på klimaet. 66 I Danmark skal tilbage i førertrøjen Foreningen Dansk Miljøteknologi skruer op for ambitionerne og målet er bl.a. at synliggøre markedspotentialer og udviklingsmuligheder for..dansk miljøteknologi. Nyt 66 I Erhvervsnyt 70 I KTC Nyt

7 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

8 8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Bydesign mod klimaforandringer Flere træer i byerne er den nemme vej til at løse klimaforandringer. Et netop afsluttet forskningsprojekt viser, at flere grønne områder i byerne kan mindske temperaturstigningerne i overraskende grad. - Vores beregninger viser, at man ved at øge andelen af grønt i boligområderne kan være med til at forhindre, at byen opvarmes, fordi grønne områder og især træer har en imponerende evne til at sænke temperaturen. 10 procent mere grønt kan sænke temperaturen med 1,2 grader i parcelhuskvarterer og 3,7 grader i byens centrum. Det svarer nogenlunde til den temperaturstigning, man forventer frem til år 2080, siger Stephan Pauleit, professor i landskabsplanlægning ved Københavns Universitet og tilknyttet forskningsprojektet i Manchester, England. Kilde: Københavns Universitet I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma side GrontmijICarl Bro A/S 2 NCC Contruction Danmark 5 COWI A/S 7 Orbicon A/S 9 RGS 90 A/S 11 KWH Pipe A/S 12 Max Sibbern A/S 13 EnviDan A/S 18 Alectia A/S 19 HedeDanmark A/S 21 Tankegang A/S 23 Krüger A/S 29 Rambøll A/S 33 Dakofa 36 Kemira A/S 37 Per Aarsleff A/S 43 Uponor A/S 45 KL 49 Byggecentrum 51 Cobalch 53 Niras A/S 59 Munck Forsyningsledninger 61 Dansk Byggeri 62 Odense Vandselskab 63 Dansk Autoværn A/S 67 COK 70 Ferskvandscentret 70 DTU - Institut for ledelse 76 Albertslund først som miljøcertificeret Som den første kommune i landet er Albertslund blevet 100 procent miljøcertificeret, efter den har opnået Miljøstyrelsens EMAS-certifikat. Dermed fortsætter Albertslund kursen som den førende kommune på miljøområdet, da den københavnske forstadskommune sidste år løb med Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. Borgmester Finn Aaberg (S), der officielt modtog certificeringen 21. februar, er stolt over Albertslunds markante miljøprofil. - Miljø er dybt forankret hos både borgere og medarbejdere. Miljøcertificeringen er et godt billede på, at det er muligt at gøre en miljøindsats lokalt, der rækker globalt. Udfordringen de kommende år bliver at fastholde motivationen, siger han. Miljøstyrelsen har godkendt Albertslund efter EU s ordning for officielt anerkendt miljøledelse, EMAS. Det betyder, at alle afdelinger i kommunen har mål og handlingsplaner på miljøområdet, som de skal leve op til. EMAS var oprindeligt ment som en ordning for virksomheder, men i 2001 blev den åben for alle. Det har dog ikke været helt nemt at få EMAS-systemet til at passe ind i en humanistisk virkelighed som en kommune. - Udfordringen for os har været at oversætte et teknisk rationelt koncept til eksempelvis en pædagogisk virksomhed, der har fokus på børns læring, socialisering og dannelse. Med andre ord handler det om mennesker og ikke en produktionsvirksomheds produkt som eksempelvis fremstillingen af dåsetomater, siger Anita Monnerup Pedersen, der er pædagogisk konsulent i Albertslund Kommune. Kilde: Albertslund Kommune Startkapital til nationalparker De fire nye danske nationalpark-projekter, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland, er sikret en startkapital på 14 millioner kroner, skriver Landbrugsavisen. Det er resultatet af en politisk aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Ny Alliance og De Radikale. Aftalen udmønter i alt 40 millioner kroner til at forbedre natur og friluftsliv. Ud over pengene til nationalparkerne er yderligere 14 millioner kroner afsat til at etablere flere gang- og cykelstier, hundeskove og andet, der kan forbedre friluftslivet. Fem millioner skal gå til en forbedret indsats for vand og natur, mens to millioner skal bruges til en indsats mod invasive arter, såsom dræbersnegle, bjørneklo og amerikansk mink. - Med finansloven får danskerne mere og bedre natur og ikke mindst flere muligheder for at benytte den. Når vi fremmer friluftslivet med f.eks. flere gang- og cykelstier, gavner det både miljøbevidstheden og sundheden, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om aftalen. I aftalen er der også afsat en reserve på fem millioner kroner til eventuel oprettelse af en ny jordfordelingsfond. Den skal sikre, at landmænd, der må afstå jord til større vand- og naturprojekter, kan blive tilbudt anden jord til erstatning.

9 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9 Gentofte og Gladsaxe først med fælles vandselskab Gentofte og Gladsaxe kommuner går som de første sammen om et fælles kommunalt ejet aktieselskab for vand og spildevand. Det nye selskab skal fra 1. januar 2009 sikre i alt borgere rent drikkevand, samtidig med at kommunerne opnår stordriftsfordele. Vandselskabet placeres i Gentofte Kommune, og skal huse 100 ansatte fra de to kommuner. På den måde samles den faglige viden og erfaring på et sted, og behovet for at købe konsulentbistand udefra bliver langt mindre. - Det her er en helt unik mulighed for at samle de faglige kompetencer på vand- og spildevandsområdet, som hver kommune råder over. Sammen kommer vi til at stå meget stærkere og kan i langt højere grad imødekomme de krav til eksempelvis klimatilpasning, som vil komme i fremtiden, siger borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft (K). Som det er i dag, køber Gladsaxe cirka to tredjedele af det samlede vandforbrug af Københavns Energi og en tredjedel producerer kommunen selv. I det fælles vandselskab køber Gladsaxe vandet billigere af Gentofte Kommune, som er selvforsynende. Til gengæld får Gentofte en større indtægt ved det ekstra salg af vand. Selskabet er konstrueret, så andre kommuner også har mulighed for at blive en del af selskabet og dermed opnå samme gunstige fordele som Gentofte og Gladsaxe. Og selvom selskabet er fælles, kan den enkelte kommune fortsat bestemme over takster, tempo for renovering af ledninger og hvilket serviceniveau, kommunens borgere skal have. Baggrunden for etableringen af selskabet er en ny vandsektorlov, som kræver at vand- og spildevandsforsyningen varetages af selskaber, som er adskilt fra kommunerne. Der bliver gratis is til alle! Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima. Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning. Derved kan I opnå: Færre gener ved oversvømmelser Bedre vandmiljø Brug af regnvand som element i byen Det bedste udbytte af investeringer

10 10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Grøn lunge og kæmpe bymur delte pris To forslag måtte dele førstepladsen og præmien på kroner, da Herning Kommune afgjorde deres store arkitektkonkurrence om at gøre Herning Bymidte flot og levende med en stærk identitet. Det ene vinderprojekt vil forvandle Hernings bymidte til Hedens Grønne Lunge. Projektet fra Metopos aps går ud på at skabe en fortættet bymidte, hvor træer, græs og et væld af planter overalt skal være med til at forbedre klimaet, rense luften og skabe trivsel og oplevelsesmuligheder for mennesker. Hensigten er at skabe en grøn by, der samtidig kan være et internationalt pejlemærke for, hvordan man kan byomdanne tæt, levende og miljørigtigt. Det andet vinderprojekt fra Schønherr Landskab KS foreslår, at hele bykernen omkranses af en svævende, beboelig bymur på søjler. Projektet kaldes Medinaen efter det traditionelle mellemøstlige handelscentrum og vil stå som en gigantisk markering af Hernings centrum, som vil kunne ses fra rummet. Den gennemgribende fornyelse af Herning Bymidte ventes realiseret med en tidshorisont på år. Herning Byråd har allerede disponeret en pulje til de første projekter, som ventes igangsat allerede i løbet af Tværsektorielt samarbejde efterlyses Skal vi have bæredygtige byområder, skal der tages fat ved roden: Kommunerne skal tænke tværsektorielt og lave integreret planlægning. Sådan lyder budskabet fra Det Økologiske Råd, der mener, at der bliver gjort for lidt for at skabe bæredygtige byer og reducere klimaforandringerne, selvom vi kender både problemerne og løsningerne. - Kommunerne skal i langt højere grad til at tænke og arbejde på tværs af sektorer. Byplanafdelingen og forvaltningerne for anlæg og drift skal samarbejde. Med helhedsorienteret planlægning, integreret design og totaløkonomi som udgangspunkt skabes klima- og miljøoptimerede byer og bygninger. Der skal bruges lidt flere penge i anlægsfasen, men til gengæld sparer man på driftsudgifterne og CO2- udledningen, forklarer Rie Øhlenschlæger, der er arkitekt og medlem af Det Økologiske Råds bestyrelse. Små fejl fører til trafikulykker Hensynsløse fartdjævle og spritbilister er ikke alene om at skabe ulykker i trafikken. Det kan også være helt almindelige trafikanter i alle aldre, der laver banale fejl. Sådan lyder konklusionen i Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers (HVU) femte temarapport: Krydsulykker mellem cykler og biler. Et gennemgående træk ved ulykkerne er, at de ofte er et resultat af uheldige trafikvaner, som i situationen næppe har kunnet opfattes som risikabel eller hensynsløs adfærd. I en typisk ulykke har den ene trafikant sjusket med orienteringen i en situation med vigepligt, mens den anden trafikant for sent har opdaget, at modparten ikke ville holde tilbage. V&S Prisdata 2008 Vi sætter pris på byggeprojekter V&S Prisdata er et uundværligt værktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlægning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet ét sted, og der er priser på både anlæg, nybyggeri, renovering og drift. V&S Prisdata fås i digital version og i bogform. Læs mere og bestil på vs.byggecentrum.dk. Du kan også kontakte os på BYGGECENTRUM DS Med den nye HVU-rapport kan vi se, at det ikke altid er naboens fartgale søn eller spritbilisten, der er skyld i ulykkerne. Det er i høj grad også helt almindelige trafikanter som du og jeg. Selv små uopmærksomheder fra både bilister og cyklister kan have fatale følger. Derfor er vi nødt til at kigge på os selv og blive bedre til de helt grundlæggende færdselsregler om at orientere sig korrekt og være tydelige omkring vores hensigter, når vi færdes i trafikken, siger transportminister Carina Christensen (K) om rapporten. Også vejmyndighederne (Vejdirektoratet og kommunerne) vil ifølge HVU kunne bidrage til at forbedre cyklisternes sikkerhed i kryds. Det kan ske ved at sikre, at krydsudformningen altid er mindst muligt kompliceret, så trafikanterne ikke kommer i tvivl om, i hvilken retning man skal orientere sig.

11 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11 Grønt fyrtårn for København Bygningers drift står for 40 procent af energiforbruget i Europa, så energiforbrugt i vores bygninger skal ned, hvis vi skal løse klimaudfordringen. Det er også det signal, Regeringen har givet med den nye energiaftale, der strammer kravene til energiforbrug i nybyggeri med mindst 75 procent frem mod Derfor vil Københavns Universitet vise vejen frem og bygge et nyt vartegn for bæredygtigt byggeri København. Byggeriet skal vise, at det er muligt at balancere behovet for energieffektivt byggeri med arkitektonisk kvalitet, et sundt indeklima og et godt dagslys. Green Light House kaldes byggeriet, der skal indeholde faciliteter for dekan, professorer og studerende på universitetets naturvidenskabelige uddannelser. Det ventes at stå klar i 2009 og er også tænkt som udstillingsvindue ved klimatopmødet i København Klimakonferencens logo er fundet FN s store klimakonference i København 2009 har fundet sit ansigt over for omverdenen, efter Udenrigsministeriet og Dansk Design Centers konkurrence om klimatopmødets visuelle identitet er blevet afgjort. Det vindende logo kommer fra tegnestuen NR 2154, der oven i æren har vundet en præmie på kroner - Det vindende forslag er markant og på én gang et både enkelt og komplekst symbol. Enkelt fordi symbolet er en stiliseret klode. Komplekst fordi der i det visuelle udtryk kan findes mange tolkningslag, lyder vurderingen fra den enige jury med Udenrigsminister Per Stig Møller i spidsen. Vinderlogoet vil nu blive bearbejdet, så det kan bruges i alle tænkelige sammenhænge før, under og efter klimakonferencen.

12 12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Blandet modtagelse af energiaftalen Den brede energiaftale, som Regeringen indgik 21. februar, får en overvejende positiv modtagelse, men der er også kritik af flere dele af aftalen. Landbrugsraadet er meget positiv over for aftalen og især, at aftalen lægger vægt på bioenergi, men det trækker ned, at konkurrenceevnen bliver svækket af CO2-afgifterne. Aftalen indebærer flere energibesparelser og mere vedvarende energi i form af blandt andet to nye havvindmølleparker, der skal forsyne husstande med strøm. Det er tiltag, som man hilser velkommen i Kommuners Landsforening, men formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Bjørn Dahl, savner dog en diskussion af, hvordan energiforsyningen i Danmark skal udvikle sig. Han er bekymret for, om kommunerne der har et ansvar som varmeplanlægger - har tilstrækkelige redskaber til at understøtte brugen af mere vedvarende energi. - Hvordan skal samspillet mellem affald og de fossile brændsler i vores energiforsyning være, og hvordan sikrer vi, at en bred vifte af vedvarende energikilder anvendes? Det er et spørgsmål om klimaet, men det er også et spørgsmål om den danske forsyningssikkerhed, siger Bjørn Dahl til KL s hjemmeside. - Landbrugsraadet opfordrer til, at regeringen får rettet op på de betydelige konkurrenceforringelser, som CO2-afgifterne påfører erhvervslivet, siger Jens Astrup Madsen, energichef i Landbrugsraadet i en pressemeddelelse. Mere kritisk er Det Økologiske Råd, der dog er positiv over for de hævede afregningspriser for vindkraft og biogas samt de nye havvindmølleparker. Men Det Økologiske Råd kritiserer aftalen for ikke at være ambitiøs nok til at sikre den nødvendige udbygning med vindenergi og en tilstrækkelig indsats for energibesparelser. Rådet kritiserer også, at aftalen ikke for alvor tager hul på, hvordan trafikkens CO2-udledning kan begrænses. De mange oversvømmede veje og kældre m.v. i forbindelse med de kraftige regnskyl har med al tydelighed vist, at kloak- og afløbssystemerne flere steder ikke er dimensioneret til de nærmest tropiske regnskyl, som alle spår vi får flere af. Vi kan ikke stoppe regnen, men vi kan sikre, at vandet ledes hurtigt væk. Som de eneste i landet kan KWH Pipe levere afløbsrør, brønde og tanke i op til ø3500 mm. Salg, service og administration Nordgårde 1 DK-4520 Svinninge Tlf.: (+45) Fax: (+45)

13 Klima Camp DK 08 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13 Forberedelserne til forårets Klima Camp DK 08 er i fuld gang og i disse dage dumper invitationerne til campen ind af brevsprækken hos 70 udvalgte personer. Klima Camp DK 08 afholdes i dagene 29. og 30. maj 2008 på Sørup Herregård ved Ringsted. Styregruppen bag Klima Camp DK 08 har forsøgt at samle de rigtige eksperter og beslutningstagere med den rette blanding af kompetencer. Arbejdet på campen organiseres i en række teams og her fokusere man på, at sætte de helt rigtige hold, der kan udfordre og inspirere hinanden maksimalt. Man blander ekspertviden, beslutningskompetence, livserfaringer og nysgerrighed til den rigtige cocktail. Foruden politikere, embedsfolk, forskere og rådgivere bliver hver gruppe beriget med en person, der ikke umiddelbart har nogen tilknytning til den kommunale verden eller klima-emnet og dermed ikke er bundet af vanetænkning. Bag Klima Camp DK 08 står KTC (Kommunalteknisk Chefforening), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Dansk Miljøteknologi. Foreningernes mål er gennem en fælles indsats at samle viden og kræfter i det offentlige og private og skabe konkret handling i kommunerne, der trækker i den rigtige retning i klimaarbejdet. Vi er i styregruppen meget bevidste om, at der er rigtigt mange klimaarrangementer i kalenderen i 2008, men vi mener, at Klima Camp komplementerer udbuddet og med det meget handlingsorienterede fokus faktisk kan gøre en forskel, siger teknisk direktør og KTC-formand Mikael Jentsch fra styregruppen for Klima Camp. Og så ser vi frem til efterfølgende at bringe resultater og handlingsanvisninger ud til en bred kreds af aktører på teknik- og mil jøområdet. Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afl øbssystemer til ejendomme uden kommunalt afl øb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum. Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer lever op til de skrappe, danske myndighedskrav. Mest solgte Ifö EcoTrap tank Ifö EcoTrap 2300P bundfældningstank Leveres komplet med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe AP Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr. Tanken leveres med integreret tømningsrør. Det har en fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm. GAP med glat inderside Glasfi berarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt. Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning. Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation. Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder. - Gennemtænkte tanker om tanke Ifö EcoTrap er et kvalitets produkt leveret af Ifö. Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik. Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf Fax Homepage

14 AFFALD - miljøproblem eller ressource Konference og årsmøde 2008 RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive endevendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk. RenoSams årsmøde 2008 Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er flere udfordringer i vente. Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald frit kan flyde over landegrænserne. I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare? Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år. 3 spændende dage med bl.a. foredrag, politisk paneldebat, udbytterige ture... Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen Ledet bli r der! om ledelsesformer hos dyr. Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse. Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk på smilebåndet. Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geografi og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger om dyr og fik debut som forfatter allerede i Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør fra Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum i København fra Han er senest kendt som vært for TV2s Med næb og kløer. Velkommen til Norddjurs Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008 Formand for RenoSam, Vagn Larsen Fremtidssamfund Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg. Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i. Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser Ordstyrer Mogens Rubinstein

15 ...og workshops: Workshop 1 - Affaldsselskabernes fremtidige fælles opgaver Kommunerne er efter kommunesammenlægningen blevet større, og nogle kommuner har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de kommunale affaldsselskaber. Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer deres fremtidige organisering. Der bliver stillet skarpt på, hvilke konsekvenser nye organisationsformer kan få for kommunernes og affaldsselskabernes opgaveløsning. Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver kommunerne, i henhold til styrelsesloven, kan overdrage til kommunale fællesskaber og et andet er, hvilke opgaver kommunen selv ønsker at overdrage til kommunale fællesselskaber. Workshop 2 Økonomiske styringselementer Forsyningssektorerne (affald, vand, spildevand, el og fjernvarme) oplever alle i disse år et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne hidtil har været reguleret på. I EU debatteres begrebet markedsbaserede instrumenter, som fokuserer på omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dynamiske effekter. I Danmark opleves der en klar bevægelse væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget fokus på økonomiske styringsinstrumenter så som benchmarking, prislofter og indtægtsrammeregulering. Men hvad er de faktiske erfaringer med indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke fordele og ulemper kan man forvente og vil indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter rent faktisk medføre dynamik og øget effektivisering i affaldssektoren? Workshop 3 - Den sammenhængende affaldsog energipolitik Er forbrænding af affald nyttiggørelse eller bortskaffelse? Hvordan integreres affaldsforbrænding i den samlede energipolitik? Er der klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i at medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker? Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2? Affaldspolitik og energipolitik i EU På lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på mellemlang sigt har vi EU s miljøpolitik. Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn samt forbrændingsanlægget i Grenå Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitik Britta Thomsen, MEP Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken i EU for den danske affaldssektor Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Ordstyrer Mogens Rubinstein Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops Forsyningssikkerhed og organisering Det offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremtiden? Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne. Repræsentantskabsmøde og udstilling Tur 2 Tur 3 Tur 4 Tur 5 Tur 6 Tur 7 Besøg hos Reno Djurs I/S Kattegatcentret bag om facaden Grenås historie samt besøg på Kolindsund RenoSam golfen Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland God fornøjelse... Bestil program for 2008 på eller ring på Vesterbrogade 24, 2. tv., 1620 København V Tlf Fax

16 16 TEKNIK & MILJØ I SLAM Slam - en trossag! Vandene skiller for alvor mellem politikere og eksperter, når spørgsmålet om udbringning af slam på landbrugsjord kommer på dagsordnen. Eksperterne mener det er forsvarligt og udtryk for en god genanvendelsesfilosofi politikerne ønsker udbringningen af slam stoppet. / Af redaktør Michael Nørgaard DRs søndagsmagasin havde i slutningen af januar sat slam på dagsordnen. Og molbohistorierne om store mængder slam, der fragtes fra danske renseanlæg til forbrænding i Tyskland og slam med medicinrester og kemiske forbindelser, der spredes på landbrugsjord kan ikke undgå at gøre indtryk. Billedet af en slamhåndtering, der er tåbelig og decideret ulækker, stod klart i bevidstheden hos de fleste, der havde set DR-udsendelsen. Men der er jo lidt flere nuancer på sagen det vurderede i hvert fald DAKO- FA, der i hast havde arrangeret konferencen Slam på landbrugsjord hvad ved vi?, der blev afholdt d. 25. februar. Konferencen havde samlet en lang række eksperter, politikere og interessenter i spillet om slammet. Genanvendelsestanken er god! Politikerne er i princippet enige i målsætningen slam skal genanvendes og bringes på landbrugsjord. Men budskabet er også klart der må ikke være tvivl om kvaliteten og miljøkonsekvenserne forsigtighedsprincippet skal anvendes. Det var i hvert fald budskabet fra politikerne, der deltog i DAKOFAs slamkonference. Om det er sagligt begrundet eller ej at have tvivl om miljørigtigheden af at udbringe slam på landbrugsjord er delvis underordnet. Spørgsmålet fylder på dagsordnen fordi det påvirker danskernes hverdag og derfor må vi forholde os til det, sagde socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen. Men vores holdning er klar affaldshierarkiet skal bevares, hvis det giver mening. Vi siger nej til slamturisme transporterne af slam til Tyskland skal vi have sat en stoppe Skal slam på landbrugsjord - politikerne siger nej. for uanset om det er fornuftigt at sagde Per Clausen og slog fast, brænde det af transporterne er Enhedslisten ønsker at fastholde gak i låget, sagde Torben Hansen. afgiften på spildevandsslam, der Men samlet set har vi som politikere behov for at blive klogere på føres til forbrænding. slamspørgsmålet. Teknologiudvikling Også Enhedslisten Per Clausen SFs Ida Auken sagde, at Danmark var enig i genanvendelsestanken: har brug for et paradigmeskift på Det er sund fornuft, at organisk slamområdet: Vi skal lukke for affald skal tilbage til jorden vi har udbringning af slam på landbrugsjord i løbet af 8-10 år og så samti- brug for næringsstofferne i jorden. Men det kompliceres af, at det er digt sætte en teknologudvikling i forurenet særligt de hormonforstyrrende stoffer er problematiske, i slammet. Eventuelt kan vi i gang. Vi har brug for fosfor-indholdet en

17 TEKNIK & MILJØ I SLAM 17 Tørret slam - ser tilforladeligt ud, men deler vandene! overgangsfase reducere slamafgiften for at hjælpe nye løsninger frem. Regeringspartierne glimrede ved deres fravær de havde ikke taget imod tilbuddet om af komme med indlæg på den i øvrigt velbesøgte konference. Frederikshavn fast overbevisning Danmark spiller hasard med miljøet ved at tillade spredning af spildevandsslam på markerne. Der er for lidt viden om de mange kemiske stoffers samlede effekt, og tidligere uheld bør føre til afbrænding af slam skrev udvalgsformand Jens Hedegaard Kristensen, Frederikshavn, i efteråret i et debatindlæg. Og Jens Hedegaard var blandt deltagerne i DAKOFA-konferencen, der blev præsenteret for en lang række ekspertindlæg, der samlet set konkluderede, at anvendelsen af slam på landbrugsjord ikke giver anledning til betænkeligheder. Men de mange indlæg gjorde ikke indtryk på Jens Hedegaard: Slam-konferencen har på ingen måde fået mig til at ændre holdning til anvendelse af slam på landbrugsjord. Men bortset fra det, var slam- konferencen en ganske god seance. Der var dog ikke mange overraskelser for forskerne gentog de ting vi har hørt mange gange før. Og den politiske realitet, som vi også hørte ved eftermiddagens indlæg, er dog, at vi kan forske herfra og til Haparanda om gødningsværdien i slam. Fødevareindustrien ønsker ikke slam-produktet anvendt i fødekæden, fordi forbrugerne ikke er trygge ved anvendelsen. Og det er den politiske realitet vi også må tage afsæt i både kommunalt og landspolitisk, siger Jens Hedegaard. Nuancerne i slamdebatten Det har ikke været muligt at finde politikere som synes det er verdens bedste ide at udbringe slam på landbrugsjord eller kører det til Tyskland til forbrænding. Transporterne sydpå er attraktive fordi, der ikke er nogen afgift på forbrænding og dermed peger pilen på et opgør om den danske afgift på slam der føres til forbrænding. Herom siger Henrik Wejdling fra DAKOFA. Selvfølgelig trænger affaldsafgiften til et serviceeftersyn. Det kan alle vist være enige om. Men hvis beslutningen om at ophæve afgiften på slamforbrænding træffes på grundlag af en formodning om, at slammet nu er giftigt, så virker det måske knap så gennemskueligt, og i hvert fald lidt svært at genkende i forhold til den videnskabelige debat. Og selvfølgelig er der væsentlige dele af slammængderne i Danmark, som bestemt ikke egner sig til jordbrugsmæssig genanvendelse og hvor forbrænding er et yderst relevant og miljømæssigt attraktivt alternativ, som bør fremmes på alle tænkelige måder, men beslutning om, hvorvidt slammet skal den ene eller den anden vej bør funderes på et solidt, fagligt og velunderbygget grundlag siger Henrik Wejdling. Regeringens affaldsstrategi Inge Werther fra Miljøstyrelsen slog fast, at udbringning af slam på landbrugsjord stadig er en del af den statslige affaldsstrategi i planperioden 2005 til 2008 er målsætningen, at 50 % af slammet bringes på landbrugsjord. I 2002 var tallet for genanvendelse 59 % - men opgørelsen er altså 6 år gammel. Argumenterne for genanvendelsen af slam er, at den grund- læggende genanvendelse af næringsstoffer og organisk materiale er en sund tanke det er en ressource vi har med at gøre. Og så er mængden af fosfor i verden begrænset, hvilket understreger behovet for genanvendelse af slammet, fortalte Inge Werther. Vi ser ikke nogen ny viden, der bekymrer og vi ser ingen problemer med at anvende slam på landbrugsjord, når slammet overholder grænseværdierne. Læs flere artikler om slam-problematikken på de efterfølgende sider. Affaldsafgiften Slam der føres til forbrænding i Danmark pålægges som andet affald, der ikke genanvendes, en affaldsafgift på 330 kr. pr. ton beregnet efter vægten inden slammet tørres. For de kommuner, hvor slammet ikke overholder grænseværdierne, så kan affaldsafgiften være incitament til at køre slammet til forbrænding i Tyskland, hvorved den danske afgift spares.

18 18 TEKNIK & MILJØ I SLAM DANVA: Forbud mod spildevandsslam på landbrugsjord DANVA har skærpet holdningen til udbringning af slam på landbrugsjord det kom frem på DAKOFAs konference om slam. / Af redaktør Michael Nørgaard DANVA har i en periode haft en politik om, at spildevandsslam ikke bør udbringes på landbrugsjord i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, de såkaldte OSDområder. Men den politik er nu skærpet betydeligt, idet foreningen ifølge foreningens næstformand borgmester Uffe Thorndal, Hørsholm, nu ønsker et totalt forbud mod udbringning af slam på landbrugsjord. DANVAS bestyrelse har nu en fuldstændig afklaret holdning til slamproblematikken og det gav vi meget klart udtryk for på det møde vi havde med miljøministeren d. 31.januar vi ønsker simpelthen et forbud mod udbringning afslam på landbrugsjord, sagde Uffe Thorndal på DAKOFAs konference om slam. Uffe Thorndal lagde vægt på den store mængde kemikalier og medicin som lukkes ud med spildevandet og ender i slammet og ukendskabet til hvordan disse stoffer virker på lang sigt på den menneskelige organisme og arveanlæggene. Fra toilet til bord! Thorndal satte vel ord på den opfattelse som mange mennesker har, når man præsenteres for udbringning af slam på landbrugsjord: Jeg vil tro, at det er de færreste forbrugere, der synes det er lækkert, at der gennem udbringningen af spildevandsslammet er direkte forbindelse mellem toilettet og middagsbordet og det er vel også derfor, at nogen af de store fødevarerproducenter udelukker denne kortslutning for deres produkters vedkommende, sagde Thorndal. Miljøansvar Thorndal hilste et nyt lovforslag om miljøansvar - det bygger på et EUdirektiv. Konsekvensen af de foreslåede regler vil ifølge Thorndal være, at hvis det f.eks. om 10 år vurderes, at udbringningen af spildevandsslam kan betyde, at der er fare for menneskers sundhed, så påhviler konsekvenserne heraf det pågældende landbrug, der har modtaget slammet. En regel som Thorndal hilste velkommen. Ultralydsbehandling af slam sikrer store besparelser! Ved at behandle slammet med ultralyd gøres cellematerialet i det biologiske slam nemmere nedbrydeligt. Større gasproduktion % Reduktion af skumdannelse Færre patogener Forbedret reduktion af tørstof % Bedre slamafvanding ca. 2% højere tørstof Vi vil meget gerne fortælle dig om vores erfaringer med ultralydsbehandling - bl.a. fra Helsingør Renseanlæg. Få beregnet besparelsen på dit renseanlæg Ud fra en gennemgang af det konkrete anlæg, kan vi give et rimeligt præcist overslag over besparelsespotentialet på anlægget ved implementering af ultralyd. Kontakt: Jan K. Pedersen Mob Vejlsøvej Silkeborg Tel J.F. Kennedy Plads 1K 9000 Aalborg Tel Fuglebækvej 1B 2770 Kastrup Tel

19 Vokseværk Birch & Krogboe er vokset ud af sit navn. Vores vækst har givet os mange nye kompetencer, og i dag er vi derfor meget mere end rådgivende ingeniører. Fra den 15. januar 2008 samler vi vores kompetencer under vores nye navn: ALECTIA. Navneskiftet gælder også Danbrew, Dansk Arbejdsmiljø, Watertech, JobLiv Danmark og MA Project, der i dag er en del af Birch & Krogboe. ALECTIA er den nye fællesnævner for alle vores medarbejdere og alt det, vi står for i dag. En del af Birch & Krogboe Læs mere på

20 20 TEKNIK & MILJØ I SLAM Slam mange interesser på spil! Forbrænding eller udspredning på landbrugsjord for eller imod affaldsafgiften på slam der udbringes på landbrugsjord. / Af redaktør Michael Nørgaard Interessenterne på slamområdet trækker i hver sin retning med gode argumenter om miljø, økonomi og teknologiudvikling. Set med kommunale briller, så ligger der er en stor opgave som skal løses og realiteten er, at det ikke er enteneller, da slam-kvalitet og kapacitet spiller en afgørende rolle. Afgiften fremmer teknologiudvikling De miljømæssige konsekvenser ved at bringe slam på landbrugsjord som vurderet af såvel politikere som eksperter trækker i hver sin retning og de forskellige holdninger præger også holdningen til affaldsafgiften. Og fjernes afgiften så frygter en række aktører og eksperter, at man fjerner incitamentet til at videreudvikle teknologi og kompe- Rådnetank til udrådning af slam, Helsignør. tencer omkring rensning og genanvendelse af organisk affald og at på bekostning af genanvendelsen fraktioner også komme under pres, man ensidigt vil satse på forbrænding. vurderer flere eksperter. og principperne i affaldshierarkiet, Føres større mængder slam til forbrænding, så vil det betyde et Nuanceret afgift efterlyses større energiforbrug og give et Mange danske kommuner har et større udslip af CO2 til atmosfæren reelt problem med at afsætte slammet til landbrugsjord, fx fordi det sagde professor Lars Stoumann Jensen, KU, ved DAKOFAs konference. Herudover frygter professo- eller der ikke kan findes aftagere. ikke overholder grænseværdierne ren, at det incitament til teknologiudvikling som afgiften giver vil for- transporter af spildevandsslam til Symptomet er bl.a. de udskældte svinde og det trækker i den forkerte retning i klimaindsatsen. Det eller spredes på landbrugsjord. Tyskland, hvor slammet forbrændes handler om virksomheder, der renser og genanvender organisk affald. rænsende for den mest optimale Og her virker affaldsafgiften beg- Affaldsafgiften har også en bredere betydning og fjernes den isole- Krüger A/S: Vi kan se, at affaldsaf- håndtering af slammet ifølge ret set på slam, så vil andre affaldsgiften begrænser valgfriheden for de samarbejdspartnere vi har, siger direktør i Krüger, Leif Bentsen. Udnyttes slammet til biogasproduktion og tørres kan der produceres el og varme og det energiregnestykke er positiv og sparer os også for CO2-udledning. Leif Bentsen, der også er næstformand i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, ser også et problem i forhold til teknologiudvikling: Vi mener, at forbrændingsafgiften som den er skruet sammen i dag -forhindrer udvikling af teknolog til miljøområdet og det er jo ærgerligt, når behovet for disse løsninger findes i Danmark og samtidigt kunne give os et afsæt for at få et teknologiforspring og nogle eksportmuligheder. En afgift kunne skrues sammen, så der tages højde for energiudnyttelsen i slammet Behov for sikker drift I den kommunale verden handler det om, at der er behov for en sikker drift. Vi har et stort og løbende behov for udtag af overskudsslam fra vores renseanlæg, fortalte driftsleder Martin Thau fra Randers Kommune på DAKOFA konferencen. Gennem tiden har vi set mange eksempler på, at afsæt-

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S DIT FORSYNINGSSELSKAB VELKOMMEN Kære forbruger i Allerød Kommune. Velkommen til dit forsyningsselskab Forsyningen Allerød Rudersdal. Forsyningen Allerød Rudersdal har

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN UDKAST Virksomhedsplan 2015 Forord Nærværende virksomhedsplan er nr. 3 i rækken, der er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016. Virksomhedsplanen dækker selskaberne;

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvordan matcher og styrer kommunerne de store selskaber? - Relationen mellem Aarhus kommune og Aarhus Vand - Konsolidering mod større selskaber

Hvordan matcher og styrer kommunerne de store selskaber? - Relationen mellem Aarhus kommune og Aarhus Vand - Konsolidering mod større selskaber Hvordan matcher og styrer kommunerne de store selskaber? - Relationen mellem Aarhus kommune og Aarhus Vand - Konsolidering mod større selskaber Politisk Forum 2013 KL's konference på teknik- og miljøområdet,

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

SPILDEVANDSKOMITEENS SAMMENSÆTNING efter plenarmødet 2012

SPILDEVANDSKOMITEENS SAMMENSÆTNING efter plenarmødet 2012 SPILDEVANDSKOMITEENS SAMMENSÆTNING efter plenarmødet 2012 Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Akademiingeniør Arne Bernt Hasling COWI Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf.: 45 97 20 93 abh@cowi.dk

Læs mere

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren KOMMISSORIUM Undersøgelse af muligheder for sammenlægning af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal i

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Klima Camp `08 TEKNIK & MILJØ. Kommuner skal kunne støtte billige boliger. Tema byggeri. Byggesagsbehandling under beskydning!

Klima Camp `08 TEKNIK & MILJØ. Kommuner skal kunne støtte billige boliger. Tema byggeri. Byggesagsbehandling under beskydning! POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE JANUAR 2008 NR. 1 TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN Klima Camp `08 Tværgående samarbejde om klima Kommuner skal kunne støtte billige boliger Byggesagsbehandling

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S Ejerstrategi Vejen Forsyning A/S 08.10.2013 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Bestyrelsen i selskaberne... 3 3. Mål for selskaberne... 4 4. Værdier... 4 5. Forsyningssikkerhed... 5 6. Miljøhensyn... 5 7. Energieffektivisering...

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere