Ukiunut sisamanut pilersaarut Tasiilap Katersugaasivia

Transkript

1 Ukiunut sisamanut pilersaarut Tasiilap Katersugaasivia årig arbejdsplan for Ammassalik Museum Tasiilap Katersugaasivia

2 Forsidefoto: Arkitekt Jørgen Glahn, Tidligere formand for Gentofte Grønlandskommite. Fotograferet på privat studietur

3 Ukiunut sisamanut pilersaarut Tasiilap Katersugaasivia årig arbejdsplan for Ammassalik Museum Tasiilap Katersugaasivia

4 Siulequt Ukiunut sisamanut pilersaarut/tasiilap Katersugaasivia Una pilersaarut suliarineqarpoq katersugaasiviup pisortaanit Carl-Erik Kortleven Holm-imit. Katersugaasiviup pisortaa ukioq 2009-mili atorfinippoq. Siornatigut ukiuni pingasuni katersugaasivik suliatigut akisussaasumik aqutsisoqarsimanngilaq. Katersugaasivik tallimanik illutaqarpoq: 1. B -41 (allannguutsaalisaq). Katersugaasiviup katersaataanik kulturillu oqaluttuassartaanik takutitsivik. 2. B-36 Assinik saqqummersitsivik. Assinik saqqummersitsinerit taarserartut meeqqanillu suleqarteqarneq pisarpoq. 3. B-59 Toqusut inaat. 4. B-1339 Illu issuinnaq. Ukiiviusartumik sanaqqiineq. 1993/94-imi sanaaq. 5. B-29 Naatsiiaasivik. Aningaasaqarnermut Aqutsisoqarfimmit allanngutsaaliugassatut nalilerneqartoq. Toqqortaapput umiaq qajarlu. Katersugaasiviup missingersuutai ukiut ingerlanerini allanngorarsimapput. Katersugaasiviup akuerisap suliassarai pingaarnerit tallimat: Katersineq, nalunaarsuineq, aserutsaaliineq, misissuineq aamma paasissutissiineq. Ukiuni siusinnerusuni anguniagaraluit ilai killilerneqartariaqarsimapput, missingersuutini aningaasassaqartinneqanngimmata. Ukiunut suliassatut pilersaarut makkunannga immikkoortoqarpoq: 1) Takorluugaq/Anguniagaq 2) Katersineq: Killiffik iliuusissarlu 3) Aserutsaaliineq nutarterinerlu 4) Nalunaarsuineq: killiffik iliuusissarlu 5) Misissuineq: killiffik iliuusissarlu 6) Paasissutissiineq saqqummersitsinerlu: killiffik iliuusissarlu 7) Eqikkaaneq Missingersuutit Katersugaasivik B-41-mut Ukioq Kommunip tapiissutai (kr.) N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A Namminersornerullutik Oqartussaniit/ Namminersorlutik Oqartussaniit tapiissutit akuerisanut, taamaattumillu katersugaasivinnut tapiiffigineqarnissamut akuerisaasunut. 4

5 4-årig arbejdsplan for Ammassalik Museum/Tasiilap Katersugaasivia Forord Museumsleder Carl-Erik Kortleven Holm har udarbejdet denne arbejdsplan. Museumslederen har været ansat siden år Før det var museet uden faglig ledelse i omkring tre år. Museet består af fem bygninger: 1. B -41 (fredet). Huser museet samling og kulturhistoriske udstilling. 2. B-36 Fotomuseet. Her er der skiftende udstillinger og workshop med børn. 3. B-59 Kapellet. 4. B-1339 Tørvehuset. Rekonstruktion af et vinterhus. Opført i år 1993/ B-29 Kartoffelhus. Af Grønlands Økonomistyrelse erklæret bevaringsværdigt. Opbevaring af Umiaq og kajak. Museets budget har varieret over årene. Et godkendt museum har fem kerneopgaver: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Nogle af målsætningerne fra tidligere år har måttet indskrænkes, da budgetterne ikke har rakt til det. Arbejdsplanen for årene indeholder følgende punkter: 1) Vision/Mission 2) Indsamling: Status og strategi 3) Bevaring og konservering 4) Registrering: status og strategi 5) Forskning: status og strategi 6) Formidling og udstillinger: status og strategi 7) Opsummering Budget for Museum B-41 År Tilskud kommune (kr.) N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A Tilskud fra Hjemmestyret/Selvstyreret jf. regler for godkendte og derfor Tilskuds berettigede museer 5

6 1 Takorluugaq aamma anguniagaq 1a) Tasiilap illoqarfiani katersugaasivik katersugaasiviuvoq akuerisaq. Illoqarfiup nunaqarfii tamaasa susassaqarfigai: Tiniteqilaaq, Sermiligaaq, Kuummiut, Kulusuk aamma Isortoq kiisalu nunaqarfiusimasut inuerunnerit. Anguniagaavoq nunap ilaani tamaani kulturikkut inuunermut soqutiginnilluni eqeersimaartuuneq. Eqqaamiugisanik avataaniillu tikittunik amerliartuinnartunik soqutiginninneq. Katersugaasiviup aaqqissuussai assigiinngitsorpassuupput: saqqummersitsinerit, tusarnaartitsinerit ivertitsinerillu. Aaqqissuussinerit pisarput katersugaasiviup pisarnertut atortagaani (B-41 aamma B-36), kisianni aamma silamiittoqartarpoq (ivertitsineq inuiattullu ullorsiorneq), katersortarfimmi, utoqqaat najugaqarfiini imaluunniit atuarfimmi. Sunngiffiup allaffia akuttunngitsunik suleqatigineqartarpoq. Aaqqissuussineq aliikkusersuinerup tungaanut isiginerup saniatigut Tunu pillugu ilisimasanik tunniusseqataassaaq, kulturip oqaluttuarisaanerata serniginissaanut peqataanermik kiisalu massakkut uumassusilimmik kulturiusumut ilaanissamut. Ukiut tamaasa katersugaasiviup pisortaata qanittumi ungasissumilu eqqumiitsuliortunut attaveqaatini annertusisarpai. Attaveqaatit ilai kommunimi imaluunniit Nunatsinni katersugaasivinnut allanut paasissutissiissutigineqartarput. Katersugaasivik akuttunngitsumik ilisimatusartunut, tusagassiortunut, atorfilinnut nunanillu tamalaarpassuarnit soqutiginnittunut ikiuuttarpoq. Tasiilami Katersugaasivik arlaleriarluni Ittoqqortoormiini katersugaasivimmut suli akuerisaanngitsumut ikiuukkumalluni siunnersuuteqartarsimavoq. Tamanna piviusunngortinneqassapput akissaatitigut immikkoortitsisoqartariaqarpoq. 1b) Ukiuni arlalinni katersugaasivik eqqumiitsuliortunik avataaniit tikittunik takusarneqartarsimavoq, suleqatigiinnikkullu saqqummersitsisarsimallutik illoqarfiullu meerartaanit suleqarteqarneq aaqqissuuttarsimallugu. Eqqumiitsuliortut tamakku Tunumiut isumassarsitittarsimavaat, innuttaasunullu avataaniillu tikittunut asseqanngitsunik misigisaqartitsisarsimallutik. Eqqumiitsuliortut Nunarput pillugu sulinerminnut isumassarsisitaasarsimapput Tunulu pillugu soqutiginninnermik pilersitseqataasarsimallutik. Tamanna assinik saqqummersitsivimmi B-36-mi pisarpoq. B-36 aasaanerani saqqummersitsivittut naleqquttuuvoq. Qaamanikitsuugami isaariaalu apinertoqaluni, kiisalu aasakkut takusaasut amerlanerujussuusarmata. Katersugaasiviup toqqortaasivianni iluarsartuussineq arriitsumik ingerlanneqarpoq. Piffissami sivisuallaami ilinniarsimasuunngitsumik akisussaassuseqanngitsumillu sulisoqartarsimavoq. Katersugaasivimmi pisortap neriuutigaa suut tamaasa aaqqissuuteqqinnissaat, assiliortorlugit nalunaarsorlugillu atortorissaarut REGON atorlugu. NKA-li tusarliivoq, REGON qanittukkut nutaamit pitsaanerusumillu SARA-mit (Katersanik nalunaarsuineq Aqutsinerlu) taarserneqassasoq. Nalunaarsuinermik Danmarkimi, Hollandnimi USA-milu misilittagallit katersugaasiviup pisortaa ilisimatissimavaat, inaarsakkamik eqqortumillu Tasiilap Katersugaasivianik nalunaarsuinermut ukiup affaa ukiorluunniit ilivitsoq atortariaqartoq. 1c) Kommuneqarfik Sermersooq aningaasanik pissakippoq. Aningaasanik pilersaarusiorneq allanngorartillugu ilungersunarpoq anguniakkat eqquutinnissaat, kinguartoorutillu pilersimasut pilersaarusiornissaat naammassinissaallu. 6

7 1 Vision og mission 1a) Lokalmuseet i Tasiilaq er et godkendt museum. Det dækker hele distriktet: Tiniteqillaq, Sermiligaaq, Kuumiut, Kulusuk og Isortoq samt tidligere bosteder. Ambitionen er at være en aktiv og udadvendt del af kulturlivet. Internt i forhold til områdets borgere og udadvendt til det stigende antal udenlandske tilrejsende. Museet foranstalter mange forskellige arrangementer: udstillinger, koncerter og installationskunst. Arrangementerne finder sted både i museets sædvanlige rammer (B-41 og B-36), men kan også finde sted udendørs (installationskunst og nationaldag), i forsamlingshuset, ældrekollektivet eller skolen. Ofte sker dette i samarbejde med fritidskontoret. Arrangementerne skal ud over det underholdningsmæssige aspekt bidrage til kendskabet til Østgrønland, og medvirke til at bevare den historiske kultur og være en del af den nuværende levende kultur. Alle årene har museet og museumslederen udvidet netværket til kunstnere og fagfolk fra nær og fjern. Nogle af kontakterne formidles videre til andre museer i kommunen eller i Grønland. Museet yder jævnligt assistance til forskere, journalister, embedsfolk og andre interesserede fra flere forskellige lande. Ammassalik Museum har flere gange foreslået at hjælpe det lille ikke godkendte museum i Ittoqqortoormiit. For at kunne realisere dette må der afsættes ressourcer. 1b) Flere år har museet har besøg af tilrejsende kunstnere, og i samarbejde udstillet og arrangeret workshop for byens børn. Disse kunstnere har givet inspiration til områdets beboere, og skabt unikke oplevelser for borgerne og tilrejsende. Kunstnerne har fået inspiration til deres arbejde med Grønland og medvirket til at skabe opmærksomhed om Østgrønland. Dette sker ofte i Fotomuseet B-36. Udstillinger i B-36 fungerer bedst om sommeren. Dels fordi lyssætningen ikke er optimal, dels fordi store mængder sne lægger sig i indgangspartiet om vinteren, og endelig fordi der er langt flest besøgende om sommeren. Der sker en langsom oprydning i museets arkiver. I en for lang periode var der ikke ansat fagligt og ansvarligt personale. Museumslederen har et håb om, at alt skal organiseres, fotograferes og registreres i det elektroniske system kaldet REGON. Der er dog fra NKA forlydender om, at REGON snart skal udskiftes med et nyt og bedre system kaldet SARA (Samlingsregistrering og Administration). Fra erfarne registratorer i Danmark, Holland og USA er museumslederen blevet oplyst, at en komplet og korrekt registrering af Ammassalik Museums samling hurtigt vil svare til ½-1 årsværk. 1c) Kommuneqarfik Sermersooq fattes penge. Med skiftende budgetter er det svært at opfylde målsætningerne, planlægge og indhente det opbyggede efterslæb. 7

8 2 Katersineq Killiffik 2a) Katersugaasiviup qitiusumik pingaartippaa Ammassaliup eqqaata pigisai kulturikkullu iliuutsit tigussaanngitsut kisalu tamassuma oqaluttuarisaanerata ineriartornerani aqqusaarsimasat aqqusaartuagassallu. Pinngortitap tunniussinnaasai pilersitanut atoqqiinermullu pilersitaapput, pinngortitaq kulturilu ingerlaqatigiillutik aammalu oqaluttuarisaanermi inuit iliuuserisarsimasaannik ileqqulersuutaannillu sinaakkusersuisuupput. Soorunami tamanna imminermi pigisanik katersuinermi killiliisuunngilaq. Katersugaasiviup samminiarsimavaa ilisimasanik, oqaluttuanik, kulturikkullu iliuutsinik tigussaanngitsunik katersiniarneq. Uku assersuutissaalluartuupput aamma 2b) Katersugaasivik pigisanik oqaluttuassartalinnik ilaanni neqeroorfigineqartarpoq. Atortunik kulturikkut kingornussineq pisarnertut akiliinikkut taamaallaat pisarpoq. Pingaarutilinnik pisinissamut katersugaasivik iluatsinngitsumik aningaasanik qinnuteqartarsimavoq. Misilittagaavoq, kulturikkut oqaluttuarisaanermut pigisamut tunisisoq aningaasanik pissasoq. Pissutigalugu piginnittuuneq pillugu qulartoqaleriasaartoqalissanngimmat, aappaattullu pigisat katersugaasivimmut apuunneqassanngimmata. Katersugaasiviup pisortaata ilaanneeriarluni paasisarpaa, qanoq pigisat eqqortumik katersugaasiviup katersugaataatut, paarineqartussaagaluartut saqqummersinneqarlutillu, taamaalillutillu innuttaasunut tamanut iluaqutaasussaagaluartut, akissalinnut tunineqartarsimasut. 2c) Katersugaasiviup annerusumik pingaartippaa Ammassallip eqqaa, taamaattumillu nunap sinneraneersut pigisat soqutisarivallaarnagit. Kalaallit Nunaata sinneranit pigisanik katersugaasivik neqeroorfigineqartilluni, katersugaasiviup neqeroorutigisarpaa Kalaallit Nunaata illoqarfiini allani atassuteqarneq/atassusiineq. Periuseq 2d) Kulturikkut kingornutatut pigisanik Tasiilap Katersugaasivia annerusumik tunniussanik qisuariaateqarani katersisarpoq pisarlunilu. Pigisat tigussaanngitsut tungaatigut katersugaasivik oqaluttuanik katersaqarpoq 2e) Katersugaasiviup katersugaatitut pigisassat tigusarpai. Katersugaatitut pigineqariinngippata, annikitsumik akiliisoqartarpoq. Siusinnerusukkut katersugaasivik tunisisunut aningaasaminermik tunniussaqartarpoq. Taanna periuseq attanneqarsinnaanngitsutut paasineqarpoq, pissutigalugu katersugaasiviup pigisaq soqutigippagu, piginnittuuneq paatsoorneqarsinnaammat. Pigisaq katersaatigineqareerpat, katersugaasivik itigartitsisariaqartarpoq, assigiiaanut amerlavallaanut inissaqanngimmat. 8

9 2 Indsamling Status 2a) Museet har fokus på den materielle og immaterielle kultur i Ammassalik distriktet samt den historiske udvikling området har gennemgået og til stadighed gennemgår. De naturgivne forudsætninger for produktion og reproduktion, forholdet natur og kultur samt de historiske rammer for menneskelig aktivitet, menneskers påvirkning af natur og kultur. Som sådan er der ingen begrænsninger for indsamling af genstande. Museet har hovedsagligt fokus på viden, historiefortællinger og den mere immaterielle kultur. Her er og fine eksempler. 2b) Det hænder at museets tilbydes historiske genstande. Men den materielle kulturarv kan som regel kun erhverves for penge. Museet har forgæves anmodet om at blive tildelt midler til indkøb af museale genstande. Det er erfaringen, at donor skal have penge for en kulturhistorisk genstand. Dels fordi der ellers kan opstå tvivl om ejerforholdet, og dels fordi genstandende så ikke kommer til museet. Museumslederen kan i enkelte tilfælde konstatere, hvorledes genstande, der med rette burde være indgået i museets samling, bevaret og udstillet, og derved komme hele befolkningen til gavn, er blevet solgt til private. 2c) Museet har hovedsagligt fokus på Ammassalik distriktet, og anser derfor genstande uden for området som værende af sekundær interesse. Tilbydes museet en genstand andetstedsfra i Grønland, tilbyder museet at tage/give kontakt til et andet lokalmuseum i Grønland. Strategi 2d) Af materiel kulturarv fortager Ammassalik Museum i store træk kun passiv indsamling og modtager donationer. Museet har på det immaterielle område indsamlet historier til 2e) Museet modtager af og til museumsgenstande. Hvis det ikke findes i samlingen, udbetales der ganske små beløb. Tidligere har museet givet erkendtligheder til donorer. Denne strategi viste sig uholdbar, hvis museet var interesseret i genstanden, idet der kunne opstå misforståelser om ejerforholdet. Hvis en genstand allerede findes i samlingen, må museet ofte afvise den, da der ikke er plads til alt for mange dubletter. 9

10 3 Aserutsaaliineq nutarterinerlu Killiffik 3a) Isumaliuutigineqarsinnaavoq illut eriagisat aserutsaalisallu pillugit immikkoortup ataani passunneqassanersut. Katersugaasiviup pingaarnertut illuutaa (B-41) namminermi katersukkanik misigisaqarnerup ilagimmagu, illoqarfiup kulturikkut oqaluttuassartaatut aammalu tassani kulturikkut kingornutatut katersukkat kusanartut qummut killigimmassuk, immikkoortumi uani illunik suliaqarneq toqqarneqarpoq. Katersugaasivik tallimanik illutaqarpoq: B-41. Allanngutsaalisaavoq. Oqaluffittut sanaajusimalluni. Saqqummersitsiveqarpoq, allaffeqarluni nalunaarsukkanullu toqqorsiveqarluni. B-36 Assinik katersugaasivik. Saqqummersitsinerit nikerartut meeqqanillu suleqateqarneq. Allaffimmi atortunut katersukkanillu ataasiakkaanik kiisalu katersugaasiviup tupiata amertaanik toqqorsivik. B-59. Toqusut inaat. Iluani trillebeeri. Ukiumi iseruminaatsoq. B-29. Allanngutsaalisarialik. Naatsiiaasivik. Ukiumi umiap aamma Saqqit (kajak) inissisimaffiat. Ukiumi iseruminaatsoq. B Illu issuinnaq. Ukiumi tikikkuminaatsoq. B-41 aamma B-36 Nutaanngitsumik uuliatortumik kiassaatillit. Paaviaasup uparuarpaa, kiassaatip uuliatortup ukiuni tulliuttuni qaninnerni taarsertariaqarnera. B-41, B-36 aamma B-1339 ukiorpassuarni iluarsaanneqartarsimanngilaq. B-29, naatsiiaasivimmi sallilikkat napatitsisut (sanasutut atorfilimmik) kiisalu issunik qammai (inunnik allamiunik Isertitsivimmeersunillu nammineq piumassusertik atorlugu sulisunik kiisalu katersugaasiviup pisortaanit) ukiuni kingullerpaani sanaqqinneqarsimapput. Neriuginartinneqarpoq qalissiap taarsernissaanut erniinnaq aningaasanik nassaartoqarnissaa, taamaanngippat qammaaneq, suliaq annertooq asuliinnartinneqariaannaammat. Naatsiiaasivik 1990-imi Kalaallit Nunaata Aningaasanik aqutsisoqarfianiit nalilerneqarsimavoq, Nunatsinni illuni naatsiiviusuni eriagisaanerpaatut. Tasiilami utoqqaanerit oqaluttuarput, naatsiiaasivik ukiuni 25-ni kingullerni taasariaqartumik nutarsarneqarsimanngitsoq. Illu issuinnaq B-1339 (Peniophorella Praetermissa) qisummik aatitsisartumik pissuteqartumik aajartulersimavoq. Tappiorannartunik uumasuararsiortumik, Lawrance Millman, Cambridge-meersumit, Massachusetts, USA 2012-imi paasineqarpoq. Napasui quassuttuut ataasiakkaat taarsernerini paasineqarpoq, imeq sitsiuttoq ajornartorsiummut sakkortusaataasoq. Ajornartorsiut nakkutigineqarpoq mi Tasiilami nioqqutissiornermut atuarfimmiit qaliap taarsernissaanut ameraasamillu sitsiaatsumik nutaamik sananissamut ikiorneqarnissap pisinnaanissaa neriuginartinneqarpoq. B-41, katersugaasiviup illuutaa pingaarneq, illoqarfiup qalipaasuanik pingaarnertut oqaatigineqarpoq, katersugaasiviup 1990-imi ammarnerata kingorna, illup silataa sumilluunniit iluarsaanneqarsimanngitsoq. Eqqarsaatigissanngikkaanni 2014-imi igalaat seqinermut sammisut linoliemik qalipaammillu linolielimmik qalipanneqarsimaneri. Illup iluarsaanneqannginnermini pigiuagassaminik ajoqutissarsinissaa pinaveersaarniarlugu, aningaasanik amerlasuunik immikkoortitsisoqarnissaa ilimagisariaqarpoq. Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsiviup oqaatigaa, illunik eriagisanik iluarsaassineq Namminersorlutik Oqartussat pisusaaffigigaat. Taamaammat allanngutsaaliinermut inatsit Sanarfinermut Avatangiisinullu nassiunneqarpoq. 10

11 3 Bevaring og konservering Status 3a) Det kan overvejes om bygningerne bør behandles under et kapitel om bevaring og konservering. Idet museets primære bygning (B-41) i sig selv er en del af museumsoplevelsen, byens kulturhistorie og lægger loft til områdets fine samling af materielle kulturarv, vælges bygningerne behandlet i dette afsnit. Museet består af fem bygninger: B-41. Fredet. Opført som kirke. Udstillingslokale, kontor og primært arkiv. B-36 Fotomuseum. Skiftende udstillinger og workshop med børn. Opbevaring af kontormateriel og enkelte museumsgenstande samt skind til museets tupeq/telt B-59. Kapel. Indeholder trillebør. Svært tilgængelig om vinteren. B-29. Bevaringsværdigt. Kartoffelhus. Vinteropbevaring af umiaq (konebåd) Saqqit (kajak), teltstænger til tupeq (skindtelt). Svært tilgængeligt om vinteren. B Tørvehus. Svært tilgængeligt om vinteren. B-41 og B-36 har oliefyr af ældre dato. Skorstensfejeren har gjort opmærksom på, at oliefyret må forventes at skulle udskiftes inden for få år. B-41, B-36 og B-1339 er ikke blevet vedligeholdt i mange år. B-29, kartoffelhuset har fået genopbygget de bærende trækonstruktioner (professionelle tømrer) og tørvemurene (frivillige udlandet og Anstalten for Domfældte samt museumslederen) de seneste år. Forhåbentligt kan der snarest findes midler til at skifte tagpap, da der eller er risiko for at det store arbejde med murene har været omsonst. Grønlands Økonomistyrelse har i år 1990 erklæret kartoffelhuset som et af de bedst bevarede grønsagshuse i Grønland. Ældre borgere i Tasiilaq fortæller, at kartoffelhuset ikke er blevet nævneværdigt vedligeholdt i over 25 år. Tørvehuset B-1339 har en patogen trænedbryder (Peniophorella Praetermissa), der med tiden ødelægger træværket. Det blev konstateret af mycologist (svampeekspert) Lawrence Millman fra Cambridge, Massachusetts, USA i år Ved udskiftning af enkelte af de bærende konstruktioner kunne det konstateres, at nedsivende vand forstærker problemet. Der holdes øje med problemet. Forhåbentligt vil det i år 2015 være muligt med hjælp fra produktionsskolen i Tasiilaq at få udskiftet taget og lavet en ny vandtæt membran. B-41, museets hovedbygning har ifølge byens største malerfirma ikke fået nogen form for udvendig vedligeholdelse, siden museet blev åbnet i år Her ses bort fra, at i år 2014 blev vinduerne på solsiden behandlet med linolie og linoliemaling. Der må forventes afsat et større beløb for at undgå at bygningen tager varig skade af den manglende vedligeholdelse. Anlæg og Miljø har hævdet, at vedligeholdelse af fredede bygninger påhviler Selvstyret. Derfor har anlæg og miljø fået tilsendt Lov om fredning. 11

12 3b). Immikkut ilisimasalinnik Det Kongelige Kunstakademis Konservatorskolemit katersugaasivik 2010-mi tikeraarneqarpoq. Silaannaq uuttortarneqarpoq, pissutsit ajunngivipput; kiappallaaranilu nillerpaallaanngilaq, panerpallaaranilu isugutappallaanngilaq. Kisianni uumasuaraqalaarnera (Dermestes Lardarius) paasineqarpoq. Quperluisa keratin uumassutigaat, atortunit uumassusilinnit protein-imi nassaassaasoq. Taamaattumik ammit nutaat (pisoqqat) tamarmik immikkut siunertamut pisiami qerititsivimmi qeritinneqaqqaartarput. Taassuma saniatigut Konservatorskolemiit kajumissaarutigineqarpoq akulikinnerusumik supoorisumik pujoralaajaasarnissaq. Tamanna akulikitsumik hepafilterilimmik supoorisumik pujoralaajaanikkut killilersimaarniarsarineqarpoq. Assigisaanik niviukkat amerlassusai minnerpaatinniarsarineqarput. Katersugaasiviup pisortaata 2009-mi atorfininnerata siorna piffissap ilaani katersugaasiviup katersugaatai toqqortaalu ilinniarsimasumik silatuumik paarineqartarsimanngillat. 3c) Katersugaatit audio aamma video assingi takusassiivimmiittut nutaanerusunut nuunneqartariaqaraluarput. Nalunarpoq suliaq taanna qaqugu naammassineqassanersoq. Suliaq taamaattoq immini ataavartuuvoq, takusassiiviimmi nutarterneqartuarput nutaanngitsullu atorunnaarlutik. Iliuusissaq 3d) Katersugaasiviup pisortaata atorfininnerani anguniagaavoq katersugaasiviup illutaasa naammaginartumik aserfallatsaalisatut inissisimatinnissaat. Sanaartugaatit kulturikkut oqaluttuarisaanermi pingaarutaat ilusilersugaanerilu aallaavigalugit tulleriiaarsimavai. B-41 B-29 B-1339 B-59 B imi Assinut katersugaasiviup B-36 qaliaata qalissialersornissaa Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsiviup toqqarsimavaa, kiisalu inunnik qallortunik qaliaa illersorniarlugu NATO-pigtrådilersorneqarsimavoq. Takullugu kusanassuseqanngitsoq aasaaneranili sunniuteqarluartumik piareersaat. Ukiumi aperujussuartarpoq, kinguneralugulu inuit qalianut qaqisarnerat. Pigtrådi aperujussuarsimatillugu sermertillugulu uertinneqartarpoq. Suliaq tamanna aallartinneqarsimavoq katersugaasiviup pisortaa ilisimatinnagu. Naatsiiaasivimmi B-29 aaqqiiniarneq/nutarterineq suliariniarlugu, katersugaasiviup pisortaa qinnuteqarsimavoq, nutaamik qalissialersornissamut erniinnaq aningaasanik immikkoortitsisoqarnissaa. B-59 ukioq 2012 aamma 2013 linoliemik taninneqarlunilu qalipanneqapoq. Paasinarpoq suliarinera nutaalianut atortunut assersuunneqarsinnaasoq. Linoliep iluaqutigaa, toqunartoqannginnermi saniatigut, isugutammik pitarneqarsinnaanini (illu isugutammik uninngaannartitsineq ajorpoq). Atortut isugutammik pitarneqarsinnaanngitsut sanaartukkanik piffissap ingerlanerani nungullartitsisarput. Tasiilami sanaartukkat aserutsaalisat siunissami ataannarnissaat neriunarpoq. Illut arlallit nakkaassimapput, allallu kukkusumik qaavi passunneqarsimallutik. Tasiilami katersugaasiviup sanaartukkat, siunissami allanngutsaalisassat suussusersivai. Tasiilap Katersugaasiviata missingersuutaaniit aningaasat nutarterinissamut atugassat peerneqarsimaneri pissutigalugit, katersugaasivimmut Avatangiisinut Sanaartornermullumullu Immikkoortortaata tulleriiaarinissaa apeqqutaassaaq. Katersugaasivik 2009-mili aserfallatsaaliuinermut pilersaarummik qinnuteqalersimavoq. 12

13 3b) I år 2010 fik museet besøg af eksperter fra Det Kongelige Kunstakademis Konservatorskole. Der blev målt klima, og forholdene er ganske gode; ikke for varmt eller koldt, ikke for tørt eller fugtigt. Men der blev konstateret et mindre angreb af flæskeklaner (Dermestes Lardarius). Flæskeklanernes larver lever af Keratin, et proteinstof, der findes i organisk materiale. Nye (gamle) genstande af skind og pels kommer i karantæne i museets kummefryser. Derudover lød opfordringen fra Konservatorskolen at støvsuge oftere. Dette forsøges gjort med en støgsuger med Hepa-filter. Tilsvarende forsøges flueniveauet holdt nede. Før museumslederens ansættelse i år 2009 har der i perioder ikke været faglig fornuftig omgang med museets samling og arkiver. 3c) Samlingen af analogt A/V materiale bør overføres til moderne medier. Der er uklart, hvornår denne proces er færdig. Som sådan er sådant et arbejde vedvarende, der kommer nemlig hele tiden nye medier og gamle udgår. Strategi 3d) Det har siden museumslederens ansættelse været et stort ønske at få museets bygninger bragt til en ordentligt vedligeholdelsesmæssig standard. Prioriteringen af museets bygninger på baggrund kulturhistoriske, museal og arkitektonisk værd: B-41 B-29 B-1339 B-59 B-36 I år 2013 valgte Anlæg og Miljø at lægge nyt tagpap på Fotomuseet B-36, og for at beskytte taget mod folk, der kravler på taget klatrere blev der opsat NATO-pigtråd. En om sommeren effektiv foranstaltning, men ikke kønt. Om vinteren falder der megen sne, hvilket gør, at folk alligevel kan komme op på taget. Pigtråden bliver skæv af de store mængder sne og is. Dette arbejde blev iværksat uden at museumslederen blev informeret. For at gøre arbejdet med genopretning/vedligehold af kartoffelhuset B-29 har museumslederen anmodet om, at der snarligt afsættes midler til at lægge nyt tagpap på. B-59 er i årene 2012 og 2013 blevet behandlet med linolie og linoliemaling. Det ser ud til at holde lige så godt som moderne produkter. Fordelen ved linolie er, ud over at være giftfri, at det er diffusionsåbent (at bygningen kan ånde). De ikke-diffusionsåbne produkter nedbryder med tiden træværket. Forhåbentligt kan alle Tasiilaqs fredede bygninger bevares for fremtiden. Nogle af bygningerne er i en trist forfatning, mens andre har fået forkert overfladebehandling. Ammassalik Museum har identificeret bygninger, der i fremtiden bør fredes. Eftersom alle penge til vedligeholdelse er blevet flyttet væk fra Ammassalik Museums budget, er museet afhængig af Miljø og Tekniks prioriteringer. Museet har siden år 2009 efterspurgt en vedligeholdelsesplan. 13

14 4 Nalunaarsuineq Killiffik 4a) Tasiilap Katersugaasivia tunniussassanik tiguserusuttarpoq. Ajoraluartumilli katersugaatissanik pisinissamut akissanik immikkoortitsisoqarsimanngilaq. Pigisat tiguneqaraangata pigisap suminngaaneerneranik, atorneranik, pisoqaassusianik allanillu paasissutissanik allattuisoqartarpoq. Paasissutissaq tamanna ilisivimmut ikuallattoornissamut isumannaallisakkamut toqqorneqartarpoq. Ilisivik alla ikuallattoornissamut isumannaallisagaq amigaatigineqarpoq. 4b) REGON-imik taasamut elektroniskimik nalunaarsuineq eqqarsaatigalugu katersugaasivik katataaqqavoq. Isumalluutit atugassaritinneqartut naapertorlugit qaqugu suliap naammassinissaa oqaatigissallugu nalunarpoq. REGON atortuuvoq elektroniskiusoq, kisianni internetsikkut attaveqarneq ilaanneeriarluni arriittarsimammat, REGON-ip atornissaa ajornartarsimavoq. NKA-miit oqaatigineqarpoq, ukiut arlaqanngitsut qaangiuppata atortumik nutaamik, SARA-mik (Katersugaatinik nalunaarsuineq Aqutsinerlu) nutaamik atortortaartoqassasoq. Danmark, Holland USA-meersullu nalunaarsuisartut misilittagaqarluartut katersugaasiviup pisortaata oqaloqatigisimavai. Tassanngaanniit oqaatigineqarpoq Tasiilap Katersugaasiviata katersai tamaasa ikkussorneqassappata, sulisunit pisinnaasunit ukiup affaaniit ukioq ilivitsoq atorlugu sulisoqassasoq. Pilersaarut 4c) Nutaamik pitsaanerusumillu elektroniskimik nalunaarsueriaatsip qanittukkut eqqunneqarnissaa pissutigalugu, silatusaarluni salliutinneqassaaq nukippassuit atorlugit immiussilluni nalunaarsuisoqassanngitsoq. 5 Misissuineq Killiffik 5a) Roots2Share-mik suliaqarneq ilisimatusarnerup akunniliullunilu sulissussinerup akornaniippoq mili atorneqarsimavoq uanilu takuneqarsinnaalluni og Ilisimasat oqaluttuallu Gertip Norrtje Nooters-illu Tasiilap eqqaaniit piffissami assilisai tunngavigalugit ilisimasanik oqaluttuanillu katersisoqarpoq. Pilersaarusiaq assilisanik paasissutissanik aamma Tunumut nuussineruvoq. Roots2Share tassaavoq katersugaasiviup takorluukkatut anguniagaata katerseriaasaatalu ilaa. Nittartakkami oqaluttuartoqarsinnaaavoq, inuit, sumiiffik, sakkuutit sorpassuillu pillugit paasissutissiisoqarsinnaalluni. Pilersaarut tunngavigalugu nittartagaq piffissap ingerlanerani assinik tusintilinnik ilalinnik imaqartussaavoq. Pilersaarusiorneq aallaaveqarpoq katersugaasiviit Tasiilami Tasiilap Katersugaasiviata, Nuummi NKA-p, Katersugaasiviup Volkenkunde Leiden-imi kiisalu Museon-ip Dan Haag-imi naligiillutik suleqatigiinnerannit. Kingulliit marluk taasat Nederland-imiipput. Aningaasassaqarnerit assigiinnginneri pissutigalugit isumasioqatigiinnermi katersugaasiviup pisortaata ilaanera hollandimiut tapersersimavaat, isumasioqatigiinnermi nunani tamaneersut suliallit oqalliffianni takutitsisoqarsimavoq oqallittoqarsimallunilu. Atuagassiani sulianik tunngavilinni aviisimut ilanngutassiaqarnissaq ilimagineqarpoq. 5b) Annette Flenburg, Europamiut etnologiiani, cand. mag.-i Sara Hjelms pillugu ilisimatusarnerminut paasissutissarsisimavoq. 5c) Inuit pillugit ilisimatooq cataland-imeersup, Francesc Bailón Tureba, Tasiilap Katersugaasivianut atassuteqarnini suli attappaa. Los inuit. Cazadores del Gran Norte (Inuit, avannaarsuani piniartut) pingasunngorlugu atuakkiamini atuakkat aappassaat qanittukkut saqqummersissamaarpaa. 14

15 4 Registrering Status 4a) Ammassalik Museum modtager gerne genstande. Desværre er der ikke afsat midler til indkøb af museumsgenstande. Når museumsgenstande modtages, bliver genstandens ophav, alder, brug og anden relevant information skrevet ned. Denne information opbevares i museets brandsikre skab. Der er snart brug for flere brandsikre skabe. 4b) Museet har et efterslæb med hensyn til den elektroniske registrering i systemet kaldet REGON. Med de forhåndenværende ressourcer er det svært at sige, hvornår dette arbejde kan færdiggøres. REGON er et online system, men der har meget ofte være så langsomme internetforbindelse, at brug af REGON ikke har været mulig. Fra NKA fortælles det, at om ganske få år vil der blive indført et nyt system, SARA (Samlingsregistrering og Administration). Museumslederen har talt med erfarne registratorer i Danmark, Holland og fra USA. Derfra fortælles det, at hvis hele Ammassalik Museums samling skal indføres, vil svare til ½-1 årsværk af kvalificeret personale. Strategi 4c) Eftersom der snart skal indføres et nyt og bedre elektronisk registreringssystem, findes det prioriteringsmæssigt fornuftigt ikke at bruge for mange ressourcer på digital registrering. 5 Forskning Status 5a) Roots2Share projektet er en blanding af forskning og formidling. Det har fungeret siden år 2009 og kan ses på og Der indsamles viden og historier med baggrund i Gerti og Noortje Nooters fotografier fra Ammassalik området i perioden Projektet er også en digital tilbageførsel af fotografier til Østgrønland. Roots2Share er en del af museets vision og indsamlingspolitik. På hjemmesiden kan man skrive historier, bidrage med information om personer, tid, sted, værktøjer og meget andet. Ifølge planen vil hjemmesiden med tiden indeholde flere tusinde fotografier. Projektet er i udgangspunktet et ligeværdigt samarbejde mellem museerne: Ammassalik Museum i Tasiilaq, NKA i Nuuk, Museum Volkenkunde i Leiden og Museon i Den Haag. De to sidstnævnte er i Nederlandene. På grund af forskellige økonomier har hollænderne støtte museumslederens deltagelse i seminarer, hvor projektet er demonstreret og diskuteret i internationale faglige fora. Der forventes udgivet artikler i fagtidsskrifter. 5b) Annette Flensburg, cand. mag. i europæisk etnologi har atter fået information til sin forskning om Sara Hjelms. 5c) Den catalanske inuitforsker Francesc Bailón Tureba opretholder fortsat kontakt til Ammassalik Museum. Han udkommer snart med andet bind i sin triologi: Los inuit. Cazadores del Gran Norte (Inuit, jægere fra det store nord). 15

16 6 Paasissutissiineq saqqummersitsinerillu Killiffik 6a) Illoqarfiup suliffeqarfii ammasarfiit avataasigut pulaarnissaq pillugu isumaqatigiissusiorsinnaapput. 6b Ukiut tamaasa misigisassanut assigiinngitsunut neqerooruteqarsinnaanissaq ukiullu qanoq ilinerani assigiinngitsunik saqqummersitsisinnaanissamut neqerooruteqarsinnaaneq kissaataasimavoq. Europameersunik eqqumiitsuliortunik tikittoqakulasimavoq. 6c) Nunaqavissut assilisaannik assilisanik saqqummersitsinissaq pillugu illoqarfiup sunngiffimmi assiliisartuinik oqaloqateqartoqarsimavoq. 6d) A/V-atortunut ukiunik 14-inik pisoqaassuseqartunut taarsiinissamut kissaataavoq aningaasanik nassaarnissap pisinnaanissaa. Sapaammi kulturimut tunngasunik filmertitsisarnissaq katersugaasiviup siulersuisuiniit kissaataavoq. 6f) Tunup kulturianik kingornussanik atasuinnaasumik saqqummertitsisarneq katersugaasiviup tusaamaneqarneranut 2009 aallarnerfigalugu pilersitseqqittoqarsimavoq. Qanittumi nunaqavissut takusaasarnerat allanngorarpoq, qaffariartulaarlunili. Avataaneersunik sullissineq 2009-mili ukiut tamaasa anninngoriartuinnarsimavoq. Tamanna Destination Eastgreenland-mit, Hotel Ammassalimmit, Red House-mit, takornariaqarnermik tuniniaasunit tusagassiortunillu suleqateqarnermi nuaannaarutaasimavoq. Kalaallit Nunaanni takornarianut ornitassat allat takornariat ikiliartornerannik oqaaseqaraluartut, Tasiilap Katersugaasiviata nuannaarutigaa, takusaasut amerleriarsimanerinut iluatsitsineq. Tasiilami takornarianik susassaqartut pingaarnerit isumakuluuteqaratik takornarianik katersugaasivimmut takusaatitsisarsimanerannut pissutaasut ilagaat katersugaasiviup pisortaata oqaatsinut pisinnaasaqarnera, sungiussiassusaa aammalu takornariat soqutigisaannik tiguaasinnaanera. Inuit suliffeqartut katersugaasivimmut takusaasinnaanissaat pillugu, sapaatip akunnerata naanerani minnerpaamik ullormi ataatsimi ammatitsisoqartuaannartariaqaraluarpoq. Ammasarfiit sunniuteqarput takusaasut amerlassusaannut. Sapaatip akunnerini 12-ini ulapaarfiunerpaani sapaatip akunnerata ulluini tamani nalunaaquttap akunnerini sisamani katersugaasivik takusaasunut ammatinneqartarpoq. Takusaasut ikiligaangata ammasarfik sivikillisarpoq. Nalunarpoq taamatut sullissineq siunissami neqeroorutaasinnaassanersoq. Qaangiuttoorneq aningaasaqarniarnikkut artorsiisuunngikkaluartoq, aqutisuniit qaangiuttoorneq minnerpaamiilluinnartussatut isigineqarpoq. 6f) Katersugaasiviup issunik illuliaataa B-1339 siusinnerusukkut illut pillugit immikkoortumi oqaatigineqareerpoq. Illu sananeqarsimavoq illoqarfiup 1994-imi 100-liilluni nalliuttorsiornissaanut. Sulissussinermi pisutut pingaarutilittut isigalugu, suliaavoq imaannaanngitsorujussuaq. Tamanna illumut pulaartunut tamanut annertuumik misigisaavoq, qangalu inigisimasat pillugit atuartut ilinniagaannut pitsaasumik tunngaviliisuulluni. Illumut ukiiviusartumut iserneq misigisaavoq immikkut illuinnartoq, assilisanit oqaluttuanillu akimuisoq. Neriunarpoq illoqarfiup tunisassiornermut atuarfianik suleqateqarnermi qaliata taarsernissaa illullu issumik sanaap aputip aannerata ernganut isumannarinissaq iluatsissasoq. Tunisassiornermik atuarfimmi suliassamik ilinniarfiusussamik kommunimilu aningaasanik sipaarfiusussamik katersugaasivik illumik iluarsaassititsissaaq. 6g) Ajoqip illugisimasaani B-55-imi eqqumiitsuliortut najugassaattut pisatsersuinissaq sivisuumik kissaataasimavoq. Kommuneqarfik Sermersuup aningaasatigut ilungersunartorsiornera pissutigalugu, iluarsaatassatut pilersaarusiaq unitsikkallarneqarsimavoq. Taamaakkaluartoq kissaatigisaq pilersaarullu suli piareersimatinneqarpoq. Eqqarsaataavoq eqqumiitsuliortut najugassaattut/qasuersaarfissaattut, eqqumiitsuliortunik, ilisimatuunik katersugaasiviullu suleqataanik allanik avataaniit tikittunit atorneqarsinnaasumik peqarnissaq. Ininik attartorneq akisuvoq, sivisuumillu najugaqartunut akisoorujussuulluni. 16

17 6 Formidling og udstillinger Status 6a) Byens institutioner kan lave aftale om besøg uden for de normale besøgstider. 6b) Det har i alle årene været et ønske at kunne tilbyde forskellige oplevelser og udstillingstilbud på forskellige tider af året. Der har ofte været tilrejsende kunstnere fra europæiske lande. 6c) Der har været talt med enkelte af byens hobbyfotografer om at lave en fotoudstilling med fastboendes fotografier. Dette arbejdes der videre med. 6d) Forhåbentligt kan det lade sig gøre at finde økonomiske midler til at udskifte det 14 år gamle A/V udstyr. Der har i museumsbestyrelsen været ytret om at genoptage søndagsvisninger af kulturfilm. 6e) Siden år 2009 er det lykkedes at få reetableret museets renommé som en perlerække af præsentationer af østgrønlandsk kulturarv. Internt er besøget af fastboende varierende, men svagt stigende. I den eksterne formidling har der alle årene siden år 2009 været et stigende besøgstal. Dette er til glæde for og i samarbejde med Destination Eastgreenland, Hotel Angmagssalik, Red House og turistagenter og journalister. Så selv om andre turistdestinationer i Grønland her givet udtryk for faldende besøgstal, kan Ammassalik Museum glæde sig over, at det er lykkedes at øge besøgstallet. Museumslederens sprogkundskaber, fleksibilitet og evne til at fange turisternes interesse anses for medvirkende til, at de store turistaktører i Tasiilaq med sindsro har sendt turister en tur forbi museet. Der bør altid holdes åbent på minimum dag i weekenden, så folk, der arbejder, kan besøge museet. Det antages, at åbningstiderne har indflydelse på besøgstallet. I de travleste 12 uger holder museet åbent for besøgende alle ugens dage af fire timer. I de mere stille perioder holdes mindre åbent. Det er usikkert om denne service vil kunne tilbydes i fremtiden. Ledelsen finder at merarbejde/forskudt arbejde skal holdes på et absolut minimum, på trods af, at forskudt arbejde ikke koster mere på den økonomiske bundlinje. 6f) Museets tørvehus B-1339 er tidligere nævnt i afsnittet om bygninger. Den er opført til byens 100 års jubilæum i år Set ud fra et musealt formidlingsperspektiv er det ganske enestående. Det er en stor oplevelse for alle at besøge huset, og danner et godt grundlag for skolebørn at lære om fortidige boliger. Det er en ganske særlig oplevelse at træde ind i et vinterhus; en oplevelse, der overgår fotografier og beretninger. Forhåbentligt lykkedes et samarbejde med byens produktionsskole om at udskifte taget og sikre tørvehuset mod nedsivende smeltevand. Museet får renoveret en bygning, produktionsskolen en lærerig opgave og kommunen sparer penge. 6g) Det har længe været et ønske at indrette en kunstnerbolig i den tidligere kateketbolig i B-55. Projektet er sat på pause, da Kommuneqarfik Sermersooqs økonomi fortsat er svag. Ønsket og planerne ligger dog fortsat klar. Tanken er at råde over en kunstnerbolig/refugium, som kunne bruges af tilrejsende kunstnere, forskere og andre af museets samarbejdspartnere. Det er dyrt at leje bolig og ved længerevarende ophold for kostbart 17

18 6h) Ittoqqortoomiini akuerisaanngitsumik mikisumik katersugaasiveqarpoq. Katersugaasiviup pisortaata saqqummersitsinernik, pigisanik allanillu sammisanik tassunga attuumassuteqartunik ikiuinissani neqeroorutigisimavaa. Ittoqqortoormiini katersugaasivimmi akisussaasoq katersugaasiviullu pisortaa tamanna pillugu oqaloqatigiissimapput. Nalunartortaqalaarporli allat tassunga qanoq isumaqarnissaat. 6i) Ukiuni amerlanerni saqqummersitsinissamut illoqarfiullu meeraasa suleqatiginerinut Tasiilamut eqqumiitsuliortunik qaaqqusineq iluatsittarsimavoq imi pisussamut eqqumiitsuliortumik tikeraarneqarnissaq pillugu oqaloqatigiinnerit aallartinneqarsimapput. Eqqumiitsuliortut naatsorsuutigaat, saqqummersitassat allallu nivinngaatiternerinut katersugaasiviup pisortaa peqataassasoq. Tamanna nikerarsinnaanermik piumasaqarfiuvoq, ingasammik aasaanerani ulapaarfiusumi. 6j) Suliniut Roots2Share AIW (American Indian Workshop 2014: Communication is Key) Leiden, Holland-imi ingerlatillugu saqqummiunneqarsimavoq oqallisigineqarlunilu mi aasami pilersaarutaavoq Assilissanik Saqqummersitsivimmi assilissanik saqqummersitsinissaq. Qujanarpoq hollandimiut suliniummut atatillugu katersugaasiviup pisortaata ilaaneranut aningaasaliisinnaasimanerat, pisassaraluamik taarsiullugu nutserinerit (tuluttut-qallunaatut aamma hollandimiusut-qallunaatut) kiisalu nittartakkamik saqqummersitallu oqaasertaanik kukkunersiuinerit suliarineqarsimapput. Annerusumik takuneqarsinnaavoq uani: 6k) Eqqumiitsuliortoqatigiit Tura Ya Moya/Karen Thastum peqatigalugit, ivertitsinerit, saqqummersitsinerit kiisalu piffissami kingullermi RAL-ip nunaqarfinnut umiarsuaaraa Johanne Kristine pillugu videokkut isiginnaagassiaq ukiuni arlalinni suliarineqarsimapput. Eqqumiitsuliortut Kalaallit Nunaannit, Islandimit, Danmarkimit, Sverigemit Tysklandimillu, kiisalu katersugaasivimmi sulisut marluk Kallaallit Nunaanneersut eqqumiitsuliornikkut suliniutaat suliarineqarpoq. Katersugaasiviup pisortaata suleqatigiit Reykjavikkimi Københavnimilu naapissimavai ( nammineq ingerlatsillutik aningaasanik tapersiisut aqqutigalugit Tura Ya Moya-mit akilerneqartumik). Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliat eqqumiitsuliortullu piffinnut mikigaluartunullunniit anngussinnaanissaannut pilersaarutip ineriartortinnisaa eqqumiitsuliortoqatigiit taakku suliniutigaat. Piviusunngortinnissaa 2016-ip ingerlanerani neriuutigineqarpoq. 6l) Tasiilami takornarialerinerup malugusuutigaa, qanoq katersugaasiviup paasinnilluni avataaniit tikeraat oqaatsit assigiinngitsut sisamat atorlugit sullinneqarnerat. Umiarsuit takornariutit tikikkaangata katersugaasivik takornariat Kalaallit Nunaannik Tasiilamillu pitsaasumik misigisaqarnerannut sunniuteqaqataalluartarpoq. Katersugaasiviup ulluni taamaattuni Katersugaasivik Assinillu Saqqummersitsivik ammatittarpaat tikinneriniit aallarnerinut imi ulloq manna tikillugu umiarsuarmik angalaartunik ilaasulik annerpaaq, tyskinik 1188-nik tikissallutik nalunaarsimasunik, ilaasulik, niuffiorneqarsimavoq. Umiarsuarmik angalaarlutik tikittartut amerliartuinnarsimapput, siusippallaartumillu, sikoqarpallaartillugu, aqqusaarnissaminnik pilersarusiunnginnissartik pikkoriffiginerulersimavaat. 6m) Aasap naalivinnerata nalaani 2014 katersugaasiviup umiaata nivinngaaviata allinera iluatsippoq, taamaalilluni katersugaasiviup qajaa aamma aasami saqqummersinneqarsinnaalerluni imi kusanartorujussuanngortussaavoq. 6n) Katersugaasiviup assitoqqat digitalinngorlugit aallartippai. Suliaq arriippoq, neriuutaavorli piffissami qanittumi kusanartumik saqqummersinnissaat. 6o) Eqqumiitsuliornikkut ilisimatusarnikkullu attaveqaateqarnerup annertusarnera ingerlaqqippoq. Attaveqaateqarnerit tamakku aamma Kalaallit Nunaanni katersugaasivinnit allanit iluaqutigineqartussaapput. 18

19 6h) Der er et lille ikke-godkendt museum i Ittoqqortoormiit. Museumslederen har tilbudt at hjælpe med udstillinger, inventar og andre relevante emner. Den museumsansvarlige i Ittoqqortoormiit og museumslederen har været i dialog om dette. Det er dog lidt uvist om andre synes om ideen. 6i) De fleste år er det lykkedes at invitere kunstnere til Tasiilaq for at dels udstille og lave workshop med byens børn. Der er indledt samtaler med en kunstner om besøg i år Kunstnerne forventer, at museumslederen deltager i ophængning af udstillinger mv. Dette fordrer fleksibilitet, særligt i den travle sommerperiode. 6j) Roots2Share-projektet blev præsenteret og diskuteret til AIW (American Indian Workshop 2014: Communication is Key) i Leiden i Holland. I sommeren 2015 er det planen at en fotoudstilling skal udstilles i Fotomuseet. Det er glædeligt at hollænderne har set sig i stand til at finansiere museumslederens deltagelse i projektet, som modydelse er der leveret oversættelser (engelsk-dansk og hollandsk-dansk) samt korrekturlæsning på hjemmesiden og udstillingstekster. Man kan se mere om projektet: 6k) Kunstnergruppen Tura Ya Moya/Karen Thastum har i flere år arbejdet sammen om installationskunst, udstillinger og senest en video om RAL s bygdeskib Johanne Kristine. Det nyeste projektfællesskab består af kunstnere fra Grønland, Island, Danmark, Sverige og Tyskland, samt to museumsfolk fra Grønland. Der har museumslederen mødtes med gruppen i Reykjavik og København (betalt af Tura Ya Moya via private sponsormidler). Dette projektfællesskab arbejder på at få udviklet et koncept, hvorved kunst og kunstnere kan komme ud til selv de mindste steder i Grønland. Dette vil forhåbentligt komme til udtryk i løbet af år l) Hele turistbranchen i Tasiilaq udtrykker stor tilfredshed med, hvorledes museet forstår at servicere tilrejsende gæster på fire sprog. Når krydstogtsskibe anløber, udfylder museet en vigtig plads i turisternes positive oplevelse af Grønland og Tasiilaq. Museet holder på disse dage åbent i både Museum og Fotomuseum fra ankomst til afgang. I år 2014 modtog vi det hidtil største krydstogtsskib med 1188 anmeldte tyskere. Der har været et stigende antal krydstogtsskibe, og de er blevet bedre til ikke at planlægge anløb for tidligt på året, hvor risikoen for is er stor. 6m) Sidst på sommeren 2014 lykkedes det at få udvidet stativet til museets umiaq, således at museet og kan udstille en kajak på stativ om sommeren. Det kommer bestemt til at se flot ud i år n) Museet er gået i gang med at digitalisere gamle negativer. Det er et langsomt projekt, men forhåbentligt resulterer det i en flot udstilling i den nære fremtid. 6o) De kunstneriske og videnskabelige netværk udbygges fortsat. Disse netværk kommer også andre museer i Grønland til gode. 19

20 6p) 2014-imi Københavnimi Kalaallit Illuutaanni unnuk kulturisiorfimmi katersugaasiviup pisortaata eqqumiitsuliornikkut pisatsersoriaatsimut issoq tunniussimavaa. Unnummi tassani ukiut siulii assigalugit assinik eqqumiitsuliortumik attaveqarneq pilersinneqarsimavoq, tamannalu 2016-imi, immaqa 2017-imi, assilisanik saqqummersitsinermik kinguneqarniartussaavoq. Inuttut attaveqarneq pilersinneqartoq, suleqatigiinnermut pingaaruteqartussaavoq. Inuttut attaveqarnerup taammaattup siunissami akuerineqarsinnaanissaa nalunarpoq. Aqutsisut qaangiuttoortarneq kissaatiginngimmassuk (ulapaarfimmi sulineruneq) kingornalu Tasiilaq qimallugu sulinngikkallarneq. 6q) Tasiilami atuarfiup suleqatigineranut apeqqutaavoq, pimoorusserusuttunik ilinniartitsisoqarnersoq imut pilersaarutaavoq atuarfimmi Think Eat Save-p saqqummersinnissaa. Plakaatinik saqqummersitsineruvoq nerisassanik asiusoortarneq pillugu. 7 Eqikkaaneq Katersugaasivik Sermersuumi allatulli ileqqaarniartussaavoq. Taamaattumik pilersaarutit ilai unitsikkallarneqarsimapput. Pilersaarutit takorluukkallu piffissap ingerlanerani allanngortinneqartariaqartarput piviusunullu naleqqussarlugit. Missingersuutit ilanngarneqaraangata, missingersuutini aningaasartuutissat, eqiterneqaraangata imaluunniit allamut ilineqarlutik, ajornarsisarpoq qaqugussamut pilersaarusiorsinnaanissaq. Tasiilap Katersugaasiviata Sermersuumut ilanngunnerata kingorna aningaasassamaasiutat ikittuararsuusimapput. Tamanna ukioq 2007-imi Tasiilami ingasattumik aningaasarliorfiusimaneranik pissuteqarpoq mi kommunit kattunnerisa kingorna tamanna siumoortumik missingersuusiornermut aallaaviusimavoq. Ajornartorsiut alla tassaavoq, ukiuni katersugaasiviup aqutsisumik ilinniarsimasumik akisussaasoqarsimannginnera. Ajornartorsiutit taakku ilarpassui aaqqinneqarsimapput, allat allatut nalilerneqarlutik aningaasalertariaqarput siunissami ungasinnerusumi aaqqinniarnissaannut. Illut qanoq-issusai pitsaavallaanngillat. Katersugaasiviup 1990-imi ammarnerata kingorna katersugaasiviup illutaa pingaarneq B-41 taasariaqartumik nutarterneqarsimanngilaq. Neriunarpoq suliassamut tassunga erniinnaq aningaasanik immikkoortitsisoqarnissaa. Uggornarpoq, katersugaasiviup katersugaatinut pigisanik pisinissaminut periarfissaqannginnera. Katersugaasivimmut akuerisamut katersanik amerlisitsisinnaanissaq periarfissaqartariaqaraluarpoq. Kontomut taamaattumut aningaasaliisoqarnissaa ajoraluartumik iluatsissimanngilaq. Aningaasaasannerup nalaani tulleriiaarineqartuarpoq, naatsorsuutillu ukiuata ataatsip ingerlanerani aningaasassamaasiutanik allannguisoqartillugu, periarfissanut ajornartoorfiusarpoq. Katersugaasiviup akuerisap pingaarnertut naammassisassarai: katersineq, nalunaarsuineq, eriaginninneq, misissuineq aamma paasissutissiineq. Katersugaasiviup piumasarisat tamaasa naamassisinnaajuaannanngilai, sinnerseraallugilli salliutitsisariaqassalluni. Tamanna pillugu 2016-imi nalunaarsuineq sammineqartuni qularnanngitsumik annerpaamik salliutinneqartussaavoq. Taamatuttaaq eqeersimaartumik ilisimatusarneq suleqatinullu paasissutissiisarneq pingaartinneqarumaarpoq. Katersugaasivik sinnerlugu. Cand. comm. Carl-Erik Kortleven Holm. Tasiilap Katersugaasiviani Pisortaq 20

21 6p) I år 2014 havde museumslederen leveret jord til et installationskunstværk i Det Grønlandske Hus i København på kulturnatten. På den aften blev der som tidligere år etableret kontakt til en fotokunstner, hvilket gerne skulle munde ud i en fotoudstilling i år 2016, eventuelt Den personlige kontakt, der skabes, er afgørende for et samarbejde. Det er uvist om denne personlige kontakt tillades i fremtiden. Ledelsen ønsker ikke forskudt arbejde (merarbejde i den travle periode) med efterfølgende afspadsering uden for Tasiilaq. 6q) Samarbejdet med skolen i Tasiilaq afhænger af, om der er lærere, der vil engagere sig. For år 2015 er det planen på skolen at udstille Think Eat Save. Det er en plakatudstilling om madspild. 7 Opsummering Museet har som andre i Sermersooq skulle spare. Nogle planer er derfor blevet sat i bero. Planer og visioner må løbende ændres og tilpasses realiteterne. Når budgetterne beskæres, budgetposter centraliseres eller omplaceringer finder sted, kan det være svært at lave langsigtede planer. Siden Ammassalik Museum blev en del af Sermersooq har budgetterne været beskedne. Det skyldes, at år 2007 var et særligt dårligt økonomisk år i Tasiilaq. Siden kommunesammenlægningen i år 2009 har dette været udgangspunkt for budgetlægningen. Et andet problem er, at museet var uden ansvarlig faglig ledelse i årene Mange af de problemer er blevet løst, andre kræver bevillinger på et andet niveau for at kunne løses langsigtet. Bygningerne er i knap så god tilstand. Der er ikke foretaget nævneværdig vedligeholdelse af museets hovedbygning B-41 siden museet blev åbnet i år Forhåbentligt bliver der snart afsat penge til denne opgave. Det er ærgerligt, at museet ikke har mulighed for at købe genstande til samlingen. Det burde være muligt for et godkendt museum at kunne udvide samlingen. Men det er desværre ikke lykkedes at få tildelt midler på en sådan konto. Der foregår konstant en prioritering af de sparsomme ressourcer, men når der laves om i budgetterne flere gange i løbet af et regnskabsår, kan det vanskeliggøre handlemulighederne. Som godkendt museum, for Ammassalik Museum at leve op til kerneopgaverne: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Museet kan ikke hele tiden leve op til alle kravene, men må på skift prioritere. Således bliver registreringen med overvejende sandsynlighed et højt prioriteret felt i år Ligeledes vil der blive fokuseret på aktiv forskning og formidling til fagfæller. På museet vegne. Cand. comm. Carl-Erik Kortleven Holm. Museumsleder for Ammassalik Museum 21