nr. 05 maj 2010 udgivet af HØrefOreningen Netværk gør os stærke Læs om hjælpemidler Se hørelsen i ny indpakning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 05 maj 2010 udgivet af HØrefOreningen Netværk gør os stærke Læs om hjælpemidler Se hørelsen i ny indpakning"

Transkript

1 nr. 05 maj 2010 udgivet af HØrefOreningen Netværk gør os stærke Læs om hjælpemidler Se hørelsen i ny indpakning

2 Hvad har Morten Olsen og Per Arnoldi til fælles? Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af danskere, som har problemer med hørelsen Oplev dem i et eksklusivt interview, hvor de fortæller om en dagligdag med høreproblemer, om at gøre noget ved det og om oplevelsen af fornyet livskvalitet. Se interviewet med Morten Olsen og Per Arnoldi på widex.dk/perogmorten

3 4 Flot legat fra audiologisk afdeling i Århus Leder Af SørEN DALMArK, LANDSForMAND Kommunale angreb Indhold 04 Legat til høreforeningen 06 Sætter trend i advokatkredse med høreapparater 09 Høreomsorgen er ikke optimal i dag 10 Dagbogsnotater fra en CI operation 14 Netværk gør os stærke 20 Tilgængelighed 22 Portræt Henny Larsen år i audiologi 27 Trådløs 32 Høreteknik 14 Unge Meniéreramte: Netværk gør os stærke Først var det formanden for Socialchefforeningen som angreb alle handicappede og krævede besparelser. Så blev det Hernings borgmester og formanden for Kommunernes Landsforening (KL), som begge angreb omkostningerne til høreapparater. Udtalelse som spare 600 millioner kroner blev fremført igennem fjernsynet. Det er ikke så svært at forstå kommunernes problemer med at få økonomien til at slå til, med deres mange opgaver og meget snævre økonomiske rammer. Men at forstå baggrunden er ikke det samme som at være enig. Det er vigtigt, at kommunerne også er klar over, at det ikke er kommunale skattepenge som bruges til høreapparatbehandling. Der er tale om en lovsikret sundhedsydelse, hvor ansvaret for behandlingen i dag ligger hos hospitalernes høreklinikker. Pengene er overført fra staten, således som de tidligere blev overført til de nu nedlagte amter. Kommunerne skal ikke behandle, men alene administrere betalingen. Det betyder også, at de penge som staten har sat af til behandling af høretab, ikke kan bruges af kommunerne til andre formål. Derfor må vi bede kommunernes politikere og embedsmænd stoppe med deres angreb på hele grupper af mennesker, som er afhængige af hurtig og korrekt behandling. En behandling som er og skal være en del af det danske velfærdssamfund. hvert nummer: 34 Teknikken 36 Mellem medlemmer 38 Aktiviteter og adresser 34 Et nyt liv med ny teknik redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, Tlf.: , Fax: , Teksttelefon: Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette Lundgaard layout: Scanad Tryk: Scanprint a/s Annoncer: media-people, Annoncetelefon: , Deadline for juni-nr: Annoncer: , Aktiviteter: Oplag: ISSN forsidefoto: Christian Grønne Blandede Kilder Produktgruppe fra velforvaltede skove og andre kontrollerede kilder Cert no. SW-COC Forrest Stewardship Council Tryksag

4 LEGAT Legat til Høreforeningen Af BENNy LAUrIDSEN foto LArS AArø MErE END KroNEr I GAvE TIL ForENINGENS SLUNKNE KASSE Champagne, druer og lidt sødt til ganerne bag de mange smil, hvor Høreforeningens landsformand, Søren Dalmark, nok havde det allerstørste smil. Sådan så der ud den 7. april i konferencelokalet på audiologisk afdeling i Århus, hvor afdelingen havde arrangeret en reception i anledning af den flotte begavelse af Høreforeningen. Fra venstre mod højre ses overlæge Randi Wetcke, Høreforeningens Søren Dalmark, Martin Weis Lindegaard og Roberta Hardgrove Hansen. De tre fra audiologisk afdeling har også i de senere år udgjort den nu hedengangne legatbestyrelse. 4 hørelsen Nr. 05 juni 2010 Søren Dalmark fik nemlig stukket en stor gave i hånden på kr. og sagde bl.a. i takketalen: gange mange tak! Pengene falder på et tørt sted, og vi vil bruge dem i Høreforeningen til fortsat at leve og kæmpe for bedre forhold for hørehæmmede i det danske samfund, hvor der i dag er en lang række problemer at sætte ind overfor. Siger jeg f.eks. til overlæge randi Wetcke her på afdelingen, at hun skal uddanne flere audiologiassistenter, svarer hun: Det har vi ikke tid eller penge til. og ser vi på f.eks. kommunerne, så mener de jo meget om høreområdet i dag. Men de véd ikke nødvendigvis noget om det, som de alligevel mener noget om, fordi det i dag er et dyrt kommunalt område. Det, vi gerne vil og arbejder for, er, at der skal være sammen-

5 LEGAT hæng mellem behandling og betaling så høreområdet skal væk fra kommunerne og i stedet samles i sundhedsvæsenet, uanset om vi taler teknik, pædagogik, høreapparater el.l. På dén måde kan vi få det hele til at handle om patienten i stedet for som i dag, hvor alt handler om kommunale kroner og ører. Alt i alt er der mere end rigeligt at arbejde på i Høreforeningen, og derfor endnu engang en meget stor tak for den flotte gave!! Tidligere patient på afdelingen Inden gæsterne stort set alt personale på audiologisk afdeling lagde ører til Søren Dalmarks takketale, hørte de først forskningsmedarbejder og formand for legatbestyrelsen Martin Weis Lindegaard forklare baggrunden for den flotte gave til Høreforeningen: Skiftende medarbejdere på Audiologisk Afdeling har i en årrække bestyret legatet efter Jenny Kattrup Carlsen. Hun var patient her på afdelingen og havde givetvis oplevet en vis frustration over, at der trods det formi- dable teknologiske vidunder, et høreapparat var, stadig var og fortsat er begrænsninger på lyksalighederne, og altså meget som teknologien endnu ikke formåede at løse. I hvert fald havde hun ved sin død i starten af 1980 erne testamenteret sin formue til oprettelse af legatet med henblik på hjælp til løsning af problemer omkring hørehæmmede. Legatsummen var dog ikke ret stor, så det har aldrig været store summer, der kunne uddeles til diverse forskningsprojekter, og efterhånden er administrationsomkostningerne oversteget kapitalens vækst. Da vi for nyligt genlæste fundatsen, blev vi opmærksomme på en klausul, der sagde, at hvis legatet ikke længere kunne drives på en fornuftig måde, skulle det nedlægges og restbeløbet gives til Landsforingen Bedre Hørelse. og det er jo jer! vi er sikre på, at I med en sådan sum kan gøre meget mere gavn, end vi kan ved at uddele den i små sjatter. Amigo ren lyd i klasseværelset Selv om du har mange seje venner i skolen, så vil Amigo være den sejeste ven, fordi den har et cool udseende, er holdbar og har den bedste lyd. I Danmark yder vi 3 års garanti på Amigo, fordi den er konstrueret, så den kan tåle at blive tabt, eller at man spilder en kop kaffe ud over systemet. Unge med nedsat hørelse har brug for et FM-system i klassen men også i fritiden. De små Amigo-modtagere viser om systemet fungerer og om du er på den rigtige kanal. Alt sammen noget der gør systemet mere brugervenligt og giver en lettere og tryggere hverdag. Oticons nye FM-system Amigo byder på større sikkerhed, fleksibilitet, holdbarhed, samt den reneste lyd man hidtil har kendt til. Ingen forstyrrende støj fra f.eks. ventilatorer eller computere. Vil du vide mere: hørelsen Nr. 05 juni

6 ErHvErvSAKTIv Stig Mathiasen som er advokat i firmaet oplever de nye små høreapparater som en stor gevinst i hverdagen. Både hans far, kolleger og forretningsforbindelser har ladet sig inspirere til også at anskaffe sig høreapparat Sætter trend i advokatkredse med høreapparater: en stor gevinst i hverdagen Af JoUrNALIST EvA HELENA ANDErSEN 6 hørelsen Nr. 05 juni 2010

7 ErHvErvSAKTIv TroDS ET HørETAB PÅ BEGGE ører HAr STIG MATHIASEN GJorT KArrIErE SoM ADvoKAT I ErHvErvSrET. SidSte år fik han høreapparater med de nye åbne tilpasninger, og det hjælper ham meget i dagligdagen. SAMTIDIG INSPIrErEr DET AT være EKSEMPEL For ANDrE. Det meste af sit liv har Stig Mathiasen på 38 år trods et betydeligt høretab vænnet sig til at klare sig uden hjælpemidler. Det er især de høje diskantlyde, Stig har svært ved at opfange, mens de lave toner går fint nok ind. Det blev opdaget i skolen, hvor skolelægen gjorde mine forældre opmærksomme på, at jeg havde et høretab. Men mine forældre besluttede, at der ikke var grund til at jeg skulle udstyres med høreapparater, for jeg fungerede jo godt. Det har sikkert været med i overvejelserne, at man som barn kunne risikere at blive udsat for drillerier eller andre gener, fortæller Stig, der når han siden har været til andre lægeundersøgelser er blevet mindet om sin hørenedsættelse. Blandt andet kunne han ikke blive soldat, for høretabet var for stort. Jeg har jo levet med høretabet i mange år og vænnet mig til det. Jeg bilder mig ind, at jeg fungerer udmærket. Men der har da været nogle situationer, hvor det aldrig har været helt godt. For eksempel når jeg skulle i biografen med en kæreste, som har siddet og hvisket til mig. Det har jeg ikke hørt et ord af, siger han. Tidligere har det også været et problem til møder, som der er en del af i advokatfirmaet rønne & Lundgren, der blandt andet rådgiver ejendomsejere og danske og udenlandske virksomheder, der investerer i udlejning og byggeri. Hvis der var mange til møderne og navnlig hvis det foregik på fremmedsprog, havde jeg behov for at mødedeltagerne talte meget højt og tydeligt, hvis jeg skulle fange præcis, hvad de sagde. Når man ikke hører så godt udvikler man efterhånden en vis evne til at gætte hvad de andre siger. ofte har jeg gættet rigtigt, men nogle gange har jeg gættet forkert, og det er ikke altid hensigtsmæssigt. Men jeg lærte at leve med det i rigtig mange år, fortæller Stig. Skal ikke længere gætte For to år siden fik Stig imidlertid ørebetændelse, hvor ørelægen foreslog en høretest. Stig var klar over, at han har en nedsat hørelse på begge ører og ikke kan høre høje toner. Men lægen mente alligevel, at Stig ville få gavn af at få et høreapparat. På grund af den lange ventetid blev han henvist til en privat høreklinik, hvor man konkluderede, at det ville hjælpe Stig meget med høreapparater. Faktisk havde teknikeren svært ved at forstå, hvordan jeg kunne fungere som advokat med et høretab i den størrelsesorden, men det har jeg ikke desto mindre gjort, ler han. I september 2008 fik han sine apparater, som er den nye åbne bag-øret model med lydslange. Når man ikke har haft en normal hørelse, ved man måske ikke som udgangspunkt, hvad det vil sige, men jeg tror nok, at jeg med høreapparaterne i dag har fået det, man kan kalde en normal hørelse. Jeg oplever det tydeligt på den måde, at det ikke længere et problem for mig at fange, hvad der bliver sagt til møder med mange deltagere, og hvor alle måske ikke taler lige højt. Det er navnligt her, Stig har gavn af høreapparaterne, og det er nu ikke længere nødvendigt at gætte sig til, hvad de andre mødedeltagere siger. Nu, hvor lyden kommer naturligt til mig, kan jeg slappe mere af uden at skulle anstrenge mig for at forstå, hvad der bliver sagt eller gætte de sidste procent, siger Stig, der var indstillet på at han skulle vænne sig til at det kunne komme til at lyde voldsomt, når alle lyde blev forstærket. Men det blev ikke så slemt et problem. Jeg hører tallerkenklirren tydeligt, så på den måde bliver lydniveauet måske nogle gange meget højt. Men den tale, jeg gerne vil høre, kommer også fint ind, også selv om der er 100 mennesker i lokalet, der klirrer og rasler med bestik. Jeg tror, at høreapparaterne er programmerede, så de forsøger at sortere lyden, så den sekundære lyd tones ned, men baggrundsstøjen forsvinder ikke helt. Hvis jeg er til middagsselskaber skruer jeg gerne ekstra op for styrken, for at være sikker på, at jeg også får talelyden ind, og så får jeg selvfølgelig også alt det andet. Vælger selv lydniveauet øverst på det et par centimeter lille høreapparat sidder en lille knap, man kan skrue på. Stig har apparaterne indstillet med to forskellige programmer. Et som er på normalt lydniveau og hvor Stig kan klikke lyden lidt op eller ned, og et program, hvor lydforstærkningen starter på et højere niveau og som han også kan skrue op for manuelt. Det fik jeg lavet efter de første måneder, hvor jeg oplevede at normalniveauet er helt fint, når jeg sidder på kontoret eller har mindre møder, men hvis jeg er i en større forsamling eller konference, hvor taleren er forholdsvis langt væk, har jeg brug for at få lyden endnu højere op. Det er ikke Stig selv der har valgt, hvilken type apparat han skulle have, men han er godt tilfreds. Jeg valgte at vente til man havde tid til at behandle sagen. Jeg kunne være gået til en privat forhandler, og det havde jeg nok kunnet betale, men jeg ville primært gerne have den lægelige rådgivning fra hospitalets klinik og om de mente, det kunne gøre en forskel. Jeg ventede i to år fra jeg var hos ørelægen første gang. Det har jeg fortrudt lidt nu, efter jeg kan konstatere, at der er en ret så markant forbedring af min hørelse. Men jeg havde jo levet 35 år uden, hvad jeg selv oplever som nævneværdige problemer. Når jeg på et tidspunkt skal have apparaterne her skiftet ud, tror jeg, vil jeg interessere mig lidt mere for selve apparatet og dets funktionalitet. hørelsen Nr. 05 juni

8 ErHvErvSAKTIv nye lyde i hverdagen Det lader til at høreapparaterne har gjort det nemmere i dagligdagen? Ja. Jeg tror stadig, jeg kunne fungere uden høreapparaterne, hvis det skulle være. Jeg bruger dem udelukkende, fordi det hjælper mig, og det gør, at jeg kan slappe af høremæssigt. Jeg skal ikke længere koncentrere mig så meget om, hvad andre siger. Der er også lyde, der nu går bemærkelsesværdigt stærkt ind, og som jeg lægger mere mærke til end før. Det kan være rislen af vand, lyd af skridt i sneen eller andre små ting, jeg bider mærke i. Men der er også kommet flere andre nye lyde ind i Stigs liv udefra. I efteråret startede han sammen med hustruen Claudia til italiensk for begyndere og har glæde af høreapparaterne. vi har været på mange ferier til Italien sammen, hvor vi godt kan lide at færdes, og det gør man jo bedre hvis man kan et element af sproget. Samtidig havde vi lyst at bruge en aften om ugen til at gå til noget sammen. Når jeg er til italiensk skruer jeg lidt op og bruger mit høje program. Nogle gange, især når der bliver afspillet optagelser af sproget, skruer jeg op på det maximale. Jeg kan justere hele tiden efter mit behov, og det fungerer fint. Samtidig er parret nybagte forældre til deres første barn, en dreng som netop er kommet til verden sidste måned. Men han kan også give godt med lyd fra sig, og her kan høreapparatet faktisk også være en hjælp: Jeg har en sjov fornemmelse for, at når jeg er på et sted, hvor der er meget støj, kan jeg få støjen begrænset til endnu mindre, end hvis jeg ikke havde høreapparatet. Så jeg kan faktisk skrue lidt ned for volumen, når babygråden tager til. Der er ingen problemer med at passe både arbejde, familieliv og italienskundervisningen. Der er gode bedsteforældre, som jeg tror vi kan få til at stå for babypasningen den ene gang om ugen, siger Stig, hvis far gennem mange år ligeledes har haft et høreproblem og nu også har fået høreapparater, efter han har oplevet hvor meget apparaterne har hjulpet Stig. forbedringen slår forfængeligheden Stig nævner forfængeligheden, som for nogle måske kan være en barriere til at få høreapparater: Jeg tror, at der er mange, der afholder sig fra at få et høreapparat ud fra hvordan det vil påvirke omverdenens syn på én, fordi andre kan se handicappet, når de får øje på apparatet, siger Stig som selv har bemærket reaktionerne når han færdes sammen med kunder og forretningsforbindelser. De spørger til det, men jeg har ikke mærket noget til, at det har virket negativt, tværtimod. Nu synes jeg også, det er et meget pænt høreapparat, fortæller Stig, og man skal stå eller sidde med siden til for at bemærke, han overhovedet har et apparat. Flere gange har jeg oplevet at sidde til møder med andre, hvor de under mødet har fået øje på høreapparaterne. Efter mødet, når vi har stået og snakket, har de efterfølgende spurgt ind til, hvordan apparatet fungerede ud fra overvejelser om at de selv måske også kunne have gavn af det. Måske skal man lige over den her forfængelighedstærskel. Men står tabet på forfængelighedskontoen mål med den forbedring, man får høremæssigt? Det har jeg i hvert fald oplevet at den gør. Det er bestemt en stor gevinst. Stigs apparat hører til den ny type små høreapparater, hvor en lille slange med højttaler sidder i øret mens resten af apparatet sidder bag øret. Epoq fra Oticon er konstrueret som to apparater, der arbejder sammen via trådløs teknologi. Fordi apparaterne arbejder sammen som ét system, ved de hvordan de skal gengive lydens placering og retning og give din hjerne et tydeligt lydbillede og apparatet opfanger særligt lyde i høje frekvensomgivelser. 8 hørelsen Nr. 05 juni 2010 regionsrådsformand BENT HANSEN EFTErLySEr NyTæNKNING, SÅ vi KAN FÅ et offentlig SyStem med høj kvalitet i behandlingen af høretab. HørEForENINGENS ForSLAG om ETABLErING AF HørECENTrE, KALDEr HAN For BESNærENDE Formanden for regionsrådene, den socialdemokratiske Bent Hansen, er langt fra tilfreds med det nuværende offentlige system på høreområdet. Han efterlyser nytænkning til gavn for borgerne, men ser ingen tegn til det hos den siddende regering. Bent Hansen forklarer: Høreomsorgen i dag er ikke organiseret optimalt set i forhold til patienternes behov. Tilskudsordningen sender patienter over i den private sektor, mens det offentlige tilbud udhules. Man har haft et politisk ønske om, at opgaven skulle løses både af det offentlige og private. og det har desværre gjort det svært for os at opretholde den høje standard i det offentlige. rent faktisk behandler vi flere og flere, men vi mangler personale, særligt audiologiassistenter. vi har forsøgt at uddanne flere, men de stryger direkte over i den private sektor. I regionerne forsøger vi så at løse vores del af opgaven så godt som muligt. Det betyder også, at audiologiske afdelinger må prioritere de mest belastede og komplicerede patienter først. Bent Hansen påpeger også et andet problem i systemets nuværende ansvarsfordeling: Det er, at kommunen direkte kan forsinke udlevering af et høreapparat, fordi kommunerne altid skal godkende ansøgningen. Kommunerne har formelt set ret til at give

9 HørEoMSorG Høreomsorgen er ikke optimal i dag Af BENNy LAUrIDSEN foto FrA BENT HANSENS HJEMMESIDE afslag på en ansøgning om høreapparat, selv om behovet for høreapparat er vurderet af en speciallæge. Der er flere eksempler på, at kommuner forsøger at nedbringe udgifterne på området. hvis vi skal have høj kvalitet Direkte spurgt, om det er realistisk og ønskværdigt at fjerne tilskuddet til privat indkøbte høreapparater, svarer regionsrådsformanden: Hvis man vil have et offentligt system med høj kvalitet i behandlingen af høretab, er der behov for at nytænke systemet. Med et nyt system med fokus på den offentlige behandling vil vi sandsynligvis også komme problemerne med manglende personale til livs. Et nyt system vil naturligvis kræve en indkøringsperiode, så vi kan bringe ventelisterne ned. Een ting er tilskudsordningen i dag, noget andet hvordan vi organisere et sådant nyt system i fremtiden. Til det siger Bent Hansen: Administrationen af høreapparater ville mere hensigtsmæssigt høre hjemme i sundhedslovgivningen, da høreapparater ud fra et regionalt synspunkt må betragtes som medicinsk udstyr, der er lægeordineret via en speciallæge. Hvis administrationen af høreapparater flyttes til sundhedslovgivningen, vil regionerne bedre kunne prioritere de samlede ressourcer. Høreforeningen har i hørelsen nr 2 fra i år på side 14 og 15 givet et forslag til en ny model for høreomsorgen. En model, som ifølge Høreforeningen vil kunne afhjælpe de stadig tydeligere konsekvenser af kommunalreformen. Forslaget er centreret omkring opbygning af selvejende hørecentre, der har alle relevante personalegrupper ansat og arbejder tæt sammen med audiologiske sygehusafdelinger. På den måde sikres borgeren een dør ind til et system, hvor der med det samme er mulighed for et møde en kompetent og relevant fagperson. Høreforeningens forslag modtages dog ikke med udelt begejstring af Bent Hansen, der siger: Det kan være en besnærende tanke at lave hørecentre, som Høreforeningen foreslår. Men jeg mener, at det er afgørende, at behandlingen af høretab sker i tæt tilknytning til sundhedsvæsenet. Høreomsorgen bør varetages under den samme politiske og organisatoriske ledelse som resten af sundhedsvæsenet. Regionsrådsformand Bent Hansen mener, at den måde, som man i dag har konstrueret systemet omkring behandling af høretab, generelt ikke understøtter en rationel brug af samfundets ressourcer og siger: Systemet burde understøtte en god behandling af borgeren med høretab. hørelsen Nr. 05 juni

10 CoCHLEAr IMPLANT dagbogsnotater fra en CI operation Af FrEDErIK olsen og JoUrNALIST MErETE rømer ENGEL FrEDErIK Er 24 År og GÅr PÅ TEKNISK SKoLE I roskilde. I oktober FIK HAN CI, og HørELSEN HAr FULGT HAM Før og EFTEr operationen. HEr I 2. DEL FÅr vi Lov AT LæSE MED I HANS DAGBoGSNoTATEr FrA DAGENE omkring operationen. Tirsdag (dagen før) Er inde på hospitalet...har alle de vildeste fordomme om operation. Snakker med min kirurg, som fortæller, at man sætter elektroder på ansigtet og dermed mindsker risikoen for en ansigtslammelse. De har opereret over 500 patienter, og ingen er blevet ramt af en ansigtslammelse. Det beroliger mig. Da jeg kommer ud fra hospitalet, opfører jeg mig vist som om, jeg kun har en dag tilbage at leve i. Jeg tager i kurbad med en god ven, spiser dyr mad og vil ikke sove. Onsdag (operationsdagen): Ankomst kl Lynhurtigt kommer en sygeplejerske med patienttrøje, strømper og hvide underbukser. En portør kører mig gennem gangene. Jeg begynder så småt at fortryde. Får lagt dræn...en læge beroliger mig...ligger og ryster... koldt rum... men er også herre nervøs. De siger, at der kommer lidt beroligende ind, lægger ilt for mit ansigt og beder mig om at tage dybe åndedrag...så bliver der helt sort... vågner op med min veninde ved min side. Det gør slet ikke så ondt, som jeg forventede. Lidt døsig... føler jeg har været væk i 100 år og kan mærke, at jeg ikke er den samme som før... føler jeg mangler et halvt hoved.. har fået en stor hvid svamp på hovedet... tænker på en scene i filmen "Se til venstre der er en svensker" :-) Det støtter utrolig meget, at mine forældre og min veninde er her. De er her, når jeg ligner noget, der er sprængt i stykker (sådan føles det i hvert fald). Sover lidt og vågner igen...lettere problematisk, når man prøver at følge med i landskampen mellem Danmark og Ungarn på tv... ser de første 15 minutter... da jeg slår øjnene op igen, er de midt i 2. halvleg. Det værste er tinnitussen. Den har jeg ikke haft før...som et råb med ekko i en tunnel, der bare kører igen og igen. Sender en sms til en kontaktperson, som fortæller mig, at hun havde det præcis på samme måde... "Det forsvinder når du bliver tilsluttet". Nu har jeg i det mindste noget at glæde mig til. Torsdag: vågner til synet af min veninde, der tager sin jakke af. Hun vender sig og kigger på mig... bredt smil... dejligt hørelsen Nr. 05 juni 2010

11 CoCHLEAr IMPLANT Får forbindingen af, der er et stort mørkt ar med gule og blå mærker omkring. Jeg skal have taget et røntgenbillede... jeg kan udskrives med det samme. yes sir! Får fjernet mine dræn, rejser mig op... min mor er kommet. Mit operationssår hæver...føles som en ballon, der bliver pustet op. Da jeg kommer hjem kan jeg mærke, at jeg overanstrenger mit ar, hvis jeg spiller computerspil... må slappe af... selvom jeg føler mig frisk og kunne løbe en tur. Min dag går med at læse en bog og se lidt tv. om natten har jeg mareridt... drømmer, at den højre del af mit hoved bliver mekanisk. Det gør ondt også efter to panodiler... minder mig om følelsen af en snebold, der bliver hamret ind i hovedet. fredag: Det er de værste smerter indtil nu. Hader det! Min mor ringer til kontaktsygeplejersken, som forklarer hvilke piller, jeg skal tage. Smerten forsvinder, og jeg får overskud til at se en film sammen med min veninde. lørdag: vågner kl. 5 med stærke smerter godt der findes piller. Men jeg er heldig... har en sød familie og en meget støttende veninde. Hun står op samtidig med mig og holder mig med selskab kl. 5 om morgenen bare for at trøste mig. Hvis jeg skulle gøre dette på egen hånd, ville det være helt katastrofalt. JEG MÅ GoDT NoK GIvE NoGET retur, NÅr DET HEr Er SLUT!!! Slut med at lege superhelt... piller er min ven... Drømmer en mærkelig drøm den samme nat... noget med at skrive sine tanker ned på alle bladene... noget om at miste... om at lære af livet... ikke altid ment negativt. Rettelse I Hørelsens februar-nummer bragte vi artiklen "Hold dig for munden, når du taler", en artikel om Louise, der havde det svært som hørehæmmet i skolen. I den forbindelse er Helle Brinkmann, der er lærer på Ålborgskolen og mor til to hørehæmmede børn taget til indtægt for at sige, at børn også kan have forældre med meget lidt forståelse for deres situation. Denne del af artiklen er taget fra et interview i en helt anden sammenhæng og er IKKE Helle Brinkmanns holdning. Vi beklager fejlen vi følger Frederik frem til et halvt år efter CI-operationen. I næste nummer af Hørelsen kan du læse om, hvordan det går ham en måned efter operationen. HEAR THE FUTURE Comfort Audio tilbyder Comfort Digisystem, en unik serie høreprodukter som gør det muligt at høre godt i alle situationer. Comfort Digisystem formidler krystalklar lyd på grund af den digitale teknik. Der er ingen generende støj eller lydudfald. Comfort Digisystem er aflytningssikkert, naturligvis. COMFORT AUDIO BENEDIKTEVEJ FREDENSBORG TEL W W W. C O M F O R TA U D I O. D K hørelsen Nr. 05 juni

12 KorT NyT Brug Høreforeningens debatforum! Har du spørgsmål, som du godt kunne tænke dig svar på, når det handler om høreproblemer, så kan du prøve at skrive et indlæg på Høreforeningens debatforum. Det finder du på forsiden af www. hoereforeningen.dk Du er anonym, hvis du ønsker det, og der er forskellige grupper, du kan læse og skrive i, herunder Tinnitus, CI, teknik, menière og unge. Det er brugernes forum, hvilket betyder, at der ikke er nogen kvalitetskontrol på det, der bliver skrevet og svaret. Mange er dog glade for de kontante råd og den debat, som de får del i. Husk at du også har mulighed for at ringe og skrive til Høreforeningens vejlederteam, hvis du sidder med et problem, du ikke umiddelbart kan løse. Lær om Webtekst Den 27. Maj 2010 fra er der åbent hus i Kommunikationscentret for Hovedstaden, hvor man kan prøve den nye TDC Webtekst i forbindelse med at teksttelefonen nedlæggges. Der vil være udstilling af hjælpemidler og undervisningsmaterialer,som kan være til gavn for hørehæmmede, døve og døvblinde. Der vil samtidig være erfarne konsulenter til stede som kan hjælpe dig: IKT konsulenterne (kommunikation) kan fortælle dig om afprøvning og undervisningstilbud i Webtekst og andre fjernkommunikations muligheder. Hørekonsulenterne kan give dig gode råd om høreapparater, forstærkertelefoner og andre høretekniske hjælpemidler. Hvis du har brug for en egentlig afprøvning eller udredning kan du aftale en særlig tid til det ved arrangementet på Telegrafvej 5, opgang 2., 2. sal, 2750 Ballerup Mikro-robot fragter høreimplantater længere ind i øret virob er 15 mm lang og 1 mm i diameter og er en lille robot, der kan tage billeder, aflevere medicin og tage vævsprøver fra langt inde i mennesket. Det er israelske forskere fra Haifa, der, ifølge ingeniøren.dk, der har udviklet den lille robot, der bevæger sig rundt i kroppen uden ledninger til omverdenen. Den styres nemlig udefra med et elektromagnetisk felt, som skaber forskellige vibrationer, der aktiverer den bette dims på forskellig vis, så den kan bevæges rundt i kroppen. Blandt andet regner man med, at en tur ind i øret kan blive en af de første arbejdsopgaver. Mange hørebesværede får opereret CI ind i ørets snegle. Med virob kan implantatet fragtes længere ind i sneglen end i dag, og det vil forbedre folks hørelse, vurderer ingeniørerne bag mikrorobotten. WeeKeNdarraNgemeNt for svært hørehæmmede og døvblevne Høreforeningen afholder nu igen et weekendarrangement for svært hørehæmmede og døvblevne samt deres familie. Det foregår den september 2010 på Castberggård. Programmet byder på foredrag, undervisning, motion og konkurrencer. Lørdag aften er festaften! Kom og nyd den sidste del af sensommeren i den dejlige natur omkring Castberggård i selskab med ligestillede. Læs mere om weekendarrangementet i næste nummer af hørelsen og på Spørgsmål kan stilles til Døvblevneudvalget på inspirationsdage for erhvervsaktive Høreforeningen gentager sidste års succes med Inspirationsdage for erhvervsaktive, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Lørdag den 21. august 2010 kl Storkøbenhavn Søndag den 22. august 2010 kl Jylland Inspirationsdagen byder på faglige oplæg, workshops, udstilling og hyggeligt samvær med andre erhvervsaktive medlemmer af Høreforeningen. Læs mere om pris og tilmelding i næste nummer af hørelsen. 12 hørelsen Nr. 05 juni 2010

13 Hvorfor gå glip af en ene ste decibel af Den er til dig? Motion fra Siemens giver dig alle livets glæder i én let løsning. Motion indeholder tre klare fordele for dig: SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra. FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner. Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Motion til din hverdag. Få mere information på telefon eller besøg Answers for life.

14 NETværK 14 hørelsen Nr. 05 juni 2010

15 NETværK Netværk gør os stærke SArA og MIKKEL HAr MENIérE. DET HAr omkring TrE TUSINDE DANSKErE, MEN KUN omkring TI ProCENT AF DEM Er UNGE. DErFor HAr DE To HAr DANNET ET NETværK For yngre PATIENTEr For AT STøTTE HINANDEN og DELE ErFArINGEr Mikkel og Sara er to unge mennesker, som ikke rigtigt passer ind i statistikkerne. For de er noget så sjældent som unge med Meniére. De følte sig ret så alene, da de første symptomer kom. og de oplevede begge at løbe lægerne på dørene på jagt efter en diagnose. En diagnose, der kom som en lettelse, trods lidelsens alvor. Men størst var lettelsen, da de fandt hinanden og flere andre i et nystartet netværk for unge under 40 år med Meniére. vi møder Mikkel Korsbæk, 30 og Sara vinge Pedersen, 26, en aften i Mikkels lejlighed i ørestaden i København. To unge, der mødte hinanden på Facebook. og nej, det er ikke en historie om internet-dating, vi har gang i her. Det er en historie om vigtigheden af at skabe et netværk og at have nogen at dele op- og nedture plus erfaringer med. Det har været så fedt at møde Mikkel: vi kan relatere os til hinanden i vores sygdomsforløb. Alene det at kunne nikke forstående til et andet menneske og være konstruktive Af LISBETH KrISTINE CEDrAy foto ALEx TrAN i, hvordan vi skal leve med og tackle Meniere, siger Sara. Mikkel ser på hende og nikker: Jeg prøver at brygge lidt sammen af det, jeg hører og kan læse på nettet. og vi oplever også, at mange, der har haft Meniére i mange år ligesom trækker sig lidt tilbage. og det er ærgerligt, for det er jo deres erfaringer, vi nye har så hårdt brug for. og måske kan vi også bidrage med noget til dem. Sara indskyder: Lige præcis. og en vigtig ting som at undgå salt, det har jeg da lært af dig, Mikkel, siger hun. De to har hver deres rejse gennem sygdomsforløbet. En lang rejse. og en kamp for at få en diagnose: For mig er det halvandet år. Lægerne tror, at jeg har Meniére. Jeg siger, at jeg har Meniére. Mikkel supplerer: Man kan frygte at få en kronisk diagnose. Men hellere det end ikke at vide, hvad der er galt. Jeg er glad, selv om jeg fik et stempel. føler mig SÅ gammel Saras symptomer startede for halvandet år siden på en idrætshøjskole. Hun kunne ikke rumme baggrundsstøjen fra spisesalen og hun blev voldsomt svimmel, når hun pressede kroppen til det yderste. Jeg fik lavet høreprøver, tinnitusprøver og Mr-scanning for svulster. Jeg fik aldrig mit høreapparat, for min hørelse blev stærkt forværret, efter det blev lavet. Jeg har haft voldsomme svimmelhedsanfald siden sidste sommer, men i to måneder har jeg nu været anfaldsfri. Det her kan ikke være andet end Meniere. Men jeg kan ikke få min diagnose. og jeg har brug for den i forbindelse med at få kompensation til min uddannelse, siger Sara. I starten var jeg bekymret over måske at blive døv og at leve med anfald resten af mit liv. Der har jeg brugt internettet og fundet ud af, at jeg nok skal få et normalt liv, siger hun. Jeg er kun 26, men jeg føler mig SÅ gammel. Jeg hører dårligt og jeg husker dårligt. og jeg har haft anfald. Det er her, hvor netværket hjælper mig, så jeg ikke føler mig helt alene i verden, siger Sara. for ung til Meniére Mikkels historie går fire år tilbage. Da var han 26. Jeg vågnede med hørenedsættelse en morgen. Jeg troede, det var en forkølelse, for den kom og gik i kortere perioder i flere måneder. Men efter et år satte den sig permanent. Lægen kunne ikke se noget, men jeg blev ved med at henvende mig og blev henvist til Bispebjerg hospital, hvor der var ti måneders ventetid på en undersøgelse. Mikkel brugte dog sin arbejdsplads sundhedsforsikring og kom til hos en privat læge. Han fik Meniére-medicin, der virker mod svimmelhedsanfald. Anfald han ikke havde og derfor havde medicinen ingen effekt. Jeg slog faktisk tanken om Meniére ud af hovedet igen, da medicinen ikke virkede. og alt pegede desuden på, at jeg var alt for ung til Meniére. Mikkel løber spidsrod mellem sin læge og Bispebjerg i mange måneder. Får høreapparat, da hans hørenedsættelse pludselig er 60 procent. Men han dropper apparatet, for ligesom hos Sara svinger hørelsen for meget til, at det hjælper. hørelsen Nr. 05 juni

16 NETværK Motion virker Før en Afrika-rejse tager Mikkel malariamedicin og får sit første anfald. Det var meget, meget voldsomt. Jeg lå i fosterstilling og kunne intet. og så kom anfaldene en gang om ugen. Jeg troede først, det er medicinen. og jeg troede, at jeg var dehydreret. Så jeg drak en masse vand med salt. Intet kunne have været værre. Da Mikkel skulle til høretjek på Bispebjerg igen, fortalte han lægen, at han selv havde fundet sin diagnose ved at søge på nettet. Mikkel får vasteralpiller, som tager toppen af hans anfald i en måned, men de vender tilbage. Nu langt værre og hyppigere. Jeg tager til Meniéretræf gennem Høreforeningen, og på vej hjem i toget opretter jeg en gruppe på Facebook for yngre patienter. For jeg var den yngste på træffet og savnede at møde nogen, der var ligesom mig. Mikkel begyndte samtidig at gå i fitnesscentret på lægens anbefaling og har ikke haft et anfald i nu tre måneder. Når jeg fik mine anfald, ja, så blev hørenedsættelsen ligegyldig. Det var og er svimmelheden, der styrer livet. Den gør, at jeg må aflyse alt andet. Sara tilføjer: Jeg har taget orlov fra universitet for at lære at leve med Meniére. Minimalt stress og salt kombineret med masser af motion har Selv om det er et stempel at få en kronisk sygdom, så var det også en lettelse af få diagnosen, siger Mikkel. Sara venter stadig på, at lægerne giver hende den endelige diagnose 16 hørelsen Nr. 05 juni 2010 Vi er i den alder, hvor vi har startet karriere, tager uddannelse og tænker på at stifte familie. Der har vi brug for andre unge og yngre Meniere-ramtes erfaringer, siger Sara og Mikkel en god effekt på mig. Jeg er dog forberedt på at begynde med medicin, når jeg starter på studiet igen. her læsser vi af Det nystiftede netværk for unge med Meniere har i dag 20 medlemmer og har lige holdt sit første træf i februar. vi har brug for andres erfaringer. vi er i den alder, hvor man går i byen, tænker på at stifte familie og lige er begyndt et arbejdsliv. Det vil vi gerne høre noget om fra andre, der har gjort alt det her med Meniére i bagagen, siger Mikkel, der arbejder som energiingeniør. Mikkel og Sara taler om Meniére som en tabusygdom. om at det er en lidelse, man ikke lige skilter med. Men jeg har meldt ud fra starten, at jeg har Meniére og at jeg kan få anfald og får brug for hjælp. og jeg siger til folk, at de skal tale højt, for jeg er halvdøv, siger Sara. Der er jeg nok lidt mere tilbageholdende, siger Mikkel. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig. Jeg har fortalt det til familie, venner og ja, på Facebook. og mit arbejde har været meget forstående og sagt, at vi finder en flexibel ordning med arbejdstiden, hvis anfaldene begynder igen. Men jeg er da også bange for, at Meniére skal begrænse mig arbejdsmæssigt. Jeg er kun 30 år og lige begyndt på mit arbejdsliv. Jeg vil helst ikke sorteres fra. og det kan jeg tale med andre i samme situtation om, siger han. og lige præcis der kommer Mikkel og Saras nye netværk ind i billedet. Mikkel forklarer: På en dårlig dag læsser jeg af på Facebook og bliver forstået. For i netværket ved jeg, at her er de eneste, der rigtig forstår mig. Sara er enig: Det er blandt de andre, der kender angsten for anfald, lægernes manglende hjælp og omverdenens reaktion på et anfald, at jeg finder støtten. vi har allerede planlagt næste træf og overvejer at invitere pårørende med næste gang. Alt i alt giver det en ro at vide, at man ikke er den eneste med Meniéres specielle symptomer. og jeg tror, at alle fik det samme kick over at mødes, som vi fik, da vi mødtes første gang, siger Mikkel og Sara. fakta Find netværksgruppen på Facebook. Meniere Ung Dk er gruppens navn. Du kan også kontakte Mikkel og Sara på mail:

17 MENIèrETræF 2010 menièretræf i KoLdiNg weekenden september 2010 HørEForENINGENS I År Er HørEFor- ENINGENS MENIErETræF PLACErET I region SyDDANMArK SIDSTE WEEKEND I SEPTEMBEr PÅ HoTEL SCANDIC KoLDING I KoLDING. ProGrAMMET Er TILrETTELAGT AF HørEForENINGENS MENIèrEUDvALG og ALLE INTErESSErEDE INDByDES TIL AT DELTAGE. SæT KryDS I KALENDErEN og ForTæL ANDrE INTErESSErEDE om MULIGHEDEN. Menièretræf 2010 giver dig muligheder for: at få større kendskab til sygdommen og hvad kan der gøres ved den. På baggrund af stor indsigt og mange års arbejde med patienter med Menières sygdom vil en erfaren overlæge redegøre for sygdommen og komme med gode bud på handlemuligheder, der kan mindske sygdommens gener. På konferencen skal vi også høre om, hvorledes et af vore førende høreapparatfirmaer kan hjælpe menièrepatienter. at hjælpe hele familien omkring en menièrepatient. Programmet sætter i år fokus på at håndtere familielivet med gode og hele relationer for både patient og pårørende, børn og voksne, der må leve med de uforudsigelige og uforståelige situationer Menières sygdom alt for ofte medfører. Menneskelige hjælp og støtte kan også findes i erfaringsudveksling med andre patienter, pårørende eller medlemmer af høreforeningens menièreudvalg i løbet af weekenden. Vækkesystemer Forstærkertelefoner Alarmsystemer Tryg og sikker hverdag med hørehjælpemidler Besøg os på REHAB 2010 C-1009 Kongebakken Smørum Tlf Fax Hoerelsen_for_REHAB_2010.indd :50:13 hørelsen Nr. 05 juni

18 MENIèrETræF 2010 at kende til den rette hjælp og støtte for patienter med Menières sygdom. vi skal høre om rådgivning og behandlingstilbud på et af de regionale kommunikationscentre (høreinstitutter), og vi skal møde Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) en ny selvejende institution under Socialministeriet, som skal yde relevant og uvildig rådgivning i enkeltsager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet. at se sig selv i bevægelse i en proces frem mod større tilfredshed. Menièrepatienter med komplicerede høretab føler sig let som komplicerede brugere, der møder for meget automatik i den offentlige høreomsorg. Med fokus på individ og teknologi peges på nye løsningsmuligheder ud fra det perspektiv, at det at blive høreapparatbruger er en proces, hvor både bruger og apparat skal tilpasses. Menièretræf centralt placeret Årets menièretræf afholdes centralt i Danmark på det 4-stjernede på hotellet Scandic Kolding, som Høreforeningen har gode erfaringer med at anvende. Der er god plads på hotellet, som er en komfortabel og bekvem ramme om menièretræffet og der er gratis parkering. På kun 2-3 timer med tog både fra København eller Aalborg kan du komme frem til Kolding, hvor hotellet ligger 6 km fra banegården i den nordlige del af Kolding. Kommer du i bil skal afkørsel 63 på motorvejen benyttes. De lokale seværdigheder giver naturlig anledning til at forlænge dit ophold i Kolding med besøg på Trapholt Kunstmuseum 4 km fra hotellet eller Koldinghus 5 km fra Hotellet. Desuden kan Dronning Dorotheas Badstue anbefales. www. koldingkur.dk Det er muligt at få rabat på indgangen hvis billetterne købes i receptionen. Der er en del trapper op og ned af bassinerne men det må være en individuel vurdering for den enkelte om de kan klare det. Giv dig selv en god og indholdsrig weekend Høreforeningens Menièreudvalg har brugt erfaringerne fra de sidste års træf og sammensat et program, der giver aktuel indsigt og vedkommende hjælp til både pårørende og patienter med Menières sygdom. Programmet i år giver bedre muligheder for et lille hvil midt på dagen, hvis du har brug for at lade op før nye indtryk og oplevelser. Så vær god ved dig selv og tag gerne din familie med til en lille sensommerferie med indhold. fakta Menières sygdom er en kombination af anfald med voldsom svimmelhed/ubalance, høretab og tinnitus (øresusen). Andre kendte symptomer kan være lydoverfølsomhed, ubalance og tryk/smerte i det syge øre. Sygdommen optræder i forskellige grader. I svære tilfælde kan sygdommen være invaliderende. Det skønnes at op mod danskere lider af Menières sygdom. 18 hørelsen Nr. 05 juni 2010 tilmelding: a) Hele arrangementet, overnatning i enkeltværelse. b) Hele arrangementet, overnatning i dobbeltværelse. c) Pris for hele arrangementet, dog uden overnatning. d) Deltagelse kun lørdag inkl. frokost og middag. e) Deltagelse, lørdag inkl. frokost, men ekskl. middag lørdag aften f) Deltagelse, søndag inkl. frokost. Pr. person kr Pr. person kr Pr. person kr Pr. person kr. 600 Pr. person kr. 400 Pr. person kr. 400 Drikkevarer til frokost og middag afregnes individuelt pr deltager. Hotellet er røgfrit. Det er dog muligt at ønske et ryger værelse, dette kan dog ikke garanteres da der er meget begrænset antal. nej ønskes et ikkerygerværelse ja ønskes et rygerværelse? ja nej OBS: Hotellet er røgfri. rygning foregår enten på rygerværelset eller udenfor Er du allergiker og skal der tages hensyn med henblik til din allergi Hvis ja, hvilke hensyn (f.eks. fødevarer, husdyr, fjer i dynerne)? ja nej Scandic Kolding er medlem af "God adgang", hvilket betyder at hotellet er egnet til kørestolsbrugere på et højt niveau. Der findes 5 handicapværelser. De fleste mødelokaler er i stueplan, dog er 3 stk. med to trin ned. Til disse lokaler er tilknyttet en lift til transport ned af trappen. Er du handicappet og har behov for et handicapvenligt værelse Handicapvenligt værelse ja nej Skal der træffes andre foranstaltninger? Tilmeldingen foregår enten ved at sende kuponen til Høreforeningen, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre eller på tilmeldingsblanketten på Høreforeningens hjemmeside. OBS: Der er først til mølle princippet. yderligere oplysninger fås på mail eller på telefon Tilmeldingsfrist er den 15.august Har man behov for en ekstra overnatning i forbindelse med menièretræffet, så kan det også lade sig gøre. I dette tilfælde kontakter man selv hotellet. Scandic Kolding Kokholm 2, 6000 Kolding Telefon: , Fax: OBS: Det er dog vigtigt, at man meddeler, at man er booket via Høreforeningen, så man får det samme værelse og ikke skal flytte. Prisen er så kr 590,00 enkeltværelse og kr 690,00 dobbeltværelse

19 MENIèrETræF 2010 foredragsholdere: Bente Gertz er formand for regionens socialudvalg Udvalgets store opgave bliver at tegne en klar profil af regionens opgave på socialområdet. Socialområdets væsentligste aktuelle indsatsområder er; fortsat at lave specialiserede sociale tilbud til borgere, hvor selv større kommuner har meget få borgere indenfor målgruppen. at yde rådgivning og vejledning til de kommunale sagsbehandlere vedrørende konkrete borgersager eller faglige problematikker. fortsat at drive centrale videnscentre, der besidder ekspertisen til at levere ydelser af højeste kvalitet til borgere med kommunikations- og/ eller bevægelseshandicap. Ture Andersen, overlæge ved Audiologisk Afdeling, odense Universitetshospital(oUH) og lektor ved klinisk Institut, Syddansk Universitet. opstartede i 1996 en tinnitus klinik ved ouh. Denne er nu udbygget med samarbejde med tinnitusgruppen ved CrS i odense og med samarbejde med specialkonsulenten i odense. over en årrække har man med erfaringer med tinnitusbehandling også opbygget et team, der følger Mb. Meniere patienter. Ivar Thomsen er Direktør for Siemens Høreapparater A/S, og har mange års erfaring med høreapparat tilpasning. Hans emne er Høreapparater og teknologi velegnet til brugere med Menière. Fra idé til bog lisbeth leicht Thomsen har skrevet en børnebog om Ménière. Høreforeningen udgiver bogen med støtte fra varelotteriet, og den forventes at være trykt og klar til uddeling i september. Lisbeth vil på mødet fortælle om sit arbejde som børnebogsforfatter. Hvordan bærer man sig ad, når man vil skrive en bog for børn? Hvorfor skal vi have en børnebog om Ménière? Hvordan kan man skrive den, uden selv at være ramt? Jan hoedt er områdeleder for tale og høreområderne på Center for Kommunikation og Hjælpemidler i vejle og specialkonsulent i høreområdet. Jan har arbejdet med mennesker med høretab fra vugge til grav i næsten 30 år og er tilknyttet videnscentrets faglige netværk. Susanne Bisgaard er antropolog fra Frankfurt Universitet og har der forsvaret en afhandling om nye høreapparatbrugeres forventninger og erfaringer. Afhandlingen er skrevet på engelsk og kan downloades fra afhandlinghoereapparater. Igennem en årrække var hun redaktør for Menière- og Tinnitus Foreningens blad. Hun ser anskaffelsen af høreapparater som en proces, som for nogen går ret smertefrit, mens andre må gøre en indsats for at opnå et godt resultat. ofte vil det være sådan, at høreapparaterne kan tilpasses den enkeltes behov, men brugeren skal også gennem en omstillingsproces for at give plads til den nye teknologi. renate Kauschwitz, formand for Høreforeningens menièreudvalg har selv dobbeltsidigt menière. Hun fortæller om de adfærdsmæssige mekanismer, der ubevidst sættes i gang hos den syge og hans nærmeste, når sygdommen rammer. Hun begynder sit oplæg med Adam og Eva, kommer omkring de menneskelige reaktionsmønstre og runder af med de tre berømte og kendte ord. DUKH Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet medvirker også på årets menièretræf med et oplæg fra Britta Christensen. DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet, som rådgiver borgere om sagsbehandling på handicapområdet. I vores oplæg giver vi en nærmere præsentation af os selv og fortæller noget om, hvordan vi arbejder, og hvordan du som borger kan bruge os. Undervejs og afslutningsvis tager vi imod spørgsmål. hørelsen Nr. 05 juni

20 TILGæNGELIGHED en god snak om teleslynger Af IrENE SCHArBAU MED MoDErNE TELESLyNGEr KAN MAN IKKE LæNGErE STÅ UDEN For rummet og FøLGE MED I LyDEN. DET var EN AF oplysningerne ved ET ArrANGEMENT om EMNET I Dr-ByEN Dansk Høreteknik har succes med installation af den såkaldte Superloop teleslynge, der kan installeres på meget afgrænsede områder uden lyd-afsmitning. Det har bl.a. givet firmaet opgaven at installere teleslynger i Dr s nye koncerthus. Systemet er tidligere blevet testet her i HørELSEN med stor tilfredshed blandt brugerne. Tidligere sagde man, at teleslynger ville forsvinde, og at de var gammeldags. Men med telespole i apparat har man et usynligt hjælpemiddel, hvor man ikke behøver lære nyt, det bruger ikke ekstra strøm og er kompatibelt verden over, sagde Conny Andersen fra Univox, som står bag Superloop-teleslyngen, da Dansk Høreteknik holdt en eftermiddag i Dr-Byen om teleslynger for fagfolk. Høreforeningens formand Søren Dalmark fortalte om de udfordringer, som mennesker med høreapparat har. Deres problem er usynligt, og derfor er det bl.a. svært at forklare bygherrer og arkitekter, hvorfor der skal installeres teleslynger i nye bygninger af tilgængeligheds-hensyn. Teleslynger i alle studier Dr s Leif Lilja gav et interessant indblik i, hvordan Dr har installeret teleslynger i kon- certsale og alle studier af publikumshensyn, da de byggede nyt. Udfordringen var, at der er mange elektriske anlæg, som kan skabe brummetoner, men selv det, kan man løse. og der blev vist, hvor afgrænset moderne teleslynger kan virke: De kan virke i firkanter, så der ikke er lydafsmitningen inden for en meter. I Dr kan de tændes og slukkes en og en efter behov. Arkitekt Erik Bahn, der er formand for de danske arkitektvirksomheders tilgængelighedsudvalg, fortalte, at der mangler viden blandt bygherrer, og at det kan være svært at tilegne sig viden, da de forskellige handicapgrupper har uens behov. -Er lovgivningen god nok, spurgte han og henviste til Center for Ligebehandling af handicappede, som har godt materiale liggende om tilgængelighed. Han fortalte om de forskellige regler, der gælder for installation af teleslynger, og at der er en ISo-standard i høring på europæisk plan, som kan give forbedringer. Kniber med forståelse Erik Bahn gav udtryk for, at det især er i selve håndværkskulturen, at det kniber med forståelse for tilgængelighed. Der hvor kæden ofte hopper af, er i licitationen. Hvis det er en lokal elektriker, der konkurrerer på økonomien, har han måske ikke viden om tilgængelighed, og der spares. Derfor er samarbejde så vigtigt, sagde han. Hertil sagde Dr s Leif Lilja, at det er vigtigt, når man udbyder et byggeri, at man specificerer, hvilket anlæg man vil have. Ellers får du netop det, den lokale elektriker vil give dig, og det behøver ikke være af høj kvalitet. Der er dog ingen tvivl om, at elektronik til forbedring af tilgængeligheden fortsat er en kompliceret affære. Det har kostet meget tid og penge at få det til at fungere hos Dr, og der ligger fortsat udfordringer i, at lyden kommer i udvalgt højde, der f.eks. betyder, at den forsvinder, når man rejser sig op for at klappe. Men generelt lød Dr tilfredse med det tilbud, de nu kan give høreapparatsbrugere. og deltagerne, der kom fra både statens byggeforskningsinstitut, arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og handicaporganisationer, fik mange brugbare oplysninger med hjem om fordele, muligheder og pligter, når det gælder tilgængelighed. Tilgængelighedsguide fra Høreforeningen Carsten Hussing, der er medlem af Høreforeningens Tilgængelighedsudvalg har brugt lang tid på at udarbejde en ny tilgængelighedsguide med afsæt i en udgave fra den norske høreforening. Den hedder "Hvordan skaber man et tilgængeligt samfund for hørehæmmede? og omhandler tilgængelighed, både i off bygninger, offentlige transportmidler, overnatningssteder, kulturelle institutioner, skoler og børnehaver. Guiden har mangler på høreområdet, og er i forlængelse af ovenstående en guide til bygherrer og fagfolk, samt andre med interesse for regler for tilgængelighed. Den kan downloades fra Høreforeningens hjemmeside, men kan også fås på tryk ved henvendelse til sekretariatet. is 20 hørelsen Nr. 05 juni 2010

Vejledning for høreapparatbrugere

Vejledning for høreapparatbrugere Kommunikationscentret Vejledning for høreapparatbrugere 1 2 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering

Læs mere

Garanti, reparation, justering, udskiftning

Garanti, reparation, justering, udskiftning 1 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering af høreapparatet samt tilpasning, justering og vejledning

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem COMFORT DIGISYSTEM Elevmikrofonsystem Hørelsen er vejen til information Hvorfor trådløse systemer med flere mikrofoner? I løbet af en skoledag kommer der mange informationer fra såvel lærer som elever.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Hørevejledning flytter

Hørevejledning flytter Hørevejledning flytter Hvor skal jeg henvende mig, når der er noget galt med min hørelse eller mit høreapparat? Den 01.02.12 flytter Høreteamet fra Skovvangsvej 97 til P.P. Ørumsgade 11, bygning 11 Hvordan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne

Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne Side 1 af 5 ƒsundhed Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne DEBAT kl. 3:55 1 kommentar DEBAT: Ventetiderne til de audiologiske afdelinger kan reduceres markant, hvis

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 VEJLEDNING HOVEDKONTOR: CENTER FOR KOMMUNIKATION Brahmsvej 8 7400 Herning Tlf.: 96 28 49 00, Fax:

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Høreapparat til børn Audiologisk afdeling Audiologisk afdeling har to afsnit: et lægeligt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet.

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Åben træffetid (TT) Borgere, der efter afsluttet tilpasning af høreapparat oplever problemer med apparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med hørenedsættelse.

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Guide. Sådan får du hjælp. Dårlig hørelse? sider. Gode råd Test din hørelse. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Sådan får du hjælp. Dårlig hørelse? sider. Gode råd Test din hørelse. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1 6 Dårlig hørelse? sider Sådan får du hjælp Gode råd Test din hørelse Hørelse INDHOLD I DETTE HÆFTE: Hallo! Det er farligt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler Cochlear Implant Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle Amt er en amtslig institution under Socialudvalget. Centret varetager opgaver i henhold

Læs mere

HØREOMSORGEN I STRUER KOMMUNE

HØREOMSORGEN I STRUER KOMMUNE Forkortet udgave nov. 2010 HØREOMSORGEN I STRUER KOMMUNE - kendskab til og tilfredshed med den kommunale høreomsorg blandt brugere af høreapparat - Udarbejdet af sundhedskonsulent Åse Skytte, SundhedscenterStruer.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

SIMON KARAS-JENSEN Født 24.02.2003 med dobbeltsidig læbe-gumme-ganespalte

SIMON KARAS-JENSEN Født 24.02.2003 med dobbeltsidig læbe-gumme-ganespalte SIMON KARAS-JENSEN Født 24.02.2003 med dobbeltsidig læbe-gumme-ganespalte Simon 3 måneder gammel Simon i dag 2007 næsten 4 år Her er Simon 2 dage gammel Og her er så billedet taget af Rigshospitalets fotograf

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Høreapparater undervisning - instruktion

Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Hvad indgår i Høreapparater + ørepropper Undervisning om høreapparaters muligheder

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL NYT FRA PLADS TIL FORSKEL Juni 2016 BJERGPOSTEN o Præsentation af PLADS TIL FORSKEL o Invitation til Sct. Hans o Familieaften på Borgen o Sommerferieaktiviteter Hvad er PLADS TIL FORSKEL og hvem er vi?

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere