Junkerhohlvej Flensborg. Bjørn Wietz. Bjørn Wietz, Kai Momme Heß

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Nystadens børne- og ungdomshus Junkerhohlvej Flensborg nystadens@sdu.de Bjørn Wietz Bjørn Wietz, Kai Momme Heß Kommunal: Privat: Regional: Privat

2 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) år 2 afdelinger (fritidshjemsafdeling og klubafdeling) 11:30 20 Særlige forhold omkring ansættelsen: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) 7 pædagoger 3 pædagogmedhjælper 1 økonoma 2 rengøringsassistenter Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagog Navne: Kai Momme Heß Side 2/38

3 Formål jf. lovgrundlag. Da vi er en institution fra det danske mindretal i Tyskland, er vi underlagt den tyske lovgivning. Lovgrundlaget er således Kindertagesstättengesetz und Kinder und Jugenhilfegesetz. Dog tager vi så vidt det er muligt udgangspunkt i den danske pædagogiske virkelighed og vores hverdag er således også præget af dansk sprogformidling og dansk kulturtransformation. Vi er et fritidshjem eller det man i Danmark vil kalde en SFO. Dog er vi autonome og dermed administrativ og ledelsesmæssig uafhængige, dvs. ikke underlagt skolens eller skolelederens direktiver. Vi er underlagt organisationen SdU, der både har fritidshjemmene og klubberne under sig, men samtidig også er paraplyorganisationen for de danske sportsforeninger og spejdere. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger - /borgergruppe. Institutioner har 2 afdelinger. 1 Fritidshjemafdeling med 90 børn og en klubafdeling med ca. 50 børn og unge. Dvs. vi udelukkende har børn og unge fra normalområdet, dog grundet vores beliggenhed, en del børn med især sociale problemer. Fritidshjemsafdelingens børn er i alderen 6 14 år og brugerne der går i klubafdelingen er fra år. Institutionen er beliggende i Flensborg mest socialt belastede område og ca. ½ af vores børn og unge kommer fra dette område. Samtidig kommer dog den anden halvdel af børnene fra et villakvarter, der gør at vi har en god blanding i vores klientel. ARBEJDSMETODER: Kort beskrivelse af I Nystadens Børne- og Ungdomshus arbejdes der ud fra et humanistisk menneskesyn. Vi ser den enkelte som et individuelt menneske, der skelner Side 3/38

4 praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens kompetencemål) sig fra gruppen gennem sin personlige væremåde. Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte og her se hele mennesket. Vores pædagogiske principper og værdier: - Arbejde ud fra den enkeltes stærke sider. Enhver handling har en positiv hensigt - give den enkelte medbestemmelse og valgmuligheder - give omsorg, respekt og varme - understøtte og stimulere barnets emotionelle, sociale, kognitive og motoriske kompetencer - sproglig udvikling og læring - tilgodese den enkeltes behov og ønsker - kommunikation på handlingen - lære at anerkende hinanden (empatisk indlevelse) - give nye eller andre handlemuligheder - konfliktløsning ud fra en herredomsfri kommunikation - den der sparker, er ikke nødvendigvis den skyldige - fejl er udvikling Vores dannelsesideal: Vores mål er at opdrage, socialisere, danne og udvikle børnene/de unge til frie uafhængige mennesker, der skal lære at blive en aktiv del af det eksisterende samfund. Deres ageren burde være præget af en kritisk, selvreflekterende, ansvarlig tilgang, hvor der tages udgangspunkt i humanistiske etiske-moralske værdier. Det er vores intention at være med til at skabe de kulturelle og sproglige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne begå sig i et dansk og i Side 4/38

5 et mindretals samfundsmæssigt sammenhæng. Således bliver dansk sprog og kulturformidling af essentiel betydning i vores pædagogisk didaktiske overvejelser og realiseringen i et praktisk pædagogisk øjemed. Samtidig må vi formidle de kulturelle tyske og multikulturelle fænomener der er nødvendige, så man aktivt som mindretalsindivid kan deltage i livets mangfoldighed af facetter, muligheder og kontekster, om det sig være af dansk, mindretals, tysk eller global karakter. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Huset er opdelt i basisteam, bestående af en pædagog og medhjælper, der har ansvaret for en bestemt aldersgruppe. Da vi dog i princippet er en integreret institution, indebærer denne struktur, at vi vægter det interne samarbejde højt og har især lagt fokus på kommunikation. Dette tydeliggøres bl.a. af vores vægtning omkring interne møder, hvor ugentlige basisteammøder, fælles personalemøder, emnemøder og klubmøder er med til at præge den interne dialog og informationsudveksling. Med skolerne, hvorfra vi rekrutterer vores børn, har vi et velfungerende samarbejde og forskellige møder er med til at holde kontakten ved lige. Især omkring de børn der har intellektuelle og sociale/emotionelle problemer er samarbejdet intensivt. Derudover har vi et velfungerende samarbejde med de øvrige fritidshjem i Sydslesvig, hvor især fælles aktiviteter præger billedet udadtil. Især samarbejdet med vores naboinstitution Sortevejs fritidshjem har modelkarakter, hvor vi ikke kun benytter os af hinandens ressourcer og kompetencer, men også arbejder sammen omkring generelle pædagogiske problemstillinger. Da vi som bekendt er en del af det danske mindretal, er det naturligt at vi har en veletableret kontakt og samarbejdet med alle øvrige organisationer og institutioner der tilhører minoriteten, især til dem der er beliggende i lokalområdet. For at kunne arbejde målrettet og effektivt, er det dog også vigtigt, at man har etableret de nødvendige netværk til de offentlige institutioner, Side 5/38

6 som for vores vedkommende er de tyske myndigheder. Også i denne kontekst har vi etableret nogle gode funktionelle samarbejdsrelationer, der gør at vi kan arbejde målrettet med især de børn der har brug for ekstern hjælp. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: Hvor meget og hvordan? Den studerende vil indgå i et team bestående af 3 medarbejdere, hvor der foruden den studerende selv, vil være en pædagog og en medhjælper. I de første uger vil den studerende blive ledsaget af en kollegaer, men skal dog senere selv være ansvarlig for bestemte områder, aktiviteter og opgaver. Dog vil der selvfølgelig altid være en erfaren medarbejder i nærheden man kan trække på. Øvrige oplysninger (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Side 6/38

7 Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X) Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik X Social- og specialpædagogik Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse områder er i særlig grad vægtet i institutionens arbejde og målsætning? 1) Kreative udtryksformer. x 2) Natur og udeliv. x 3) Sundhedsfremme og bevægelse. x 4) Medier og digital kultur. x 5) Kulturprojekter og kulturelt Iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. x 7) Kulturmøde og interkulturalitet. x 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Uddannelsesplan for Modul 4 Side 7/38

8 Praktikperiode 1 (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, a) Da vi har en del børn/unge med sociale problemer er inklusion et vigtigt led i vores arbejde. Derudover er dansk kulturformidling af evident betydning for at en integration i de forskellige fællesskaber og i samfundet kan finde sted. Derudover er dannelsesopgave det overordnede centrale element i vores daglige praktisk pædagogiske ageren. b)ved hjælp af vores iagttagelsesskema og handleplaner lærer den studerende at udarbejde individuelle tilrettelagte handlingsforslag, der sammen med forældresamtaler skal være med til at sætte en udviklingsfremmende proces i gang. I henhold til Side 8/38

9 dannelsesopgaven tager vi udgangspunkt i lære- og læseplaner og bruge disse planlægningsredskaber i et overordnet perspektiv. I henhold til vores kulturtransformerende opgaver har vi nedfældet vores intentioner i vores pædagogiske målsætning, som danner grundlaget for vores arbejde ud fra et kulturformidlende aspekt c) Da disse overnævnte emner ofte er genstand for refleksion i de forskellige mødeforer, finder således en kontinuerlig tilegnelse sted, samt at emnerne vil blive analyseret og gennemgået i vejledningstimerne målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, a) Institutionen målsætning og lære- og læseplaner danner grundlaget for vores arbejde. Vi evaluerer konstant på vores p-møder vores forskellige tiltag, aktiviteter, metoder og arrangementer. Bl.a. udarbejder vi hver måned en aktivitetsplan med udgangspunkt i lære/læseplaner, hvor vores overordnede tilgang er at ville bidrage til en alsidig udvikling blandt børnene. For målrettet at kunne analysere og evaluere dette, benytter vi os af SMTTE model. På personalemøderne aftales hvilke aktiviteter vi vil gennemføre i løbet af den næste måned. Der bliver aftalt hvem af Side 9/38

10 personalet der tegner ansvarlig for de enkelte tiltag og således bliver det pågældendes opgave at tilrettelæge og gennemføre dette. b)smtte model er således det redskab vi anvender i den pædagogiske hverdag og for os at se, et optimalt værktøj at anvende. Således bliver der skabt et sammenhæng mellem en teoretisk model og dens anvendelse i et praktisk pædagogisk øjemed. Da vi anvender modellen både til at analysere vores generelle overordnede pædagogiske arbejde, men også i forhold til det enkelte individs udvikling, bliver man således fortroligt med en analysemodel der kan anvendes i den samlede pædagogiske kontekst. Der forventes at den studerende integreres i institutionen arbejdsrutiner, dvs. at også den studerende skal være med til at tilbyde forskellige aktiviteter og arrangementer. Selvfølgelig vil dette ske ved hjælp af vejlederen eller andre medarbejder i huset. Evalueringen af huset forskellige aktiviteter finder altid sted i fællesskab. c) Afhængig af den enkelte studerende interesser og kompetencer, aftales i fællesskab hvilke tilbud man kunne tænke sig at realisere. Den studerendes Side 10/38

11 opgave bliver det så at forberede og gennemføre aktiviteten, selvfølgelig med den hjælp man individuelt har brug for. For at den studerende kan bruge SMTTE metoden, bliver man introduceret i denne i vejledningstimerne og man får samtidig mulighed for at anvende den i den pædagogiske praksis. Dette vil i første omgang ske ved hjælp af andre pædagoger i huset og eksempler på allerede eksisterende beskrivelser, hvorefter den studerende selv skal anvende modellen. evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og a) For at kunne arbejde målrettet i den pædagogiske verden er evalueringen et vigtigt instrument, også for konstant at kunne tilpasse sig de forandringer man bliver konfronteret med. Dette sker hos os som sagt bl.a. gennem SMTTE modellen, men vi gør også brug af andre metoder, her især overfor vores tyske samarbejdsparter. Ligeledes et centralt område i vores arbejde er dokumentationen blevet. Dette finder såvel sted på et internt, men også eksternt niveau. Dvs. vi dokumenterer såvel børnenes/de unges udvikling og skal overfor forvaltningen generelt Side 11/38

12 dokumentere arbejdet. Impliceret i dette er, at en konstant refleksion finder sted, hvor man også bliver nød til at forhold sig til de aspekter der har influerende karakter på ens arbejde. Dette er i et samfund der er under konstant udvikling af mangfoldig karakter. b) Den studerende bliver således nød til ud fra en metaposition at analysere og reflektere sin egen ageren og position. Dette bliver blandt andet gennemført i de ugentlige vejledningstimer, men finder selvfølgelig også sted i de relevante interne møder eller sammen med de eksterne netværksparter, hvor vi er fælles om en sag. c)den studerende bliver opfordret til at forholde sig til sin til sin faglighed og professionelle ageren. På dagsordenen til personalemødet er der afsat et punkt, hvor der studerende eksplicit har mulighed for at reflektere og analysere den pædagogiske praksis ud fra sin optik. Selvfølgelig sker dette også i vejledningstimerne og generelt i diskussioner med kollegaerne på institutionen. Side 12/38

13 såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. a)da vores børn i fritidshjemsafdeling grundet den tyske lovgivning dagligt får et varmt måltid hos os, vægter vi sunde madvaner højt. Til dette formål har vi nedfældet vores intentioner i virksomhedsplanen og dette genspejler sig bl.a. i vores tilberedelse af maden. Sund ernæring er således, ligesom måltidskulturen noget vi eksplicit beskæftiger os med og genvendende emner, som vi reflekterende beskæftiger os med. Generelt forholder vi os til det sundhedsmæssige aspekt, hvor også hygiejnen er et vigtigt led. b)da mad og ernæring er områder vi aktivt skal forholde os til, blive disse jævnligt evalueret på vores personalemøder og er således genstand for en konstant kritisk refleksion. Således bliver den studerende konstant konfronteret med emnet. c)diskussionerne i de forskellige mødeforer, hvor emnet tages op til diskussion, er således gode muligheder for den studerende, at reflektere over egen tænkning og handling. Da institutioner har udarbejdet intentioner omkring emnet, er der også her gode muligheder for at hente inspiration og Side 13/38

14 forholde sig kritisk til vores holdninger. Da måltiderne fylder meget i vores praktisk pædagogiske dagligdag, er der således gode muligheder for at iagttage sammenhænget mellem de teoretiske intentioner og den praktiske virkelighed. Angivelse af relevant litteratur: Institutionens virksomhedsplan SdU og institutionens lære/læseplan SdU overordnede pædagogiske målsætning Pædagogiske teorier, Red. Jens Rasmussen Udviklingspsykologiske teorier, Red. Espen Jerlan Konflikter kan klares, Ingegerd Edman Ståhl Selvforvaltning, Espen Jerlang Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Udgangspunktet for evalueringen vil være institutionens uddannelsesplan og dermed rammerne for den studerendes udvikling og krav. Uddannelsesplanen vil konstant være en implicit del af vejledningstimerne, så den studerende kontinuerlig skal forholde sig til de krav der bliver stillet til ham/hun i den pågældende pratkikperidode. Således vil der ved 2/3 samtalen finde et resume og en generel vurdering sted omkring den studerendes udbytte i henhold til de enkelte krav i uddannelsesplanen i forbindelse med 1. praktik, hvor også en prognostisk udtalelse omkring opfyldelse af kravene i 1. praktik indgår. Organisering af vejledning: a) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende? a)med udgangspunkt i den studerendes praktikperiode, præsenteres den studerende for de krav institutionen forventer den studerende skal have opfyldt i løbet af praktikken. Disse vil løbende i vejledningstimerne være genstand for en analyse og vurdering i henhold til den studerendes præstationer. Side 14/38

15 b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? c) Hvordan tilrettelægges vejledningen? b) Udgangspunktet for den studerendes arbejde må være den studerendes arbejdsportofolio, som også tjener som en slags dokumentation for den pågældendes involvering og præstationer i løbet af praktikken. Det er en kontinuerlig proces, hvor der også i vejledningstimerne konstant vil finde en justering og evaluering sted. c) Vejledning vil foregå 1 gang om ugen i 2 timer, indtil nu har vi altid afsat torsdagen til dette formål. Hovedsageligt vil det være vejlederen der vil stå for dette, dog kan også andre medarbejdere blive inddraget, også for at kunne trække på deres faglighed og specifikke viden. Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen vil blive udarbejdet i samarbejde med den studerende, hvor der vidt muligst tages hensyn til den studerendes private situation, hvor udgangspunktet dog er institutionens overordnede perspektiv. Arbejdsplanen vil således blive aftalt i forbindelse med forbesøget. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Skulle der i løbet af praktikforløbet opstå problemer, vil man først prøve selv at løse problemet på institutionen. Skulle dette ikke være muligt, kontaktes uddannelsesinstitutionen, så man i fællesskab kan finde frem til en produktiv løsning. Side 15/38

16 Skole- og fritidspædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde, kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, a) Kommunikation og samarbejde med aktørerne i den pædagogiske kontekst er af evident betydning, som vi vægter meget højt i vores professionelle ageren. Dette finder som omtalt før sted på de møder vi afholder internt i vores hus. Da vi lægger vægt på et fortroligt og godt fungerende forældesamarbejde, også for at skabe de bedste vilkår for vores børn, er forældrekontakten og samtaler af afgørende betydning. Ligesom ved samtaler med andre aktører er det her vigtigt at kunne argumentere for sine faglige Side 16/38

17 overbevisninger. Det samme gælder i princippet når man er i dialog med netværkspartnerne, hvor man skal kunne begrunde sine antagelser, ud fra et fagligt perspektiv og skulle kunne indgå i dialog der er præget af professionens fagsprog. b) For at kunne interagere i disse forer, er det vigtigt, at man har tilegnet sig den faglige viden der er nødvendigt. Dette sker bl.a. ved at læse relevant litteratur, deltage aktivt i de forskellige møder, diskutere problemstillinger med sine kollegaer og ved at diskutere forskellige pædagogiske problemstillinger i vejledingstimerne. c) Vi understøtter den studerende ved at vi i henhold til relevant litteratur, har et sæt fagbøger stående som den studerende må/skal benytte for at tilegne sig den viden der er nødvendigt. Derudover har vi et punkt på personalemødets dagsorden, hvor den studerende opfordres til at argumentere for sine faglige ståsteder. Ligeledes forventer vi, at den studerende generelt deltager aktivt i vores forskellige møder. Samtidig får den Side 17/38

18 studerende mulighed for at deltage i forældresamtaler, så vidt forældrene giver tilladelse til dette. Derudover får den studerende mulighed for at deltage i vores samarbejde med vores eksterne kollegaer. ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, a) Disse kontekster møder den studerende når vi fx konkret er i gang med forskellige aktiviteter og tiltag. Værkstederne i huset eller sportstilbud i gymnastikhallerne er situationer, hvor denne ledelse og læring finder sted, men også i andre situationer, er denne ledelse til stede. Vær det sig ture ud i naturen, projekter omkring bestemte emner eller i vores daglige lektielæsningssituationer, er tidspunkter hvor dette finder sted. b) Da disse læringssituationer er en implicit del af vores praktisk pædagogiske realisering, er der mulighed for at involvere sig. Den studerende får i de første uger muligheder for at stifte kendskab til huset mangfoldighed af læresituationer. Ved at observere husets pædagoger i disse situationer, får den studerende førstehåndsindtryk af, Side 18/38

19 hvordan dette konkret bliver realiseret i praksis. c) Disse overnævnte situationer vil den studerende blive konfronteret med og skal selv i løbet af praktikperioden lære at blive ansvarlig for ledelses i disse læringsmiljøer. Erfarede medarbejdere vil vejlede og understøtte den studerende i denne proces, så han/hun selv bliver i stand til at overtage ansvaret. Samtidig vil emnet også blive genstand for diskussioner i vejledningstimerne. Da der samtidig finder en kontinuerlig evaluering sted omkring vores aktivitetstilbud på personalemøderne, er der således gode muligheder for, at den studerende har mulighed for at tilegne sig de kompetencer der er nødvendigt i denne kontekst. didaktik og metodik knyttet til læring, redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, a) For at kunne analysere vores pædagogiske tiltag benytter vi os primært af SMTTE-modellen. Den er med til at koble teori og praksis sammen, således at det er muligt at analysere om der er en kausalitet mellem vores intentioner og den praktisk pædagogiske Side 19/38

20 realisering. Derudover har vi en antagelse om, at det til tider er en god strategi at anvende metoden omkring situeret læring. Howard Gardens teorier omkring multiple intelligenser er et godt redskab at anvende når læring og dannelse skal anvendes i individcentreret perspektiv. b) I forbindelse med den konkrete læring, vil den studerende blive udsat for at skulle forholde sig til dette fænomen. Således skal han/hun både analysere andres og egnes måder i anvendelsen af metodiske og didaktiske overvejelser. Dette sker ved at anvende SMTTEmodellen og inddrage vores teoretiske overvejelser og sætte dem i relief til den praktisk pædagogiske realisering. Da vi konstant anvender modellen i alle mulige sammenhænge, vil man konstant blive konfronteret med analyser af vores didaktiske og metodiske overvejelser og selv have muligheder for at reflektere og vurdere dette både med kollegaer og vejlederen. c) Den studerende skal selv, på grundlag af de pædagogiske kontekster han er involveret i, analysere tiltagene, ved Side 20/38

21 hjælp af SMTTE-modellen. Heri bliver han/hun understøttet både af kollegaerne og vejlederen. Derudover vil der i vejledningstimerne finde en introduktion sted, omkring metoden. Samtidig vil den studerende blive præsenteret for faglitteratur, der er relevant at anvende og fordybe sig i, for at få en forståelse for institutionens didaktiske og metodiske valg. Samtidig vil der i vejledningstimerne finde en diskussion sted omkring de enkelte teoriers intention. bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv, a) Da vi vil være med til at kunne garantere en alsidig udvikling blandt børnene/de unge vægter vi musiske, æstetiske og kreative processer højt i vores arbejde og det genspejles også i vores praktisk pædagogiske virke. Således kan man genfinde sportsaktiviteter, værkstedstilbud, musiske tiltag på vores månedlige aktivitetskalender. b) Da disse tilbud og aktiviteter konstant bliver reflekteret er der gode muligheder for at analysere om tiltagene er i overensstemmelse med vores intentioner. Den studerende vil i de første Side 21/38

22 uger deltage i disse og gennem observationer og samtaler med medarbejderne gøre sig nogle erfaringer omkring emnet c) Den studerende bliver efterfølgende opfordret selv til at planlægge og gennemføre overnævnte aktiviteter, hvorefter der i fællesskab vil blive foretaget en evaluering. Selvfølgelig vil dette ske i konstant dialog mellem vejleder, medarbejderne og den studerende. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og a) Et vigtigt led i vores arbejde er den socialpædagogiske indsats. I og med at vi er beliggende i et socialt belastet område, vægter vi det forebyggende arbejde højt. Dette medfører en del samtaler, rådgivning og supervision med vores brugere. Brugerne i dette perspektiv er både forældre og børnene / de unge. Ligeledes finder der løbende specielle tiltag sted der skal være med til at skærpe bevidstheden omkring disse fænomeners eksistens og således være med til at udvikle en sensibilitet omkring temaet omsorg, trivsel og sundhed. b) Da dette for os er et vigtigt område, har vi mere udførligt beskrevet Side 22/38

23 det i vores målsætning. Således vil også en udførlig forklaring finde sted i vejledningstimerne. Samtidig er det et konstant emne på vores møder, hvor man diskuterer de forskellige indsatser og deres resultat. c) Da den studerende vil være med til samtlige møder, vil han/hun blive konfronteret med emnet, samtidig med at uddybende forklaringer vil finde sted. Da dette arbejde også finder sted i de netværk vi har etableret, vil den studerende så vidt dette er muligt, også blive involveret i dette åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov. tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder. a) Vores basisteam er ansvarlig for børnenes udvikling og trivsel og skal såfremt dette er nødvendigt, udarbejde individuelle handleplaner. For at dette kan praktiseres skal man løbende foretage iagttagelser og for de børn, hvor det kræver en særlig indsats, målrettet arbejde med SMTTE - model b) Børnene/de unge der har særlige behov bliver konstant reflekteret på basisteammøderne og i de andre forer, for at være med til at et inkluderende arbejde kan finde sted. Den Side 23/38

24 studerende vil få indblik i de dokumentationer der er udarbejdet på institutionen, også for at kunne foretage en vurdering mellem intentioner i indsatsen og dets realisering i et praktisk pædagogisk øjemed. c) Den studerende vil blive introduceret i SMTTE-model og vil konstant skulle foretage iagttagelser af børnene og de unge. Ligeledes vil han selv blive opfordret til at udarbejde handleplaner via SMTTEmodellen og opfordret til at foretage en analyse af indsatsen udbytte. Angivelse af relevant litteratur: Socialisering og læring i det refleksivt moderne Jens rasmussen Udvikling, risiko og moderniteten Arne Poulsen De mange intelligensers pædagogik Howard Gardner Refleksion i pædagogisk praksis Bente Susanne Plauborg Socialpædagogik, integration og inklusion i det moderne samfund. Side 24/38

25 Bent Madsen Aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx Knud Illeris Anerkendelse i børnehøjde Berit Hertz m.fl. Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Udgangspunktet for evalueringen vil være institutionens uddannelsesplan og dermed rammerne for den studerendes udvikling og krav. Uddannelsesplanen vil konstant være en implicit del af vejledningstimerne, så den studerende kontinuerlig skal forholde sig til de krav der bliver stillet til ham/hun i den pågældende pratkikperiode. Således vil der ved 2/3 samtalen finde et resume og en generel vurdering sted omkring den studerendes udbytte i henhold til de enkelte krav i uddannelsesplanen i forbindelse med 1. praktik, hvor også en prognostisk udtalelse omkring opfyldelse af kravene i 1. praktik indgår. Organisering af vejledning: a) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende?: b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? a) Med udgangspunkt i den studerendes praktikperiode, præsenteres den studerende for de krav institutionen forventer den studerende skal have opfyldt i løbet af praktikken. Disse vil løbende i vejledningstimerne være genstand for en analyse og vurdering i henhold til den studerendes præstationer. b) Udgangspunktet for den studerendes arbejde må være den studerendes arbejdsportofolio, som også tjener som en slags dokumentation for pågældendes involvering og præstationer i løbet af praktikken. Det er en kontinuerlig proces, hvor der også i vejledningstimerne konstant vil finde en justering og evaluering sted. c) Vejledning vil foregå 1 gang om ugen i 2 timer, indtil nu har vi altid afsat mandagen, eller onsdagen fra kl til dette formål. Hovedsageligt vil det Side 25/38

26 være vejlederen der vil stå for dette, dog kan også andre medarbejdere bliver inddraget, også for at kunne trække på deres faglighed og specifikke viden. Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen vil blive udarbejdet i samarbejde med den studerende, hvor der vidt muligst tages hensyn til den studerendes private situation, hvor udgangspunktet dog er institutionens overordnede perspektiv. Arbejdsplanen vil således blive aftalt i forbindelse med forbesøget. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Skulle der i løbet af praktikforløbet opstå problemer, vil man først prøve selv at løse problemet på institutionen. Skulle dette ikke være muligt, kontaktes uddannelsesinstitutionen, så man i fællesskab kan finde frem til produktiv løsning. Side 26/38

27 Skole- og fritidspædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktik. Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skoleog fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde, agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området, a) Grundet være vores autonome stilling som institution og under en organisation, der udelukkende har fritidshjem og klubber under sine vinger, har vi andre vilkår at agere under end i Danmark. Dog eksisterer der et godt samarbejde med skolen, både til skoleledelsen og de enkelte klasselærer. Dog er der grundet være den tyske datalovgivning ikke tilladt at udveksle informationer omkring enkelte personer som fx børn, uden at indhente en skriftlig tilladelse. Dette princip gælder i realitet for alle institutioner, hvor et konkret samarbejde bliver vanskeliggjort. Dog Side 27/38

28 har vi særdeles gode samarbejdsrelationer med vores involverede partner omkring indsatser for det enkelte barn. b) Den studerende vil på møderne og vejledningstimerne orienteres omkring de konkret tiltag der finder sted. c) Den studerende, må så vidt muligt, deltage i dette arbejde. tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber, analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper, a) Tværfagligt samarbejde finder sted, dog ikke i et formaliseret perspektiv, men mere ad hoc problemstillinger og opgaver: Dette gælder især samarbejdet med lærerne, dog har vi til andre sociale institutioner og myndigheder et godt og velfungerende samarbejde. b) Da dette arbejde for skolens vedkommende kun udføres når der er konkrete problemstillinger at tage sig af, kan læringen for den studerende på dette område til tider kun være begrænset. For de øvrige samarbejdsparter gælder at den studerende vil blive introduceret omkring omfanget og intentionerne bag initiativet, både løbende på møderne og i vejledningstimerne. Side 28/38

29 c) Skulle der med skolen og lærerne være konkrete tilfælde, hvor et samarbejde kommer op at stå, vil den studerende blive involveret i denne kontekst. Med de andre relevante samarbejdsparter fungerer samarbejdet dog rimeligt godt og den studerende vil få lejlighed til at deltage i dette. praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde, indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis, a) Vi har et udmærket samarbejde med de øvrige fritidshjem i Sydslesvig og til de tyske myndigheder (Jugendamt, Kinder- und Jugendbüro). b) Til disse samarbejdsparter har vi regelmæssig kontakt og den studerende vil blive involveret i dette arbejde. Samarbejdsrelationer er nærmere beskrevet i vores virksomhedsplan og denne vil udførligt blive drøftet med den studerende. c) Den studerende får mulighed for at deltage i det tværfaglige samarbejde og den studerende vil i vejledningstimerne have mulighed for at drøfte emnet med vejlederen og på personalemøderne med det øvrige personale Side 29/38

30 forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, a) Forandringer og tilpasning til den herskende diskurs i samfundet hører med til de opgaver vi som institution progressiv må arbejde med. Vi prøver således gennem videreuddannelse, kurser, interne diskussioner og ved generelt at følge den samfundsbetingede udvikling, at arbejde innovativ og at implementere nye tiltag i vores pædagogiske hverdag. b) Gennem diskussioner blandt personalet, deltagelse i kurser og læsning af ny litteratur prøver vi at erodere hvilke tendenser der er på vej og hvordan vi kan tage højde for det i vores pædagogiske tilgange. Vi er åbent og lydhøre overfor det der sker i den pædagogiske kontekst og åbent for at implementere dette. c) Den studerende vil deltage i disse diskussioner og former for formidling og må selv afprøve nye innovative og eksperimenterende tiltag. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og a) Vi anvender SMTTEmodellen som redskab til at planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter og tiltag. Ud over det prøver vi at nedfælde vores Side 30/38

31 pædagogiske aktiviteter i et læreplansperspektiv for at synliggøre og dokumentere vores overvejelser og forældre og andre interesserede kan følge med. b) Da vi kontinuerlig benytter metoden i alle mulige sammenhænge, er der mange muligheder for at afprøve den. c) Den studerende vil få til opgave selv at analysere forskellige pædagogiske tiltag. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Øer af intensitet i et hav af rutiner, Thomas Ziehe Modernitet og selvidentitet, Anthony Giddens Det mættede selv, Kenneth Gergen Anerkendende pædagogik, Bente Lynge Mennesket i hjernen, Kjeld Fredens Side 31/38

32 Børn og familier i det postmoderne samfund Per Schultz Jørgensen Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Udgangspunktet for evalueringen vil være institutionens uddannelsesplan og dermed rammerne for den studerende udvikling og krav. Uddannelsesplanen vil konstant være en implicit del af vejledningstimerne, så den studerende kontinuerlig skal forholde sig til de krav der bliver stillet til ham/hende i den pågældende praktikperiode. Således vil der ved 2/3 samtalen finde et resume og en generel vurdering sted omkring den studerendes udbytte i henhold til de enkelte krav i uddannelsesplanen i forbindelse med 3. praktik, hvor også en prognostisk udtalelse omkring opfyldelsen af kravene i 3. praktik indgår. Institutionen som praktiksted: Da vi er en del af det danske mindretal i Tyskland ville det være en stor fordel, at man magter det tyske sprog, da ikke alle børn fuldt ud er i stand til at artikulere sig på dansk. Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen vil blive udarbejdet i samarbejde med den studerende, hvor der vidt muligst tages hensyn til den studerendes private situation, hvor udgangspunktet dog er institutionens overordnede perspektiv. Den konkrete arbejdsplan vil den studerende få udleveret i forbindelse med forbesøget. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? a) Med udgangspunkt i den studerendes praktikperiode, præsenteres den studerende for de krav institutionen forventer den studerende skal have opfyldt i løbet af praktikken. Disse vil løbende i vejledningstimerne være genstand for en analyse og Side 32/38

33 vurdering i henhold til den studerendes præstationer. b) Udgangspunktet for den studerendes arbejde må være den studerendes portofolien, som også tjener som en slags dokumentation for pågældendes involvering og præstationer i løbet af praktikken. Det er en kontinuerlig proces, hvor der også i vejledningstimerne konstant vil finde en justering og evaluering sted. c) Vejledning vil foregå 1 gang om ugen i 2 timer, indtil nu har vi altid afsat torsdagen til dette formål. Hovedsageligt vil det være vejlederen der vil stå for dette, dog kan også andre medarbejdere bliver inddraget, også for at kunne trække på deres faglighed og specifikke viden. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Skulle der i løbet af praktikforløbet opstå problemer, vil man først prøve selv at løse problemet på institutionen. Skulle dette ikke være muligt, kontaktes uddannelsesinstitutionen, så man i fællesskab kan finde frem til produktiv løsning. Side 33/38

34 Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater Side 34/38

35 mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Vi prøver konstant at skabe sammenhæng mellem nyeste pædagogisk tænkning og dets realisering i et praktisk pædagogisk øjemed og er således meget åbent for nye tiltag. Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Vi har afklaret med forældrene ved tilmeldingen til institutionen om børnene må fotograferes og videooptages. Da det kun er enkelte forældre der ikke har givet tilladelse, er der gode muligheder for at gennemføre dette. Generelt er vores forældre, børn, unge og personalet meget åbent og samarbejdsvillig, så der er gode forudsætninger for at kunne gennemføre empiriindsamling. Kontaktperson for den studerende Praktik ansvarlig Bjørn Wietz og praktikvejleder Kai Momme Heß Side 35/38

36 Praktikperioderne 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder. Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6- måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen. Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Studiedage Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene. Mødepligt Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene. Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. 21, stk. 2, nr. 5. Praktikbeskrivelse 9. Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Vejledning og 2/3 del samtale Side 36/38

37 Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode. Praktikforberedelse og opfølgning 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professionshøjskolen. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. International praktik 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden. Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken. Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde. Praktikkens prøver 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt (jf. bekendtgørelsens bilag 1-7). Side 37/38

38 Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Side 38/38