Velkommen til: Dansk Svømmeunions generalforsamling Lørdag, den 14. maj 2011 klokken 13.00

Transkript

1 Velkommen til: Dansk Svømmeunions generalforsamling Lørdag, den 14. maj 2011 klokken 13.00

2 Dagsorden for Dansk Svømmeunions generalforsamling Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning til godkendelse Den skriftlige og mundtlige beretning fremlægges til forsamlingens godkendelse ved formand Kaj Aagaard. Uddeling af Dansk Svømmeunions priser vil primært foregå under middagen lørdag aften, men der kan blive uddelt enkelte priser i tilfælde af eventuelt forfald under middagen. 3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab Ved bestyrelsens økonomiansvarlige Kjeld Egebo Larsen. 4. Unionens mål og visioner for fremtiden Det politiske program skriftlig orientering. EU har udnævnt 2011 til Frivillighedens år Generalforsamlingen afbrydes under dette punkt med henblik på oplæg fra Karsten Østerlund, Cand. Scient. og Ph.d.-studerende fra Bevægelse, Idræt og Samfund på Syddansk Universitet. Karsten tager udgangspunkt i en stor undersøgelse foretaget på foranledning af Danmarks Idræts-Forbund hvordan står det til med frivilligheden i dansk svømning og i dansk idræt? Herefter gruppearbejde. 5. Forelæggelse af budget Rammebudget for 2012 forelægges til orientering ved bestyrelsens økonomiansvarlige Kjeld Egebo Larsen. 6. Behandling af indkomne forslag Forslag fra bestyrelsen om ændring af bestyrelsens beslutninger i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen har vedtaget ændringer i Reklameregulativet - til orientering ved direktør Pia Holmen. Bestyrelsen har vedtaget nye klubskifteregler for svømmere på det Nationale Træningscenter til orientering ved direktør Pia Holmen. 1

3 Forslag fra bestyrelsen om ændring af tegningsrettigheder for Dansk Svømmeunion ved bestyrelsens økonomiansvarlige Kjeld Egebo Larsen. Forslag fra bestyrelsen om strukturændring af betaling af klubkontingenterne til behandling ved bestyrelsesmedlemmerne Jes Gydesen og Kjeld Egebo Larsen. Forslag fra VAT om adskillelse af funktionen som landstræner og funktionen som træner på det Nationale Træningscenter. 7. Valg af bestyrelse jævnfør 6.2 a. Valg af unionsformand for 2 år Vælges kun i lige år. b. Valg af bestyrelsesmedlem med ansvar for økonomi for 2 år. Kjeld Egebo Larsen afgår efter tur og er villig til genvalg. c. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. John Pihlkjær afgår efter tur og er villig til genvalg. Susanne Glasius afgår efter tur og er villig til genvalg. Anne Kruse afgår efter tur og er ikke villig til genvalg. Bestyrelsen indstiller Dorthe G. Rigét, Svømmeklubben Triton, til valg. 8. Valg af interne revisorer og suppleanter jævnfør 12.1 a. Valg af 1 intern revisor for 2 år Finn B. Thomsen genvalgt i 2010 for 2 år, afgået ved døden. René Morsing (tidligere revisorsuppleant) er villig til valg (1 år). Thomas Bendixen afgår efter tur og er villig til genvalg (2 år). b. Valg af 1 revisorsuppleant for 2 år Vælges i ulige år vakant. Bestyrelsen indstiller Hans Henrik Burkal til valg. 9. Valg Appeludvalg jvf a. Valg af formand for Appeludvalget for 2 år Vælges i lige år. b. Valg af 1 medlem til Appeludvalget for 2 år Svend Rom afgår efter tur og er villig til genvalg. c. Valg af 2 medlemmer til Appeludvalget for 2 år Vælges i lige år. 10. Eventuelt 2

4 Bestyrelsens skriftlige beretning 2010 Dansk Svømmeunions bestyrelse: Kaj Aagaard, formand John Pihlkjær, næstformand Kjeld Egebo Larsen, økonomiansvarlig Lars R. Jørgensen, bestyrelsesmedlem Susanne Glasius, bestyrelsesmedlem Danielle Keller, bestyrelsesmedlem Jes Gydesen, bestyrelsesmedlem Anne Kruse, bestyrelsesmedlem Indledning Vi har nu arbejdet i nogle år med den nye organisation i Dansk Svømmeunion. De tidligere politiske regioner: øst og vest er fusioneret med Dansk Svømmeunion. Vi arbejder med en politisk organisation med en bestyrelse, nogle afdelinger, de sportslige sektioner og en række permanente udvalg. Hertil mange ad hoc-gupper og et væld af netværk. Det er en helt anden måde at arbejde på. Vi ser fra bestyrelsens bord, at mange udvalg, sektioner, regionale udvalg og afdelinger arbejder rigtig godt. Der er udpeget, valgt eller ansat en række dygtige personer til at drive foreningen og forretningen: Dansk Svømmeunion. Eliteafdelingen og kystlivredningen er professionaliseret og drives i den daglige drift af ansat personale. Det samme gælder den daglige ledelse af udviklingskonsulenterne, som samtidig skal have et tæt og dagligt samarbejde med de regionale udvalg. Vi oplever, at vi er inde i en ny fase, hvor vi efter de første år i den nye organisation har fået det fornødne overskud til at se fremad og få øje på forbedringsmuligheder. Vi ønsker konstant udvikling. Det var vores vision, da vi for et par år siden lagde grundlaget og fundamentet for vores nye organisation. Vi er 103 år - men i konstant forandring. Det stiller imidlertid øgede krav til bestyrelsen. Der er flere steder ønsker om mere intensiv satsning og der stilles stigende krav. Svømmesektionen har brug for en række tekniske forbedringer og man føler sig begrænsede af at skulle skabe overskud til elitesatsningen år efter år. Vandpolosektionen ønsker mere international satsning, det har vi en løbende dialog med sektionen om. Kursusafdelingen ønsker at beholde egne midler til udvikling inde for egne rækker. Eliteafdelingen opnår så gode resultater, at det koster stadig mere og stiller stigende krav. Eliteklubberne fattes penge til at udvikle egne svømmere og drive egen klub. Og sådan er det hele vejen rundt. Der er brug for midler til nye tiltag, eller der er brug for at tænke i andre baner. Der bliver ikke givet ved dørene fra de to store sponsorer til Dansk Svømmeunion Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark. De store sponsorer hænger ikke på træerne i disse tider til trods for succes og gode internationale resultater. Det går indtil nu, 3

5 men det er indlysende, at vi selv må finde på for fortsat at kunne udvikle. Ressourcespørgsmålet er bestyrelsens altoverskyggende udfordring. Samtidig må vi også appellere til, at det er et fælles ansvar for os alle, at få enderne til at nå sammen. Dansk idræts økonomi Efter nogle økonomisk problemfyldte år for Dansk Svømmeunions primære tilskudsydere, DIF og Team Danmark, hvor begge måtte igennem svære sparerunder, blev 2010 året, hvor der igen kom lidt lysere skyer på himlen. En ny aftale om regulering af tilskuddene fra Danske Spil betød, at DIFs andel af tipsmidlerne kom tilbage på tidligere niveau, endda med udsigt til en mindre vækst i de kommende år. Dette har bevirket, at DIF igen har kunnet pristalsregulere beløbsrammen for bloktilskud til specialforbundene. Da samtidig rationaliseringerne, som blev iværksat i 2009 har haft en god økonomisk effekt, er det blevet muligt at tage hul på de mere fremadrettede og visionære tiltag, som økonomisk er muliggjort gennem DIFs nyoprettede udviklingspulje. Denne vil i de kommende år blive tilført 15 millioner kroner årligt. En pulje, som vi i Dansk Svømmeunion allerede har fået stor glæde af. Den økonomiske udvikling i dansk idræt er dog fortsat problematisk. Det mærker især de sportsgrene, som har tradition for markant sponsorstøtte. Her er der flere sportsgrene, som i disse år er økonomisk trængte på grund af potentielle sponsorers tilbageholdenhed. Dansk Svømmeunions økonomi 2010 har været et økonomisk godt år for Dansk Svømmeunion. Årets resultat er helt ekstraordinært tilfredsstillende, og egenkapitalen er blevet styrket væsentlig mere end budgetteret. Det økonomiske resultat skyldes primært en gunstig udvikling i unionens fællesudgifter samt en flot og forsigtig økonomisk styring fra administrationens side. Også sektioner og afdelinger har disponeret ansvarsfuldt, og det sportslige aktivitetsniveau har derfor kunnet holdes på et fortsat højt niveau. Enkelte sektioner har dog i 2010 tæret på den hensatte opsparing, og specielt vandpolo- og udspringssektionen skal være opmærksomme på dette i den fremtidige økonomiske disponering. Årets resultat gør det muligt for Dansk Svømmeunion at igangsætte og udvikle tiltag og aktiviteter, som vi af forsigtighed har været lidt tilbageholdende med i Der er derfor disponeret kroner af årets resultat til finansiering af aktiviteter og udviklingstiltag. Dette vil medføre, at årsresultatet for 2011/2012 nødvendigvis vil blive påvirket af udgifterne til disse dispositioner. Men altså et yderst tilfredsstillende økonomisk resultat, som giver Dansk Svømmeunion et attraktivt udgangspunkt for aktivitetsudvikling til gavn for klubberne i de kommende år. 4

6 Satsninger i Dansk Svømmeunion DIFs udviklingspulje Det forpligtende samarbejde Netop det attraktive økonomiske udgangspunkt er positivt for de satsningsfelter, som Dansk Svømmeunion står overfor. Den største satsning sker i tæt samarbejde med DIF og kommer til at strække sig over de kommende år frem til Vi har indgået et forpligtende samarbejde med DIF om et udviklingsprojekt, som skal gøre Dansk Svømmeunion til et samlende specialforbund for alle danske svømmeklubber. Målet er at få inddraget 50 nye svømmeklubber, som i dag ikke er medlem hos Dansk Svømmeunion, og samtidig øge antallet af medlemmer med fra disse klubber. DIF har over de næste tre år bevilget 3,2 millioner kroner til udvikling af aktiviteter og koncepter, som skal sikre succes med denne ambitiøse satsning. Også de nuværende medlemsklubber vil naturligvis kunne få glæde af disse tiltag. For at sikre den langsigtede effekt af disse satsninger, stiller bestyrelsen ændringsforslag til vedtægterne med det formål at få ændret kontingentstrukturen i Dansk Svømmeunion. Et ændringsforslag, som vi håber, at medlemsklubberne kan se det visionære i og derfor vil bakke op om. Udover denne satsning har DIFs udviklingspulje afsat kroner til analyse af skolesvømningens udbredelse og kvalitet i de danske kommuner. Syddansk Universitet er i gang med udarbejdelse af en større rapport, og i øjeblikket arbejdes der med inddragelse af tre - fem kommuner i et pilotprojekt på skolesvømningsområdet. Her er intentionen, at inddrage de lokale svømmeklubber som erstatning og derved fokusere på udvikling af den traditionelle skolesvømning, som jo desværre skæres væk i stadig flere kommuner. DIF støtter således med næsten fire millioner kroner til to visionære projekter, som Dansk Svømmeunion har påbegyndt i et forpligtende DIF-samarbejde. Revision af kontingentstrukturen Bestyrelsen fremlagde på generalforsamlingen i 2010 visionen om en ændret, differentieret kontingentstruktur, hvor rene breddeklubber skal betale et mindre kontingent end klubber med konkurrenceaktivitet. Dette blev drøftet i grupper på generalforsamlingen, og bestyrelsen har siden arbejdet videre på et forslag til dette års generalforsamling. Med baggrund i respons fra sidste års generalforsamling og indsamlede data fra Octo Statistik, har det nye forslag været til drøftelse på de regionale årsmøder, og bestyrelsen har diskuteret de input, der her er kommet. Det er bestyrelsens overbevisning, at et differentieret kontingent, er fundamentet for at tiltrække og fastholde flere medlemsklubber. Ud over at styrke Dansk Svømmeunions politiske grundlag, vil flere klubber bevirke, at Dansk Svømmeunion får tildelt en større andel af tipsmidlerne, som fordeles af DIF. Dette vil kunne være med til at sikre fortsat udvikling uden at foretage samlede kontingentforhøjelser. Det er bestyrelsens håb, at de klubber, der kommer til at betale mere, vil bakke op om forslaget og se de muligheder det giver for udviklingen af svømmesporten. Forslaget til differentieret kontingent vil blive behandlet på generalforsamlingen. 5

7 Faciliteter Dansk Svømmeunion blev i 2010 Grønt forbund i DIF. Arbejdet på miljøområdet har flere facetter, men vi har i Dansk Svømmeunion valgt at have fokus på emner som indeklima i svømmehallerne og aktiviteter i åbent vand. Svømmehaller kan være et hårdt miljø specielt for elitesvømmere, der opholder sig mange timer i hallerne i forbindelse med træning. Det betyder, at miljøet kan være en belastning for den aktive, hvilket gør vores vinkel på miljøproblematikken anderledes end en række af de øvrige Grønne forbund, der arbejder aktivt på området, fordi de belaster miljøet. På åbent vand-området har vi fokus på at sikre en skånsom brug af naturen, når vi arrangerer svømning i det fri. Naturen er kun til låns, og vi skylder derfor at færdes i det fri med omtanke og respekt. Lokale og Anlægsfonden har det senest år haft fokus på et projekt om at sætte gang i gamle svømmehaller. I den forbindelse har der været afholdt et dialogmøde mellem fonden og Dansk Svømmeunions facilitetsudvalg. Det blev et konstruktivt møde, og det har medført et øget samarbejde omkring eksempelvis sikkerhed ved havnebade. Det seneste år har vist, at der forsat er bud efter facilitetsudvalgets ambulancetjeneste, der både kan støtte klubberne i de tilfælde, hvor der bygges nyt og i de situationer, hvor klubbernes hal er truet. Det er hensigten, at udvalget kan støtte klubberne i en ellers vanskelig proces. Det er væsentligt, at der til stadighed sættes fokus på facilitetsområdet. De forestående lukninger af svømmehaller i Dragør og Allerød kommuner har understreget behovet. Det er ikke sikkert, at de akutte problemer løses, men emnet bringes på dagsordenen, så andre sager måske ikke får samme triste udfald. 6

8 Kursusafdelingen Nedenstående skema viser aktivitetsniveauet for kurser afholdt i regi af Dansk Svømmeunion i Kursusdeltagere 2010 Kursusnavn Total Antal kurser Babysvømning Efteruddannelse for livredningsdommere 18 2 Førstehjælpsinstruktør (ERC) 8 1 Hjælpeinstruktør (SVOEM) Leg med Udspring 16 1 Livredningsdommer seminar 49 4 Livredningsdommerkursus 33 2 Modul 1 - Tidtager- og stævnefunktion Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer Modul 3 - Starter 63 8 Modul 4 - Ledende måldommer og ledende tidtager 71 5 Modul 5 - Speaker 12 1 Modul 6 - Stævnesekretær 58 4 Modul 7 - Overdommer 15 1 Svømningens Grunduddannelse Svømningens TRÆNERuddannelse (Tidligere Årgangstræner) 33 2 Vandaerobic - Temadag 25 2 Vandleg - sjov i vandet 13 1 WinGrodan modul WinGrodan modul Hovedtotal

9 Kommunikationsstrategi, IT strategi og redesign af hjemmesiden Kommunikationsstrategi Dansk Svømmeunion har i en længere periode arbejdet på en kommunikationsstrategi, som blev færdig i Med i arbejdet har været både bestyrelsesmedlemmer, ansatte og frivillige. For en organisation, som bygger på medlemsdemokrati og som samtidig bygger på værdier fra idrættens verden, er det vigtigt for organisationens udtryk at være på linje med sjælen i idrætten. Med det skal forstås, at idrættens natur er at vise åbenhed, glæde, begejstring, følelser, menneskelighed og det at kunne fortælle den personlige historie bag succesen. Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi skal afspejle dette. Ligeledes er det vigtigt, at kommunikationsstrategien afspejler og sætter Dansk Svømmeunions vision, mission og værdier samt de strategiske mål og principper i centrum. Målet er med andre ord at kommunikationsstrategien samordner Dansk Svømmeunions kerne. Dansk Svømmeunion ønsker med kommunikationsstrategien at styrke organisationens interne identitet og eksterne image, samt at sikre, at de gode historier og budskaber som hele organisation frembringer, synliggøres. Kommunikationsstrategien er opdelt i en intern og en ekstern del, hvor målgrupper og virkemidler naturligt er forskellige, men hvor kernen i budskabet og principperne er identiske, uanset om kommunikationen rettes mod en intern eller ekstern målgruppe. Samtidig ønsker Dansk Svømmeunion at klargøre, at formuleringen af kommunikationsstrategien skal medvirke til, at sikre sammenhæng mellem det, vi siger, det, vi gør og det image, vi efterlader hos interne og eksterne målgrupper. Overordnede budskaber Dansk Svømmeunions vision og værdigrundlag skal eksplicit eller implicit fremgå af al kommunikation. De overordnede budskaber for kommunikation med Dansk Svømmeunion som afsender skal: vise, at vi er professionelle og ambitiøse via den måde hvorpå vi omgås hinanden og omverdenen. vise ansvarlighed overfor hinanden og vores medlemmer. vise, at vi tør være modige og have en skarp holdning. vise, at vi er ærlige og åbne; vi siger, hvad vi gør og vi gør, hvad vi siger. 8

10 vise, at vi skaber glæde og begejstring ved leg, læring og udvikling i vand. Overordnede principper Dansk Svømmeunion ønsker ikke at udøve hverken censur eller kontrol på den kommunikation, der udgår fra organisationen. Som en stor kompleks og decentralt styret medlemsorganisation skal al kommunikation, der rettes internt eller eksternt imidlertid kunne leve op til en række principper. Vi skal favne bredt i vores kommunikation og ikke fokusere ensidigt og unuanceret. Vi skal sikre, at kommunikationen er målrettet modtageren, og at den har en tydelig afsender. Vi skal kommunikere med en klar kant og ikke med uld i mund. Vi skal være markante i vores kommunikation. Vi skal være kritiske, kvalificerede og kommunikere med faglighed. Samtidig skal vi kommunikere konstruktivt og med en positiv tilgang, hvor det er muligt. Læs hele kommunikationsstrategien her eller læs/download den på hjemmesiden se > Om unionen > Kommunikationsstrategi. IT-strategi Parallelt med udarbejdelsen af kommunikationsstrategien, besluttede bestyrelsen i efteråret 2009 at sætte fokus på en IT-strategi. En projektgruppe med fokus på IT blev således nedsat og påbegyndte arbejdet primo Gruppen har bestået af en række personer fra svømmemiljøet med stor indsigt i IT. Resultatet af IT-gruppens arbejde er en række anbefalinger til Dansk Svømmeunions bestyrelse, og et uddrag af disse er: Strategi generelt: IT skal synliggøre og understøtte Dansk Svømmeunions vision og værdigrundlag. IT-drift og it-udvikling i Dansk Svømmeunion skal foretages af eksterne leverandører. IT-teknologien i Dansk Svømmeunion skal baseres på hardware platforme og software systemer, som er gennemtestet og sikre. 9

11 IT i dansk svømning skal nemt og effektivt skabe adgang til data ved kilden. IT i dansk svømning skal effektivisere styring, opgaveløsninger og administration. Dansk Svømmeunion ønsker, at: optimere vidensdeling inden for dansk svømning. indføre nye teknologier for at give større fleksibilitet samt lette administration og skabe nye tilbud. synliggøre svømmesporten gennem digitale medier og kanaler. styrke ressourcer, relationsoplysninger og informationsgrupper. styrke administration og økonomi. Konkrete planer: Samarbejdsaftaler med klubløsnings-leverandører. Revision af hjemmesiden. Fælles søgeportal (klubber, personer, officials med flere). Gensidig udveksling af nyheder mellem klubberne og Dansk Svømmeunions hjemmesider (RSS feeds). System-anbefalinger (klub-, kalender- og spørgeskema løsninger). Redesign af hjemmesiden Som led i arbejdet med en ny kommunikationsstrategi i Dansk Svømmeunion, har det også for bestyrelsen været magtpåliggende, at der rettes fokus på unionens hjemmeside I 2010 blev der givet grønt lys til, at der skal arbejdes på at få hjemmesiden redesignet, således den bliver mere tidssvarende, funktionel og brugervenlig. Den nuværende hjemmeside har eksisteret i fem år. I den periode er hjemmesiden blevet udbygget med stadig flere menuer og hertil hørende undermenuer. Derfor er det ikke så underligt, at det efterhånden er blevet svært for mange af hjemmesidens brugere at navigere rundt på sitet. Første spadestik er taget Dansk Svømmeunion har holdt et første møde med en række udvalgte nøglepersoner, som sammen har drøftet elementer, der er væsentlige at indtænke i det videre arbejde. I skrivende stund arbejdes der på udarbejdelsen af en række spørgeskemaer, som målrettes forskellige målgrupper. Her vil vi efterlyse idéer og forslag til en forestående hjemmeside og på den måde forsøge at få SvømmeDanmarks hjemmeside-ønsker og -behov indtænkt. Åbent vand Vi er meget stolte over vores åbent vand-satsning i Dansk Svømmeunion. Det er en aktivitet, vi har igangsat på det helt rigtige tidspunkt. Deltagerantallet stiger år for år. Vi oplever virkelig, at danskerne vil back to basics, og at de træner efter det. Man møder ikke utrænet op til Christiansborg Rundt eller nogle af de øvrige åbent vand-arrangementer. 10

12 Der er behov for at tænke på en anden måde i vores organisation og i det hele taget i DIF. En meget stor andel af især den voksne del af befolkningen dyrker idræt i naturen - på veje, stier og i havet. De er selvorganiserede og træner, når de bedst har tid til det. Mange åbent vand-svømmere kommer fra klubberne, men mindst lige så mange træner selv i svømmehaller og i havet. De vil gerne have nogle mål at træne efter. Det er DIFs og vores opgave som organisationer at finde på en måde at ramme disse potentielt nye medlemmers behov for tilknytning. Vi skal følge udviklingen og i større grad imødekomme befolkningens ændrede idrætsvaner. Det er ikke altid løsningen at etablere hold, turneringer, faste træningstider og intensiv klubtilknytning. Der er måske behov for en løsere tilknytning i fleksible rammer. Det skal DIF såvel som union og klubber være parate til at etablere. Det kan være vores events, fællestræninger, foredrag, videns- og informationsdeling, beklædning, materiel med mere. Dansk Svømmeunion er i tæt kontakt med DIFs medlemsudvalg med henblik på, at DIF ændrer ved forenings- og medlemsbegrebet, der sikrer, at DIF bedre kan rumme nye måder at dyrke idræt på som et supplement til de traditionelle foreninger. For bedre at kunne koordinere udviklingen, men også for at supplere indsatsen fra ansatte og konsulenter, har bestyrelsen nedsat et åbent vand-udvalg, foreløbig som et ad hocudvalg. Udvalget er sammensat af folk med vidt forskellige kompetencer. I skrivende stund har vi en ansøgning hos DIF med henblik på at få aktivitetsgodkendelse og dermed økonomisk DIF-støtte. Vi fik afslag på den første ansøgning, men vi giver ikke op. Vi mener, at vi fuldt ud lever op til DIFs store satsning om at tiltrække og fastholde medlemmer og især voksen-motionister. Udviklingen indenfor åbent vand-svømning Sted Vejle Odense Amager Chr.borg Rundt Silkeborg Aalborg Randers Roskilde Holstebro Furesø 79 Århus 38 Esrum 240 Total

13 Elitesvømning Der har været helt ekstraordinær fokus på elitesvømning i det forløbne år. Det gælder på det sportslige område, hvor vi virkelig har sat os igennem og efterhånden har en håndfuld svømmere på absolut verdensklasseniveau. Vi så konturerne til de fine resultater allerede tilbage i 2007, men vores bedste svømmere - Lotte Friis, Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Mads Glæsner - har virkelig formået at holde skansen og opnå medaljer også i Dette kan kun ske ved optimal satsning og fokusering på den enkeltes behov for individuel udvikling. Flere andre svømmere er godt på vej. Vi kan se det såvel på junior- som årgangsniveau. Der arbejdes godt i flere eliteklubber, men vi må indrømme, at vi fortsat har store udfordringer, når det gælder samarbejdet på trænerniveau og i øvrigt mellem Dansk Svømmeunion og de bedste eliteklubber. Afstanden mellem de bedste og næstbedste svømmere bliver større. Der har været omfattende medie-opmærksomhed på dansk svømning i det forløbne år både på det sportslige og på det mere politiske/organisatoriske niveau. Og det har været på et både seriøst og mere tabloid-agtigt niveau. Det er væsentligt for bestyrelsen, at den interne debat foregår de rigtige steder. Det indså vi forud for, at vi i foråret 2010 tog initiativ til at styrke samarbejdet med eliteklubberne - de klubber, der udvikler og præsterer svømmere til de danske landshold. Efter længere tids forarbejde hen over sommeren, dannede vi på et møde den 4. september eliteklubnetværket. Bestyrelsens ønske om at danne dette netværk var: fordi vi kan og vil elitesvømning. fordi vi har et ønske om fælles fodslag og ejerskab. fordi vi ønsker at definere niveauerne og have elitesvømning lokalt, nationalt og internationalt. fordi vi ønsker at have løbende dialog og undgå konflikter på generalforsamlingen. fordi vi ønsker en organisatorisk platform for fælles udvikling. Vi ønskede blandt andet at tale med eliteklubberne om: bredden i dansk elitesvømning, lokalt og nationalt. toppen af dansk elitesvømning, nationalt og internationalt. klubledelse og organisationsudvikling. relation til cheftrænere og trænere, kommunikation og rollefordeling. ansvar og forpligtelser imellem klubberne, eliteafdelingen og bestyrelserne. benchmarking og faglig udvikling af dansk elitesvømning. Bestyrelsens initiativ til styrket samarbejde blev desværre overskygget af hændelser og uro hen over sommeren og efteråret. Der har været kritik, angreb, forsvar og stærke udtalelser i kampens hede. Der har været enkelt-episoder og udtalelser, vi hele tiden har måttet forholde os til. 12

14 Ikke desto mindre havde vi vores andet møde i elitenetværket den 27. november i Esbjerg. Det var et godt møde. Det var godt at få talt sammen. Der var en konstruktiv og god debat, og der blev skabt relationer. Man får et andet indtryk af hinanden, når man snakker sammen, og vi fik konstruktive tilbagemeldinger til den videre proces. Bestyrelsen udtrykte på mødet ønsket om arbejdsro frem mod OL 2012 og er glade for eliteklubbernes opbakning til unionens nuværende elitære mål. Bestyrelsen fremlagde oplæg til den fremtidige proces frem mod eliteplan Denne blev godkendt med mindre rettelser. Dette indebærer: at der vil blive afholdt bilaterale/hørings-møder med eliteklubberne om konkrete udfordringer i samarbejdet her og nu og med input til eliteplan at der løbende afholdes møder med eliteklubnetværket i 2011 og at der vil blive afholdt weekendmøde for elitenetværket som opsamling på bilaterale/hørings-møder. Mødet skal også udgøre startskuddet på en arbejdsgruppe, der skal arbejde med et oplæg til eliteplan På dette weekendmøde allierer vi os med en ekstern proceskonsulent. Arbejdsgruppen nedsættes med repræsentanter fra alle interessenter (inklusive trænere, svømmere og Team Danmark). Bestyrelsen havde møde den 4. december. Her godkendte vi processen frem mod eliteplan 2016, men vi tog også initiativ til justeringer frem mod OL Dette blev meddelt eliteklubnetværket efter bestyrelsesmødet. Justeringerne følger nedenfor: Vi ser det som nødvendigt, at landstræneren kommer ud i de stærkeste eliteklubber og startfællesskaber, de klubber og startfællesskaber, der konstant leverer og præsterer landsholdskandidater. Vi finder det realistisk at prioritere tre til fire klubbesøg de næste tre til fire måneder i Eliteafdelingen vil tage initiativ til møderne og fastholde, at de bliver afholdt. Vi ser det som nødvendigt at have en tæt dialog med den enkelte landholdsaktive om dennes visioner, mål, indsats og udfordringer i dagligdagen. Vi synes ikke vi skal kalde det MUS-samtaler, men slet og ret aktiv-samtaler forud for underskrivelse af aktivkontrakten. Om træneren eller en klubleder skal være med i denne sammenhæng vil vi ikke blande os i. Det væsentlige er, at vi kan komme rundt om den aktive, og at denne føler sig som en del af en større satsning hvis han/hun selv vil. 13

15 Bestyrelsen har konstateret, at den sidste sæsonplan var sendt ud til trænerne i juni 2010 samt, at der var møder med trænerne primo juli. I 2011 skal møderne med klubtrænerne afholdes i de første 14 dage af maj. Inden da vil der være udsendt et oplæg til sæsonplan med kopi til klubberne. Således er der tale om en opstramning af tidsplanen forhåbentlig til gavn for klubbernes planlægning og økonomiske dispositioner. For svømmere, der er OL-potentiale kandidater, og som ikke svømmer på det Nationale Træningscenter (NTC), skal det understreges, at alle sæsonplaner for landsholdssvømmere er med henblik på at opnå OL-deltagelse. Det er vejen. Og endvidere, at det altid skal og vil være muligt at få møder med eliteafdelingen om specielle OL-aftaler og forberedelser. Tag fat i eliteafdelingens medarbejdere. Bestyrelsen opfordrer udtrykkeligt til direkte dialog mellem klubledere/trænere og eliteafdelingen også hvad angår individuelle aftaler. Tal sammen. Dansk Svømmeunion har i hele budgetfasen med Team Danmark arbejdet på at bedre tilskudsmulighederne til Dansk Svømmeunions elitesatsning. Vi kan se, at det er nødvendigt at yde tilskud til de bedste elitemiljøer. Vi er tæt på målet i forhold til elitebudgettet. Det sidste afgørende møde har ikke været afholdt i Team Danmark, men vi ser positivt på situationen. Flere klubber taler om et behov for at skabe et bedre samarbejde mellem klubber og Eliteafdelingen. Eliteafdelingen taler om behov for Elite+ certificering. For mig er der tale om det samme behov. Nu ser jeg en mulighed for at vi med et økonomisk incitament for klubberne kan indgå et forpligtende og fagligt udviklende samarbejde. Der har været megen tale om subjektive udtagelser. Bestyrelsen har også drøftet dette. Vi fastholder eliteafdelingens ret til at foretage begrænsede og velbegrundede subjektive udtagelser. Vi anerkender at en dygtig landstræner kan se perspektiver, som vi andre ikke umiddelbart får øje på, men så må det være til at forklare, så det bliver tydeligt for enhver. Bestyrelsen fik også forelagt tidligere kritik om subjektive udtagelser og andre fordele for NTC-svømmere. Vi er glade for at høre, at NTC- svømmere bliver behandlet på samme måde som andre svømmere. Ligeså er bestyrelsen glade for at høre om andre svømmeres træning på NTC. Flere landsholdssvømmere har regelmæssig morgentræning på NTC. Dette vidner dog om en større åbenhed end tidligere. Sådan skal det være. Eliteafdelingen holder fast i, at samarbejde og dialog er vigtigt, både med klubberne, trænerne og svømmerne. Svømmerne er via aktivrepræsentanterne repræsenteret i alle eliteafdelingens afgørende udvalg. Det drejer sig om repræsentationen i styre- og arbejdsgruppen, og på de årlige sæsonplanlægningsmøder med trænere til svømmere på seniorlandsholdet og NTC. Trænerne afholder eliteafdelingen møder med i henhold til en tematisk årsplan. Men sidste møde i 2010 måtte aflyses på grund af manglende tilslutning. Dialogen med eliteklubberne er via eliteklubnetværket, som anført ovenfor, i faste rammer med regelmæssige møder. 14

16 Derudover arbejder eliteafdelingen med implementering af elite + certificering af eliteklubber samt med talentudviklingskraftcentre. Udover disse tiltag deltager eliteafdelingen på den årlige Aqua Clinic, hvor både elitechef, landstræner og talentudvikler giver oplæg for de danske trænere. Derudover vil der i 2011 blive startet en mini-clinic møderække for klubbernes talenttrænere, primært for de trænere, der har svømmere i itup. Fokus her vil være på udvikling, uddannelse og sparring blandt fremtidens elitetrænere. Landsholdene for senior-, junior- og årgangssvømmere har i 2010 set en udvikling i en retning, hvor eksempelvis juniorlandsholdssvømmerne i stigende grad modtager tilbud, der minder om de tilbud, som seniorlandsholdssvømmerne modtager. Omfang og niveau for træningslejrene er naturligvis tilpasset de yngre svømmere. Målet med denne satsning er, at bringe juniorlandsholdssvømmerne op på et højere niveau både i forhold til at forbedre det generelle niveau, som Danmark præsterer på ved EM for juniorer, men også for at gøre overgangen fra junior til seniorsvømmer nemmere. Denne overgang er både for klubberne og landholdssvømmerne en svær periode. For de bedste årgangssvømmere har der i 2010 været fokus på en begyndende screening og registrering af svømmernes biometriske egenskaber. Tanken er at opbygge en database, hvor dansk svømning bedre kan overskue, hvilke talenter, der har succes, og hvilke styrker og udviklingsområder, som klubtrænerne kan fokusere på i forhold til udviklingen af den individuelle svømmer. Derudover har der for årgangssvømmerne været fokus på at teste en ny udtagelsesmetode, hvor resultater, det vil sige medaljer til eksempelvis DÅM, er afgørende for udtagelsen. Det har betydet, at en spændende gruppe af svømmere er blevet udvalgt til de forskellige samlinger, og at mange svømmere har deltaget på itupsamlingerne. For de bedste seniorsvømmere er landholdstilbuddene, i overensstemmelse med den fireårige plan som eliteafdelingen lagde efter OL i 2008, blevet mere specialiserede og individualiserede. En udvikling, der vil fortsætte i 2011 og For de øvrige seniorlandsholdssvømmere er der både via udviklingslandsholdet og seniorlandsholdet blevet investeret i at gøre bredden bedre. Det sker blandt andet via invitationer om deltagelse på træningslejre og tests, og ved at eliteafdelingen i efteråret 2010 offentliggjorde alle kravtider til de mest betydende internationale mesterskaber. Dog undtaget her er OL, da disse kravtider må afvente godkendelse af FINA og DIF. 15

17 Kystlivredning Der henvises til nedenstående link. Udførlig sæsonrapport 2010 Sådan øger vi vandsikkerheden i Danmark. Afslutning Bestyrelsen ønsker at takke alle for et godt sportsår og i øvrigt for samarbejdet med alle afdelinger, udvalg, sektioner og regioner - og ikke mindst vores medlemsforeninger. Vi er efterhånden en omfattende virksomhed, men det er vores indtryk, at vi sammen evner at samarbejde på tværs i organisationen, således at Dansk Svømmeunion fremstår som en helstøbt enhed. Tak til vores loyale og engagerede personale for en fin indsats. 16

18 Bestyrelsens sportslige beretning Internationale sportslige resultater SVØMNING Helt overordnet har 2010 været et af de bedste internationale år for dansk elitesvømning. Det er blevet til medaljer ved alle internationale mesterskaber og World Cups. Verdens Mesterskaber på kortbane, Forenede Arabiske Emirater, december 2010 Mads Glæsner, VAT/VI39/NTC: 1500 m fri svømning: Sølvmedalje. Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup: 50 m butterfly: Bronzemedalje. Rikke Møller Pedersen, FREM Odense/NTC: 200 m brystsvømning: Bronzemedalje. Finaler: Syv finaler. Europa Mesterskaber på langbane, Ungarn, august 2010 Lotte Friis, Sigma/Allerød/NTC: 800 m fri svømning: Guldmedalje m fri svømning: Guldmedalje. 400 m fri svømning: Bronzemedalje. Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup: 50 m butterfly: Sølvmedalje. Rikke Møller Pedersen, FREM Odense/NTC: 100 m brystsvømning: Sølvmedalje. 17

19 200 m brystsvømning: Bronzemedalje. Finaler: 12 finaler. Europa Mesterskaber for juniorer, Finland, juli 2010 Amalie Emma Thomsen, Sigma/Allerød/NTC: 400 m fri svømning: Sølvmedalje. Daniel Skaaning, VAT/STT: 200 m fri svømning: Bronzemedalje. Finaler: 10 finaler. Nordiske Mesterskaber for juniorer, Danmark, december 2010 Viktor B. Bromer, AGF Svømning/NTC: 100 m butterfly: Guldmedalje. 200 m butterfly: Guldmedalje. 400 m individuel medley: Guldmedalje. 400 m fri svømning: Guldmedalje m fri svømning: Guldmedalje. 200 m individuel medley: Bronzemedalje. Mie Østergaard Nielsen, Aalborg Svømmeklub: 50 m fri svømning: Guldmedalje. 100 m fri svømning: Guldmedalje. 200 m fri svømning: Guldmedalje. 400 m fri svømning: Guldmedalje. Daniel Skaaning, VAT/STT: 100 m fri svømning: Guldmedalje. 200 m fri svømning: Guldmedalje. 200 m individuel medley: Guldmedalje. 50 m fri svømning: Sølvmedalje. Julie Aglund Lauridsen, Sigma/Allerød: 400 m individuel medley: Guldmedalje. 200 m butterfly: Sølvmedalje. 200 m medley: Sølvmedalje. Andreas Schiellerup, Sigma/Birkerød: 200 m rygsvømning: Guldmedalje. 100 m rygsvømning: Sølvmedalje. 50 m fri svømning: Bronzemedalje. Kia Hansen, Køge Svømme Klub: 50 m fri svømning: Sølvmedalje. 100 m fri svømning: Bronzemedalje. 200 m fri svømning: Bronzemedalje. Cecilie Holten, TRITON Ballerup: 18

20 100 m brystsvømning: Sølvmedalje. 200 m brystsvømning: Sølvmedalje. Sidse Kehlet, ESE/West Swim Esbjerg: 400 m individuel medley: Sølvmedalje. 200 m individuel medley: Bronzemedalje. Julie Schmidt, Sigma/Allerød: 200 m butterfly: Bronzemedalje. Søren Dahl, AGF Svømning: 200 m fri svømning: Bronzemedalje. Amanda Sandager, GI40Hermes: 400 m fri svømning: Bronzemedalje. Holdkapper piger: 4 x 100 m holdmedley: Guldmedalje. 4 x 100 m fri svømning: Guldmedalje. 4 x 200 m fri svømning: Guldmedalje. Holdkapper drenge: 4 x 100 m holdmedley: Guldmedalje. 4 x 100 m fri svømning: Sølvmedalje. 4 x 200 m fri svømning: Guldmedalje. Statistik på Nordiske Mesterskaber for juniorer 2010 Medaljestatistik Guld Sølv Bronze 1. Danmark Sverige Finland Island Norge Estland Færøerne Nationskonkurrencen 1. Danmark Sverige Norge Finland Estland Færøerne Island 70 Nordiske Årgangs Mesterskaber, Norge, juli 2010 Mie Østergaard Nielsen, Aalborg Svømmeklub: 50 m rygsvømning: Guldmedalje. 100 m rygsvømning: Guldmedalje. 200 m rygsvømning: Guldmedalje. 19

21 Tone Laksafoss Sparre, Sigma/Allerød: 400 m fri svømning: Guldmedalje. 800 m fri svømning: Guldmedalje. Magnus Westermann, Herlev Svømning: 50 m fri svømning: Guldmedalje. 100 m fri svømning: Guldmedalje. Cecilie Holten, TRITON Ballerup: 50 m brystsvømning: Guldmedalje. 100 m brystsvømning: Guldmedalje. 200 m brystsvømning: Sølvmedalje. Martin Terp Olesen, Struer Svømmeklub: 50 m bytterfly: Guldmedalje. 50 m rygsvømning: Sølvmedalje. 50 m fri svømning: Sølvmedalje. 100 m rygsvømning: Sølvmedalje. 200 m butterfly: Bronzemedalje. Julie Aglund Lauridsen, Sigma/Allerød: 200 m butterfly: Guldmedalje. 200 m individuel medley: Sølvmedalje. 400 m individuel medley: Sølvmedalje. Clara Blohm Clemmesen, VAT/AIF: 200 m fri svømning: Guldmedalje. 100 m fri svømning: Sølvmedalje. Christina Munkholm, Køge Svømme Klub: 50 m butterfly: Sølvmedalje. 100 m butterfly: Sølvmedalje. 200 m butterfly: Sølvmedalje. Sebastian Strandberg, Aalborg Svømmeklub: 100 m butterfly: Sølvmedalje. 200 m butterfly: Sølvmedalje. Joachim Mortensen, STM/Herning Svømmeklub: 50 m brystsvømning: Sølvmedalje. 100 m brystsvømning: Bronzemedalje. 200 m brystsvømning: Bronzemedalje. Sidse Kehlet, ESE/West Swim Esbjerg: 50 m butterfly: Bronzemedalje. 100 m butterfly: Bronzemedalje. 400 m individuel medley: Bronzemedalje. Martin Mathiesen, Frederikssund Svømmeklub: 200 m individuel medley: Bronzemedalje. 20

22 400 m individuel medley: Bronzemedalje. Nicklas Broch Thieleman, Sigma/Birkerød: 400 m fri svømning: Bronzemedalje m fri svømning: Bronzemedalje. Mette Hagen Larsen, Sigma/Allerød: 50 m fri svømning: Bronzemedalje. Daniel Steen Andersen, Horsens Svømmeklub: 100 m butterfly: Bronzemedalje. Thomas Steenberg, Sigma/Birkerød: 200 m fri svømning: Bronzemedalje. Holdkapper piger: 4 x 100 m holdmedley: Guldmedalje. 4 x 100 m fri svømning: Guldmedalje. 4 x 200 m fri svømning: Guldmedalje. Holdkapper drenge: 4 x 100 m holdmedley: Guldmedalje. 4 x 100 m fri svømning: Sølvmedalje. 4 x 200 m fri svømning: Guldmedalje. Statistik på Nordiske Årgangs Mesterskaber 2010 Medaljestatistik Guld Sølv Bronze 1. Sverige Danmark Island Norge Færøerne Estland Finland Nationskonkurrencen 1 Sverige Danmark Finland Norge Estland Island 87 7 Færøerne 73 21

23 LIVREDNING Verdens Mesterskaber, Egypten, oktober 2010 Jacob Carstensen, GI40Hermes: 200 m forhindring: Førsteplads i B-finalen (tid svarende til femteplads i A-finalen). 200 m superlifesaver: Andenplads i B-finalen. Ronnie Dalsgaard, GI40Hermes: 100 m bjærgning af dukke med finner: Tredjeplads i B-finalen. 100 m redning af dukke med finner og RTP: Tredjeplads i B-finalen (tid svarende til sjetteplads i A-finalen). Thomas Ibsen Nielsen, GI40Hermes: 100 m redning af dukke med finner og RTP: Fjerdeplads i B-finalen (tid svarende til syvendeplads i A-finalen). Oceanman: Semifinale. Caroline Kleemann, GI40Hermes: Oceanwoman: Board: Tor Busch-Nielsen, Gladsaxe: Surf ski: Surf ski mastersgruppen år: 12. plads. Semifinale. Semifinale. Sølvmedalje. Europa Mesterskaber for juniorer, Belgien, september 2010 Holdkapper: Rescue tube rescue relay for piger Anna Svanbergsson, VI39/VAT89: 50 m redning: 16. plads. Løb-svøm-løb: 13. plads. Ottendeplads i A-finalen. Alexander Skov Andersen, STT/VAT89: Løb-svøm-løb: Ottendeplads. 22

24 Lia Jørgensen, Glostrup/VAT89: Løb-svøm-løb: Sølvmedalje. 100 redningsmedley: 14. plads. Mai Hjelmgaard, VI39/VAT89: Løb-svøm-løb: Bronzemedalje. Morten Møller Jensen, Glostrup/VAT: Beach flag: Julie Christensen, GI40Hermes: Beach flag: Anja Olsen, AGF: 100 m redningsmedley: 12. plads. 50 m redning: 14. plads. Board race: 14. plads. Tredjeplads i B-finalen (samlet nummer 11). Fjerdeplads i B-finalen (samlet nummer 13). Nordiske Mesterskaber, Danmark, november 2010 Lia Jørgensen, Glostrup/VAT89: 200 m forhindringssvømning: Junior guld/senior guld. 100 m redning med finner: Junior sølv. Anna Marie Svanbergsson, VI39/VAT: 100 m redning med finner og torpedo: Junior guld/senior sølv. 50 m redning: Junior sølv/senior bronze. Mai Hjelmgaard, VI39/VAT89: 200 m forhindringssvømning: Junior sølv/senior bronze. Anja Olsen, AGF: 100 m redning med finner og torpedo: Junior bronze. 50 m redning: Junior guld/senior guld. 100 m redningsmedley: Junior guld/senior guld. Katrine Leth-Espensen, GI40Hermes: 100 m redningsmedley: Senior sølv. Julie Christensen, GI40Hermes: 100 m redning med finner: Junior bronze. Christine Pedersen, Glostrup/VAT89: 100 m redningsmedley: Junior sølv/senior bronze. Trine Gudnitz, Helsingør: 200 m forhindringssvømning: Senior sølv. 200 m superlivredder: Senior sølv. 23

25 Rikke Lønne, GI40Hermes: 200 m superlivredder: Senior guld. 50 m redning: Senior sølv. Caroline Kleemann, GI40Hermes: 100 m redning med finner og torpedo: Senior guld. Jacob Carstensen, GI40Hermes: 200 m forhindring: Senior guld. 50 m redning: Senior guld. 200 m superlivredder: Senior guld. Kristoffer Weber Larsen, Gi40Hermes: 200 m forhindring: Junior guld/senior bronze. 200 m superlivredder: Junior guld. Kresten Falster, GI40Hermes: 100 m redningsmedley: Senior bronze. Alexander Skov Andersen, STT/VAT89: 200 m forhindring: Junior sølv. 100 m redning med finner og torpedo: Junior guld. 100 m redning med finner: Junior guld. Victor Ludvigsen, GI40Hermes: 100 m redning med finner og torpedo: Junior sølv. 100 m redning med finner: Junior sølv. Sigurd Greve Dideriksen, GI40Hermes: 50 m redning: Junior guld. 200 m superlivredder: Junior sølv. Morten Møller Jensen, Glostrup/VAT89: 50 m redning: Junior sølv. 100 m redningsmedley: Junior guld. Jonathan Holdrup, GI40Hermes: 100 m redningsmedley: Junior sølv. Tim Jensen, MK31: 50 m redning: Senior sølv. 100 m redningsmedley: Senior guld. Ronnie Dalsgaard, GI40Hermes: 100 m redning med finner: Senior guld. 100 m redning med finner og torpedo: Senior sølv. Thomas Ibsen Nielsen, GI40Hermes: 100 m redning med finner og torpedo: Senior guld. 24

26 200 m superlivredder: Senior sølv. 100 m redning med finner: Senior sølv. Holdkapper: Nordisk mester (junior og senior) i 4 x 50 m forhindringssvømning (damer). Nordisk mester (junior og senior) i 4 x 50 m forhindringssvømning (herrer). Nordisk mester (senior) i 4 x 25 m redning (damer). Nordisk mester (senior) i 4 x 25 m redning (herrer). Nordisk mester (junior/senior) i 4 x 50 m redningsmedley (damer). Nordisk mester (herre) i 4 x 50 m redningsmedley (herrer). Nordisk mester (junior/senior) i linekast (damer). Nordisk mester (senior) i linekast (herrer). 25

27 VANDPOLO 6-nationers turnering, Sverige, marts 2010 Deltagende nationer: Sverige, Portugal, Schweiz, Danmark, Tjekkiet og Irland. Danmark vandt turneringen efter fire sejre og en uafgjort kamp. Danmarks resultater: Danmark - Schweiz: Danmark - Tjekkiet: 9 6. Danmark - Irland: Danmark - Portugal: Sverige - Danmark: 8 9. EM kvalifikation for U17-hold, Polen, april 2010 Deltagende nationer: Bulgarien, Storbritannien, Georgien, Polen, Slovakiet, Danmark, Ukraine og Hviderusland. Danmark sluttede som nummer otte og sidst i kvalifikationsturneringen. Danmarks resultater: Ukraine - Danmark: Danmark - Polen: Danmark - Bulgarien: 2 6. Storbritannien - Danmark: Ukraine - Danmark: Nordiske Mesterskaber for klubhold, Sverige, oktober 2010 Finalen blev et rent dansk opgør. Frem Odense blev nordisk mester efter en finalesejr over GI40Hermes: Frem Odense - GI40Hermes: Danmark stillede med tre hold: GI40Hermes, Frem Odense og Slagelse Svømmeklub. Mesterskaberne havde deltagelse af klubber fra Danmark, Sverige og Finland. 26

28 Landskamp (seniorlandshold), Polen, 6. november 2010 Polen Danmark: Nordiske Mesterskaber for ungdom, Litauen, november 2010 U15-landsholdet opnåede sølv efter et nederlag på 3-7 i finalen til Litauen. NM-guld: Litauen. NM-sølv: Danmark. NM-bronze: Sverige. U17-landsholdet opnåede NM-bronze efter sejr i bronzekampen på 16-8 over Finland. NM-guld: Sverige. NM-sølv: Litauen. NM-bronze: Danmark. SYNKRO Nordiske Mesterskaber for juniorer, Sverige, marts 2010 Danmark opnåede bronze i kombineret hold (juniorlandsholdet). Mia Heide, Kalundborg: solo femteplads. Kathrine Sørensen, Silkeborg: solo sjetteplads. Mia Heide, Kalundborg, og Kathrine Sørensen, Silkeborg: Fabienne og Clemence Jonsson, begge Lyseng: duet femteplads. duet sjetteplads. 27

29 UDSPRING Europa Mesterskaber for juniorer, Finland, juni 2010 Gruppe A-drenge Daniel Klein, Lyngby Udspringsklub af 2002: Daniel Klein, Lyngby Udspringsklub af 2002: 1 meter plads. 3 meter plads. Nordiske Mesterskaber, Sverige, december 2010 Herrer Daniel Klein, Lyngby Udspringsklub af 2002: 1 meter guld. Daniel Klein, Lyngby Udspringsklub af 2002: 3 meter syvendeplads. TeamEvent Daniel Klein, Lyngby Udpsringsklub af 2002 og Caroline Pedersen, Frem Odense: Fjerdeplads. Nordiske Mesterskaber for juniorer, Sverige, december 2010 Gruppe A-drenge Daniel Klein, Lyngby Udspringsklub 2002: 3 meter guld. Gr. C-drenge Martin Bang Christensen, AGF: Niklas Nybro Sørensen, AGF: 1 meter guld. 3 meter guld. Tårn guld. 1 meter sølv. 3 meter sølv. 28

30 ÅBENT VAND-SVØMNING Nordiske Mesterskaber 5 kilometer, Sverige, 9. juli 2010 Mathilde Riis Sørensen, West Swim Esbjerg: Trine Gudnitz, Helsingør : Nicklas Luplau, West Swim Esbjerg: Nordisk mester. Bronzemedalje. Nordisk mester. Nordiske Mesterskaber - 10 kilometer, Danmark, 28. august 2010 Flemming Sørensen, Lyseng: Søren Mikkelsen, Nord: Ann Sophie Lønnberg, USG: Nordisk mester. Sølvmedalje. Sølvmedalje. Fotos: Fotos benyttet i dette dokument er taget af frivillige og ansatte samt fotograferne Jesper Westley, Nicholai Just og Das Büro. 29