ANLÆGSSEKTORPLAN FOR AFFALDSOMRÅDET
|
|
- Kjeld Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet ANLÆGSSEKTORPLAN FOR AFFALDSOMRÅDET April 2015
2 2 Indhold RESUME... 3 Finansiering... 3 STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER... 5 Forudsætninger og statusbeskrivelse... 5 Håndtering af farligt affald Dumpe Natrenovationsanlæg Forbrændingsanlæg Snitflader til anden planlægning og udviklingstendenser Udviklingstendenser Berøringsflader Bæredygtighedsvurdering Miljøforbedringer VISION OG MÅLSÆTNINGER Vision Succeskriterier/politiske målsætninger Mål Målopfyldelse HANDLINGSPLAN Anlægsbudget Anlæg til håndtering af farligt affald Indretning af kontrollerede deponier Natrenovationsanlæg Forbrændingsanlæg Pilotprojekter på affaldsområdet Afledte økonomiske effekter Byggemodning Tekniske forudsætninger Konsekvensvurdering og risikoanalyse Sundhedsmæssige- og miljømæssige konsekvenser Risici ved gennemførelse af handlingsplanen Evaluering Referencer... 31
3 3 RESUME Denne anlægssektorplan omhandler, hvilke anlægsinvesteringer på affaldsområdet, der planlægges indenfor de kommende ti år. Investeringerne er nødvendige for at skabe et renere Grønland med tidssvarende affaldshåndtering i overensstemmelse med god international praksis. Manglende natrenovationsanlæg; dumpe, der forurener vores havmiljø; alt for mange forbrændingsanlæg, der ikke fungerer; udledning af giftige stoffer ved åben afbrænding udfordringerne på affaldsområdet er mange og alvorlige. Af hensyn til sundhed og miljø er det presserende at få investeret i forsvarlige affaldsanlæg. Åben afbrænding og emissionsmålinger fra forbrændingsanlæggene viser en udledning af dioxiner, der er bekymrende langt over EU s grænseværdier 1. Dioxin kan være både kræftfremkaldende og resultere i fosterskader, nedsat immunforsvar samt reduceret forplantningsevne 2. Holdbare, operationelle og tidssvarende affaldsanlæg, som er tilpasset de lokale forhold, og som overholder EU s grænseværdier for udledning af dioxiner og andre miljøgifte, er derfor en presserende og helt nødvendig investering. Departementet har primo 2014 foretaget en landsdækkende kortlægning af affaldsordninger og anlæg 3. Ud fra denne er følgende fire indsatsområder udvalgt: Anlæg til håndtering af farligt affald Natrenovationsanlæg Etablering af kontrollerede deponier Forbrændingsanlæg Dioxin Dioxin er et af de mest akut giftige stoffer, mennesket har frembragt, og det mistænkes for at virke hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Dioxin nedbrydes meget langsomt samtidig med, at det ophobes i fedtvæv og forekommer derfor i fedtholdige animalske produkter og fisk. Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser og forskellige industrielle processer. Kilde: Den danske Miljøstyrelse Finansiering Affaldsanlægssektorplanen viser det samlede investeringsbehov inden for de fire indsatsområder. Med henblik på at sikre en fortsat udvikling af affaldsområdet, kan Selvstyret yde et procentvis anlægstilskud til anlægsinvesteringer i miljøteknologiske anlæg. Anlægstilskud ydes på baggrund af en række vilkår, som fastlægges i tilsagnsskrivelser. Kommunerne kan finansiere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger via affaldsgebyrer, mens investeringer i nye anlæg forudsætter, at der prioriteres kommunale skatteindtægter på området. I maj 2014 vedtog Naalakkersuisut at fremrykke renoverings- og anlægsopgaver med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden. Denne beslutning bidrager til at løse et stigende miljø- og sundhedsmæssigt problem på affaldsområdet. Tillægsbevillingen til miljøområdet fra hovedkonto Tilskud til kommunale miljøanlæg udgør i alt 44,5 mio. kr., og midlerne anvendes til oprydning/nedlukning og indretning af i alt 22 udvalgte dumpe til miljøgodkendte deponier. 1 (Zielke, Kriegbaum, & Knudsen, 2002, s ). 2 (Wiborg, Knutson, Andersson, & Büchert, 2008, s ) 3 (Departementet for Miljø og Natur, 2014)
4 Affaldsanlægssektorplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med kommunerne, KANUKOKA, Landslægen og de øvrige departementer i Selvstyret. 4
5 5 STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER Baggrund for affaldsanlægssektorplanen Som et led i at forbedre den langsigtede planlægning og koordinering mellem de enkelte sektorer har Naalakkersuitsut i 2013 besluttet, at der skal udarbejdes sektorplaner inden for en række områder og herunder også affaldsområdet. Affaldsanlægssektorplanen bygger videre på affaldshandlingsplanen, men fokuserer særskilt på behovene inden for anlægsområdet. I takt med at datagrundlaget forbedres, samt at kommunerne udarbejder egne kommunale affaldsplaner, vil affaldsanlægssektorplanen løbende blive revideret og opdateret. Sektorplanerne vil således gradvist blive udviklet og konkretiseret. Affaldsanlægssektorplanen beskriver det samlede behov på anlægsområdet inden for fire udvalgte indsatsområder over en tiårig periode. Der er tale om skøn, der i vid udstrækning bygger på de beregninger, der ligger til grund for Affaldshandlingsplanen 4 og øvrige udredningsprojekter herunder rapporten: Forbrænding af affald strategi og organisering fra Ved større anlægsaktiviteter vil der være behov for at udarbejde mere præcise og detaljerede overslag. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvordan finansieringen skal gennemføres og herunder fordelingen imellem kommunerne og Selvstyret. Forudsætninger og statusbeskrivelse De geografiske afstande mellem byer og bygder stiller særlige krav til etablering og drift af affaldsordninger og affaldsanlæg. Affaldsanlægssektorplanen bygger på en kortlægning af affaldsordninger og anlæg i de fire kommuner. Denne kortlægning viser, at den praktiske indsamling af dag- og natrenovation generelt fungerer om end indsamlingsordningerne for natrenovation ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er problematiske. Der er imidlertid markante udfordringer på anlægsområdet. Samlet set viser kortlægningen følgende udfordringer for anlæg: Anlæg til håndtering af farligt affald: Hovedparten af bygderne samt Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Qaanaaq og Nanortalik mangler modtagefaciliteter til håndtering af farligt affald. Etablering af kontrollerede deponier: Dumpe i hovedparten af byerne og bygderne er ikke miljøgodkendte og drives ikke miljømæssigt forsvarligt. Natrenovationsanlæg: Hovedparten af byerne og bygderne har ikke etableret natrenovationsanlæg, der opfylder gældende lovgivning. Forbrændingsanlæg: Hovedparten af byerne og bygderne har ikke et velfungerende forbrændingsanlæg. Udledningen af dioxiner fra åben afbrænding og fra forbrændingsanlæggene overstiger mange gange EU s grænseværdier. Kortlægningen dokumenterer, at der er et akut behov for at løfte indsatsen på affaldsområdet. Uhygiejniske forhold i forbindelse med håndteringen af natrenovation, røggener, lugt og skadedyr er hverdag i mange både byer og bygder. Det er vanskeligt direkte at dokumentere de sundhedsmæssige konsekvenser af den nuværende affaldshåndtering, idet der kan være mange faktorer, der spiller ind. En undersøgelse af PCB 6 -indholdet i blodet hos grønlandske kvinder i den fødedygtige alder viser et højere indhold end canadiske grænseværdier anbefaler. 4 (Departementet for Infrastruktur og Miljø, 2008) 5 (Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, 2012) 6 PCB Polyklorerede bifenyler; industrikemikalie anvendt i blandt andet elektronik, byggematerialer og husholdningsprodukter. PCB er en svært nedbrydelig miljøgift.
6 6 Hvorvidt denne forhøjede mængde PCB har helbredsmæssige konsekvenser i form af øget risici for påvirkning af fostre m.v. er imidlertid ikke dokumenteret, men det forudsættes 7. Konsekvenserne af at fortsætte den nuværende praksis omkring affaldshåndtering kan vise sig alvorlige. Affaldsområdet er primært et kommunalt ansvarsområde og kommunerne varetager alle driftsopgaver. Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet skal som den centrale myndighed følge op på og aktivt videreudvikle affaldsområdet. Anlægssektorplanen sætter den overordnede ramme og retning for affaldsområdet, som kommunerne kan anvende i udarbejdelsen af deres mere detaljerede affaldsplaner. Status er, at tre af kommunerne primo 2015 endnu ikke har udarbejdet deres affaldsplaner. Departementet udsender i 2015 en vejledning til udarbejdelsen af kommunale affaldsplaner. Herudover er datagrundlaget på affaldsområdet mangelfuldt, og vurderinger af affaldsmængderne er i vid udstrækning baseret på skøn. Der vil således være behov for en løbende opdatering af affaldsanlægssektorplanen i takt med, at vidensgrundlaget på området forbedres. Det er væsentligt, at de løsninger, der vælges, er praktisk implementerbare og vælges på baggrund af et oplyst erfaringsgrundlag. Departementet har fået udarbejdet en erfaringsopsamling over nationale pilotprojekter gennemført over de seneste ti år 8. Herudover er der indhentet internationale erfaringer fra lokaliteter med lignende geografiske, demografiske og klimatiske forhold 9. En detaljeret oversigt indenfor de fire indsatsområder fremgår af følgende kort. Kortene viser, at der er stor forskel på situationen i de fire kommuner, hvilket blandt andet relaterer sig til stedsspecifikke forhold, såsom geografi, befolkningsspredning, uddannelsesniveau, økonomisk råderum og prioritering af området. Kortene er udarbejdet af COWI. 7 (Johansen & Rydahl, 2007) 8 Erfaringsopsamling på affaldspilotprojekter i Grønland, 2014 (Departementet for Miljø og Natur, 2014) 9 Opsamling af udenlandske erfaringer vedrørende affaldshåndtering (Departementet for Miljø og Natur, 2014)
7 7
8 8
9 9
10 Nedenstående afsnit beskriver de fire indsatsområder: 10
11 11 Håndtering af farligt affald Farligt affald som olie- og kemikalieaffald, elektronikaffald, CFC-gasser fra køle-/fryseskabe og akkumulatorer indeholder forskelligartede stoffer, der kan skade miljø, mennesker, dyr og planter. Anlæg til håndtering af farligt affald er en forudsætning for, at denne affaldsfraktion behandles korrekt inden udskibning til Danmark. Farligt affald skal være frasorteret inden afbrænding af almindeligt affald. Departementet har udviklet et koncept for modtageanlæg, som varierer i overensstemmelse med, om anlægget skal anvendes i en bygd eller en større by. Erfaringerne med etableringen af modtagefaciliteterne er positive. Anlæggene er velfungerende, og der indsamles en stadigt stigende mængde farligt affald. I hovedparten af byerne er der etableret løsninger for håndtering og bortskaffelse af farligt affald, mens der mangler faciliteter i de fleste bygder. På modtagestationerne i de store byer og via de containerbaserede modtagestationer i de mellemstore og små byer foretages demontering og behandling af elektronikaffald og køle-/frysemøbler 10. Ved implementeringen af hver ny modtagefacilitet afholdes lokalt et kursus i håndteringen af farligt affald. Siden 2011 har der været reserveret midler på finansloven til tilskud til etablering af modtagefaciliteterne. Departementet vil fortsat yde støtte til modtagefaciliteter for farligt affald, indtil konceptet er implementeret i hele landet. Dumpe Der er dumpe til affald i alle byer og bygder. Dumpene er både indrettet og drevet som ukontrollerede dumpe. De miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger fra driften af dumpene er røggener, lugt, skadedyr, uhygiejniske forhold, udsivning af perkolat m.v., og flere steder skrider dumpene ud i havet. I byerne er dumpene oftest opdelt i to eller flere sektioner, der dels består af en jerndump, hvor jern- og metalskrot opmagasineres og dels af en dump til (alt) andet blandet affald. Der kan på dumpen også være midlertidigt oplag af køle-/frysemøbler, elektronikaffald og andet farligt affald, såsom akkumulatorer, trykflasker m.m., som afventer behandling og udskibning til Danmark. Et restprodukt fra forbrænding i anlæg er slagger. I byer og bygder med forbrændingsanlæg bortskaffes slagger på dumpen. Slagger indeholder et forøget indhold af tungmetaller og bør deponeres under særlige kontrollerede forhold. I nogle byer og bygder deponeres natrenovation i flydende form eller i sække på dumpen sammen med det øvrige affald. Denne fremgangsmåde er uhygiejnisk og sundhedsmæssig uacceptabel på grund af risiko for spredning af sygdomme. Natrenovation skal ifølge gældende lovgivning udledes til havet. De åbne dumpe tiltrækker skadedyr blandt andet ravne og måger, som finder let tilgængelig føde i affaldet. Skadedyrsplager kan undgås, hvis dumpe drives hensigtsmæssigt, dvs. at natrenovation ikke bortskaffes på dumpen, og dagrenovation opbevares utilgængeligt for skadedyr. Generelt foretages der ikke afdækning af affaldet, hvilket skaber uhygiejniske forhold på og omkring dumpen. I nogle tilfælde er dumpen placeret uhensigtsmæssigt i forhold til beboelse og med reel fare for, at dumpen skrider ned i havet. Der er behov for, at dumpene bliver indrettet som kontrollerede deponier med henblik på miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen vil indeholde en række vilkår, som skal sikre, at driften og indretningen af deponierne er sundheds- og miljømæssigt forsvarlige. Inden der kan ske en hensigtsmæssig indretning og drift af deponier, er 10 I perioden er der i de seks store byer etableret modtagestationer for farligt affald. I 2009 er der igangsat etablering af containerbaserede modtagestationer i fem af de syv mellemstore byer samt tre af de seks små byer. Siden 2011 er der endvidere etableret bygdeløsninger for håndtering og bortskaffelse af farligt affald samt elektronikaffald i 12 ud af de 57 bygder.
12 12 der behov for massiv oprydning og bortskaffelse af opmagasineret jern- og metalskrot, farligt affald m.v. på de eksisterende dumpe. Tillægsbevillingen giver midler til, at en oprydning og omlægning/nedlukning af i alt 22 udvalgte dumpe kan igangsættes i perioden (Se side 24 for en specifikation af, hvilke lokaliteter der opryddes). Natrenovationsanlæg I områder uden kloakering bortskaffes natrenovation via en rampe. Natrenovationsrampen er udformet på forskellig vis, afhængig af hvorvidt natrenovationen indsamles uemballeret i flydende form i tanke eller indsamles emballeret i plastsække. I hovedparten af landet er der behov for forbedrede natrenovationsanlæg, der kan opfylde gældende lovgivning. Ifølge gældende lovgivning skal natrenovation bortskaffes til havet. Som oftest er udformningen og/eller længden på det etablerede rør/sliske ikke tilstrækkelig til at sikre udledning direkte til havet. I andre tilfælde bortskaffes natrenovationen blot ved, at der benyttes en (beton-)aflæsningskant, hvilket dels ikke fører latrinen og det sanitære spildevand helt ud i havet og dels bevirker, at den underliggende klippeskrænt forurenes af fækalier. I nogle bygder er der ikke etableret en rampe eller aflæsningskant, så her bortskaffes natrenovation på dumpen. Natrenovationsanlæg er endvidere visse steder placeret centralt i byen/bygden, hvilket medfører uhygiejniske forhold, smittefarer fra fækalier og lugtgener. Indsamles natrenovationen i plasticsække, skæres sækkene op, og indholdet udledes via natrenovationsrampen. I hovedparten af bygderne og visse steder i byerne foregår opskæringen og tømningen af natrenovationssækkene manuelt i det fri. Der mangler flere steder læskur til brug ved hård vind og nedbør. Ved den manuelle håndtering af latrinen og det sanitære spildevand opstår risici for spredning af smitte. Håndteringen af natrenovation herunder både indsamlingsordninger og natrenovationsramper er ikke tidssvarende og er forbundet med en række sundhedsmæssige risici i form af smittefarer fra fækalier. En kloakering i hele landet vil have omfattende økonomiske konsekvenser og er ikke realistisk at gennemføre. Der er behov for en gentænkning af området med afprøvning af nye løsninger såsom; forbrændings- og eller muldtoiletter, inceneratorer der kan afbrænde restproduktet eller andre forsøg eksempelvis med kemiske toiletter, hvor der sker en behandling af restproduktet. Departementet har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra Miljø, Veterinær- og Sundhedsmyndigheder samt Landslægeembedet med henblik på at identificere mulige løsninger, der kan afprøves via pilotprojekter. Forbrændingsanlæg Store byer I de seks store byer er der i perioden etableret forbrændingsanlæg. Forbrændingsanlæggene er ikke af samme type og varierer i størrelse. Forbrændingsanlæggene i Sisimiut og Ilulissat har ikke tilstrækkelig kapacitet, hvilket betyder, at der på dumpen i Sisimiut og Ilulissat permanent deponeres brændbart affald. Hovedparten af forbrændingsanlæggene er nedslidte, og flere af anlæggene bærer præg af manglende vedligehold. Dette medfører af og til driftsstop med efterfølgende problemer med håndtering og afbrænding af midlertidigt oplagret dagrenovation. Kommuneqarfik Sermersooq har de seneste år gjort en indsats for at komme på højde med det vedligeholdelsesefterslæb, der har været på forbrændingsanlægget i Nuuk. Anlægget drives i dag med et minimum af uplanlagte driftsstop og uden midlertidigt oplag af dagrenovation. Kommunalbestyrelsen har afsat over 17 mio. kr. til
13 13 vedligehold af anlægget over en fireårig periode (fra ), hvor nedslidte dele af anlægget udskiftes og erstattes med tidssvarende teknologi. Det vurderes, at anlægget efter vedligeholdelsesindsatsen også vil være i stand til at afbrænde en stor del af Paamiuts dagrenovation og brændbare affald. Mellemstore byer I de mellemstore byer er der ikke etableret forbrændingsanlæg, så alt brændbart affald inkl. dagrenovation bortskaffes til dumpen. Derfor pågår åben afbrænding af affald flere steder. Bygder I hovedparten af bygderne (ca. 80 procent) og i nogle af de mindre byer, er der i perioden etableret bygdeforbrændingsanlæg. 40 bygder har forbrændingsanlæg, men kun 19 af disse er primo 2014 i drift. De bygdeforbrændingsanlæg, som er i drift, bærer præg af slitage og manglende vedligeholdelse. Røggasrensning Forbrændingsanlæggene i de største byer er udstyret med røggasrensning i form af elektrofiltre. Disse er ikke udskiftet siden anlæggenes opførelser. Elektrofiltrene renser for partikler, men ikke for dioxiner. Dioxin er en miljøgift, som ophobes i fedtvæv og nedbrydes meget langsomt. Dioxin kan fremkalde akutte forgiftningssymptomer ved udsættelse af høje doser samt helbredsproblemer forårsaget af påvirkning af små doser over lang tid. Ved høje doser (forgiftninger) ses en uhelbredelig hudsygdom (chloracne), nedsat immunforsvar og påvirkning af leverens enzymsystemer, der ofte kan føre til udvikling af en dødelig skrumpelever. Ved påvirkning af lave dioxindoser over lang tid ses nedsat immunforsvar, reduceret forplantningsevne, øget forekomst af kræft samt fosterskader. Den fosterskadende og kræftfremkaldende effekt ses ved selv små mængder dioxin 11. Det er den langvarige påvirkning med små doser, som udgør problemet i Grønland. Fisk og havpattedyr er ofte forurenede af dioxin og andre miljøskadelige stoffer, og her i landet udsættes man derfor yderligere for forurening gennem kosten. I Grønland er føden en meget væsentlig kilde til dioxinophobning hos mennesker. De væsentligste kendte kilder til dioxinforurening af luften er forbrændingsprocesser, det vil sige enhver proces, hvor organisk materiale forbrændes herunder forbrænding af affald, ildebrande og afbrænding af træ. Den åbne afbrænding er især problematisk, når der ikke kontrolleres for ulmende gløder. Langsom, ulmende afbrænding afgiver mange miljøgifte. EU s grænseværdi for dioxinudledning ved affaldsforbrænding er 0,1 ng I-TEQ/normal-m 3. I 2001/2002 blev der foretaget en række emissionsmålinger både på bygdeforbrændingsanlæggene og på de større forbrændingsanlæg i byerne (se bilag 1). Blandt bygdeforbrændingsanlæggene viste målinger dioxinudledninger svingende mellem 3,4 og 220 ng I-TEQ/normal-m 3. Det vil sige, den mindste dioxinudledning var 34 gange så høj som EU s grænseværdi, og den højeste 2200 gange så høj. Målingerne foretaget på anlæg i byerne viste endvidere en skræmmende høj dioxinudledning. Anlægget i Nuuk klarede sig bedst med 0,42 ng I-TEQ/normal-m 3. Derimod viser emissionsmålingerne, at sanatoriet på Dronning Ingrids Hospital har en voldsom dioxinudledning på 67 ng I-TEQ/normal-m 3 svarende til 670 gange højere end EU s grænseværdi. Sanatoriet er vel at mærke placeret midt i Nuuk. På Qaqortoq affaldsforbrænding viste målingerne en dioxinudledning på 12 ng I-TEQ/normal-m 3 svarende til 120 gange over EU s grænseværdier. På grund af anlæggets placering blæser røgen ofte direkte ind over byen. Endelig viste målingerne i Sisimiut en dioxinudledning på 3,3 ng I-TEQ/normal-m 3 eller med andre ord 33 gange højere end det niveau, der tillades i EU. På anlægget i Nuuk, er der foretaget driftsomlægninger og forbedringer, 11 Direktoratet for Miljø og Natur, 2002
14 14 som forventeligt har resulteret i en reduceret dioxinudledning, om end dette ikke er dokumenteret. For hovedparten af anlæggene forventes dioxinudledningen fortsat at være markant over EU s grænseværdier. Giftstofudledning kan reduceres ved forbedret drift og røggasrensning på forbrændingsanlæggene. Ved en høj grad af rensning for dioxin opnås samtidig en høj grad af rensning for støv inklusiv tungmetaller og i nogle tilfælde også for kviksølv. Fremtidige forbrændingsløsninger Selvstyret har i en årrække støttet pilotprojekter omhandlende transport af affald, idet et udredningsarbejde: Forbrænding af affald strategi og organisering 12 tydede på, at fælles forbrændingsløsninger er en samfundsøkonomisk og miljømæssigt bedre løsning end etablering af forbrændingsanlæg alle steder. Erfaringerne fra pilotprojektet i Kommune Kujalleq viser, at det er muligt at etablere et system med transport af emballeret dagrenovation til et forbrændingsanlæg. Transporten gennemføres hele året rundt. Pilotprojektet i Qaasuitsup Kommunia har været forbundet med udfordringer i forbindelse med at få etableret og indkørt ballepresseren. Der er endnu ikke forsøgt transport af dagrenovation fra Qeqertarsuaq til forbrænding i Aasiaat. Foreløbige erfaringer med transport af affald viser, at der er logistiske og administrative udfordringer 13. Der er behov for en systematisk etablering og afprøvning af transportruter, inden der kan træffes beslutning om, hvorvidt der skal etableres regionale forbrændingsanlæg. Der er ligeledes et forsat behov for at gennemføre pilotprojekter for derigennem at finde frem til brugbare forbrændingsanlæg/forbrændingsløsninger. Senest har Selvstyret finansieret en air burner (en containerbaseret forbrændingsløsning), som skal testes i forbindelse med oprydning af dumpen i Nanortalik i Kommune Kujalleq. Ifølge Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet (herefter Miljøloven) 5 skal der lægges vægt på at anvende den bedste tilgængelige teknik og de bedst mulige forureningsbekæmpende foranstaltninger. Der er således behov for både at forbedre og levetidsforlænge de nuværende forbrændingsanlæg samt at etablere anlæg eller alternative forsvarlige løsninger såsom transport af affald til nærmeste enhed med ekstra forbrændingskapacitet i de resterende byer. En af udfordringerne er også at få investeret i de rigtige anlæg og løsninger. Udledningen af røggasser afhænger af, hvordan anlægget drives. Et anlæg drevet korrekt og med de rette affaldssammensætninger kan udlede færre skadelige stoffer. Der er brug for anlæg tilpasset lokale kapaciteter og forhold. Anlæggene skal være holdbare, simple at betjene og have røggasrensning, som sikrer overholdelse af EU s emissionsgrænseværdier for dioxin- og tungmetaller. BAT-princippet BAT er akronym for Best Available Techniques. Princippet betyder, at forureneren under sine givne forudsætninger om hvad der er teknisk muligt, skal anvende de mest avancerede og effektive metoder til at begrænse forurening. 12 (Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, 2012) 13 For en detaljeret oversigt over erfaringer med transportløsningen se: Erfaringsopsamling på affaldspilotprojekter i Grønland, 2014
15 15 Snitflader til anden planlægning og udviklingstendenser Udviklingstendenser Statistiske fremskrivninger viser, at den nuværende flytning fra bygder og mindre byer til de store byer vil fortsætte i de kommende år. Stigende indbyggertal i byerne vil forventes at medføre tilsvarende stigende affaldsmængder og dermed påvirke kapacitetsbehovet i både byer og bygder. At udviklingstendensen er fraflytning af bygder og mindre byer, betyder ikke, at affaldshåndteringen uden for de store byer nedprioriteres. Det betyder derimod et behov for differentierede løsninger med affaldsanlæg dimensioneret i forhold til bostedets lokale kapacitet. Berøringsflader Der er flere vigtige interesseoverlap mellem anlægssektorplanlægningen på affaldsområdet og andre sektorer, da der er en gensidig påvirkning. Generelt er der behov for, at alle sektorer i forbindelse med anlægsarbejdet i højere grad forholder sig til den miljømæssige påvirkning. Hensyn til miljøet kan eksempelvis vægtes i forbindelse med licitation. En række andre sektorer producerer specifikke affaldsfraktioner, der forudsætter en særlig behandlingsform eksempelvis PCB-holdigt byggeaffald og patologisk affald fra sygehusene. Disse behov skal således indtænkes i kommende anlægsinvesteringer på affaldsområdet. I arbejdsprocessen med anlægssektorplanen er der derfor afholdt møder med myndighederne inden for Sundhed, Boliger, Energi, Erhverv og Infrastruktur. Affaldshåndtering i sundhedsvæsenet I Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse er der særlig interesse for indsatsområderne vedrørende farligt affald og forbrændingsanlæg. Affald fra sygehusene kan inddelesi tre kategorier: klinisk risikoaffald, patologisk affald og medicinrester. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse ser meget gerne, at der i optimeringen af byernes forbrændingsanlæg indtænkes muligheden for at kunne afbrænde patologisk affald i minimum ét forbrændingsanlæg i hver kommune. Forsvarlig afbrænding af patologisk affald stiller nogle betingelser til anlægget, da der bl.a. kræves mulighed for separat indføring af det patologiske affald og genafbrænding af slaggen. Ingen af de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg er bygget til afbrænding af patologisk affald. På nuværende tidspunkt vurderes det, at en ombygning af anlæggene med henblik på afbrænding af patologisk affald vil kræve betydelige anlægsinvesteringer, eventuelt kræve en helt ny ovn for at kunne imødekomme Sundhedsvæsnets behov. På nuværende tidspunkt forbrændes patologisk affald enten lokalt på sygehuset/forbrændingen eller sendes til Dronning Ingrids Hospital. Klinisk risikoaffald sendes fra hele landet til Dronning Ingrids Hospital 14. Nogle steder er der dog meldinger om, at risikoaffaldet forbrændes lokalt. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse har erfaringer med, at der mangler tilstrækkelig vejledning af sundhedsvæsnet vedrørende udsortering af farligt affald fra risikoaffald. På Dronning Ingrids Hospital er der eksempler på, at klinisk risikoaffald modtaget fra landets sygehuse er iblandet dels almindelig dagrenovation og dels farligt affald, som skulle være afleveret på kommunernes lokale modtagestationer. Ansvarsfordelingen mellem sygehusvæsen og kommuner angående faciliteter for modtagelse af farligt affald bør således være helt klar. Sundhedsvæsnet ønsker derfor en forbedret vejledning og mere oplysning om de kommunale modtagefaciliteter. 14 DIH videresender medicinrester og klinisk risikoaffald til I/S MOKANA.
16 16 Energi og varmeproduktion Landets forbrændingsanlæg er opført med henblik på at sikre en bortskaffelsesmulighed for brændbart affald. En afledt effekt af forbrændingen er produktionen af varme, som kan afsættes til fjernvarme. En del af varmen fra forbrændingsanlæggene i de seks største byer sendes således ud på fjernvarmenettene. Det varierer meget fra by til by, hvor gode mulighederne er for at udnytte energien fra affaldsforbrændingen. Der er en række faktorer, der indvirker på mulighederne for at afsætte restvarme fra forbrændingsanlæggene herunder hvilke energikilder, der forsyner byerne med varme, ledig kapacitet på fjernvarmenettene m.v. Generelt er der ud fra et miljø- og samfundsmæssigt synspunkt behov for bedre udnyttelse af restvarme fra byforbrændingsanlæggene end tilfældet er i dag. Andelen, der går til spilde, afhænger af årstiden: om sommeren er varmebehovet mindre, og en større andel af varmen anvendes derfor ikke. Modsat anvendes en større andel af varmen om vinteren. Hvert ton affald genererer væsentlige drifts- og behandlingsomkostninger for det enkelte forbrændingsanlæg. Forbrændingsanlæggene er relativt små og relativt omkostningstunge i sammenligning med andre landes forbrændingsanlæg. Omkostningernes størrelse afhænger imidlertid også af mulighederne for at afsætte varmen på fjernvarmenettet: jo mere varme, der kan afsættes, desto lavere er omkostningerne pr. ton affald, idet salget af fjernvarme giver kommunerne en indtægt. Det er i kommunernes interesse, at driften gøres billigere. Det kan gøres, hvis mulighederne for afsætning på fjernvarmenettet optimeres. Mulighederne herfor varierer meget fra sted til sted. Nukissiorfiit driver landets vandkraftværker og fjernvarmenet. Nukissiorfiit har interesse i at udnytte energien fra vandkraftværkerne optimalt, da det er med til at sænke elpriserne. Vandkraftværker, der er en regulerbar og relativt billig energikilde, dominerer derfor fjernvarmeproduktionen. Der er således en interessekonflikt mellem kommunerne og Nukissiorfiit omkring energiforsyning. Kommunerne ser gerne en national beslutning om, at afsætningen af affaldsrestvarmen prioriteres over anden fjernvarmeproduktion. Interessen for at fremme energiforsyning fra affaldsforbrændingsanlæg afhænger dog i høj grad af, hvordan forsyningssituationen er. Såfremt der er en stor overskudskapacitet fra vandkraftværker vil varme fra affaldsforbrændingen have en langt mindre værdi, end hvis affaldsvarmen kan erstatte oliefyring. I driftsoptimeringen af nuværende og i anlægningen af nye forbrændingsanlæg og fjernvarmenet, bør ovenstående forhold indtænkes. En optimering af udnyttelsen af varmen fra de kommunale forbrændingsanlæg og placeringer af nye anlæg skal derfor planlægges nøje gennem et tæt samarbejde mellem Nukissiorfiit og kommunerne. En sammentænkning og tilpasning mellem henholdsvis kommunernes og Nukissiorfiits anlægsprojekter kan i sammenhæng med hensyn til lokale varmebehov optimere driften og afsætningen af varme på fjernvarmenettet. En bedre koordinering mellem kommunerne og Nukissiorfiit vil mindske risikoen for, at kommunerne henholdsvis Nukissiorfiit påvirker hinandens anlægs- og driftsarbejde negativt. Nukissiorfiit har ikke kapacitet eller interesser over hele landet. Nogle bosteders varmeforsyning vil derfor nødvendigvis (vedblive at) være et kommunalt anliggende. I forbindelse med de anlægsinvesteringer og ordninger, der fremadrettet planlægges, er det endvidere væsentligt at tage højde for de omkostninger, der er ved at bære forsyningsforpligtelsen på varmeområdet i forbindelse med omkostninger til backup anlæg. De kommunale forbrændingsanlæg har nogle steder relativt hyppige driftsstop både planlagte og uplanlagte eksempelvis i forbindelse med vedligehold, teknik m.v. Æstetik og turisme Set ud fra turisterhvervets perspektiv er der stort behov for en oprydning af dumpe samt etablering af forsvarlige natrenovationsanlæg, da det mange steder skæmmer naturen og forringer oplevelsen af Grønland for de mange turister, der hvert år gæster landet. I forbindelse med udarbejdelsen af anlægssektorplanen har Departementet forhørt sig hos Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, om hvor det ud fra et turisterhvervsmæssigt synspunkt er presserende at
17 17 forbedre affaldshåndteringen. Konkret vurderes oprydning og forbedring af affaldshåndtering på følgende lokaliteter (i prioriteret rækkefølge) at kunne gavne turismen: 1. Qaqortoq 2. Ilulissat 3. Kulusuk 4. Kangerlussuaq 5. Tasiilaq 6. Narsaq 7. Sisimiut Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel bevilgede i forbindelse med erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen i bygder og yderdistrikter i 2014 midler til projekter relateret til affaldsområdet. Projekterne omfattede generel sanering i bygder og yderdistrikter, herunder bl.a. oprydning og udbedringer af dumpe samt flytning af dumpe. Boligsektoren På landsbasis skal omtrent 3000 boliger rives ned. Nedrivning og sanering af boligblokke genererer store mængder af affald og tilsvarende behov for miljøgodkendte bortskaffelsesmuligheder. Boligerne er typisk opført i beton og indeholder materialer som metaller, asbest, PCB og tungmetaller. Miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig håndtering og bortskaffelse af nedrivningsaffaldet stiller krav til affaldsanlæggene. Dumpe/deponier skal være indrettede til at kunne håndtere fraktionerne, og det bør indtænkes, hvorvidt forbrændingsanlæg fremover skal kunne afbrænde eksempelvis PCB-holdigt materiale med lavere PCB-koncentrationer. Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur har planlagt nedrivninger af boligblokke i Paamiut, Qaqortoq, Narsaq, Maniitsoq og Sisimiut. En del af nedrivningerne blev igangsat i 2014 og fortsætter i Det er derfor hensigtsmæssigt, at der iværksættes oprydning af de eksisterende dumpe i disse byer og indrettes optimale bortskaffelsesmuligheder for byggeaffaldet på nye kontrollede deponier. Arbejdet omkring oprydninger af dumpe er ligeledes påbegyndt, da alle de nævnte lokaliteter er omfattet af den tillægsbevilling, der er givet til oprydning af dumpe i perioden Bæredygtighedsvurdering Gennemførslen af affaldsanlægssektorplanens initiativer vil forbedre affaldsbortskaffelsen og vil have gavnlig effekt på miljøet. De afledte effekter af forbedret affaldshåndtering vil positivt kunne påvirke bæredygtighed målt på andre parametre som økonomi og i særdeleshed sundhed. Inden for affaldslovgivningen arbejder man ud fra princippet om, at forureneren betaler. Der skal derfor arbejdes henimod, at udgifter til drift og vedligehold i videst muligt omfang brugerfinansieres, og dermed hviler i sig selv. Grundet de meget høje anlægsomkostninger er der behov for at yde tilskud til nye udviklingstiltag og affaldsanlæg. I større byer anvendes restvarme fra forbrændingsanlæg til opvarmning af boliger. Udbygges dette, kan der på nogle lokaliteter spares på fossile brændstoffer som olie til opvarmning. Som nævnt ovenfor bør optimeringen af varmeenergiforsyningen ske i tæt samarbejde mellem kommunerne og Nukissiorfiit. Forbedret affaldshåndtering vil bidrage til turisters positive indtryk af Grønland. Her tænkes især på det visuelle indtryk, dumpene efterlader, når de bogstaveligt flyder ud i vores fjorde, og på den almindelige renholdelse af byer og bygder. Samfundsmæssigt kan der skabes nye grønne jobs gennem en oprydning af de eksisterende dumpe, så dumpene fremadrettet indrettes og drives som kontrollerede deponier. En ny affaldsuddannelse er under udarbejdelse og
18 18 forventes opstartet i Uddannelse inden for affaldsområdet forventes at bidrage til et højere vidensniveau, hvilket kan sikre en bedre drift af anlæggene, og i sidste ende bidrage til en levetidsforlængelse af anlæggene. Miljøforbedringer Affaldsanlægssektorplanens mål er en tidssvarende affaldshåndtering. En forbedret affaldsbortskaffelse vil optimere miljøet i bred forstand til gavn for vores sundhed. En forbedret affaldshåndtering vil begrænse den forurening, som udledes til vores have og i vores natur, og vil være til gavn for vores sundhed. Det visuelle miljø vil ligeledes blive forbedret, når eksempelvis dumpe er organiseret som kontrollerede deponier. Hvert delmål i planen vil på sin egen måde have gavnlige effekter på miljøet: Ved korrekt håndtering og bortskaffelse af farligt affald, sikres det, at stofferne fra det farlige affald bortskaffes på en forsvarlig måde, som reducerer belastningen af nærmiljøet i forhold til PCB, dioxin, tungmetaller, m.v. Kontrolleret indretning og drift af deponier samt forsvarlig nedlukning af eksisterende dumpe vil reducere forurening af nærmiljøet. Særligt vil man kunne reducere udsivningen af tungmetaller, pthathalater, PAH 15 og andre forurenende stoffer til nærmiljøet og havmiljøet. Desuden vil man kunne reducere de visuelle gener ved ukontrolleret bortskaffelse af affald på dumpe i byer/bygder. En indsats for at forbedre håndteringen af natrenovation medfører både en reduktion af uhygiejniske, sundhedsskadelige forhold og den æstetiske og visuelle forurening af klippeskrænter og kystlinjen. Ved renovering af de eksisterende forbrændingsløsninger opnår man først og fremmest, at forurenende stoffer som dioxin, tungmetaller, partikler m.fl. reduceres. Tilsvarende bliver den lokale forurening af lugt, støv og røg også reduceret betydeligt. En driftsoptimering af bygdeforbrændingsanlæg vil tilsvarende reducere ovennævnte forurenende stoffer fra forbrændingsløsninger. Renere luft vil formindske udgifterne til sundhedsvæsnet. Som borger kan visheden om et renere miljø bidrage til en følelse af større tryghed for egen og sin families sundhed og således øge livskvaliteten. 15 PAH Polyaromatiske hydrocarboner; stoffet findes i røggasser, sod og olie.
19 19 VISION OG MÅLSÆTNINGER Vision Naalakkersuisuts vision er at skabe et renere Grønland med tidssvarende affaldshåndtering i overensstemmelse med god international praksis. Succeskriterier/politiske målsætninger Der er et særskilt succeskriterium og en række mål for hvert af de fire indsatsområder. Anlæg til håndtering af farligt affald En stadigt større andel af det farlige affald indleveres via modtagefaciliteterne til korrekt miljømæssig bortskaffelse. Natrenovationsanlæg Natrenovation udledes til havmiljøet på forsvarlig vis via godkendte anlæg. Etablering af kontrollerede deponier Dumpene indrettes som kontrollerede deponier, der drives forsvarligt for at begrænse forureningen af hav, land og luft. Med henblik på at affald i fremtiden i højere grad kan udnyttes som ressource, skal affaldet sorteres bedre end i dag og placeres på miljøgodkendte deponier. Forbrændingsanlæg/forbrændingsløsninger En reduceret forurening fra affaldsforbrænding, der lever op til samme niveau som lande, vi normalt sammenligner os med. Mål Fordelt på de forskellige indsatsområder er sektorplanens mål følgende: Anlæg til håndtering af farligt affald Der skal fortsat være velfungerende modtagefaciliteter til farligt affald i de store byer. Der skal etableres en containerbaseret løsning i alle mellemstore og små byer senest i Der skal etableres 5-10 bygdeløsninger pr. år, indtil alle bygder har de fornødne faciliteter. Etablering af kontrollerede deponier Der skal være minimum ét kontrolleret og miljøgodkendt deponi i hver kommune inden udgangen af 2016.
20 20 Alle dumpe i byer og bygder skal nedlægges eller omlægges til kontrollerede og miljøgodkendte deponier inden udgangen af Natrenovationsanlæg Der skal identificeres nye løsninger til håndtering af natrenovation, som er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlige og økonomisk realiserbare. Løsningerne skal afprøves i forbindelse med pilotprojekter som op startes senest i Forbrændingsanlæg Der skal i de store byer i 2015 være taget stilling til, hvorvidt det er muligt at driftsoptimere og levetidsforlænge de eksisterende forbrændingsanlæg. Der skal inden udgangen af 2016 være truffet beslutning omkring nyetablering/renovering af eksisterende forbrændingsanlæg. Emissioner af dioxin og tungmetaller fra forbrændingsanlæg i de store byer skal opfylde EU s grænseværdier senest i Der skal senest i 2020 være udviklet et affaldshåndteringskoncept til brændbart affald i bygderne, som er miljømæssig forsvarlig. Implementeringen skal være påbegyndt senest i Målopfyldelse Anlæg til håndtering af farligt affald Der er udviklet teknisk velfungerende og robuste koncepter for modtagelse og håndtering af farligt affald til henholdsvis store byer, mellemstore og små byer samt til bygderne. Det forventes, at disse koncepter inden for en kort tidshorisont skal udbredes og implementeres til alle lokaliteter. Målet anses for opfyldt, når koncepterne er udbredt til alle lokaliteter. Etablering af kontrollerede deponier Målet anses for opnået, når der er etableret kontrollerede og miljøgodkendte deponier, der sikrer en bedre drift og indretning. Det kræver først og fremmest en oprydning af de eksisterende dumpe og efterfølgende, at kommunens, borgernes og virksomhedernes adfærd ændres radikalt. Til at understøtte kommunernes indsats på området har Selvstyret i 2014 udarbejdet retningslinjer for oprydning af eksisterende dumpe og indretning og etablering af kontrollerede deponier. Nogle dumpe er placeret uhensigtsmæssigt, og/eller deres kapaciteter er opbrugt. På disse dumpe skal der foretages en oprydning og en nedlukning af dumpen. Efterfølgende skal der etableres et nyt kontrolleret og miljøgodkendt deponi på en anden lokalitet. Retningslinjerne fra Selvstyret indeholder vilkår for denne fremgangsmåde. Natrenovationsanlæg Der er nedsat en følgegruppe, der består af; Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet KANUKOKA, Landslægeembedet, Veterinær- og Fødevaremyndigheden samt Departementet for Sundhed. Følgegruppen skal
21 21 nå til enighed om nye målsætninger på natrenovationsområdet, som er sundheds- og miljømæssigt forsvarlige og økonomisk realiserbare. Der skal identificeres nye løsninger til håndtering af natrenovation, som lever op til disse målsætninger. Løsningerne skal afprøves i forbindelse med pilotprojekter. Udvikling og afprøvning af nye løsninger skal ske i tæt samarbejde med kommunerne, som kender de lokale forhold og vilkår. Forbrændingsanlæg Det er meget investeringstungt at etablere og vedligeholde forbrændingsanlæg. I de seks store byer er der investeret i forbrændingsanlæg. I 1990erne er der investeret og etableret bygdeforbrændingsanlæg i ca. 80 procent af bygderne. Indtil der er fastlagt en samlet strategi på forbrændingsområdet bør de investeringer, som allerede er foretaget udnyttes ved at levetidsforlænge og driftsoptimere både by- og bygdeforbrændingsanlæg. Den enkelte kommune vælger selv, hvilken forbrændingsløsning, eller hvilken kombination af forskellige løsninger, som er hensigtsmæssig i den konkrete by eller bygd, men løsningen skal overholde gældende lovgivning og overholde de vilkår, der anføres i forbindelse med miljøgodkendelser. Forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes inden etablering. Opgradering af forbrændingsanlæggene i de store byer i overensstemmelse med BAT-princippet skal sikre, at anlæggene fremadrettet vil kunne overholde EU s grænseværdier for dioxin og tungmetaller.
22 22 HANDLINGSPLAN Anlægsbudget Kommunal affaldsplanlægning Kommunerne har det primære ansvar for affaldsområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af affaldsanlægssektorplanen, er der derfor indhentet input fra kommunerne. Kommunerne har prioriteret affaldsanlægsprojekter inden for de fire indsatsområder. Efter en intern høring har affaldsanlægssektorplanen været seks uger i offentlig høring. De enkelte kommuners input fremgår af bilag 2. Der foreligger således indenfor indsatsområderne et bud fra de enkelte kommuner på prioritering af rækkefølge, budgetmæssige konsekvenser, angivelse af finansiering eller forslag til dette m.m. På nuværende tidspunkt har kun en af de fire kommuner udarbejdet en kommunal affaldsplan. Inden udgangen af 2015 skal alle kommuner have igangsat arbejdet med at udarbejde kommunale affaldsplaner, således at den kommunale affaldsplanlægning forbedres. I forbindelse med den kommunale affaldsplanlægning skal kommunerne ligeledes foretage en vurdering af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne ved eksisterende og eventuelle nye anlæg. Der vil være et naturligt behov for at foretage en revidering af affaldsanlægssektorplanen i takt med, at den kommunale planlægning på området forbedres, hvilket kan betyde ændringer i prioriteringerne inden for de fire indsatsområder. Samlet investeringsbehov Af tabel 1 fremgår det samlede investeringsbehov inden for indsatsområderne det vil sige de midler, der skal investeres for at målsætningerne inden for de fire indsatsområder kan opnås. En mere detaljeret oversigt fremgår af bilag 3. Der er i vurderingerne taget højde for de ønsker og behov, der er indhentet fra øvrige departementer. Eksempelvis bør der på forbrændingsområdet tages højde for, at også PCB-holdigt byggeaffald og patologisk affald fra sygehusene fremadrettet skal kunne afbrændes miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt i Grønland. For alle anlæg på affaldsområdet gælder, at de skal opføres/renoveres på en måde, så det fremadrettede, daglige driftsarbejde kan udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Det vil være kommunerne, som er bygherre på alle projekter, og det vil derfor også være et kommunalt ansvar at foretage projektering og at udarbejde C- og B-overslag. Det skal imidlertid ske i tæt dialog med Selvstyret. Der vil være mulighed for at ansøge om midler fra Selvstyret til den indledende projektering. Finansieringen i er ikke afklaret. Som det fremgår af Tabel 2, er der i finanslovsforslaget 2015 indeholdt en bevilling på mio. kr. til miljøanlæg, som kan dække en del af investeringsbehovet i , såfremt finansloven vedtages i sin nuværende form. Tabel 1: Det samlede investeringsbehov i perioden (i kr.). Indsatsområder Total Anlæg til håndtering af farligt affald ,300 0,300 0,300 0, Indretning af kontrollerede deponier Natrenovationsanlæg 0, Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Forbrændingsanlæg Pilotprojekter på affaldsområdet Total
23 23 Tabel 2: Finanslovsforslag 2015 samlet bevilling til miljøanlæg i (i kr.). Indsatsområder Anlæg til håndtering af farligt affald 1. Containerløsning til mellemstore byer Containerløsning til bygderne 0,300 Indretning af kontrollerede deponier 1. Evaluering af igangværende oprydningsindsatser m.h.p. kvalificering af anlægsskøn Natrenovationsanlæg 1. Undersøgelse af natrenovationsløsninger 0, Pilotprojekter Forbrændingsanlæg 1. Teknisk gennemgang af de seks byforbrændingsanlæg Opgradering til BAT og levetidsforlængelse af 2 anlæg Nye forbrændingsløsninger Pulje der kan anvendes til pilotprojekter på affaldsområdet eller som reserve Total I finanslovsforslaget 2015 er indeholdt en bevilling til miljøanlæg på i alt mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016 Af tabellen fremgår det, hvordan Selvstyret forventer at prioritere midlerne. Fordelingen er imidlertid afhængig af, hvilke ansøgninger der indkommer fra kommunerne. Midlerne prioriteres til tiltag, der kan skabe udvikling inden for affaldsområdet. Vilkår for bevillingerne vil blive fastlagt i tilsagnsskrivelser. Ved nye byggerier skal der forelægge et byggeprogram/indledende projektering, inden der kan afsættes midler til anlægsprojektet. Der kan ansøges om midler til den indledende projektering/udarbejdelse af byggeprogram. Anlæg til håndtering af farligt affald 16 På finansloven har der siden 2011 på hovedkonto været afsat midler til, at kommunerne kan søge om anlægstilskud til anlæg af modtagefaciliteter og kildesortering for farligt affald og andet problemaffald. Det prioriteres fortsat meget højt i 2015 og 2016 at få sikret, at farligt affald og andet problemaffald bortskaffes miljømæssigt korrekt i hele landet. Etablering af modtagefaciliteter og kildesorteringssystemer i store byer I de store byer er der etableret anlæg af modtagefaciliteter og kildesortering for farligt affald og andet problemaffald. Etablering af modtagefaciliteter og kildesorteringssystemer i mellemstore og mindre byer Der er i 2014 givet tilskud til etablering af modtagefaciliteter og kildesorteringssystemer i Nanortalik (mellemstor by) og i Kangaatsiaq (mindre by). Der mangler fortsat faciliteter i Qasigiannguit (mellemstor by) og i Qaanaaq (mindre by). Etableringen af modtagefaciliteter i en mellemstor by vil udgøre ca kr./ by. 16 Forudsætningerne er baseret på delmål 3 og bilag 1 i Affaldshandlingsplanen , erfaringstal fra allerede etablerede modtagefaciliteter i byer og bygder samt pilotprojektet håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder, december 2009.
24 24 Omkostninger til drift af modtagefaciliteter og kildesorteringssystem pr. mellemstor by forventes at være: - Drift (½ årsværk): kr. - Anden drift (bortskaffelsesomkostninger, drift af bygning mv.): kr. Etableringen af modtagefaciliteter i en mindre by vil udgøre ca kr./ by. Driftsudgifterne vurderes at udgøre kr./år pr. by. Etablering af modtagefaciliteter og kildesorteringssystemer i bygderne Der er ca. 60 bygder, og der mangler forsat at blive etableret modtagefaciliteter i 46 bygder. Skønsmæssigt vurderes det, at etableringsudgifterne pr. bygd vil udgøre kr., mens drifts- og behandlingsudgifterne vil udgøre kr./bygd/år. Etablering af kontrollerede deponier 17 I forbindelse med fremrykningen af renoverings- og anlægsopgaver med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden, prioriteres oprydning af dumpe med en ramme på 44,5 mio. kr., der skal investeres i perioden Herudover er der i affaldsanlægssektorplanen i forbindelse med finanslovsforslaget 2015 afsat en mindre ramme til evaluering af de igangværende oprydninger med henblik på at få kvalificeret anlægsskønnene. Af tabel 3 fremgår hvilke dumpe, der opryddes og indrettes som kontrollerede deponier i løbet af perioden Tabel 3: Oprydning af dumpe i perioden med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Oprydning af dumpe Kommune Totalt 44,5 mio. kr. Oprydning af dump i Paamiut Kommuneqarfik Sermersooq 2,5 mio. kr. Oprydning/nedlukning af dump i Qaqortoq Kommune Kujalleq 2 mio. kr. Oprydning af dump i Maniitsoq Qeqqata Kommunia 2 mio. kr. Nedlukning af dump i Upernavik Qaasuitsup Kommunia 2,5 mio. kr. Oprydning af dump i Narsaq Kommune Kujalleq 2 mio. kr. Oprydning af dump i Kangerlussuaq Qeqqata Kommunia 2 mio. kr. Oprydning af dump i Sisimiut Qeqqata Kommunia 1 mio. kr. Oprydning af dump i Tasiilaq Kommuneqarfik Sermersooq 3,5 mio. kr. Oprydning af dump i Ittoqqortoormiit Kommuneqarfik Sermersooq 1 mio. kr. Oprydning af dump i Nanortalik Kommune Kujalleq 2 mio. kr. Oprydning af dump i Alluitsup Paa Kommune Kujalleq 1 mio. kr. Oprydning af dump i Narsarsuaq Kommune Kujalleq 1 mio. kr. Oprydning af dump i Aappilattoq Kommune Kujalleq 1 mio. kr. Oprydning af dump i Qassiarsuk Kommune Kujalleq 1 mio. kr. Oprydning af dump i Narsarmijit Kommune Kujalleq 1 mio. kr. Oprydning af dump i Ilulissat Qaasuitsup Kommunia 7 mio. kr. Oprydning af dump i Aasiaat Qaasuitsup Kommunia 6 mio. kr. Oprydning af dump i Qasigiannguit Qaasuitsup Kommunia 2,5 mio. kr. Oprydning af dump i Qeqartarsuaq Qaasuitsup Kommunia 3 mio. kr. Oprydning af dump i Aasiaats bygder (Akunnaaq, Ikamiut, og Kitsissuarsuit,) Qaasuitsup Kommunia Samlet 0,5. mio. kr. 17 Forudsætningerne er baseret på delmål 4 og bilag 1 i Affaldshandlingsplanen foruden Mulige løsninger for håndtering af flyveaske og slagge i Grønland (udarbejdet af Carl Bro as, 2003). Dancea-projekt: Miljøsikker indretning og drift af lossepladser, feb 2011 (Grontmij Carl Bro, 2011).
Affaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko
Affaldsanlægssektorplanen Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko Koalitionsaftale 2014 2018 Miljø/affald Vi har et fælles ansvar for at passe på vores natur og miljø. Borgerne
Læs mereANLÆGSSEKTORPLAN FOR AFFALDSOMRA DET
ANLÆGSSEKTORPLAN FOR AFFALDSOMRA DET 2 Indhold RESUME... 3 Finansiering... 3 STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER... 5 Forudsætninger og statusbeskrivelse... 5 Håndtering af farligt affald... 11 Dumpe... 11 Natrenovationsanlæg...
Læs merePrioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi
Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret
Læs mereUdvalg for Anlæg og Miljø. Referat
Dato: 7. november. 2014 Forside 290 Referat Møde fredag den 7. november 2014, kl. 13.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndahl Pedersen Justus Hansen (D) Allan Pertti Frandsen
Læs mereBilag 1 Økonomiske konsekvenser
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mereBilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag
Læs mereTak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer
Læs mereUdvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden
Dato: 7. november. 2014 Forside 290 Dagsorden Møde fredag den 7. november 2014, kl. 13.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndahl Pedersen Justus Hansen (D) Allan Pertti Frandsen
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereØkonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dagsorden
Forside Ekstraordinært møde Dagsorden Onsdag den 9. marts 2016 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Malene Lynge (IA) Mille Søvndahl Pedersen (IA) Justus Hansen (D) Ane Egede Mathæussen (S) Afbud Per Berthelsen
Læs mereBilag 1. Leverancebeskrivelse
Bilag 1 Leverancebeskrivelse Bilag 1.a Kravspecifikation 2 1. Indledning... 4 1.1. Formål... 4 1.2. Baggrund... 4 1.3. Kapacitetsaftalerne... 5 2. Krav til ydelsen... 6 2.1. Modtagekontrol... 6 2.2. Oplag...
Læs mereVejledning om bly i byggematerialer
Vejledning om bly i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7
Indholdsfortegnelse Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7 Forord Selvstyrets boligafdelinger har i mange år været belastet af dårlig økonomi og nedslidte
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereStatus på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 71 Offentligt Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Baggrund PCB er en miljøgift, der i perioden 1950-1977 har været anvendt
Læs mereDe nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.
Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar
Læs mere20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
20. august 2015 EM2015/165 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Ændringerne foretages ud fra et ønske om at øge mulighederne for at søge mobilitetsfremmeydelser. For at
Læs mereIndstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 30. august 2007 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet har besluttet, at skraldespandene skal væk fra fortovet
Læs mereByggeaffald-Regelgrundlaget. Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen
Byggeaffald-Regelgrundlaget Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition Ved (forventet) frembringelse MBL om pligten til affaldsforebyggelse og pligt til at undgå forurening ABK
Læs mereVejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00
Vejledning om PCB i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Februar 2013 1 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,
Læs mereOmrådet er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.
MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og
Læs mereNOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning
Læs mereKompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:
Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereVi er specialister i at afgifte farligt affald
for a cleaner tomorrow Vi er specialister i at afgifte farligt affald PART OF THE EKOKEM GROUP NORD a/s Lindholmvej 3 DK-5800 Nyborg Kundeservice Tel +45 8031 7100 Fax +45 8031 7300 Mandag til torsdag
Læs mere35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik
35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag
Læs mereTILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013
TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen
Læs mere2010 statistisk årbog
2010 statistisk årbog Bolig 1. Boliger generelt Boliger generelt Størstedelen af boligerne i Grønland ejes af det offentlige, og udviklingen på boligmarkedet sker først og fremmest på baggrund af politiske
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereU dvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald
Læs mereSorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD
Sorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD 2 REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Sorø Kommune Indhold: 1 Formål m.v. 3 2 Lovgrundlag 3 3 Definitioner 3 4 Registrering af udenlandske virksomheder 3 5 Gebyrer 4
Læs mereTil KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald
Til KL og Kommunerne Jord & Affald J.nr. MST-7543-00007 Ref. Lejni Den 5. juli 2011 Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald 1. Indledning Den 25. maj 2011 kom Regeringen med en
Læs mereUdredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen
Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Baggrund - Farlige stoffer i byggeaffald - Affaldsstrategi 10 (afløses
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereREGULATIV. for. natrenovation i Kommuneqarfik Sermersooq
REGULATIV for natrenovation i FORORD Dette regulativ fastsætter bestemmelserne for håndtering og bortskaffelse af natrenovation indenfor planlagte områder i by- og bygdezoner i. Gyldighedsområde Regulativet
Læs mere28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,
Læs mereFødevarestyrelsen Vejledning til producenter om forebyggelse og håndtering af dioxin/pcb i æg.
Fødevarestyrelsen Vejledning til producenter om forebyggelse og håndtering af dioxin/pcb i æg. Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i dialog med erhvervet, DTU-Fødevareinstituttet, Miljøstyrelsen
Læs mereSagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i:
04-02-2015 Side 1 TM - Fokus 2014-2015 og årsplan for 2015 Sagsnr.: 15/972 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og indsatser, som udvalget - og administrationen
Læs mereTids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020
Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne
Læs mereTransportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K
Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt
Læs mereKursusfonden PPK Årsrapport 2014
Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse
Læs mereForsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mereUdvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere
Læs mereRødvig Lystbådehavn Plan for modtagelse og håndtering af affald 2016-2018
Havnens adresse: Rødvig Lystbådehavn Tlf: 56 50 60 07 Havnevej 21 4673 Rødvig Stevns Havnens størrelse: 130 bådpladser Ansvarlig for udarbejdelsen: Rødvig Lystbådehavn og Stevns Kommune Ansvarlig for gennemførelsen:
Læs mereRegulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse
Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål.......................................................... 2 2 Lovgrundlag..................................................
Læs mereIdekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune
- et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereSammenfatning af de nye regler på affaldsområdet
Notat Fra: Lars Høier 05. februar 2010 Dokumentnr.: 51042 Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet Der er i januar 2010 kommet to nye bekendtgørelser på affaldsområdet: Affaldsbekendtgørelsen,
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt
Læs mereAftalebilag om driftstilskud og resultatmål for Job, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre i Kommune Kujalleq 2016
Aftalebilag om driftstilskud og resultatmål for Job, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre i Kommune Kujalleq 2016 Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, 2015 1 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereDyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:
13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereREGULATIV FOR JORD. Side 1 af 6
REGULATIV FOR JORD Side 1 af 6 1 Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Frederikshavn
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909
Læs mereReferat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev
Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation
Læs mereHovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1
Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012
Læs mereHou Lystbådehavn Hou Mole 9, Hou, 9370 Hals
Ansvarlig for udarbejdelsen: Ansvarlig for gennemførelsen: Relevant lovgivning: Ole Hammerholt Havnens bestyrelse Lovbekendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013 om beskyttelse af havmiljøet Bekendtgørelse om
Læs mereKonference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende
Læs mereContainerhaven Rudersdal Kommune
Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed
Læs mere10. juni 2014 EM2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
10. juni 2014 EM2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Arbejdsløsheden i Grønland er voksende, og til trods for at størstedelen af de arbejdsløse er ufaglærte, ansætter
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009
Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009 Fagsekretariatet for Plan og Kultur j. nr. 01.00.00-P20-1-08 Natur og parker cpalu / svepe Redegørelse Strandpark/havnebad i Faaborg Indledning I og omkring Faaborg
Læs mere4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.
Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført
Læs mere21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:
21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets
Læs mereAfvigelser på de enkelte konti
Afvigelser på de enkelte konti I dette bilag gives forklaring på afvigelserne på de enkelte konti. Forklaringerne er i de fleste tilfælde givet på formålskontoniveau, idet der hermed gives et overblik
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereAnlægs- og Miljøforvaltningen Postboks 1005 3900 Nuuk. Regulativ for affald fra private husstande Kommuneqarfik Sermersooq
Anlægs- og Miljøforvaltningen Postboks 1005 3900 Nuuk Regulativ for affald fra private husstande Kommuneqarfik Sermersooq 2014 GENEREL DEL 2 Indhold 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 4 3 Gyldighedsområde...
Læs mereRegulativ for jord Vesthimmerlands Kommune
Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Postadresse: Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf.: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk Indholdsfortegnelse I Generel del...3 1 Formål m.v....3 1.1 Affaldshåndtering...3
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1270-00022 Ref. amj/ulsee Dato: 28-08-2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse H.J. Hansen Hadsund A/S Hobrovej 103, 9560
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereHandlingsplan for PCB i bygninger Indeklima, arbejdsmiljø og affald. Marie Louise Hansen Chefkonsulent Erhvervs og Byggestyrelsen
Handlingsplan for PCB i bygninger Indeklima, arbejdsmiljø og affald Marie Louise Hansen Chefkonsulent Erhvervs og Byggestyrelsen Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger indeklima, arbejdsmiljø
Læs mereVELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013
VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 Program 18.00-18.15 Velkomst og præsentation 18.15-18.45 Orientering om rammerne for den nye affaldsplan 18.45-19.15 Præsentation af tankerne
Læs mereReferat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016
Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereI forbindelse med driften af de 2 anlæg ønskes følgende problemstillinger afklaret:
Århus, den 13. september 2004 Kære Mogens Birch Det overordnede spørgsmål, der ønskes besvaret er, hvorvidt anlæggene på Kalvebod Miljøcenter (KMC) og Prøvestenen drives i overensstemmelse med hvile i
Læs mereArbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække
Notat Dato 4. juni 2012 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække Baggrund Skraldemændene fra Miljø Team A/S har gennem længere tid ønsket at anvendelse af sækkestativer
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Renosyd i/s Norgesvej 13, 8660 Skanderborg
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget
23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til
Læs mereOrientering om projekter m.v.
Bilag til pkt. 11 Lynettefællesskabet I/S Direktionen Orientering om projekter m.v. Dato: 4. september 2012 Fra: Torben Knudsen Kopi til: Alle I det følgende er givet en status på de vigtigste af de projekter
Læs mereBilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan
Bilag 1 Uddybning af initiativer Vallensbæk Kommune Affaldsplan 2009-2012 BILAG 1 INDHOLD UDDYBNING AF INITIATIVER I VALLENSBÆK KOMMUNES AFFALDSPLAN 2009-2012 3 AT FOREBYGGE DANNELSEN AF AFFALD 4 1: Brugerdreven
Læs mereErhvervs- og turismestrategi
Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-
Læs mere