Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og - forsyning på Livø

Transkript

1 Naturstyrelsen Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø Aktivitet 3 og 4 Energiforsyningsløsninger samt økonomiske konsekvenser December 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Naturstyrelsen Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø Aktivitet 3 og 4 Energiforsyningsløsninger samt økonomiske konsekvenser Udkast December 2011 Projektnr P075124A1 Dokumentnrt Version Udgivelsesdato 5 december 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt TEP, PEWE TEP TEP

3 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 2 Udvikling i energiforbruget 3 21 Fremtidigt elforbrug 4 22 Fremtidigt varmeforbrug 6 3 Beskrivelse af energiforsyningsløsninger 9 31 Energiforsyningsløsning Fase Energiforsyningsløsning Fase Investeringsomkostninger og driftsøkonomi Energiforsyningsløsning Fase Energiforsyningsløsning Fase Mulighed for investeringstilskud Konvertering af kabelomkostning Øvrige finansieringskilder 31 6 Sammenfatning og konklusion 35 C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

4 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 2 1 Baggrund Som en del af projektet "Grøn Livø et bæredygtigt kulturmiljø", hvor COWI yder rådgivning til Naturstyrelsen i relation til energidelen, er der i det følgende opstillet og beskrevet to bæredygtige energiforsyningsløsninger Endvidere er der foretaget en vurdering af projekternes økonomiske konsekvenser, herunder udgifter til etablering og drift, og endelig er der peget på en række muligheder for tilskud C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

5 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 3 2 Udvikling i energiforbruget I rapporten "Kortlægning af energi og stofstrømme" fra juli 2011 blev foretaget en kortlægning af energi og stofstrømmene på Livø Kortlægningen viste: Et årligt elforbrug på 164 MWh Et årligt fjernvarmeforbrug til rumvarme inkl nettab på 457 MWh Et årligt fjernvarmeforbrug til varmt brugsvand inkl nettab på 56 MWh Det relativt store varmeforbrug på øen skal i høj grad tilskrives fjernvarmenettets stand Det er ud fra nøgletal for bygningernes energiforbrug vurderet, at tabet i fjernvarmenettet er på cirka 51 % Samlet medfører forbruget af el og fjernvarme et årligt dieselforbrug i dieselgeneratoren på 685 MWh, et dieselforbrug i fjernvarmeværket på 76 MWh og et forbrug af træ i fjernvarmeværket på 145 MWh Herudover er der et årligt dieselforbrug til varme på Avlsgården på 81 MWh, et årligt forbrug af træ i Skipperhuset og Gartnerboligen på henholdsvis 23 MWh og 14 MWh, et årligt dieselforbrug til køretøjer/maskiner på 131 MWh, et årligt dieselforbrug til færgedrift på 135 MWh og et mindre forbrug af flaskegas på 1 MWh Tabel 21 nedenfor viser det årlige brændselsforbrug på øen opdelt på brændselstyper samt kategorier C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

6 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 4 Tabel 21 Totalt brændselsforbrug Diesel Elgenerator Avlsgård Køretøjer/maskiner Færge I brændselsspecifik enhed liter liter 8133 liter liter liter I enheden MWh 1107 MWh 685 MWh 81 MWh 131 MWh 135 MWh Fjernvarmeværk 7583 liter 76 MWh Træ Fjernvarmeværk Skipperhuset Gartnerboligen Flaskegas 146 rm 117 rm 18 rm 11 rm 181 MWh 145 MWh 23 MWh 14 MWh Avlsgården 55 kg 1 MWh I alt 1289 MWh Som det fremgår af tabellen, er der i dag er et samlet årligt brændselsforbrug på 1289 MWh, hvoraf langt størstedelen (86 %) er dieselolie 21 Fremtidigt elforbrug I Tabel 22 nedenfor er vist, hvordan det årlige elforbrug på kwh fordeler sig på forskellige kategorier Tabellen er lavet på baggrund af måleraflæsninger for 2010 C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

7 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 5 Tabel 22: Dagens elforbrug opdelt på kategorier Dagens elforbrug kwh Andel af samlet forbrug % Livø feriecenter ,9 Pavillon I ,1 Pavillon II ,0 Pavillon III ,2 Pavillon IV ,4 Nonnebo ,1 Skolen ,5 Kirke/Forsamlingshus ,0 Munkebo ,8 Tidemandsminde 31 0,0 Køkken ,3 Kro ,8 Købmand ,1 Campingplads 157 0,1 Købmand (el til varme) 614 0,4 Skolen (el til varme) 103 0,1 Udstillingsbygning (el til varme) 273 0,2 Gadelys ,1 Avlsgården ,9 Gartnerboligen ,7 Skipperhuset ,2 Offentligt toilet ,5 Øvrig drift ,5 Stalde (30 %) ,1 Maskinhuse (30 %) ,1 Medarbejderlokale (30 %) ,1 Diverse drift (10 %) ,4 Hovedmåler på elværk ,0 I 2010 var der et elforbrug på kwh på hovedmåleren, hvilket er lidt mindre end de kwh, som er vurderet som dagens elforbrug (normalforbrug) Tallene i tabellen er derfor opskaleret med nogle få procent i forhold til måleraflæsningerne, så det svarer til et årsforbrug på de kwh Af tabellen fremgår det, at Livø feriecenter tegner sig for cirka 43 % af elforbruget Desuden fremgår det, at kategorien "Øvrig drift" tegner sig for cirka 44 % af forbruget (heraf 30 % til stalde, 30 % til maskinhus, 30 % til medarbejderlokale og 10 % til diverse) Resten af forbruget går overvejende til de fastboende på øen, dvs Avlsgården, Gartnerboligen samt Skipperhuset I forretningsplanen for "Livø Naturens Stillekupé" er det af Dansk Bygningsarv anslået, at antallet af overnatninger i Livø feriecenter kan stige med cirka 50 % i forhold til i dag Antages det, at dette tilsvarende medfører en stigning i C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

8 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 6 elforbruget på 50 %, og at denne stigning også slår igennem på elforbruget til det offentlige toilet samt på elforbruget i kategorien "Diverse drift" fås, at elforbruget på Livø stiger til i alt kwh, svarende til en samlet stigning i forhold til dagens elforbrug på cirka 24 % Tages der med udgangspunkt i dette forbrug hensyn til, at elektriske pærer udskiftes til LED pærer (som anbefalet i afsnit 311), så reduceres elforbruget til i alt kwh svarende til en samlet stigning i forhold til dagens elforbrug på cirka 14 % Figur 21 nedenfor viser dagens elforbrug samt det fremtidige elforbrug, hhv uden og med indregning af elbesparelser som følge af skift til LED belysning kwh Dagens elforbrug Fremtidigt elforbrug uden elbesparelse Fremtidens elforbrug inkl elbesparelser (LED) Figur 21 Udvikling i elforbrug (kwh/år) Foruden LED pærer kan der som også nævnt i afsnit 311 være et yderligere elbesparelsespotentiale i form af udskiftning af pumper, udskiftning af køle /fryseskabe samt energistyring 22 Fremtidigt varmeforbrug Der findes ikke energimærkninger for husene på Livø, ligesom der heller ikke findes nogen opgørelse over, hvor stort energitabet er fra det eksisterende fjernvarmenet på øen Der findes heller ikke detaljerede oplysninger om, hvilke uger på året de enkelte bygninger er opvarmet til en komforttemperatur på 20 C Antages det, at husene, som hører under Livø feriecenter, alle er opvarmet i perioden maj til oktober (i det omfang graddagetallet tilsiger det, hvilket mest er i maj måned), og antages endvidere et dimensionerende varmetab (ved 12 C) på 100 W/m 2, fås et årligt fjernvarmeforbrug (rumvarme og varmt brugsvand) på 251 MWh eksklusive nettab Ved at sammenholde dette forbrug med den producerede mængde fjernvarme, som er på 513 MWh, fås, at nettabet er på C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

9 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 7 cirka 51 % Antages det, at fjernvarmeforbruget i husene, som hører under Livø feriecenter, fordeler sig proportionalt med bygningernes størrelse, fås et samlet varmeforbrug og en opdeling af forbruget som angivet i tabellen nedenfor Tabel 23: Dagens varmeforbrug opdelt på bygninger (kwh/år) Dagens varmeforbrug kwh Andel af samlet forbrug % Fjernvarme (Livø feriecenter) Pavillon I ,8 Pavillon II ,1 Pavillon III ,8 Pavillon IV ,2 Nonnebo ,8 Skolen ,8 Kirke/Forsamlingshus ,1 Munkebo ,9 Køkken ,1 Kro ,2 Købmand ,5 Nettab, fjernvarme ,0 Avlsgården ,8 Gartnerboligen ,2 Skipperhuset ,6 Forbrug i alt heraf FV ,0 81,3 Af tabellen fremgår det, at det samlede varmeforbrug inklusive Avlsgården, Gartnerboligen og Skipperhuset, er på 630 GWh Foruden at medføre en stigning elforbruget, så vil en forøgelse af antallet af overnatninger på Livø også medføre en stigning i varmeforbruget Dels vil der være et øget brugsvandsforbrug, og dels vil der være et øget behov for opvarmning i bygningerne særligt hvad angår forøgelsen i antallet af overnatninger i skuldersæsonen Det er vurderet, at varmeforbruget i bygningerne under Livø feriecenter som følge af forøgelsen i antallet af overnatninger vil stige med cirka 30 % Med det nuværende nettab på cirka 51 % vil det betyde, at det samlede varmeforbrug øges fra de 630 MWh til 784 MWh En forøgelse af antallet af overnatninger, særligt i overgangsperioderne og om vinteren, vurderes dog at kunne øge nettabet i fjernvarmesystemet yderligere Hermed fås uden renovering af fjernvarmenettet et endnu højere fremtidigt varmeforbrug end de 784 MWh C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

10 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 8 kwh Dagens varmeforbrug Fremtidigt varmeforbrug uden renovering af FV net Fremtidens varmeforbrug ved renovering af FV net Fremtidens varmeforbrug ved renovering + nye bygninger Figur 22 Udvikling i varmeforbrug Ved en renovering af fjernvarmenettet vurderes det, at nettabet kan reduceres til cirka 20 % Hermed fås umiddelbart et fremtidige varmeforbrug på 525 MWh (svarende til den 3 kolonne i figuren ovenfor) Forudsættes det imidlertid, at renoveringen af fjernvarmenettet også indbefatter en tilkobling af Avlsgården og Gartnerboligen på fjernvarmenettet, så fås et lidt højere samlet varmeforbrug som følge at et lidt højere nettab Samlet set bliver det fremtidige varmeforbrug da på 549 MWh, svarende til en reduktion på 13 % i forhold til dagens varmeforbrug Heraf fremgår det, at det til trods for et øget antal af overnatninger under Livø feriecenter på 50 % vil være muligt at reducere det samlede varmeforbrug på øen Det vil være muligt at komme endnu længere ned i varmeforbrug, såfremt bygningerne energirenoveres Men eftersom der både i dag og i fremtiden med de energiteknologier, der er i spil, produceres varme på kraftvarmeteknologierne, og der herudover er mulighed for relativt billig varmeproduktion på trækedlen, er der ikke behov for at energirenovere bygningerne, medmindre bygningerne i forvejen skal renoveres, og energirenoveringen derved kan foretages for relativt lave omkostninger, eller bygningernes brug ændres, så dårligt isolerede bygninger skal benyttes om vinteren C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

11 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 9 3 Beskrivelse af energiforsyningsløsninger På baggrund af idekataloget (Aktivitet 1), kortlægningen af energi og stofstrømme (Aktivitet 2 samt forrige afsnit) samt diskussioner med Naturstyrelsen og Dansk Bygningsarv vedrørende kriterier for udvælgelse, herunder hvordan energiløsningen passer ind i det samlede koncept for Livø, er der i det følgende opstillet to alternative energiforsyningsløsninger I opstillingen af energiforsyningsløsningerne er der lagt vægt på, at øen fortsat har en elektricitetsforsyning, der er uafhængig af fastlandet, at energiforsyningsløsningerne kan håndtere udviklingen af byen og kulturmiljøet på øen, som forventes at finde sted over en periode på måske 10 år, samt at der så vidt muligt ikke indgår fossilt brændsel, og at øen er CO 2 neutral Under forudsætning af, at det kan finde sted på en bæredygtig måde, skal øen endvidere være selvforsynende med energi Der har fra start af været lagt op til, at de to energiforsyningsløsninger skulle adskille sig fra hinanden i forhold til, hvor vidtrækkende de er Den ene løsning skulle være baseret på nye løsninger, der er fremadrettede og innovative, og som endnu er under udvikling, mens den anden løsning skulle være baseret på allerede kendte og afprøvede teknologier, herunder fortsat drift på dieselgeneratoren, eventuelt baseret på biodiesel/rapsolie De to løsninger tager udgangspunkt i det valgte koncept for Livø med overskriften "Grøn Livø Naturens stillekupé" I dette koncept fokuseres på interaktionen med naturens kredsløb, og energiløsningerne er ikke nødvendigvis synlige Grundlaget for energiforsyningen er således ressourcer fra skov og landbrug samt også sol og vind i det omfang, at disse løsninger ikke bliver for synlige Konceptet er nærmere beskrevet i forretningsplanen udarbejdet af Dansk Bygningsarv Ved valg af dette koncept er der samtidig foretaget en række fravalg Feks er det besluttet ikke at sætte en stor vindmølle op på øen Som aftalt med Naturstyrelsen og Dansk Bygningsarv er de to energiforsyningsløsninger opstillet på en måde, så de ikke så meget skal ses som alternativer til hinanden, men mere skal betragtes som noget faseopdelt Fase 2 skal således betragtes som en forlængelse af fase 1 i retningen mod at skabe et 100 % VE baseret Livø Faseopdelingen understøtter også det forhold, at den udvikling, som sættes i gang på Livø med øget aktivitetsniveau til følge, forventes at finde sted over nogle år C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

12 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 10 Centralt for begge de beskrevne energiløsninger (fase 1 og fase 2) er, at de baserer sig på fortsat fjernvarmeforsyning på Livø og så vidt muligt også på samproduktion af el og varme Såfremt en løsning havde været at etablere en stor vindmølle på øen, kunne individuelle varmepumper eventuelt have været et alternativ til fjernvarme Men med udgangspunkt i, at ressourcer fra skoven og landbruget skal være omdrejningspunktet for energiforsyningen, er det relevant fortsat at forsyne øen med fjernvarme I det følgende er de to energiforsyningsløsninger (faser) nærmere beskrevet 31 Energiforsyningsløsning Fase 1 I fase 1 er valgt teknologier, som umiddelbart kan implementeres, og hvor teknologierne har en vis modenhed, og der dermed kan påregnes en høj driftsstabilitet I det følgende er tiltagene i fase 1 beskrevet, idet beskrivelsen er opdelt på: Forbrugssiden Distributionssiden Produktionssiden Transport Øvrige forhold Energirenovering af bygninger 311 Forbrugssiden Da der i dag og også i fremtiden produceres varme på kraftvarmeteknologierne, og da der herudover er mulighed for relativt billig varmeproduktion på trækedlen, er der som nævnt ikke umiddelbart behov for at energirenovere bygningerne, medmindre bygningerne i forvejen skal renoveres, og energirenoveringen derved kan foretages for relativt lave omkostninger, eller bygningernes brug ændres, så dårligt isolerede bygninger skal benyttes om vinteren Ved løbende udskiftninger og reparationer er det dog vigtigt at tænke i energiforbedring af klimaskærmen Det gælder feks ved udskiftning af vinduer, hvor der bør skiftes til lavenergiruder, eventuelt forsatsløsninger med lavenergiruder Herudover er der i idékataloget angivet en række øvrige tiltag til forbedring af bygningerne, som bør overvejes i forbindelse med renoveringer eller ændringer i bygningernes brug I forbindelse med en renovering/udskiftning af fjernvarmenettet, vil der umiddelbart blive behov for installation af varmtvandsbeholdere/gennemstrømsvekslere i de enkelte bygninger Prisen for energirenoveringer er meget afhængig af de valgte løsninger Erfaringerne viser dog, at der hurtigt bliver tale om meget store beløb, hvilket igen taler for, at en energirenovering overvejende bør finde sted, såfremt bygningen alligevel skal renoveres, og meromkostningerne som følge af energitiltagene er begrænsede C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

13 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 11 Elforbrug i bygninger Eftersom elproduktionen på Livø er den største udfordring at få gjort VE baseret, er det vigtigt, at elforbruget i bygningerne holdes så lavt som muligt, samtidig med at spidslastbehovet (effektoptaget) også holdes lavest muligt Når spidslastbehovet skal holdes nede, skyldes det, at de vedvarende energiteknologier har begrænsede reguleringsegenskaber/kapaciteter, og at spidslasten derfor i en vis udstrækning er nødt til at komme fra dieselgeneratoren Det foreslås, at alle glødepærer udskiftes med LED pærer, som er cirka 810 gange mere effektive end glødepærer Alternativt kan også anvendes almindelige sparepærer, men grundet deres indhold af kviksølv samt højere energiforbrug end LED pærer anbefales dette ikke Prisen for udskiftning til LED pærer er på cirka kr pr stk Levetiden er op til timer i modsætning til glødepærer, som har en levetid på omkring 1000 timer Foruden LED pærer kan der være et yderligere elbesparelsespotentiale i form af udskiftning af pumper, udskiftning af køle/fryseskabe samt energistyring Køleskabe og andre hårde hvidevarer bør så vidt muligt udskiftes til lavenergimodeller, idet det dog ikke giver mening at udskifte nye eller næsten nye hvidevarer Af hensyn til spidslastforbruget bør de eksisterende gaskomfurer fortsat være på gas Det kan eventuelt overvejes at indkøbe grøn gas Krav til eventuelle nye bygninger I tilfælde af, at der bygges nye bygninger på øen, feks hvis eksisterende bygninger ikke kan ændres til den ønskede fremtidige brug af bygningen, og at der i øvrigt kan gives tilladelse til opførelse af nye bygninger, bør disse opføres efter gældende bygningsreglement eller lavenergiklasse 2015 Der er herudover ingen specielle krav med hensyn til varmeforbruget Elforbruget bør minimeres mest muligt Som udgangspunkt bør nye bygninger forsynes med fjernvarme Ved placering af bygninger på eksempelvis havnen er afstanden til fjernvarmesystemet dog for stor til, at dette kan svare sig I de tilfælde, hvor bygningerne ikke kobles til fjernvarmesystemet, er det vigtigt, at både el og varmeforbruget minimeres mest muligt Vedrørende individuel varmeforsyning bør vælges biooliefyr, solvarme eller eventuelt individuelle varmepumper Fjernvarmenet 312 Distributionssiden Som nævnt indledningsvist foreslås det, at fjernvarmeforsyningen på Livø opretholdes Det eksisterende fjernvarmenet på Livø består dels af præisolerede Løgstørrør, dels af almindelige rør i betonkanaler med isolering Fjernvarmenettet er i dag forbundet med betydelige varmetab Dette gælder især de almindelige rør i betonkanaler, hvor store dele af isoleringen gennem årene er gået til, men Løgstørrørene er heller ikke af nyere dato, så også her må det formodes, at der er et betydeligt varmetab C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

14 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 12 Naturstyrelsen har oplyst, at fjernvarmeledningerne selv om vinteren, hvor der blot cirkuleres lunkent vand for at holde systemet frostfrit afgiver så meget varme, at is og sne på vejen over rørene smelter Ved sammenligning af nøgletal for energiforbrug i bygninger og produktionen af fjernvarme er det også vurderet, at tabet i fjernvarmesystemet selv med den beskedne drift af systemet, der er om vinteren har et tab på omkring 51 % Grundet de store varmetab vurderes det, at der er behov for en renovering af fjernvarmesystemet på Livø Dette er især vigtigt, hvis der bliver et øget aktivitetsniveau på øen om vinteren, så der bliver behov for egentlig varmeforsyning i nogle af de bygninger, som i dag blot holdes frostfri eller hvis der kommer nye bygninger til med besøgende om vinteren Der er i dag tale om to parallelle fjernvarmenet på øen ét til varmt brugsvand og ét til rumvarme Det mest rationelle vil umiddelbart være, at der lægges ét rørsæt ud til bygningerne som erstatning for de to sæt, der er i dag Dog kræver dette installation af varmtvandsbeholdere/gennemstrømsvekslere i hver bygning, da der bliver behov for varmeveksling mellem fjernvarmevandet og det varme brugsvand En udskiftning af fjernvarmesystemet vil sænke varmetabet betydeligt, ikke mindst i en situation, hvor der kommer en øget anvendelse af bygningerne om vinteren og dermed et øget varmebehov Det varme brugsvand i boligerne skal leveres ved min 55 C Fremløbstemperaturen i fjernvarmesystemet bør derfor umiddelbart være 70 C om vinteren og 6065 C om sommeren Da der ikke er behov for en fremløbstemperatur over 95 C, kan der anvendes PEXrør Det bør vælges dobbeltrør, dvs frem og retur indbygget i kun ét rør, da det minimerer varmetabet og er billigere og enklere at lægge ned Rørene leveres i ruller og skal svejses/hæftes sammen Foruden gravearbejde er der således også behov for noget "smedearbejde" I forbindelse med, at fjernvarmenettet udskiftes, foreslås det, at også Avlsgården og Gartnerboligen kobles på fjernvarmenettet Desuden bør også eventuelle nye bygninger kobles på, medmindre de placeres så langt fra fjernvarmenettet, at det er uforholdsmæssigt dyrt Prisen for en renovering af fjernvarmenettet afhænger af mange faktorer I idekataloget er anført en pris på cirka 2000 kr/m dobbeltrør for "normale" projekter, der udføres under behæftede arealer På Livø vil prisen nok ligge et stykke under dette niveau Ud fra det modtagne kort over fjernvarmenettet på Livø (dateret den 26 januar 1984) er der foretaget en vurdering af længden af de rør, som skal renoveres/udskiftes også afhængigt af, om nye bygninger, som i dag ikke er fjernvarmeforsynet, kobles på eller ej C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

15 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 13 Såfremt Avlsgården og Gartnerboligen også kobles på, er der umiddelbart brug for i alt 660 meter hovedledning og 115 meter stikledninger Samlet set vurderes det, at fjernvarmenettet kan udskiftes for ca 1 mio kr for selve nettet og 1 mio kr for nye installationer i bygningerne, dvs i alt cirka 2 mio kr Elnet Der er behov for en renovering af elnettet på øen I brev af den 10 juni 2008 har HEF Net A/S givet tilbud på en samlet 20/04 kv forsyning til Livø Tilbudsprisen er på cirka 8 mio kr og omfatter et 20 kv kabel mellem Rønbjerg og Livø, demontering af de eksisterende luftledninger på Livø samt nedlægning af ny 0,4 kv forsyning på Livø I tilbuddet fra HEF Net A/S var Midtfjord El underleverandør på en del af det, som vedrører kabelnettet på selve øen i form af nye stikledninger, målerskabe og gadelys Midtfjord El har oplyst, at deres tilbud var på kr ekskl moms Midtfjord El anslår endvidere, at omkostningerne til kabler i jord, kabelskabe og gravearbejde vil være på cirka kr, svarende til at en samlet pris for et nyt 400/230 V kabelnet til øen vil ligge på omkring 1,5 mio kr Såfremt de eksisterende luftledninger ønskes bevaret, vil prisen på et nyt elnet eventuelt være lavere, idet der spares gravearbejde Omvendt kan det dog være, at nogle af elmasterne skal fornys Desuden gælder det, at luftledningerne i det lange løb er forbundet med mere reparation/vedligeholdelse, hvorfor denne løsning samlet set ikke vurderes som værende billigere 313 Produktionssiden I fase 1 foreslås følgende tiltag på produktionssiden: Etablering af solcelleanlæg Etablering af tre små 1,2 kw vindmøller på havnen Etablering af biogasanlæg Udskiftning af dieselgeneratorer Fortsat drift af trækedel (fjernvarme) Eventuelt solvarme på havnen Solcelleanlæg Der installeres et solcelleanlæg, som især producerer strøm om sommeren, hvor elbehovet er størst Ud fra produktionsberegninger (se afsnit 4) er det vurderet, at et solcelleanlæg med dagens elforbrug kan have en størrelse på op til 4050 kw Hvis solcelleanlægget bliver større end dette, vil en meget stor del af elproduktion finde sted på tidspunkter, hvor den ikke kan nyttiggøres, medmindre der etableres ellagre Ved en størrelse på 4050 kw er det vurderet, at cirka 85 % af elproduktionen fra anlægget kan nyttiggøres, mens cirka 15 % må bortskaffes eller eventuelt anvendes til opvarmningsformål ved hjælp af en varmepatron i fjernvarmesystemets varmelager C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

16 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 14 Den optimale placering for et solcelleanlæg i Danmark er stik syd og med en hældning i forhold til vandret på 40 En afvigelse fra denne idealsituation vil betyde, at anlægget producerer mindre Reduktionen i ydelse kan dog holdes under 10 % ved placeringer i intervallet +/ 40 fra syd og 1555 i forhold til vandret Et solcelleanlægs ydelse afhængig af placering (orientering og hældning) er vist i figuren nedenfor Kilde: wwwaltomsolcellerdk Figur 31 Solcelleanlægs ydelse afhængig af placering (orientering og hældning) Et solcelleanlæg på 4050 kw vil kræve et areal på cirka 350 m 2 og vil på årsbasis kunne levere en elmængde svarende til omkring 25 % af det nuværende elforbrug på øen En del af elproduktionen vil dog finde sted på tidspunkter, hvor der vil være behov for at konvertere den til varme Foruden selve solcellepanelerne epanelerne skal der installeres inverterer til at omdanne strømmen fra jævnstrøm til vekselstrøm Solcellerne kan placeres relativt frit på øen og kobles til elnettet Ved etablering på en mark vil det være hensigtsmæssigt, om der eventuelt sættes hegn omkring og udsættes får eller lignende, som kan holde græsset nede mellem solcellepanelerne Solcellepanelerne kan også opsættes på hustage Solcellepanelerne har den fordel, at der relativt enkelt kan kobles nye modu ler/rækker på i takt med udviklingen på øen og afhængigt af, hvilke øvrige energiteknologier som kommer i spil Prisen for et 50 kw anlæg er vurderet til at være på cirka 1 mio kr Prisen er baseret på faktiske erfaringspriser fra juni/juli 2011 Grundet den hurtige udvik ling på solcelleområdet er prisen dog for hastigt nedadgående i øjeblikket, og prisen kan derfor meget vel vise sig at blive lavere end de 1 mio kr Senest har C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\ Energikoncepter_ver_3DOCX

17 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 15 der i medierne været omtalt priser på helt ned til kun kr/kw, svarende til en pris på kr for et 50 kw anlæg Prisen på cirka 1 mio kr svarer til en elproduktionspris på rundt regnet 2 kr/kwh, afhængigt af hvilken levetid og rente som anvendes, og afhængigt af med hvilken hastighed anlægget degraderes (og dermed går ned i ydelse) Med en lavere pris for anlægget end cirka 1 mio kr, vil elproduktionsprisen for solcelleanlægget være endnu mindre Til sammenligning er elproduktionsomkostningen på dieselgeneratoren næsten 4 kr/kwh (baseret på en dieselpris på 89 kr pr liter), hvis der ses bort fra værdien af den samtidige varmeproduktion Solceller er således et af de VE tiltag, som alt andet lige vil medføre reducerede omkostninger sammenlignet med dagens produktion også når der tages hensyn til de årlige kapitalomkostninger på anlægget (renter + afskrivninger) Der bør startes med at installere en mindre mængde solceller end de 4050 kw parallelt med, at der igangsættes et måleprogram, som mere detaljeret skal kortlægge elforbruget samt forbrugsvariationen på øen Herved sikres det, at de kw ikke medfører et for stort eloverløbsproblem Tre små vindmøller Der tænkes opsat tre små vindmøller på havnen af typen Windspire Vindmøllerne er hver på 1,2 kw og forhandles af DONG Energy Prisen for tre møller er på cirka kr, svarende til en pris på kr/kw Møllerne er således markant dyrere end solceller, men rent forsyningsmæssigt kan de have den fordel, at de som supplement til solcellerne i mange tilfælde vil producere el om natten og om vinteren, hvor solcellerne har begrænset eller ingen produktion Endvidere vil det have en vis brandingmæssig effekt, at møllerne står på havnen, hvor de kan falde ind med det maritime miljø Møllerne er cirka ni meter høje Ligesom for solcellerne gælder det, at et eventuelt "eloverløb" forårsaget af vindmøllerne må bortskaffes eller eventuelt anvendes til opvarmningsformål ved hjælp af en varmepatron i fjernvarmesystemets varmelager C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

18 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 16 Figur 32 Windspire vindmøller til placering på havnen Biogas gårdanlæg Potentialet for biogas på Livø er umiddelbart vurderet til cirka kwh pr år, hvilket svaret til cirka 25 % af øens nuværende totale brændselsforbrug Det foreslås, at der etableres et biogasanlæg, som er dimensioneret for denne biogasmængde Det er forudsat, at anvendelsen af dybstrøelsen kan fordeles nogenlunde jævnt over året, og at dybstrøelsen udgør langt størstedelen af det organiske materiale, som tilføres biogasanlægget Det vil eventuelt være muligt at supplere mængden af dybstrøelse med affald fra storkøkkenet, kløvergræs samt tang/søstjerner En anvendelse af køkkenaffald vil dog kræve, at der etableres kildesortering, ligesom det eventuelt også vil kræve, at der etableres et hygiejneanlæg (varmebehandling) En eventuel anvendelse af tang vil kræve indsamling, sortering og vask, inden at det kan komme i biogasanlægget Såfremt der kan gives tilladelse til det, kan en fremtidig mulighed også være at anvende human gødning / kloakvand i biogasanlægget Hermed undgås det, at dette skal transporteres væk fra øen, som det sker i dag Gasmotoren forventes at have en elkapacitet på cirka 25 kw Varmekapaciteten (den del, som kan udnyttes til fjernvarme) forventes ligeledes at være cirka 25 kw, idet biogasanlægget anvender en del af den producerede varme som egetforbrug Selvom gasmotoren ikke er lige så hurtigtregulerende som en dieselgenerator, så har gasmotoren den store fordel, at den i vid udstrækning kan regulere op og ned i takt med behovet for elproduktion Biogasanlægget vil være forsynet med et gaslager, så gasmotoren kan køre uafhængigt af den øjeblikkelige gasproduktion Endvidere er fjernvarmesystemet forsynet med et varmelager, så gasmotoren også kan køre uafhængigt af det øjeblikkelige varmebehov C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

19 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 17 Anlægget bør placeres tæt på den eksisterende buffertank (varmelager) og trækedel, hvilket også reducerer behovet for transport af dybstrøelse Anlægget består i grove træk af følgende enheder: En 40 fods container (eller tilsvarende bygning) med gasmotor og teknikrum Bygningen skal være støjisoleret, og der skal være mulighed for ventilation En reaktortank med indbygget gaslager, cirka 20 meter i diameter og cirka 6 meter høj En varmeakkumulator, cirka 3 meter i diameter og 45 meter høj En fortank/miksertank, 56 meter i diameter, nedgravet i jorden En lagertank til den afgassede dybstrøelse, inden den spredes på marken Som alternativ til denne separate lagertank kan det også vælges at gøre reaktortanken større i volumen Prisen for et biogasanlæg vil være cirka 4 mio kr Det skal bemærkes, at prisen for et fire gange så stort anlæg (men som er for stort til Livø) blot ville være omkring 1 mio kr højere Biogasanlæg er altså som mange andre teknologier en relativt dyr teknologi i småskala En mulig gene ved biogasanlæg er lugtgener Ifølge en producent af biogasanlæg er disse gener dog minimale Ved et besøg på et biogasanlæg i Nr Rind kunne det konstateres, at der stort set ikke var lugtgener ved det besigtigede anlæg Udskiftning af dieselgenerator De eksisterende dieselgeneratorer bør udskiftes, da de nuværende dieselgeneratorer ud fra det oplyste er i dårlig stand, og idet der fortsat vil være behov for dieselgeneratorer på øen til supplement af de øvrige energiteknologier og som backup i tilfælde af driftsproblemer Særligt i forbindelse med en eventuel etablering af en indirekte fyret gasturbine (IFGT) eller Stirlingmotoren i fase 2 må der forventes en vis driftsustabilitet, idet der er tale om relativt nye teknologier, som fortsat er under udvikling Det kan overvejes at anvende importeret biodiesel/rapsolie i dieselgeneratoren i stedet for konventionel diesel Herved øges VE andelen Det vil dog ikke ændre på selvforsyningsgraden på Livø, medmindre biodieslen/rapsolien produceres lokalt på øen Dyrkning af raps på Livø er dog fravalgt på grund af ønsker om anvendelse af landbrugsjorden på anden vis samt vanskeligheden ved at dyrke raps på øen, dels i form af at tilføre rapsen tilstrækkeligt med næringsstoffer uden brug af kunstgødning, og dels på grund af vildt på øen, som erfaringsmæssigt nedbider rapsen Ved udskiftning af dieselgeneratorerne er det vigtigt, at der tages hensyn til, at generatorerne skal fungere som supplement/backup i et fremtidigt VE baseret system Det er derfor vigtigt, at motorerne har tilstrækkelige regulerings C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

20 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 18 /styringsmæssige egenskaber Dette skal indarbejdes i en kravspecifikation for de nye motorer Trækedel Den eksisterende trækedel bevares og benyttes til fortsat varmeproduktion i samspil med de øvrige teknologier Det er forudsat, at der ikke er nogen investeringsomkostninger forbundet med dette Solfangere Såfremt havnen udvides, kan det være relevant at opsætte et solfangerareal til produktion af varmt vand til gæster på havnen Dette hænger sammen med, at det formentligt vil være for dyrt (på grund af afstanden) at koble havnen på fjernvarmesystemet 314 Transport Det vil være muligt at anvende rapsolie eller biodiesel i køretøjerne En anvendelse af rapsolie kræver dog, at køretøjernes motorer modificeres Da dyrkning af raps på Livø er valgt fra på grund af ønsker om anvendelse af landbrugsjorden på anden vis samt udfordringerne med at dyrke raps på Livø, vil rapsolie skulle importeres til øen, hvorved en anvendelse af raps ikke vil bidrage til at øge øens selvforsyningsgrad Endvidere er brug af raps samt rapsbaseret biodiesel et omdiskuteret emne, og der stilles spørgsmålstegn ved den samlede bæredygtighed forbundet med anvendelsen af raps til energiformål Det vil være muligt at indsætte en elfærge til hel eller delvis erstatning for den færge, som sejler til Livø om sommeren En elfærge vil kunne forsynes med grøn strøm, som tappes på havnen i Rønbjerg Strømmen vil dermed være produceret af det omgivne energisystem og ikke være baseret på Livøs egne energiressourcer Ligesom med biodiesel bidrager den grønne strøm således ikke til Livøs selvforsyningsgrad Det vil dog nok vække en del opsigt med en elfærge, ligesom det også passer godt ind i det samlede koncept "Grøn Livø Naturens stillekupé" Det foreslås derfor, at Naturstyrelsen drøfter denne mulighed yderligere med rederiet Miniline, som står for færgedriften om sommeren I princippet vil det også være muligt at anvende den producerede biogas på øen til transportformål samt i gaskomfurer i stedet for at anvende den til el og varmeformål Et problem herved er dog, at der er behov for biogassen til regulering af elforsyningen, idet de øvrige VE baserede elproduktionsteknologier har dårlige reguleringsegenskaber Endvidere vil en anvendelse af biogassen til transportformål kræve en anden og dyrere gashåndtering, som indbefatter tryksætning af gassen samt lagring på tryksatte tanke Energimålere 315 Øvrige forhold Der bør installeres el og varmemålere i videst muligt omfang Dette skal bruges til dokumentationsformål samt til formidling og forbrugsafregning Foruden forbrugsmålere bør der også være målere på samtlige produktionsenheder C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

21 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 19 Målerne etableres med fjernaflæsning og automatisk logning, så der ikke skabes et ekstra aflæsningsbehov for øens medarbejdere Samtidigt vil det muliggøre en visning online, som feks kan formidles til øens gæster og andre interesserede på en hjemmeside eller på en skærm på havnen Målingerne skal anvendes til den fremtidige detaildimensionering af energiforsyningsløsningerne, herunder den optimale størrelse af solcelleanlægget Samtidig skal målingerne anvendes som argumentation og efterfølgende dokumentation i forbindelse med fundraising Varme og elmålere kan passende installeres i forbindelse med den renovering af både fjernvarmenet og elnet, som forventes gennemført Prisen af elmålere er ca kr pr måler, mens den er ca kr for varmemålere Dertil kommer installationsomkostninger Foruden målerne med mulighed for fjernaflæsning, bør det også overvejes, at etablere mulighed for central regulering af varmen, så der nemt kan slukkes for varmen på bygnings/lejlighedsniveau, når bygningerne står ubenyttede Hermed sikres det, at der ikke er noget som står og kører på tidspunkter, hvor det ikke skal 32 Energiforsyningsløsning Fase 2 I fase 2 tages såfremt udviklingen på Livø i øvrigt tilsiger det nyere og mere uafprøvede teknologier i brug med henblik på, at opnå en højere selvforsyningsgrad og en højere VE andel end i fase 1 Tiltagene i fase 2 adskiller sig umiddelbart kun fra fase 1 på produktionssiden 321 Produktionssiden Foruden biogassen er der en betydelig energiressource på Livø i form af træ fra skoven, som også nærmere beskrevet i rapporten "Kortlægning af energi og stofstrømme" fra juli 2011 I fase 1 anvendes kun en mindre del af dette Det vil være oplagt at forsøge at nyttiggøre en større del af træet fra skoven til energiformål Dels vil det øge øens selvforsyningsgrad, dels passer det godt ind i det valgte koncept for øen "Grøn Livø Naturens stillekupé" En stor udfordring med hensyn til anvendelsen af træet er imidlertid at finde teknologier i den relevante størrelse (småskala), som kan anvende træet til både el og varmeproduktion, og altså ikke kun varmeproduktion IFGT / Stirlingmotor Der har i forbindelse med projektet været kigget på, om en Stirlingmotor kunne være en mulighed, ligesom der også har været afholdt møde med Stirling Danmark Men da der umiddelbart kun produceres en type Stirlingmotor, som kan anvende træflis (wwwstirlingdk), og da denne motor grundet størrelsesforhold og manglende mulighed for at køre ødrift ikke er egnet til Livø, kunne en eventuel mulighed i stedet være en engelsk produceret indirekte fyret gasturbine (wwwbiomassgeneratorscom) C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

22 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 20 Stirlingmotoren og den indirekte fyrede gasturbine har omtrent samme virkningsgrader, herunder også el/varmeforhold, så med hensyn til energistrømme giver det nogenlunde det samme, om der regnes på Stirlingmotoren eller på den indirekte fyrede gasturbine Den indirekte fyrede gasturbine har en elkapacitet på 25 kw og en varmekapacitet på cirka 75 kw Brændselsforbruget er 125 kw, svarende til en elvirkningsgrad på 20 %, en varmevirkningsgrad på 60 % og en totalvirkningsgrad på 80 % Den indirekte fyrede gasturbine skal helst køre med så få start/stop cykler som overhovedet muligt og gerne tæt på fuldlast I praksis betyder det, at der ikke er grundlag for at etablere IFGT enheden, medmindre energiforbruget på Livø øges betydeligt i forhold til i dag, og slet ikke, hvis solcellerne og biogasanlægget etableres som forudsat under fase 1 Med det nuværende energiforbrug på øen vil der ikke være plads til IFGT enheden, såfremt der også etableres solceller og biogasanlæg som forudsat i fase 1 Selv uden disse nye tiltag, vil et IFGT anlæg kun kunne opnå en begrænset årlig benyttelsestid, medmindre der blev etableret batterier samt betydelige varmelagre til at klare behovsvariationerne Såfremt solcellerne og biogasanlægget etableres i fase 1, skal elforbruget samt fjernvarmeforbruget umiddelbart stige til det dobbelte i forhold til i dag, før der er grundlag for at etablere IFGT anlægget i fase 2 Batterilagre Hvis det i forbindelse med løsningen i fase 2 viser sig, at der er et reguleringsproblem, findes der to forskellige typer batterier, som kan anvendes Den ene type er lithiumion batterier, som anvendes i elbiler De er vedligeholdelsesfrie og kan tåle "uendeligt" mange ladecykler Prisen er høj, cirka 7500 kr/kwh Miljømæssigt er lithiumion batterier sikre Dog skal de bortskaffes på forsvarlig vis efter endt brug Den anden type er almindelige bilbatterier (standardbatterier) Disse tåler ikke fuldstændig afladning, og miljømæssigt er de langt mere problematiske end lithiumion batterier, idet de indeholder tungmetaller Prisen for disse er cirka 1600 kr/kwh altså næsten fem gange lavere end for lithiumion batterierne Såfremt der feks var behov for en batterikapacitet på 300 kwh svarende til 12 timers produktion fra IFGT anlægget, ville prisen være 2,2 mio kr for lithiumion batterierne og 0,5 mio kr for standardbatterierne Såfremt der blev investeret massivt i solceller, ville behovet for batterikapacitet være mange gange højere Begge de to batterityper er fuldt skalerbare Det forventes, at der med tiden vil komme et dyk i prisen på lithiumion batterier, efterhånden som teknologien udvikles til elbiler Samtidig vil der formentligt komme et marked for brugte elbilsbatterier, som ikke længere er gode nok til elbiler, men som stadig ville kunne anvendes til et brug som på Livø C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

23 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 21 4 Investeringsomkostninger og driftsøkonomi I dette afsnit ses på de energimæssige og økonomiske konsekvenser som følge af de to forskellige energiforsyningsløsninger, henholdsvis fase 1 og fase 2 I begge tilfælde er faserne sammenlignet med en referencesituation, som den kendes i dag, med dieselgeneratoren som den primære produktionskilde suppleret med varme fra olie og trækedler I fase 1 er regnet på et aktivitetsniveau for øen, som det er i dag, mens der i fase 2 er regnet på et fremtidigt aktivitetsniveau og dermed også et højere energiforbrug som vurderet i afsnit 2 I forbindelse med fase 2 er det naturligvis væsentligt, at udbygningen med yderligere energiteknologier først sker, når og hvis der er et tilstrækkeligt grundlag herfor 41 Energiforsyningsløsning Fase 1 Tabel 41 nedenfor viser de beregnede elproduktioner, varmeproduktioner og brændselsforbruget i fase 1, henholdsvis i referencen (svarende til dagens situation) og i det nye forsyningsalternativ I det nye forsyningsalternativ er det forudsat, at fjernvarmenettet fornys, og at der udskiftes til LED pærer Derfor er el og varmeproduktionerne lavere i det nye forsyningsalternativ end i referencen, selvom aktivitetsniveauet på øen er det samme (svarende til det, der er i dag) I forbindelse med at fjernvarmenettet fornys, er det endvidere forudsat, at Avlsgården samt Gartnerboligen kobles på fjernvarmenettet C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

24 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 22 Tabel 41 Produktion af el og varme på Livø Fase 1, Reference samt nyt forsyningsalternativ, kwh/år Elproduktion i alt dieselgenerator solceller 3 små vindmøller biogasanlæg IFGT overskud, sol/vind Fjernvarmeproduktion i alt dieselgenerator biogasanlæg trækedel oliekedel IFGT bortkøling Øvrig varmeproduktion trækedler olie Brændselsforbrug i alt biogas diesel (generator) olie (fjernvarmekedel) olie (øvrige kedler) træ (fjernvarmekedel) træ (øvrige kedler) træ (IFGT) Fase 1 Reference (Dagens situation) Fase 1 Nyt forsyningsalternativ Brug af fossilt brændsel til el og varmeproduktion Det fremgår, at elproduktionen på dieselgeneratoren i det nye forsyningsalternativ falder fra kwh i referencen til kun kwh Den øvrige elproduktion finder sted på solcellerne (43800 kwh), vindmøllerne (5600 kwh) og på biogasmotoren (84700 kwh) Tilsvarende sker der en flytning af fjernvarmeproduktionen fra dieselgeneratoren og oliekedlen over på biogasanlægget, ligesom der også sker en betydelig forøgelse af varmeproduktionen på trækedlen Når produktionen på trækedlen C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

25 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 23 øges, skyldes det, at en del af el og varmeproduktionen flyttes over på biogasanlægget, som producerer mindre varme end dieselgeneratoren, bla fordi det bruger noget af varmen selv Herudover sker der i det nye forsyningsalternativ en reduktion i elforbruget, som ydermere reducerer elproduktionen og dermed også varmeproduktionen fra dieselgeneratoren Det samlede forbrug af træ er i det nye forsyningsalternativ på knap 360 MWh, hvilket er et godt stykke under det opgjorte potentiale på cirka 800 MWh Det fremgår, at der ud af den samlede elproduktion fra solcellerne og vindmøllerne er et "overskud" på cirka 6000 kwh, som produceres på tidspunkter, hvor der ikke er mulighed for at afsætte strømmen på grund af manglende forbrug Dette overskud kan eventuelt konverteres til fjernvarme i forholdet 1:1, hvorved brændselsforbruget i trækedlen, som producerer til fjernvarmenettet, vil blive reduceret med cirka 6000 kwh Det fremgår, at forbruget af biogas (på kwh) stort set svarer til potentialet, som blev opgjort til cirka kwh pr år Det fremgår, at der er et fossilt brændselsforbrug til el og varmeproduktion i alternativet på kwh mod kwh i referencen Såfremt der ønskes en 100 % VEløsning kan det fossile brændsel, som alt sammen er dieselolie, eventuelt erstattes med importeret biodiesel/bioolie Figuren nedenfor viser det totale brændselsforbrug og det fossile brændselsforbrug i det nye forsyningsalternativ i fase 1 sammenlignet med referencen Fase 1 Reference Fase 1 Nyt alternativ Totalt brændselsforbrug Fossilt brændselsforbrug Figur 41 Reduktion i brændselsforbrug til el og varmeproduktion, Fase 1 Nyt forsyningsalternativ vs dagens situation (kwh/år) I det følgende er set på økonomien i fase 1, henholdsvis referencen og det nye forsyningsalternativ Tabellen nedenfor viser investeringsomkostningerne i henholdsvis referencen og i det nye forsyningsalternativ Ved sammenligningen C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

26 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 24 af de to forsyningsalternativer er det forudsat, at investeringen i elnet samt investeringen i udskiftning af dieselgeneratorerne er nødvendige under alle omstændigheder Derfor er disse omkostninger med i både referencen og i det nye forsyningsalternativ Tabel 42 Omkostninger og besparelser Reference samt to nye energiforsyningsløsninger, 1000 DKK Etableringsomkostninger Fjernvarmenet Elnet Dieselgenerator, udskiftning Solcelleanlæg 3 små vindmøller Biogasanlæg Energimålere LED pærer Projektering/tilsyn (10 %) Uforudsete udgifter (10 %) Årlige brændselsomkostninger olie/diesel træ biogas Årlige D&V omkostninger dieselgenerator biogasanlæg Fase 1 Reference (Dagens situation) Fase 1 Nyt forsyningsalternativ Årlig besparelse i forhold til reference (ekskl investering) Merinvestering i forhold til reference Simpel tilbagebetalingstid, år 15,9 Det fremgår, at merinvesteringen i det nye forsyningsalternativ sammenholdt med referencen er på cirka 9 mio kr Omvendt medfører det nye forsyningsalternativ en årlig besparelse i forhold til referencen på kr grundet et lavere forbrug af dieselolie (baseret på en pris på 8,6 kr pr liter diesel ekskl moms) samt også et lidt lavere forbrug af træ (baseret på en pris på 17 øre/kwh) Samlet set giver dette en simpel tilbagebetalingstid af investeringen på cirka 16 år C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX

27 Rådgivning i forbindelse med forprojektering omhandlende energianalyse og forsyning på Livø 25 Der er i regnestykket ikke medtaget brændselsomkostninger i relation til anvendelsen af dybstrøelse fra landbruget Ved sammenligning med køb fra nettet vil tilbagebetalingstiden umiddelbart være højere end de 16 år, idet Livø er berettiget til at få el til denne pris (prisen ved køb af el fra nettet) enten ved at der etableres et kabel, og Livø køber el på almindelige vilkår, eller ved at Livø modtager underskudsdækning 42 Energiforsyningsløsning Fase 2 Tabel 43 nedenfor viser produktionerne og brændselsforbruget i fase 2, henholdsvis referencen og det nye forsyningsalternativ C:\Documents and Settings\TEP\Desktop\New Folder\Energikoncepter_ver_3DOCX