GRØNT REGNSKAB LÆS OM... Klimaplan, Grøn guide, Miljøpris, energiforbrug, gode sparetips, CO ². opgørelse og meget mere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT REGNSKAB 2010. LÆS OM... Klimaplan, Grøn guide, Miljøpris, energiforbrug, gode sparetips, CO ². opgørelse og meget mere"

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2010 LÆS OM... Klimaplan, Grøn guide, Miljøpris, energiforbrug, gode sparetips, CO ² opgørelse og meget mere

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Gentofte Kommunes Klimaplan Agenda 21-handleplan 2010 Miljøpris Energiforbruget på skoler og institutioner kom under lup i 2010 CO ² -opgørelse for Gentofte Kommune Grøn Guide i Gentofte Kommune Gentofteinstitution bliver Grønne Spirer Nordvand sender gode råd til borgerne Nøgletal for vand Genbrug er godt for miljøet Nøgletal for genbrug i Gentofte Kommune LED reolbelysning på Hovedbiblioteket Nøgletal for el Kommunens ejendomme skifter til fjernvarme Nøgletal for varme Udbygningsplan for Fjernvarme i Gentofte Kommune Gentofte Fjernvarme møder borgerne med kaffe, kage og gratis rådgivning Sikker skolevej i Gentofte Vi cykler til skole og børnehave ABC Alle Børn Cykler Miljøarbejde på tværs af kommunegrænser Kvalitetsstyring Ny udviklingsplan i samarbejde med lokale grundejere Kontaktpersoner Udgivet af Gentofte Kommune Natur og Miljø Bernstoffsvej Charlottenlund Telefon: Telefax: Udgivelsesår: 2011 Oplag: xxx stk Foto: Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Print: Boarding A/S Publikationen er svanemærket

3 FORORD Gentofte Kommune vægter hensynet til miljøet højt og ønsker at medvirke til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Grønt regnskab er først og fremmest en opgørelse over kommunens forbrug af el, vand, varme samt CO ² - udledning i Samtidigt viser og beskriver det nogle af de mange aktiviteter og tiltag, som Gentofte Kommune i løbet af 2010 har gjort for at sænke både kommunens og borgernes energiforbrug og udledning af CO ². Klimaforandringerne giver os udfordringer, og derfor bliver vi nødt til at være ambitiøse i vore mål og handlinger. Tallene og historierne i dette års regnskab viser, at vi er på rette vej. I 2010 har vores arbejde for at skabe en mere bæredygtig hverdag i Gentofte været præget af endnu mere borgerinddragelse gennem samarbejde med bl.a. kommunens grundejerforeninger, lokale virksomheder og interesseorganisationer. Hvis vi skal løse de udfordringer, som klimafordringerne giver, skal vi løfte i flok. I hele vores tilgang til en bæredygtig udvikling er vi naturligvis opmærksomme på, at vores indsats og nye initiativer skal gavne miljøet. Men vi er samtidig opmærksomme på, at de valgte løsninger også driftsmæssigt og økonomisk skal være hensigtsmæssige i en samlet helhedsvurdering. Grønt regnskab er et vigtigt redskab for Gentofte Kommune, og det er både lærerig og glædelig læsning. Det viser det store engagement og den ansvarsfuldhed, som både kommune, institutioner og borgere udviser overfor vores fælles fremtid. Det viser os både, hvor vores handlinger har båret frugt, og hvor vi i fremtiden skal gøre en ekstra indsats for vor egen og vore efterkommeres skyld. Gentofte Rådhus, november 2011 Hans Toft Borgmester FORORD SIDE 3 GRØNT REGNSKAB 2010 GENTOFTE KOMMUNE

4 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN blev der sat nye rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune. Her blev Gentofte Kommunes Klimaplan nemlig enstemmigt vedtaget i kommunalbestyrelsen. Målsætningerne for klimaarbejdet de næste 10 år blev dermed fastlagt både for kommunens egen drift og for Gentofte Kommune som geografisk område, hvilket vil involvere borgere, interesseorganisationer og erhvervsliv. Den konkrete implementering af klimaplanen sker gennem seks delplaner, som samlet skal sikre, at vision og mål for Gentofte Kommunes Klimaplan indfries. Delplan 1: Kortlægning af CO ² -udledning i Gentofte Kommune Delplan 2: Energihandlingsplan for kommunens bygninger Delplan 3: Udbygningsplan for fjernvarme i Gentofte Kommune Delplan 4: Årlig handleplan for Agenda 21 Delplan 5: Klimatilpasningsstrategi Delplan 6: Katalog over supplerende klimainitiativer VISION Gentofte Kommune vil være en miljø- og klimavenlig kommune og vil tage sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til de internationale forpligtelser. MÅL Gentofte Kommune forpligter sig til: 1. At reducere CO ² -udledningen fra Gentofte Kommune som geografisk enhed med 12 % i år 2020 i forhold til år 2007 som følge af Gentofte Kommunes klimaindsats 2. At nedsætte CO ² -udledningen fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 % om året fra 2009 til At øge anvendelsen af vedvarende energi 4. At fremme tilpasningen til klimaforandringerne via en strategi for klimatilpasning 5. At øge bevidstheden om klima og klimaforandringer hos borgere, erhvervsliv og ansatte i Gentofte Kommune 6. At fremme bæredygtig transport både internt i kommunens drift og hos borgere og erhvervsliv AGENDA 21- HANDLEPLAN 2010 Kommunens arbejde for en bæredygtig udvikling fastlægges hvert år gennem de årlige Agenda 21-handleplaner, som kommunens tværfaglige Agenda 21-gruppe har ansvaret for at føre ud i livet var et meget aktivt år med fokus på både klima og miljø. I april satte Agenda 21-gruppen fokus på sortering af papir på kontorerne på rådhuset efter opfordring fra ungdommens klimatopmøde i Læs mere på side 13. Klima og miljø kom med i Gentofte Kommunes kostpolitik. Agenda 21-gruppen var også aktive, da personale fra skoler og institutioner blev introduceret til kostpolitikken. Her blev der fortalt om, hvor meget CO ² der udledes ved fremstilling af almindelige dagligvarer. Gentofte Kommune belønnede igen i 2010 de bedste lokale initiativer til gavn for miljøet og klimaet. Hele to kandidater modtog Gentofte Kommunes Miljøpris. Læs mere på side 5. Klimatilpasning blev også et varmt emne i 2010, og der blev afholdt et borgermøde om ekstremregn, hvor borgerne både fik at vide hvad kommunen gør for at forebygge oversvømmelser, og hvad borgerne selv kan gøre fore at reducere deres egen risiko. Der blev også afholdt en temadag for alle medarbejdere i Teknik og Miljø om lokal afledning af regnvand, hvor formålet var, at fremme inddragelse klimatilpasningsløsninger i det daglige arbejde med planer og projekter. Flere af de forud veletablerede kampagner kørte igen i Ren By kampagnen er med til, at der bliver gjort en ekstra indsats for at fjerne affald og ukrudt i hele kommunen hvert forår og efterår. Kommunens børn blev igen inviteret til at deltage i Vi cykler til skole og børnehave samt ABC Alle Børn Cykler. Læs mere på side 19. FAKTA Læs mere om Gentofte Kommunes Agenda 21- handleplan på FAKTA Læs mere om Gentofte Kommunes klimaarbejde på AGENDA GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2010 SIDE 4

5 MILJØPRIS Hele to modtog i 2010 Gentofte Kommunes miljøpris, som blev uddelt ved en reception d. 10. november 2010 og gik til journalist Thomas Vinge og Kerrin Junge-Andersen, leder af Børnehuset Lanternen. Valget faldt netop på Thomas Vinge for hans store engagement i klimadebatten både lokalt og internationalt. Thomas Vinge har skrevet bogen Kom ind i klimakampen, som beskriver, hvordan borgere, virksomheder og det offentlige kan tage fat på at løse klimaudfordringerne nu og her. Thomas Vinge har i samarbejde med virksomhederne Mobile Identity og Cowi udviklet et klimaprogram til mobiltelefoner. Internationalt har Thomas Vinge også gjort en stor indsats som FN-ansat presseattache under COP 15 og som udpeget klimaadvokat for det britiske kulturinstitut i København. Hvis man gerne vil gøre noget for klimaet, er det jo meget simpelt. Man går bare i gang, siger Thomas Vinge, der i november 2010 modtog Gentofte Kommunes Miljøpris. (GLN 2010) Samtidig modtog Børnehuset Lanternen og deres projekt Det grønne hus prisen for deres meget inspirerende arbejde for at blive Danmarks mest miljøvenlige institution. Det skal blandet ske ved at gøre hverdagen så økologisk og bæredygtig som muligt for både børn, personale og forældre. Institutionen samarbejder med den Grønne Guide, der er kommet med gode råd og vejledning. VIDSTE DU AT.. Ved at slukke for tv, dvd, computer udstyr mv. kan du spare ca. 250 kr. om året på el og reducerer CO ² udslippet med 70 kr. CO ². Kilde: Thomas Vinge, kom ind i klima kampen. MILJØPRIS SIDE 5 GRØNT REGNSKAB 2010 GENTOFTE KOMMUNE

6 ENERGIFORBRUGET PÅ SKOLER OG INSTITUTIONER KOM UNDER LUP I 2010 Både kommunens ansatte, børn i kommunens skoler og institutioner og brugere af kommunens bygninger hjælper til med at reducere kommunens CO ² -udledning. KLIMAKAMP I efteråret 2010 blev kommunens 5. og 6. klasser tilbudt et undervisningsforløb om energi og energibesparelser, og 9 af kommunens 12 folkeskoler deltog. Kampagnen blev afsluttet med et brag af en fest på rådhuset, hvor Sebastian Klein førte an i to timers klimakamp for de 220 elever, der var mødt op. EL-FRI DAG Flere daginstitutioner greb chancen for at lære børnene om elforbrug og ressourcer, da kommunen opfordrede alle daginstitutionerne til at holde en el-fri dag d. 17. november Både børn og voksne tog godt imod arrangementet og syntes, at det var sjovt og spændende at være med. El-fri dag blev gennemført første gang i 2010, men påtænkes gentaget igen i ENERGIRENOVERING Gentofte Kommune har også særligt fokus på energibesparende renoveringer af flere af kommunens bygninger, og der lægges vægt på at koordinere planlagt vedligeholdelse eller renovering med mulige energitiltag. ENERGI GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2010 SIDE 6

7 CO ² -OPGØRELSE FOR GENTOFTE KOMMUNE I maj 2009 underskrev Gentofte Kommune en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvor kommunen forpligtede sig til at reducere udledningen af CO ² fra kommunes egen drift med 2 % om året frem til Allerede i 2009, dvs. samme år som aftalen blev indgået, blev udledningen reduceret med 2,1 % i forhold til I 2010 er udledningen reduceret med 1,5 % i forhold til året før. Samlet set er udledningen reduceret med over 3 % i løbet af de 1½ år der er gået siden Klimakommuneaftalen blev indgået. Næsten 80 % af kommunens CO ² -udledning stammer fra kommunens bygninger, og derfor har kommunen udarbejdet Energihandlingsplan , som fastlægger, hvordan der arbejdes med reduktion af energiforbruget i bygningerne, og hvordan energiforsyningerne omlægges til mindre CO ² -udledende energikilder som fx fjernvarme eller vedvarende energi. CO ² -udledningen fra de kommunale bygninger er reduceret med 1,7 % fra 2009 til 2010, og det er især på skole-, specialinstitutions- og ældreområdet, at der har været reduktioner. F.eks. er Tranehavens terapibygning blevet renoveret i 2010, hvor der bl.a. er blevet efterisoleret og lavet ny belysning. Nogle institutioner trækker den anden vej, hvor især Hellerup Havn, som indgår under kulturinstitutioner, har haft et stigende varmeforbrug, da der bl.a. er etableret mere varmeforbrugende teknik og tørrehallen til klubbens sejl har brugt mere varme i Indenfor transport, vejbelysning og idrætsanlæg er udledningen reduceret, mens der på de tekniske anlæg er en mindre stigning, der hovedsageligt skyldes en stigning i forbrugene på vandværkerne og genbrugsstationen, da også indbyggertallet i kommunen er steget fra 2009 til OMRÅDE/DELOMRÅDE 2009 [ton CO ² ] CO ² EMISSIONSFAKTORER FOR DE ENKELTE MEDIER (2010 TAL): El: Gas: Fjernvarme: 0,426 kg/kwh 0,204 kg/kwh 0,119 kg/kwh 2010 [ton CO ² ] Ændring [ton CO ² ] Ændring [%] Energiforbrug i Kommunale Bygninger 8.892, ,10-151,43-1,7% Administrationsbygninger 1.275, ,15-4,60-0,4% Skoler 2.896, ,77-80,31-2,8% Daginstitutioner 1.122, ,85-8,78-0,8% Fritids- og ungdomsklubber 184,24 189,07 4,83 2,6% Ældrepleje 1.024,74 998,13-26,61-2,6% Specialinstitutioner 1.671, ,28-63,20-3,8% Kulturinstitutioner 711,62 741,06 29,44 4,1% Andre kommunale bygninger 6,00 3,79-2,21-36,8% Transport 566,16 553,67-12,48-2,2% Plejepersonalekørsel 151,50 142,92-8,58-5,7% Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug 294,49 274,80-19,69-6,7% Anden kørsel 120,17 135,95 15,78 13,1% Vejbelysning 1.666, ,07-45,63-2,7% Idrætsanlæg 2.520, ,08-10,92-0,4% Tekniske anlæg 895,88 904,66 8,78 1,0% I alt (hele kommunen) , ,59-211,68 Ændring i procent (%) 100% 98,54% -1,5% FIGUR 1 CO -udledningen i ² Gentofte Kommune Energiforbrug i Kommunale bygninger Transport Vejbelysning Idrætsanlæg Tekniske anlæg NØGLETAL SIDE 7 GRØNT REGNSKAB 2010 GENTOFTE KOMMUNE

8 GRØN GUIDE I GENTOFTE KOMMUNE Gentofte Kommune har siden 2000 haft en Grøn Guide. Den Grønne Guide er et gratis tilbud til borgere, institutioner og virksomheder i kommunen, der ønsker vejledning og dialog om miljø og bæredygtig udvikling. For at være synlig og tilgængelig for målgrupperne har Grøn Guide i 2010 blandt andet haft besøgstider på Hovedbiblioteket, lavet aktivitetstilbud for familier, opsøgt daginstitutioner med energitjek og miljøaktiviteter og inviteret på ture i naturen. FRA NEDFALDSÆBLE TIL DEJLIG MOST Den 12. september stod Grøn Guide klar med mostpressen ved drivhuset i Bernstorffs Slotshave. Rigtig mange familier mødte op og fik presset deres æbler til dejlig most. Der var lang kø til mostpressen, men det ødelagde ikke den gode stemning på denne dag, hvor familierne også udvekslede smagsprøver på most af de forskellige æblesorter. Arrangementet indgik som Grøn Guide aktivitet under Danmarks Naturfredningsforenings Naturens Dag. Det en sjov familieaktivitet med opgaver for både store og små. Miljømæssigt giver det god mening at udnytte nedfaldsæbler til most, udtaler Grøn Guide Lisbeth Boye Jensen. DAGINSTITUTIONER FIK TJEKKET ENERGIEN Grøn Guide besøgte 16 daginstitutioner i kommunen i 2010, hvor hun svarede på spørgsmål om ressourceforbrug og gav forslag til besparelser gennem ændret adfærd og nemme tekniske løsninger. Der er blandt andet peget på muligheden for at opnå energibesparelser gennem bedre udnyttelse af dagslyset, gennem optimeret brug af køle-fryseskabe og gennem bedre varmeudnyttelse. Grøn Guide har også givet forslag til besparelser på vandforbruget samt til en bedre affaldssortering. GRØN GUIDE GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2010 SIDE 8

9 KARAVANEN RYKKER Et af de tiltag, som den Grønne Guide har haft stor succes med, er den Grønne Karavane, som i 2010 besøgte Skovgårdsskolen. Når den Grønne Karavane rykker ind, kan eleverne glemme alt om almindelig skemaundervisning og i stedet vælge mellem 11 værksteder med navne som En på kassen, Lav klimavenlig økomad, Få styr på energien osv. I nogle værksteder arbejder eleverne med at fremstille et produkt, f.eks. en skulptur af skrammel, i andre med at tilegne sig viden gennem undersøgelser, f.eks. af dyrelivet i en bunke kompostjord. Karavanen er et undervisningstilbud for mellemtrinnet, men når ud til en langt større målgruppe. I 2010 deltog 750 elever i Karavanens miljøundervisning, og derudover indgik 50 lærere og lige så mange frivillige forældre og miljøinteresserede som hjælpere. Via www. dengroennekaravane.dk er undervisningskonceptet frit tilgængeligt for alle interesserede. Bag den Grønne Karavane står 4 grønne guider. GENTOFTEINSTITUTION BLIVER GRØNNE SPIRER Som den første daginstitution i Gentofte Kommune har daginstitutionen Børn og Miljø på Skovvej fået Friluftsrådets Grønne Spirer-flag i Det er en anerkendelse for at arbejde med naturen som pædagogisk redskab. Børn og voksne arbejder med at skabe en grøn hverdag i institutionen. De sætter fokus på udeliv og laver aktiviteter, der handler om natur og miljø. F.eks. bliver legepladsen hvert år plantet til med nye grønne spirer, og affald bliver sorteret og lavet til kunst. Lokalområdets grønne områder bliver brugt til at lære børnene om naturen samt til at opleve og lære om dyrene. Børnene har lært at finde dyrespor, studeret regnorme, lavet fuglefoder som de har hængt på træerne, og Musvitstuen har haft tema om musvitten. Det er dejligt at se, at selv vores mindste børn kan genkende musvitten og dens kald, fortæller leder Vivi Fischer. For at gøre sig fortjent til Friluftsrådets grønne flag skal Børn og Miljø udarbejde en handleplan for deres arbejde for en grøn institution. Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte børnehaven på tlf GRØN GUIDE SIDE 9 GRØNT REGNSKAB 2010 GENTOFTE KOMMUNE

10 NORDVAND SENDER GODE RÅD TIL BORGERNE Hvert år sender Nordvand gode råd og vejledning ud til borgerne sammen med vandregningen. I 2010 år handlede det om vandspild. Her kan der læses et udpluk af de gode råd, borgerne får via vandregningen. PAS PÅ VANDSPILD Vand er en dyrebar ressource, som vi skal passe godt på. Hvad kan du gøre for at undgå vandspild? HAVEBASSINER Havebassiner er dejlige om sommeren, men er dyre at fylde med vand. Når bassinet skal tømmes, kan du med fordel bruge vandet til havevanding, så det ikke går til spilde. TJEK VANDRØRENE Er du i tvivl, om dine vandrør og vandhaner er tætte, kan du prøve at lukke for alt, der bruger vand, og se om din vandmåler står stille. Det lille sølvfarvede tandhjul skal stå helt stille. Bevæger det sig bare en anelse, er det tegn på utæthed, og du bør kontakte en autoriseret VVS-installatør. HOLD ØJE MED DIN VANDMÅLER Det er vigtigt at aflæse vandmåleren med jævne mellemrum. Som tommelfingerregel bruger en voksen ca. 50 m 3 vand om året og et barn ca. 25 m 3. SPAR PÅ VANDET Tag brusebad i stedet for karbad Sæt en vandsparer på hanerne Luk for vandet, mens du børster tænder eller barberer dig Luk for bruseren, mens du sæber dig ind Sæt en kande vand i køleskabet i stedet for at lade vandhanen løbe hver gang Drik frisk vand fra hanen i stedet for vand fra flaske. VAND GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2010 SIDE 10

11 0,7 0,6 0,5 FIGUR 1 Vandforbrug - Samlet m³/m² 0,4 0,3 0,2 0,1 0, NØGLETAL FOR VAND KOMMUNENS FORBRUG Vandforbruget i kommunens ejendomme er stort set uændret fra 2009 til 2010 (se fig. 1), og niveauet ligger stadig lavt set i forhold til niveauet over de sidste mange år. En af de ting, der har været fokus på i 2010, er gennemskylning af vandinstallationer efter ferier og lukkedage for at undgå stillestående vand i ledningsnettet, da det kan medføre forhøjet indhold af bakterier. HVOR BRUGES VANDET? Ikke overraskende er det idrætsanlæggene, som har det største vandforbrug. Det er faciliteter, der benyttes rigtig flittigt af kommunens borgere. Også i daginstitutioner og ældreplejen bruges der en del vand, både til hygiejnemæssige formål samt køkkenfaciliteter. Skolerne og kulturinstitutionerne har et lavere vandforbrug i forhold til arealet (se fig. 2). VANDFORBRUGET HOS GENTOFTES BORGERE 85 % af vandet til Gentoftes borgere kommer fra Ermelundsværket, mens de resterende 15 % produceres på det regionale Sjælsø Vandværk. Drikkevandet har en fin kvalitet og lever op til alle myndighedernes krav. Det er Nordvand, som ejer og driver vandværkerne. Nordvand er Gentofte og Gladsaxe kommuners fælles vandselskab. Vandforbruget i Gentoftes husholdninger er faldende gennem de sidste mange år. Hvor vi eksempelvis i 2008 brugte 123 liter vand pr. person i døgnet er tallet i liter vand pr. person i døgnet. Det vil sige, at det daglige vandforbrug pr. borger er faldet med tre liter vand inden for de sidste tre år (se fig. 3). Samlet set står husholdningerne i Gentofte for 80 % af det samlede vandforbrug, mens erhverv og institutioner forbruger de resterende 20 %. 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, FIGUR 2 Vandforbrug fordelt på afdelinger i m³/m² i 2010 Administrationsbygninger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Idrætsanlæg Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Tekniske anlæg Ældrepleje FIGUR 3 Vandforbrug i Gentoftes husholdning (liter pr. døgn pr. person) Nordvand informerer løbende om vandbesparelser til borgerne, og i takt med at mange borgere installerer vandbesparende installationer, ses et faldende vandforbrug over tid. NØGLETAL SIDE 11 GRØNT REGNSKAB 2010 GENTOFTE KOMMUNE

12 VIDSTE DU AT Genbrugsstationen i gennemsnit modtager ca. 15 tons affald hver eneste time i åbningstiden. GENBRUG ER GODT FOR MILJØET Når du lægger dit affald til genbrug, er du samtidig med til at spare energi og CO ². Det gavner miljøet, at affaldet genbruges, da der ofte bruges væsentligt færre ressourcer på at genbruge end på at producere nyt. En stor del af affaldet til genbrug bliver til nye produkter. Den øvrige del bliver anvendt til at producere varme og strøm. Vi kan genbruge mere end 75 % af affaldet, hvis vi sorterer korrekt. I Gentofte Kommune lægger vi vægt på miljørigtige affaldsordninger, hvor så meget affald som muligt bliver sorteret og afleveret til genbrug. Samtidig skal det være let for borgerne at komme af med affaldet. GENBRUG ER OGSÅ GODT FOR ØKONOMIEN Det affald, kommunen afleverer til forbrænding, skal vi betale for, mens vi får penge for det affald, vi kører til genbrug. Denne besparelse kommer i sidste ende alle borgerne til gode. Genbrug af det indsamlede affald på genbrugsstationen og de opstillede genbrugskuber rundt om i kommunen har i 2010 skabt en værdi på ca. 4,1 mio. kr. Dertil kommer genbrugsværdien fra storskraldordningen, der udgør ca. 0,5 mio. kr. GENBRUG FRA BORGER TIL BORGER Er din kælder eller dit skur fyldt med gamle sager, der er for gode til at smide væk? Så klik ind på dk. Her kan du komme i kontakt med andre borgere, der måske godt kan lide din gamle sofa eller kaffestellet, som du ikke længere har brug for. AFFALD Affald er en ressource, som det gælder om at håndtere og udnytte bedst muligt. Målet er i første omgang at sikre, at mængden af affald minimeres, og ikke kommer til at fylde vores skraldespande eller uhensigtsmæssigt flyde i naturen. Herefter er målet at sikre, at mest muligt affald bliver genanvendt, efterfulgt af forbrænding, således at mindst muligt affald bliver deponeret. Du kan på se, hvad der sker, når du afleverer materialer af f.eks. plast eller aluminium til genanvendelse frem for at smide det i skraldespanden til forbrændingsanlægget. AFFALD GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2010 SIDE 12

13 NØGLETAL FOR GENBRUG I GENTOFTE KOMMUNE MÆNGDEN AF AFFALD I 2010 Den indsamlede affaldsmængde var i 2010 på tons, dvs. 831 tons mere end i 2009 (se figur 1). Affaldsmængden i 2010 er dog stadig ca. 6,2 % mindre end mængden i Affaldet kommer fra dagrenovation, storskrald, haveaffald, glas, papir, samt affald afleveret på genbrugsstationen. Fordelingen kan ses på figur 2. Faldet i affaldsmængderne fra må tilskrives den generelle økonomiske afmatning i samfundet FIGUR 1 Samlede affaldsmængde i tons FIGUR 2 Fordeling af affald i 2010 Genbrugsstationen: 52 % AFFALDSUDVIKLINGEN SIDEN 1996 Figur 2 viser udviklingen i affaldsmængderne i de kommunale ordninger. Dagrenovation, haveaffald og storskrald afhenter vi hos borgerne. Glas og papir indsamles i de opstillede genbrugskuber rundt om i kommunen. Affald på Genbrugsstationen stammer hovedsageligt fra borgere og små erhvervsdrivende Dagrenovation: 28 % Haveaffald: 9 % Glaskuber: 1 % Papirkuber: 2 % Storskrald: 8 % FIGUR 3 Affaldsmængde I 1999 blev storskralds- og haveaffaldsordningen indført, og dette har sat sit præg på mængden af dagrenovation, der efterfølgende faldt med 2000 tons. Den samlede mængde af affald har været jævnt stigende bortset fra omkring Dog skete der et markant fald i mængderne på genbrugsstationen i 2008 og 2009 for nu igen at stige lidt i Derudover ses et moderat fald i mængden af dagrenovation i 2008 og 2009, som nu er fladet ud i 2010 (se figur 3) Genbrugsstation Dagrenovation Haveaffald Glas fra genbrugskuber Papir fra genbrugskuber Storskrald MERE PAPIR TIL GENBRUG PÅ RÅDHUSET Ungdommens klimatopmøde i 2009 endte med 4 opfordringer til kommunen og politikerne. En af dem var mere affald skal sorteres til genbrug. Vi lyttede til opfordringen og satte gang i en kampagne for mere papir til genbrug. I april blev der sat fokus på sortering af papir på kontorerne på rådhuset, hvor der blev opsat papkasser til papirgenbrug til alle medarbejdere på kontorerne på rådhuset. Formålet med kampagnen var at få medarbejdere på rådhuset til at sortere deres papiraffald, og målet var, at papirmængden til dagrenovation mindskes og andelen til genbrug øges. Det lykkes. I 2009 afleverede Gentofte Kommune kg papir til genbrug, og i 2010 sendte kommunen kg af sted til genbrug, dvs. en stigning på 69 % eller en øgning på ca. 2 tons. Du kan på affaldetsvej.dk se små videoklip, der viser, hvorfor affald er en vigtig ressource. F.eks. hvorfor det er en god idé at aflevere dine sodavandsdåser af aluminium til genbrug, fortæller affaldsmedarbejder Kasper Juel Larsen GENBRUG SIDE 13 GRØNT REGNSKAB 2010 GENTOFTE KOMMUNE

14 LED REOLBELYSNING PÅ HOVEDBIBLIOTEKET 2010 blev de lysstofrør der sidder i reolerne i voksenbiblioteket udskiftet til LED-belysningsskinner. Hovedbiblioteket havde i længere tid haft problemer med de gamle lysstofrør, der hele tiden gik i stykker til stor gene for brugerne. Dette var en stor udgift for biblioteket, da der skulle en elektriker til at få dem skiftet. Det var en god anledning til at få udskiftet belysningen med noget nyere og mere energibesparende. Derudover er levetiden meget længere på LED-skinnerne end på de gamle lysstofrør, og biblioteket og dets brugere har fået en rigtig god belysning af bøger. Da man gik i gang med projektet faldt interessen hurtigt på LED-belysning. Den teknologiske udvikling omkring LED-belysning med et meget lavt elforbrug samt en lang levetid gjorde det interessant at se, om det var en løsning, der evt. kunne bruges i reolerne. Efter at have haft flere forsøgsopstillinger sat op på Hovedbiblioteket for at sikre en god farvegengivelse samt et godt lysudbytte, blev den nuværende løsning valgt. Ved udskiftning af belysningen til LED samt ved etablering af et styringssystem til lyset i dagtimerne har biblioteket sparet ca kwh el om året, eller hvad der svarer til hele 17 % af bibliotekets elforbrug. Det giver en årlig økonomisk besparelse på ca kr. ex. moms og en reduktion af CO ² på ca. 41 tons om året og med en tilbagebetalingstid på ca. 10 år, er det en rigtig god forretning. EL GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2010 SIDE 14

15 NØGLETAL FOR EL KOMMUNENS EGNE EJENDOMME I 2010 har der været fokus på elbesparende tiltag i de kommunale bygninger, hvilket har resulteret i en reduktion i elforbruget i forhold til 2009 (se fig.1). De kommunale ejendomme, der indgår i Grønt Regnskab, havde i 2009 et gennemsnitligt elforbrug på 41,3 kwh/m 2, hvor forbruget i 2010 var 39,4 kwh/m 2. Reduktionerne i elforbruget er jævnt fordelt på forskellige typer af institutioner. F.eks. er varmefladerne på ventilationsanlæggene i børneinstitutionen Artibus blevet udskiftet fra at være elvarmeflader til at være vandbårne varmeflader, som opvarmes med fjernvarme. På Tranegårdsskolen er lyskilder blevet udskiftet til sparepærer. Også i de kommende år vil der være stort fokus på elbesparelser i de kommunale ejendomme, da el både er dyrere og udleder mere CO ² end f.eks. naturgas og fjernvarme FIGUR 1 Elforbrug Samlet kwh/m 2 FIGUR 2 Elforbrug fordelt på afdelinger i kwh/m² i 2010 Administrationsbygninger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Idrætsanlæg Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Tekniske anlæg Ældrepleje HVOR BRUGES STRØMMEN? Kultur og Fritid dvs. biblioteker, svømmehaller, idrætsanlæg osv. har det største el-forbrug. Det er faciliteter der bruges af mange og de har længe åbent. Administrationen dvs. rådhuset mv. har ligeledes et højt forbrug. Her bruges strømmen primært til ventilation, server og belysning (se fig.2). FAKTA Elforbrug skaber 40 % af det samlede danske CO ² -udslip. Du udleder ca. ½ kg CO ² for hver kwh, du bruger. Hver dansker bruger kwh om året og har dermed en CO ² - udledning på ca. 710 kg alene fra elforbruget. NØGLETAL SIDE 15 GRØNT REGNSKAB 2010 GENTOFTE KOMMUNE

16 KOMMUNENS EJENDOMME SKIFTER TIL FJERNVARME I et tæt samarbejde mellem Gentofte Fjernvarme og Gentofte Ejendomme bliver varmeforsyningen i kommunens egne ejendomme løbende udskiftet fra olie, elvarme eller naturgas til fjernvarme. Herved sparer kommunen på varmeudgifterne og reducerer samtidig sin udledning af CO ². I takt med at Gentofte Fjernvarme fra 2010 udvider fjernvarmenettet, vil kommunens egne ejendomme blive koblet på nettet. Derudover er der også en løbende dialog om fjernvarmetilslutning til ejendomme, som ikke ligger inden for fjernvarmens udbygningsplan. Udskiftningen af varmeforsyning til fjernvarme er et meget vigtigt element i at opfylde Energihandlingsplanens mål om at reducere CO ² -udledningen. Der vil dog også blive taget stilling til, om det økonomisk er hensigtsmæssigt at konvertere varmeforsyningen. FJERNVARME PÅ SØGÅRDSSKOLEN I 2010 blev der lagt nye fjernvarmerør ind til Søgårdsskolen på C. L. Ibsens Vej 3. Det betød, at de to store, ældre gaskedler kunne blive udskiftet til én ny og mindre fjernevarmeunit, der både er meget mere miljøvenlig, men også mere effektiv. Således har Søgårdsskolen nu en varmeforsyning, der udleder væsentligt mindre CO ² end tidligere. Konverteringen til fjernvarme har betydet, at Søgårdsskolen reducerer sin udledning af CO ² med ca. 80 tons og sparer omkring kr. ex. moms på varmeregningen hvert år. I 2010 fik fem af kommunens institutioner skiftet deres varmeforsyning til fjernvarme: Ellegården, Solstrålen Nord, Hjemmeplejens administration på Hartmannsvej 47-49, Charlotteklubben og Søgårdsskolen. Udskiftningen foregår løbende, og i 2011 er det planen at blandt andre Hovedbiblioteket, Gentofte Kirkegård og klubberne på Hellerup Havn får skiftet deres varmeforsyning til fjernvarme. VARME GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2010 SIDE 16

17 NØGLETAL FOR VARME KOMMUNENS EGNE EJENDOMME I de sidste mange år har der været et fald i varmeforbruget i kommunens ejendomme (se fig.1). I 2010 har det dog ikke været muligt at fastholde dette fald i varmeforbruget pr. m 2. Bl.a. er der på skoleområdet en generel tendens til stigning, og især en enkelt skole har haft en markant stigning i varmeforbruget. Det undersøges nu, om det evt. skyldes driftsmæssige ændringer. 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0, FIGUR 1 Varmeforbrug Samlet MWh/m 2 - graddag korrigeret Der er dog flere steder, hvor forbruget er reduceret. F.eks. er der på Ørnegården, Børnehaven Baunegården og Kastaniely bofællesskab udskiftet gaskedler til nye kondenserende kedler, og der er blevet efterisoleret eller hulmursisoleret på Charlottenlund Fritidscenter, Bagatelle Dagscenter, Dyssegårdsskolen og Nymosehave. HVOR BRUGES VARMEN? Nøgletalsoversigten med forbrug pr. areal bruges både til at se om forbruget er stigende eller faldende, og om forbruget generelt ligger højt i forhold til typen af institution. Ud fra denne viden kan der sættes ind mht. energibesparende tiltag. De største forbrugere af varme er specialinstitutionerne samt idrætsanlæggene, hvor især Kildeskovshallen trækker opad med et stort behov for opvarmning, da især svømmehalsafdelingen har et stort behov. De administrative bygninger samt skolerne og fritids- og ungdomsklubberne er de institutioner, der har det laveste varmeforbrug pr. m 2 (se fig. 2). VARMEFORSYNING TIL BORGERNE Borgerne i Gentofte Kommune modtager varme fra flere forskellige varmekilder. Dels naturgas (HNM naturgas A/S), fjernvarme (GFj Gentofte Fjernvarme), olie fra olieselskaberne samt jordvarme og el. Fordelingen af varmekilder er uændret i 2010: Fjernvarme dækker 40 % af behovet, 18 % dækkes af olie, 40 % dækkes af naturgas og 2 % dækkes af el og jordvarme. 0,20 0,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 *Graddage er et mål for hvor koldt det har været. Dvs. ved at korrigere for det, kan energiforbruget til opvarmningen sammenlignes FIGUR 2 Varmeforbrug fordelt på afdelinger i kwh/m² i graddag korrigeret Administrationsbygninger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Idrætsanlæg Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Tekniske anlæg Ældrepleje FIGUR 3 Fjernvarmeforbrug i GJ Naturgas anvendes primært i kommunens parcelhuse, mens fjernvarme anvendes i institutioner og etageejendomme. I 2010 blev der vedtaget en plan for udbygningen af fjernvarme, således at en væsentlig større del af kommunen fremover forsynes med fjernvarme. (se side 18) Udviklingen i fjernvarmeforbruget over de seneste år kan ses af fig. 3. Forbruget af fjernvarme er steget i 2010 til GJ grundet den kolde og lange vinter. Gentofte Fjernvarme har sparet kwh ved at konvertere nye kunder til fjernvarme, sænke fremløbstemperaturen i overgangsperioden samt anvende nye rør med ekstra god isoleringsevne. Alene konverteringen har medført en CO ² -besparelse på kg i VIDSTE DU AT Fjernvarme er distribution af energi ved hjælp af varmt vand, der kan opvarmes på flere forskellige måder. Typisk kommer varmen fra anlæg til produktion af både elektricitet og varme (kraftvarme) eller kedelanlæg, der anvender brændsler som affald, biomasse (træ, halm el. lign.), naturgas, olie og kul. NØGLETAL SIDE 17 GRØNT REGNSKAB 2010 GENTOFTE KOMMUNE

18 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GENTOFTE KOMMUNE I 1984 blev Gentofte Kommune Kraftvarme (GKK), nu Gentofte Fjernvarme (GFj), etableret. GFj er ikke udskilt i et særligt selskab, men er en del af den kommunale forvaltning. GFj drives efter reglerne om hvile-i-sig-selv - princippet i overensstemmelse med varmeforsyningsloven. I 2010 vedtog kommunalbestyrelsen en udbygningsplan for fjernvarme. Planen er en del af kommunens klimaplan. Fjernvarme er et klimavenligt og billigt alternativ til naturgas og olie, hvor priserne må forventes at stige, da naturgas og olie er ved at være en begrænset ressource. Du kan læse mere om Gentofte Kommunes udbygning af fjernvarmenettet på Ifølge planen skal der ske en trinvis udbygning af fjernvarmen, så den over en årrække bredes ud til hele kommunen, hvor boligejere i dag primært opvarmer hjemmene med olie og naturgas. I første omgang er det kun borgerne i en del af Hellerup, Charlottenlund og Gentofte, der får glæde af tilbuddet. GENTOFTE FJERNVARME MØDER BORGERNE MED KAFFE, KAGE OG GRATIS RÅDGIVNING Rigtig mange Gentofteborgere har valgte at slå et smut forbi, når friske medarbejdere fra Gentofte Fjernvarme står klar til at svare på fjernvarme-spørgsmål. Gentofte Fjernvarme har sendt invitation ud til områdets beboere, så alle havde mulighed for at komme forbi. Johan Sølvhøj Heinesen, som er leder i Gentofte Fjernvarme, fortæller om arrangementet: Fjernvarme er en af de mest miljøvenlige varmekilder vi har, og langt de fleste borgere kan spare penge på at konvertere til fjernvarme. Det synes vi er et vigtigt budskab at give til borgerne. Gentofte Fjernvarme fik ideen til at tage ud og møde beboerne, fordi de havde indtryk af, at mange borgere havde spørgsmål om skiftet til fjernvarme. Johan Sølvhøj Heinesen siger: At skifte til fjernvarme kan være en stor beslutning for mange borgere, da det jo både involverer økonomi, installation af nyt varmeanlæg og gravearbejde i haven. Muligheden for at få personlig information er derfor noget, mange borgere kan bruge. Her kan de få vendt eventuelle tvivlsspørgsmål med kompetente fagpersoner, der ved besked både om de mulige CO ² -besparelser og om de mulige økonomiske fordele. Hellerup-området er det område, hvor kommunen har planer om at udbygge fjernvarmenettet først. VIDSTE DU AT Hovedstadsområdets to store fjernvarmeselskaber har sat som mål, at fjernvarmen skal være CO ² -neutral i Det betyder en årlig reduktion på tons CO ². VARME GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2010 SIDE 18

19 10 GODE RÅD OM FÆRDSEL 1. Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart 2. Vælg den skolevej, der er sikrest ikke kortest 3. Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken 4. Lær jeres barn at krydse vejen både med og uden lysregulering 5. Gør jeres barn synligt i mørke med reflekser på både skoletaske og overtøj 6. Lær jeres barn vigtigheden af at bruge cykelhjelm og vær selv et godt eksempel 7. Spænd altid jeres barn og jer selv fast i bilen 8. Vis hensyn over for de andre trafikanter omkring skolen 9. Respektér skolens regler for færdsel omkring skolen 10. Respektér skolepatruljens anvisninger. FAKTA Læs mere om kommunens trafikpolitik på SIKKER SKOLEVEJ I GENTOFTE Trafiksikkerhed er højt prioriteret i Gentofte Kommune, og kommunen har særlig fokus på at give de yngre borgere gode trafikvaner. I forbindelse med skolestart lanceres kampagner for at få forældre og børn til at gå eller cykle til skole. Der afholdes cykelprøver i 6. klasse, og der uddannes skolepatruljer mv. I 2010 gennemførte Rådet for Sikker Trafik en landsdækkende undersøgelse af kommunernes arbejde med at skabe sikker skoletrafik. Undersøgelsen placerede Gentofte Kommune på en andenplads. Der bliver tilbragt meget tid i trafikken. Børn kan bruge op til en time og voksne flere timer hver dag. Det er nødvendigt at beskæftige sig med denne del af dagligdagen, og det gælder ikke mindst for de forældre, pædagoger og lærere, som har ansvaret for, at børnene kommer godt på vej i trafikken. Derfor afholder Gentofte Kommune hvert år cykelkonkurrencer for at gøre skole- og børnehavebørn sikre i trafikken. VISTE DU AT Danskerne får flere biler år for år og kører flere og flere kilometer. Trafikken står for en stigende andel af energiforbruget og CO ² - udslippet og resulterer i forurening af luft, jord og grundvand. Læs mere på VI CYKLER TIL SKOLE OG BØRNEHAVE Maj måned stod igen i år i cyklens tegn, og konkurrencen var ekstra hård for skolerne i 2010, hvor i alt 28 skoleklasser deltog fordelt på 9 skoler. Vinderne, som fik besøg af Cirkus 3, blev Børnehaven Dyssegårdparken. 3.C på Dyssegårdskolen vandt biografbilletter for at have cyklet mest til skole, og 5.C fra Skovgårdsskolen vandt en tur i studiet hos Film-X for at være den klasse, hvor flest cykler med cykelhjelm. ABC ALLE BØRN CYKLER I uge 37 og 38 har stort set alle skoler i Gentofte deltaget med elever i den landsdækkende cyklistkampagne ABC Alle Børn Cykler. Kampagnen har til formål at sætte fokus på cyklen og at få flere elever til at cykle til skole. I 2010 blev deltagerantallet omkring elever. TRAFIK SIDE 19 GRØNT REGNSKAB 2010 GENTOFTE KOMMUNE

20 MILJØARBEJDE PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSER Gentofte Kommune deltager på natur- og miljøområdet i et tværgående miljøsamarbejde med Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Herlev, Frederiksberg, Ballerup og Rudersdal kommuner. Miljøsamarbejdet er med til at udvikle miljøarbejdet i kommunerne ved f.eks. at udarbejde fælles pjecer, foldere og retningslinjer og ved at afholde fælles temamøder og kurser. Deltagelse i miljøarbejdet medvirker til, at Gentofte Kommune er på forkant på miljøområdet. I 2010 har miljøsamarbejdet lagt et stort arbejde i rapporten Forebyggelse af jordforurening ved tilsyn på virksomheder. Rapporten er skrevet som et arbejdsredskab til kommunernes tilsynsførende. Arbejdet blev påbegyndt, fordi man i miljøsamarbejdet manglede mere omfattende viden på området og kunne konstatere, at det ikke fandtes i en samlet form. Arbejdet med rapporten var en del af grundlaget for, at Gentofte Kommune i 2010 lavede en større gennemgang af kommunens benzinstationer. GENTOFTE KOMMUNE PASSER PÅ GRUNDVANDET I Gentofte Kommune bor vi oven på vores drikkevand, og vi har mange vigtige naturområder. Kommunen besluttede derfor i 2010 at gennemføre tilsyn på alle kommunens benzinstationer med det primære formål at sikre grundvandet. Dette faldt fint i tråd med, at Miljøstyrelsens tema for miljøtilsyn i 2010 var belægninger. Dermed blev der taget hul på et større arbejde med det vigtige formål at opdage eventuelle forureninger og at tage hånd om dem på den bedst mulige måde. Kommunens miljøtilsynsførende havde god brug af Miljøsamarbejdets rapport om forebyggelse af jordforurening, da de besøgte 16 af kommunens benzinstationer og blandt andet lavede et grundigt tjek af, om belægningerne var tætte og udført i de rigtige materialer. Gentofte Kommune vil i de kommende år følge op på denne indsats, så vi også i fremtiden sikrer rent grundvand. Natur- og Miljøsamarbejdet Ballerup Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Rudersdal MILJØ GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2010 SIDE 20

21 KVALITETSSTYRING Som en del af kommunalreformen vedtog Folketinget tilbage i 2006, at kommunerne skal have et kvalitetsstyringssystem for sagsbehandlingen af myndighedsopgaverne på natur- og miljøområdet. Kravene til kommunernes kvalitetsstyringssystemer er fastsat i lov med en tilhørende bekendtgørelse. Kvalitetsstyringssystemet skal omfatte en kvalitetspolitik samt konkrete kvalitetsmål for myndighedsopgaverne på natur- og miljøområdet. Endvidere skal kommunerne skal have en kvalitetshåndbog med procedurer for sagsbehandling på en række tværgående områder og konkrete sagsområder. Inden den 1. januar 2010 skulle kommunerne have et fuldt udbygget og certificeret kvalitetsstyringssystem, hvilket Gentofte Kommune levede op til i efteråret 2009, hvor certificeringen af kommunens kvalitetsstyringssystem kom i hus. Det er dermed dokumenteret, at systemet lever op til lovens krav. I 2010 gennemførte Dansk Standard en opfølgningsaudit, som forsat bekræfter dette samt at kvalitetsstyringssystemet er implementeret og virker egnet og effektivt i forhold til kommunens opgaver. VIRKSOMHEDER SENDER MILJØAFDELINGENS SAGSBEHANDLING TIL TOPS I en landsdækkende undersøgelse af erhvervsklimaet i landets kommuner foretaget af Dansk Industri, er virksomhederne blevet spurgt til deres tilfredshed med kommunens indsats i forhold til kompetent og effektiv sagsbehandling på miljøområdet. Her kom Gentofte ind på førstepladsen blandt landets 98 kommuner. KVALITET SIDE 21 GRØNT REGNSKAB 2010 GENTOFTE KOMMUNE

22 NY UDVIKLINGSPLAN I SAMARBEJDE MED LOKALE GRUNDEJERE Dyssegårdsparken har fået en ny udviklingsplan, der er blevet udarbejdet i samarbejde med Dyssegård Grundejerforening. Den nye udviklingsplan skal sikre, at Dyssegårdsparken også i fremtiden kan være et attraktivt grønt område, som giver gode rammer for daglig motion, hundeluftning, leg og rekreation. Desuden skal parkens bevoksninger indeholde gode levesteder for et rigt dyre- og planteliv. Park og Vej deltog i april 2010 i generalforsamlingen for Dyssegård Grundejerforening for at få input til den nye udviklingsplan. Forud for mødet havde Park og Vej oplistet forskellige forslag til ændringer af parkens indretning og bevoksning, og efter en god debat med mange konstruktive input fra grundejerne havde Park og Vej et godt billede af, hvilke ting der især var væsentlige at få indarbejdet i udviklingsplanen. Bestyrelsen for Dyssegård Grundejerforening fik i december 2010 forelagt det endelige forslag til en ny udviklingsplan for Dyssegårdsparken, og i februar 2011 godkendte Teknik- og Miljøudvalget planen. I forlængelse heraf bevilligede Kommunalbestyrelsen midler til at udføre ændringerne i parken, så borgerne allerede i løbet af 2011 kan opleve fornyelserne i Dyssegårdsparken. VISTE DU AT Du bør undgå sprøjtemidler. Det kan synes som et let valg, at bruge sprøjtemidler, men de kan ende i dit drikkevand. Læs mere på Udviklingsplanen beskriver, hvordan parkens rekreative, naturmæssige og æstetiske kvaliteter styrkes. Det sker blandt andet ved at forny og udvikle den udlevede og syge granskov, samt ved omfattende indplantning af f.eks. frugttræer og bærbuske i de eksisterende bevoksninger i parken. Desuden indrettes et særligt område, hvor hundeejere er velkomne til at lade hundene løbe frit omkring, og der opstilles supplerende inventar til parkens brugere. NATUR GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2010 SIDE 22

23 KONTAKTPERSONER Giv din mening til kende! Hvad kan du som borger, virksomhed eller ansat i Gentofte Kommune bruge det Grønne Regnskab til, og er der informationer, du savner? Hvis du vil vide mere eller har ris, ros og gode ideer til kommende Grønt Regnskab, kan du kontakte miljømedarbejder Marie-Louise Sune Andersen på miljoe@gentofte.dk. NYTTIGE LINKS Vedrørende vand Vedrørende el og varme Vedrørende affald Gentofte Kommunes hjemmeside Danmarks Statistik Dansk Vand- og Spildevandsforening Lynettefællesskabet Videncenter for Klimatilpasning Energistyrelsen Energitjenesten Boligejernes videncenter HMN Naturgas Statens Byggeforskningsinstitut Genbrugsordning, som Gentofte Kommune støtter Vestforbrændingen KONTAKT SIDE 23 GRØNT REGNSKAB 2010 GENTOFTE KOMMUNE

24

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

Kommunikationsmateriale under forsøg

Kommunikationsmateriale under forsøg Affaldsforsøget Bedre sortering i større samlede bebyggelser Kommunikationsmateriale under forsøg Bilag 4 til delrapport 5 om Kommunikation TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ FORSØG 2015 AFFALD OG GENBRUG Fuld

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3 Fra skraldespand til radiator Indledning Ideen med dette undervisningsmodul er, at teorien bag fjernvarmesystemet forklares, så eleverne får

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2009

MILJØREDEGØRELSE 2009 MILJØREDEGØRELSE 2009 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger,

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Din affaldsguide 2013 Til alle etageboliger og husstande med fælles sortering Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Historier om affald og genbrug i Herlev Teknisk Forvaltning 2013 Vores miljø er vigtigt

Læs mere

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger; Vil gerne arbejde med affaldssortering fremover,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

BoligEftersyn Sags nr. 794. BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november 2014. NNN Adresse By

BoligEftersyn Sags nr. 794. BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november 2014. NNN Adresse By BoligEftersyn Gennemgang af jeres bolig den 12. november 2014 NNN Adresse By Indhold Samlet vurdering... 4 Vigtigste anbefalinger... 5 Boligensplan... 6 Elementerne i jeres bolig... 7 Øvrige oplysninger...

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2011. LÆS OM... Bæredygtighed, elbiler, grøn guide, energiforbrug, gode sparetips, CO ². - opgørelse og meget mere

GRØNT REGNSKAB 2011. LÆS OM... Bæredygtighed, elbiler, grøn guide, energiforbrug, gode sparetips, CO ². - opgørelse og meget mere GRØNT REGNSKAB 2011 LÆS OM... Bæredygtighed, elbiler, grøn guide, energiforbrug, gode sparetips, CO ² - opgørelse og meget mere INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Forord Bæredygtighed

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

REFERAT. Vedrørende: Dialogmøde om ny ordning med genbrugsbeholdere for haveboliger. Dato: 20. juni 2012

REFERAT. Vedrørende: Dialogmøde om ny ordning med genbrugsbeholdere for haveboliger. Dato: 20. juni 2012 Vedrørende: Dialogmøde om ny ordning med genbrugsbeholdere for haveboliger Dato: 20. juni 2012 Sted: Teatersalen, Frihedens Idrætscenter, Hvidovrevej 446 Deltagere: Cirka 55 fremmødte borgere Repræsentanter

Læs mere

FREMTID I FJERNVARME

FREMTID I FJERNVARME FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK Affald El Varme Vand Natur VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK - IDÉKATALOG TIL MILJØARBEJDE I DAGINSTITUTIONER Få et grønt Idekatalog håndtryk INDHOLD Side 2 Få et grønt håndtryk Side 3 Miljøbevidsthed

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udgivelsesår: 2015 Foto: Gentofte Kommune

Indholdsfortegnelse. Udgivelsesår: 2015 Foto: Gentofte Kommune Bæredygtigt Gentofte 2014 Indholdsfortegnelse Udgivet af Gentofte Kommune Natur og Miljø Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Telefon: 3998 8575 E-mail: miljoe@gentofte.dk www.gentofte.dk Facebook.com/klimaogbaeredygtighed

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015 Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi

Læs mere

Årsberetning. Grøn Guide Gentofte 2011

Årsberetning. Grøn Guide Gentofte 2011 Årsberetning Grøn Guide Gentofte 2011 1 Styregruppen og Foreningen Grøn Guide Gentofte Bag den Grønne Guide står Foreningen Grøn Guide Gentofte. Foreningen, som blev stiftet i 2000, består af enkeltpersoner

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima HVORFOR SKAL VI SPARE PÅ VANDET? Det koster fra 20 til 80 kr. pr. m 3 Ressourcer Vandløb løber tør om

Læs mere

Klima- og miljøredegørelse for institutionerne

Klima- og miljøredegørelse for institutionerne Klima- og miljøredegørelse for institutionerne Teknik- og Miljøforvaltningen november 2010 Indhold Indledning...4 Praktisk miljøledelse...5 Praktisk miljøledelse på institutionerne... 5 Spørgeskemaundersøgelse...

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Affaldssortering der er til at forstå

Affaldssortering der er til at forstå Skraldeguide Affaldssortering der er til at forstå Det kan være svært at finde rundt i, hvordan affald skal sorteres, og hvordan du hurtigt og miljøvenligt kan affaldssortere i hverdagen. Med denne guide

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været

Læs mere

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sønderhavvej 10A 6340 Kruså BBR-nr.: 580-003034 Energikonsulent: Jakob Bøving Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 Tilbagemeldinger fra kurset Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 6 7 timer på et kursus lørdag er noget af en mundfuld, men tiden blev udnyttet på en fornuftig

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvendingen 7 A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-689603 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vadebrovej 27 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005973 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere