Kvalitetsrapport 2014
|
|
- Lotte Lange
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Lene Aagaard Brandt
2 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE På Skanderup-HjarupForbundsskole har der i en årrække været fokus på inklusion -"Plads til alle". Der arbejdes blandt andet med trivselsdag, skole-søskende, legepatrulje og legegrupper. Dette arbejde resulterer i at eleverne både i egen klasse og på tværs af alder, klasser og fagligt standpunkt er i stand til at kommunikere og samarbejde. Arbejdet med inklusion fjerner ikke fokus fra de faglige standpunkter og igen i år leverer eleverne flotte resultater i nationale test og kommunale læsetest. SFOen er selvfølgelig en integreret af skolen og vi har et højt antal tilmeldte børn. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT På Skanderup-Hjarup Forbundsskole har vi mange områder at være stolte af. Vores rigtig gode skole-hjem samarbejde sikrer, at vores elever møder trygge,glade og rummelige op i skole hver dag. Vores SFO har et meget højt fagligt niveau og et højt indskrivningstal, begge dele er med til at sikre elevernes alsidige udvikling. I undersøgelsen om elevernes trivsel scorer almen-klasserne rigtig højt sammenlignet med landsgennemsnittet. Vi har også områder,hvor vi arbejder på at forbedre os: Ledelsesteamet på Skanderup-Hjarup Forbundsskole har i halvandet år været præget af forandringer på mange af stillingerne. Det nye ledelsesteam arbejder målrettet og benhårdt på at blive et team af gavn ikke kun af navn. Dette arbejde opleves af nogle medarbejdere, som utrygt, idet "plejer" ikke længere er til stede. Som ledelsesteam prøver vi gennem anerkende dialog, at afhjælpe de gener det måtte have for medarbejderne. Teamsamarbejdet kunne sættes mere i fokus, til glæde og gavn for elevernes læring. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Forbundsskolen er en stolt skole!det har vi rigtig mange gode grunde til at være. Vi har i dette skoleår lavet et eksemplarisk designforløb, som udmøntede sig i "Kratskolen". "Kratskolen" vandt konkurrencen "Drøn på skolegården", ligesom "Kratskolen" vandt Kolding Kommunes designpris i Forbundsskolen har almenklasser, specialklasser og specialcenter. Det giver unikke muligheder for inklusionsforløb. Vi har i skoleåret lavet små forsøg med inklusionsforløb, hvor elever fra specialcenteret har deltaget i almenklasserne, ligesom vi har elever, der følger et andet klassetrin i bestemte fag, for at også de allerdygtigste elever bliver inkluderet på Forbundsskolen. LOKALE MÅL OG TILTAG På Skanderup-Hjarup Forbundsskole har vii skoleåret arbejdet benhårdt på flere fronter for at opfylde vores egne mål og tiltag. Med hensyn til "Kratskolen" så mangler vi jo stadig en del i og med at byggeriet af "Kratskolen" endnu ikke er påbegyndt. I skoleåret er vi særlig stolte af valgfaget IT og medier, hvor eleverne udover at tilegne sig IT-færdigheder også har diskuteret net-etik og gode skikke ved brug af IT. Skolereformen er i skoleåret forsøgt planlagt efter mange og lange drøftelser i diverse fora. Skolereformen vil være et flerårigt indsatsområde. Skolen som én samlet matrikel er et indsatsområde, som er sat i stand, fordi vi har en meget unik skole med både almen-klasser, specialklasser og specialcenter. Skoleåret har været første år med dette lokale mål, og vi planlægger at det er et indsatsområde, som vil være i fokus i årene fremover.
3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO 4. klasses læsetest 6. klasses læsetest 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% % Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Læsetest På Skanderup-Hjarup Forbundsskole er indsatsenfor at eleverne skal blive dygtige læsere systematiseret. Der tilbydes i 1.-2.klasse det vi kalder "tidlig læseindsats -læsehesten" hvor eleverne går på læsehold 2-3 gange pr.uge. Vi tilbyder supplerende undervisning i danskfaget i 3.-4.klasse, hvor eleverne blandt andet arbejder med læsestrategier. Effekten af disse indsatser betyder, at vores elever i 4.klasse igen i år har et yderst tilfredsstillende resultat i 4.klasses læsetest. Hvis en elev på Skanderup-Hjarup Forbundsskole fortsat har læsevanskeligheder i 5.-6.klasse sørger vores koordinator for supplerende undervisning for, at eleven bliver selvkørende ved hjælp af IT, og at eleven tilmeldes hjælpeprogrammer som f.eks. "nota". Det betyder for eleverne at de trods den øgede sværhedsgrad i prøverne igen i år levere et fornuftigt resultat i læsetesten. På Skanderup-Hjarup Forbundsskole er der læsebånd 20 minutter om dagen. Jeg kunne som skoleleder tænke mig, at vi fik set på denne indsats, så vi fremover kan flytte de delvist sikre, langsomme læsere til at blive sikre, hurtige læsere.
4 Undervisning Undervisningen på Skanderup-Hjarup Forbundsskole er hovedsagligt organiseret i klasserpå mellem 15 og 25 elever. Det betyder, at eleverne hver dag har et trygt og genkendeligt arbejdsmiljø. Derudover organiserer vi undervisningen på tværs af årgange f.eks. ved emneuger og trivselsdage. På denne måde udvides elevernes horisont, så de på sigt vil lære at samarbejde på tværs af alder og faglig formåen. Den løbende evaluering i undervisning og SFO Udover den løbende evaluering alle lærere foretager, evaluerer klasselæreren undervisningen med den enkelte elev to gange årligt i forbindelse med, at elevplanerne udfyldes. Elevplanerne ligger på intranetet, hvor der også ligger logbøger for klasserne, samt henvisninger til Trinmål og Fællesmål mm. Alle klasser evalueres løbende via nationale test, kommunale læsetest samt lokale matematiktest. Den løbende evaluering skulle gerne betyde, at eleverne kender eget faglige niveau. Den løbende evaluering på Skanderup-Hjarup Forbundsskole kan blive bedre, så den enkelte elev får øget opmærksomhed på egne styrker og svagheder. Synlige læringsmål er en del af folkeskolereformen, hvorfor det også bliver spændende at følge de ansattes arbejde med løbende evaluering i skoleåret 2014/2015. Plads til alle På Forbundsskolen har der gennem mange år været forkus på inklusion -plads til alle. For at styrkeplads til alle udover det daglige arbejde i klasserne afholdes der årligt trivselsdag den første fredag i marts, der er etableret storesøster/storebror ordning, hvor de ældste er skolestoresøskende for de yngste, der er etableret legepatrulje og der etableres legegrupper i den enkelte klasse. I dagligdagen arbejdes der på at skolens speciaklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og skolens specialcenter for børn med problematikker indenfor autismespektret deltager på lige fod i de ovennævnte tiltag. Skanderup-Hjarup Forbundsskole har sat et lokalt mål i søen, som hedder "skolen som én matrikel". Formålet med dette er blandt andet at lave flere inklusionsforløb for elever i specialklasser og specialcenter samt at vidensdele blandt medarbejderne på tværs af almen og specialafdelinger. Vi forventer. at indsatsen bidrager til at der bliver endnu mere "plads til alle". Elevplaner og elevsamtaler Som oplæg til de to årlige skole/hjemsamtalerudarbejder lærerne og forældrene hver deres skema i samarbejde med eleven. Til selve skole/hjemsamtalen deltager klasselærer, faglærer, klassepædagog, forældre og elever. Her gennemgåes de to skemaer og der følges op på de fastsatte mål fra sidste samtale, ligesom der opstilles nye mål for den kommende periode. Skolestart, indskoling og SFO Glidende overgang sikrer en god og tryg skolestart for kommende elever i 0. klasse. I skoleåret 2013/2014 udarbejdede vi et skriftligt materiale til forældrene, hvilket erstattede det ene af to opstartsmøder. Materialet blev godt modtaget, og efterhånden er glidende overgang blevet en integreret del af det at starte på Forbundsskolen. Ligesom tidligere år tildeler vi timer til pædagoger i undervisningen. Samtidig fordres samarbejdet yderligere af, at kommende klasselærer besøger børnene i glidende overgang, ligesom børnene besøger 0. klasse. Disse besøg foregår kontinuerligt i løbet af de 3 måneder, hvor vi tilbyder glidende overgang. Igennem de sidste 7 år har indmeldelsestallet i SFO været støt stigende. Det er vi naturligvis meget stolte af. Bl.a. arbejder vi i SFOen med synlige mål for aktiviteterne, som beskrevet i Mål-og indholdsbeskrivelsen. For at fastholde børnene i SFOen, tilbyder vi en række særlige aktiviteter for 3. klasserne. Bl.a. er der aktiviteter og ture udelukkende for de store børn, ligesom 3. klasses børn arrangerer særlige aktiviteter for de øvrige børn. Vi holder afslutning for 3. klasse, hvor både de og deres forældre inviteres.
5 RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 1,0 1,0 1,0 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager støtte 12 ugentlige lektioner eller flere tosprogede elever der modtager støtte Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 72% 78% 83% Gennemsnitligt elevfravær i dage 7,6 8,4 7,5 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 5,0 6,2 4,7 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 2,6 2,0 2,3 - ulovligt fravær 0,0 0,2 0,5 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) 100% 95% 93% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 100% særskilt for undervisningen i natur og teknik 100% 63% 72% - særskilt for undervisningen i matematik 100% 100% 100% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer kr. 44 kr. 38 kr. 43 RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 13,9 13,4 14,2 Antal elever pr. nyere computer 5,9 3,1 3,0 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 93,0% 100,0% - i indskolingen 100,0% 92,0% 100,0% - på mellemtrinnet 100,0% 94,0% 100,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 40% 40% 39% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr kr. 789 kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering
6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Nøgletal(talfakta om skolen, eleverne, lærerkompetencer og ressourceudnyttelse) Skanderup-Hjarup Forbundsskole består af tre afdelinger. Én afdeling for almen-elever,én afdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og én afdeling for elever med udfordringer indenfor autisme-spektret. Sådanne tre afdelinger samlet på én matrikel er en helt unik mulighed for at afprøve inklusionsforløb. Vi er så småt i gang, og jeg håber, vi i løbet af en årrække bliver bedre. Pr. 1.september 2013 var det samlede elevtal 211, heraf 148 i almendelen. Elevernes fraværsprocent er faldende fra 2013 til Lærernes kompetencer udnyttes på bedst mulig vis. Linjefagsdækningen i matematik har ligget konstant på 100% de seneste tre år, hvilket er yderst tilfredsstillende. Linjefagsdækningen i natur og teknik er stigende, og vi arbejder på fortsat at forbedre den. På Skanderup-Hjarup Forbundsskole forsøger vi at bruge ressourcerne optimalt. Vi har ingen aflysninger af planlagt lektioner og vi har i gennemsnit 14,2 elever pr. lærer-pe. Også på IT området har vi udvidet lidt, så vi nu har 3 elever pr. nyere computere. Skole-hjem-samarbejde På Skanderup-Hjarup Forbundsskole har vi et stærkt funderet skole-hjem samarbejde, som bygger på professionalisme fra skolens side ogstort engagement fra hjemmenes side. Skole-hjem samtalerne er en del af skole-hjemsamarbejdet. De foregår to gange årligt og tager udgangspunkt i elevplanerne.se endvidere afsnittet om elevplaner og elevsamtaler. En anden stor del af skole-hjem samarbejdet er arrangementer på skolen, som f.eks. morgensang, "åbent hus arrangementer", skolefester, adventsfest, forårskoncert og arrangementer i klasserne. Ved disse arrangementer er der tid til den uformelle samtale, hvilket er meget givtigt for alle parter i samarbejdet om den enkelte elevs alsidige udvikling. Det gode skole-hjem samarbejde er medvirkende til at eleverne møder glade og trygge i skole, og at de oplever, at vi taler sammen om både det alvorlige og det sjove, så de på den måde får noget positivt at spejle sig i. Trivsel APV for eleverne laves via DCUM og gennemføres hvert år. Når vi kigger på resultaterne, er det tydeligt at hovedparten af alle elever trives optimalt på Skanderup-Hjarup Forbundsskole. Elevrådet er engageret i udarbejdelsen af handleplaner på baggrund af APV en, så de på den måde føler et medansvar for trivslen. Se endvidere afsnittet om plads til alle. Organisering Arbejdet i teams fungerer på mange forskellige planer. Vi har klasseteams, som består af to til tre af klassens lærere. Disse teams sørger hovedsagligt for elevernes sociale udbytte af skolegangen samt tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af tværfaglige forløb. Vi har fagteams som består af faglærerne i et givent fag. Disse teams sørger hovedsagligt for den røde tråd op gennem klasseskiftene på Skanderup-Hjarup Forbundsskole. Derudover har vi diverse ad hoc teams, som løser alle de øvrige opgaver, det er formålstjenstligt at organisere i teams. Der er ingen tvivl om at arbejdet med teams kunne sættes mere i fokus på Skanderup-Hjarup Forbundsskole.
7 Ledelse Ledelsesteamet på Skanderup-HjarupForbundsskole er forholdsvis nye for hinanden. Vi har det seneste halvandet år skiftet skoleleder, afdelingsleder og SFO-lederen er blevet pædagog-faglig leder på hele matriklen. Vi har i skoleåret fået mange gode oplevelser gennem diverse kurser og forløb som samlet ledelsesteam. Denne proces fortsætter vi i det skoleår der kommer, så vi får mulighed for at finde vores ben som team. For personalet betyder skiftet fra ledelse til ledelsesteam, at de skal vænne sig til, at vi er flere ledere til at løfte opgaverne. Det skaber altid lidt "uro på bagsmækken" når plejer ikke længere er til stede, og vi oplever i den forbindelse frustrationer. Vi prøver at tackle frustrationerne professionelt og sætte ind, hvor det er nødvendigt. Lærerkompetence Lærernes kompetencer udnyttes på bedst mulig vis. Linjefagsdækningen i matematik har ligget konstant på 100% de seneste tre år, hvilket er yderst tilfredsstillende. Linjefagsdækningen i natur og teknik er stigende og vi arbejder på fortsat at forbedre den.
8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen"Den stolte skole Forbundsskolen er en stolt skole! Alle undersøgelser og tests gennem de sidste år (APV 2011, undervisningsmiljøundersøgelse 2010, trivselsundersøgelse 2011 m.v.)tegner et billede af en skole med læring og trivsel. Der kan være mange årsager til de flotte resultater. To væsentlige årsager er et dygtigt og engageret personale og en meget engageret forældrekreds. Derudover har Forbundsskolen et elevråd, hvor alle klasser er repræsenteret. Samarbejdet mellem personale, forældre og elever skal sikre, at Forbundsskolen videreudvikles, og forbliver en stolt skole. Designpædagogik Skanderup-Hjarup Forbundsskole har deltaget i konkurrencen "Drøn på skolegården". Udarbejdelseaf materiale til indsendelse til konkurrencen er foregået i en langvarig designproces. 5.klasse har sammen med designere, konsulenter og lærere udviklet et projekt kaldet "Kratskolen". Det har været en enom lærerig proces for alle involverede, og 5.klasse har udover resultatet "Kratskolen" også fået større sammenhold. Se endvidere afsnittet "Kratskole" under lokale mål Der arbejdes herudover med design i alle klasser og i alle fag. Skolen har en uddannet designlærer og en uddannet designpædagog. Inklusion På Forbundsskolen har der gennem mange år været forkus på inklusion. For at styrkeplads til alle udover det daglige arbejde i klasserne afholdes der årligt trivselsdag den første fredag i marts, der er etableret storesøster/storebror ordning, hvor de ældste er skolestoresøskende for de yngste, der er etableret legepatrulje og der etableres legegrupper i den enkelte klasse. I dagligdagen arbejdes der på at skolens speciaklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og skolens specialcenter deltager på lige fod i de ovennævnte tiltag. Vi har i dette skoleår eksperimenteret med små forløb hvor elever fra specialcenteret deltager i et fag i almenklasserne. Derudover har vi også forsøgt at give passende faglige udfordringer til de allerdygtigste elever, ved at lade disse elever følge ældre klassetrin i bestemte fag.
9 Effekten af det store inklusionsarbejde på hele matriklen er blandt andet, at eleverne oplever at de uanset faglige, sociale og personlige egenskaber hører til på Forbundsskolen. Læseresultateter i 8. klasse Da Forbundsskolenikke har 8.klasse, skal vi være med til at skabe et fagligt grundlag for eleverne, så målet for læsning i 8.klasse kan opnås. Forbundsskolen har haft fokus på læsning i mange år, og resultaterne af de kommunale test er tilfredsstillende. Forbundsskolen har kun få tosprogede elever. Der er på denne baggrund ikke afsat ressorcer til tosprogsundervisning. Hvor der er behov for dette klares det med de ressourcer vi i forvejen har til supplerende undervisning på Forbundsskolen. De naturvidenskabelige fag Da eleverne forlader Forbundsskolen efter 6.klasse er tilbyder vi ikke undervisning i fysik/kemi. I natur og teknik er linjefagsdækningenigen stigende og vi arbejder hårdt på at der skal være 100% linjefagsdækning i natur og teknik, ligesom vi har det i matematik.
10 LOKALE MÅL OG TILTAG Skolen som én samlet matrikel Aktionslæring Kratskolen Ønsket Opnået Skolereformen IT Aktionslæring Alle lærere deltog i aktionsforløbet tilrettelagt af BUF i skoleåret Alle lærere oplever anerkendelse af deres indsats 2 2 Alle lærere gør brug af den uddannede lærer til aktionslæringsforløb 2 1 Alle lærere ved at de kan trække på ressourcen af den uddannede lærer til aktionslæringsforløb 2 2 Kratskolen Kratskolen er udviklet i samarbejde med eleverne i en designproces 2 2 Der er udviklet undervisningsmateriale til brug når undervisningen flyttes til Kratskolen 2 1 Der er udviklet materiale, så eleverne ved hvad Kratskolen kan bruges til i frikvarterne, så der kommer drøn på 2 0 skolegården Kratskolen står færdig og er taget i brug 2 0 Eleverne efterspørger undervisning i Kratskolen 2 0 IT Der afholdes kurser i brugen af de elektroniske tavler 2 2 Der afholdes kurser i læse- og skrivekompenserende IT-redskaber 2 2 IT anvendes som en naturlig del af undervisningen 2 2 Intrasystemet bidrager til at gøre hverdagen nemmere for ansatte, forældre og elever 2 2 Lærerne har de nødvendige IT kompetencer 2 1 Skolereformen Skolereformen har været drøftet i diverse fora som f.eks pæd. råd, bestyrelse, afdelingsmøder som baggrund for 2 2 beslutninger om reformens indflydelse på Skanderup-Hjarup Forbundsskole Lærerne arbejder efter de nye Fælles mål 2 0 Lærerne arbjder med synlige læringsmål for klassen og for den enkelte elev 2 0 Alle elever bliver udfordret fagligt som socialt, så de bliver så dygtige de kan 2 1 Der har været afholdt informationsaften for forældrene om reformen 2 2 Skolen som én samlet matrikel Personalet har været inddraget i hvilke tiltag der vil give mening at påbegynde, for at der kommer en større 2 2 Der er faglige og sociale aktiviteter hvor ansatte fra alle tre afdelinger deltager 2 2 Der er faglige og sociale aktiviteter hvor eleverne fra alle tre afdelinger deltager 2 0 Der er inklusionsforløb, hvor elever fra specialklasser eller specialcenter deltager i dele af almen-skolen 2 1 Der er lavet en vision for den samlede matrikel 2 0
11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Aktionslæring Aktionslæring har været et indsatsområde, somafsluttes med udgangen af skoleåret Jeg synes vi er kommet rigtig godt i mål ved at lærerne har deltaget i aktionslæringsforløbet tilrettelagt af BUf og at alle lærere oplever anerkendelse af deres indsats. For eleverne betyder det meget, at de voksne de møder i løbet af dagen er i stand til gå forrest med god energi funderet i at de voksne ved de bliver anerkendt for deres indsats. Jeg kunne godt have ønsket mig, at alle lærere, havde gjort brug af tilbuddet om at benytte vores uddannede aktionslærer. Det har jeg desværre ikke været god nok til at få fulgt op på undervejs. De elever, hvis lærer har gjort brug af tilbuddet, er blevet beriget med andre input til undervisningen end de ellers ville have fået. Kratskolen Skanderup-Hjarup Forbundsskole har deltaget i konkurrencen "Drøn på skolegården" som er udskrevet af Kræftens bekæmpelse, Real Dania og lokale-og anlægsfonden. I den første del-konkurrence vandt vi kroner til atlave et projekt på skitseniveau. Eleverne i 5.klasse deltog i prcessen med designere og konsulenter. For at høre hvad 5.klasse selv mener de fik ud af denne proces se Dafinalen var afgjort stod Skanderup-Hjarup Forbundsskole med en vindertitel. Det betyder, at vi vandt halvdelen af etableringsomkostningerne. Derfor vil Kratskolen også være et flerårigt lokalt mål. IT På Skanderup-Hjarup Forbundsskole har IT været et flerårigt indsatsområde. Med de opstillede mål, må jeg konstatere, at vi er så langt mod mål, som vi kommer. Derudover har vi i skoleåret haft et tilbud om deltagelse i IT og medier for 5.-6.klasse,idet de på grund af lockouten i april 2013 manglede timer i de praktisk-musiske fag. Det har betydet, at eleverne har fået større kendskab til diverse IT-programmer f.eks power point og excel, samt mere sikkerhed i brugen af dem. Eleverne har også diskuteret net-etik og gode skikke i omgangen med de digitale medier. Skolereform Skolereformen skal i løbet af de næste par år implementeres i den danske folkeskole, herunder på Skanderup- Hjarup Forbundsskole. I det forgangne skoleår har skolereformen væretdrøftet i diverse fora. På baggrund af disse mange drøftelser har vi fået planlagt det nye skoleår med så mange input fra alle forskellige interessenter som muligt. Skolereformen vil være et flerårigt lokalt mål. Skolen som én samlet matrikel Skanderup-Hjarup forbundsskole består af specialcenter Grønnebakken, specialklasserne H, I og K samt en almendel. For at styrke samhørigheden på matriklen har vi opstillet et lokalt mål, der hedder "Skolen som én samlet matrikel". Med dette mål ønsker vi dels at udnytte den viden vi har på matriklen om arbejdet med almen såvel som special elever, dels at øge inklusionsprocenten i Kolding Kommune ved at specialelever deltager i særligt tilrettelagte forløb i almendelen.
Kvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Lene Aagaard Brandt KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE På
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Hans Winther ved skoleleder Christiansfeld Skole KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøvegennemsnittet2014
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialklasserne ved Skanderup- Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms / Anders Henriksen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereInklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Resultaterne
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Specialklasserne ved Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Lene Aagaard Brandt / Anders Henriksen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 9-1 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan Wentzel Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE I de kommunale læsetest
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Specialklasserne ved Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Anders Henriksen / Lene Brandt KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Grønnebakken ved Skanderup Hjarup Forbundsskole KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE For at sikre elevernes
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Ødis skole ved skoleleder Mads Vilstrup Hoeg KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Skolen har i skoleåret 12/13
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialcenter ved Skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SpecialcenterVamdrup
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Brændkjærskolen ved skoleleder Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Da skolen fortsat søges
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Vester Nebel Skole ved Martin Bredthauer KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Andelen af usikre læsere
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereFormåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd
Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd Indledning I forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om kvalitetsudvikling af folkeskolen og centralisering af specialklasser i kommunen etablerede
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereCenter for Børn og Undervisning
Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016
Læs mereEvaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015
Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015 I foråret 2012 startede Ørum skole forsøgsprojekt med Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Målet med projektet var At skabe en
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne
Læs mereEmne: Inklusionsstrategi for specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 24. maj 2012 Sagsbehandler Anders Henriksen Direkte telefon 79 79 77 93 E-mail anhe@kolding.dk Emne: Inklusionsstrategi for specialklasserne for elever med generelle
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereRAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen
Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereResultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialklasser ved skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vamdrup specialklasser
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs merePå 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.
Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mere