Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger
|
|
- Tilde Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Indledning I løbet af foråret 2008 har der været afholdt møder med ledelsesrepræsentanter for Udvidede Skolefritidsordninger, USFO`er, også kaldet Landsbyordninger, konsulenter og chefer for skole og dagtilbud 1 for at afdække fordele og udfordringer ved denne institutionsform i.f.t børn mellem 3 og 6 år. Målet med dette arbejde har været at analysere og vurdere på organisationsformen med henblik på at kvalificere de politiske beslutninger i forhold til masterplanen. Der er blevet diskuteret og udvekslet holdninger og viden, udarbejdet en swott - analyse 2 og en vurdering på fordele og udfordringer set igennem forskellige perspektiver. Definitioner Ifølge Folkeskoleloven er der mulighed for at organisere dagpasning i forbindelse med undervisningstilbud på skoler med max. 150 elever. I Assens Kommune er der aktuelt tre såkaldte landsbyordninger, en betegnelse, der ikke indgår i lovgivningen, så i det efterfølgende vil de betegnes som Udvidede Skolefritidsordninger. Ifølge loven er disse institutionstyper enten USFO (Udvidet Skolefritidsordninger) eller Samdrift efter 24 A. I Assens Kommune er de tre dagpasningstilbud USFO`er. USFO: Udvidet Skole Fritidsordning er omfattet af Folkeskolelovens 55, stk.1 jf. 3, stk. 4 og disse ordninger skal godkendes i Undervisningsministeriet. Der kan modtages børn fra 3 års alderen. Samdrift: Efter folkeskolelovens 24 A. Ordningen godkendes af Kommunalbestyrelsen og er omfattet af Dagtilbudslovens retningslinjer. Skole og vuggestue/børnehave har adskilte budgetter men fælles leder og fælles bestyrelse med skolen. 1 Bilag 1 oversigt over deltagere i arbejdet 2 Bilag 2 Swott-analyse 1
2 Fakta Assens Kommune Form Antal børn 3 Gummerup USFO - godkendt af UVM 54 børnehavebørn 109 skolebørn Dreslette USFO - godkendt af UVM 29 børnehavebørn 132 skolebørn Flemløse USFO - godkendt af UVM 36 børnehavebørn 78 skolebørn Sammenfatning. I drøftelsen om fordele og udfordringer af USFO`er som organisationsform er konklusionen ikke helt enkel, den vil kunne analyseres mere detaljeret via bilagene. Der er en række fordele ved denne organisationsform, så som arbejdet omkring overgange fra børnehave til skole, hvor børnene kender rammerne, de voksne og de andre børn og den gennemgående tænkning/pædagogik, som præger institutionen. Kendskabet til hinanden børn imellem, børn og personale imellem og børn / forældre og personale imellem og i forhold til samarbejdet mellem pædagoger og lærere er en stor styrke. Dernæst er der stordriftsfordele ift. økonomi, administration, lokaler m.m. Bestyrelsesarbejdet er rettet mod både børnehave og skole. Endelig er det af stor betydning for forældrene, at børnene kan blive i deres nærmiljø, og dermed understøtter organisationsformen lokalsamfundene. ne er primært på det organisatoriske og samarbejdsmæssige niveau imellem Skole og Undervisning og Dagtilbud og Børnesundhed. Assens kommune har 3 skoler med Udvidet SFO ud af 15 skoler. Der er 28 dagtilbud samt 4 dagplejedistrikter på Dagtilbudsområdet. 3 Oplysninger pr. august 2008 fra Skole - og dagtilbudsafdeling. 2
3 Udvidede Skolefritidsordninger bliver ledet af skolelederen, som refererer til Skolechefen. Afdelingslederne af børnehaverne deltager i ledermøder under dagtilbud, dog uden samme kompetence, som den øvrige institutionsledergruppe, men de indgår i det faglige fællesskab. De referer til Skolelederen, hvor Dagtilbudsledere referer til Dagtilbudschefen. Kommunalbestyrelsen har det overordnede tilsyn med alle decentrale enheder. Dagtilbud og Børnesundhed fører Kvalitets - og udviklingstilsyn med dagtilbud, og Skoleafdelingen fører tilsyn via kvalitetsrapporter og skolesamtaler med skoler og SFO`er, således ligger tilsynsforpligtigelsen for Udvidede SFO`er i Skoleafdelingen. På baggrund af drøftelse om fordele og udfordringerne fandt arbejdsgruppen, at rigtig mange fordele og udfordringer var generelle for alle de pædagogiske institutioner, der er i kommunen, og at de alle er lige afhængige af den faglige kvalitet i organisationen, for eksempel: Er god ledelse afgørende uanset organisationsform! Arbejdet med negativ social arv - der kan være såvel fordele som ulemper i denne organisationsform - et lokalt kendskab kan være en fordel eller en ulempe for det enkelte barn /familie afhængig af, hvordan viden bliver anvendt ligesom i alle andre organisationsformer. Overgange for børn lykkedes rigtig godt her og lykkedes også rigtig godt under andre organisationsformer. Samarbejde pædagog/lærer lykkedes godt her - og lykkedes også godt under andre organisationsformer. At pædagoger og lærere fastholder deres særlige fagkompetence. Bilag 1 Deltagerkreds i arbejdsgruppen: Esben Krægpøth dagtilbudschef Lissen Møller skolechef Michael Graugaard skoleleder Gummerup Steen Brogaard afdelingsleder Gummerup Henrik Djurhuus Skoleleder- Fremløse Carsten Ørum - Afdelingsleder Flemløse Ole Mortensen - Skoleleder Dreslette Bettina Laugesen - Afdelingsleder Dreslette Merete Storgaard Jensen - Konsulent Gitte Nielsen - Konsulent 3
4 Bilag 2 Udvidet Skolefritidsordninger på Folkeskoler D SWOTT- analyse udarbejdet af Steen Brogaard, Ole Mortensen, Bettina Laugesen, Merete S. Jensen og Gitte Nielsen En SWOT- analyse er et overskueligt og meget enkelt værktøj, der bruges i arbejdet med at vælge de fremtidige handlinger aktuelt her i forhold til fremtidig institutions struktur jf. Masterplan. SWOTT analysen udfordrer deltagerne til systematisk at se på styrker, svagheder, muligheder og udfordringer. D.v.s. man bliver tvunget til at tage nogle særlige briller på og ser nogle aspekter, som man måske ikke ville have fået øje på, hvis man umiddelbart skulle beskrive de udvidede skolefritidsordninger. Samtidig er det en styrke ved metoden, når den gennemføres af deltagere, der har forskellige positioner og perspektiver i forhold til temaet. Styrker Børn lærer af børn også med forskellige alder. God udnyttelse af personale, lokaler og ressourcer. Tryghed i ansættelse flere muligheder i ansættelsen for pædagoger. Mulighed for fælles lærings og udviklings syn i en sammenhængende organisation. Anerkendelse af forskellige professionelle perspektiver til forskellige opgaver Svagheder Inspisthed ikke at være selvkritiske nok At være/blive konfliktsky Større fokus på barnets sociale og personlig udvikling frem for faglig progression eller omvendt! Social fastholdelse overgange Skoleficiering af dagtilbudsområdet Manglende udsyn Ledelse med skolefaglig baggrund Personafhængigt Ikke underlagt kravene i dagtilbudsloven 4
5 Barnet ses i et helhedsperspektiv Faglig læring, udvikling, inspiration og samarbejde (pædagog til lærer og lærer til pædagog) Forældre kan aflevere børn et sted, fælles forældrearrangementer trygt og nemt. Økonomiske stordriftsfordele Fælles informationsstrategi, It og Av udstyr m.m. Helhed i samarbejdet vedr. børn med udviklingsvanskeligheder / udsatte familier Overgange for børn kendt og trygt Målrettet kompetenceudvikling ift. opgaverne. Personalegruppe er ligeligt fordelt mellem pædagoger og lærere! At arbejde sammen nedbryder for forståelser Geografisk nærhed Muligheder Videndeling Udviklingspotentiale i tværfagligt samarbejde - med anerkendelse af hinandens forskellige professionelle fagligheder Stor distrikter f.eks. ift. udviklingen af evalueringskultur Samordne dagtilbud/skole/fritid Understøtte landsbymiljøer Sammenhængende børneliv 0-13/14 år Læringscentral for dagplejere (trusler) Bestyrelsesarbejdet Lovgivning dagtilbudslov/folkeskoleloven Læringskultur i udskolingen anderledes end i indskolingen Fagpolitiske barrierer En ledelsesstruktur der tilgodeser begge miljøer og kulturer Børn får ikke de samme udviklingsbetingelser og tilbud som i dagtilbud under dagtilbudsloven Skolens læringsforståelse overtager dagtilbuddets habitus Fordomme ift. fælles ledelse (de dårlige eksempler) 5
6 Spørgsmålene er nu: Har vi styrke til at klare truslerne? Reduceres de svage sider af de eksterne muligheder? Er der flere muligheder end trusler? Har vi flere styrker end svagheder? Arbejdsgruppen nåede ikke at drøfte disse spørgsmål men der nogle generelle overvejelser som er forsøgt beskrevet her. Overvejelser: Mange af de beskrevne styrker og svagheder kan direkte overføres til andre strukturer og organiseringer enslydende problematikker og kvaliteter. At de forskellige perspektiver (barn, forældre, pædagog, lærer, afdelingsleder og leder, forvaltningsledelse og politisk ledelse lovgivning) ikke nødvendigvis er i overensstemmelse. Dagtilbud sikrer skolens overlevelse i de mindre lokalsamfund. Skolen sikrer dagtilbuddets overlevelse i de mindre lokalsamfund. At landsbyordninger succes er afhængige af det personlige lederskab akkurat som det gør sig gældende for alle andre institutionsformer! Kommunalt tilsyn med landsbyordninger skoleafdelingen og/eller dagtilbudsafdelingen? 6
7 Bilag 3 Vedrørende Landsbyordninger Opgaven er, at beskrive fordele og udfordringer ved landsbyordninger/udvidede SFO ordninger så neutralt som muligt. Her forsøgt set gennem følgende perspektiver: 1. Barneperspektiv 2. Forældreperspektiv 3. Ledelsesperspektiv 4. Medarbejder Perspektiv 5. Organisationsperspektiv 6. Lovgivningsperspektiv Barneperspektiv Fordele Tryghed og nysgerrighed ved overgange Følges med søskende Fællesskab og læring på tværs af aldre Kendte voksne / kendte børn Kontinuitet Fastholdelse i forventninger /Den sociale arv Venskaber og relationer Forældreperspektiv Fordele Ét sted at aflevere børn Ét sted at gå til forældrearrangementer Kendte voksne 3-13 år Tryghed ved overgang til skolen Langsigtet perspektiv på indsats/engagement i samarbejdet med dagtilbud/skole Fastholdelse i positive og negative forventninger og forventninger til samarbejdet 7
8 Medarbejder / fag perspektiv Fordel Tryghed i ansættelse flere muligheder for pædagoger Faglig læring/udvikling og inspiration Samarbejde / tværfaglighed Tæt samarbejde omkring barnet Kan følge børnene over tid Udvikle samarbejdet mellem professioner Fastholde fagprofessioner Fastholde fokus på opgaven Hvilken profession sætter dagsordenen Ledelsesperspektiv Fordele Fordele ved fælles administration, økonomi, it og av udstyr, lokaler m.m. Større fleksibilitet i opgaveløsning/ personaleressourcer. Ledelse af flere professioner Bredt ledelsesteam Kvalitet/fokus i pædagogikken: dagtilbud, SFO og skole Samarbejdet i ledelsesteamet Skaffe reelt ledelsesrum Organisationsperspektiv Fordele Sammenhæng i lokalsamfund Decentralisering /motivation Bestyrelsesarbejdet Overordnet ledelse skole/dagtilbud? Tværgående opgave på tværs af sektorer herunder tilsyn Ledere på niveau 3 og 4 på ledermøder. En forvaltningsenhed ift. overgange, dialog m.m. 8
9 Lovgivningsperspektiv Fordele Dagtilbudsloven formål, krav og fokus Folkeskoleloven Bestyrelsesarbejdet Gælder Dagtilbudsloven også for landsbyordninger i Assens Kommune? Etablere dagtilbud/skole/sfo på tværs af sektorer Bestyrelsesarbejdet repræsentanter fra alle afdelinger 9
10 Bilag 4 Forskelle på USFO og SAMDRIFT Efter Henrik Djurhuus oplæg redigeret pr Udvidet SFO ordning Samdrift efter 24a Procedure Der søges dispensation hos Undervisningsministeriet om at udvide aldersgrænsen for optagelse i SFO ned til 3 år. Dette kan byrådet beslutte efter høring af skolebestyrelsen, men det skal godkendes i Undervisningsministeriet. Kan oprettes efter indstilling fra forældrebestyrelsen og skolebestyrelsen og godkendes af kommunalbestyrelsen. Såvel skolebestyrelsen som forældrebestyrelsen har vetoret. Ønskes en samdrift ikke, kan den ikke etableres. Lovgivning Folkeskolelovens 3 stk. 4 jf. 55 stk. 1 Folkeskolelovens 24 a samt bekendtgørelser nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter mv. og dagtilbudsloven Ledelse Skolelederen. Fælles leder af begge tilbud. Der kan være en daglig leder af dagtilbuddet. Bestyrelse Skolebestyrelse USFO`s forældre kan efter godkendelse i UVM blive tillagt valgret og valgbarhed på lige fod med forældre til børn i skolen. Fælles bestyrelse Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om antal af forældre/medarbejder repræsentanter fra dagtilbud og skole. Forældrebetaling Børnepasning. Overenskomst Intet maksimum! Overenskomst med Danmarks Lærerforening og BUPL. Maksimalt 25 %. af driftsudgiften Overenskomst med Danmarks Lærerforening og BUPL. 10
11 Andet Folkeskoleloven. En forvaltningsenhed. Folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Der er altså to regelsæt men med fælles leder og fælles bestyrelse udgør det én forvaltnignsenhed. Økonomi En bestyrelse et budget En bestyrelse to budgetter 11
Efter forsøgsperioden på 2 år genvurderes bestyrelsens sammensætning.
Ebberup d. 14. december 2010 Til Børne- og undervisningsudvalget/byrådet i Assens Kommune Ansøgning om etablering af samdrift Bestyrelserne ved Ebberup Skole og Børnehuset vil hermed ansøge om tilladelse
Læs mereSammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.
Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Børn og Kultur vil hermed præsentere Assens modellen for hvordan der arbejdes konkret og pædagogisk med overgange for børn. Modellen indeholder
Læs mereNotat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereINDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9
Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereSTYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015
STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg
Læs mereDer har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere.
Notat af 27. februar 2015 Ny ledelsesstruktur 1. Indledning: I forbindelse med Byrådets behandling af sagen styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet den 24-06-2014 blev det besluttet, at der
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereNotat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn
Notat Til: Børne og Undervisningsudvalget Kopi til: Chefgruppen og herunder den tværgående ledergruppe i Børn og Undervisning, decentrale ledere samt projektleder i projekt Opkvalificering af den tidlige
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDen Røde Tråd - Dagtilbud
Den Røde Tråd - Dagtilbud Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereRapport. Bedre sammenhæng mellem skole og fritid. 30. juni 2011
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Rapport 30. juni 2011 Bedre sammenhæng mellem skole og fritid 1. Indledning og sammenfatning...2 Konklusioner...2 2.
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereUddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6
Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle
Læs mereTilsynsrapport, Piletræet, 2009
Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 3 Kapitel 5: Ledelse...
Læs mereOPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN
OPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat
Læs mereHøring om Landsbyordninger. Baggrundsmateriale
Høring om Landsbyordninger Baggrundsmateriale August 2016 1 1. Indledning Byrådet har på møde 23. august 2016 godkendt Masterplanen for Dagtilbud 2016-2020. Som en del af Masterplanen skal der etableres
Læs mereOprettelse af børnehave sammen med friskolen
Oprettelse af børnehave sammen med friskolen Indhold 1. Hvorfor børnehave og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår 6. Den daglige pædagogiske
Læs meree.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune
e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereFolkeskoleloven 24a. Notat Landsbyordning i Struer Kommune
Folkeskoleloven 24a Notat Landsbyordning i Struer Kommune Oktober 2016 Baggrund Landsbyordning er den populære betegnelse for Folkeskolelovens 24a, som åbner mulighed for at etablere fælles ledelse og
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSkolebestyrelsens oplæg til videre drøftelse
Skolebestyrelsens oplæg til videre drøftelse Med afsæt i skolens kontraktmål vedrørende udviklingen af et tættere samarbejde med Børnehaven i Øster Hornum er der af skolens ledelse udarbejdet et notat,
Læs mereGodkendelseskriterier for privatinstitutioner.
Indholdsfortegnelse: Formål Godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Privatinstitutionens Godkendelse 2.1 Ansøgning 2.2 Endelig godkendelse 2.3 Privatinstitutionens forpligtelse Privatinstitutionens
Læs mereSådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017
Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.
Læs mereRammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af
Læs mereSammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Høringen er udsendt til: KLF, BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Psykolog Foreningen, institutioner, skoler,
Læs mereRetningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning
Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning Disse retningslinjer er udarbejdet i forhold til Egedal Kommunes forpligtigelse til at føre tilsyn med de kommunale dagtilbud,
Læs mereFælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed.
Punkt 6. Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed. 2011-40355. Skole- og Kulturforvaltningen fremsender til Skole- og Kulturudvalgets drøftelse sagsfremstilling vedr. fælles budget for
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereLANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens
Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereHjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes:
11.11.2009 Øster Hornum Børneunivers. Bestyrelserne ved Øster Hornum Børnehave og skole anmoder hermed om lov til at samle daginstitution og skole i Øster Hornum med hjemmel i Bekendtgørelse om fælles
Læs mereSkolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne. 18. November 2008
Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne 18. November 2008 1 Møde med klasserepræsentanterne. Dagsorden: 1. Orientering fra skolen og skolebestyrelsen, herunder diverse nyt
Læs merePlan for Dagplejens fremtid - analyse
Børn og Kultur Daginstitutioner Sagsnr. 229411 Brevid. 1634337 Ref. HEMC Dir. tlf. 46 31 40 68 hellemc@roskilde.dk Plan for Dagplejens fremtid - analyse 14. marts 2013 1. Indledning Notatet indeholder
Læs mereKvalitetsaftale 2009
Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning... 4 Baggrund og metode... 4 Anbefalinger fra Dagtilbud og Skole... 6 Faktuelle oplysninger om dagtilbudsområdet... 8 Oplysninger og erfaringsopsamling vedrørende
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereStentevang Børnehave 2013
Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens
Læs mereLandsbyordninger. Fagsekretariaterne Dagtilbud-Børn og Undervisning. December 2012
Landsbyordninger Fagsekretariaterne Dagtilbud-Børn og Undervisning. December 2012 1 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAGSEKRETARIATERNE
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereAftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereUddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014. Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen
Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014 Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen Indhold Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen...1 Kapitel 1: Skolebestyrelsen...3
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 2. april 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mere2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID
2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereJob- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen
Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen Baggrund Karensmindeskolen søger ny skoleleder/kontraktholder med tiltrædelse senest den 1. januar 2015. Job- og personprofilen angiver retning
Læs mereRammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT
Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT Rammer for pædagogiske tilsyn i dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning Formål Tilsynsramme for dagtilbud 0-6 årsområdet: 1. Institutionerne 2. Dagplejen
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereOvergang fra børnehave til skole på Sønderbro
Overgang fra børnehave til skole på Sønderbro BØRN OG UNGE Forord Baggrunden for denne pjece er, at det kan være rigtig svært at starte på noget nyt. For barnet der skal i skole kan det være svært at lære
Læs mereHøringsskabelon - Landsbyordninger
1 - Høringssvar Ulfborg Børnehus i Hører til journalnummer: 28.09.00-K04-1-16 Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Ulfborg Børnehus forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereNÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED
NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs merePrincipper for Furesø Fritidsordning
Principper for Furesø Fritidsordning Baggrund Byrådet ønsker at etablere Furesø Fritidsordning (FFO), hvor fritidstilbuddene organiseres under Folkeskoleloven. Dato: 1. september 2010 Sagsnr.: 190-2010-10462
Læs mereFastlæggelse af rammerne for den fremtidige udvikling af skoler og dagtilbud.
Struktur på skole- og dagtilbudsområdet, 2009 NOTAT Direktøren Fastlæggelse af rammerne for den fremtidige udvikling af skoler og dagtilbud. Børne- og Undervisningsudvalget har i en række møder fra april
Læs mereSkolechef. Frederikssund Kommune
Skolechef Frederikssund Kommune 1. Indledning Frederikssund Kommune ønsker at ansætte en ny skolechef. Stillingen er vakant og ønskes besat snarest muligt, gerne pr. 1. august 2016 eller snarest derefter.
Læs mereFrederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune Børne- og Ungdomsudvalgsmøde Den 2. november 2015 Indhold Organisering af undervisningen af de tosprogede elever i Frederikshavn Kommune.... 2 Baggrunden for arbejdet... 2 Folkeskolelovens
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mere