TTS. Projektering: Tagelement. GENEREL PROJEKTERING 2 elementgeometri 2 Geometri 2 Længde 2 Varianter 2 Armering 2 Pilhøjder 2 Vederlag 2
|
|
- Jan Bagge
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektering: TTS Tagelement * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 elementgeometri 2 Geometri 2 Længde 2 Varianter 2 Armering 2 Pilhøjder 2 Vederlag 2 Generelt 3 Indstøbningsdele 4 Standard indstøbninger 4 Andre indstøbninger 4 Overflader 4 Normgrundlag 5 Norm 5 Kontrolklasse 5 Miljøklasse 5 Tolerancer 5 BEREGNINGSEKSEMPEL 6 Belastninger 6 Revnekriteriet 7 Balancekriteriet 7 Sikkerhedsklasse 7 BÆREEVNE 8 Bærevnetabel 8 Bæreevne for lodret, nedadrettet last 8 Bæreevne for lodret, opadrettet fladelast 8 Vandrette kræfter 8 DEFORMATION 8 Generelt 8 Pilhøjder 9 Eksempel 9 Deformation 9 Sekundære påvirkninger 5 Toppladen 5 Overragende ender 6 Skivevirkning 6 Sidepåvirkning 6 Ophæng 6
2 GENEREL PROJEKTERING ELEMENTGEOMETRI Geometri TTS plader fremstilles i fire standardtyper med højde henholdsvis 600, 720, 900 og 1020 mm i kippen. Hældningen fra kippen mod enderne er 1:40. Modulbredde er 2400 mm. Længde Op til 36 meter, afhængig af belastning. Se bæreevne Varianter Foruden standardtyperne kan TTS plader også fremstilles i afvigende bredder, idet det er muligt at variere bredden af toppladen ved hjælp af indlæg i formene. Plader med kun én ribbe leveres ikke, derfor er minimumsbredder for smallere plader 1500 mm for TTS plader. I plader med reduceret bredde er det muligt at øge tykkelsen af toppladen. Ændringen af formkanter er arbejdskrævende og dermed fordyrende. Det vil derfor normalt kun komme på tale ved større leverancer. Der udføres skrå ender i vilkårlige grader. Vær dog opmærksom på overpladens bæreevne, specielt på flig af overplade ved overførsel af last fra andre bygningsdele. Armering Forspændt armering Der anvendes normalt liner i dimensionen 12,5 mm, der betegnes L12,5. Armeringen leveres i henhold til pr EN Armeringsføring af den forspændte armering er normalt opbøjet. Ved opbøjet armering er armeringen fastholdt i underside i to nedspændingspunkter symmetrisk omkring kippen. Derfra spredes de i vifteform mod pladeenden. Pladenet og bøjler Udføres af glat eller ribbet tråd i henhold til hhv. EN10025 og EN Pilhøjder På grund af armeringens forspænding vil pladerne få en pilhøjde, der varierer afhængig af belastning og andre påvirkninger. Tolerancen på pilhøjden er + 50% dog minimum + 10mm. Se information vedr. tolerancer for pilhøjde. Vederlag Lejedybden skal fastsættes således, at det nødvendige vederlag er til stede ved maksimale målafgivelser. Lejedybden mindre end mm kan normalt ikke sikre at dette opfyldes. Ribben vil, i kraft af den indstøbte lejeplade og den høje betonstyrke, være i stand til at overføre de lodrette belastninger, der kan forekomme i henhold til bæretabellerne. Lasten må dog ikke stå på de yderste 20 mm af ribben, og den vandrette regningsmæssige påvirkning må ikke overstige 30 kn i ribbens længderegning. Et typiske vederlag kan opdeles i 3 dele: 1. TTS-ribben Er som standard forsynet med en indstøbt, forankret lejeplade, som bl.a skal sikre mod skader ved afspændingen. 2
3 2. Mellemlægget Skal sikre at der ikke overføres belastning på de yderste 20 mm af ribbe og underlag, samt optage eventuelle bevægelser. 3. Underlaget Skal optage de lodrette og vandrette kræfter, som overføres gennem mellemlægget. Mellemlægget afhænger af kravene til vederlaget: 1. Er der ingen vandrette bevægelser i selve vederlaget kan mellemlægget bestå af en simpel stålplade. Det er tilfældet, hvor underlaget kan følge med uden væsentlig modstand, som for eksempel ved relativt slappe indspændte søjler, bærende facader og lignende. 2. Ved moderate engangsbevægelser som svind og krybning fra et enkelt fag kan det normalt accepteres, at bevægelsen sker stål mod stål eller endda stål mod beton, forudsat at de resulterende friktionskræfter, der kan blive af betragtelig størrelse, kan optages. 3. Er der tale om større bevægelser for eksempel ophobet fra flere fag eller bevægelser der må forventes at optræde flere gange, bør der tilføjes en form for glidelag til mellemlægget. Der findes flere forskellige produkter på markedet til disse løsninger. 4. Hyppig eller meget store bevægelser kræver egentlige bevægelige lejer af neoprene, teflon eller lignende. I disse tilfælde må der foretages en egentlig dimensionering og indbygning efter leverandørens anvisninger. Underlaget kan bestå af alle tænkelige bygningsmaterialer og afhængigt heraf må dimensioneringen foregå. Består underlaget af armeret beton eventuelt forstærket med indstøbte beslag vil løse lejeplader normalt være tilstrækkelige. Ved murværk må ofte anvendes en trykfordelende lejeplade for at begrænse normalspændingerne. Udover de lodrette kræfter skal underlaget naturligvis også optage de vandrette påvirkninger der forekommer. Endelig må de spaltekræfter imødegås, der opstår når normalspændingerne spredes. GENERELT Ved udformningen af vederlagene skal der tages hensyn til alle de påvirkninger, der kan tænkes at forekomme. Den lodrette og vandrette last skal naturligvis kunne optages, men lige så vigtigt er det at tage højde for de knapt så veldefinerede tvangskræfter, der opstår når konstruktionens naturlige deformationer hindres i større eller mindre grad. Vurdering af ekstraordinære påvirkninger som for eksempel brand skal også indgå i overvejelserne. Vinkeldrejninger som følge af varierende belastning og krybning bevirker, at reaktionerne ikke kan regnes virkende centralt på vederlaget. Begrænsning af denne vinkeldrejning vil altid medføre en grad af indspænding, hvilket i praksis er uheldigt, da TTS pladerne ikke er egnede til optagelse af negative momenter. Der bør derfor altid sørges for, at vinkeldrejningerne kan foregå så frit som muligt enten som bevægelse ved pladeoverside eller i selve vederlaget. Længdeændringerne kan fremkalde meget store tvangskræfter. Der er tale om forkortelser på grund af betonens svind og krybning samt temperaturbevægelser. Svind og krybning er i alt væsentligt en engangsforeteelse, som overstås i løbet af de første år af konstruktionens levetid. Temperaturbevægelser kan derimod være stærkt varierende i både størrelse og hyppighed, alt efter hvilken konstruktion det drejer sig om. En fuldstændig hindring af længdeændringerne lader sig næppe gøre i praksis. Som regel er understøtningerne imidlertid så eftergivelige, at de resulterende kræfter kan optages, men er dette ikke tilfældet, må bevægelserne kunne udløses i selve vederlaget. Det er ikke muligt at angive en enkelt, generelt anvendelig vederlagsudformning. Kravene variere fra projekt til projekt, og der må i hvert enkelt tilfælde vælges en læsning, der i rimelig grad opfylde kravene. 3
4 To skadetyper optræder med mellemrum: 1. Afskalninger af forkanten af underlaget eller yderste hjørne af TTS ribben, når lasten er koncentreret for tæt på kanterne, for eksempel ved at mellemlægget er forkert placeret. Vandrette kræfter kan øge skadesrisikoen. 2. Revnede underlag, som følge af vandrette kræfter, der er større end forudset, eller fordi armeringen, der skulle optage kræfter, er forkert placeret eller forkert udformet. Skaden kan typisk fremkaldes ved, at en forudsat eftergivenhed af understøtningerne er hindret ved bygningshjørner, tværvægge og lignende. Der kan ligeledes være grund til at minde om, at armeringsjern ikke kan bukkes så skarpt som de kan tegnes, og at de heller ikke altid er placeret så nøjagtigt som de er vist på tegningerne. Følgende grundregler vil udelukke de fleste af disse fejl: 1. Hold lasten væk fra de yderste mm. 2. Brug indstøbte, forankrede lejeplader i bjælker og vægge af beton, hvis der kan opstå tvangskræfter. 3. Undgå fast forbindelse i begge ender til ueftergivelige underlag. INDSTØBNINGSDELE Standard indstøbninger TTS pladerne er normalt forsynet med følgende standardindstøbningsdetaljer: - Fugelåse eller stringere med svejsebeslag i faste moduler langs pladekant. Anvendes til samling af pladerne indbyrdes og som vederlag for eventuelle vaffelplader eller andre udfyldningselementer. - Lejeplader med påsvejste ankre. Sikrer mod skader ved afspændingen samt i de endelige vederlag. - Løftebøjler nær pladeende til anhugning ved aflæsning og montage. Andre indstøbninger Indstøbningsmulighederne er begrænset af statiske og økonomiske hensyn samt af mulighederne for placering i formene. Kabler, mindre rør og lignende, som ønskes ført gennem ribberne umiddelbart under toppladen, lader sig let etablere, gennem indstøbte A1-polystyren klodser. De tilpassede klodser findes i 100 og 250mm længde, og i 50, 100, 150, 200 og 250mm højde, og indstøbes i overgangen mellem ribbe og topplade. Antal og dimension af klodserne begrænses i øvrigt af statiske hensyn og af lineplacering. Huller i toppladen bør generelt holdes fri af afrundingen mellem ribbe og topplade, for at undgå vanskelige tilpasninger i formene. Ved huller for ovenlys bør man desuden være opmærksom på at huller udføres med 10 mm smig på sidekanter, så hullet er 20 mm større i begge retninger på pladeoverside. Statiske hensyn kan begrænse størrelse eller placering af huller i toppladen, idet pladefligenes bæreevne er afhængig af, at netarmeringen og stringere er intakt. Blandt andet må man sikre sig, at der er tilstrækkelig trykzone overalt. Placering og udformning af beslag for fastgørelse af gavle afhænger af pladetype og af hvilke kræfter der skal overføres. Spæncom anviser gerne detailløsning, hvis det ønskes. 4
5 OVERFLADER Elementerne støbes med grå beton og overflader udføres jf. Bips publikation A24 Pladernes underside er glat, svarende til BO 42. Ribber og formender er BO 41. Oversiden er grov afrettet, svarende til BO 43. TTS pladernes ender, der normalt ikke ses i det færdige byggeri, har en grovere karakter, og de afskårne spændliner er synlige. Hvor pladeenderne ses i det færdige bygværk kan pladerne på bestilling leveres med skjulte lineender. NORMGRUNDLAG Norm Dimensionerings grundlag er det europæiske normsæt Sikkerhedsbestemmelser EC 0, Laster EC 1, Betonkonstruktioner EC 2 og Produktstandarden EN Ribbeelementer til gulve incl. Nationale annekser. Kontrolklasse Elementerne udføres i skærpet udførelseskontrol. Miljøklasse Passiv miljøklasse-, dog er de forspændte liner afskåret bindig med endefladen og betonen er uden luftindblanding. Tolerancer Tolerance krav er fastlagt, så de overholder kravene i produktstandarden, EN 13224, branchevejledningen Hvor går Grænsen?. De formelle tolerancekrav for længde-, højde- og breddemål er følgende: Længde L/1000 min.: +/- 10 mm max.: +/- 30 mm Bredde +/- 8 mm Højde (H) H 0,4 m mm / - 5 mm H > 0,4 m. +/- 10 mm Udsparinger og huller Størrelse +/- 10 mm Placering +/- 20 mm Længdetolerancen er sammensat af bidrag fra afsætning, forkortelse på grund af forspænding og eventuel skæv placering af endeforskalling. Bredde- og højdetolerancerne er normalt uden praktisk betydning. Længdetolerancerne er derimod bestemmende for valg af fugestørrelser ved sammenbygning. I praksis anvendes normalt lidt større fuger end overnævnte længdetolerance direkte skulle foreskrive. Hvor flere TTS plader ligger i forlængelse af hinanden vil en fuge på 40 mm normalt være tilstrækkelig. Ligger en TTS plade mellem to faste vægge bør der ikke regnes med mindre end 30 mm luft i begge ender, når væggene placeres indenfor ± 10 mm fra korrekt position. 5
6 SEKUNDÆRE PÅVIRKNINGER Toppladen TTS pladernes topplade er armeret med svejst net og dimensioneret for en jævnt fordelt regningsmæssige nyttelast på 1,6 kn/m 2, udover egenvægt af isolering og tagpap. Hvor bæretabellerne angiver større bæreevne, kan denne altså kun udnyttes, hvis lasten koncentreres over ribberne. Der må normalt ikke oplagres bygningsmaterialer af betydning. Påvirkningen fra disse oplagrede materialer må ikke overstige 1 kn/m 2 eller 1 kn enkeltkraft pr. m 2. Dette gælder også oplagring af materialer og lignede i byggeperioden. Det må påses, at der ikke placeres paller med isolering eller pap, glasflakser eller lignende på isoleringen over pladeudsparinger. Såfremt isoleringen over pladeudsparinger påføres skader, skal der straks udskiftes. Tal med Spæncom i tvivlstilfælde. Overragende ender Ved kraftigt armerede plader er spændingerne i undersiden af ribberne, hidrørende fra forspændingen så store, at der ikke er overskud til optagelse af negative momenter. Som hovedregel gælder derfor, at TTS pladerne ikke må understøttes længere fra enden end løftebøjlerne, dvs. ca. 0,5 meter. Skivevirkning TTS-pladerne kan overføre forskydningskræfter, der kan udnyttes til skivevirkning og dermed stabilitet. De resulterende stringerkræfter - tryk - og trækresultaterne må normalt optages i pladsstøbte stringer. Svejsesamlingerne optager principielt kun forskydningspåvirkningerne. Ved bygninger med totallænde over ca. 70 meter eller bredde over ca. 50 meter må der eventuelt efter nærmere undersøgelse etableres dilatationsfuger i tagskiven. Sidepåvirkning TTS pladerne kan i overpladen med indstøbte, normal TTS fugelåse overføre vandrette belastninger på op til regningsmæssige 25 kn/m, dog skal det sikres, at disse kræfter kan optages ved vederlagene. Ved gavle kan indstøbes gavlbeslag til overførelse af vandrette laster fra gavle. TTS med fugelåse for Vaffel Lyd er specificeret til at optage en karakteristisk forskydingspåvirkning på 6 kn (9 kn regningsmæssigt) i tagskivens plan. For plader, der er udsat for samtidig, vandret trækpåvirkning gælder, at forskydning og træk tilsammen skal begrænses til at de anførte 6 hhv. 9 kn/m. De nævnte forskydnings-/trækkræfter og normalt forekommende trykpåvirkninger kan optages uden reduktion af de angivne, lodrette bæreevner. Ophæng Lettere installationer og lignende kan normalt ophænges i undersiden af ribberne for eksempel i indstøbte ankerskinner. Større ophæng kræver særlige foranstaltninger i form af særlige beslag eller en indstøbt ophængsarmering, der fører belastningerne til overside af ribbe. TTS pladens samlede bæreevne sætter en øvre grænse for, hvor store belastninger der kan hænges op, men fugelåsens evne til at fordele en uens belastning sætter som oftest en lavere grænse. 6
7 BEREGNINGSEKSEMPEL BELASTNINGER TTS tag med 27,6 meter spændvidde, med 4,8 m ståltrapezplader. Da ståltrapezpladerne dækker 4,8 meter tag, tredobles belastningerne fra ydre last på TTS pladen, eksempelvis fra snelast. Isolering og pap (3 x 0,35) 1,05 kn/m 2 Div. ophæng (3 x 0,1) 0,3 kn/m 2 Egenvægt af ståltrapez plader (2 x 0,2) 0,4 kn/m 2 I alt hvilende 1,75 kn/m 2 Snelast (3 x 0,72) 2,16 kn/m 2 Samlet forekommende last, udover egenlast TTS 3,91 kn/m 2 Regningsmæssig last: 2,11 + 1,5 x 2,16 = 4,99 kn/m 2 Ud fra de beregnede belastninger vælges pladetypen efter følgende kriterier: 1. Den regningsmæssige bæreevne skal være større end den regningsmæssige last 2. Revnebæreevnen bør være større end den samlede forekommende last, for at sikre en revnefri konstruktion for fuld forekommende last. 3. Balancebæreevnen bør være af samme størrelsesorden som den samlede hvilende last, og være tilstrækkelig til at hindre uønskede nedbøjninger. Af bæretabellerne for TTS erne ses umiddelbart, at der kun kan være tale om at anvende pladetype TTS 90. Valg: TTS 90 med armering: 20 liner 1. Den regningsmæssige bæreevne er 6,4 kn/m 2. Der er altså en reserve på 1,05 kn/m Revnebæreevnen er 4,3 kn/m 2. Svarende til revnelast. 3. Balancebæreevnen er 2,2 kn/m 2, hvilket er større end den hvilende last. Under deformation, er der anført en pilhøjdevurdering. 7
8 REVNEKRITERIET Selvom dette ikke er et normalkrav, dimensioneres Spæncoms elementer normalt således, at der ikke opstår revner for den maksimale belastning, der kan tænkes at forekomme. Revnebæreevnen angiver den belastning, der svarer til den første revnedannelse, idet den er beregnet således, at spændingen i undersiden netop svarer til betonens bøjningstrækstyrke. Hvis maksimalbelastningen på elementerne overstiger revnebæreevnen, må der eftervises, at revnevidden ikke overskrider normens grænser, og desuden vil det som regel være tilrådeligt at sørge for, at revnerne er lukkede for den hvilende last. Disse eftervisninger kan ikke foretages på grundlag af bæretabellerne, men Spæncom foretager gerne de nødvendige beregninger. BALANCEKRITERIET Vigtigheden af at kontrollerne deformationerne afhænger helt af det enkelte projekt, men ønskes krybningsbevægelserne begrænset mest muligt, vil det ofte være balancebæreevnen, der er dimensionsgivende. SIKKERHEDSKLASSE Bæretabellernes regningsmæssige bæreevner gælder for konstruktioner i normalt sikkerhedsklasse. Den samlede regningsmæssig bæreevne inkl. pladens egenvægt skal reguleres ned eller op i de særlige tilfælde, hvor konstruktionen skal henføres til henholdsvis høj eller lav sikkerhedsklasse. I høj sikkerhedsklasse skal den samlede bæreevne divideres med 1,1 og lav sikkerhedsklasse tilsvarende divideres med 0,9. Pladens egenvægt er angivet i bæretabellerne og kan tilstrækkeligt nøjagtigt regnes konstant i denne sammenhæng. Bæretabellens værdier er derimod beregnet med korrekt hensyntagen til, at pladen er lidt tungere på midten end ved enderne. BÆREEVNE BÆREVNETABEL Pladehøjde vælges ved hjælp af viste tabeller. Bæreevnetabellen angiver grænser for pladernes bæreevne ved maksimal armering. BÆREEVNE FOR LODRET, NEDADRETTET LAST Disse fremgår af bæretabellerne, og der henvises til beregningseksemplet for nærmere fortolkning af disse tabeller. For last fra enkeltkræfter kan TTS optage en karakteristisk, lodret last på 1,0 kn fordelt på 100 x 100 mm, svarende til en regningsmæssig bæreevne på 1,3 kn. Der gøres opmærksom på, at det bør sikres at der ikke i byggeperioden kan optræde større belastninger, end det færdige tag er dimensioneret for. Endvidere gøres der opmærksom på, at der ved fastlæggelsen af belastning fra sne skal tages hensyn til evt. snesække, som kan øge snelasten væsentligt. BÆREEVNE FOR LODRET, OPADRETTET FLADELAST Som standard kan TTS optage samme belastninger fra vindsug som Vaffel Lyd, regningsmæssigt på 1,6 kn/m 2, idet egenvægten af elementet og isoleringen er indregnet med 80 % af egenvægten. Skulle disse vindsug 8
9 overstiges, må der træffes særlige foranstaltninger til optagelse af disse påvirkninger. VANDRETTE KRÆFTER TTS pladerne kan i overpladen med indstøbte, normale TTS fugelåse overføre vandrette belastninger på op til regningsmæssigt 25 kn/m, dog skal det sikres at disse kræfter kan optages ved vederlagene. Ved gavle kan indstøbes gavlbeslag til overførelse af vandrette laster fra gavle. Bæreevner af gavlbeslag for kombineret forskydning og træk fremgår af bæreevnediagrammet. TTS med fugelåse for Vaffel Lyd er specificeret til at optage en karakteristisk forskydingspåvirkning på 6 kn/m (9 kn/m regningsmæssigt) i tagskivens plan. For plader, der er udsat for samtidig, vandret trækpåvirkning gælder, at forskydning og træk tilsammen skal begrænses til de anførte 6 hhv. 9 kn/m. De nævnte forskydnings-/trækkræfter og normalt forekommende trykpåvirkninger kan optages uden reduktion af de angivne, lodrette bæreevner. DEFORMATION GENERELT Betonens deformationer er sammensat af et elastisk og et plastisk bidrag. Det elastiske bidrag kommer momentant, medens det plastiske tilføres gradvist i tidens løb. Svind og krybning, som udgør den plastiske deformation, er i praksis engangsfænomener, som overstås i løbet af den første del af konstruktionens levetid. Betonnormen angiver vejledende værdier på 7 og 25 for forholdet mellem betonens og stålets elasticitetsmoduler ved henholdsvis korttids- og langtidspåvirkninger. Disse værdier danner grundlag for deformationsvurderingerne, idet der på leveringstidspunktet normalt regnes med middelværdien 16. Tallene kan fortolkes således: En elastisk deformation på 7 mm vil med tiden øges med en plastisk deformation på 18 mm til i alt 25 mm, når påvirkningen holdes uændret. Halvdelen af den plastiske deformation antages at ske inden levering, på hvilket tidspunkt den samlede deformation altså vil være = 16 mm og restdeformationen derefter 9 mm. PILHØJDER Frem til leveringstidspunktet svarer påvirkningen til balancebæreevnen opadrettet, og pilhøjden er derfor beregnet som: Leveringspilhøjde = qbal * fe1 * 16/7 fe1 er den elastiske nedbøjning for en enhedslast på 1 kn/m 2, og fremgår af bæretabellerne. Efter indbygningen, når den stadigt virkende last er påført, svarer påvirkningen til balancebæreevnen minus den stadigt virkende last, og man kan derfor regne: Restdeformation = (qbal qstadig) * fe1 * 9/7 En deformationsvurdering efter disse regler er naturligvis forenklet. Såfremt man har nøjere kendskab til tidsforløb, fugtighed m.m. kan man ved hjælp af speciallitteraturen opnå en noget nøjagtigere vurdering, men som oftest er denne uden betydning, da væsentlige variationer ikke kan undgås. Læs mere under tolerancer Forskel i lagringstid er den dominerende årsag til disse variationer. Lagringstidens indflydelse ses af udtrykket for leveringspilhøjden, idet forholdet 16/7 varierer fra 7/7 til 25/7, når lagringstiden øges fra nul til uendelig. Samtidig vil forholdet i udtrykket for restdeformationen gå fra 18/7 til nul, idet summen af de to forhold er konstant: 25/7 Betydningen af den stadige last fremgår af udtrykket for restdeformationen; afhængig af om den stadige last er 9
10 større eller mindre end balancebæreevnen vil pilhøjden øges, mindskes eller holde sig uændret. For en plade, der påvirkes af en stadig last på ca. 1,6 gange balancebæreevnen, vil pilhøjden i tidens løb aftager til nær nul. Eksempel TTS 90/240, fra beregningseksempel. Leveringspilhøjden i bæretabellen er beregnet til 82 mm for en armering på 16 liner. Af tabellen aflæses desuden, at nedbøjningen for en last på 1 kn/m 2 vil være 16 mm. Ud fra disse tal kan opstilles følgende vurdering af pladens pilhøjder: Leveringspilhøjde Nedbøjning for hvilende last Efter færdiggørelse Krybning (2,5-1,9) x 10 x 9/7 Efter oversået krybning Nedbøjning for snelast: 2,16 x 16 Med fuld belastning 82 mm -30 mm 52 mm 2 mm 54 mm -35 mm 19 mm DEFORMATION Normalt må der regnes med, at leveringspilhøjderne kan variere ca. 50 % for ens plader. Efter denne tommelfingerregel må man altså forvente følgende grænseværdier af pilhøjderne: For hvilende last, max = 93 mm For hvilende last, min = -11 mm Med sne, min = - 12 mm Disse ekstremværdier må sammenholdes med, hvad der kan tolereres i det enkelte projekt, men det må erindres, at det drejer sig om enkelte elementer særlig unge eller særlig gamle elementer. Flertallet af elementerne vil have pilhøjder omkring det normale. Deformationsvurderingen bør altid baseres på et realistisk skøn over den belastning, der må regnes at virke til stadighed. vinkeldrejninger Sammen med pilhøjdeændringerne optræder der tilhørende vinkeldrejninger ved vederlagene. I beregningseksemplet fandt vi en nedbøjning for sne på 35 mm og en krybning på 2 mm i alt en bevægelse på 33 mm efter oplægningen. Men en spændvidde på 24 meter svarer dette til en vinkeldrejning på ca. 4 * 33/21600 eller ca. 6. Denne vinkeldrejning vil give anledning til at oversiden af TTS enden vil bevæge sig ca. 4 mm vandret i forhold til vederlaget, idet eksemplets plade er 570 mm høj ved vederlaget. Vinkeldrejningen vil desuden bevirke en flytning af reaktionen på vederlaget. Vinkeldrejningen, der hører til leveringspilhøjden, kan ikke angives med større nøjagtighed, da udbøjningsfigueren er kompliceret. 10 kan være en typisk værdi. længdeændringer Pladerne forkorter sig elastisk ved afspændingen. Denne forkortelse kompenseres derfor ved afsætning af pladelængden i formene. Som følge af svind og krybning for forspændingskraften vil TTS pladerne yderligere forkortes i tidens løb, altså også efter indbygningen. Når pladerne har nået en alder på ca. 2 måneder, kan størrelsesordenen af restsvind og krybning anslås til ca. 0,3. Temperaturbevægelser følger de kendte love: ca. 1 pr. 100O C. 10
TT TTD. Projektering: Dækelementer. GENEREL PROJEKTERING 2 elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Varianter 2 Armering 2 Pilhøjde 2 Vederlag 3
Projektering: TT TTD Dækelementer * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Varianter 2 Armering 2 Pilhøjde 2 Vederlag 3 Indstøbningsdele
Læs mereVaffelplader. Projektering: Tagelement. GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Tilpasningsplader 2 Isolering 2 Lydregulering 3
Projektering: Vaffelplader Tagelement * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Tilpasningsplader 2 Isolering 2 Lydregulering 3 BÆREEVNE 5 Lodret
Læs mereSøjler. Projektering: GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Armering 2
Projektering: Søjler * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Armering 2 Andre geometriske udformninger 2 Udsparinger 2 Fortandinger
Læs mereSIB IB RB. Projektering: Bjælker
Projektering: SIB IB RB Bjælker * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Statiske forhold 2 Kompositbjælke 2 Armering 3 Pilhøjde 3 Sidepil 3 Vederlag 3 Andre
Læs mereKB KBE KBB KBBE. Projektering: Dækelementer
Projektering: KB KBE KBB KBBE Dækelementer * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Statiske forhold 2 Kompositbjælke 2 Armering 3 Pilhøjde 3 Sidepil 3 Vederlag
Læs mereXtrumax. Projektering: Dækelement. GENEREL PROJEKTERING Elementgeometri 2 Tykkelser 2 Længder 2 Bredder 2 Armering 3 Pilhøjde 3 Vederlag 3
Projektering: Xtrumax Dækelement * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING Elementgeometri 2 Tykkelser 2 Længder 2 Bredder 2 Armering 3 Pilhøjde 3 Vederlag 3 Andre geometriske
Læs mereRIBBETAGPLADER Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark
2018-11-07 DATABLAD 1 GENERELT Ribbetagplade (RTP) elementer anvendes udelukkende til tagdæk, hovedsageligt i hal- og industribyggeri. Elementerne kan indgå i en tagkonstruktion med ståltrapez plader,
Læs mere11 TVANGSDEFORMATIONER 1
11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg
Læs mereBetonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.
Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte
Læs mereRIBBEDÆK (TT) CT13224O2 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark
2018-11-07 CT13224O2 DATABLAD 1 GENERELT Ribbedæk (TT) elementer anvendes i stor udstrækning som etageadskillelse i P-huse, industri og i et begrænset omfang også i kontorbyggeri. Elementerne kan leveres
Læs mereEr den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen.
Facader Med Spæncom facader får du rige muligheder for at skabe unikke løsninger - både når det gælder industri-, kontor- og boligbyggeri. Facadeelementerne har forskellige udtryk og overflader, der kan
Læs mereProjekteringsprincipper for Betonelementer
CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA
Læs mereDimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mere4.1.3 NY!!! Huldæk, detaljer og samlinger
Side 1 af 16 4.1.3 NY!!! Huldæk, detaljer og samlinger Vederlag Huldæk produceres med lodret afskårne ender. Krævet mindste vederlagsdybde på beton er 55 mm. Den projektmæssige vederlagsdybde skal fastlægges
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereSL-DÆK D A T A B L A D
SLDÆK DATABLAD OM SLDÆKKET SLdækket er et forspændt betondæk som normalt kan anvendes til enkeltspændte etageadskillelser i boliger, erhversbyggeri, industribyggeri, Phuse mv. Dækket består af en kombination
Læs merePraktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Læs mereFacader. Projektering: GENEREL PROJEKTERING 2 elementgeometri 2 Tykkelser 2 Højder og bredder 2 Forplade 2 Bagplade 2 Isolering 2 Armering 2
Projektering: Facader * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 elementgeometri 2 Tykkelser 2 Højder og bredder 2 Forplade 2 Bagplade 2 Isolering 2 Armering 2 Overflader 4
Læs mereYderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette
Læs mereArkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette
Læs mereMontage af Ytong Dækelementer
Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der
Læs mereBygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16
Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...
Læs mereBeregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ
Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side
Læs mereDS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Læs mereDetaljer ved ovenlys: Isometrisk deludsnit af ovenlysudsparing. Længdesnit i udsparing for 1,2 x 2,4 m ovenlys.
Tegningsliste, ovenlys. T300 Detaljer ved ovenlys: D301 Isometrisk deludsnit af ovenlysudsparing. D302 Tværsnit i udsparing for 1,2 x 2,4 m ovenlys. D303 Længdesnit i udsparing for 1,2 x 2,4 m ovenlys.
Læs mereEN DK NA:2007
EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk
Læs mereI dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles
2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i
Læs mereSchöck Isokorb type KS
Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:
Læs mereLars Christensen Akademiingeniør.
1 Lars Christensen Akademiingeniør. Benny Nielsen Arkitektfirma m.a.a. Storskovvej 38 8260 Viby 24. juni 1999, LC Enfamiliehus i Malling, Egeskellet 57. Hermed de forhåbentlig sidste beregninger og beskrivelser
Læs mereVejledning i korrugerede rør og vægtykkelse
Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse Denne vejledning er udarbejdet med det formål at anskueliggøre min. krav til vægtykkelsen ud fra en given dimension på korrugerede rør. Baggrunden for udarbejdelsen
Læs mereEt vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.
Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke
Læs mereSag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15
STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej
Læs mereStatisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223
Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:
Læs mereSkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Læs mereSmartWood Bjælkesystem Detaljer
SmartWood Bjælkesystem Detaljer Oversigt med positioner T-02 T-03 T-01 V-04 V-03 V-02 V-01 Detalje T-01 type A Detalje T-01 type B Detalje T-01 type C Detalje T-02 type A Detalje T-02 type B Detalje T-03
Læs mereBer egningstabel Juni 2017
Beregningstabel Juni 2017 Beregningstabeller Alle tabeller er vejledende overslagsdimensionering uden ansvar og kan ikke anvendes som evt. myndighedsberegninger, som dog kan tilkøbes. Beregningsforudsætninger:
Læs mereBJÆLKER / SØJLER. Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark
DATABLAD 1 GENERELT Generelt Contiga (CT) producerer konsol- (KB) ensidige konsol- (KBE), og rektangulære bjælker (RB) som forspændte elementer. Herudover produceres både bjælker og søjler som slapt armerede.
Læs mereStatikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013
Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
Læs mereSchöck Isokorb type K
Schöck Isokorb type Schöck Isokorb type Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 36 Produktbeskrivelse 37 Planvisninger 38-41 Dimensioneringstabeller 42-47 Beregningseksempel
Læs mereModulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).
Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-
Læs mereTræspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012
Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et
Læs mereSkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 7
Betonkonstruktioner Lektion 7 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Faculty of Engineering 1 Bøjning i anvendelsestilstanden - Beregning af deformationer og revnevidder Faculty of Engineering 2 Last
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereBilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Læs mereSL-DÆK MONTAGEVEJLEDNING
SL-DÆK MONTAGEVEJLEDNING MONTAGE AF SL-DÆK I STANDARDBREDDE 2400 MM ANHUGNING, LØFT OG MONTAGE: Alle SL-dæk fra Perstrup Beton Industri A/S leveres med 4 stk. indstøbte kugleankre. Ved anhugning skal kugleankrene
Læs mereGSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI
GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................
Læs mereBETONVÆGGE Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark
2018-11-07 DATABLAD 1 GENERELT Generelt Contiga A/S (CT) fremstiller bærende- og ikke bærende vægelementer i beton og let konstruktionsbeton. Herudover fremstilles også helvægselementer af letbeton. C
Læs mereEUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup
HODY Forskallings- OG FORSKALLINGS- Armeringsplade OG til fritspaendende ARMERINGSPLADE betondaek TIL FRITSPæNDENDE BETONDæK EUROCODE 2009 Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup
Læs mereModulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til:
Binder Modulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til: Differensbevægelse (0,21 mm/m målt fra estimeret tyngdepunkt ved sokkel til fjerneste binder) Forhåndskrumning (Sættes
Læs mereKældervægge i bloksten
Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S
Læs mereVEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...
Læs mereEftervisning af trapezplader
Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4
Læs mereVejledning. Anvendelse af korrugerede rør i vægge. Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato: 20.01.
Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland Vejledning T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk i vægge Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato:
Læs mereBetonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Læs mereThisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S Stevnsvej 17, 7700 Thisted Telefon (+45) Leverandør- Brugsanvisning Juli 2009
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S Stevnsvej 17, 7700 Thisted Telefon (+45) 97 92 25 22 Leverandør- Brugsanvisning Juli 2009 Facader Vægge Søjler - Bjælker Thisted- Fjerritslev Cementvarefabrik A/S
Læs mereTillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002
Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua haco@vd.dk 7244 7501 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedenstående udbud: Mønbroen, Entreprise E2, Hovedistandsættelse
Læs mereGyproc Brandsektionsvægge
Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereDS/EN 1520 DK NA:2011
Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter
Læs mereBeregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Læs mereDansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereOpgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.
alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt
Læs mereMurprojekteringsrapport
Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter
Læs mereBærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.
Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...
Læs mereForspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke
Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den
Læs mereEN DK NA:2008
EN 1996-1-1 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning
Læs mereProgramdokumentation - Skivemodel
Make IT simple 1 Programdokumentation - Skivemodel Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Læs mereArbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverance
Arbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverance Hovedprojekt Side : 1/14 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.3 Projektering... 3 2.4 Byggeplads...
Læs mere10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik
10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring
Læs mereBygningsdelsanalyse Altan
Bygningsdelsanalyse Altan Bygningsdel: Bygningsdelens funktioner: Krav: Opfyldelse: Altan Beton/ Fiberbeton/ Højstyrkebeton Varmetab Monteringen til bagvæggen vil danne en kuldebro. Linjetabet skal reduceres,
Læs mereStatiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Læs mereSchöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS
130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb
Læs mereUnderkonstruktion til atrium rytterlys
ovenlysmoduler Underkonstruktion til atrium rytterlys Ny Ny Underkonstruktion til atrium rytterlys med 25-45 hældning ovenlysmoduler, der monteres som atrium rytterlys, kan fastgøres på en underkonstruktion
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereStabilitet - Programdokumentation
Make IT simple 1 Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Læs mereBetonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering
Læs mereKonstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader
Læs mereForskrifter fur last på konstruktioner
Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser
Læs mereForskydning og lidt forankring. Per Goltermann
Forskydning og lidt forankring Per Goltermann Lektionens indhold 1. Belastninger, spændinger og revner i bjælker 2. Forskydningsbrudtyper 3. Generaliseret forskydningsspænding 4. Bjælker uden forskydningsarmering
Læs mere11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
Læs mereJackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.
Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske
Læs mereBeregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Læs mereUnderkonstruktion til atrium lysbånd
ovenlysmoduler Underkonstruktion til atrium lysbånd Ny Ny Underkonstruktion til atrium lysbånd med 5-25 hældning ovenlysmoduler, der monteres som atrium lysbånd, kan fastgøres på en underkonstruktion af
Læs mereBetonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation
Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1
Læs mereAdditiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd
MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side
Læs mereRENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42
APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING
Læs mere