Analyse af ulykker eller nærved hændelser med kulilteudslip i boliger. Projektrapport Juni 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af ulykker eller nærved hændelser med kulilteudslip i boliger. Projektrapport Juni 2005"

Transkript

1 Analyse af ulykker eller nærved hændelser med kulilteudslip i boliger Projektrapport Juni 2005

2 Analyse af ulykker eller nærved hændelser med kulilteudslip i boliger Marius Kildsig/Hanne Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2005

3 Titel : Analyse af ulykker eller nærved hændelser med kulilteudslip i boliger Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Marius Kildsig/ Hanne Frederiksen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\725\92 CO\rapport\2005. final.doc Sagsnavn : Analyse af ulykker med CO-udslip i boliger ISBN : For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100 % af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2000

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Indledning og formål Resumé og konklusion Baggrund Historisk blik på forgiftningsulykker i forbindelse med brug af gas i Danmark Beskrivelse af benyttede naturgasbaserede villakedler i Danmark Gaskomfurer og bygasnettet Grill og varmeovne (F-gasapparater) Indikatorer på kulilteudslip Delkonklusion, gastyper Analyse af kulilteulykker eller nærved hændelser i Danmark Antal nærved hændelser eller kulilteulykker Analyse af de gasapparater som udgør kilden til de indberettede kulilteulykker eller nærved hændelser Analyse af årsagen til udslip af kulilte Analyse af hvordan forholdene som vedrører de menneskelige konsekvenser dokumenteres Delkonklusion, årsager Udvikling af en metode til bestemmelse af kuliltekoncentrationen i en bolig samt graden af denne Valg af analyseredskab til metoden Beskrivelse af metoden for simulering/beregning af kulilte Metoden anvendt til at analysere en kulilteforgiftning i én konkret sag Beskrivelse af sag Resultatet Vurderingen Delkonklusion, ny metode Litteraturliste... 32

5 DGC-rapport 2 Bilag Projektoplægget Bilag 1 Eksempler på aftrækstyper fra lukkede kedler og kedler med gasblæseluftbrændere Bilag 2

6 DGC-rapport 3 1 Forord I nærværende projekt er der foretaget en systematisk gennemgang af ulykker og "nærved hændelser" i danske boliger registreret hos Sikkerhedsstyrelsen (tidl. DGP) i perioden De årsager, der har givet anledning til de enkelte ulykker og nærved hændelser er systematiseret med det formål at afklare, hvad der har ført til kulilteudslip i de enkelte tilfælde. Der er desuden undersøgt, hvorvidt konkrete analyseværktøjer i tvivlstilfælde kan benyttes til at vurdere, om der er forekommet kulilteforgiftning. Oprindeligt var det planlagt at analysere to sager, men projektet er lukket af opdragsgiveren: Gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU-GI) primo 2005, hvorfor kun én sag er analyseret. Projektet er igangsat af gasselskabernes FAU-GI og udført af Marius Kildsig Dansk Gasteknisk Center A/S (DGC) og siden overdraget til Hanne Frederiksen (DGC) for afslutning af projektet. Jørgen Jeppesen, Københavns Energi, har været FAU-GI ansvarlig, og rapporten er kvalitetssikret af Jan de Wit. Hanne Frederiksen Projektleder Per G. Kristensen Afdelingschef

7 DGC-rapport 4 2 Indledning og formål I Danmark indberettes ca. 6 kulilteulykker og ca. 4 nærved hændelser om året i forbindelse med brug af ca danske gasapparater. Samlet betyder det, at mindst 6 mennesker hvert år bliver forgiftet med kulilte. I flere af disse sager er konsekvenserne alvorlige. Kulilteulykker kan skyldes mange forskellige årsager som f.eks. manglende vedligeholdelse, korrosion uagtsom omgang med gaskomfurer osv. Indberetningen sker til Sikkerhedsstyrelsen (tidl. DGP), som står for den videre behandling, registrering og opfølgning. I dette projekt er de ulykker og nærved hændelser, der er indberettet og arkiveret hos Sikkerhedsstyrelsen, gennemgået med det formål at undersøge, hvad de konkrete årsager har været til disse kulilteulykker/ nærved hændelser. Desuden er udarbejdet en metode, med hvilken man i den enkelte sag vil kunne bestemme graden af kulilteforgiftning. Baggrunden er, at der i dag ikke findes nogen samlet undersøgelse af, hvordan kulilteulykkerne eller nærved hændelserne er opstået, hvad årsagen er, om der reelt er tale om en nærved hændelse eller en kulilteulykke, eller der er sket en korrekt kategorisering osv. Med moderne analyseværktøjsmodeller er det blevet muligt at beregne, hvordan kulilten i en konkret sag har spredt sig, og det er derfor muligt objektivt at afgøre, om der er tale om en nærved hændelse eller en egentlig kulilteulykke. Overblikket over hvilke årsager/kombinationer, som hyppigst forårsager kulilteforgiftning, kan danne baggrund for forebyggelsesarbejdet for kulilteforgiftninger, og en objektiv analysemetode kan i fremtidige tvivlsager være med til at afgøre, hvorvidt der er tale om en kulilteulykke eller nærved hændelse, og derved give de bedste muligheder for korrekt opfølgning samt registrering.

8 DGC-rapport 5 3 Resumé og konklusion I de danske boliger findes ca forskellige gasinstallationer, der i 2003 fordelte sig således: bygasinstallationer naturgasinstallationer F-gasinstallationer Bygasinstallationerne er hovedsaligt gaskomfurer tilsluttet det københavnske bygasnet. Det vurderes, at ca. 2/3 af disse komfurer er uden flammeovervågning, da dette først blev et lovkrav pr. 1. september Kulilteforgiftninger med bygas forekommer typisk pga. uagtsom omgang med gaskomfuret eller ved bygasindtrængning fra knækkede ledninger. Af de godt naturgasinstallationer er ca. ¼ med åbne aftrækssystemer (visse kedeltyper samt komfurer) og de resterende med lukket aftrækssystem. Kulilteforgiftning med naturgas forekommer oftest pga. dårlig forbrænding i defekte naturgaskedler. Fordelingen af F-gasinstallationer på gasgrill, gasvarmeovne og andet F- gasforbrugende udstyr kendes ikke. For F-gas er det typisk uagtsom omgang med de gasforbrugende apparater, der oftest fører til kulilteforgiftning. Kulilte lugter ikke og kan i princippet kun identificeres ved hjælp af en kuliltemåler. Der findes dog en række indikatorer, med hvilke et kulilteudslip kan detekteres: Konstatering af selve udslipsstedet for uforbrændt bygas/røggas fra afbrændt naturgas Røggas fra afbrændt gas indeholder vand, der kan fortætte på vinduer I bygassen, der indeholder kulilte, er der tilsat præcist så meget odorant, at bygassen fra et udslip vil kunne lugtes før kuliltekoncentrationerne opnår et niveau på omkring 250 ppm (jf. Gasreglement A) Kropssymptomer ved indånding af kulilte, f.eks. hovedpine efter 70 minutters ophold i en atmosfære indeholdende 200 ppm kulilte. I gennemsnit indberettes 10 kulilteulykker eller nærved hændelser om året. Selv om der kun indberettes få sager, er der en klar tendens til at ældre villakedler, villakedler med åbent aftræk og gaskomfurer, antageligt uden flammeovervågning, giver anledning til flere kulilteudslip ( nærved hæn-

9 DGC-rapport 6 delser eller ulykker) end andre typer gasapparater i den undersøgte periode ( ). Desuden viser analysen, at ældre bygasledninger giver anledning til en del kulilteulykker eller nærved hændelser. Vedrørende årsager til kulilteudslippene angives i de indberettede sager følgende 10 grunde i forbindelse med naturgas: 1) Aftræk 2) Forpufning 3) Indregulering 4) Komponent defekt 5) Korrosion 6) Lavt tryk i opstillingsrum 7) Luftvej spærret 8) Manglende vedligehold 9) Snavs/sod/støv 10) Utætheder Det samlede antal gange årsagen snavs/sod/støv og årsagen korrosion er blevet anvendt som årsag til en kulilteulykke eller nærved hændelse i forbindelse med naturgas, ligger mellem 0-6 gange om året. Dette er et forholdsvis højt antal og kan måske skyldes, at der oftest anvendes ikke korrosionsfaste aluminiumsaftræk. DGC anbefaler, at man i fremtiden holder øje med, om dette antal er stigende. Vedrørende bygas blev angivet 5 grunde: 1) Fejlbetjent komfur 2) Utæt komfur 3) Utæt ledning 4) Blokeret aftræk 5) Utæt samling Vedrørende F-gas angives to grunde: 1) Fejlbetjent 2) Defekt Generelt er det svært dels at bestemme graden af kulilteforgiftningen dels i enkelte sager at afgøre, om der overhovedet har været tale om kulilteforgiftninger eller blot nærved hændelser ud fra det arkiverede materiale.

10 DGC-rapport 7 For at få en objektiv vurdering af, om der er tale om en kulilteforgiftning eller nærved hændelse, er det undersøgt, hvorvidt et analyseværktøj kan anvendes. Blandt tre modeller er det vurderet, at programmet CONTAMW/14/ er det mest anvendelige simuleringsprogram for beregning af koncentrationen af kulilte i en bolig. Simuleringsprogrammet CONTAMW er i en enkelt konkret sag anvendt til at bestemme koncentrationen af kulilte i de rum en kulilteforgiftet person havde opholdt sig. De simulerede resultater stemmer overens med de faktiske data fra sagsrapporten i Sikkerhedsstyrelsens arkiv. Med simuleringsprogrammet CONTAMW vil det i fremtiden være muligt objektivt at afgøre, om der foreligge omstændigheder for en nærved hændelse eller en egentlig kulilteulykke og derved forbedre dokumentationen af de enkelte sager, den efterfølgende behandling og arkivering. Ligeledes vil simuleringsprogrammet CONTAMW kunne være nyttigt i forbindelse med udarbejdelsen af informationsmateriale om, hvor farligt kulilteudslip er, og hvordan udslippene kan undgås.

11 DGC-rapport 8 4 Baggrund 4.1 Historisk blik på forgiftningsulykker i forbindelse med brug af gas i Danmark I Danmark benyttes hovedsagligt tre forskellige typer af gas i i alt installationer: Naturgas, F-gas og bygas. I 2003 blev de tre typer gas benyttet i ca bygasinstallationer, naturgasinstallationer og F-gasinstallationer/6/. Af de naturgasinstallationer er ca villakedler. Langt de fleste by- og naturgasbaserede gasapparater findes i almindelige boliger, mens F-gasinstallationer antageligt primært anvendes udendørs i forbindelse med campingudstyr og varmeovne/lamper i restauranter og kun i mindre grad anvendes i boliger. Brugen af alle tre gastyper medfører, at der hvert år forekommer ulykker med kulilteforgiftning. Disse uheld forekommer primært i private boliger. Kulilteforgiftninger i forbindelse med bygasudslip (som i København er kulilteindholdig) forekommer typisk pga. uagtsom omgang med gaskomfurer eller ved bygasindtrængning fra knækkede ledninger. Kulilteforgiftninger i forbindelse med brug af F-gas forekommer ligeledes typisk pga. uagtsom omgang med gasforbrugene udstyr, herunder gasgrill og gasvarmeovne, mens kulilteforgiftningerne ved brug af naturgas typisk forekommer pga. af dårlig forbrænding i defekte naturgaskedler. 4.2 Beskrivelse af benyttede naturgasbaserede villakedler i Danmark I Tabel 1 ses sammensætningen af villakedler i Hovedstadsregionens Naturgas (HNG) område i år 2004 fordelt efter aftræks- og kedeltyper. Aftrækstyperne er opdelt i tre kategorier: åbent, lukket og naturligt, mens kedeltyperne er opdelt efter 5 typer: Gasblæseluftsbrændere, atmosfæriske gulvkedler, væghængte kedler, kondenserende kedler og andre typer. Desuden er gennemsnitsalderen for hhv. åbne og lukkede aftrækstyper angivet foruden gennemsnitsalderen for alle de listede anlæg.

12 DGC-rapport 9 Kedeltype Aftrækstype (delmængde af det samlede antal) Samlet Gennemsnitsalder antal Åbent Lukket Naturligt [stk.] [År] Åbent aftræk [stk.] Split aftræk [stk.] Lukket aftræk [stk.] Naturligt aftræk [stk.] Gasblæseluftsbrændere Atmosfærisk gulvkedel Væghængte kedler Kondenserende kedler Andre typer Samlet antal [stk.] Gennemsnitsalder [år] (aftrækstype) 17 7 Gennemsnitsalder[år] (kedel) 10 Tabel 1 Sammensætningen af naturgasbaserede villakedler i HNG s område i 2004 /17/ Eksempler på de aftrækstyper, der er nævnt i Tabel 1, er vist grafisk i bilag 2. Af Tabel 1 fremgår, at der i år 2004 var installeret ca kedler med åbent aftræk og ca kedler med lukket aftræk i HNG s område. Denne fordeling svarer godt til landsgennemsnittet, idet der i Danmark i år 2002 var installeret kedler med åbne aftrækssystemer/7/ og kedler med lukkede aftrækssystemer /18/. I Figur 1 er vist det samlede antal villakedler installeret i Danmark i perioden

13 DGC-rapport 10 Antal Villakedler Årstal Figur 1 Samlet antal naturgasbaserede villakedler installeret i Danmark siden Gaskomfurer og bygasnettet I dag findes der omkring gaskomfurer/10/, hvoraf er tilsluttet det københavnske bygasnet. De første gaskomfurer blev installeret uden flammeovervågning, mens alle gaskomfurer installeret i de senere år er blevet installeret med overvågning, da dette siden januar 1996 har været et lovkrav. Efter 1. september 2004 har det desuden været et lovkrav, at også brugte bygasapparater, hvis disse geninstalleres, skal have flammeovervågning. I dag vurderes det, at hovedparten (2/3) af de eksisterende gaskomfurer ikke har flammeovervågning, samt at gennemsnitslevealderen for et gaskomfur ca. er 20 år. Med hensyn til nyinstallationer er der i Københavns Energi (KE) område en tilvækst på ca nye om året, mens omkring kunder falder fra. Udskiftningsraten er lav, omkring 35 om året /12/. 4.4 Grill og varmeovne (F-gasapparater) Der findes i dag ca F-gasbaserede installationer. DGC kender ikke fordelingen på disse. 4.5 Indikatorer på kulilteudslip Kulilte lugter ikke og kan i princippet kun identificeres ved hjælp af en kuliltemåler. I forbindelse med kulilteudslip findes der dog en række indikatorer, med hvilke man kan detektere et kulilteudslip.

14 DGC-rapport 11 Den bedste indikator, ud over en egentlig måling med en kuliltealarm, er, at konstatere kilden udslipstedet hvor enten uforbrændt bygas eller røggas fra afbrændt gas udstrømmer. Følgende indikatorer kan også benyttes: Røggas fra afbrændt gas indeholder vand, som kan fortætte på vinduer I bygassen er der tilsat præcist så meget odorant, at bygassen fra et udslip vil kunne lugtes før kuliltekoncentrationerne opnår et niveau på omkring 250 ppm (jf. Gasreglement A) Kropssymptomer kan også benyttes som indikatorer. I Figur 2 ses de symptomer, som kan forekomme, hvis man indånder kulilte. Figur 2 Symptomer som funktion af opholdstid og kuliltekoncentration. Se nærmere forklaring nedenfor. /8/ På figuren er angivet i hvor lang tid en stillesiddende person skal opholde sig i forskellige kuliltekoncentrationer for at binde en vis andel af blodets carboxyhemoglobin til kulilten med de nævnte symptomer til følge.

15 DGC-rapport 12 Ophold i område A er risikoløst, i område B begynder man at mærke svimmelhed og får hovedpine, i område C får man opkastninger, taber bevidstheden og er i dødelig fare, og ophold i område D overleves ikke. Af Figur 2 ses, at et ophold i en luft som indeholder 200 ppm kulilte, vil give anledning til hovedpine og svimmelhed efter ca. 1½ time. 4.6 Delkonklusion, gastyper I de danske boliger findes ca forskellige gasinstallationer, der i 2003 fordelte sig således: bygasinstallationer naturgasinstallationer F-gasinstallationer Bygasinstallationerne er hovedsaligt gaskomfurer tilsluttet det københavnske bygasnet, og det vurderes, at ca. 2/3 af disse komfurer er uden flammeovervågning. Kulilteforgiftninger forekommer typisk pga. uagtsom omgang med gaskomfuret eller ved bygasindtrængning fra knækkede ledninger. Af naturgasinstallationerne er ca. ¼ med åbne aftrækssystemer og de resterende med lukket aftrækssystem. Kulilteforgiftning forekommer oftest pga. dårlig forbrænding i defekte naturgaskedler. Fordelingen af F-gasinstallationer på gasgrill, gasvarmeovne og andet F- gasforbrugende udstyr kendes ikke. Det er typisk uagtsom omgang med de gasforbrugende apparater, der her fører til kulilteforgiftning. Kulilte lugter ikke og kan i princippet kun identificeres ved hjælp af en kuliltemåler. Der findes dog en række indikatorer, med hvilke et kulilteudslip kan detekteres: Konstatering af selve udslipsstedet for uforbrændt bygas/røggas fra afbrændt naturgas Røggas fra afbrændt gas indeholder vand, der kan fortætte på vinduer I bygassen er der tilsat præcist så meget odorant, at bygassen fra et udslip vil kunne lugtes før kuliltekoncentrationerne opnår et niveau på omkring 250 ppm (jf. Gasreglement A) Kropssymptomer ved indånding af kulilte, f.eks. hovedpine efter 70 minutters ophold i en luft indeholdende 200 ppm kulilte.

16 DGC-rapport 13 5 Analyse af kulilteulykker eller nærved hændelser i Danmark Dette kapitel tager udgangspunkt i den del af Sikkerhedsstyrelsen arkiv om gasulykker, som omhandler forgiftningsulykker i boliger. Ved kulilteulykker forstås ulykker, hvor der er sket forgiftning af personer, mens der ved nærved hændelser ikke er sket personskade. 5.1 Antal nærved hændelser eller kulilteulykker DGC har i Sikkerhedsstyrelsens arkiv fundet i alt 50 indberettede sager fra perioden om kulilteulykker eller nærved hændelser ved brug af natur- eller bygas i boliger. Dette svarer i gennemsnit til 10 uheld om året. Hertil kommer de sager, som ikke indberettes, samt de sager, som ikke klassificeres korrekt som nærved hændelser eller egentlige kulilteulykker. Desuden er der i periode fra også forekommet 3 kulilteulykker eller nærved hændelser forårsaget af gasapparater i erhvervsejendomme samt 2 kulilteulykker eller nærved hændelser ved brug af F-gasapparater. I dette projekt er valgt at medtage de 2 ulykker, som er fremkommet ved brug af F-gas, mens de 3 uheld som er forekommet i erhvervssammenhæng ikke er medtaget Antal ulykker og nærved hændelser Naturgas F-gas Bygas Årstal Figur 3a Kulilteulykker og nærved hændelser i boligen, Figur 3a viser de undersøgte kulilteulykker og nærved hændelser for årene , mens Figur 3b alene viser kulilteulykkerne i samme periode.

17 DGC-rapport Antal ulykker Naturgas F-gas Bygas Årstal Figur 3b Antal kulilteulykker i boligen, Af Figur 3a ses, at der i perioden er indtruffet mellem 3-21 årlige tilfælde af nærved hændelser eller egentlig kulilteulykker i Danmark. Af Figur 3b ses, at 1-13 af disse årligt var egentlige ulykker. 5.2 Analyse af de gasapparater som udgør kilden til de indberettede kulilteulykker eller nærved hændelser Alle de sager, DGC har gennemlæst i forbindelse med dette projekt, viser, at kulilteforgiftning eller nærved hændelser i boliger, hvor naturgas er involveret, har vedrørt defekte naturgasfyrede villakedler. I Figur 4 ses antallet af kulilteulykker forårsaget af defekte villakedler i Danmark fordelt på årstal i perioden Fra perioden er nærved hændelserne også medtaget.

18 DGC-rapport 15 Antal ulykker og nærved hændelser Figur Årstal ukendt(nærved) lukket forbrænding(nærved) Åben forbrænding(nærved) lukket forbrænding(ulykke) Åben forbrænding(ulykke) Antal kulilteulykker forårsaget af defekte villakedler i Danmark fordelt på årstal og åbne og lukkede aftræk, I perioden er nærved hændelserne medtaget I Figur 5-6 er nærved hændelserne og kulilteulykkerne vist som opsummerede værdier for perioden fordelt efter hhv. villakedlens registrerede aftrækskode samt antal år installationen har været i drift. Antal ulykker eller nærved hændelser Lukket forbrænding(+split aftræk) Åben forbrænding Aftrækskoder Ikke oplyst Figur 5 Antal ulykker eller nærved hændelser i forbindelse med defekte naturgasvillakedler opsummeret for perioden

19 DGC-rapport Antal ulykker eller nærved hændelser Antal år installationen har været i drift [år] Figur 6 Antal kulilteulykker eller nærved hændelser for perioden forårsaget af defekte villakedler i Danmark grupperet efter antal drifts år Figur 7 viser antallet af ulykker eller nærved hændelser i forbindelse med udslip af kulilte i Danmark i perioden med brug af bygas fordelt på anlægstype. Antal ulykker eller nærved hændelser Komfur Ledning Ved ikke Gasapparat eller ledning Figur 7 Antal kulilteulykker eller nærved hændelser i forbindelse med brug af bygas fordelt på anlægstype opsummeret for perioden

20 DGC-rapport 17 Figur 8 viser antallet af ulykker eller nærved hændelser i forbindelse med udslip af kulilte i Danmark i perioden med brug af F-gas fordelt på anlægstype. 16 Antal ulykker eller nærved hændelser F-grill varmeovn F-gasapparat Figur 8 Antal kulilteulykker eller nær ved hændelser i forbindelse med brug af F-gas fordelt på anlægstype opsummeret for perioden På denne baggrund kan det konkluderes, at kulilteulykker eller nærved hændelser i forbindelse med brug af naturgas primært opstår i forbindelse med defekte ældre villakedler (Figur 6). Desuden bemærkes det, at defekte bygasledninger samt uagtsom brug af bygaskomfurer, antageligt uden flammeovervågning, også er årsag til en del kulilteulykker eller nærved hændelser (Figur 7). Af Figur 5 ses, at det samlede antal forekomster af kulilteudslip eller nærved hændelser fra åbne aftræk i perioden er større end for lukkede. Det betyder, idet kedler med åbne aftræk kun udgør 1/3 del af den samlede installerede mængde, at der er forbundet en relativt større risiko ved brug af kedler med åbne aftræk end lukkede. 5.3 Analyse af årsagen til udslip af kulilte Figur 9 viser de årsager, som er blevet angivet i forbindelse med indrapportering om kulilteulykker eller nærved hændelser, hvor defekte naturgasbaserede villakedler i boliger var involveret i perioden

21 DGC-rapport Antal gange som hver årsag optræder i perioden aftræk korrosion komponent defekt indregulering forpufning luftvej spæret Lavt tryk i opstillin gsrum Utæt snavs/sod/støv mangle nde vedligehold Ved ikke Figur 9 Årsag angivet i forbindelse med kulilteulykker eller nærved hændelser forårsaget af defekte naturgaskedler opsummeret for perioden Af de 10 årsager var snavs/sod/støv den årsag, som blev benyttet hyppigst. Figur 10 viser en samlet opgørelse af antallet af kulilteulykker eller nærved hændelser forårsaget af snavs/sod/støv (tilsmudsning) og korrosion i defekte naturgaskedler fordelt efter årstal gennem perioden Grunden til at disse to årsager er vist sammen skyldes, at snavs/sod/støv kan være det første tegn på, at kedlen eller kedlens aftræk er ved at korrodere. 16 Antal gange som årsagen koorosion og snavs er blevet benyttet Årstal Figur 10 Antallet af kulilteulykker eller nærved hændelser forårsaget af snavs og/eller korrosion i defekte villakedler i perioden

22 DGC-rapport 19 På Figur 10 ses, at det samlede antal gange årsagen snavs/sod/støv og årsagen korrosion er blevet anvendt som årsag til en kulilteulykke eller nærved hændelse, ligger mellem 0-6 gange om året, samt at årsagerne i alt er blevet benyttet 19 gange over en periode på 5 år. Dette er et forholdsvis højt antal og kan måske skyldes, at der oftest anvendes ikke korrosionsfaste aluminiumsaftræk. DGC anbefaler, at man i fremtiden holder øje med, om dette antal er stigende. I Figur ses de årsager, som er angivet i forbindelse med kulilteulykker eller nærved hændelser med brug af by- eller F-gas i perioden Antal ulykker eller nærved hændelser, utæt komfur utæt ledning Blokeret aftræk utæt samling fejl betjent komfur Figur 11 Årsager angivet i forbindelse med kulilteulykker eller nærved hændelser med brug af bygas opsummeret for perioden Antal ulykker eller nærved hændelser, fejlbetjent defekt Figur 12 Årsag angivet i forbindelse med kulilteulykker eller nærved hændelser med brug af F-gas opsummeret for perioden

23 DGC-rapport Analyse af hvordan forholdene som vedrører de menneskelige konsekvenser dokumenteres I Tabel 2 ses en oplistning af den dokumentation, som vedrører de menneskelige konsekvenser i de af DGC gennemlæste sager om kulilteulykke eller nærved hændelse i boliger, hvor en defekt naturgasbaseret villakedel er involveret. Dokumentationen er grupperet efter fem parametre, der er valgt på baggrund af de beskrivelser, der er gennemgående i de gennemlæste sager om kulilteulykker og nærved hændelser. De fem parametre er hhv.: Måling i røggassen og rum Tilskadekomne personers reaktioner Beskrivelse af udslipstedet Beskrivelse af fysiske tegn Lægeerklæring Sag (DGCarkiv) Tabel 2 Kulilteulykker eller nærved hændelser i perioden relateret til naturgasbaserede kedler Måling af kulilte, ppm Tilskadekomne personers Beskrivelse af Fysiske Lægeerklæring reaktioner udslipstedet tegn C Opstillingsrum 600 ppm Personen føler sig Ja Over 5000 ppm i røggas dårlig D Personen har voldsom Ja Kuliltetilfæl- hovedpine det er dokumenteret med en lægeerklæring E 240 ppm i opstillingsrum Ingen personpåvirk- Nej ppm i røggas ning F Nær omkommet Ja Duggede ruder G Person kaster op Nej Lugt H Målt 4000 ppm i røggas Måske renselem Kuliltealarm IJ Målt i røggas, over 4000 ppm Nej K Målt i røggas, over 3000 ppm Ja L M N Målt i røggas, over 4000 ppm Målt i røggas, over 2000 ppm Kulilteniveauet i røggassen er ved et måleapparat konstateret til at være høj og ikke Ingen røggasudtrængning

24 DGC-rapport 21 målbar 0 Målt i røggas, over 4000 ppm PQ Målt i røggas, over Personer føler sig Nej Lugt ppm dårlig TU vw xyz Det konstateres, at der er forekommet udledning af kulilteholdige forbrændingsprodukter Der er forekommet udledning af kulilteholdige forbrændingsprodukter. Målt i røggas, over 3000 ppm Nej Nej Ingen røggasudtrængning 1 Forgiftningsulykke, ingen dokumentationer Nej 2 Målt i røggas, ca ppm Sygdomstegn ja 3 Forgiftningsulykke, ingen dokumentationer Nej 4 Biograf(erhverv, uden for kategori) 5 Målt i røggas, over 5000 ppm Kulilteulykke, ingen beskrivelse af symptomer nej 6 Ingen røggasudtrængning 7 Målt i røggas, ca ppm Nej 8 Målt i røggas ca ppm nej 9 ja Blodprøve foretaget 10 Målt i røggas ca ppm Mistanke om kuliteudslip 11 Personer er blevet dårlige 12 Målt i rum 950 ppm Personpåvirkning: Faldt ned af trappen Ja Sandsynligvis rensedækselet på røgkassen 13 Målt i rum ppm efter ½ time udluftning Personer har hovedpine nej 14 Ved ikke 15 Målt i røggas over ppm Ingen røggas udtrængning 16 Personer kørt på ja Lugt

25 DGC-rapport 22 skadestuen 17 Målt i røggas over 1000 ppm Kulilteulykke, ingen beskrivelse af symptomer Nej 18 Målt i røggas over 5000 ppm Måske Dug på ruderne 19 Kulilteulykke, ingen beskrivelse af symptomer nej 20 Målt i røggas 6000 ppm Ingen røggas udtrængning Oversigten i Tabel 2 viser, at de dokumenterede oplysninger om kulilteforgiftningerne ofte er sparsomme. Således findes der i de gennemgåede sager f.eks. ikke nogen ensartet vurdering af graden af de enkelte kuliltetilfælde. Dette er et problem i forbindelse med arkiveringsfasen, hvor det vurderes, at enkelte sager til tider arkiveres forkert. Således vurderer DGC, på baggrund af en samtale med Sikkerhedsstyrelsen, at enkelte sager, der kategoriseres under kulilteforgiftning, skulle havde været kategoriseret som en nærved hændelse og omvendt. Dette er blandt andet et problem i forbindelsen med senere forskning og forebyggelsesarbejde. 5.5 Delkonklusion, årsager Analysen viser, at der i gennemsnit indberettes 10 kulilteulykker eller nærved hændelser om året for boliger. Selv om der kun indberettes få sager, viser analysen, at der er en klar tendens til, at ældre villakedler, villakedler med åbent aftræk og gaskomfurer, antageligt uden flammeovervågning, giver anledning til flere kulilteudslip ( nærved hændelser eller ulykker) end andre typer gasapparater i den undersøgte periode ( ). Desuden viser analysen, at ældre bygasledninger giver anledning til en del kulilteulykker eller nærved hændelser. Vedrørende årsager til kulilteudslippene angives i de indberettede sager følgende 10 grunde i forbindelse med naturgas: 1) Aftræk 2) Forpufning 3) Indregulering 4) Komponent defekt 5) Korrosion

26 DGC-rapport 23 6) Lavt tryk i opstillingsrum 7) Luftvej spærret 8) Manglende vedligehold 9) Snavs/sod/støv 10) Utætheder Det samlede antal gange årsagen snavs/sod/støv og årsagen korrosion er blevet anvendt som årsag til en kulilteulykke eller nærved hændelse i forbindelse med naturgas, ligger mellem 0-6 gange om året. Dette er et forholdsvis højt antal og kan måske skyldes, at der oftest anvendes ikke korrosionsfaste aluminiumsaftræk. DGC anbefaler, at man i fremtiden holder øje med, om dette antal er stigende. Vedrørende bygas blev angivet 5 grunde: 1) Fejlbetjent komfur 2) Utæt komfur 3) Utæt ledning 4) Blokeret aftræk 5) Utæt samling Vedrørende F-gas angives to grunde: 1) Fejlbetjent 2) Defekt På baggrund af de indberettede sager, som er gennemgået og analyseret, kan det overordnet konkluderes, at der sker en systematisk og god arkivering hos Sikkerhedsstyrelsen på det foreliggende dokumentationsmateriale. Der synes dog på et punkt at være et problem i forbindelse med kategoriseringen af sagerne, nemlig at få et klart billede af, hvorvidt der er forekommet en kulilteforgiftning samt graden af denne. Dette kan være et problem i forbindelse med senere forskning og forebyggelsesarbejde.

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Juli 2013. j.nr. 441 21 00156 j.nr. 230 70 00001 2/8

Indholdsfortegnelse. Juli 2013. j.nr. 441 21 00156 j.nr. 230 70 00001 2/8 hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker 2012 Indholdsfortegnelse 1 Ulykkesstatistik 2012 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5 2.1 Biogas... 5 2.2 Bygas... 5 2.3 Naturgas... 5 2.4

Læs mere

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed Viden og sikkerhed... Gas- og røglugt... Viden giver sikkerhed og sikkerhed giver tryghed... Lugter De gas ude eller inde? Denne brochure handler

Læs mere

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed Viden og sikkerhed... Gas- og røglugt... Viden giver sikkerhed og sikkerhed giver tryghed... Lugter De gas ude eller inde? Denne brochure handler

Læs mere

basis kan 2001-2011 4,5 3,5 2,5 1,5 0,5 3/9 Lightergas

basis kan 2001-2011 4,5 3,5 2,5 1,5 0,5 3/9 Lightergas HÆNDELSESBESKRIVELSE FOR INDTRUFNE GASULYKKER 2 Indholdsfortegnelsee Ulykkesstatistikk 2 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5 2. Biogas... 5 2.2 Bygas... 5 2.3 Naturgas... 5 2.4 Flaskegas...

Læs mere

j.nr. 441-21-00152 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2008

j.nr. 441-21-00152 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2008 j.nr. 441-21-00152 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2008 Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Ulykkesstatistik 2008 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5 2.1 Biogas... 5 2.2

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Ulykkesstatistik 2010 i diagrammer... 3. 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5. 2.1 Biogas... 5. 2.2 Bygas...

Indholdsfortegnelse. 1 Ulykkesstatistik 2010 i diagrammer... 3. 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5. 2.1 Biogas... 5. 2.2 Bygas... HÆNDELSESBESKRIVELSE FOR INDTRUFNE GASULYKKER I 2010 Indholdsfortegnelse 1 Ulykkesstatistik 2010 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5 2.1 Biogas... 5 2.2 Bygas... 5 2.3 Naturgas... 5

Læs mere

j.nr. 441-21-00145 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2006

j.nr. 441-21-00145 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2006 j.nr. 441-21-0014 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2006 Maj 2007 1 Indholdsfortegnelse 1 Ulykkesstatistik 2006 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 2.1 Biogas... 2.2 Bygas...

Læs mere

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5. Biogas... 5 Bygas... 5 Naturgas... 5 Flaskegas... 8 Lightergas... 8. Juli 2013 2/8

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5. Biogas... 5 Bygas... 5 Naturgas... 5 Flaskegas... 8 Lightergas... 8. Juli 2013 2/8 hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker 22 Indholdsfortegnelsee Ulykkesstatistikk 22 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5 2. 2.2 2.3 2. 2.5 Biogas... 5 Bygas... 5 Naturgas... 5

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Bjarne Spiegelhauer, Afd. Chef, Dansk Gasteknisk Center a/s I et tidligere nummer af Gasteknik blev der gennemgået en undersøgelse af 500 gasinstallationer,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Ulykkesstatistik 2009 i diagrammer... 3. 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5. 2.1 Biogas... 5. 2.2 Bygas...

Indholdsfortegnelse. 1 Ulykkesstatistik 2009 i diagrammer... 3. 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5. 2.1 Biogas... 5. 2.2 Bygas... Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2009 Indholdsfortegnelse 1 Ulykkesstatistik 2009 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5 2.1 Biogas... 5 2.2 Bygas... 5 2.3 Naturgas... 5

Læs mere

HÆNDELSESBESKRIVELSE FOR INDTRUFNE GASULYKKER 2013

HÆNDELSESBESKRIVELSE FOR INDTRUFNE GASULYKKER 2013 HÆNDELSESBESKRIVELSE FOR INDTRUFNE GASULYKKER 2013 Indholdsfortegnelse 1 Ulykkesstatistik 2013 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5 2.1 Biogas... 5 2.2 Brint... 5 2.3 Bygas... 5 2.4 Naturgas...

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Sikkerhedsstyrelsen Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2007

Sikkerhedsstyrelsen Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2007 j.nr. 441-21-00147 Sikkerhedsstyrelsen Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2007 Marts 2008 1 Indholdsfortegnelse 1 Ulykkesstatistik 2007 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper...

Læs mere

A-7 Afprøvning og ibrugtagning

A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7: Afprøvning og ibrugtagning 7. AFPRØVNING OG IBRUGTAGNING 7.1. Generelle bestemmelser 7.1.1. Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal VVSinstallatøren

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Vores fælles gaskunder har krav på kyndig råd og vejledning, så de trygt kan fortsætte med at bruge gas.

Vores fælles gaskunder har krav på kyndig råd og vejledning, så de trygt kan fortsætte med at bruge gas. marts 2012 God rådgivning hører med til god service Tilsyn finder kun få fejl hos servicefirmaer Tilfredsstillende sikkerhedsniveau i 2011 Indberettede uheld, ulykker og farlige hændelser Gastekniske dage

Læs mere

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling -måling i stedet for C -måling DGF ERFA konference Større og mindre gasfyrede anlæg Middelfart 6. og 7. september 2006 v/ Henrik Andersen, DGC -måling i stedet for C Erstatning af C -måling med -måling

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Nu kommer der biogas i naturgasnettet

Nu kommer der biogas i naturgasnettet december 2013 Nu kommer der biogas i naturgasnettet Husk nu at anmelde dit gasarbejde Få hjælp til installation af gaspejse Kun autoriserede installatører må ændre på et aftræk Nye krav om automatisk varmestyring

Læs mere

Sikkerhedsstyrelsen Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2005

Sikkerhedsstyrelsen Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2005 j.nr. 441-21-00142 Sikkerhedsstyrelsen Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2005 August 2006 Antal gasulykker 1996-2005 60 50 40 30 20 10 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

DGF Gastekniske Dage

DGF Gastekniske Dage DGF Gastekniske Dage Ulykkesstatistik 2008 v/ Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen 18. maj 2009 Slide 2/26 Gasulykker og sikkerhedstekniske farlige hændelser Hvornår registreres et uheld som en ulykke?

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Indregulering af gasblæseluftbrændere

Indregulering af gasblæseluftbrændere Indregulering af gasblæseluftbrændere Gasblæseluftbrændere Kippunktmetoden. 7000 Weishaupt G5, CO-emission korrigeret til 0%-vol. O 2 fuld last CO [ppm] 6000 5000 4000 3000 2000 1000 co 0 0 2 4 6 8 10

Læs mere

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke Sikker med flaskegas Sikkerhedskrav og gode råd Gas er en energikilde brug den med omtanke Fakta om flaskegas (F-gas) Flaskegas består af de to gasarter propan og butan. I gasflasken er de under tryk og

Læs mere

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Udvikling af pakkeløsninger til installation af terrassevarmer og naturgasgrill. Projektrapport Januar 2007

Udvikling af pakkeløsninger til installation af terrassevarmer og naturgasgrill. Projektrapport Januar 2007 Udvikling af pakkeløsninger til installation af terrassevarmer og naturgasgrill Projektrapport Januar 2007 Udvikling af pakkeløsninger til installation af terrassevarmer og naturgasgrill Ianina Mofid Dansk

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Nyt Gasreglement B-5. Installationsforskrifter for F-gas. v./bjarne Holm

Nyt Gasreglement B-5. Installationsforskrifter for F-gas. v./bjarne Holm Nyt Gasreglement B-5 Installationsforskrifter for F-gas v./bjarne Holm Gasreglementets afsnit B-5 Gennemgang af: 1. Baggrund for nyt F-gasreglement. 2. Udarbejdelse af GR afsnit B-5. 3. Gennemgang af Gasreglementets

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

7 gode huskeregler. Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed. I Forandring

7 gode huskeregler. Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed. I Forandring DONG Gas Distribution A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Tlf. 72 10 20 30 Cvr-nummer 27210406 naturgas@dongenergy.dk www.dongenergy.dk Døgnvagttelefon 75 36 39 40 Energi I Forandring 7 gode huskeregler 1 Friskluftåbninger

Læs mere

Skorstene. Lars Jørgensen. Dansk Gasteknisk Center a/s. T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Skorstene. Lars Jørgensen. Dansk Gasteknisk Center a/s. T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Skorstene Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Oversigt Introduktion FAU-GI projekt Den kommende skorstensvejledning FAU-GI projekt Projektets titel: Retningslinjer for udførelse af skorstene FAU-GI projekt Baggrund

Læs mere

Nu kommer der biogas i naturgasnettet

Nu kommer der biogas i naturgasnettet december 2013 Nu kommer der biogas i naturgasnettet Husk nu at anmelde dit gasarbejde Få hjælp til installation af gaspejse Kun autoriserede installatører må ændre på et aftræk Nye krav om automatisk varmestyring

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0201-0001 /MEL Klager: Indklaget energiselskab: 2800 Lyngby HNG I/S (Hovedstadsregionens Naturgas) Gladsaxe Ringvej 83 2860 Søborg CVR 8856 8818 Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Vejledning i forbrugskorrektion

Vejledning i forbrugskorrektion Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles

Læs mere

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene?

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen Henrik Andersen, DGC kontrolinstans () DGF Gastekniske dage 2008 Indhold 1. Nyt kraftvarme-anlæg Hvem er ansvarlig for: - Udarbejdelse

Læs mere

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012 Kent Eriksen Indhold Oprindelig aftale om myndighedsansvar mellem Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen. Generelt

Læs mere

DGF Gastekniske Dage

DGF Gastekniske Dage DGF Gastekniske Dage Gasulykker & sikkerhedstekniske farlige hændelser v/ Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen 13. maj 2008 Slide 2/17 Gasulykker og sikkerhedstekniske farlige hændelser Hvornår registreres

Læs mere

Brugervejledning SF350EN CO alarm

Brugervejledning SF350EN CO alarm Brugervejledning SF350EN CO alarm Certificeret: EN50291:2001 Læs denne brugsanvisning grundigt og forstå indholdet inden De aktiverer CO alarmen og tager den i brug. Gem brugervejledningen et sikkert sted

Læs mere

Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Kondensat fra naturgasfyrede enheder Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Kippunkt kurven Nefit turbo Konklusion Der kan opstå problemer ved varierende gaskvaliteter Nogle af kedlerne er

Læs mere

Eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater

Eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater Gasreglementets afsnit A Bilag 16A Juni 1991 Eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater 197 Bilag 16A Eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater SERVICE PÅ GASFORBRUGENDE APPARATER

Læs mere

Methanemissioner fra Biogasanlæg

Methanemissioner fra Biogasanlæg Methanemissioner fra Biogasanlæg Økonomiseminar 08.12.2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Øvrige projektdeltagere: Lars Jørgensen Steen D. Andersen Kasper Stefanek Martin Nørregaard Hansen Dansk Gasteknisk

Læs mere

C0 2 -opløsning i havvand

C0 2 -opløsning i havvand C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Beregning af rørs modstandskoefficient

Beregning af rørs modstandskoefficient Gasreglementets afsnit A Bilag 9A Juni 1991 Beregning af rørs modstandskoefficient 165 Bilag 9A Beregning af rørs modstandskoefficient Beregning af rørs modstandskoefficient Til beregning af rørs modstandskoefficient

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende

Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Krav til måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Projektrapport Juni 2004 Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater

Læs mere

PRODUKTINFORMATION FRA KOSAN GAS JULI 2011 SIKKER MED FLASKEGAS

PRODUKTINFORMATION FRA KOSAN GAS JULI 2011 SIKKER MED FLASKEGAS PRODUKTINFORMATION FRA KOSAN GAS JULI 2011 SIKKER MED FLASKEGAS INDHOLD Fakta om flaskegas side 3 Om flaskegasinstallationer side 4 Flasketyper, køb og ombytning side 5 Brug flaskegas med omtanke side

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

FOREBYGGELSE AF FORGIFTNINGS- ULYKKER

FOREBYGGELSE AF FORGIFTNINGS- ULYKKER FOREBYGGELSE AF FORGIFTNINGS- ULYKKER Forgiftning Trykforhold Lækagemåling Skorstensfunktion 4/8 Pa måling Efteruddannelse for skorstensfejere Forebyggelse af forgiftningsulykker Kursusmål - Deltageren

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører Gasreglementets afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører Januar 1994 Forord Forord Gasreglementets afsnit C-10 er fortsat i henhold til 15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer

Læs mere

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk

Læs mere

KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE

KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE Skorstene Kedler med gasblæseluftbrændere er altid tilsluttet en skorsten, der enten er muret eller af metal. Andre kedler med åbent forbrændingskammer kan også være tilsluttet

Læs mere

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Konflikter mellem BR10 og GR v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF. Gastekniske dage Vejle

Konflikter mellem BR10 og GR v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF. Gastekniske dage Vejle v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF » Terminologi» Effektgrænser» Opstillingsrum» Aftræk» Kondensat» Særlige gasforbrugende apparater» A-mærkede pumper 2 Terminologi og definitioner» Samordning

Læs mere

PPL(H) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6026 Masterset: 7130

PPL(H) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6026 Masterset: 7130 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6026 Masterset: 7130 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 21 Hvor stor en del af nutidige havarier med luftfartøjer, siges at være forårsaget af menneskelige fejl? a) 75-80%

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

Resultaterne fra skorstensprojektet

Resultaterne fra skorstensprojektet I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y Resultaterne fra skorstensprojektet Skorstene til store gasfyrede anlæg Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Resultaterne fra skorstensprojektet Projektdeltagere FAU

Læs mere

REN BESKED OM NATURGAS OG SIKKERHED

REN BESKED OM NATURGAS OG SIKKERHED REN BESKED OM NATURGAS OG SIKKERHED SIKKER MED NATURGAS VIDEN OM 3 SIKKERHED DET SKAL DU VÆRE 5 OPMÆRKSOM PÅ 8 NATURGAS- INSTALLATIONEN 11 KULILTE- ALARMER INDHOLD 3 Viden om sikkerhed 3 Lugter du gas

Læs mere

SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A. Til brug for den autoriserede VVS-installatør

SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A. Til brug for den autoriserede VVS-installatør SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A Til brug for den autoriserede VVS-installatør ECO 43A TEKNISKE DATA General beskrivelse White Knight

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Observationer ved import af gas fra Tyskland

Observationer ved import af gas fra Tyskland Observationer ved import af gas fra Tyskland Informationsmøde HMN Viborg 31.5.11 DONG Gas Distribution A/S Bjarne Koch Heidenau 30.6. 11.8. 2010 GR max 15,5 15,300 15,200 15,100 15,000 Wobbe indeks variationer

Læs mere

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution Gas på Tværs # 1 F e b r u a r 2 0 0 8 Naturgas Fyn Skån miljøet med en ny gaskedel s i d e # 8 Nyt kundeblad og selskab # 2-3 Hvad laver NGF # 4-5 Spar på energien # 6 Målerbog på nettet # 7 Velkommen

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Betjeningsvejledning. Weishaupt Thermo Condens WTC 15-A udførelse K WTC 25-A udførelse K

Betjeningsvejledning. Weishaupt Thermo Condens WTC 15-A udførelse K WTC 25-A udførelse K Betjeningsvejledning Max Weishaupt A/S Erhvervsvej 10 DK-2600 Glostrup Telefon 43 27 63 00 Telefax 43 27 63 43 Tryk-nr. 83168009, dec. 2006 Max Weishaupt påtager sig intet ansvar for fejl og mangler i

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

SÅDAN GØR DU. Drifts monterings og sikkerhedsvejledninger til GR-A installationer i DONG Energy s forsyningsområder.

SÅDAN GØR DU. Drifts monterings og sikkerhedsvejledninger til GR-A installationer i DONG Energy s forsyningsområder. SÅDAN GØR DU Drifts monterings og sikkerhedsvejledninger til GR-A installationer i DONG Energy s forsyningsområder. Indhold Teknikerkort og områder Side 3 4 Teknisk kundecenter Side 5 Anmeldelse Side 6

Læs mere

Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater

Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater Bjarne Spiegelhauer bsp@dgc.dk Gastektekniske dage 2010 Dansk Gasteknisk Center a/s 1 Naturgaskvalitet i Danmark Parameter Dansk gas 2000-2006

Læs mere

Anlæg # 4, forgasningsgas

Anlæg # 4, forgasningsgas Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Naturgas og sikkerhed i fremtiden. Projektrapport September 2008

Naturgas og sikkerhed i fremtiden. Projektrapport September 2008 Naturgas og sikkerhed i fremtiden Projektrapport September 2008 Naturgas og sikkerhed i fremtiden Karsten Vinkler Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2008 Titel : Naturgas og sikkerhed i fremtiden

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Visitation og overflytning af danske patienter med kulilteog røgforgiftning 1991 1992

Læs mere

RAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012

RAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012 Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 17 Hvad skal du bl.a. være opmærksom på, ved landing på en plads med en markant bredere bane, end du er vant til?

Læs mere

Beregning af metantal

Beregning af metantal Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

Blandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg?

Blandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg? Blandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg? Dansk Gasteknisk Center (DGC) har gennemført et lille måleprogram på tre mellemstore gaskedelanlæg i kaskadeinstallation udstyret med såkaldte

Læs mere