Analyse af ulykker eller nærved hændelser med kulilteudslip i boliger. Projektrapport Juni 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af ulykker eller nærved hændelser med kulilteudslip i boliger. Projektrapport Juni 2005"

Transkript

1 Analyse af ulykker eller nærved hændelser med kulilteudslip i boliger Projektrapport Juni 2005

2 Analyse af ulykker eller nærved hændelser med kulilteudslip i boliger Marius Kildsig/Hanne Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2005

3 Titel : Analyse af ulykker eller nærved hændelser med kulilteudslip i boliger Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Marius Kildsig/ Hanne Frederiksen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\725\92 CO\rapport\2005. final.doc Sagsnavn : Analyse af ulykker med CO-udslip i boliger ISBN : For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100 % af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2000

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Indledning og formål Resumé og konklusion Baggrund Historisk blik på forgiftningsulykker i forbindelse med brug af gas i Danmark Beskrivelse af benyttede naturgasbaserede villakedler i Danmark Gaskomfurer og bygasnettet Grill og varmeovne (F-gasapparater) Indikatorer på kulilteudslip Delkonklusion, gastyper Analyse af kulilteulykker eller nærved hændelser i Danmark Antal nærved hændelser eller kulilteulykker Analyse af de gasapparater som udgør kilden til de indberettede kulilteulykker eller nærved hændelser Analyse af årsagen til udslip af kulilte Analyse af hvordan forholdene som vedrører de menneskelige konsekvenser dokumenteres Delkonklusion, årsager Udvikling af en metode til bestemmelse af kuliltekoncentrationen i en bolig samt graden af denne Valg af analyseredskab til metoden Beskrivelse af metoden for simulering/beregning af kulilte Metoden anvendt til at analysere en kulilteforgiftning i én konkret sag Beskrivelse af sag Resultatet Vurderingen Delkonklusion, ny metode Litteraturliste... 32

5 DGC-rapport 2 Bilag Projektoplægget Bilag 1 Eksempler på aftrækstyper fra lukkede kedler og kedler med gasblæseluftbrændere Bilag 2

6 DGC-rapport 3 1 Forord I nærværende projekt er der foretaget en systematisk gennemgang af ulykker og "nærved hændelser" i danske boliger registreret hos Sikkerhedsstyrelsen (tidl. DGP) i perioden De årsager, der har givet anledning til de enkelte ulykker og nærved hændelser er systematiseret med det formål at afklare, hvad der har ført til kulilteudslip i de enkelte tilfælde. Der er desuden undersøgt, hvorvidt konkrete analyseværktøjer i tvivlstilfælde kan benyttes til at vurdere, om der er forekommet kulilteforgiftning. Oprindeligt var det planlagt at analysere to sager, men projektet er lukket af opdragsgiveren: Gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU-GI) primo 2005, hvorfor kun én sag er analyseret. Projektet er igangsat af gasselskabernes FAU-GI og udført af Marius Kildsig Dansk Gasteknisk Center A/S (DGC) og siden overdraget til Hanne Frederiksen (DGC) for afslutning af projektet. Jørgen Jeppesen, Københavns Energi, har været FAU-GI ansvarlig, og rapporten er kvalitetssikret af Jan de Wit. Hanne Frederiksen Projektleder Per G. Kristensen Afdelingschef

7 DGC-rapport 4 2 Indledning og formål I Danmark indberettes ca. 6 kulilteulykker og ca. 4 nærved hændelser om året i forbindelse med brug af ca danske gasapparater. Samlet betyder det, at mindst 6 mennesker hvert år bliver forgiftet med kulilte. I flere af disse sager er konsekvenserne alvorlige. Kulilteulykker kan skyldes mange forskellige årsager som f.eks. manglende vedligeholdelse, korrosion uagtsom omgang med gaskomfurer osv. Indberetningen sker til Sikkerhedsstyrelsen (tidl. DGP), som står for den videre behandling, registrering og opfølgning. I dette projekt er de ulykker og nærved hændelser, der er indberettet og arkiveret hos Sikkerhedsstyrelsen, gennemgået med det formål at undersøge, hvad de konkrete årsager har været til disse kulilteulykker/ nærved hændelser. Desuden er udarbejdet en metode, med hvilken man i den enkelte sag vil kunne bestemme graden af kulilteforgiftning. Baggrunden er, at der i dag ikke findes nogen samlet undersøgelse af, hvordan kulilteulykkerne eller nærved hændelserne er opstået, hvad årsagen er, om der reelt er tale om en nærved hændelse eller en kulilteulykke, eller der er sket en korrekt kategorisering osv. Med moderne analyseværktøjsmodeller er det blevet muligt at beregne, hvordan kulilten i en konkret sag har spredt sig, og det er derfor muligt objektivt at afgøre, om der er tale om en nærved hændelse eller en egentlig kulilteulykke. Overblikket over hvilke årsager/kombinationer, som hyppigst forårsager kulilteforgiftning, kan danne baggrund for forebyggelsesarbejdet for kulilteforgiftninger, og en objektiv analysemetode kan i fremtidige tvivlsager være med til at afgøre, hvorvidt der er tale om en kulilteulykke eller nærved hændelse, og derved give de bedste muligheder for korrekt opfølgning samt registrering.

8 DGC-rapport 5 3 Resumé og konklusion I de danske boliger findes ca forskellige gasinstallationer, der i 2003 fordelte sig således: bygasinstallationer naturgasinstallationer F-gasinstallationer Bygasinstallationerne er hovedsaligt gaskomfurer tilsluttet det københavnske bygasnet. Det vurderes, at ca. 2/3 af disse komfurer er uden flammeovervågning, da dette først blev et lovkrav pr. 1. september Kulilteforgiftninger med bygas forekommer typisk pga. uagtsom omgang med gaskomfuret eller ved bygasindtrængning fra knækkede ledninger. Af de godt naturgasinstallationer er ca. ¼ med åbne aftrækssystemer (visse kedeltyper samt komfurer) og de resterende med lukket aftrækssystem. Kulilteforgiftning med naturgas forekommer oftest pga. dårlig forbrænding i defekte naturgaskedler. Fordelingen af F-gasinstallationer på gasgrill, gasvarmeovne og andet F- gasforbrugende udstyr kendes ikke. For F-gas er det typisk uagtsom omgang med de gasforbrugende apparater, der oftest fører til kulilteforgiftning. Kulilte lugter ikke og kan i princippet kun identificeres ved hjælp af en kuliltemåler. Der findes dog en række indikatorer, med hvilke et kulilteudslip kan detekteres: Konstatering af selve udslipsstedet for uforbrændt bygas/røggas fra afbrændt naturgas Røggas fra afbrændt gas indeholder vand, der kan fortætte på vinduer I bygassen, der indeholder kulilte, er der tilsat præcist så meget odorant, at bygassen fra et udslip vil kunne lugtes før kuliltekoncentrationerne opnår et niveau på omkring 250 ppm (jf. Gasreglement A) Kropssymptomer ved indånding af kulilte, f.eks. hovedpine efter 70 minutters ophold i en atmosfære indeholdende 200 ppm kulilte. I gennemsnit indberettes 10 kulilteulykker eller nærved hændelser om året. Selv om der kun indberettes få sager, er der en klar tendens til at ældre villakedler, villakedler med åbent aftræk og gaskomfurer, antageligt uden flammeovervågning, giver anledning til flere kulilteudslip ( nærved hæn-

9 DGC-rapport 6 delser eller ulykker) end andre typer gasapparater i den undersøgte periode ( ). Desuden viser analysen, at ældre bygasledninger giver anledning til en del kulilteulykker eller nærved hændelser. Vedrørende årsager til kulilteudslippene angives i de indberettede sager følgende 10 grunde i forbindelse med naturgas: 1) Aftræk 2) Forpufning 3) Indregulering 4) Komponent defekt 5) Korrosion 6) Lavt tryk i opstillingsrum 7) Luftvej spærret 8) Manglende vedligehold 9) Snavs/sod/støv 10) Utætheder Det samlede antal gange årsagen snavs/sod/støv og årsagen korrosion er blevet anvendt som årsag til en kulilteulykke eller nærved hændelse i forbindelse med naturgas, ligger mellem 0-6 gange om året. Dette er et forholdsvis højt antal og kan måske skyldes, at der oftest anvendes ikke korrosionsfaste aluminiumsaftræk. DGC anbefaler, at man i fremtiden holder øje med, om dette antal er stigende. Vedrørende bygas blev angivet 5 grunde: 1) Fejlbetjent komfur 2) Utæt komfur 3) Utæt ledning 4) Blokeret aftræk 5) Utæt samling Vedrørende F-gas angives to grunde: 1) Fejlbetjent 2) Defekt Generelt er det svært dels at bestemme graden af kulilteforgiftningen dels i enkelte sager at afgøre, om der overhovedet har været tale om kulilteforgiftninger eller blot nærved hændelser ud fra det arkiverede materiale.

10 DGC-rapport 7 For at få en objektiv vurdering af, om der er tale om en kulilteforgiftning eller nærved hændelse, er det undersøgt, hvorvidt et analyseværktøj kan anvendes. Blandt tre modeller er det vurderet, at programmet CONTAMW/14/ er det mest anvendelige simuleringsprogram for beregning af koncentrationen af kulilte i en bolig. Simuleringsprogrammet CONTAMW er i en enkelt konkret sag anvendt til at bestemme koncentrationen af kulilte i de rum en kulilteforgiftet person havde opholdt sig. De simulerede resultater stemmer overens med de faktiske data fra sagsrapporten i Sikkerhedsstyrelsens arkiv. Med simuleringsprogrammet CONTAMW vil det i fremtiden være muligt objektivt at afgøre, om der foreligge omstændigheder for en nærved hændelse eller en egentlig kulilteulykke og derved forbedre dokumentationen af de enkelte sager, den efterfølgende behandling og arkivering. Ligeledes vil simuleringsprogrammet CONTAMW kunne være nyttigt i forbindelse med udarbejdelsen af informationsmateriale om, hvor farligt kulilteudslip er, og hvordan udslippene kan undgås.

11 DGC-rapport 8 4 Baggrund 4.1 Historisk blik på forgiftningsulykker i forbindelse med brug af gas i Danmark I Danmark benyttes hovedsagligt tre forskellige typer af gas i i alt installationer: Naturgas, F-gas og bygas. I 2003 blev de tre typer gas benyttet i ca bygasinstallationer, naturgasinstallationer og F-gasinstallationer/6/. Af de naturgasinstallationer er ca villakedler. Langt de fleste by- og naturgasbaserede gasapparater findes i almindelige boliger, mens F-gasinstallationer antageligt primært anvendes udendørs i forbindelse med campingudstyr og varmeovne/lamper i restauranter og kun i mindre grad anvendes i boliger. Brugen af alle tre gastyper medfører, at der hvert år forekommer ulykker med kulilteforgiftning. Disse uheld forekommer primært i private boliger. Kulilteforgiftninger i forbindelse med bygasudslip (som i København er kulilteindholdig) forekommer typisk pga. uagtsom omgang med gaskomfurer eller ved bygasindtrængning fra knækkede ledninger. Kulilteforgiftninger i forbindelse med brug af F-gas forekommer ligeledes typisk pga. uagtsom omgang med gasforbrugene udstyr, herunder gasgrill og gasvarmeovne, mens kulilteforgiftningerne ved brug af naturgas typisk forekommer pga. af dårlig forbrænding i defekte naturgaskedler. 4.2 Beskrivelse af benyttede naturgasbaserede villakedler i Danmark I Tabel 1 ses sammensætningen af villakedler i Hovedstadsregionens Naturgas (HNG) område i år 2004 fordelt efter aftræks- og kedeltyper. Aftrækstyperne er opdelt i tre kategorier: åbent, lukket og naturligt, mens kedeltyperne er opdelt efter 5 typer: Gasblæseluftsbrændere, atmosfæriske gulvkedler, væghængte kedler, kondenserende kedler og andre typer. Desuden er gennemsnitsalderen for hhv. åbne og lukkede aftrækstyper angivet foruden gennemsnitsalderen for alle de listede anlæg.

12 DGC-rapport 9 Kedeltype Aftrækstype (delmængde af det samlede antal) Samlet Gennemsnitsalder antal Åbent Lukket Naturligt [stk.] [År] Åbent aftræk [stk.] Split aftræk [stk.] Lukket aftræk [stk.] Naturligt aftræk [stk.] Gasblæseluftsbrændere Atmosfærisk gulvkedel Væghængte kedler Kondenserende kedler Andre typer Samlet antal [stk.] Gennemsnitsalder [år] (aftrækstype) 17 7 Gennemsnitsalder[år] (kedel) 10 Tabel 1 Sammensætningen af naturgasbaserede villakedler i HNG s område i 2004 /17/ Eksempler på de aftrækstyper, der er nævnt i Tabel 1, er vist grafisk i bilag 2. Af Tabel 1 fremgår, at der i år 2004 var installeret ca kedler med åbent aftræk og ca kedler med lukket aftræk i HNG s område. Denne fordeling svarer godt til landsgennemsnittet, idet der i Danmark i år 2002 var installeret kedler med åbne aftrækssystemer/7/ og kedler med lukkede aftrækssystemer /18/. I Figur 1 er vist det samlede antal villakedler installeret i Danmark i perioden

13 DGC-rapport 10 Antal Villakedler Årstal Figur 1 Samlet antal naturgasbaserede villakedler installeret i Danmark siden Gaskomfurer og bygasnettet I dag findes der omkring gaskomfurer/10/, hvoraf er tilsluttet det københavnske bygasnet. De første gaskomfurer blev installeret uden flammeovervågning, mens alle gaskomfurer installeret i de senere år er blevet installeret med overvågning, da dette siden januar 1996 har været et lovkrav. Efter 1. september 2004 har det desuden været et lovkrav, at også brugte bygasapparater, hvis disse geninstalleres, skal have flammeovervågning. I dag vurderes det, at hovedparten (2/3) af de eksisterende gaskomfurer ikke har flammeovervågning, samt at gennemsnitslevealderen for et gaskomfur ca. er 20 år. Med hensyn til nyinstallationer er der i Københavns Energi (KE) område en tilvækst på ca nye om året, mens omkring kunder falder fra. Udskiftningsraten er lav, omkring 35 om året /12/. 4.4 Grill og varmeovne (F-gasapparater) Der findes i dag ca F-gasbaserede installationer. DGC kender ikke fordelingen på disse. 4.5 Indikatorer på kulilteudslip Kulilte lugter ikke og kan i princippet kun identificeres ved hjælp af en kuliltemåler. I forbindelse med kulilteudslip findes der dog en række indikatorer, med hvilke man kan detektere et kulilteudslip.

14 DGC-rapport 11 Den bedste indikator, ud over en egentlig måling med en kuliltealarm, er, at konstatere kilden udslipstedet hvor enten uforbrændt bygas eller røggas fra afbrændt gas udstrømmer. Følgende indikatorer kan også benyttes: Røggas fra afbrændt gas indeholder vand, som kan fortætte på vinduer I bygassen er der tilsat præcist så meget odorant, at bygassen fra et udslip vil kunne lugtes før kuliltekoncentrationerne opnår et niveau på omkring 250 ppm (jf. Gasreglement A) Kropssymptomer kan også benyttes som indikatorer. I Figur 2 ses de symptomer, som kan forekomme, hvis man indånder kulilte. Figur 2 Symptomer som funktion af opholdstid og kuliltekoncentration. Se nærmere forklaring nedenfor. /8/ På figuren er angivet i hvor lang tid en stillesiddende person skal opholde sig i forskellige kuliltekoncentrationer for at binde en vis andel af blodets carboxyhemoglobin til kulilten med de nævnte symptomer til følge.

15 DGC-rapport 12 Ophold i område A er risikoløst, i område B begynder man at mærke svimmelhed og får hovedpine, i område C får man opkastninger, taber bevidstheden og er i dødelig fare, og ophold i område D overleves ikke. Af Figur 2 ses, at et ophold i en luft som indeholder 200 ppm kulilte, vil give anledning til hovedpine og svimmelhed efter ca. 1½ time. 4.6 Delkonklusion, gastyper I de danske boliger findes ca forskellige gasinstallationer, der i 2003 fordelte sig således: bygasinstallationer naturgasinstallationer F-gasinstallationer Bygasinstallationerne er hovedsaligt gaskomfurer tilsluttet det københavnske bygasnet, og det vurderes, at ca. 2/3 af disse komfurer er uden flammeovervågning. Kulilteforgiftninger forekommer typisk pga. uagtsom omgang med gaskomfuret eller ved bygasindtrængning fra knækkede ledninger. Af naturgasinstallationerne er ca. ¼ med åbne aftrækssystemer og de resterende med lukket aftrækssystem. Kulilteforgiftning forekommer oftest pga. dårlig forbrænding i defekte naturgaskedler. Fordelingen af F-gasinstallationer på gasgrill, gasvarmeovne og andet F- gasforbrugende udstyr kendes ikke. Det er typisk uagtsom omgang med de gasforbrugende apparater, der her fører til kulilteforgiftning. Kulilte lugter ikke og kan i princippet kun identificeres ved hjælp af en kuliltemåler. Der findes dog en række indikatorer, med hvilke et kulilteudslip kan detekteres: Konstatering af selve udslipsstedet for uforbrændt bygas/røggas fra afbrændt naturgas Røggas fra afbrændt gas indeholder vand, der kan fortætte på vinduer I bygassen er der tilsat præcist så meget odorant, at bygassen fra et udslip vil kunne lugtes før kuliltekoncentrationerne opnår et niveau på omkring 250 ppm (jf. Gasreglement A) Kropssymptomer ved indånding af kulilte, f.eks. hovedpine efter 70 minutters ophold i en luft indeholdende 200 ppm kulilte.

16 DGC-rapport 13 5 Analyse af kulilteulykker eller nærved hændelser i Danmark Dette kapitel tager udgangspunkt i den del af Sikkerhedsstyrelsen arkiv om gasulykker, som omhandler forgiftningsulykker i boliger. Ved kulilteulykker forstås ulykker, hvor der er sket forgiftning af personer, mens der ved nærved hændelser ikke er sket personskade. 5.1 Antal nærved hændelser eller kulilteulykker DGC har i Sikkerhedsstyrelsens arkiv fundet i alt 50 indberettede sager fra perioden om kulilteulykker eller nærved hændelser ved brug af natur- eller bygas i boliger. Dette svarer i gennemsnit til 10 uheld om året. Hertil kommer de sager, som ikke indberettes, samt de sager, som ikke klassificeres korrekt som nærved hændelser eller egentlige kulilteulykker. Desuden er der i periode fra også forekommet 3 kulilteulykker eller nærved hændelser forårsaget af gasapparater i erhvervsejendomme samt 2 kulilteulykker eller nærved hændelser ved brug af F-gasapparater. I dette projekt er valgt at medtage de 2 ulykker, som er fremkommet ved brug af F-gas, mens de 3 uheld som er forekommet i erhvervssammenhæng ikke er medtaget Antal ulykker og nærved hændelser Naturgas F-gas Bygas Årstal Figur 3a Kulilteulykker og nærved hændelser i boligen, Figur 3a viser de undersøgte kulilteulykker og nærved hændelser for årene , mens Figur 3b alene viser kulilteulykkerne i samme periode.

17 DGC-rapport Antal ulykker Naturgas F-gas Bygas Årstal Figur 3b Antal kulilteulykker i boligen, Af Figur 3a ses, at der i perioden er indtruffet mellem 3-21 årlige tilfælde af nærved hændelser eller egentlig kulilteulykker i Danmark. Af Figur 3b ses, at 1-13 af disse årligt var egentlige ulykker. 5.2 Analyse af de gasapparater som udgør kilden til de indberettede kulilteulykker eller nærved hændelser Alle de sager, DGC har gennemlæst i forbindelse med dette projekt, viser, at kulilteforgiftning eller nærved hændelser i boliger, hvor naturgas er involveret, har vedrørt defekte naturgasfyrede villakedler. I Figur 4 ses antallet af kulilteulykker forårsaget af defekte villakedler i Danmark fordelt på årstal i perioden Fra perioden er nærved hændelserne også medtaget.

18 DGC-rapport 15 Antal ulykker og nærved hændelser Figur Årstal ukendt(nærved) lukket forbrænding(nærved) Åben forbrænding(nærved) lukket forbrænding(ulykke) Åben forbrænding(ulykke) Antal kulilteulykker forårsaget af defekte villakedler i Danmark fordelt på årstal og åbne og lukkede aftræk, I perioden er nærved hændelserne medtaget I Figur 5-6 er nærved hændelserne og kulilteulykkerne vist som opsummerede værdier for perioden fordelt efter hhv. villakedlens registrerede aftrækskode samt antal år installationen har været i drift. Antal ulykker eller nærved hændelser Lukket forbrænding(+split aftræk) Åben forbrænding Aftrækskoder Ikke oplyst Figur 5 Antal ulykker eller nærved hændelser i forbindelse med defekte naturgasvillakedler opsummeret for perioden

19 DGC-rapport Antal ulykker eller nærved hændelser Antal år installationen har været i drift [år] Figur 6 Antal kulilteulykker eller nærved hændelser for perioden forårsaget af defekte villakedler i Danmark grupperet efter antal drifts år Figur 7 viser antallet af ulykker eller nærved hændelser i forbindelse med udslip af kulilte i Danmark i perioden med brug af bygas fordelt på anlægstype. Antal ulykker eller nærved hændelser Komfur Ledning Ved ikke Gasapparat eller ledning Figur 7 Antal kulilteulykker eller nærved hændelser i forbindelse med brug af bygas fordelt på anlægstype opsummeret for perioden

20 DGC-rapport 17 Figur 8 viser antallet af ulykker eller nærved hændelser i forbindelse med udslip af kulilte i Danmark i perioden med brug af F-gas fordelt på anlægstype. 16 Antal ulykker eller nærved hændelser F-grill varmeovn F-gasapparat Figur 8 Antal kulilteulykker eller nær ved hændelser i forbindelse med brug af F-gas fordelt på anlægstype opsummeret for perioden På denne baggrund kan det konkluderes, at kulilteulykker eller nærved hændelser i forbindelse med brug af naturgas primært opstår i forbindelse med defekte ældre villakedler (Figur 6). Desuden bemærkes det, at defekte bygasledninger samt uagtsom brug af bygaskomfurer, antageligt uden flammeovervågning, også er årsag til en del kulilteulykker eller nærved hændelser (Figur 7). Af Figur 5 ses, at det samlede antal forekomster af kulilteudslip eller nærved hændelser fra åbne aftræk i perioden er større end for lukkede. Det betyder, idet kedler med åbne aftræk kun udgør 1/3 del af den samlede installerede mængde, at der er forbundet en relativt større risiko ved brug af kedler med åbne aftræk end lukkede. 5.3 Analyse af årsagen til udslip af kulilte Figur 9 viser de årsager, som er blevet angivet i forbindelse med indrapportering om kulilteulykker eller nærved hændelser, hvor defekte naturgasbaserede villakedler i boliger var involveret i perioden

21 DGC-rapport Antal gange som hver årsag optræder i perioden aftræk korrosion komponent defekt indregulering forpufning luftvej spæret Lavt tryk i opstillin gsrum Utæt snavs/sod/støv mangle nde vedligehold Ved ikke Figur 9 Årsag angivet i forbindelse med kulilteulykker eller nærved hændelser forårsaget af defekte naturgaskedler opsummeret for perioden Af de 10 årsager var snavs/sod/støv den årsag, som blev benyttet hyppigst. Figur 10 viser en samlet opgørelse af antallet af kulilteulykker eller nærved hændelser forårsaget af snavs/sod/støv (tilsmudsning) og korrosion i defekte naturgaskedler fordelt efter årstal gennem perioden Grunden til at disse to årsager er vist sammen skyldes, at snavs/sod/støv kan være det første tegn på, at kedlen eller kedlens aftræk er ved at korrodere. 16 Antal gange som årsagen koorosion og snavs er blevet benyttet Årstal Figur 10 Antallet af kulilteulykker eller nærved hændelser forårsaget af snavs og/eller korrosion i defekte villakedler i perioden

22 DGC-rapport 19 På Figur 10 ses, at det samlede antal gange årsagen snavs/sod/støv og årsagen korrosion er blevet anvendt som årsag til en kulilteulykke eller nærved hændelse, ligger mellem 0-6 gange om året, samt at årsagerne i alt er blevet benyttet 19 gange over en periode på 5 år. Dette er et forholdsvis højt antal og kan måske skyldes, at der oftest anvendes ikke korrosionsfaste aluminiumsaftræk. DGC anbefaler, at man i fremtiden holder øje med, om dette antal er stigende. I Figur ses de årsager, som er angivet i forbindelse med kulilteulykker eller nærved hændelser med brug af by- eller F-gas i perioden Antal ulykker eller nærved hændelser, utæt komfur utæt ledning Blokeret aftræk utæt samling fejl betjent komfur Figur 11 Årsager angivet i forbindelse med kulilteulykker eller nærved hændelser med brug af bygas opsummeret for perioden Antal ulykker eller nærved hændelser, fejlbetjent defekt Figur 12 Årsag angivet i forbindelse med kulilteulykker eller nærved hændelser med brug af F-gas opsummeret for perioden

23 DGC-rapport Analyse af hvordan forholdene som vedrører de menneskelige konsekvenser dokumenteres I Tabel 2 ses en oplistning af den dokumentation, som vedrører de menneskelige konsekvenser i de af DGC gennemlæste sager om kulilteulykke eller nærved hændelse i boliger, hvor en defekt naturgasbaseret villakedel er involveret. Dokumentationen er grupperet efter fem parametre, der er valgt på baggrund af de beskrivelser, der er gennemgående i de gennemlæste sager om kulilteulykker og nærved hændelser. De fem parametre er hhv.: Måling i røggassen og rum Tilskadekomne personers reaktioner Beskrivelse af udslipstedet Beskrivelse af fysiske tegn Lægeerklæring Sag (DGCarkiv) Tabel 2 Kulilteulykker eller nærved hændelser i perioden relateret til naturgasbaserede kedler Måling af kulilte, ppm Tilskadekomne personers Beskrivelse af Fysiske Lægeerklæring reaktioner udslipstedet tegn C Opstillingsrum 600 ppm Personen føler sig Ja Over 5000 ppm i røggas dårlig D Personen har voldsom Ja Kuliltetilfæl- hovedpine det er dokumenteret med en lægeerklæring E 240 ppm i opstillingsrum Ingen personpåvirk- Nej ppm i røggas ning F Nær omkommet Ja Duggede ruder G Person kaster op Nej Lugt H Målt 4000 ppm i røggas Måske renselem Kuliltealarm IJ Målt i røggas, over 4000 ppm Nej K Målt i røggas, over 3000 ppm Ja L M N Målt i røggas, over 4000 ppm Målt i røggas, over 2000 ppm Kulilteniveauet i røggassen er ved et måleapparat konstateret til at være høj og ikke Ingen røggasudtrængning

24 DGC-rapport 21 målbar 0 Målt i røggas, over 4000 ppm PQ Målt i røggas, over Personer føler sig Nej Lugt ppm dårlig TU vw xyz Det konstateres, at der er forekommet udledning af kulilteholdige forbrændingsprodukter Der er forekommet udledning af kulilteholdige forbrændingsprodukter. Målt i røggas, over 3000 ppm Nej Nej Ingen røggasudtrængning 1 Forgiftningsulykke, ingen dokumentationer Nej 2 Målt i røggas, ca ppm Sygdomstegn ja 3 Forgiftningsulykke, ingen dokumentationer Nej 4 Biograf(erhverv, uden for kategori) 5 Målt i røggas, over 5000 ppm Kulilteulykke, ingen beskrivelse af symptomer nej 6 Ingen røggasudtrængning 7 Målt i røggas, ca ppm Nej 8 Målt i røggas ca ppm nej 9 ja Blodprøve foretaget 10 Målt i røggas ca ppm Mistanke om kuliteudslip 11 Personer er blevet dårlige 12 Målt i rum 950 ppm Personpåvirkning: Faldt ned af trappen Ja Sandsynligvis rensedækselet på røgkassen 13 Målt i rum ppm efter ½ time udluftning Personer har hovedpine nej 14 Ved ikke 15 Målt i røggas over ppm Ingen røggas udtrængning 16 Personer kørt på ja Lugt

25 DGC-rapport 22 skadestuen 17 Målt i røggas over 1000 ppm Kulilteulykke, ingen beskrivelse af symptomer Nej 18 Målt i røggas over 5000 ppm Måske Dug på ruderne 19 Kulilteulykke, ingen beskrivelse af symptomer nej 20 Målt i røggas 6000 ppm Ingen røggas udtrængning Oversigten i Tabel 2 viser, at de dokumenterede oplysninger om kulilteforgiftningerne ofte er sparsomme. Således findes der i de gennemgåede sager f.eks. ikke nogen ensartet vurdering af graden af de enkelte kuliltetilfælde. Dette er et problem i forbindelse med arkiveringsfasen, hvor det vurderes, at enkelte sager til tider arkiveres forkert. Således vurderer DGC, på baggrund af en samtale med Sikkerhedsstyrelsen, at enkelte sager, der kategoriseres under kulilteforgiftning, skulle havde været kategoriseret som en nærved hændelse og omvendt. Dette er blandt andet et problem i forbindelsen med senere forskning og forebyggelsesarbejde. 5.5 Delkonklusion, årsager Analysen viser, at der i gennemsnit indberettes 10 kulilteulykker eller nærved hændelser om året for boliger. Selv om der kun indberettes få sager, viser analysen, at der er en klar tendens til, at ældre villakedler, villakedler med åbent aftræk og gaskomfurer, antageligt uden flammeovervågning, giver anledning til flere kulilteudslip ( nærved hændelser eller ulykker) end andre typer gasapparater i den undersøgte periode ( ). Desuden viser analysen, at ældre bygasledninger giver anledning til en del kulilteulykker eller nærved hændelser. Vedrørende årsager til kulilteudslippene angives i de indberettede sager følgende 10 grunde i forbindelse med naturgas: 1) Aftræk 2) Forpufning 3) Indregulering 4) Komponent defekt 5) Korrosion

26 DGC-rapport 23 6) Lavt tryk i opstillingsrum 7) Luftvej spærret 8) Manglende vedligehold 9) Snavs/sod/støv 10) Utætheder Det samlede antal gange årsagen snavs/sod/støv og årsagen korrosion er blevet anvendt som årsag til en kulilteulykke eller nærved hændelse i forbindelse med naturgas, ligger mellem 0-6 gange om året. Dette er et forholdsvis højt antal og kan måske skyldes, at der oftest anvendes ikke korrosionsfaste aluminiumsaftræk. DGC anbefaler, at man i fremtiden holder øje med, om dette antal er stigende. Vedrørende bygas blev angivet 5 grunde: 1) Fejlbetjent komfur 2) Utæt komfur 3) Utæt ledning 4) Blokeret aftræk 5) Utæt samling Vedrørende F-gas angives to grunde: 1) Fejlbetjent 2) Defekt På baggrund af de indberettede sager, som er gennemgået og analyseret, kan det overordnet konkluderes, at der sker en systematisk og god arkivering hos Sikkerhedsstyrelsen på det foreliggende dokumentationsmateriale. Der synes dog på et punkt at være et problem i forbindelse med kategoriseringen af sagerne, nemlig at få et klart billede af, hvorvidt der er forekommet en kulilteforgiftning samt graden af denne. Dette kan være et problem i forbindelse med senere forskning og forebyggelsesarbejde.

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed Viden og sikkerhed... Gas- og røglugt... Viden giver sikkerhed og sikkerhed giver tryghed... Lugter De gas ude eller inde? Denne brochure handler

Læs mere

j.nr. 441-21-00152 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2008

j.nr. 441-21-00152 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2008 j.nr. 441-21-00152 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2008 Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Ulykkesstatistik 2008 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5 2.1 Biogas... 5 2.2

Læs mere

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed Viden og sikkerhed... Gas- og røglugt... Viden giver sikkerhed og sikkerhed giver tryghed... Lugter De gas ude eller inde? Denne brochure handler

Læs mere

Sikkerhedsstyrelsen Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2007

Sikkerhedsstyrelsen Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2007 j.nr. 441-21-00147 Sikkerhedsstyrelsen Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2007 Marts 2008 1 Indholdsfortegnelse 1 Ulykkesstatistik 2007 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper...

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke Sikker med flaskegas Sikkerhedskrav og gode råd Gas er en energikilde brug den med omtanke Fakta om flaskegas (F-gas) Flaskegas består af de to gasarter propan og butan. I gasflasken er de under tryk og

Læs mere

Udvikling af pakkeløsninger til installation af terrassevarmer og naturgasgrill. Projektrapport Januar 2007

Udvikling af pakkeløsninger til installation af terrassevarmer og naturgasgrill. Projektrapport Januar 2007 Udvikling af pakkeløsninger til installation af terrassevarmer og naturgasgrill Projektrapport Januar 2007 Udvikling af pakkeløsninger til installation af terrassevarmer og naturgasgrill Ianina Mofid Dansk

Læs mere

7 gode huskeregler. Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed. I Forandring

7 gode huskeregler. Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed. I Forandring DONG Gas Distribution A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Tlf. 72 10 20 30 Cvr-nummer 27210406 naturgas@dongenergy.dk www.dongenergy.dk Døgnvagttelefon 75 36 39 40 Energi I Forandring 7 gode huskeregler 1 Friskluftåbninger

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0201-0001 /MEL Klager: Indklaget energiselskab: 2800 Lyngby HNG I/S (Hovedstadsregionens Naturgas) Gladsaxe Ringvej 83 2860 Søborg CVR 8856 8818 Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører Gasreglementets afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører Januar 1994 Forord Forord Gasreglementets afsnit C-10 er fortsat i henhold til 15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Naturgas og sikkerhed i fremtiden. Projektrapport September 2008

Naturgas og sikkerhed i fremtiden. Projektrapport September 2008 Naturgas og sikkerhed i fremtiden Projektrapport September 2008 Naturgas og sikkerhed i fremtiden Karsten Vinkler Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2008 Titel : Naturgas og sikkerhed i fremtiden

Læs mere

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE

KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE Skorstene Kedler med gasblæseluftbrændere er altid tilsluttet en skorsten, der enten er muret eller af metal. Andre kedler med åbent forbrændingskammer kan også være tilsluttet

Læs mere

Resultaterne fra skorstensprojektet

Resultaterne fra skorstensprojektet I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y Resultaterne fra skorstensprojektet Skorstene til store gasfyrede anlæg Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Resultaterne fra skorstensprojektet Projektdeltagere FAU

Læs mere

SÅDAN GØR DU. Drifts monterings og sikkerhedsvejledninger til GR-A installationer i DONG Energy s forsyningsområder.

SÅDAN GØR DU. Drifts monterings og sikkerhedsvejledninger til GR-A installationer i DONG Energy s forsyningsområder. SÅDAN GØR DU Drifts monterings og sikkerhedsvejledninger til GR-A installationer i DONG Energy s forsyningsområder. Indhold Teknikerkort og områder Side 3 4 Teknisk kundecenter Side 5 Anmeldelse Side 6

Læs mere

Konvertering af gasanlægi importerede campingvogne

Konvertering af gasanlægi importerede campingvogne Indtil for tre år siden var flaskegassystemet i tyske campingvogne indstillet til 50 mbar. Det giver problemer, når anlægget skal konverteres til danske forhold. Konvertering af gasanlægi importerede campingvogne

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution Gas på Tværs # 1 F e b r u a r 2 0 0 8 Naturgas Fyn Skån miljøet med en ny gaskedel s i d e # 8 Nyt kundeblad og selskab # 2-3 Hvad laver NGF # 4-5 Spar på energien # 6 Målerbog på nettet # 7 Velkommen

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder Krav, kompetencer, muligheder ERFA-Konference gasfyrede anlæg Byggecentrum Middelfart Den 30. & 31. august 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Gastekniske uddannelser Oversigt» - Installatør AK / Gas-, vand- og

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk Naturgas Fyn skifter navn Naturgas Fyn har skiftet navn til NGF Nature Energy. Navneskiftet gælder både gassalgsselskabet og distributionsselskabet. Navneskiftet skyldes, at der i dag er flere varer på

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Energiforlig marts 2012 Det er regeringens målsætning, at den danske el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Som led i denne målsætning

Læs mere

Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt.

Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt. Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt. 1. OM SERVICEBETINGELSERNE Disse servicebetingelser gælder for naturgasinstallationer med en gaskedel eller gasblæseluftbrænder med en

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013 Kent Eriksen Indhold Gasreglementets afsnit C-12 Baggrund. Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12. Bestemmelser om gaskvalitet. Bilag

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Import af gas & kraftvarmeanlæg Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE /SP Klager: Indklaget energiselskab: NN 5800 Nyborg Nyborg Elnet A/S Gasværksvej 2 5800 Nyborg CVR 2565 1421 Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 72 26 82 00 Fax 33 18 14 29 CVR-nr.

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX FM7300GAN http://da.yourpdfguides.com/dref/609271

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX FM7300GAN http://da.yourpdfguides.com/dref/609271 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i AEG-ELECTROLUX FM7300GAN i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen?

Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen? Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen? Lars Jørgensen ljo@dgc.dk CNG-ERFA-Gruppen Igangsat i 2014 af DGC som et TCG projekt Teknisk Chef Gruppe (TCG) Generelle problemstillinger Forsyningssikkerhed Gaskvalitet

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Opdatering af Windows XP

Opdatering af Windows XP Opdatering af Windows XP For at sikre computeren mest muligt er det en god idé at opdatere sit styresystem jævnligt. Det anbefales, at man mindst en gang om ugen kontrollerer for opdateringer til sit styresystem,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Gas er godt for restauranten

Gas er godt for restauranten Gas er godt for restauranten Giv den gas i restauranten Som restaurationsejer kan du, med en bred vifte af de bedste gasbetjente køkkenapparaturer, pejse og terrassevarmere, kræse for både personale og

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek.

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. SIESTA i TS ALARM & MELDINGER A A Absorber ikke monteret Tilgængelig i STBY, MAN eller VENT status. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. Fremkommer med

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Program. Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører

Program. Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører SIKKERHEDSSTYRELSEN Program Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører Overtrædelsessager Aktuelt på autorisationsområdet

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

- to værktøjer til den grafiske branche

- to værktøjer til den grafiske branche Forebyg - to værktøjer til den grafiske branche Præsentation til sikkerhedsorganisationen Hvorfor forebygge ulykker? Arbejdsulykker fører til Menneskelige omkostninger Driftsforstyrrelser Dårlig stemning

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Intelligent. bolig uden besvær. økonomisk komfortabelt sikkert enkelt

Intelligent. bolig uden besvær. økonomisk komfortabelt sikkert enkelt Intelligent bolig uden besvær økonomisk komfortabelt sikkert enkelt Få en mere komfortabel og sikker bolig med et lavere elforbrug zensehome er fremtidens bygningsinstallation i diskret og tidløst design

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 704. Fiolstræde 4-6. EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø Tlf.: 33 11 14 14 Fax: 33 93 13 29

Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 704. Fiolstræde 4-6. EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø Tlf.: 33 11 14 14 Fax: 33 93 13 29 Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 704 Fiolstræde 4-6 EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø Tlf.: 33 11 14 14 Fax: 33 93 13 29 Side: 1.1 INGENIØRSYN 2013 Adresse: Fiolstræde 4-6, 1171

Læs mere

Kondenserende kedel ZSB 3-16 A 23 ZSB 7-22 A 23. 6 720 610 791 Dk (02.05) OSW 6 720 610 790-00.1O

Kondenserende kedel ZSB 3-16 A 23 ZSB 7-22 A 23. 6 720 610 791 Dk (02.05) OSW 6 720 610 790-00.1O Kondenserende kedel 6 720 610 790-00.1O ZSB 3-16 A 23 ZSB 7-22 A 23 OSW Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sikkerhedsråd 3 Symbolforklaring 4 1 Betjeningsoversigt 5 2 Idriftsætning 6 2.1 Inden idriftsætning

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Gågader og offentlige pladser

Gågader og offentlige pladser Gågader og offentlige pladser Rapport om el-sikkerheden i gågader og offentlige pladser. Tilsynsordningen har i perioden 1. marts til 30. juni 2009, kørt kampagnetilsyn på gågader og offentlige pladser,

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 2 2008. Nye rammer for energiens vogter signalerer åbenhed

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 2 2008. Nye rammer for energiens vogter signalerer åbenhed Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 2 2008 Nye rammer for energiens vogter signalerer åbenhed VIGTIGT Opdag CO-udslip og undgå ulykker! Dårlig vedligeholdelse af gasfyr og forbrændingsanlæg

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual OM Solceller Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual Læs venligst denne instruktion grundigt igennem, før du bruger den. 1 Produkt introduktion: Denne controller er en slags intelligent

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere