Mie Mose Søndergård. Marie Joanne Bryld Vang Gravesen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mie Mose Søndergård. Marie Joanne Bryld Vang Gravesen"

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Titel på engelsk: (ba-eksamen) Prøvens art (ekstern/intern): Relation på akutafdelinger To make a relation in emergency departments Bachelor Modul: 14 Anslag/ tegn: Måned /år: Januar 2014 Vejleder: Turid Gregersen Studerendes navn(e): Mie Mose Søndergård Marie Joanne Bryld Vang Gravesen Hold: SVS10 Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. BEK nr af 24/08/ stk. 6) Underskrift: Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Opgaven er udtryk for den/de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatterens /-ernes tilladelse.

2 Resumé Dette projekt omhandler, hvordan man kan skabe en relation i det akutte forløb, når tiden er knap og sygeplejerskerne er pressede af den konstante effektivisering. Sygeplejersker skal hele tiden følge med i denne effektivisering, men samtidigt skal de kunne udføre en god omsorg for patienten. Dette projekt bygger på et litteraturstudie, hvor der er foretaget en hermeneutisk tilgang. I litteraturstudiet blev der brugt tekstanalyse som metode. Endvidere inddrages teoretikerne Kari Martinsen med hendes teori om relation og omsorgsteori og Jürgen Habermas med teorien systemet og livsverdenen. Dette vil blive brugt til at svare på problemformuleringen. Resultatet i vores projekt blev, at det er muligt at skabe en god relation mellem sygeplejerske og patient på en akutafdeling, selvom der hele tiden sker en effektivisering af struktur og krav til akutafdelinger. Søgeord: Akut, relation, effektivisering, omsorg.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Relation mellem sygeplejerske og patient Det organisatoriske Øget dokumentation Sygeplejeperspektiv Patientperspektiv Problemafgrænsning Problemformulering Formål Metode Søgeproces Inklusions- og eksklusionskriterier: Litteraturstudie Videnskabsteori Hermeneutikken Tekstanalyse Indholdsanalyse: Kritisk analyse To-trinsskalaen Trin Trin 2: Tekstanalyse som argumentation Teoretikere Kari Martinsen Jürgen Habermas Kari Martinsen af Marie Omsorg Tillid Relationen Det faglige skøn Tid og travlhed Analyse... 21

4 10.1 Omsorgens tre dimensioner Tillid Det faglige skøn Tid og travlhed Delkonklusionen Habermas - af Mie Systemet og livsverden Kolonisering af livsverdenen Meningstab, normsammenbrud, psykisk sårbarhed Analyse System, livsverden og sygeplejersken Kolonisering af livsverdenen Delkonklusion Diskussion Konklusion Relationen Effektivisering Sammenfatning Perspektivering Referenceliste Baggrundslitteratur: Bilagsfortegnelse Bilag 1: Dokumentation af søgeprocessen i bibliografiske databaser Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

5 1. Indledning I år 2011 blev der indlagt patienter, i alderen mellem , med en akut opstået sygdom, hvor der i 2007 blev indlagt Det er en stigning på næsten , hvilket vidner om, at sygeplejersker hele tiden får mere travlt (Statistikbanken.dk). Som sygeplejerske lærer man, igennem sin uddannelse, at relation og kommunikation er essentielt for den rette sygepleje til patienterne. Men på grund af de mange instrumentelle opgaver og travlhed bliver relation og kommunikation ofte tilsidesat. Dette kan medføre, at sygeplejersken føler sig utilstrækkelig, i og med at der ikke er tid til den rette kommunikation, hvilket ellers kunne være med til at skabe en relation mellem sygeplejerske og patient. I og med at sygeplejersken er presset pga. travlhed, kan hun komme til at overse patientens behov og forventninger. Dette ses ude i praksis, hvor en studerende oplevede, at en sygeplejerske ikke havde tid til at snakke med en patient, da han havde brug for at snakke om sit sygdomsforløb. Det viste sig, at patienten var bange og usikker for fremtiden. Da han prøvede at række ud til sygeplejersken for at snakke, affejede hun ham, da sygeplejersken havde travlt på daværende tidspunkt. Resultatet af dette var, at patienten blev indelukket og virkede meget usikker under sygdomsforløbet. 2. Problembeskrivelse I vores problembeskrivelse vil vi stille problemstillinger op inden for det relationelle og organisatoriske for at undersøge, om disse faktorer kan spille sammen, og om det har en indflydelse på sygeplejerskens arbejdsmiljø, og om det har en indflydelse på patienttilfredsheden. Vi mener selv, at det organisatoriske er dominerende i forhold til det relationelle, da der hele tiden bliver lavet nye tiltag inden for det organisatoriske. Dog mener vi, at det relationelle er med til at sikre patienttilfredsheden. 2.1 Relation mellem sygeplejerske og patient Relationen til sygeplejersken spiller en væsentlig rolle for patienten; det fremgår af en række undersøgelser udarbejdet af Amtsrådsforeningen. Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Århus Amt tog sammen initiativet til at gennemføre et udviklingsprojekt, der hedder Patientens møde med sundhedsvæsnet. 1

6 Dette udviklingsprojekt har til hensigt at tilvejebringe viden og dokumentation om den mellemmenneskelige relations betydning for patientens møde med sundhedsvæsnet. Amtsrådsforeningen har udarbejdet projektet, der indgår som et indsatsområde i Den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsnet (Amtsrådsforeningen et al s. 3-4). Amtsrådsforeningen har udarbejdet projektet med det hovedformål at udvikle og forbedre kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer i sundhedspersonalets møde med patienten. Med hjælp fra diverse aktører er der blevet udarbejdet 20 anbefalinger om de mellemmenneskelige relationer (Ibid 2003 s. 4). De anbefalinger, som er mest relevante for vores emne, er: Anbefaling 1: Inddragelse af patientens værdier, holdninger og tankegange. Anbefaling 3: Omsorg i relation med patienten. Anbefaling 4: Patientens opfattelse af information. Anbefaling 7: Overbringelse af alvorlige budskaber. Anbefaling 8: Inddragelse af patienten i den daglige behandling og pleje. Anbefaling 9: Løbende dialog. Anbefaling 10: Synlig sammenhæng i patientforløbet. Anbefaling 11: Kontinuerlig og tydelig kontakt. Anbefaling 19: Synlig kontaktperson (Ibid 2003 s. 9-17). Det første møde med patienten er vigtigt, da det kan skabe en vigtig kontakt. Relationen kan opstå på flere måder kommunikation, medinddragelse, information, omsorg, empati, respekt og individualisering. Dette er en række aspekter, som har betydning for kvaliteten af relationen mellem sygeplejerske og patient (Ibid 2003 s ). For at underbygge, hvad Amtsrådsforeningen beskriver, vil vi inddrage Brøbecher og Delmars artikel, som beskriver, hvad det første møde med patienten kan gøre for den fremtidige relation mellem sygeplejerske og patient. Helle Brøbecher og Charlotte Delmar 1 har skrevet artiklen Det relationelle møde og relationskompetence. Det er en artikel, der bygger på et udviklingsprojekt, som beskriver det gode relationelle møde, samt hvordan man opnår en relationskompetence 1 Helle Brøbecher er uddannelsesleder og Cand.cur. for viden og udviklingscenteret sundheds CVU Nordjylland Charlotte Delmar er Cand.cur og Ph.d. Forskningsleder på Aalborg sygehus. 2

7 (Brøbecher, Delmar 2007 s. 61). De beskriver, at relationen i det første møde med patienten er grundlæggende for, hvordan patienten oplever det videre forløb. Sygeplejersken skal i det gode møde med patienten kunne knytte en relation med patienten. Relationen er person- og situationsbestemt, hvor det særlige er, at patienten og sygeplejersken befinder sig i et ulige forhold. Hvilket betyder, at sygeplejersken skal være der for patientens skyld og ikke for handlingens skyld. Det er ikke kun de handlinger, som sygeplejersken udfører, der er afgørende for kvaliteten i mødet med patienten Det er relationen, som bliver skabt i det første møde med patienten, der er vigtig (Ibid 2007 s ). Brøbecher og Delmar har i deres artikel beskrevet, hvorfor relation og det første møde er vigtigt i sygeplejen. Vi vil derfor belyse, hvilke problematikker der kan opstå i relationen på en akutmodtagelse, og det vil vi gøre med hjælp fra Karin Bundgaard, som er uddannet sygeplejerske, og som i sin Ph.D.-afhandling har beskrevet, hvilke problematikker der kan opstå i sygeplejen på et akutafsnit. Karin Bundgaard har, i samarbejde med Karl Brian Nielsen og Erik Elgaard Sørensen 2, udarbejdet en undersøgelse, som tager udgangspunkt i fænomenet korttidsafsnit (Bundgaard et al., 2011, s. 20). Det er en kvalitativ undersøgelse, da hun prøver at opnå en forståelse for korttidssygepleje ved hjælp af et litteraturstudie. I undersøgelsen belyses det, hvilke komplikationer der kan opstå i mødet mellem sygeplejerske og patient på et korttidsafsnit, samt hvilke udfordringer der kan være ved at skabe en relation (Ibid, 2011 s. 20). Sygeplejerskerne føler ikke, at de altid formår at udøve en tilstrækkelig sygepleje med fokus på relationer, medmenneskelighed og omsorg. Grunden hertil er, at der ikke er tid til at udføre den rette sygepleje, som er med til at skabe en relation mellem patient og sygeplejerske på grund af de høje effektivitetskrav. Den gode relation tilsidesættes ofte af de mange tekniske og instrumentelle opgaver, som for eksempel dokumentation (Ibid 2011 s ) (Bundgaard et al s. 6-14). Karin Bundgaard uddrager således, at sygeplejerskerne ikke føler, at de har tid til at opnå en relation, hvilket også bliver nævnt i artiklen What to know and how to get to know?, der også er skrevet af Karin Bundgaard. Artiklen belyser, at tiden på 2 Karin Bundgaard Sygeplejerske, cand. Cur., Ph.d.-stud., Karl Brian Nielsen Professor i civilingeniør Ph.d. Erik Elgaard Sørensen Sygeplejerske cand.cur. Ph.d. 3

8 korttidsafsnit er minimal, og derfor kan det være svært at skabe en relation. Samtidig beskriver artiklen også vigtigheden af at få en forståelse af patientens behov, forventninger og baggrund. Hvilket er nødvendigt for at kunne give en individuel sygepleje og dermed det bedste kliniske blik på patienten, hvilket igen giver den bedste behandling (Bundgaard et al s ). Omvendt kritiserer artiklen det at kende sin patient, som ikke er beskrevet særlig godt af nogen teoretikere. Da det ikke er beskrevet uddybende nok, kan det være svært for sundhedspersonalet at skabe en god relation til patienten da de ikke har den rette forudsætning for at kende sin patient (Ibid 2011 s ). Karin Bundgaard belyser problematikken i, at sygeplejerskerne føler, at de har for travlt til at kunne skabe en god relation i sygeplejen, samt manglende viden om, hvad en god relation er, men dette er ikke altid problematikken for den manglende gode relation. Vi vil inddrage en artikel, skrevet af Nyström, der belyser, at tiden ikke altid er problemet i relationen. Det er tværtimod sygeplejerskernes prioriteringer i sygeplejen, som gør, at den gode relation ikke opstår, da de prioriterer de instrumentelle handlinger højere. Nyström, Dahlberg og Carlsson lavede artiklen 3 Non-caring encounters at an emergency care unit, som er udgivet i International journal of nursing studies. De lavede i 2002 en kvalitativ undersøgelse på en skadestue, hvor de interviewede ni sygeplejersker og ni patienter (Nyström et al s ). Undersøgelsen rejser spørgsmålet: Er det muligt at skabe en relation til den enkelte patient i en akutafdeling?. Sygeplejerskerne prioriterer de målbare, instrumentelle handlinger højere end de ikke-målbare handlinger, hvilket kan gå ud over patienterne, fordi sygeplejerskerne bruger tiden på de instrumentelle handlinger (Ibid 2003 s ). Efter at have set på sygeplejerskens forhold til de relationelle aspekter i sygeplejen, hvor der belyses problematikker, som gør det svært for sygeplejersken at skabe en relation, vil vi derfor undersøge, hvorfor det kan være svært for sygeplejersken at skabe en god relation. Derfor vil vi undersøge, om de organisatoriske krav gør det svært for sygeplejersker på en akutafdeling at skabe en relation. Derigennem belyses det, hvilken indflydelse de organisatoriske krav har på sygeplejen. 3 Maria Nyström, Karin Dahlberg og Gunilla Carlsson, er alle professorer. Men vi har haft svært ved at finde ud af, hvad de har Ph.d. inden for. Men eftersom artiklen bliver brugt i Kort og godt af Bundgaard, så mener vi, at den er relevant og valid. 4

9 2.2 Det organisatoriske Regionerne indfører, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, et styrket akutberedskab fra år 2007 (Danske regioner 2007 s. 1). I alle regioner tager strukturændringer afsæt i et omfattende plangrundlag i form af målsætninger, principper og rammer for de fælles akutmodtagelser (Ibid 2007, s. 1). Regionerne samler akutmodtagelser på færre sygehuse i form af akutafdelinger for at sikre, at de akutsyge eller tilskadekomne patienter får den nødvendige behandling i form af de sundhedsfaglige kompetencer, der er på de akutte afdelinger (Ibid 2007, s. 1). Hospitalsenhed Midt beskriver sin akutmodtagelse som en afdeling med stort patientindtag, hvor den akutte patient modtages og en behandling iværksættes (Hospitalsenheden Midt, 2013). Inden for 24 timer skal der ske en systematisk behandling, som indebærer observationer og en behandlingsplan. Sygeplejersken modtager patienten, og hun skal foretage en række kliniske observationer for at kunne få et klinisk blik af patientens akutte tilstand, hvorefter en læge igangsætter behandlingen. Derefter vurderes det, om patienten skal flyttes til en anden afdeling eller til en stamafdeling. Eller om patienten skal udskrives til eventuelt ambulant forløb eller til opfølgning af egen læge (Ibid, 2013). For at underbygge, hvad regionerne og Hospitalsenhed Midt beskriver om behandlingsplan i det akutte forløb har vi valgt at inddrage Sundhedsstyrelsen ved at bruge Den Danske Kvalitets Model. Vi ønsker at undersøge, om regionerne og Hospitalsenhed Midt bruger de samme retningslinjer, som Den Danske Kvalitets Model beskriver, da den er udarbejdet for at sikre kvaliteten i sundhedsvæsnet. Den Danske Kvalitets Model er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, og er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsnet (DDKM s. 1). De retningslinjer, som er udarbejdet for at sikre kvaliteten i sundhedsvæsnet, er til for at guide det sundhedsfaglige personale i, hvordan man skaber et sammenhængende patientforløb. Den Danske Kvalitets Model skal sikre løbende udvikling i kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser. Den skal forebygge fejl og utilsigtede hændelser (Ibid s. 1). Den Danske Kvalitets Model beskriver behandlingsplanen på en akutmodtagelse således: Behandlingen af den akutte patient styres af en behandlingsplan, der systematisk justeres på baggrund af en løbende vurdering af patienten. (DDKM 2012). 5

10 Dette belyser, at der skal udarbejdes en handlingsplan meget hurtigt, og mødet med patienten er kort, da alt dette skal ske inden for 24 timer, hvilket også bliver beskrevet i regionerne og Hospitalsenhed Midt. Den hurtige behandlingsplan, der skal udarbejdes, er ikke det eneste nye tiltag, der er blevet foretaget. Der bliver hele tiden lavet nye tiltag inden for akutmodtagelser i Danmark. Ét af de nyeste tiltag er FAM, som står for Fælles Akut Modtagelse. Dette kommer til udtryk i en undersøgelse lavet af folkesundhed og kvalitetsudvikling. Undersøgelsen kaldes for LUP, som står for Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP 2012 s. 10). LUP beskriver én af de større markante ændringer i Danmark igennem de seneste år, som er: At når patienter bliver indlagt akut, bliver han/hun indlagt på FAM. Det specielle ved FAM er, at afdelingen kan inddrage mange forskellige specialer. På FAM kan sundhedspersonalet trække mange forskellige speciallæger ind, alt efter hvad patienten fejler. På grund af denne omstrukturering skal sygehuset og regionerne også kunne følge med i disse nye tiltag. Hvilket gør, at mange sygehuse i dag gennemgår en større renovering for at kunne huse, at der kommer flere ambulante patienter. Når patienterne bliver indlagt, skal de ofte igennem en akutmodtagelse som FAM, hvilket gør, at sygeplejerskerne møder flere og flere patienter, som hun eller han skal forholde sig til og behandle i sin hverdag. Men på grund af disse ændringer er der også nogle sygehuse, der er nervøse for at miste kontakten med patienterne på grund af travlhed, det store patientindtag, effektiviseringen af akutmodtagelsen og sygeplejen (LUP 2012 s. 10). Grundet den høje kvalitet og effektivitet i det akutte arbejde skal sygeplejersker for eksempel have kompetencer inden for det højteknologiske, hvilket betyder, at sygeplejersker skal bruge mere tid på det teknologiske såsom dokumentation. Derfor vil vi belyse problematikker og fordele ved dokumentationen. 2.3 Øget dokumentation Torben Jensen, Christina Holm Petersen og Britt Larsen 4 har skrevet rapporten Sygeplejerskernes veje på arbejdsmarkedet, hvor de beskriver, at der igennem det seneste år har været en øget mængde af dokumentation, hvor de fleste sygeplejersker 4 Christina Holm-Petersen er projektleder fra Dansk Sundheds Institut, og fra Anvendt Kommunal Forskning er der forskningsassistent Britt Larsen og forskningsleder Torben Pilegaard Jensen, som har været projektansvarlig. AKF har stået for de kvantitative undersøgelsesdele, mens DSI har gennemført den kvalitative del af undersøgelsen. 6

11 mener, at det har taget overhånd (Jensen et al s ). De teknologiske opgaver går ud over relationen til patienten. Men omvendt er dokumentation med til at øge patientsikkerhed samt at sikre samarbejdet mellem læger og sygeplejersker. Ved overflytning af patienter mellem de forskellige sektorer, for eksempel til den primære sektor eller til sekundær sektor, sikrer dokumentationen, at patienten får den rette behandling i det videre forløb (Hjortbak, Hjortbak 2011 s )(Madsen I 2008 s ). Selvom dokumentation har fordele og ulemper, så bruger sygeplejersken tid på dokumentation, hvilket kan være en stressende faktor. Det relationelle - og den organisatoriske del, samt det store patientindtag stiller krav til sygeplejen. Vi vil derfor undersøge, om disse faktorer spiller ind i forhold til sygeplejerskernes arbejdsmiljø. 2.4 Sygeplejeperspektiv Sygeplejerskerne på en akutmodtagelse er blevet mere pressede i deres hverdag igennem de seneste år. Sygeplejerskerne ser flere patienter på grund af de nye tiltag, der bliver lavet fra Sundhedsstyrelsens og regionernes side vedrørende de nye akutmodtagelser. Vi vil undersøge, om det har indflydelse på sygeplejerskens arbejdsmiljø. Derfor vil vi inddrage en undersøgelse lavet af Tage Søndergård Kristensen, der belyser sygeplejerskens psykiske arbejdsmiljø. Tage Søndergård Kristensen 5 belyser i sin rapport Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejerskerne, at sygeplejerskerne ofte oplever en følelse af travlhed, og det kan skyldes, at liggetiden for patienterne er blevet kraftigt reduceret igennem de seneste år. Hvor der førhen var tredive liggedage, er der i dag kun op til fire liggedage. Denne reducering gør, at sygeplejerskerne ser cirka syv gange så mange patienter som tidligere. Hvilket gør, at sygeplejerskerne skal dele langt flere informationer med kollegerne på kortere tid. Det medfører højere krav til koordinering og kommunikation (Kristensen 2013 s ). Ved siden af alt dette skal der også informeres til patienter og deres pårørende, så de føler sig velinformerede om deres sygdomsforløb. Alt det gør, at sygeplejerskerne ofte føler, at de er pressede og stressede (Ibid 2013 s ). Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd, har i et debatoplæg udtalt, at sygeplejersker løber stærkere end nogensinde (Christensen 2012 s. 1). Igennem de seneste ti år har sundhedsvæsnet leveret store produktivitetsstigninger, uden at midlerne 5 Tage Søndergård Kristensen er sociolog og dr. Med. 7

12 er steget tilsvarende. I dag laver syvoghalvfjerds ansatte det samme, som hundrede ansatte gjorde i Det gør, at sygeplejersker i dag arbejder mere effektivt og behandler stadigt flere patienter, end de gjorde i år Grete Christensen mener ikke, at sygeplejerskerne kan blive ved med at arbejde så hårdt og effektivt, før det vil gå ud over kvaliteten i sygeplejen og dermed patienterne i sidste ende (Ibid 2012 s. 1). Dette kan uddybes i en anden artikel, hvor fokus ligger på ressourcerne. Artiklen: Effective Management of the Patient's Emotional Response to Acute and Chronic Illness er udgivet i Pennsylvania Nurse. Artiklen er skrevet af Kathryn Lindsay 6 og bygger på en kvalitativ undersøgelse. Deri udtaler sygeplejerskerne, at de ikke føler, at de har tid og ressourcer til at skabe en god relation til patienterne på grund af travlhed. Sygeplejerskerne føler sig ikke rustede til at håndtere de følelsesmæssige reaktioner, der kan opstå i den akutte situation (Lindsay 2012 s.5). Når sygeplejerskerne føler sig pressede af et travlt arbejdsmiljø og manglede ressourcer, vil det kunne gå ud over kvaliteten af sygeplejen. Derfor vil vi undersøge, om dette har indflydelse på patienttilfredsheden på en akutafdeling. 2.5 Patientperspektiv For at belyse, om dette er et problem, vil vi bruge LUP, som er en Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed. LUP er lavet af folkesundhed og kvalitetsudvikling (LUP 2013 s. 1-40). Det er en spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget blandt indlagte og ambulante patienter i Region Midtjylland. Den er lavet fra oktober 2012 til december Denne undersøgelse er foretaget for at finde ud af patienttilfredsheden på en akutafdeling. Det fremtræder af undersøgelsen, at der er mangel på kommunikation. Patienterne føler ikke, at de bliver medinddraget, og tillige føler de, at de mangler skriftlig information. Derudover synes patienterne, at sundhedspersonalet ikke er synligt nok, og at informationen ofte er forskellig fra person til person. Dog er der mange patienter, som er tilfredse med behandlingen på akutafdelingen, da de føler, at de bliver hørt og medinddraget. Samtidig er der en større del, som ikke mener, de bliver oplyst eller kan fortælle sundhedspersonalet, hvordan de har det. Effekten heraf er, at de er utrygge, hvilket påpeges i undersøgelsen (LUP 2013 s. 1-40). 6 Kathryn Lindsay er Master inden for science nursing. 8

13 Statistisk set viser undersøgelsen, at en fjerdedel føler, at de ikke bliver medinddraget. En tredjedel føler, at de ikke havde et sammenhængende forløb på grund af manglende information og at informationen blev formidlet fra forskellige fagpersoner. Over halvdelen af patienterne fik ikke nogen skriftlig information (LUP 2013 s. 1-40). Omvendt er halvdelen af patienterne tilfredse med den behandling, de fik på akutafdeling. For at underbygge, hvad LUP har undersøgt, vil vi bruge en kvalitativ undersøgelse for at belyse, hvad patienterne oplevede, da de var indlagt på en akutafdeling. Den blå patient er en artikel skrevet af Katrine Juul Petersen 7. Artiklen er en kvalitativ interviewundersøgelse, der er foretaget på en skadestue for at undersøge, om effektiviteten overhaler omsorgen i sygeplejen af patienten (Petersen 2008 s ). Patienterne udtaler i interviewet, at de ofte mangler løbende information, og at de i nogle tilfælde ikke har tillid til sygeplejerskerne. Patienternes forventninger til sygeplejerskerne er, at sygeplejersken skal kunne udøve en god omsorg, hvilket omfatter god tid til patienten. Sygeplejersken skal være i godt humør og have lidt humor, være bedre til at give løbende information og være nærværende for patienten (Ibid 2008 s ). Dog var der en stor del af patienterne, som følte sig trygge ved sygeplejersken, selvom hun havde travlt, da hun formåede at bruge humor og vise et godt humør samt være nærværende for patienten (Ibid 2008 s ). Ud fra disse problemstillinger vil vi afgrænse med henblik på at udlede en problemformulering, som vi synes er relevant for vores emne og interessant at undersøge og uddybe yderligere. 3. Problemafgrænsning Set ud fra vores problembeskrivelse har vi valgt at undersøge, om det er muligt, at opnå en relation mellem sygeplejerske og patient på en akutafdeling, da der ofte kan være travlt, mange forskellige patientforløb samt et stort patientindtag. Vi mener, at det er interessant at undersøge, hvad relation er og om det er muligt for sygeplejerskerne at skabe en god relation, da vi kan se ud fra vores problembeskrivelse, at der er mange problemstillinger, som spiller en rolle i sygeplejerskens arbejdsmiljø på 7 Katrine Juul Petersen er sygeplejerske, men artiklen er skrevet ud fra hendes bachelorprojektundersøgelse. 9

14 en akutafdeling. Sygeplejerskerne føler ikke, at de har tid eller ressourcer til at indgå i en god relation med patienten, og samtidig er der høje krav og forventninger både fra det organisatoriske niveau, men også fra patienterne og fra sygeplejerskerne selv. Vi finder det interessant at undersøge, om effektiviseringen af akutmodtagelser gør, at der ikke er de rette prioriteringer i sygeplejen, og om de bløde værdier, såsom den gode relation, kan gå tabt på grund af den høje effektivisering. Hvilket kan gøre, at sygeplejerskerne får mere travlt i deres arbejdsmiljø på grund af de nye strukturændringer og effektiviseringen af sygeplejen. Dette betyder, at vi er kommet frem til en problemformulering, der vil lyde således: 4. Problemformulering Er det muligt at skabe en relation mellem sygeplejerske og patient i det akutte forløb på trods af effektiviseringen, der sker på akutafdelingerne? 5. Formål Vi har begge haft vores praktik på akutafdelinger, hvilket gør, at vi har en fælles interesse i at undersøge, hvilken betydning effektiviseringen har på sygeplejerskernes måde at udøve omsorg på og skabe en god relation. Vi har denne interesse, fordi vi mener, at det er vigtigt for behandlingen af patienten, at der opstår en god relation. Formålet med at lave dette projekt er at undersøge og uddybe, hvad relation er og om det organisatoriske spiller en større rolle i forhold til, om det er muligt at skabe en god relation på en akutafdeling. Derudover er formålet at få en større viden inden for korttidssygepleje og belyse, at den gode relation mellem sygeplejerske og patient er vigtig, og at den kan blive påvirket af det organisatoriske. 6. Metode I næste afsnit vil vi beskrive søgeprocessen, som er blevet foretaget for at vi kunne finde relevante kilder til at belyse vores problemformulering. Derudover vil vi beskrive, hvilke bibliografiske databaser vi har brugt, og så vil vi identificere, om artiklerne er forsknings- udviklings- eller praksisviden. Derefter vil vores valg af den videnskabelige metode blive beskrevet og begrundet. 6.1 Søgeproces Da vi startede med at finde litteratur til vores bachelorprojekt, brugte vi en form for litteratursøgning, der bliver kaldt bevidst tilfældig søgning. Det vil sige, at vi gik rundt 10

15 på biblioteket, hvor vi snakkede med andre for at få inspiration til vores valgte emne. Vi spurgte fagpersoner, som var relevante inden for vores emne. Da vi havde samlet lidt inspiration, begyndte vi at søge på nettet, for eksempel på google, hvor vi brugte de ord, som beskrev vores emne: kommunikation, akutsygepleje og relation. Her fandt vi nogle artikler, som vi tog udgangspunkt i. Derefter brugte vi søgeord fra artiklerne og kiggede på artiklens referenceliste, hvorfra vi fandt nogle nye artikler. Denne form for søgning kaldes kædesøgning, hvor søgeprocessen hele tiden danner kæder fra den første artikel til den sidste artikel (Hørmann 2012 s ). Den litteratur vi fandt ved denne søgeform, gav ingen relevante resultater. Dernæst brugte vi systematisk søgning, hvor vi ved hjælp af bibliografiske databaser kunne finde den nyeste og mest relevante litteratur, der er skrevet om emnet. Systematikken består i, at man finder alle relevante ord og derved kombinerer dem rigtigt og søger i relevante databaser. Samtidig med, at vi søgte i de relevante databaser, som for eksempel Cinahl, Klinisk sygepleje, Sygeplejersken, Tidsskrift for læger, viabiblioteket.dk og PubMed brugte vi ekskludering og inkludering for at finde den litteratur, der er mest relevant for vores projekt Inklusions- og eksklusionskriterier: Inklusions- og eksklusionskriterier vil sige, at man enten udelukker noget eller inddrager noget, for at ens søgning bliver afgrænset så præcist som muligt, vil vi bruge, peer reviewed, full tekst, sproget og årstallet. Da strukturen igennem de seneste 10 år har udviklet sig for de akutte afdelinger, har vi ekskluderet artikler fra før år Teksterne er peer reviewed, da de så er kvalitetssikret og bedømt af et videnskabsfagligt panel. Vi har valgt full tekst, da hele teksten vil være fuldt tilgængelig. Ud over det har vi valgt abstract tilgængelig for at få et indblik i tekstens indhold under søgningen. Sprog: Vi har valgt sprogene engelsk, dansk, svensk og norsk, da det er de sprog, vi bedst mestrer (Fredriksen, Beedholm 2011, s ). 11

16 De databaser, vi har søgt i, er relevante for vores projekt, da de er sundhedsfagligt relateret. Det vil sige, at der kun er artikler inden for det sundhedsfaglige område. Cinahl er en international, sundhedsfaglig betalingsdatabase, som har artikler inden for det videnskabelige og de sygeplejefaglige emner. Disse artikler bliver bedømt af et videnskabeligt panel, hvilket gør, at artiklerne er peer reviewed og derfor valide (Hørmann 2011 s.42). På Cinahl søgte vi blandt andet på: Acute illness and nursing, hvilket gav 94 hits, hvorefter vi kombinerede det med and emotions, hvilket gav to resultater, hvor vi fandt artiklen Effektive management of the patient s emotionel response to the acute and chronic illness. Vi kan bruge artiklen, fordi den giver et godt indblik i patienternes psykiske reaktioner på deres akut opståede sygdomme. Det er praksisviden, fordi Kathryn Lindsay bruger den viden, der er i forvejen omkring emnet. Hun kommer ikke med ny viden, og det, hun skriver, kan bruges i praksis (Bjerg, Jensen s. 1-3)(Bilag 2). Vi søgte også på: Emergency care and non caring, hvilket gav tre hits, hvor den første artikel var brugbar Non caring encounters at an emergency care unit a life world hermenutic analysis of an efficiency driven organization. Den er brugbar i vores projekt, fordi den belyser problematikkerne i at skabe en relation på et korttidsafsnit. Det er forskningsviden, da Nyström, Dahlberg og Carlsson har inddraget etiske overvejelser, stringent beskrevet metode, da der er en tydeligt beskrevet forskningsmetode og en stringent beskrevet analyse og konklusion (Ibid s.1-3) (Bilag 3). Og vi søgte på: Communication, hvilket gav hits, hvor vi afgrænsede det ved at kombinere communication med short term, som så gav ét hit, som var, What to know and how to get to know. Det er forskningsviden, fordi Karin Bundgaard inddrager etiske overvejelser, stringent beskrevet metode, da der er en tydeligt beskrevet forskningsmetode og en stringent beskrevet analyse og konklusion. Den er relevant for vores problemformulering, da vi gerne vil belyse relationen på et korttidsafsnit, og hun undersøger netop forholdene på et korttidsafsnit (Ibid s.1-3) (Bilag 4). 12

17 Sygeplejersken er et fagblad for sygeplejersker, der indeholder gamle og nye artikler omkring relevante emner inden for sygeplejen (Sygeplejersken 2012 s. 1). Vi fandt et debatoplæg ved at søge på kædesøgning, da vi fandt den fra en anden artikel. Den hedder Sygeplejersker løber stærkere end nogensinde. Det er praksisviden, da andre sygeplejersker kan bruge det i praksis (Bjerg, Jensen s. 1-3). Klinisk sygepleje er et blad til mennesker med interesse for forskning og udvikling af klinisk sygepleje. I klinisk sygepleje publiceres artikler, der beskriver kliniske problemstillinger i form af empiriske undersøgelser og litteraturoversigter. Artikler bedømmes af et fagligt kvalificeret panel, på samme måde som de andre internationale databaser, som for eksempel Cinahl (Klinisk Sygepleje s. 1). På Klinisk Sygepleje søgte vi på relation og fik 113 hits, hvor det første var Det relationelle møde og relationskompetence. Denne artikel har vi taget med for at få en forståelse for, hvad relation er. Vi finder det relevant at bruge artiklen, fordi det er udviklingsviden, da artiklen bygger på et udviklingsprojekt med henblik på et senere empirisk studie omhandlende udvikling af relationskompetence (Bjerg, Jensen s. 1-3) (Bilag 5). På klinisk sygepleje fandt vi også artiklen Den blå patient ved at søge på krise og akut, som gav atten hits. Derfor kombinerede vi det med omsorg, og det gav tretten hits. Det er udviklingsviden, da Petersen beskriver et klart formål, klar beskrivelse af hendes baggrund for projektet, en relevant problembeskrivelse, beskrivelse af metode, hun har etiske overvejelser med, en klar analyse, en velargumenteret konklusion og evaluering (Ibid s.1-3). Vi finder den relevant at bruge i vores projekt, fordi den beskriver, hvad det vil sige at være patient på et korttidsafsnit (Bilag 6). På klinisk Sygepleje fandt vi også Kort og godt Om korttidsafsnit og korttidssygepleje, en artikel, vi fandt ved at søge på korttidssygepleje og kommunikation, hvilket gav to hits. Da det er en artikel, der bygger på en forskningsundersøgelse fra en Ph.D.-afhandling, er der tale om forskningsviden (Ibid s.1-3). Vi har herefter forsøgt at finde selve afhandlingen på forskellige databaser, og vi endte med at finde den på viabibliotekerne.dk. Afhandlingen handler om omsorg på et korttidsafsnit, hvilket gør den relevant for vores projekt (Bilag 7). 13

18 Igennem bevidst tilfældig søgning, som også er blevet beskrevet tidligere, fik vi inspiration fra en anden, hvor vi derfor søgte efter Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker på google scholar og fik 531 hits, hvor den første var den, vi søgte efter. Den er relevant for vores projekt, fordi den belyser problematikken i, at sygeplejersker presses på arbejdsmarkedet. Det er forskningsviden, da det er en arbejdsmiljøundersøgelse, der kan bruges fremadrettet for at hjælpe sygeplejesker i det psykiske arbejdsmiljø (Ibid s.1-3) (bilag 8). Det samme gør sig gældende for dette projekt: Patientens møde med sundhedsvæsnet, hvor vi også søgte på google scholar, hvilket gav 1507 hits, og den første var den artikel, vi skulle bruge. Vi har valgt at inddrage den for at beskrive, hvad sygeplejersker skal have af viden om de mellemmenneskelige relationers betydning for patientens møde med sundhedsvæsnet. Det er udviklingsviden, da det er anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen til sygeplejerskerne omkring kommunikation, medinddragelse og kontinuitet, som kan bruges i praksis, men det er også forskningsviden, da nogle har forsket i, at disse anbefalinger bliver brugt bedst muligt i praksis (Ibid s.1-3) (Bilag 9). Ved bevidst tilfældig søgning søgte vi tilfældigt, og ved hjælp af søgeordene Akutmodtagelser og regioner kom der hits, men det var den første tekst på siden, og den hedder: Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser. Den er relevant for vores projekt, fordi den beskriver, hvad en akutmodtagelse er. Det er udviklingsviden, da det er anbefalinger, der kommer fra Sundhedsstyrelsen (Ibid s.1-3) (Bilag 10). Endnu en undersøgelse blev fundet igennem bevidst tilfældig søgning, men denne rapport blev fundet på en praktikplads. Det er en undersøgelse, der hedder Regional rapport Landsdækkende patientundersøgelse Det er forskningsviden, da det er en spørgeskemaundersøgelse og designet bliver beskrevet grundigt, de har etiske overvejelser med, stringent beskrevet metode, da der er en tydeligt beskrevet forskningsmetode og en stringent beskrevet analyse og konklusion (Ibid s.1-3). Vi kan bruge denne undersøgelse til at belyse patientoplevelsen ved en indlæggelse (Bilag 11). Med inspiration fra denne undersøgelse søgte vi på google scholar, hvilket gav 89 hits, og vi fandt Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser. Den er relevant, fordi den også belyser patienternes oplevelse af at være indlagt. Det er forskningsviden, 14

19 da det er en spørgeskemaundersøgelse, og her bliver designet også grundigt beskrevet, de har etiske overvejelser med, stringent beskrevet metode, da der er en tydeligt beskrevet forskningsmetode og en stringent beskrevet analyse og konklusion (Ibid s.1-3) (Bilag 12). 6.2 Litteraturstudie Vi har valgt at bruge litteraturstudie til at belyse vores emne, da der var lavet relevante undersøgelser inden for emnet, hvilket både var internationale og nationale undersøgelser, som kunne belyse vores problemformulering. For at understrege vores litteraturstudie har vi valgt at inddrage hermeneutikken som metode. 7. Videnskabsteori 7.1 Hermeneutikken Den videnskabsteoriske tilgang, som vi har valgt i dette projekt, er humanvidenskab, og hermeneutikken er en metode inden for humanvidenskaben. Vi vil bruge hermeneutikken for at få en forståelse for vores udvalgte tekster (Birkler 2005 s. 47). Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Ibid, 2005, s ). Dette er en metodisk tilgang til at få en forståelse af de tekster, vi har valgt at bruge i vores projekt. Når man bruger hermeneutikken som videnskabelig metode, vil man stille to grundlæggende spørgsmål, hvad er forståelse? og hvilken metode skal vi anvende for at opnå forståelse?. For at kunne opnå en forståelse skal vi have en for-forståelse. Som ordet antyder, henvises der til den forståelse, som altid går forud for selve forståelsen. Hvilket betyder, at vi mennesker går ind til alt med en for-dom, en mening eller en holdning. Men disse fordomme skal ikke forstås som noget negativt, men det er vores forventninger til, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Vores forventninger eller fordomme er det, vi har med i vores rygsæk, hvilket betyder, at vi har en viden om akutsygepleje på forhånd, men vi kan opnå ny viden om dette emne. Vores forforståelse for akutsygepleje var, at det kunne være svært at skabe en relation på en afdeling, da tiden spillede en afgørende rolle for relationen. Med denne for-forståelse for akutsygepleje, vil vi med hjælp fra litteratur få en ny forståelse for akutsygepleje (Ibid, 2005, s ). Så ved at bruge hermeneutikken som videnskabelig metode vil vi kunne opnå en forståelse til vores problemformulering ved hjælp af litteraturstudie, hvor vi vil få en forståelse for den litteratur, vi har valgt. 15

20 7.2 Tekstanalyse Når man bruger tekstanalyse som metode, er det vigtigt, at man ved, at der ikke er nogen opskrift for, hvordan man bruger den på den rigtige måde (Jensen, 2009, s.20). Udover at gøre sig nogle teoretiske overvejelser om det, man foretager sig, er der i virkeligheden kun to måder at lære tekstanalyse på. Den ene er at læse om andres erfaringer og andres analyser. Den anden er selv at analysere flere gange (Ibid, 2009, s.20). Når vi arbejder med humanvidenskab - hvor tekstanalysen traditionelt hører til, så kan fortolkningen af tekster være meget forskellig, men så længe vi kan argumentere for vores fortolkning, er der ikke noget, som er forkert. Hvilket betyder, at der i sidste ende ikke er nogle objektive kriterier til at afgøre, om den ene har mere ret end den anden. Men vi skal være opmærksomme på, at der er grænser for, hvor vildt man kan fortolke en tekst, da man skal kunne argumentere for sin analyse ved hjælp af teksten (Ibid, 2009, s.21). I tekstanalyse er der flere måder at benytte analyse. Leif Becker Jensen beskriver mange forskellige analyseformer, men indholdsanalyse og kildekritisk analyse er valgt, da det er vigtigt for os at undersøge tekstens indhold samt forholde os kritisk til vores kilder for at være sikre på, at de tekster, vi bruger, er valide og relevante for vores projekt Indholdsanalyse: Formålet med indholdsanalyse er at undersøge tekstens indhold, så man kan opnå en erkendelse af teksten. Analysen kortlægger og beskriver tekstens indhold ud fra valgte kategorier som for eksempel emne(r), tema og undertema. Det væsentligste spørgsmål, som vi skal stille os selv, når vi arbejder med indholdsanalyse, er: Hvad handler teksten om? Hvad er tekstens primære tema, og hvad er de underordnede temaer? Ved at stille disse spørgsmål ville vi kunne opnå en erkendelse og derved forståelse af tekstens indhold, hvilket kan give svar på de problemstillinger, som vi har (Jensen, 2011, s. 38) Kritisk analyse Den anden analysemetode, som for os er relevant at bruge, er kildekritisk analyse. Formålet med den metode er at vurdere sandhedsværdien af tekstens udsagn. Når man arbejder med tekster, er det vigtigt at huske, at indholdet i teksten altid bliver påvirket af afsenderens værdier, holdninger og perspektiv. Hvilket betyder, at man skal kunne spørge sig selv om forholdet mellem afsender, teksten og virkeligheden påvirkes af 16

21 hinanden. Det betyder derfor, at når vi arbejder med de forskellige tekster, skal vi kunne stille os selv dette spørgsmål: Kan vi stole på, hvad teksten siger om emnet (Ibid, 2011, s. 38)? 7.3 To-trinsskalaen Ifølge Leif Becker Jensen er der to primære formål med tekstanalyse. Den ene er at opnå egen erkendelse af teksten, og den anden er at kunne argumentere for denne erkendelse ved hjælp af teksten Trin 1 Det betyder således, at det første formål med tekstanalysen er at opnå en forståelse af teksten, man arbejder med, ud fra de problemstillinger, man ligger inde med. Er teksten hensigtsmæssig? Og hvad handler den om? Med tekstanalyse belyses det, at teksten kan blive brugt til at opnå en erkendelse. Dette betyder, at vi skal opnå erkendelsen, når vi læser vores tekster, så vi forstår teksten til bunds. Den forskel, der er fra hverdagens læsning af tekster og tekstanalyse, er: at tekstanalyse har et formål. Formålet er, at vi skal læse teksten godt og grundigt igennem for at få svar på de problemstillinger, vi har. Dette formål er ikke altid helt klart, men det bliver klart for os, efterhånden som vi arbejder med teksten Trin 2: Tekstanalyse som argumentation Dette er 2. fase af tekstanalyse, hvor formålet er at kunne overbevise andre om, at ens tolkning og forståelse af teksten er holdbar. Dette gør man enten ved en mundtlig eller skriftlig fremlæggelse, hvor man argumenterer for sin egen fortolkning ved hjælp af teksten (Jensen, 2009, s.27). I vores projekt vil vi primært tage udgangspunkt i indholdsanalysen, og samtidig vil vi i vores analyse bruge Trin 1, da vi er interesserede i at opnå en erkendelse, som vil kunne give os en forståelse for vores problemformulering. Samtidig ønsker vi at undersøge, om teksterne er valide og relevante for os, hvilket gør, at vi også vil gøre brug af kildekritisk analyse. 8. Teoretikere I vores analyse har vi valgt at bruge følgende teoretikere: Kari Martinsen og Jürgen Habermas. Det har vi gjort, fordi vi mener, at de er relevante for at kunne besvare vores problemformulering. 17

22 8.1 Kari Martinsen Kari Martinsen er sygeplejerske og magister i filosofi og har en Ph.d. i historie. Hun er blandt andet kendt for sin omsorgsteori og relationsteori. Kari Martinsens omsorgsteori er relevant for vores projekt, fordi den belyser, at omsorgen og relationen er vigtig for at kunne udføre en god sygepleje. 8.2 Jürgen Habermas Jürgen Habermas er tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori. Han fokuserer på grundlæggelsen af socialteori og epistemologi og analysen af det avancerede, kapitalistiske, industrielle samfund. Han er relevant, fordi han belyser effektiviseringen af det moderne samfund, og han opererer inden for de strukturelle og organisatoriske aspekter i samfundet og stiller spørgsmålstegn ved effektiviseringen. 9. Kari Martinsen af Marie I det næste afsnit vil Kari Martinsens teori blive beskrevet. Af hendes hovedpunkter vil vi beskrive og analysere omsorgsbegrebet, tillid, relation, det faglige skøn, tid og travlhed. Efter en gennemgang af hendes teori, vil vi analysere den i forhold til vores problemformulering, som vedrører relationen. 9.1 Omsorg Kari Martinsen beskriver omsorg som en del af relationen (Martinsen 2010 s.143). Relationen er én af de dimensioner, der indgår i omsorg. Hvis der opstår konflikter i relationen, skal der stadig ydes omsorg, selv om omsorgens kvaliteter udebliver. I disse tilfælde må sygeplejersken yde god sygepleje ud fra love og regler. I sygeplejen er der behov for, at omsorgen bliver prioriteret, men Kari Martinsen mener, at det ofte har en lav prioritet. Der er tre dimensioner i omsorgsbegrebet: relationen, det praktiske og det moralske. Det moralske viser sig i måden, arbejdet bliver udført på. Kari Martinsen mener, at dette begreb er overordnet. Den praktiske er de ideelle praksisformer, som er udarbejdet af tradition, og nyere tiltag, som har påvirket nutidens praksisformer. Hvis der ikke hele tiden bliver udviklet nye plejetiltag, kan dette give konsekvenser for patientplejen. Relationen ligger i ens værdiopfattelse, at mennesker generelt har behov for relationer i deres liv. Vi har et grundlæggende behov for at tage vare på hinanden. Men for at patienterne kan modtage omsorg, skal de have tillid til sygeplejersken (Ibid 2010 s.143)( Alvsvåg 2008 s ). 18

23 9.2 Tillid Kari Martinsen mener, at tillid er fundamentalt. I denne sammenhæng er det afgørende for, at sygeplejersken møder patienten dér, hvor patienten er (Martinsen 2010 s ). Tillid er et interaktivt og et etisk begreb, altså at det foregår mellem to mennesker, og at det skal udføres med etikken i baghovedet. Men Kari Martinsen spørger: Kan sygeplejersken blive patientens tillid værdig? Mennesker har generelt tillid, men nogle gange kan der opstå mistillid. Denne mistillid kommer ved, at mennesket griber den anden i en løgn. Det er vigtigt, at tillid bliver opretholdt, for det er i tillid, at man udleverer sig selv, vover sig frem og bliver imødekommet. Patienten lægger sit liv i en sygeplejerskes hænder. Det er derfor vigtigt som sygeplejerske at gøre situationen tryg. Kari Martinsen mener, at vi har to valgmuligheder: at varetage patientens tillid eller at bryde tilliden ved at stille os ligegyldig over for patienten. Hvis der er opstået mistillid, er det vigtigt at sørge for, at denne mistillid ikke vokser. Dette kan gøres ved ikke at misbruge den information, patienten kommer med, man skal vise interesse for patientens liv og respektere patienten; så er der mulighed for, at mistilliden kan blive brudt og der igen kan opstå tillid (Ibid 2010 s ). 9.3 Relationen Patientens mentale smerte kan være stærkere end den fysiske smerte; denne smerte kan gøre, at patienten lukker sig inde i sig selv. Her er det vigtigt, at også håbet får mulighed for at komme frem, så håbets bevægelser giver modspil til smertens bevægelser. Håbet bæres af relationen mellem sygeplejerske og patient. Denne relation kommer af, at sygeplejersken er nærværende for patienten. Sygeplejersken skal kunne lindre patientens smerter, både de fysiske og de psykiske, og før det kan ske, skal der være skabt en god relation. Kari Martinsen er blandt andet inspireret af filosof og teolog Løgstrup. Ét af de citater, Kari Martinsen refererer til, er: Vi er hinandens verden og hinandens skæbne (Martinsen 2012 s. 143). Med dette mener han, at sygeplejersker er patientens verden, når han/hun er syg, og hans/hendes mulighed for at blive rask igen (Martinsen 2012 s.143). Derfor er denne relation så vigtig, for det er derigennem at patienten oplever håb. Når livet gør smerteligt ondt, og patienten har svært ved at finde ro, så er det håbet, der giver patienten mulighed for at holde en pause; det er her, han kan finde hvile. Det faglige 19

24 skøn er en del af relationen, for når patienten og sygeplejersken har en god relation, vil sygeplejersken have nemmere ved at udføre det faglige skøn. 9.4 Det faglige skøn Det faglige skøn er en situationsanalyse. Det betyder, at sygeplejersken skal bruge den erfaring, hun har fået igennem årene, til at analysere situationen, og ud fra det skal sygeplejersken komme med et fagligt skøn for at bedømme, hvad der er den bedste behandling for patienten (Martinsen 2010 s. 170). Men der er også evidensbaseret viden, altså normer, regler og standarder (Ibid 2010 s. 121). Disse normer og regler kan nogle gange gøre én blind for ens egen erfaring, hvilket gør, at sygeplejen nogle gange kan blive mekanisk. For at kunne komme med et skøn, skal man kunne udføre et ræsonnement, foretage en vurdering og komme med en rationel argumentation for ens handling (Ibid 2010 s. 122). Men i travlheden har det faglige skøn vanskelig kår, for sygeplejersken skal medinddrage normer, regler, tjeklister og rammer. Sygeplejersken vil udføre sit arbejde efter reglerne, men på grund af dette, ser hun ikke patienten (Martinsen 2012 s. 69). Travlhed og det faglig skøn har svært ved at hænge sammen, fordi sygeplejersken ikke altid har tid til at udføre det faglige skøn; derfor er det travlhed, der vil blive beskrevet nu. 9.5 Tid og travlhed Ordet travlhed bruges ofte i samfundet, men også i sundhedsvæsnet (Ibid 2012 s ). Sygeplejersker har en oplevelse af, ikke at have tid nok, men Kari Martinsen spørger: Hvor kommer denne følelse fra? Sygeplejerskerne har en følelse af, at de har travlt, fordi de er blevet pålagt nogle idealer, som de skal leve op til, som for eksempel lydighed, at være pligtopfyldende og at sygeplejerskerne sjældent siger fra. Disse idealer er ofte noget, sygeplejersken pålægger sig selv, fordi hun gerne vil præstere så godt som muligt. Det forventes også, at sygeplejersken altid står til rådighed og er nærværende over for patienterne, de pårørende eller sygeplejerskens kollegaer. Men fordi sygeplejersken har en følelse af at skulle nå det hele, får hun ikke det vigtige nærvær mellem sygeplejerske og patient med. Kari Martinsen beskriver højmoralen som et billede af den gode sygeplejerske, som efterlever de etiske retningslinjer, hun skal udføre gode handlinger og ikke krænke andre. Sygeplejerskerne kan komme i et dilemma mellem travlheden og højmoralen. Fordi sygeplejerskerne ikke føler, at de kan leve op til billedet af den gode 20

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt Udfyldes af praksis/forsknings- og udviklingsmiljø Oplægget er tænkt med afsæt i følgende professioner: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation

Læs mere

Muligheder og barrierer for at skabe en god relation til den akutte patient i et modtageafsnit. Modul: 14 Anslag 79.084

Muligheder og barrierer for at skabe en god relation til den akutte patient i et modtageafsnit. Modul: 14 Anslag 79.084 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Titel på engelsk: (baeksamen) Prøvens art (ekstern/intern): Muligheder og barrierer for at skabe en god relation

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på LUCA Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016

Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 Kort & Godt - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital PRÆSENTATION 2 RAMMEN SÆTTES

Læs mere

DSKS: Workshop den 11. januar 2013. Værktøjer til inddragelse af patienter

DSKS: Workshop den 11. januar 2013. Værktøjer til inddragelse af patienter DSKS: Workshop den 11. januar 2013 Værktøjer til inddragelse af patienter Evalueringskonsulent cand.scient.soc. Line Holm Jensen Specialkonsulent cand.scient.soc. Brian Rimdal Programmet for i dag 9.30

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Karkirurgisk sengeafsnit V08 Karkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016 Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016 v. Janne Bryde Laugesen, teamleder, Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt. i

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på øre - næse - hals afdeling 263 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 263: 7918 2781 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modulets tema

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Generelle retningslinjer for interne og eksterne prøver ved SIR

Generelle retningslinjer for interne og eksterne prøver ved SIR VIA University College Dato: 12. november 2014 Journalnr.: U0272-7-01-1-13 Generelle retningslinjer for interne og eksterne prøver ved SIR - Gældende for studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Information Sygeplejefaglig referenceramme Kvalitet og udvikling Hvorfor en sygeplejefaglig referenceramme? Plejepersonalet har gennem længere tid efterspurgt: Synliggørelse af sygepleje i Sydvestjysk

Læs mere

Sygeplejerskens oplevelser i mødet med den akutte patient

Sygeplejerskens oplevelser i mødet med den akutte patient Sygeplejerskens oplevelser i mødet med den akutte patient Det at lære patienten at kende, er en lige så gyldig og nødvendig aktivitet som det at afvikle procedurer og udøve fysisk pleje. Hvert eneste samspil

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinisk Diætist - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på D4A Børnemodtagelsen - RRA Børneafdelingen Regionshospitalet Randers og Grenaa 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Patientklager Side 1

Patientklager Side 1 Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Ambulatorium og Stomiambulatorium Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Silkeborg 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til Norge: Navn: Charlotte Lilbæk Meldgaard Hjem-institution: VIA University College Viborg Holdnummer: 164939 Værts-institution/Universitet: Høgskolen Gjøvik Praktikplads/Hospital:

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Knæ- og hofte ambulatorium Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Midt 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Patienthotel Overafd. Aarhus Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere