Ibid. sitat s

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ibid. sitat s.37-38. 56"

Transkript

1 399 svært vanskelig å foreslå mer enn ettogetthalvt år etter frigjøringen. 55 Sluttresultatet ble altså at en sosialdemokratisk flertallsregjering i Norge gikk mot en inndragning av næringslivets merprofitt ved arbeid for tyskerne, mens det ikke-sosialistiske parlamentariske flertallet i Danmark støttet en slik inndragning. Avsluttende merknader I Norge er en av andreopponnentens oppgaver å påpeke formelle feil, svakheter og trykkfeil. Flere av tabelltekstene burde, som vi har sett, vært mer gjennomarbeidet og mer presise, men ellers er det lite å bemerke. 56 Mine kritiske merknader endrer ikke hovedinntrykket av en grundig og god avhandling. Avhandlingen har flyttet forskningsstatus ikke bare om danske forhold og norsk okkupasjonshistorie, men også om organiseringen av tysk bygg- og anleggsvirksomhet, særlig av klart militær karakter, i flere europeiske land under 2. verdenskrig. Den fortjener et bredere publikum enn de som kan lese dansk. Harald Espeli THORSTEN BORRING OLESEN & POUL VILLAUME: I blokopdelingens tegn Dansk Udenrigspolitiks historie bind 5. Red.: Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk og Nikolaj Petersen. København, Danmarks Nationalleksikon sider. Illustreret. Indbundet. 448 kr. Danmarks placering og danskernes holdning til den globale konflikt under den kolde krig har været ganske flittigt debatteret de senere år. Debatten er væsentlig, ikke så meget på grund af et vist behov for at gøre op med fortiden, men nok så meget for at få opbygget en historisk forståelse af tiden og politikken, samt at få udbygget forståelsen af 55 Ibid. sitat s Når det gjelder note 33 i kap. 4 vil man på s. 525 lete forgjeves etter en kildehenvisning. Jeg vil dessuten som en uautorisert, men informert sjøkrigshistoriker påpeke en høyst diskutabel begrepsbruk i note 25 i kap. 8 s Forfatteren omtaler her det dristige og vellykkede britiske commandoangrepet på tørrdokken i Saint Nazaire 26. mars Der ble den britiske destroyeren eller jageren HMS Campbeltown brukt som rambukk. F.eks. H. T. Lenton and J. J. Colledge, Warships of World War II: British and Dominion Navies. London s. 90 og C.E. Lewis, The Greatest Raid of All. London Pan Books. s. 72. SA benevner imidlertid destroyeren som»en foreldet fregatt«. Jeg er enig i at fartøyet var teknologisk foreldet, men ikke i at det var en fregatt. Da må dansk begrepsbruk for å kategorisere krigsskip skille seg avgjørende fra den som ellers er vanlig. Jeg betviler at så er tilfelle.

2 400 Anmeldelser en småstats betingelser og handlemuligheder på den internationale arena. Har debatten ikke altid været tynget af viden og nuancer, er der med udgivelsen af bind 5 af Dansk Udenrigspolitiks Historie ingen undskyldning tilbage for ikke at være klædt på til indsigtsfulde og nuancerede diskussioner om snart sagt alle aspekter og hjørner af dansk udenrigspolitik fra 1945 til Dermed også være sagt, at selv om værket fremstår særdeles overbevisende i tolkningen af historien, er det ikke ensbetydende med, at andre vinkler ikke kan kaste andet lys på udviklingen, eller at andre fortolkninger ikke kunne være interessante. Titlen I blokopdelingens tegn er velvalgt, fordi den signalerer, at Danmark måtte agere i en delt verden, både på grund af den kolde krigs todeling af verden og fordi det vesteuropæiske marked var delt i to blokke. Det første handlede om placeringen i den vestlige verden, det andet om placeringen i forhold til det kontinentale Vesteuropa. Ingen af opdelingerne bekom dansk udenrigspolitik vel, om end beslutningstagernes blik var mere flakkende i den europæiske sammenhæng, fordi der ingen fjende var, kun vekslende grader af fordele og ulemper, der skulle vejes mod hinanden. De to problematikker vejede ikke lige tungt i hele perioden. Groft sagt var sikkerhedspolitikken og opbygningen af den vestlige alliance væsentligst i 1950 erne, hvor den kolde krig var på sit højeste, mens Europapolitikken vejede tungest i 1960 erne, hvor Danmark blev medlem af EFTA og tre gange ansøgte om at blive medlem af EF. Dette skift afspejles i disponeringen af stoffet. I de kronologiske afsnit behandles sikkerhedspolitikken som det første i hovedkapitlet om tiden frem til 1961, mens Europapolitikken eller udenrigsøkonomien gennemgås først for årene 1961 til Denne lydhørhed over for virkelighedens prioriteringer er en behagelighed i en tid, hvor konstruktivismen dyrkes i stort og småt! Olesen og Villaume går grundigt til værks. Som altid. Med akribi og omhu vendes hver en sten, og det er vel sjældent, at en samlet fremstilling af et politikområde i så høj grad bygger på forfatternes eget arkivarbejde, ikke blot i Udenrigsministeriets arkiv, men tillige i en lang række private arkiver samt udenrigsministerielle arkiver i de for Danmark væsentlige lande hvoraf en pæn del ikke tidligere har været udforsket. Selv et noget uudforsket område som Danmarks rolle i CoCom, en uformel organisation, der koordinerede de vestlige landes handelsrestriktioner over for Sovjet-blokken, bliver skildret med et klart blik for positionerne og problemerne. Trods grundigheden behøver læseren ikke frygte at miste overblikket

3 401 og tabe den røde tråd af syne. Både den indledende og afsluttende præsentation samt de løbende veldrejede opsummeringer fungerer som kompas, så læseren kan håndtere de mange informationer, forklaringer og nuancer. Dansk udenrigspolitik var i perioden underlagt en række vilkår, som nok var uomgængelige, men som langt fra virkede determinerende for den førte politik. Udgangspunktet var for det første, at Danmark var en småstat uden mange andre magtmidler end det gode argument, og for det andet, at de nævnte blokopdelinger var kendsgerninger, man skulle forholde sig til. Der var et vist handlerum, og den offentlige debat om den kolde krig har i høj grad drejet sig om, hvordan dette råderum blev udnyttet. Hvis man skal tro de sidste tyve års offentlige (politiske) debat om den kolde krig, har dansk udenrigspolitik klart været domineret af det Munch ske syndrom dvs. at der blev holdt en meget lav profil i forhold til de væsentlige globale modsætninger, først og fremmest betinget af en nærliggende stormagt, der i en tilspidset situation ikke ville tøve med at besætte lille Danmark, blandt andet på grund af den geopolitiske placering som en prop i udsejlingen fra Østersøen. Olesen og Villaume påviser, at denne opfattelse langt fra er dækkende, ja, sat på spidsen»kan udformningen af vigtige dele af udenrigspolitikken i denne periode endda siges at være sket om ikke på tværs af, så i det mindste på trods af blokopdelingen, dvs. i en vedvarende bestræbelse på at mildne dens iboende tendens til sort-hvid tænkning og påvirke og på længere sigt opbløde de stive opdelinger i alliance- og markedsblokke«(s. 15). En del gange bruges betegnelserne aktiv tilpasning og diplomatisk aktivisme, hvilket ikke skal forveksles med den såkaldt aktivistiske internationalisme, der blev lagt for dagen fra 1990 erne, men som skal forstås på den måde, at beslutningstagerne og deres embedsmænd ikke afholdt sig fra at bide skeer med de store. Pointen er værd at understrege: Udenrigspolitikken var mere aktivistisk efter end før 2. Verdenskrig, den Munch ske politik blev droslet ned til fordel for den opfattelse, at Danmark blev nødt til at handle, hvis landets interesser skulle plejes. Det første spørgsmål, der melder sig, er hvornår opgøret med traditionen begyndte at tage form. Olesen og Villaume lader skiftet finde sted umiddelbart efter 2. Verdenskrigs ophør og ikke med tilslutningen til Atlantpagten i Tiden 1945 til 1949 bliver således en periode, hvor gammelt og nyt brydes, mens 1949 bliver et»flydende skel«, hvor der sker en udkrystallisering af den nye politik i en form, hvor traditionelle elementer stadig spiller en vis, underordnet rolle. Kort sagt, en videreførelse af de tanker, Villaume foldede ud i sin disputats Allieret

4 402 Anmeldelser med forbehold. Danmark indtog sin plads i den vestlige alliance, men holdt fast i træk fra tidligere tiders neutralitetspolitik, først og fremmet vægtningen af afspænding og brobygning. Årene er således interessante som det tidsrum, hvor rammerne for efterkrigstidens udenrigspolitik blev lagt, og hvor forudsætningerne blev skabt for de aktivistiske træk, hvis formål var at give plads til de danske forbehold og at påvirke de internationale betingelser. Vi skal imidlertid et stykke ind i 1950 erne før den gængse opdeling af udenrigspolitikken i fire søjler var på plads, nemlig FN, NATO, markedspolitikken eller udenrigsøkonomien samt Norden. Firdelingen blev populær med Per Hækkerups lille bog Danmarks Udenrigspolitik fra 1965, og den har rod i virkeligheden, i det mindste hvis metaforen ikke fører til den opfattelse, at de fire søjler er lige store og vigtige, ligesom resultaterne på de fire områder var meget forskellige. Smertensbarnet i hele perioden var Norden, idet flere af de store brød der blev slået op, klaskede uhjælpeligt sammen og blev håbløse fiaskoer. Det gør dem ikke mindre interessante, måske tværtimod, idet de peger på, hvor lighederne og berøringsfladerne mellem de nordiske lande er mulige at udbygge, ligesom de kan stå som et memento over den internordiske forskellighed, der i denne periode var vanskelig at overvinde på det sikkerheds- og markedspolitiske område. De vigtigste søjler er sikkerhedspolitikken og markedsøkonomien, og behandlingen heraf optager hovedparten af bogen med de nødvendige afstikkere til FN, Norden og det forfatterne kalder idé- eller renommépolitikken. Endelig lægger de i bogens indledning op til, at udenrigspolitik yderligere kan defineres som en»transmissionsrem for, hvordan danske regeringer søger at regulere den omgivende verdens indflydelse på Danmark«(s. 16). Det kan udlægges som en påpegning af, at forholdet mellem udenrigspolitik og indenrigske forhold hører med i billedet, ligesom vil jeg tilføje der er brug for andre tværgående vinkler på udenrigspolitikken end dem, søjle-metaforen lægger op til. En gennemgående figur i Olesens og Villaumes analyse er, at Danmark stod over for et alliance- og et integrationsdilemma. Så vidt jeg kan se, er det helt centralt for forståelsen af den fremlagte analyse, at Danmark konstant blev spændt ud mellem forskellige nationale interesser, der er karakteriseret ved at være modsatrettede og uforenelige, hvorfor det var nødvendigt enten at foretage et valg eller en prioritering, der kunne lægge fundamentet til en kurs et sted mellem de forskellige interesser. Med andre ord, en kurs der resulterede i de idelige forbehold i sikkerhedspolitikken og den fodslæbende tilbageholdenhed med at involvere sig i den europæiske integrationsproces. Dilem-

5 403 maet bliver således defineret som, at beslutningstagerne stod over for en vanskelig og penibel valgsituation, som blev løst med en slags kompromis. Brugen af ordet dilemma udspringer naturligvis af forfatternes ønske om at give en realistisk beskrivelse af en småstats problemer med at finde sine egne ben i en konfliktfyldt verden. Grundlaget for denne forklaringsmodel med interessekonflikter i centrum er, at de politiske beslutningstagere selv lagde vægt på de aktuelle dilemmaer. Men gjorde de altid det? Kan man helt afvise, at nogle af de centralt placerede politikere som førsteprioritet havde at holde sig selv og deres parti ved magten, og at alliancesolidariteten inden for NATO og den europæisk integration i den praktiske politik kom i anden række? Dvs., der var i mindre grad tale om dilemmaer, men snarere om en intern magtpolitisk udnyttelse af situationen. Dermed ikke være sagt, at dilemma-figuren ikke er dækkende i de fleste situationer, men at baggrunden for beslutningerne ikke altid er at finde på den udenrigspolitiske arena. Et eksempel kunne være, at Socialdemokratiets hensyn til den forandringsresistente del af fagbevægelsen spillede en rolle i forhold til det europæiske samarbejde. Efter overgangsperioden 1945 til 1949, hvor den sikkerheds- og alliancepolitiske arkitektur blev skitseret, var tilpasningen til NATO og den vestlige alliance øverst på dagsordenen i 1950 erne. Processen var mere end almindeligt kompliceret, blandt andet fordi NATO var under opbygning, og fordi Korea-krigen og Indokina lagde beslag på ressourcer. Set med danske briller var det et stort problem, at NATO i en årrække ikke inkluderede Danmark i forsvarsplanerne i krigstilfælde. Som tilfældet var før krigen, kunne Danmark ikke forsvare sig selv. Ikke en gang Udenrigspolitisk Nævn blev indviet i NATO s forsvarsplaner. I lyset af den manglende NATO-beskyttelse og i forlængelse af neutralitetspolitikken blev brobygnings- og afspændingspolitikken et vigtigt instrument i forsøget på at holde Danmark ude af alvorlige konflikter, ligesom der blev lagt stor vægt på at argumentere for det fordelagtige i en social og økonomisk stabil situation. En veludbygget velfærdsstat blev fremstillet som en garanti for, at borgerne sluttede op bag det demokratiske system, den frie verden og dermed beslutningen om at bekæmpe den kommunistiske trussel. En stærk stat skulle kompensere for, at Danmark udadtil er en svag stat. De tre aspekter kunne imidlertid ikke undgå at støde sammen, fx i forbindelse med den tilbagevendende debat om omfanget af det danske bidrag til NATO-alliancen hvilket unægtelig må have været et dilemma, hvis operative resultat var, at regeringen gerne ville bidrage men ikke med mere end højst nød-

6 404 Anmeldelser vendigt. På den anden side stod nemlig et herligt argument, særdeles velegnet til at lade bidraget til alliancen være så lille som muligt: Vi bekæmper kommunismen bedst ved, at de andre lader os pleje vores egen velfærd. Bagsiden af medaljen var, at argumentet gik fint i spænd med DKP s og senere venstrefløjens brug af nationalistiske argumenter imod såvel Danmarks sikkerhedspolitiske position som mod orienteringen mod det europæiske fællesskab. Fremvæksten af en slagkraftig venstrenationalisme nåede ikke at blive et alvorligt problem for de udenrigspolitiske beslutningstagere i denne periode, men blev det unægtelig på et senere tidspunkt, da den sammen med højrenationale tendenser lykkedes at bremse for landets integration i det europæiske samarbejde. På det udenrigsøkonomiske felt var det formodentlig sværere at udpege entydige danske interesser, navnlig fordi landbrug og industri ikke havde sammenfaldende interesser. Kort sagt førte det til, at Danmark til slut kastede sit lod til fordel for den brede markedsløsning, der i hvert fald set i bakspejlet ingen gang havde på jorden, og som endte i den uheldige konstruktion med Danmark som medlem af den europæiske periferi, EFTA. I gennemgangen af denne organisation er Olesen meget nøjeregnende med at liste de positive resultater, hvilket uden tvivl er fornuftigt, idet der unægtelig har været en tendens til at overse disse. De gunstige effekter af denne markedsdannelse var dog så begrænsede, at man senere ikke tøvede med at følge de engelske ansøgninger om EF-medlemskab, selv om dette indebar afgivelse af suverænitet. Uanset de friheder det gav fx på landbrugsområdet, måtte det tillige formodes at mindske den almindelige økonomisk-politiske handlefrihed. Danmark gik kun halvhjertet ind i de af OEEC initierede liberaliseringsbestræbelser i 1950 erne, hvilket sammenfattes med karakteristikken»den mærkelige dreng i klassen«(s. 440). Det skyldtes navnlig, men ikke kun, Socialdemokratiets vanskeligheder med at få idealerne og strategierne til at mødes med virkeligheden. Olesen konkluderer på denne kamp op ad bakke, at den socialdemokratiske moderniseringsstrategi, der havde fået nogle gevaldige skrammer under Hedtoft , led sit endelige nederlag med OEEC-liberaliseringen. Konklusionen holder efter min mening ikke stik, ikke en gang hvis Fremtidens Danmark (1945) bruges som målestok. Hvad der derimod led nederlag var den omfordelingspolitiske tanke, som havde været fremherskende i mellemkrigstiden. Den produktivitetsorienterede linje, der gjorde markedsøkonomien til fundament for den socialdemokratiske strategi en proces som navnlig blev tegnet af Viggo Kampmann og J.O. Krag nød

7 405 godt af den internationale liberalisering og kom til at sætte den politiske dagsorden frem til Tilsvarende var 1960 ernes lånefinansierede underskud ikke bare et økonomisk balanceproblem, men i høj grad en konsekvens af den benhårde konflikt mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier om finansieringen af velfærdsstaten, en konflikt, som er beskrevet i Bo Lidegaards Krag-biografi, bind 2. At Socialdemokratiet vandt slaget om udformningen af velfærdsstaten, men tabte slaget om finansieringen, fik betydning for det udenrigsøkonomiske handlerum, idet medlemskabet af EF dermed ikke blot var fornuftigt, men tillige nødvendigt. Den behandlede periode slutter med folkeafstemningen om EF i Selv om formålet med afstemningen var til indvortes brug, markerer den, at udenrigspolitikken var ved at blive demokratiseret. Hvorvidt beslutningstagerne var med på idéen, er vanskeligt at sige, men hemmeligholdelsen af H.C. Hansens famøse brev til amerikanerne og Per Hækkerups reaktion på kritikken af Vietnam-krigen er blot to eksempler på, at der kun var begrænset interesse om overhovedet nogen i at høre folkets røst, og at man formentlig af samme grund bekræftede hinanden i, at udenrigspolitik ikke hørte hjemme i en valgkamp. Ikke desto mindre skete der en demokratisering i forbindelse med atompolitikken, Vietnam-krigen, diskussionen om NATO-medlemskabet og grænserne for NATO s virke og medlemskabet af EF. Som det er fremgået, kommer Olesen og Villaume godt og grundigt rundt i dansk udenrigspolitik fra 1945 til Vel er der stadig stier, der ikke er betrådt, sten, der ikke er vendt, og perspektiver, der ikke er undersøgt, men det store, slidsomme arbejde med at analysere og fortolke kildematerialet og få skabt en sammenhængende nuanceret fortolkningsramme og fortælling er på plads. En af de kommende opgaver er en tættere diskussion af sammenhængen mellem inden- og udenrigspolitikken (navnlig Europapolitikken), som formodentlig og forhåbentlig kan bibringe nye indsigter i begge. Som nævnt er der ikke kun tale om en opsummerende fremstilling af den eksisterende forskning; ny forskning bliver fremlagt, og bindet vil selv give inspiration til yderligere forskning, ligesom det vil give kommende udforskere af perioden både et skridsikkert fundament og en gennemtænkt bygning at arbejde ud fra. Hvad mere kan man forlange? Mogens Rüdiger

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 2.1 POUL VILLAUME...4 2.2 BENT JENSEN...5 2.3 THORSTEN BORRING OLESEN...6 2.4 NIKOLAJ PETERSEN...7 3. RIDS OVER DANSK

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Kursus arrangeret af Foreningen Af Lærere i Samfundsfag & Historielærerforeningen, Nordjylland i samarbejde med RÆSON Onsdag d. 16. december 2015 Hasseris

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Hans Branner Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Den brede enigheds ophør

Den brede enigheds ophør OM BAGGRUNDEN FOR DET SIKKERHEDSPOLITISKE OPBRUD I BEGYNDELSEN AF 1980ERNE OG NOGET OM SOCIALDEMOKRATISK EXCEPTIONALISME I DANSK SAMTIDSHISTORIE AF RASMUS MARIAGER I september 1982 etablerede Poul Schlüter

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme politica, 44. årg. nr. 1 2012, 111-130 Rasmus Brun Pedersen Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme Dansk udenrigspolitik er under

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk Institut for Internationale Studier DIIS DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1945-1991 Hovedpunkter [Frigivet 30. juni, 10.00] Udredningen er blevet til på grundlag af

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Kampen om Den Kolde Krig i dansk politik og forskning

Kampen om Den Kolde Krig i dansk politik og forskning Kampen om Den Kolde Krig i dansk politik og forskning AF NIKOLAJ PETERSEN Den Kolde Krig har kastet lange skygger over dansk politik og historisk forskning. Til trods for, at den for længst er afløst af

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON:

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON: VUs Thomas Banke i RÆSON: VI LEVER i en globaliseret verden. En verden hvor udfordringerne for et lille land som Danmark bliver større og større. Det industrielle erhvervsliv flytter arbejdspladser ud

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere