Ibid. sitat s

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ibid. sitat s.37-38. 56"

Transkript

1 399 svært vanskelig å foreslå mer enn ettogetthalvt år etter frigjøringen. 55 Sluttresultatet ble altså at en sosialdemokratisk flertallsregjering i Norge gikk mot en inndragning av næringslivets merprofitt ved arbeid for tyskerne, mens det ikke-sosialistiske parlamentariske flertallet i Danmark støttet en slik inndragning. Avsluttende merknader I Norge er en av andreopponnentens oppgaver å påpeke formelle feil, svakheter og trykkfeil. Flere av tabelltekstene burde, som vi har sett, vært mer gjennomarbeidet og mer presise, men ellers er det lite å bemerke. 56 Mine kritiske merknader endrer ikke hovedinntrykket av en grundig og god avhandling. Avhandlingen har flyttet forskningsstatus ikke bare om danske forhold og norsk okkupasjonshistorie, men også om organiseringen av tysk bygg- og anleggsvirksomhet, særlig av klart militær karakter, i flere europeiske land under 2. verdenskrig. Den fortjener et bredere publikum enn de som kan lese dansk. Harald Espeli THORSTEN BORRING OLESEN & POUL VILLAUME: I blokopdelingens tegn Dansk Udenrigspolitiks historie bind 5. Red.: Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk og Nikolaj Petersen. København, Danmarks Nationalleksikon sider. Illustreret. Indbundet. 448 kr. Danmarks placering og danskernes holdning til den globale konflikt under den kolde krig har været ganske flittigt debatteret de senere år. Debatten er væsentlig, ikke så meget på grund af et vist behov for at gøre op med fortiden, men nok så meget for at få opbygget en historisk forståelse af tiden og politikken, samt at få udbygget forståelsen af 55 Ibid. sitat s Når det gjelder note 33 i kap. 4 vil man på s. 525 lete forgjeves etter en kildehenvisning. Jeg vil dessuten som en uautorisert, men informert sjøkrigshistoriker påpeke en høyst diskutabel begrepsbruk i note 25 i kap. 8 s Forfatteren omtaler her det dristige og vellykkede britiske commandoangrepet på tørrdokken i Saint Nazaire 26. mars Der ble den britiske destroyeren eller jageren HMS Campbeltown brukt som rambukk. F.eks. H. T. Lenton and J. J. Colledge, Warships of World War II: British and Dominion Navies. London s. 90 og C.E. Lewis, The Greatest Raid of All. London Pan Books. s. 72. SA benevner imidlertid destroyeren som»en foreldet fregatt«. Jeg er enig i at fartøyet var teknologisk foreldet, men ikke i at det var en fregatt. Da må dansk begrepsbruk for å kategorisere krigsskip skille seg avgjørende fra den som ellers er vanlig. Jeg betviler at så er tilfelle.

2 400 Anmeldelser en småstats betingelser og handlemuligheder på den internationale arena. Har debatten ikke altid været tynget af viden og nuancer, er der med udgivelsen af bind 5 af Dansk Udenrigspolitiks Historie ingen undskyldning tilbage for ikke at være klædt på til indsigtsfulde og nuancerede diskussioner om snart sagt alle aspekter og hjørner af dansk udenrigspolitik fra 1945 til Dermed også være sagt, at selv om værket fremstår særdeles overbevisende i tolkningen af historien, er det ikke ensbetydende med, at andre vinkler ikke kan kaste andet lys på udviklingen, eller at andre fortolkninger ikke kunne være interessante. Titlen I blokopdelingens tegn er velvalgt, fordi den signalerer, at Danmark måtte agere i en delt verden, både på grund af den kolde krigs todeling af verden og fordi det vesteuropæiske marked var delt i to blokke. Det første handlede om placeringen i den vestlige verden, det andet om placeringen i forhold til det kontinentale Vesteuropa. Ingen af opdelingerne bekom dansk udenrigspolitik vel, om end beslutningstagernes blik var mere flakkende i den europæiske sammenhæng, fordi der ingen fjende var, kun vekslende grader af fordele og ulemper, der skulle vejes mod hinanden. De to problematikker vejede ikke lige tungt i hele perioden. Groft sagt var sikkerhedspolitikken og opbygningen af den vestlige alliance væsentligst i 1950 erne, hvor den kolde krig var på sit højeste, mens Europapolitikken vejede tungest i 1960 erne, hvor Danmark blev medlem af EFTA og tre gange ansøgte om at blive medlem af EF. Dette skift afspejles i disponeringen af stoffet. I de kronologiske afsnit behandles sikkerhedspolitikken som det første i hovedkapitlet om tiden frem til 1961, mens Europapolitikken eller udenrigsøkonomien gennemgås først for årene 1961 til Denne lydhørhed over for virkelighedens prioriteringer er en behagelighed i en tid, hvor konstruktivismen dyrkes i stort og småt! Olesen og Villaume går grundigt til værks. Som altid. Med akribi og omhu vendes hver en sten, og det er vel sjældent, at en samlet fremstilling af et politikområde i så høj grad bygger på forfatternes eget arkivarbejde, ikke blot i Udenrigsministeriets arkiv, men tillige i en lang række private arkiver samt udenrigsministerielle arkiver i de for Danmark væsentlige lande hvoraf en pæn del ikke tidligere har været udforsket. Selv et noget uudforsket område som Danmarks rolle i CoCom, en uformel organisation, der koordinerede de vestlige landes handelsrestriktioner over for Sovjet-blokken, bliver skildret med et klart blik for positionerne og problemerne. Trods grundigheden behøver læseren ikke frygte at miste overblikket

3 401 og tabe den røde tråd af syne. Både den indledende og afsluttende præsentation samt de løbende veldrejede opsummeringer fungerer som kompas, så læseren kan håndtere de mange informationer, forklaringer og nuancer. Dansk udenrigspolitik var i perioden underlagt en række vilkår, som nok var uomgængelige, men som langt fra virkede determinerende for den førte politik. Udgangspunktet var for det første, at Danmark var en småstat uden mange andre magtmidler end det gode argument, og for det andet, at de nævnte blokopdelinger var kendsgerninger, man skulle forholde sig til. Der var et vist handlerum, og den offentlige debat om den kolde krig har i høj grad drejet sig om, hvordan dette råderum blev udnyttet. Hvis man skal tro de sidste tyve års offentlige (politiske) debat om den kolde krig, har dansk udenrigspolitik klart været domineret af det Munch ske syndrom dvs. at der blev holdt en meget lav profil i forhold til de væsentlige globale modsætninger, først og fremmest betinget af en nærliggende stormagt, der i en tilspidset situation ikke ville tøve med at besætte lille Danmark, blandt andet på grund af den geopolitiske placering som en prop i udsejlingen fra Østersøen. Olesen og Villaume påviser, at denne opfattelse langt fra er dækkende, ja, sat på spidsen»kan udformningen af vigtige dele af udenrigspolitikken i denne periode endda siges at være sket om ikke på tværs af, så i det mindste på trods af blokopdelingen, dvs. i en vedvarende bestræbelse på at mildne dens iboende tendens til sort-hvid tænkning og påvirke og på længere sigt opbløde de stive opdelinger i alliance- og markedsblokke«(s. 15). En del gange bruges betegnelserne aktiv tilpasning og diplomatisk aktivisme, hvilket ikke skal forveksles med den såkaldt aktivistiske internationalisme, der blev lagt for dagen fra 1990 erne, men som skal forstås på den måde, at beslutningstagerne og deres embedsmænd ikke afholdt sig fra at bide skeer med de store. Pointen er værd at understrege: Udenrigspolitikken var mere aktivistisk efter end før 2. Verdenskrig, den Munch ske politik blev droslet ned til fordel for den opfattelse, at Danmark blev nødt til at handle, hvis landets interesser skulle plejes. Det første spørgsmål, der melder sig, er hvornår opgøret med traditionen begyndte at tage form. Olesen og Villaume lader skiftet finde sted umiddelbart efter 2. Verdenskrigs ophør og ikke med tilslutningen til Atlantpagten i Tiden 1945 til 1949 bliver således en periode, hvor gammelt og nyt brydes, mens 1949 bliver et»flydende skel«, hvor der sker en udkrystallisering af den nye politik i en form, hvor traditionelle elementer stadig spiller en vis, underordnet rolle. Kort sagt, en videreførelse af de tanker, Villaume foldede ud i sin disputats Allieret

4 402 Anmeldelser med forbehold. Danmark indtog sin plads i den vestlige alliance, men holdt fast i træk fra tidligere tiders neutralitetspolitik, først og fremmet vægtningen af afspænding og brobygning. Årene er således interessante som det tidsrum, hvor rammerne for efterkrigstidens udenrigspolitik blev lagt, og hvor forudsætningerne blev skabt for de aktivistiske træk, hvis formål var at give plads til de danske forbehold og at påvirke de internationale betingelser. Vi skal imidlertid et stykke ind i 1950 erne før den gængse opdeling af udenrigspolitikken i fire søjler var på plads, nemlig FN, NATO, markedspolitikken eller udenrigsøkonomien samt Norden. Firdelingen blev populær med Per Hækkerups lille bog Danmarks Udenrigspolitik fra 1965, og den har rod i virkeligheden, i det mindste hvis metaforen ikke fører til den opfattelse, at de fire søjler er lige store og vigtige, ligesom resultaterne på de fire områder var meget forskellige. Smertensbarnet i hele perioden var Norden, idet flere af de store brød der blev slået op, klaskede uhjælpeligt sammen og blev håbløse fiaskoer. Det gør dem ikke mindre interessante, måske tværtimod, idet de peger på, hvor lighederne og berøringsfladerne mellem de nordiske lande er mulige at udbygge, ligesom de kan stå som et memento over den internordiske forskellighed, der i denne periode var vanskelig at overvinde på det sikkerheds- og markedspolitiske område. De vigtigste søjler er sikkerhedspolitikken og markedsøkonomien, og behandlingen heraf optager hovedparten af bogen med de nødvendige afstikkere til FN, Norden og det forfatterne kalder idé- eller renommépolitikken. Endelig lægger de i bogens indledning op til, at udenrigspolitik yderligere kan defineres som en»transmissionsrem for, hvordan danske regeringer søger at regulere den omgivende verdens indflydelse på Danmark«(s. 16). Det kan udlægges som en påpegning af, at forholdet mellem udenrigspolitik og indenrigske forhold hører med i billedet, ligesom vil jeg tilføje der er brug for andre tværgående vinkler på udenrigspolitikken end dem, søjle-metaforen lægger op til. En gennemgående figur i Olesens og Villaumes analyse er, at Danmark stod over for et alliance- og et integrationsdilemma. Så vidt jeg kan se, er det helt centralt for forståelsen af den fremlagte analyse, at Danmark konstant blev spændt ud mellem forskellige nationale interesser, der er karakteriseret ved at være modsatrettede og uforenelige, hvorfor det var nødvendigt enten at foretage et valg eller en prioritering, der kunne lægge fundamentet til en kurs et sted mellem de forskellige interesser. Med andre ord, en kurs der resulterede i de idelige forbehold i sikkerhedspolitikken og den fodslæbende tilbageholdenhed med at involvere sig i den europæiske integrationsproces. Dilem-

5 403 maet bliver således defineret som, at beslutningstagerne stod over for en vanskelig og penibel valgsituation, som blev løst med en slags kompromis. Brugen af ordet dilemma udspringer naturligvis af forfatternes ønske om at give en realistisk beskrivelse af en småstats problemer med at finde sine egne ben i en konfliktfyldt verden. Grundlaget for denne forklaringsmodel med interessekonflikter i centrum er, at de politiske beslutningstagere selv lagde vægt på de aktuelle dilemmaer. Men gjorde de altid det? Kan man helt afvise, at nogle af de centralt placerede politikere som førsteprioritet havde at holde sig selv og deres parti ved magten, og at alliancesolidariteten inden for NATO og den europæisk integration i den praktiske politik kom i anden række? Dvs., der var i mindre grad tale om dilemmaer, men snarere om en intern magtpolitisk udnyttelse af situationen. Dermed ikke være sagt, at dilemma-figuren ikke er dækkende i de fleste situationer, men at baggrunden for beslutningerne ikke altid er at finde på den udenrigspolitiske arena. Et eksempel kunne være, at Socialdemokratiets hensyn til den forandringsresistente del af fagbevægelsen spillede en rolle i forhold til det europæiske samarbejde. Efter overgangsperioden 1945 til 1949, hvor den sikkerheds- og alliancepolitiske arkitektur blev skitseret, var tilpasningen til NATO og den vestlige alliance øverst på dagsordenen i 1950 erne. Processen var mere end almindeligt kompliceret, blandt andet fordi NATO var under opbygning, og fordi Korea-krigen og Indokina lagde beslag på ressourcer. Set med danske briller var det et stort problem, at NATO i en årrække ikke inkluderede Danmark i forsvarsplanerne i krigstilfælde. Som tilfældet var før krigen, kunne Danmark ikke forsvare sig selv. Ikke en gang Udenrigspolitisk Nævn blev indviet i NATO s forsvarsplaner. I lyset af den manglende NATO-beskyttelse og i forlængelse af neutralitetspolitikken blev brobygnings- og afspændingspolitikken et vigtigt instrument i forsøget på at holde Danmark ude af alvorlige konflikter, ligesom der blev lagt stor vægt på at argumentere for det fordelagtige i en social og økonomisk stabil situation. En veludbygget velfærdsstat blev fremstillet som en garanti for, at borgerne sluttede op bag det demokratiske system, den frie verden og dermed beslutningen om at bekæmpe den kommunistiske trussel. En stærk stat skulle kompensere for, at Danmark udadtil er en svag stat. De tre aspekter kunne imidlertid ikke undgå at støde sammen, fx i forbindelse med den tilbagevendende debat om omfanget af det danske bidrag til NATO-alliancen hvilket unægtelig må have været et dilemma, hvis operative resultat var, at regeringen gerne ville bidrage men ikke med mere end højst nød-

6 404 Anmeldelser vendigt. På den anden side stod nemlig et herligt argument, særdeles velegnet til at lade bidraget til alliancen være så lille som muligt: Vi bekæmper kommunismen bedst ved, at de andre lader os pleje vores egen velfærd. Bagsiden af medaljen var, at argumentet gik fint i spænd med DKP s og senere venstrefløjens brug af nationalistiske argumenter imod såvel Danmarks sikkerhedspolitiske position som mod orienteringen mod det europæiske fællesskab. Fremvæksten af en slagkraftig venstrenationalisme nåede ikke at blive et alvorligt problem for de udenrigspolitiske beslutningstagere i denne periode, men blev det unægtelig på et senere tidspunkt, da den sammen med højrenationale tendenser lykkedes at bremse for landets integration i det europæiske samarbejde. På det udenrigsøkonomiske felt var det formodentlig sværere at udpege entydige danske interesser, navnlig fordi landbrug og industri ikke havde sammenfaldende interesser. Kort sagt førte det til, at Danmark til slut kastede sit lod til fordel for den brede markedsløsning, der i hvert fald set i bakspejlet ingen gang havde på jorden, og som endte i den uheldige konstruktion med Danmark som medlem af den europæiske periferi, EFTA. I gennemgangen af denne organisation er Olesen meget nøjeregnende med at liste de positive resultater, hvilket uden tvivl er fornuftigt, idet der unægtelig har været en tendens til at overse disse. De gunstige effekter af denne markedsdannelse var dog så begrænsede, at man senere ikke tøvede med at følge de engelske ansøgninger om EF-medlemskab, selv om dette indebar afgivelse af suverænitet. Uanset de friheder det gav fx på landbrugsområdet, måtte det tillige formodes at mindske den almindelige økonomisk-politiske handlefrihed. Danmark gik kun halvhjertet ind i de af OEEC initierede liberaliseringsbestræbelser i 1950 erne, hvilket sammenfattes med karakteristikken»den mærkelige dreng i klassen«(s. 440). Det skyldtes navnlig, men ikke kun, Socialdemokratiets vanskeligheder med at få idealerne og strategierne til at mødes med virkeligheden. Olesen konkluderer på denne kamp op ad bakke, at den socialdemokratiske moderniseringsstrategi, der havde fået nogle gevaldige skrammer under Hedtoft , led sit endelige nederlag med OEEC-liberaliseringen. Konklusionen holder efter min mening ikke stik, ikke en gang hvis Fremtidens Danmark (1945) bruges som målestok. Hvad der derimod led nederlag var den omfordelingspolitiske tanke, som havde været fremherskende i mellemkrigstiden. Den produktivitetsorienterede linje, der gjorde markedsøkonomien til fundament for den socialdemokratiske strategi en proces som navnlig blev tegnet af Viggo Kampmann og J.O. Krag nød

7 405 godt af den internationale liberalisering og kom til at sætte den politiske dagsorden frem til Tilsvarende var 1960 ernes lånefinansierede underskud ikke bare et økonomisk balanceproblem, men i høj grad en konsekvens af den benhårde konflikt mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier om finansieringen af velfærdsstaten, en konflikt, som er beskrevet i Bo Lidegaards Krag-biografi, bind 2. At Socialdemokratiet vandt slaget om udformningen af velfærdsstaten, men tabte slaget om finansieringen, fik betydning for det udenrigsøkonomiske handlerum, idet medlemskabet af EF dermed ikke blot var fornuftigt, men tillige nødvendigt. Den behandlede periode slutter med folkeafstemningen om EF i Selv om formålet med afstemningen var til indvortes brug, markerer den, at udenrigspolitikken var ved at blive demokratiseret. Hvorvidt beslutningstagerne var med på idéen, er vanskeligt at sige, men hemmeligholdelsen af H.C. Hansens famøse brev til amerikanerne og Per Hækkerups reaktion på kritikken af Vietnam-krigen er blot to eksempler på, at der kun var begrænset interesse om overhovedet nogen i at høre folkets røst, og at man formentlig af samme grund bekræftede hinanden i, at udenrigspolitik ikke hørte hjemme i en valgkamp. Ikke desto mindre skete der en demokratisering i forbindelse med atompolitikken, Vietnam-krigen, diskussionen om NATO-medlemskabet og grænserne for NATO s virke og medlemskabet af EF. Som det er fremgået, kommer Olesen og Villaume godt og grundigt rundt i dansk udenrigspolitik fra 1945 til Vel er der stadig stier, der ikke er betrådt, sten, der ikke er vendt, og perspektiver, der ikke er undersøgt, men det store, slidsomme arbejde med at analysere og fortolke kildematerialet og få skabt en sammenhængende nuanceret fortolkningsramme og fortælling er på plads. En af de kommende opgaver er en tættere diskussion af sammenhængen mellem inden- og udenrigspolitikken (navnlig Europapolitikken), som formodentlig og forhåbentlig kan bibringe nye indsigter i begge. Som nævnt er der ikke kun tale om en opsummerende fremstilling af den eksisterende forskning; ny forskning bliver fremlagt, og bindet vil selv give inspiration til yderligere forskning, ligesom det vil give kommende udforskere af perioden både et skridsikkert fundament og en gennemtænkt bygning at arbejde ud fra. Hvad mere kan man forlange? Mogens Rüdiger

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen DGS s Historie Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen Begyndelsen Traditionel interesseorganisation Lavt aktivitetsniveau Få medlemmer Tiden indhentede - 1968 Starten 1970 erne Ungdomsoprøret ungdommen

Læs mere

Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt

Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt som forsøgspersoner i eksperimentet hvem er du uden alle

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith Mogens Fog 245 på mange måder var en pioner i sin tid. Som oprørsk spejderfører i sine unge dage, som progressiv (læse)pædagog, som modstandskvinde, social demokrat og MF for Danmarks Kommunistiske Parti.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af. forklaringsmodeller

XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af. forklaringsmodeller XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af forklaringsmodeller XIII.1 Struktur- versus aktørforklaringer, jf. Klaus Petersen, 13 historier, 9-14 Demokratisering Industrialisering Kapitalisme Organisationer

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Problemstillinger Frivilligt arbejde har - formodentlig - ikke haft bedre muligheder end nu Og formodentlig

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere