Kortlægning af kulturmiljøer : Slotsbyen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen"

Transkript

1 Kortlægning af kulturmiljøer : Slotsbyen

2 Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS A/S Kortlagte kulturmiljøer Slotsbyen 02 - Asminderød 03 - Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn 04 - Krogerup 05 - Gl. Strandvej/Kystvej 06 - Humlebæk Stationsområde 07 - Studiebyen i Humlebæk 08 - Sletten 09 - Nivaagaard og teglværkerne 10 - Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej 11 - Nivåvænge og Åtoften 12 - Brønsholmsdal og Egedal 13 - Jellerød Parkvej 14 - Et udsnit af Kokkedal 15 - Grønholt 16 - Langstrup 17 - Gunderød 18 - Karlebo inkl. ejerlav 19 - Kongevejen 20 - Parforcevejene

3 Indholdsfortegnelse: Hvad er SAVE?... 3 Hvad er kortlægning af kulturmiljøer?... 3 Kort over afgrænsning af kulturmiljøet Slotsbyen... 4 Identifikation... 5 Bærende værdier og sårbarhed... 5 Natur/kulturgrundlag... 6 Udviklingshistorie... 7 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk... 8 Hvad er SAVE? SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. Den engelske titel illustrerer, at systemet blev udviklet som en almen byarkitektonisk undersøgelsesmetode, der også kunne finde anvendelse uden for landets grænser. Udviklingen af SAVE-systemet blev igangsat af Planstyrelsen i 1987 med forsøgsregistrering i Præstø, Suså og Fladså kommuner og fortsættelse i 1988 i Roskilde, Nakskov og Esbjerg kommuner. På baggrund af disse forsøg udvikledes det egentlige SAVE-system, der blev taget i brug i 1991 og efterfulgt af den første SAVE-vejledning fra SAVE-systemet blev udviklet for at kortlægge bygninger og bymiljøer i en hel kommune ad gangen. Det vil sige en vurdering af alle enkeltbygninger opført før 1940 samt en registrering af bebyggede miljøer i byen og på landet, de såkaldte bebyggede strukturer. Formålet med SAVE-undersøgelserne var at danne grundlag for, at bevaringsværdierne kunne optages i lokalplaner og kommuneplaner. Og gennem atlasarbejdet, at skabe bred forståelse for kommunens byarkitektoniske kvaliteter hos borgere, foreninger, politikere og embedsfolk. Hvad er kortlægning af kulturmiljøer? Formålet med SAVE-kortlægning af de bebyggede strukturer/kulturmiljøer, er at etablere et grundlag for lokalplanlægning eller anden helhedsorienteret områdeplanlægning, der tager udgangspunkt i de eksisterende landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og i de enkelte bebyggelsesmiljøers karakter eller særpræg. Begrebet bebygget struktur dækker over sammenhængende bebyggelser, der kan rumme en eller flere delstrukturer fra købstæder, forstæder, landsbyer, stationsbyer, husmandsudstykninger, stok- og rækkehusbebyggelser til herregårds- og industrianlæg og havneområder. Kortlægningen af de bebyggede strukturers kvaliteter sker efter en overordnet systematik, som er beskrevet i Kulturarvsstyrelsens vejledning for SAVE, Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi. Side 3 af 9

4 Kejserens hus Kig til Kejserens hus Vandtårn 0 0,2 Km Kortet er ikke målfast Slotsbyen Signaturforklaring: Kig, sigtelinje Udsigt, vue Markant rumskabende bebyg. Bebyggelsesmønster Enkeltstående træ Trærække, allé Grøn struktur Betydende byrum Betydende grønt rum Kulturmiljøafgrænsning Kortet er ikke målfast Fredensborg Kommune

5 Identifikation Navn: Slotsbyen Fredensborg Tema: Kongernes Nordsjælland Periode: Fortælling: Slotsbyen fortæller historien om den by der - til dels på trods af kongens ønske - voksede op som følge af opførelsen af Fredensborg Slot og kongens brug af slottet som residens. Denne særlige historie afspejler sig blandt andet i den særegne kombination af planlagte og regulerede træk med selvgroede lommer. Området afspejler væksten fra at være en ren bebyggelse knyttet til slottet til en by i sig selv - sågar med eget tinghus. Afgrænsning: Området er søgt afgrænset, så det afspejler den intakte bystruktur, der er bevaret, frem til byen blev stationsby med etableringen af Nordbanen mellem Hillerød og Helsingør i Enkelte byområder er ændret så omfattende i nyere tid, at de er udeladt af afgræsningen. Bærende værdier og sårbarhed Bærende værdier beskriver de grundlæggende strukturer, som skal bevares, for at områdets karakter og fortælling kan sikres. De bærende værdier omfatter i første række den bevarede hovedstruktur bestående af Slotsgade, Jernbanegade og Bagerstræde samt Kronprinsens Vej og Kejserens Vej, det grønne område omkring Langedam samt den senere Tingvej. Særligt skal den visuelle sammenhæng mellem byen og Fredensborg Slot fremhæves. Den er særligt stærk i Slotsgade, men genfindes desuden en række steder i byen. I anden række bebyggelsens karakter i de forskellige områder: fritliggende huse og villaer langs Slotsgade, facadebebyggelse i flere etager langs Jernbanegade, den selvgroede, tætte bebyggelse langs Bagerstræde og den særlige kombination af herskabsvillaer, pensionater og huse ved Kronprinsens Vej og Kejserens Vej. Hertil rummer området en række væsentlige bygninger, især i Slotsgade, men også Kejserens Villa, den tidligere biograf ved Langedam, Tinghuset og Vandtårnet er væsentlige for byens karakter og fortælling. Slotsgade er Fredensborgs raison d etre og omdrejningspunkt. Slottets arkitektur udnytter dygtigt terrænnet, så man på afstand bare ser selve slotsbygningen. Side 5 af 9

6 Natur/kulturgrundlag Sårbarhed: Sårbarhed beskriver ændringer, som umiddelbart vil være sandsynlige i området, og som vil skade de bærende værdier. Strukturen i området er i det store velbevaret, men der er dog gennemført et gadegennembrud nord om Jernbanegade (Rosingsvej), der svækker oplevelsen noget, ligesom baggårde og haver på en strækning syd for Jernbanegade er omdannet til parkeringsplads, og bryder med den etablerede bystruktur. Det er derfor vigtigt at fastholde og eventuelt tilbageføre den oprindelige struktur. Herudover er den væsentligste trussel, at nyt byggeri erstatter ældre huse. De nye bygninger, der er etableret i og omkring bymidten, har typisk en markant anden skala end de tidligere huse og det medvirker i høj grad til at ændre bybilledet. Beskriver det grundlag, som kulturmiljøet er opstået i (for landsbyer o.lign. vil det være naturgrundlaget, mens det for eksempelvis forstadsområder o.lign. vil være den forudgående bebyggelsesmæssige kontekst). Området ligger i et morænelandskab ned mod Esrum Sø. Jordbunden er overvejende gruset, og området har haft karakter af en blanding mellem skov og overdrev. Fredensborg Slot er opført hvor Ladegården Østrup lå, mens slotsbyen hovedsageligt ligger på jorde, der fungerede som overdrev for bønderne i Asminderød. Hovedparten af området lå således som skov inden opførelsen af byen, og på Videnskabernes Selskabs kort er byen fortsat omgivet af skov til alle sider. Fredensborg Centrum! Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort. Fredensborg Slot og by ses omgivet af skov, men sydøst for byen er terrænnet domineret af landbrugsland. Gadegennembrud og arkitektur der ikke er indpasset i skala og karakter skæmmer nogen steder bybilledet. Side 6 af 9

7 Udviklingshistorie Beskriver i hovedtræk den udvikling som har ledt frem til kulturmiljøets nuværende fremtræden, med fokus på de aspekter, som har betydning for den fysiske og strukturelle udvikling. En udtømmende beskrivelse af Fredensborgs Historie kan læses i bogen Fra Fredensborg af Claus Bitsch Ellekær Madsen. Her skal alene de store linjer slås an, som ramme om vurderingen af stedets kvaliteter som kulturmiljø. Da kong Frederik IV i opførte Fredensborg Slot i stedet for ladegården Østrup, var det egentlig ikke planen at der skulle opstå en by omkring slottet. Tværtimod henviste kongen håndværkere og soldater til i stedet at bo i den nærliggende landsby Asminderød. Den gamle biograf i det grønne stræk ved Langedam er et eksempel på hvordan slotsbyen ændrer karakter og optager stationsbyens funktioner - men indpasset i den karakteristiske bystruktur. Men allerede umiddelbart efter færdiggørelsen af slottet påbegyndtes opførelsen af Store Kro og Rejsestalden, da behovet for indkvartering af såvel kongens administration som gæster på slottet blev åbenbart. Lavningen sydøst for slottet blev bebygget med funktionsbygninger som marketenderi, bageri og kuskeboliger, langs den gamle indfaldsvej fra Helsingør (i dag Jernbanegade). Omkring 1730 kom de første huse i Slotsgade til, efter særlig tilladelse fra Kongen, og omkring midten af århundredet begyndte udviklingen for alvor at tage fart, i takt med at hofembedsmænd og kunstnere med tilknytning til hoffet flyttede til byen og opførte boliger i Slotsgade og Jernbanegade, og håndværkere og handlende etablerede sig i Jernbanegade og Bagerstræde. Ca Fra slutningen af århundredet ophørte kongefamilien med at bruge slottet som fast residens, og derved gik byens udvikling stort set i stå. Først i anden halvdel af 1800-tallet, hvor kongerne igen begyndte at tage ophold på slottet, samtidig med at nordbanen blev etableret i 1864, begyndte udviklingen igen for alvor. Kort før var byen blevet hovedsæde for Kronborg Østre Birk, og Tinghuset blev opført i Omkring år 1900 var den ældste del af byen i det store og hele udbygget, afsluttende med opførelsen af det markante vandtårn og rådhuset fra I 1964 blev en ny moderne byplan vedtaget, som medførte en del nedrivninger og opførelsen af Fredensborg Midtpunkt, samt etableringen af parkeringspladser og adgangsveje nord og syd for Jernbanegade. Ca Bykort fra henholdsvis ca 1940 og 2001 viser, hvordan der er lavet gadegennembrud og store parkeringsarealer nord og syd for Jernbanegade. Kilde: Geodatastyrelsen. Side 7 af 9

8 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk Byrummene i Fredensborg afspejler på mange måder den delvis ufrivillige og på sin vis snublende byudviklingsproces. De primære gaderum Slotsgade og Jernbanegade fremstår med hver sin distinkte karakter, mens områderne omkring Bagerstræde, Kronprinsensvej/ Kejserens Vej og i nogen grad Tinghusvej har deres egen, selvgroede karakter. Byens hovedakse er uden tvivl Slotsgade, den oprindelige indfaldsvej fra Hillerød og København. Gaden leder i et snorlige forløb direkte til Fredensborg Slot, der ligger som fikspunkt for enden af gaden. Gaden er kantet med allétræer, og det betyder at kigget mod slottet først og fremmest er præget af det grønne, mens bebyggelsen langs vejen kommer i anden række. Ser man til siderne afsløres en varieret bebyggelse, overvejende af fritliggende villaer og huse trukket lidt tilbage fra vejen. Enkelte bygninger ligger dog tættere til gaden. Jernbanegade er derimod præget af højere, sammenbygget bebyggelse i gadelinjen. Også denne gade er snorlige. Tættest på slottet er bebyggelsen mere spredt, men hen over bakketoppen bliver den tæt og urban. Generelt er der en god sammenhæng i bebyggelsens skala, men enkelte nye byggerier sprænger skalaen med lange, monotone facader. Kvarteret omkring Kronprinsensvej og Kejserens vej er blandt de mest unikke i byen. Tættest på slotsparken ligger en række statelige villaer, mens bebyggelsen langs Kronprinsensvej nærmest har landsbykarakter, med enkle længehuse med frontkvist i en tæt struktur. Samme karakter har bebyggelsen på toppen af Bagerstræde, der også fremstår med en selvgroet landsbykarakter og tæt, oplevelsesrig bebyggelse i de snoede gaderum. Tinghusvej fremstår nærmest som en samling af forskellige monumentale offentlige bygninger: Rådhus og vandtårn fra 1906, asylet fra 1824 med udvidelsen fra 1866, og det fine Tinghus fra 1857 der ligger som point de vue for enden af vejen. Indimellem disse er den gamle Ole Udriders gård fra 1760 bevaret. Tinghusets placering, og anvendelsen af allétræer frem mod det, kan nærmest ses som en gentagelse af motivet fra Slotsgade og Fredensborg Slot, omend i mindre skala. Bebyggelsen i Slotsgade er forskelligartet, men mange af husene er længehuse med frontkvist og de fleste fint detaljerede. Kun enkelte huse - som nederst - skiller sig helt ud fra typologien og forstyrrer det ellers harmoniske gadebillede Side 8 af 9

9 Jernbanegade fremstår urban med sammenbygget bebyggelse i 1½-5 etager. Bebyggelsen er trods enkelte nyere huse der bryder skalaen, overvejende homogen. På bagsiden af gaden er der både mod nord og syd lavet gadegennembrud, hvor bystrukturen bliver diffus og sammenhængene mindre klare. Både Kronprinsensgade og Bagergade har en mere selvgroet, landsbyagtig karakter end de mere bymæssige hovedstrøg Slotsgade og Jernbanegade Tinghuset ligger som point de vue for enden af Tingvej. Fine villaer på Kejserens Vej lige ved Slotsparken. Øverst Kejserens villa. Side 9 af 9

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 17: Gunderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten Kortlægning af kulturmiljøer 2014 08: Sletten Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 07: Studiebyen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 13: Jellerød Parkvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 12: Brønsholmsdal og Egedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 14: Et udsnit af Kokkedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav

Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav Kortlægning af kulturmiljøer 2014 18: Karlebo inkl. ejerlav Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde

Kortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde Kortlægning af kulturmiljøer 2014 06: Humlebæk stationsområde Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften Kortlægning af kulturmiljøer 2014 11: Nivåvænge og Åtoften Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 04: Krogerup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne Kortlægning af kulturmiljøer 2014 09: Nivaagaard og teglværkerne Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143 3. Landsbyer 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R 1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger Bilag til Kommuneplan 2013 Bevaringsværdige bygninger I dette bilag oplistes de bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune. Retningslinier, redegørelse og kriterierne

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for master og antenner Kommuneplantillæg nr. 6 for master og antenner er udarbejdet af Teknik & Miljø i Greve Kommune. Indholdsfortegnelse Redegørelse

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg 1.026 og lokalplan 1-3-110 (2. forelæggelse)

Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg 1.026 og lokalplan 1-3-110 (2. forelæggelse) Punkt 5. Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg 1.026 og lokalplan 1-3-110 (2. forelæggelse) 2014-6829 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals plannr Tillæg nr 34 Dato for

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

Lokalplan 98. Syd for Fugmannsvej ved Dreyersvej og Rungsted Strandvej Rungsted Sundpark

Lokalplan 98. Syd for Fugmannsvej ved Dreyersvej og Rungsted Strandvej Rungsted Sundpark Lokalplan 98 Syd for Fugmannsvej ved Dreyersvej og Rungsted Strandvej Rungsted Sundpark INDLEDNING Området, som er omfattet af lokalplan nr. 98, er beliggende i villakvarteret ved Strandvejen nord for

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Opsamling 2. byambassadørmøde

Opsamling 2. byambassadørmøde Opsamling 2. byambassadørmøde København, 26. august 2013 Opsamling fra byvandring i Fredensborg med byambassadører d. 22. august 2013 Torsdag d. 22. august 2013 mødtes gruppen af byambassadører til en

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. Planlægning Januar 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 29 Til Kommuneplan 2009 FORSLAG Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Retningslinjer...

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg Plan og Gis Dato: 23-05-2014 Sagsnr.: 12/35955 Dok.løbenr.: 144338/14 Sagsbehandler: Kim Lyster Hansen Direkte tlf.: 73767277 E-mail: klh@aabenraa.dk Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden.

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

DAGSORDEN. Dialog om udviklingsplan for Hjallerup 12. Februar 2013. Velkomst. Præsentation (ca.30 min) Delområde A centerområdet (20min) Pause

DAGSORDEN. Dialog om udviklingsplan for Hjallerup 12. Februar 2013. Velkomst. Præsentation (ca.30 min) Delområde A centerområdet (20min) Pause DAGSORDEN Velkomst Præsentation (ca. min) Dialog om udviklingsplan for Hjallerup. Februar Delområde A centerområdet (min) Pause Delområde B Søndergade mv. ( min) Delområde C Østergade ( min) Opsamling

Læs mere

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006).

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Det Særlige Bygningssyn 5. oktober 2006 Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Indstillingens grundlag Det Særlige

Læs mere

Byggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune

Byggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune Byggeri på landet 11 afgrænsede byer Odder Kommune Der er udpeget 11 afgrænsede byer i landzone: Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby, Falling, Fensten, Neder Randlev, Nølev, Over Randlev, Oldrup og Torrild.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 J U U L F R O S T A R K I T E K T E R - B Y, B Y G N I N G S - O G L A N D S K A B S A R K I T E K T E R - R E F S H A L E V E J 1 4 7-1 4 3 2 K Ø B E N H A V

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev

Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev Notatet er et oplæg til politisk drøftelse af indholdet af en lokalplan for placering af en ny énfamiliebolig uden for afgrænsningen af den gældende lokalplan

Læs mere

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1 Hotel Kalvø Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Fantastisk beliggenhed og udsigt direkte til Roskilde Fjord Hotel Kalvø - Frederikssund - side 2 Hotel Kalvø

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen Aalborg Byråd godkendte

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Del 2. - Strandgade, Riddergade og villaerne - På kant af borg og havn

Del 2. - Strandgade, Riddergade og villaerne - På kant af borg og havn 1 Del 2 - Strandgade, Riddergade og villaerne - På kant af borg og havn 2 Strangadekvarteret i sammenhæng Mål ca. 1:18.000 Strandgadekvarteret er i foreliggende Kulturarvsscreening det område som afgrænses

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 09 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

MIDDELFART BYCENTER MIDDELFART

MIDDELFART BYCENTER MIDDELFART MIDDELFART BYCENTER MIDDELFART Indholdsfortegnelse Unik lokalitet 3 Middelfart oversigt 4 Middelfart stemninger 5 Hovedtraffik 6 Bevægelses diagrammer 7 Siteplan 8 Perspektiv 9 Stemninger - Byrum 10 Plan

Læs mere

Bevaringsværdier i Farum Hovedgade. Bebygget struktur. SAVE-registrering gennemført for Furesø Kommune af Center for Bygningsbevaring i 2015

Bevaringsværdier i Farum Hovedgade. Bebygget struktur. SAVE-registrering gennemført for Furesø Kommune af Center for Bygningsbevaring i 2015 Bevaringsværdier i Farum Hovedgade Bebygget struktur SAVE-registrering gennemført for Furesø Kommune af Center for Bygningsbevaring i 2015 Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, 2800 Kgs. Lyngby 45 96

Læs mere

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing STUBBEKØBING KOMMUNE Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing August 2006 Kommunal planlægning Den kommunale planlægning er et led i en større sammenhæng. Siden 1974 er der i Danmark arbejdet med

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Morup Mølle

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Morup Mølle SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Morup Mølle Thisted kommune 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet

Læs mere

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg 1 Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg Svendborg Kommune Juni 2006 2 Indhold Indhold 2 Metode 3 Voldgade 4 Hulgade 6 Dronningegården 8 Torvet 12 Skolegade 15 Samlet arkitektonisk

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19

Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19 Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19 Sletten MILJØ OG TEKNIK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Generel orientering... 3 Indholdsoversigt... 4 Lokalplantillæggets formål og indhold... 4 Lokalplantillæggets

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 5.13 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Vej- og stiforhold... 5 Parkeringsforhold...

Læs mere