Hovedstruktur 2. Byer og byformål Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Retningslinje Bymønster Retningslinje 2.1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedstruktur 2. Byer og byformål Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Retningslinje 2.1.1 Bymønster Retningslinje 2.1."

Transkript

1 Hovedstruktur 2. Byer og byformål Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Bymønster Byudvikling og -omdannelse Rummelighed Konfliktfyldte perspektivområder Nærrekreative områder Byudvikling og infrastruktur Landsbyer Byggeri i landzone Hovedstruktur 2.2. Offentlig service Arealer til offentlige formål Hovedstruktur 2.3. Detailhandel Afgrænsning

2 Hovedstruktur 2. Byer og byformål Mål: Byerne i Rebild kommune er levende og mangfoldige bysamfund. Byudvikling sker på en måde, som understøtter byernes funktioner såsom detailhandel og kollektiv trafik. Byerne omdannes og udvikles i balance med øvrige interesser og i respekt for deres historie. Der skal i højere grad bygges tættere for at spare på arealerne. Der er attraktive arealer til boliger og erhverv i hovedby og vækstbyer. Service og boligbyerne udvikles i takt med efterspørgslen. Udvikling i de mindre byer afpasses de lokale behov og kvaliteter. Landsbyerne er attraktive bosætningssteder. Spredt og tilfældig byudvikling i det åbne land undgås og adskillelsen mellem by og land skal fastholdes. Byer og byformål omhandler byerne og de funktioner, der tilknyttes byerne, fx udlæg af områder til byudvikling, detailhandel og infrastruktur. Der redegøres for, hvordan byernes interesser afvejes med øvrige interesser, såsom grundvand, natur og landskab. rne har hjemmel i Planlovens 11a, stk 1, nr Uddrag af statslige mål: Planlægningen skal skabe levende og varierede bymidter. Behovet for transport skal reduceres. Planlægningen skal mindske energiforbruget og miljøbelastningen. Der skal være forskel på by og land. Udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje skal begrænses. Transportafstanden til butikker skal begrænses. Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Rebild Kommune består af i alt 13 byer og 38 landsbyer, som er inddelt i et bymønster. Bymønstret beskriver byernes indbyrdes rollefordeling i kommunen. Byerne er af forskellig størrelse og har forskellige funktioner og dermed også forskellige udgangspunkter for den fremtidige udvikling. Bymønsteret er også grundlag for lokalisering af offentlig service, med det formål at sikre institutioner en placering, der er central i oplandet og let tilgængelig for brugerne. I Planstrategien er byerne inddelt i et bymønster med hovedby, vækstbyer og service- og boligbyer. Byrådet arbejder for at understøtte byerne som gode levesteder for kommunens indbyggere. Derfor arbejder byrådet for, at bolig og erhvervsudvikling og øvrige byfunktioner primært skal ske i byerne. Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed ikke alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især centerformål som indkøb, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang for alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper med lavt bilejerskab (børn, unge og ældre) har adgang til væsentlige centerfunktioner. Kort 2.1 Bymønster og byudvikling Det er byrådets opgave at planlægge for byerne, men det skal ske i respekt for de statslige interesser fx infrastruktur og grundvandsinteresser. En spredning af byvæksten vil være uhensigtsmæssig ud fra såvel hensynet til at opnå velfungerende byer, som ud fra natur, landskabs, miljø og jordbrugshensyn i det åbne land. Det er derfor en forudsætning, at byvækst foregår i byer med et vist minimum af offentlig og privat service. Ved udpegning af nye byvækstområder lægges der vægt på sammenhæng 2 / 13

3 til eksisterende byområder, rummelighed og udnyttelse af eksisterende infrastruktur. Der lægges desuden vægt på beskyttelsesinteresser som grundvand, natur, landskab og kulturhistorie og på benyttelsesinteresser som jordbrugserhverv og råstofgravning Bymønster Støvring er udpeget som hovedby. Skørping, Haverslev, Nørager, Terndrup, Suldrup, Øster Hornum og Bælum er vækstbyer. Blenstrup, Rebild, Ravnkilde, Rørbæk og Sørup er udpeget som service boligbyer jf. kort Alle byerne er byzonebyer. Jævnfør kort er udpeget 38 landsbyer. Arealer til egentlig byudvikling skal udlægges ved byzonebyer og inddrages i byzone. Væsentlige byfunktioner søges placeret centralt med fokus på tilgængelighed. Støvring er hovedby og primus motor i udviklingen til gavn for hele kommunen. I Støvring skal der derfor være mulighed for forskellige boligformer, erhvervstyper og det er her (og i vækstbyerne), de fleste offentlige og private centerfunktioner er koncentreret. Støvrings placering ved motorvejen gør, at arealerne heromkring er særligt egnede til transporttunge virksomheder. Kort Bymønster I vækstbyerne Skørping, Haverslev, Nørager, Terndrup, Suldrup, Øster Hornum og Bælum satses på mangfoldige og stærke bykerner med handel og service, samt institutioner og fritidstilbud. Her skal sikres muligheder for udvikling med erhverv, handel og bosætning. I Haverslev kan der i lighed med Støvring placeres større transporttunge virksomheder. Som service og boligbyer skal Blenstrup, Sørup, Rebild, Ravnkilde og Rørbæk bidrage til at øge mangfoldigen og det nære. De spiller dermed en vigtig rolle i lokaloplandet, og skal også i fremtiden fungere som lokalt handels og servicecenter for nærområdet. I service og boligbyerne kan der gives plads til mere alternative boformer, for dem der ønsker alternative bosætningsmuligheder. Der planlægges efter efterspørgsel, og der må i disse byer forventes en begrænset offentlig og privat service Byudvikling og -omdannelse Udlæg til byformål skal ske i direkte tilknytning til eksisterende by, og planlægningen skal sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Arealforbruget til byformål skal begrænses mest muligt. Ved udlæg af areal til byformål skal der tages hensyn til øvrige nationale, regionale og kommunale arealinteresser, såsom særlige landbrugs, råstof, og naturområder samt uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske miljøer, økologiske forbindelser og grundvandsressourcer. Desuden skal der tages hensyn til den eksisterende og planlagte overordnede infrastruktur. Byomdannelse skal tage hensyn til den omkringliggende by. Byudviklingsprincipper Samlet udvikling Indefra bymidten ud mod det åbne land Omdannelse før nyinddragelse I respekt for kulturmiljøer og bykvaliteter Ingen byudvikling på tværs af overordnede veje Ikke byudvikling i: Særligt naturområde Råstofområde Særligt jordbrugsområde Konflikt med grundvandsressourcen 3 / 13

4 Der skal være mulighed for, at byerne kan vokse. Kommuneplanen indeholder derfor udlæg af bolig og erhvervsarealer mv. i hovedparten af byerne. Men det samlede udlæg og forbrug af arealer skal stå i rimeligt forhold til omfanget af det forventede byggeri i den 12 årige planperiode. Der er derfor udarbejdet en samlet byramme for arealudlæggene til byformål. Beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3) Fredninger og fredskov Internationale beskyttelsesområder Økologiske forbindelser Lavbundsområder Rammen forudsætter en vis bebyggelsestæthed, og for at begrænse arealforbruget til byformål arbejdes der med fornyelse og fortætning af eksisterende ekstensivt udnyttede byområder. Samtidig tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mod det åbne land. Sammenhængende byområder med en vis bebyggelsestæthed er nødvendige forudsætninger for at opnå velfungerende byer og giver samtidig gode muligheder for et lavt energiforbrug til transport og opvarmning og for en god kollektiv trafikbetjening. n er ikke til hinder for, at der, eksempelvis i større byområder, planlægges for natur og landskabskiler mellem de enkelte bydele, når blot det er under hensyntagen til at skabe klare grænser til det omgivende åbne land. Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., bør normalt ikke ske langs eksisterende og planlagte overordnede veje, medmindre arealerne ligger i tilknytning til eller i direkte forlængelse af eksisterende by. Der er ikke udpeget områder til byomdannelse, da der ikke umiddelbart er arealer under afvikling Rummelighed Uudnyttet areal udlagt til byformål må ikke overskride den samlede ramme på 225 ha til byudvikling. Definitioner til brug ved opgørelse og udregning af rummelighed se tabel 2.1.3a. Størrelsen og beliggenheden af arealer i byzone, der tilbageføres til landzone fremgår af tabel 2.1.3b. Formålet med rammen for udlagte arealer er at sikre, at det samlede arealudlæg til byformål står i rimeligt forhold til, hvor meget areal der forventes udnyttet i den 12 årige planperiode. Det er ikke hensigten med rammen at hæmme udviklingen i byerne, men at sikre en passende udbygningstakt. Rammen er ikke opdelt i bolig- og erhvervsrummelighed, men gælder byudvikling generelt. Byrammen er den øvre grænse for de arealudlæg, der fremgår af kommuneplanens reservationer i de enkelte byer, dels i form af uudnyttede udlæg af kommuneplanrammer og dels som restrummelighed inden for allerede lokalplanlagte områder (byzone). Kort Planlagt byzone I denne kommuneplan er der udlagt ca. 225 ha. I byerne er der udover rammeudlæggene anvist udviklingsretninger, som viser den forventede retning for den fremtidige byudvikling, også ud over den 12 årige planperiode. Forventningerne til arealbehovet ved de enkelte byer er fastsat dels på baggrund af den hidtidige udvikling, boligprogrammet og byrådets forventning til byen i forhold til bymønsteret. Tilbageførelsen vil typisk ske til jordbrugsformål med landbrugspligt. 4 / 13

5 Det er forudsat, at den 12 årige ramme for arealudlæg vil blive revideret hvert 4. år med udgangspunkt i det stedfundne byggeri. Herved skulle det være sikret, at der ikke opstår knaphed på jord til boliger eller øvrige byformål. Rummelighed og byramme: Byrammen på 225 ha er det maksimale uudnyttede areal, der er udlagt til byformål (bolig/erhverv) i kommuneplanrammerne og i gældende lokalplaner. Rummelighed er som udgangspunkt alle uudnyttede arealer udlagt til byformål i kommuneplanrammerne og lokalplanlagte områder med følgende undtagelser: Uudnyttede arealer udlagt til offentlige formål, herunder rekreative formål og ferie fritidsformål samt centrale centerformål i byerne. Efter en konkret vurdering kan følgende arealtyper endvidere fraregnes den aktuelle rummelighed: Byzonearealer til en aktuel udvidelse eller udflytning af en virksomhed og Byzonearealer, som er udstykket og byggemodnet, og hvor der foregår salg af grunde, og byggeriet er begyndt, så det derfor forventes, at arealet er opbrugt/ udbygget i løbet af en kort årrække. Tabel 2.1.3a - Definition og kriterier for rummelighed By Rummelighed (ha) Støvring 100,7 Skørping 25,7 Haverslev 24,7 Nørager 14,7 Terndrup 14,3 Suldrup 11,6 Øster Hornum 8,4 Bælum 7,1 Blenstrup 45 Rebild 0 Ravnkilde 5,9 Rørbæk 1,6 Sørup 2,5 I alt 221,6 Støvring Del af matrikel 1he, Buderupholm Hgd., Buderup Sørup: Matrikel 12a, Sørup By, Buderup og 39d, Sørup By, Buderup Bælum: Matrikel 26o, Bælum By, Bælum Blenstrup Del af matrikel 7r, Blenstrup By, Blenstrup Nørager Matrikel 13c, Grynderup By, Grynderup, 2n, Nøragergård Hgd., Durup og 8d, Nøragergård Hgd., Durup Rørbæk Del af matrikel 1x, St. Rørbæk By, Rørbæk Tabel 2.1.3b Areal der tilbageføres til landzone jf. Planlovens 33 og 45: Tabel 2.1.3c Rummelighed fordelt på byerne 5 / 13

6 2.1.4 Konfliktfyldte perspektivområder Udlæg af arealer til byformål indenfor de på kort viste perspektivområder i Støvring med konflikter, forudsætter, at de opstillede udnyttelsesvilkår i tabel respekteres. Syd for Støvring er der byudviklingsønsker, som er sammenfaldende med indvindingsoplandet til en kildeplads. Den nuværende arealanvendelse i indvindingsoplandet er jordbrug. Perspektivområderne i Støvring er udpeget af hensyn til at sikre den bedst mulige koordinering mellem udviklingsinteresser og ressourcebeskyttelsesinteresser ved byen. Det er hensigten med områderne at fokusere på mulige løsninger af potentielle problemer. Det er forudsat, at hvis områderne skal udnyttes til byformål skal der foreligge en godkendt plan for anden vandforsyning. Hvis en sådan plan baseres på en ny kildeplads, skal det i planen dokumenteres, at der fra magasinet kan indvindes vand i tilstrækkelig mængde og kvalitet. Det forudsættes endvidere, at forlægningen af Nibevej er etableret. Kort Konfliktfyldte perspektivområder Beskyttelseszonerne omkring fortidsminderne skal respekteres i planlægningen, og der skal være et sammenhængende grønt område med fortidsminderne som centrale elementer. Tabel Udnyttelsesvilkår til Støvring syd Nærrekreative områder Byudvikling skal sikre og fremme de grønne områder og grønne kiler i og ved byerne. I forbindelse med byudviklingen undersøges den samlede planlægning for byernes grønne strukturer. Der ses også på mulighederne for bynære skove, samt mulighed for kombistier for gående, cyklende og ridende. Det stærkeste instrument til sikring af de grønne områder er fredning. Normalt vil de grønne områder blive søgt sikret gennem planlægning. n skal sikre, at de grønne kiler skabes og beskyttes i de bynære områder. Det er et mål at sikre en entydig afgrænsning mellem byen og kilerne gennem planlægningen, at friholde de grønne kiler helt for byudvikling, at fremtidig byvækst respekterer kilerne, og at der ved udlæg af nye grønne områder tilstræbes sammenhæng med eksisterende naturområder af hensyn til spredningsmuligheder for dyr og planter. De bynære grønne områder er med til at fremme et mere aktivt friluftsliv i hverdagen. Derfor vil byrådet sammen med lodsejere, interesseorganisationer m.fl. arbejde for øget hverdagsbetinget adgang for alle til det åbne land og byernes nærrekreative områder. Dette samarbejde skal også medvirke til at forhindre, at der sker indhug i byernes grønne kiler, og at markveje og stier nedlægges i det åbne land. Hvis nærrekreative arealer fortsat skal bruges til jordbrugsmæssige formål som skovtilplantning og afgræsning, bør der normalt ikke lokalplanlægges. 6 / 13

7 2.1.6 Byudvikling og infrastruktur Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for hensigtsmæssig udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening. Hovedsigtet med retningslinjen er at sikre en ressourceøkonomisk arealanvendelse ved byudvikling. Omkostningerne og indtjeningen ved driften af den kollektive trafik er stærkt afhængig af, hvordan trafikmålene lokaliseres. Der må derfor allerede ved tilrettelæggelse af byudviklingen tages hensyn til mulighederne for kollektiv trafikbetjening. Planlægning af byudviklingen skal tilgodese mulighederne for bedst muligt at udnytte allerede foretagne investeringer i infrastrukturanlæg Landsbyer I landzone kan boligbyggeri, byggeri til service og erhverv bortset fra byggeri til jordbrugserhverv som hovedregel kun ske ved landsbyer. I landsbyerne kan der planlægges for byggemuligheder til boliger samt lokale service og erhvervsformål ved udfyldning i eller afrunding af byen. Lokalplaner for sådanne byer skal normalt omfatte hele byen. I byer og bebyggelse uden for byzonebyerne må der ikke ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan det dog være ønskeligt at sikre planlagte afrundinger og udfyldninger i de mindre bysamfund i landzone. Der gives derfor mulighed for et begrænset boligbyggeri i landsbyerne. Udfyldning i eller afrunding af en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og således, at den fortsætter det bebyggelsesmønster og gadeforløb, der er karakteristisk for byen. Et beskedent byggeri i en planperiode vil ca. være 5 10 boliger og/eller enkelte lokale virksomheder med et samlet arealforbrug til udfyldning eller afrunding af landsbyen på op til ca.1 ha. Bevarelse af landsbymiljøernes kvaliteter skal sikres. I landsbyer med bevaringsværdig bebyggelse eller miljø skal disse interesser udgøre en væsentlig del af planlægningens forudsætninger. Ved udarbejdelse af lokalplaner for landsbyer ses der nærmere på, om eksisterende landbrug på sigt kan opretholdes, herunder om driftsbygninger bør kunne udvides. Der tages endvidere hensyn til, at andre eksisterende, mindre erhvervsvirksomheder kan bevares Byggeri i landzone Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for ny uplanlagt bebyggelse og anlæg m.v., som ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. 7 / 13

8 Ansøgninger om byggeri, ændret arealanvendelse mv. i det åbne land behandles efter planlovens bestemmelser om landzoneadministration samt relevante bekendtgørelser og vejledninger til loven. Endvidere indgår lovbestemmelser fra anden relevant lovgivning i sagsbehandlingen. Etablering af byggeri og anlæg samt terrænreguleringer i det åbne land skal udover planlovens bestemmelser, vejledning og praksis også respektere eksisterende fredninger, de særlige bestemmelser om administration ved og i Natura 2000 områder samt relevant lovgivning i øvrigt, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, og byggeog beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger. Desuden skal retningslinjerne om lavbundsarealer respekteres. Der er mange modsatrettede interesser i det åbne land og jorden er en knap ressource. Planlovens formål er at sikre, at der sker en hensigtsmæssig planlægning, som tager højde for alle de samfundsmæssige interesser, der er i forbindelse med anvendelsen af det åbne land. Med landzoneadministrationen skal kommunen sikre, at planlægningen efterleves, samtidig med at der i hvert enkelt tilfælde skal ske en konkret vurdering af de lokale forhold. Nye boliger Som udgangspunkt kan der ikke opføres nye boliger i landzone. Nye boliger skal i videst mulig omfang opføres inden for områder, der er planlagt til byudvikling. Kommunen kan dog give tilladelse til at opføre nye åben/lave boliger i landzone, hvis der er tale om huludfyldning inden for de i kommuneplanen afgrænsede landsbyer. Tidligere erhvervsarealer inden for afgrænsede landsbyer kan udnyttes til boligbyggeri. Eksisterende boliger, der ikke har været beboet i 3 år, kan ikke uden tilladelse på ny benyttes som helårsbolig. Af hensyn til bevarelsen af det stedlige landsby og bygningsmiljø m.m. skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til placeringen og udformningen af byggeriet, eller om ubebyggede arealer skal bevares af hensyn til landsbyens værdier. Boliger i eksisterende bygninger Bestående bygninger i det åbne land udgør en vigtig ressource, som skal udnyttes i videst muligt omfang. Det er derfor muligt at indrette én ekstra bolig i en overflødig driftsbygning på/fra en landbrugsejendom. Der kan kun indrettes én ekstra bolig på/fra en landbrugsejendom efter planlovens bestemmelser, selv om der er flere overflødige driftsbygninger. Inden for afgrænsede landsbyer kan der efter nærmere vurdering indrettes et begrænset antal boliger i overflødiggjorte driftsbygninger og overflødiggjorte erhvervsbygninger. Boligbyggeriets udseende og omfang Ved nybyggeri og væsentlige ombygninger af eksisterende byggeri i det åbne land vil der i forbindelse med tilladelse hertil tages udgangspunkt i et traditionelt muret boligbyggeri. Det vil sige 1½ etage længehuse med enkelte kviste og placeret i det eksisterende terræn. En maksimal byggehøjde for boligbyggeri på 8,5 meter og et etageareal op til 250 m 2. Der vil blive lagt vægt på byggeriets placering og arkitektoniske udformning i forhold til det omgivende landskab og på samspillet med den eksisterende bebyggelse i landsbyen eller i lokalområdet. Der vil således kun undtagelsesvis blive givet tilladelse til palæagtigt byggeri, 2 etagers byggeri, høje indgangspartier med store glaspartier, kasseformet byggeri, parcelhuse og lignende. Det samme gælder flytning af boliger beliggende lavt i terrænet til en bakketop eller store terrænreguleringer på skrænter eller i terræn. 8 / 13

9 Mere moderne udformende boligbyggeri skal som udgangspunkt henvises til nye boligområder i byzone. Erhvervsbyggeri Nye erhvervsvirksomheder skal som hovedregel etableres i byzone i områder, der er planlagt til erhvervsformål. Planloven giver dog mulighed for, at man kan etablere håndværks og industrivirksomhed, lager og kontorvirksomhed samt mindre butikker i bestående bygninger, som ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. Eksisterende ledige bygninger som f.eks. industribygninger, mejerier og lignende kan ligeledes tillades indrettet til erhvervsformål, hvis bebyggelsen ikke skal gennemgå en større ombygning eller udvidelse og hvis det ikke indebærer et skæmmende oplag. Dette kan dog indebære krav om landzonetilladelse. Eksisterende virksomheder i det åbne land kan udvides i forhold til oprindelig bygningsmasse i begrænset omfang, hvis det kan ske uden at væsentlige naturmæssige eller landbrugsmæssige interesser tilsidesættes. Der skal endvidere tages hensyn til trafikbetjeningen. Landbrugsbyggeri Det åbne land er som udgangspunkt forbeholdt jordbrugserhvervet. Det kræver ikke tilladelse efter planloven at opføre bygninger der er nødvendige for driften på en landbrugsejendom. Det er en forudsætning at nye driftsbygninger opføres i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger. Hvis driftsbygninger ønskes placeret uden tilknytning til ejendommens øvrige bygninger, skal kommunen foretage en konkret vurdering af forholdene for at sikre, at landskabelige, naturmæssige, miljømæssige og kulturhistoriske værdier ikke tilsidesættes. På ejendomme med erhvervsmæssigt husdyrhold skal kommunen foretage en konkret vurdering af ovennævnte forhold uanset, hvor på ejendommen de nye driftsbygninger opføres. Hovedstruktur 2.2. Offentlig service Der opstår løbende behov for ændringer, udbygninger og moderniseringer af de offentlige serviceinstitutioner som følge af ændringer i befolkningstal og sammensætning, ændringer i borgernes efterspørgsel og ændringer af lovkravene inden for de enkelte serviceområder. Børnepasning Pasningen af de 0 2 årige varetages hovedsageligt af kommunale dagplejere og nogle enkelte private dagplejere. Fremadrettet vil pasningen af de 0 2 årige ske som en kombination af følgende tilbud: Kommunal dagpleje Privat dagpleje Gæstehus for dagplejen (placeret i Støvring og anvendes som gæstepleje fx i tilfælde hvor den faste dagplejer er syg, på kursus eller afholder ferie) Småbørnspladser i institutioner for 0 6 årige. Pasning af de 3 6 årige varetages i kommunale børnehaver, integrerede Kort 2.2 Offentlig Service 9 / 13

10 institutioner, landsbyordninger samt private børnehaver. Der er åbnet nye daginstitutioner i Støvring Ådal og Skørping, ligesom der er åbnet mulighed for en institution i Rebild. Der udlægges ikke areal til nye børneinstitutioner, da tallene viser, at der er ledig kapacitet fremadrettet. Skoler og SFO Skolestrukturen har gennemgået en revision, hvor Ravnkilde og Haverslev er blevet sammenlagt til én skole ligsom Bælum og Blenstrup er blevet sammenlagt. Hellum skole er blevet nedlagt. 10. klasserne er blevet samlet i Støvring. Eventuelle ombygninger af skolerne forventes at kunne ske indenfor rammerne af kommuneplanen, hvorfor der ikke udlægges nyt areal. På alle skoler findes et pasningstilbud til elever fra 0. til 3. klasse før og efter skoletid. Skibstedsskolens SFO er for elever i klasse. Ældrecentre Pasning og pleje af ældre borgere med behov herfor er samlet på ældrecentrene. Et nyt ældrecenter målrettet demente ældre er taget i brug i Støvring Ådale, og Mastruplund i Støvring er under ombygning. Kultur- og medborgerhuse samt biblioteker Biblioteket er tilgængeligt for alle kommunens borgere via biblioteksfilialer, bogbussen eller internettet, hvor en stor del af bibliotekernes service kan tilgås. Fx kan der søges i bibliotekernes database, bestilles og fornys hjemlån. Biblioteksfaciliteterne i Nørager er flyttet til Kik Ind. Der arbejdes med at finde en ny placering for Støvring bibliotek, ligesom placeringen af biblioteket i Terndrup har været drøftet. Den kommunale administration Den kommunale administration er i dag bl.a. fordelt på de tre tidligere rådhuse i Nørager, Terndrup og Støvring. Byrådet arbejder med mulighederne for at flytte den kommunale administration i Støvring til et nyt rådhus med det formål at skabe en moderne og tidssvarende administration Arealer til offentlige formål Der udlægges arealer til offentlige formål i et omfang, der dækker behovet for daginstitutioner, skoler, ældrecentre, biblioteker, kulturhuse, idrætsanlæg, offentlig administration o. lign. offentlige serviceinstitutioner i planperioden. Udlæggene fremgår af rammerne for lokalplaner. Kommuneplanen indeholder arealudlæg til offentlige formål, der muliggør det ønskede serviceudbud i hvert enkelt lokalområde. Arealer til offentlige formål søges typisk placeret bynært og ved trafikale knudepunkter, så flest mulige har let adgang til den offentlige service. Der er ikke i denne kommuneplan udlagt nyt areal til offentlige formål. Hovedstruktur 10 / 13

11 2.3. Detailhandel Planlægningen for detailhandel skal søge at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, for dermed også at sikre, at transportafstanden til indkøb er begrænsede. Byrådet har som mål, at detailhandlen i Rebild Kommune som minimum fastholdes på det nuværende niveau, og planlægningsrammen giver derfor mulighed for udvikling af detailhandlen. Støvring skal styrkes som kommunens overordnede og bredt dækkende handelsby med god dækning inden for både udvalgsvarer og dagligvarer, og Skørping fastholdes som kommunens næststørste handelsby med bredt dækkende dagligvarehandel og de udvalgsvarebrancher, som byens størrelse kan bære. De øvrige byer i bymønsteret søges at bevare dagligvareforsyningen suppleret af enkelte udvalgsvarebutikker. Butiksstruktur Definitioner Dagligvarer: F.eks. kolonialmarkeder, supermarkeder, apoteker, materialister, frugt og grøntforretninger, brødudsalg, døgnkiosker, servicestationer med kiosksalg. Beklædning: F.eks. dame og herretøjsforretninger, detailhandel med garn mm., skotøjsforretninger. Øvrige udvalgsvarer: F.eks. boligtekstilforretninger, radio- /TV forretninger, legetøjsforretninger, urmagerforretninger og køkkenforretninger. Pladskrævende varegrupper: Butikker der alene forhandler møbler, biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer tømmer, grus, sten og betonvarer. Det samlede antal butikker i Rebild Kommune er ud fra CVR-registeret opgjort til 133 butikker. I 2008 blev der registreret 119 butikker. Der har således været en fremgang på knap 11 % i det samlede antal butikker. Tallene dækker over en stigning i butikker uden for bymønsteret i landsbyerne eller det åbne land, og er primært brugskunst, blomster og beklædning. Det kan ikke udelukkes, at den del primært er forbundet med internethandel. I Støvring, Skørping, Suldrup og Rørbæk er der sket en tilbagegang i butiksantallet, mens der i Terndrup, Bælum og Blenstrup er åbnet 1 2 butikker mere end i De øvrige byer har uændret butiksantal. Knap halvdelen af butikkerne er i dag beliggende i Støvring by, hvor der er registreret 47 butikker. Skørping (med Rebild og St. Brøndum) har 20 butikker, Terndrup og Nørager har 13 og 9, mens de øvrige byer har 6 eller færre butikker. Der er i alle byerne mulighed for at udvide eller etablere nye butikker, hvorfor der ikke i Kommuneplan 2013 er udvidet i centerafgrænsningerne i bymidterne i bymønsteret. Der er i alle byer i bymønsteret afgrænsede bymidter, som er placeret så de ligger centralt i byen og dermed med god tilgængelighed for både kørende, gående og cyklister. Der er i byerne Støvring, Skørping, Terndrup, Haverslev og Nørager udlagt areal til større pladskrævende varegrupper, som dækker over tømmerhandler, campingudstyr, bilhandlere mv, som ikke umiddelbart kan placere i bymidten. Generelt kan det fremadrettet forventes, at udviklingen af butikker i større grad påvirkes af internethandel, som gør butikkerne uafhængige af den fysiske placering i bymidterne. De mest benyttede butikker på internettet handler med bøger, tøj, elektronik, IT og hvidevarer. Men markedet for dagligvarer er også stigende. Tallene i Rebild Kommune indikerer allerede et skred fra den traditionelle bymidte til spredte butikker uden for byerne. Andre faktorer som påvirker detailhandlen er endvidere afskaffelsen af lukkeloven, som formodes at gå ud over butikkerne i de mindre byer. Byrådet ønsker derfor med sin planlægning at støtte op om de bymidter der er, så der her findes et varieret udbud. Butiksareal I byerne er der sket en mindre stigning i butiksarealet generelt, hvilket indikerer at butikkerne er blevet større, da der ikke er sket en tilsvarende stigning i antallet af butikker. I Rørbæk er der sket et fald, som hænger sammen med lukningen af butikker. 11 / 13

12 Tabel 2.3a Antal butikker registreret i I tallene for Skørping er også Rebild og St. Brøndum Tabel 2.3b Bruttoetageareal til butiksformål registreret i I tallene for Skørping er også Rebild og St. Brøndum Afgrænsning Detailhandelsstrukturen består af afgrænsede bymidter i Støvring, Skørping, Terndrup, Nørager, Haverslev, Blenstrup, Bælum, Suldrup, Øster Hornum, Ravnkilde, Rebild og Rørbæk. De afgrænsede bymidter og områder til særligt pladskrævende varer til lokalisering af detailhandel fremgår af kort De maksimale bruttoetagearealer til butiksformål for de enkelte områder og det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker i de enkelte områder fremgår af skema 2.3.1a og 2.3.1b. Planlovens detaljerede krav til redegørelse omkring detailhandel bunder i ønsket om at sikre levende og varierede handelscentre, og at der skal være et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer. Målet er at begrænse transportafstanden til butikker, og at skabe god tilgængelighed for alle trafikanter, særligt gående, cyklende og brugere af kollektiv trafik. Kort Detailhandelsafgrænsning I Støvring, Skørping og Terndrup er afgrænsningerne foretaget ved hjælp af en statistisk afgrænsning, hvilket er lovpligtigt efter Planloven, når der i en by er mere end 5000 m 2 bruttoetageareal til butiksformål. I Skørping er offentliggjort en Midtbyplan, og her arbejdes der med at styrke handelsmiljøet. Byer Støvring Skørping Terndrup Nørager Dagligvarer Udvalgsvarer Pladskrævende / 13

13 Haverslev Suldrup Blenstrup Bælum Øster Hornum Ravnkilde Rebild Rørbæk Tabel 2.3.1a Maksimale butiksstørrelser i bruttoetageareal (m 2 ) Byer Daglig- og udvalgsvarer Pladskrævende varegrp Udbygningsramme brutto ramme Maks. Udbygnings- Maks. brutto Støvring Skørping Terndrup Haverslev Nørager Suldrup Blenstrup Bælum Øster Hornum Ravnkilde Rebild Rørbæk Tabel 2.3.1b Udbygningsrammer og det maksimale bruttoetageareal for butikker i de enkelte områder (m 2 ). 13 / 13

Kommuneplan 2013 Vedtaget af Byrådet den 27. juni 2013

Kommuneplan 2013 Vedtaget af Byrådet den 27. juni 2013 Kommuneplan 2013 Vedtaget af Byrådet den 27. juni 2013 Rebild Kommuneplan 2013-2025 Vejledning Om kommuneplanen Vejledning Kommuneplanens rolle Hovedstruktur 1. Overordnet perspektiv Hovedstruktur 1.1

Læs mere

2. Ændringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2013

2. Ændringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2013 Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 01.02.03-P15-11448-11 Ref.: Joan Bak Korsholm Dato: 24-05-2013 2. Ændringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2013 Med udgangspunkt i Notat om indsigelser har Forvaltningen

Læs mere

Rebild Kommuneplan

Rebild Kommuneplan Rebild Kommuneplan 2013-2025 Forord - Forslag til Kommuneplan 2013 Kommuneplanlægning er en kompleks, spændende, til tider vanskelig, men altid vigtig disciplin. Der er rigtig mange interesser, der skal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-12 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-12 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-12 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. NOVEMBER 2011 KOMMUNEPLAN 09 2 EMNE: Ændring af rammeområde 30.E.08 Klank Ændring af afgrænsning udpeget

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 12. maj 2015 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder Kommuneplan 2009-2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.D.1 Havnepladsen Bolig og erhvervsformål: Boliger, erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-2, rekreative

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording Kommuneplantillæg nr. 3 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen.

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Tillæg til Kommuneplan 2009 2021 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 3.6 Offentligt fremlagt i perioden den xxx til og med den xxxx Rammeområde E 3.6 Redegørelse

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 6. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser 1. udgave november 2002 Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser - 2-1. Indledning Den 31. maj 2002 vedtog Folketinget en række ændrede planlovsbestemmelser. Det indebærer,

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 11. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Udsøgte ejendomme med mulighed for salg til ØK s møde den

Udsøgte ejendomme med mulighed for salg til ØK s møde den Blenstrup 7 r Matr. nr. 7r Blenstrup By, Blenstrup var tidligere omfattet af lokalplan nr. 3.3.2 og kommuneplanramme nr. 01.E300. Lokalplanen og kommuneplanrammen blev aflyst i 2013, da man ikke forventede,

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. 9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Nørre Nebel. 15. NØRRE Nebel KOMMUNEPLAN 2013

Nørre Nebel. 15. NØRRE Nebel KOMMUNEPLAN 2013 Nørre Nebel 15. NØRRE Nebel KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. MARTS 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - etablering af et nyt rammeområde 12.E.03 omfattende erhvervsejendomme

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.013 Område ved Bilgården Hostrup Byrådet godkendte den 8. juni 2015 kommuneplantillæg

Læs mere

Rebild Kommune. Byer og byformål Veje og trafik. Dato: Målestoksforhold: 1:130000

Rebild Kommune. Byer og byformål Veje og trafik. Dato: Målestoksforhold: 1:130000 Rebild Kommune Kommuneplan 2013 Byer og byformål Veje og trafik Dato: 12-12-2012 Målestoksforhold: 1:130000 Byzoner og sommerhusområder Planlagt veje 1 Byzone Kommuneplanlagt Nye Veje 2 Potentiel fremtidig

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 Kærup Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Ophævelse af lokalplan Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 18.december 2014 til 5. februar 2015 Indholdsfortegnelse Formål 1 Redegørelse

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010 1 Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund pr. 15.01.2010 Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a Ophævelseskommentar

Læs mere