Hovedstruktur 2. Byer og byformål Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Retningslinje Bymønster Retningslinje 2.1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedstruktur 2. Byer og byformål Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Retningslinje 2.1.1 Bymønster Retningslinje 2.1."

Transkript

1 Hovedstruktur 2. Byer og byformål Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Bymønster Byudvikling og -omdannelse Rummelighed Konfliktfyldte perspektivområder Nærrekreative områder Byudvikling og infrastruktur Landsbyer Byggeri i landzone Hovedstruktur 2.2. Offentlig service Arealer til offentlige formål Hovedstruktur 2.3. Detailhandel Afgrænsning

2 Hovedstruktur 2. Byer og byformål Mål: Byerne i Rebild kommune er levende og mangfoldige bysamfund. Byudvikling sker på en måde, som understøtter byernes funktioner såsom detailhandel og kollektiv trafik. Byerne omdannes og udvikles i balance med øvrige interesser og i respekt for deres historie. Der skal i højere grad bygges tættere for at spare på arealerne. Der er attraktive arealer til boliger og erhverv i hovedby og vækstbyer. Service og boligbyerne udvikles i takt med efterspørgslen. Udvikling i de mindre byer afpasses de lokale behov og kvaliteter. Landsbyerne er attraktive bosætningssteder. Spredt og tilfældig byudvikling i det åbne land undgås og adskillelsen mellem by og land skal fastholdes. Byer og byformål omhandler byerne og de funktioner, der tilknyttes byerne, fx udlæg af områder til byudvikling, detailhandel og infrastruktur. Der redegøres for, hvordan byernes interesser afvejes med øvrige interesser, såsom grundvand, natur og landskab. rne har hjemmel i Planlovens 11a, stk 1, nr Uddrag af statslige mål: Planlægningen skal skabe levende og varierede bymidter. Behovet for transport skal reduceres. Planlægningen skal mindske energiforbruget og miljøbelastningen. Der skal være forskel på by og land. Udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje skal begrænses. Transportafstanden til butikker skal begrænses. Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Rebild Kommune består af i alt 13 byer og 38 landsbyer, som er inddelt i et bymønster. Bymønstret beskriver byernes indbyrdes rollefordeling i kommunen. Byerne er af forskellig størrelse og har forskellige funktioner og dermed også forskellige udgangspunkter for den fremtidige udvikling. Bymønsteret er også grundlag for lokalisering af offentlig service, med det formål at sikre institutioner en placering, der er central i oplandet og let tilgængelig for brugerne. I Planstrategien er byerne inddelt i et bymønster med hovedby, vækstbyer og service- og boligbyer. Byrådet arbejder for at understøtte byerne som gode levesteder for kommunens indbyggere. Derfor arbejder byrådet for, at bolig og erhvervsudvikling og øvrige byfunktioner primært skal ske i byerne. Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed ikke alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især centerformål som indkøb, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang for alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper med lavt bilejerskab (børn, unge og ældre) har adgang til væsentlige centerfunktioner. Kort 2.1 Bymønster og byudvikling Det er byrådets opgave at planlægge for byerne, men det skal ske i respekt for de statslige interesser fx infrastruktur og grundvandsinteresser. En spredning af byvæksten vil være uhensigtsmæssig ud fra såvel hensynet til at opnå velfungerende byer, som ud fra natur, landskabs, miljø og jordbrugshensyn i det åbne land. Det er derfor en forudsætning, at byvækst foregår i byer med et vist minimum af offentlig og privat service. Ved udpegning af nye byvækstområder lægges der vægt på sammenhæng 2 / 13

3 til eksisterende byområder, rummelighed og udnyttelse af eksisterende infrastruktur. Der lægges desuden vægt på beskyttelsesinteresser som grundvand, natur, landskab og kulturhistorie og på benyttelsesinteresser som jordbrugserhverv og råstofgravning Bymønster Støvring er udpeget som hovedby. Skørping, Haverslev, Nørager, Terndrup, Suldrup, Øster Hornum og Bælum er vækstbyer. Blenstrup, Rebild, Ravnkilde, Rørbæk og Sørup er udpeget som service boligbyer jf. kort Alle byerne er byzonebyer. Jævnfør kort er udpeget 38 landsbyer. Arealer til egentlig byudvikling skal udlægges ved byzonebyer og inddrages i byzone. Væsentlige byfunktioner søges placeret centralt med fokus på tilgængelighed. Støvring er hovedby og primus motor i udviklingen til gavn for hele kommunen. I Støvring skal der derfor være mulighed for forskellige boligformer, erhvervstyper og det er her (og i vækstbyerne), de fleste offentlige og private centerfunktioner er koncentreret. Støvrings placering ved motorvejen gør, at arealerne heromkring er særligt egnede til transporttunge virksomheder. Kort Bymønster I vækstbyerne Skørping, Haverslev, Nørager, Terndrup, Suldrup, Øster Hornum og Bælum satses på mangfoldige og stærke bykerner med handel og service, samt institutioner og fritidstilbud. Her skal sikres muligheder for udvikling med erhverv, handel og bosætning. I Haverslev kan der i lighed med Støvring placeres større transporttunge virksomheder. Som service og boligbyer skal Blenstrup, Sørup, Rebild, Ravnkilde og Rørbæk bidrage til at øge mangfoldigen og det nære. De spiller dermed en vigtig rolle i lokaloplandet, og skal også i fremtiden fungere som lokalt handels og servicecenter for nærområdet. I service og boligbyerne kan der gives plads til mere alternative boformer, for dem der ønsker alternative bosætningsmuligheder. Der planlægges efter efterspørgsel, og der må i disse byer forventes en begrænset offentlig og privat service Byudvikling og -omdannelse Udlæg til byformål skal ske i direkte tilknytning til eksisterende by, og planlægningen skal sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Arealforbruget til byformål skal begrænses mest muligt. Ved udlæg af areal til byformål skal der tages hensyn til øvrige nationale, regionale og kommunale arealinteresser, såsom særlige landbrugs, råstof, og naturområder samt uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske miljøer, økologiske forbindelser og grundvandsressourcer. Desuden skal der tages hensyn til den eksisterende og planlagte overordnede infrastruktur. Byomdannelse skal tage hensyn til den omkringliggende by. Byudviklingsprincipper Samlet udvikling Indefra bymidten ud mod det åbne land Omdannelse før nyinddragelse I respekt for kulturmiljøer og bykvaliteter Ingen byudvikling på tværs af overordnede veje Ikke byudvikling i: Særligt naturområde Råstofområde Særligt jordbrugsområde Konflikt med grundvandsressourcen 3 / 13

4 Der skal være mulighed for, at byerne kan vokse. Kommuneplanen indeholder derfor udlæg af bolig og erhvervsarealer mv. i hovedparten af byerne. Men det samlede udlæg og forbrug af arealer skal stå i rimeligt forhold til omfanget af det forventede byggeri i den 12 årige planperiode. Der er derfor udarbejdet en samlet byramme for arealudlæggene til byformål. Beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3) Fredninger og fredskov Internationale beskyttelsesområder Økologiske forbindelser Lavbundsområder Rammen forudsætter en vis bebyggelsestæthed, og for at begrænse arealforbruget til byformål arbejdes der med fornyelse og fortætning af eksisterende ekstensivt udnyttede byområder. Samtidig tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mod det åbne land. Sammenhængende byområder med en vis bebyggelsestæthed er nødvendige forudsætninger for at opnå velfungerende byer og giver samtidig gode muligheder for et lavt energiforbrug til transport og opvarmning og for en god kollektiv trafikbetjening. n er ikke til hinder for, at der, eksempelvis i større byområder, planlægges for natur og landskabskiler mellem de enkelte bydele, når blot det er under hensyntagen til at skabe klare grænser til det omgivende åbne land. Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., bør normalt ikke ske langs eksisterende og planlagte overordnede veje, medmindre arealerne ligger i tilknytning til eller i direkte forlængelse af eksisterende by. Der er ikke udpeget områder til byomdannelse, da der ikke umiddelbart er arealer under afvikling Rummelighed Uudnyttet areal udlagt til byformål må ikke overskride den samlede ramme på 225 ha til byudvikling. Definitioner til brug ved opgørelse og udregning af rummelighed se tabel 2.1.3a. Størrelsen og beliggenheden af arealer i byzone, der tilbageføres til landzone fremgår af tabel 2.1.3b. Formålet med rammen for udlagte arealer er at sikre, at det samlede arealudlæg til byformål står i rimeligt forhold til, hvor meget areal der forventes udnyttet i den 12 årige planperiode. Det er ikke hensigten med rammen at hæmme udviklingen i byerne, men at sikre en passende udbygningstakt. Rammen er ikke opdelt i bolig- og erhvervsrummelighed, men gælder byudvikling generelt. Byrammen er den øvre grænse for de arealudlæg, der fremgår af kommuneplanens reservationer i de enkelte byer, dels i form af uudnyttede udlæg af kommuneplanrammer og dels som restrummelighed inden for allerede lokalplanlagte områder (byzone). Kort Planlagt byzone I denne kommuneplan er der udlagt ca. 225 ha. I byerne er der udover rammeudlæggene anvist udviklingsretninger, som viser den forventede retning for den fremtidige byudvikling, også ud over den 12 årige planperiode. Forventningerne til arealbehovet ved de enkelte byer er fastsat dels på baggrund af den hidtidige udvikling, boligprogrammet og byrådets forventning til byen i forhold til bymønsteret. Tilbageførelsen vil typisk ske til jordbrugsformål med landbrugspligt. 4 / 13

5 Det er forudsat, at den 12 årige ramme for arealudlæg vil blive revideret hvert 4. år med udgangspunkt i det stedfundne byggeri. Herved skulle det være sikret, at der ikke opstår knaphed på jord til boliger eller øvrige byformål. Rummelighed og byramme: Byrammen på 225 ha er det maksimale uudnyttede areal, der er udlagt til byformål (bolig/erhverv) i kommuneplanrammerne og i gældende lokalplaner. Rummelighed er som udgangspunkt alle uudnyttede arealer udlagt til byformål i kommuneplanrammerne og lokalplanlagte områder med følgende undtagelser: Uudnyttede arealer udlagt til offentlige formål, herunder rekreative formål og ferie fritidsformål samt centrale centerformål i byerne. Efter en konkret vurdering kan følgende arealtyper endvidere fraregnes den aktuelle rummelighed: Byzonearealer til en aktuel udvidelse eller udflytning af en virksomhed og Byzonearealer, som er udstykket og byggemodnet, og hvor der foregår salg af grunde, og byggeriet er begyndt, så det derfor forventes, at arealet er opbrugt/ udbygget i løbet af en kort årrække. Tabel 2.1.3a - Definition og kriterier for rummelighed By Rummelighed (ha) Støvring 100,7 Skørping 25,7 Haverslev 24,7 Nørager 14,7 Terndrup 14,3 Suldrup 11,6 Øster Hornum 8,4 Bælum 7,1 Blenstrup 45 Rebild 0 Ravnkilde 5,9 Rørbæk 1,6 Sørup 2,5 I alt 221,6 Støvring Del af matrikel 1he, Buderupholm Hgd., Buderup Sørup: Matrikel 12a, Sørup By, Buderup og 39d, Sørup By, Buderup Bælum: Matrikel 26o, Bælum By, Bælum Blenstrup Del af matrikel 7r, Blenstrup By, Blenstrup Nørager Matrikel 13c, Grynderup By, Grynderup, 2n, Nøragergård Hgd., Durup og 8d, Nøragergård Hgd., Durup Rørbæk Del af matrikel 1x, St. Rørbæk By, Rørbæk Tabel 2.1.3b Areal der tilbageføres til landzone jf. Planlovens 33 og 45: Tabel 2.1.3c Rummelighed fordelt på byerne 5 / 13

6 2.1.4 Konfliktfyldte perspektivområder Udlæg af arealer til byformål indenfor de på kort viste perspektivområder i Støvring med konflikter, forudsætter, at de opstillede udnyttelsesvilkår i tabel respekteres. Syd for Støvring er der byudviklingsønsker, som er sammenfaldende med indvindingsoplandet til en kildeplads. Den nuværende arealanvendelse i indvindingsoplandet er jordbrug. Perspektivområderne i Støvring er udpeget af hensyn til at sikre den bedst mulige koordinering mellem udviklingsinteresser og ressourcebeskyttelsesinteresser ved byen. Det er hensigten med områderne at fokusere på mulige løsninger af potentielle problemer. Det er forudsat, at hvis områderne skal udnyttes til byformål skal der foreligge en godkendt plan for anden vandforsyning. Hvis en sådan plan baseres på en ny kildeplads, skal det i planen dokumenteres, at der fra magasinet kan indvindes vand i tilstrækkelig mængde og kvalitet. Det forudsættes endvidere, at forlægningen af Nibevej er etableret. Kort Konfliktfyldte perspektivområder Beskyttelseszonerne omkring fortidsminderne skal respekteres i planlægningen, og der skal være et sammenhængende grønt område med fortidsminderne som centrale elementer. Tabel Udnyttelsesvilkår til Støvring syd Nærrekreative områder Byudvikling skal sikre og fremme de grønne områder og grønne kiler i og ved byerne. I forbindelse med byudviklingen undersøges den samlede planlægning for byernes grønne strukturer. Der ses også på mulighederne for bynære skove, samt mulighed for kombistier for gående, cyklende og ridende. Det stærkeste instrument til sikring af de grønne områder er fredning. Normalt vil de grønne områder blive søgt sikret gennem planlægning. n skal sikre, at de grønne kiler skabes og beskyttes i de bynære områder. Det er et mål at sikre en entydig afgrænsning mellem byen og kilerne gennem planlægningen, at friholde de grønne kiler helt for byudvikling, at fremtidig byvækst respekterer kilerne, og at der ved udlæg af nye grønne områder tilstræbes sammenhæng med eksisterende naturområder af hensyn til spredningsmuligheder for dyr og planter. De bynære grønne områder er med til at fremme et mere aktivt friluftsliv i hverdagen. Derfor vil byrådet sammen med lodsejere, interesseorganisationer m.fl. arbejde for øget hverdagsbetinget adgang for alle til det åbne land og byernes nærrekreative områder. Dette samarbejde skal også medvirke til at forhindre, at der sker indhug i byernes grønne kiler, og at markveje og stier nedlægges i det åbne land. Hvis nærrekreative arealer fortsat skal bruges til jordbrugsmæssige formål som skovtilplantning og afgræsning, bør der normalt ikke lokalplanlægges. 6 / 13

7 2.1.6 Byudvikling og infrastruktur Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for hensigtsmæssig udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening. Hovedsigtet med retningslinjen er at sikre en ressourceøkonomisk arealanvendelse ved byudvikling. Omkostningerne og indtjeningen ved driften af den kollektive trafik er stærkt afhængig af, hvordan trafikmålene lokaliseres. Der må derfor allerede ved tilrettelæggelse af byudviklingen tages hensyn til mulighederne for kollektiv trafikbetjening. Planlægning af byudviklingen skal tilgodese mulighederne for bedst muligt at udnytte allerede foretagne investeringer i infrastrukturanlæg Landsbyer I landzone kan boligbyggeri, byggeri til service og erhverv bortset fra byggeri til jordbrugserhverv som hovedregel kun ske ved landsbyer. I landsbyerne kan der planlægges for byggemuligheder til boliger samt lokale service og erhvervsformål ved udfyldning i eller afrunding af byen. Lokalplaner for sådanne byer skal normalt omfatte hele byen. I byer og bebyggelse uden for byzonebyerne må der ikke ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan det dog være ønskeligt at sikre planlagte afrundinger og udfyldninger i de mindre bysamfund i landzone. Der gives derfor mulighed for et begrænset boligbyggeri i landsbyerne. Udfyldning i eller afrunding af en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og således, at den fortsætter det bebyggelsesmønster og gadeforløb, der er karakteristisk for byen. Et beskedent byggeri i en planperiode vil ca. være 5 10 boliger og/eller enkelte lokale virksomheder med et samlet arealforbrug til udfyldning eller afrunding af landsbyen på op til ca.1 ha. Bevarelse af landsbymiljøernes kvaliteter skal sikres. I landsbyer med bevaringsværdig bebyggelse eller miljø skal disse interesser udgøre en væsentlig del af planlægningens forudsætninger. Ved udarbejdelse af lokalplaner for landsbyer ses der nærmere på, om eksisterende landbrug på sigt kan opretholdes, herunder om driftsbygninger bør kunne udvides. Der tages endvidere hensyn til, at andre eksisterende, mindre erhvervsvirksomheder kan bevares Byggeri i landzone Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for ny uplanlagt bebyggelse og anlæg m.v., som ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. 7 / 13

8 Ansøgninger om byggeri, ændret arealanvendelse mv. i det åbne land behandles efter planlovens bestemmelser om landzoneadministration samt relevante bekendtgørelser og vejledninger til loven. Endvidere indgår lovbestemmelser fra anden relevant lovgivning i sagsbehandlingen. Etablering af byggeri og anlæg samt terrænreguleringer i det åbne land skal udover planlovens bestemmelser, vejledning og praksis også respektere eksisterende fredninger, de særlige bestemmelser om administration ved og i Natura 2000 områder samt relevant lovgivning i øvrigt, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, og byggeog beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger. Desuden skal retningslinjerne om lavbundsarealer respekteres. Der er mange modsatrettede interesser i det åbne land og jorden er en knap ressource. Planlovens formål er at sikre, at der sker en hensigtsmæssig planlægning, som tager højde for alle de samfundsmæssige interesser, der er i forbindelse med anvendelsen af det åbne land. Med landzoneadministrationen skal kommunen sikre, at planlægningen efterleves, samtidig med at der i hvert enkelt tilfælde skal ske en konkret vurdering af de lokale forhold. Nye boliger Som udgangspunkt kan der ikke opføres nye boliger i landzone. Nye boliger skal i videst mulig omfang opføres inden for områder, der er planlagt til byudvikling. Kommunen kan dog give tilladelse til at opføre nye åben/lave boliger i landzone, hvis der er tale om huludfyldning inden for de i kommuneplanen afgrænsede landsbyer. Tidligere erhvervsarealer inden for afgrænsede landsbyer kan udnyttes til boligbyggeri. Eksisterende boliger, der ikke har været beboet i 3 år, kan ikke uden tilladelse på ny benyttes som helårsbolig. Af hensyn til bevarelsen af det stedlige landsby og bygningsmiljø m.m. skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til placeringen og udformningen af byggeriet, eller om ubebyggede arealer skal bevares af hensyn til landsbyens værdier. Boliger i eksisterende bygninger Bestående bygninger i det åbne land udgør en vigtig ressource, som skal udnyttes i videst muligt omfang. Det er derfor muligt at indrette én ekstra bolig i en overflødig driftsbygning på/fra en landbrugsejendom. Der kan kun indrettes én ekstra bolig på/fra en landbrugsejendom efter planlovens bestemmelser, selv om der er flere overflødige driftsbygninger. Inden for afgrænsede landsbyer kan der efter nærmere vurdering indrettes et begrænset antal boliger i overflødiggjorte driftsbygninger og overflødiggjorte erhvervsbygninger. Boligbyggeriets udseende og omfang Ved nybyggeri og væsentlige ombygninger af eksisterende byggeri i det åbne land vil der i forbindelse med tilladelse hertil tages udgangspunkt i et traditionelt muret boligbyggeri. Det vil sige 1½ etage længehuse med enkelte kviste og placeret i det eksisterende terræn. En maksimal byggehøjde for boligbyggeri på 8,5 meter og et etageareal op til 250 m 2. Der vil blive lagt vægt på byggeriets placering og arkitektoniske udformning i forhold til det omgivende landskab og på samspillet med den eksisterende bebyggelse i landsbyen eller i lokalområdet. Der vil således kun undtagelsesvis blive givet tilladelse til palæagtigt byggeri, 2 etagers byggeri, høje indgangspartier med store glaspartier, kasseformet byggeri, parcelhuse og lignende. Det samme gælder flytning af boliger beliggende lavt i terrænet til en bakketop eller store terrænreguleringer på skrænter eller i terræn. 8 / 13

9 Mere moderne udformende boligbyggeri skal som udgangspunkt henvises til nye boligområder i byzone. Erhvervsbyggeri Nye erhvervsvirksomheder skal som hovedregel etableres i byzone i områder, der er planlagt til erhvervsformål. Planloven giver dog mulighed for, at man kan etablere håndværks og industrivirksomhed, lager og kontorvirksomhed samt mindre butikker i bestående bygninger, som ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. Eksisterende ledige bygninger som f.eks. industribygninger, mejerier og lignende kan ligeledes tillades indrettet til erhvervsformål, hvis bebyggelsen ikke skal gennemgå en større ombygning eller udvidelse og hvis det ikke indebærer et skæmmende oplag. Dette kan dog indebære krav om landzonetilladelse. Eksisterende virksomheder i det åbne land kan udvides i forhold til oprindelig bygningsmasse i begrænset omfang, hvis det kan ske uden at væsentlige naturmæssige eller landbrugsmæssige interesser tilsidesættes. Der skal endvidere tages hensyn til trafikbetjeningen. Landbrugsbyggeri Det åbne land er som udgangspunkt forbeholdt jordbrugserhvervet. Det kræver ikke tilladelse efter planloven at opføre bygninger der er nødvendige for driften på en landbrugsejendom. Det er en forudsætning at nye driftsbygninger opføres i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger. Hvis driftsbygninger ønskes placeret uden tilknytning til ejendommens øvrige bygninger, skal kommunen foretage en konkret vurdering af forholdene for at sikre, at landskabelige, naturmæssige, miljømæssige og kulturhistoriske værdier ikke tilsidesættes. På ejendomme med erhvervsmæssigt husdyrhold skal kommunen foretage en konkret vurdering af ovennævnte forhold uanset, hvor på ejendommen de nye driftsbygninger opføres. Hovedstruktur 2.2. Offentlig service Der opstår løbende behov for ændringer, udbygninger og moderniseringer af de offentlige serviceinstitutioner som følge af ændringer i befolkningstal og sammensætning, ændringer i borgernes efterspørgsel og ændringer af lovkravene inden for de enkelte serviceområder. Børnepasning Pasningen af de 0 2 årige varetages hovedsageligt af kommunale dagplejere og nogle enkelte private dagplejere. Fremadrettet vil pasningen af de 0 2 årige ske som en kombination af følgende tilbud: Kommunal dagpleje Privat dagpleje Gæstehus for dagplejen (placeret i Støvring og anvendes som gæstepleje fx i tilfælde hvor den faste dagplejer er syg, på kursus eller afholder ferie) Småbørnspladser i institutioner for 0 6 årige. Pasning af de 3 6 årige varetages i kommunale børnehaver, integrerede Kort 2.2 Offentlig Service 9 / 13

10 institutioner, landsbyordninger samt private børnehaver. Der er åbnet nye daginstitutioner i Støvring Ådal og Skørping, ligesom der er åbnet mulighed for en institution i Rebild. Der udlægges ikke areal til nye børneinstitutioner, da tallene viser, at der er ledig kapacitet fremadrettet. Skoler og SFO Skolestrukturen har gennemgået en revision, hvor Ravnkilde og Haverslev er blevet sammenlagt til én skole ligsom Bælum og Blenstrup er blevet sammenlagt. Hellum skole er blevet nedlagt. 10. klasserne er blevet samlet i Støvring. Eventuelle ombygninger af skolerne forventes at kunne ske indenfor rammerne af kommuneplanen, hvorfor der ikke udlægges nyt areal. På alle skoler findes et pasningstilbud til elever fra 0. til 3. klasse før og efter skoletid. Skibstedsskolens SFO er for elever i klasse. Ældrecentre Pasning og pleje af ældre borgere med behov herfor er samlet på ældrecentrene. Et nyt ældrecenter målrettet demente ældre er taget i brug i Støvring Ådale, og Mastruplund i Støvring er under ombygning. Kultur- og medborgerhuse samt biblioteker Biblioteket er tilgængeligt for alle kommunens borgere via biblioteksfilialer, bogbussen eller internettet, hvor en stor del af bibliotekernes service kan tilgås. Fx kan der søges i bibliotekernes database, bestilles og fornys hjemlån. Biblioteksfaciliteterne i Nørager er flyttet til Kik Ind. Der arbejdes med at finde en ny placering for Støvring bibliotek, ligesom placeringen af biblioteket i Terndrup har været drøftet. Den kommunale administration Den kommunale administration er i dag bl.a. fordelt på de tre tidligere rådhuse i Nørager, Terndrup og Støvring. Byrådet arbejder med mulighederne for at flytte den kommunale administration i Støvring til et nyt rådhus med det formål at skabe en moderne og tidssvarende administration Arealer til offentlige formål Der udlægges arealer til offentlige formål i et omfang, der dækker behovet for daginstitutioner, skoler, ældrecentre, biblioteker, kulturhuse, idrætsanlæg, offentlig administration o. lign. offentlige serviceinstitutioner i planperioden. Udlæggene fremgår af rammerne for lokalplaner. Kommuneplanen indeholder arealudlæg til offentlige formål, der muliggør det ønskede serviceudbud i hvert enkelt lokalområde. Arealer til offentlige formål søges typisk placeret bynært og ved trafikale knudepunkter, så flest mulige har let adgang til den offentlige service. Der er ikke i denne kommuneplan udlagt nyt areal til offentlige formål. Hovedstruktur 10 / 13

11 2.3. Detailhandel Planlægningen for detailhandel skal søge at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, for dermed også at sikre, at transportafstanden til indkøb er begrænsede. Byrådet har som mål, at detailhandlen i Rebild Kommune som minimum fastholdes på det nuværende niveau, og planlægningsrammen giver derfor mulighed for udvikling af detailhandlen. Støvring skal styrkes som kommunens overordnede og bredt dækkende handelsby med god dækning inden for både udvalgsvarer og dagligvarer, og Skørping fastholdes som kommunens næststørste handelsby med bredt dækkende dagligvarehandel og de udvalgsvarebrancher, som byens størrelse kan bære. De øvrige byer i bymønsteret søges at bevare dagligvareforsyningen suppleret af enkelte udvalgsvarebutikker. Butiksstruktur Definitioner Dagligvarer: F.eks. kolonialmarkeder, supermarkeder, apoteker, materialister, frugt og grøntforretninger, brødudsalg, døgnkiosker, servicestationer med kiosksalg. Beklædning: F.eks. dame og herretøjsforretninger, detailhandel med garn mm., skotøjsforretninger. Øvrige udvalgsvarer: F.eks. boligtekstilforretninger, radio- /TV forretninger, legetøjsforretninger, urmagerforretninger og køkkenforretninger. Pladskrævende varegrupper: Butikker der alene forhandler møbler, biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer tømmer, grus, sten og betonvarer. Det samlede antal butikker i Rebild Kommune er ud fra CVR-registeret opgjort til 133 butikker. I 2008 blev der registreret 119 butikker. Der har således været en fremgang på knap 11 % i det samlede antal butikker. Tallene dækker over en stigning i butikker uden for bymønsteret i landsbyerne eller det åbne land, og er primært brugskunst, blomster og beklædning. Det kan ikke udelukkes, at den del primært er forbundet med internethandel. I Støvring, Skørping, Suldrup og Rørbæk er der sket en tilbagegang i butiksantallet, mens der i Terndrup, Bælum og Blenstrup er åbnet 1 2 butikker mere end i De øvrige byer har uændret butiksantal. Knap halvdelen af butikkerne er i dag beliggende i Støvring by, hvor der er registreret 47 butikker. Skørping (med Rebild og St. Brøndum) har 20 butikker, Terndrup og Nørager har 13 og 9, mens de øvrige byer har 6 eller færre butikker. Der er i alle byerne mulighed for at udvide eller etablere nye butikker, hvorfor der ikke i Kommuneplan 2013 er udvidet i centerafgrænsningerne i bymidterne i bymønsteret. Der er i alle byer i bymønsteret afgrænsede bymidter, som er placeret så de ligger centralt i byen og dermed med god tilgængelighed for både kørende, gående og cyklister. Der er i byerne Støvring, Skørping, Terndrup, Haverslev og Nørager udlagt areal til større pladskrævende varegrupper, som dækker over tømmerhandler, campingudstyr, bilhandlere mv, som ikke umiddelbart kan placere i bymidten. Generelt kan det fremadrettet forventes, at udviklingen af butikker i større grad påvirkes af internethandel, som gør butikkerne uafhængige af den fysiske placering i bymidterne. De mest benyttede butikker på internettet handler med bøger, tøj, elektronik, IT og hvidevarer. Men markedet for dagligvarer er også stigende. Tallene i Rebild Kommune indikerer allerede et skred fra den traditionelle bymidte til spredte butikker uden for byerne. Andre faktorer som påvirker detailhandlen er endvidere afskaffelsen af lukkeloven, som formodes at gå ud over butikkerne i de mindre byer. Byrådet ønsker derfor med sin planlægning at støtte op om de bymidter der er, så der her findes et varieret udbud. Butiksareal I byerne er der sket en mindre stigning i butiksarealet generelt, hvilket indikerer at butikkerne er blevet større, da der ikke er sket en tilsvarende stigning i antallet af butikker. I Rørbæk er der sket et fald, som hænger sammen med lukningen af butikker. 11 / 13

12 Tabel 2.3a Antal butikker registreret i I tallene for Skørping er også Rebild og St. Brøndum Tabel 2.3b Bruttoetageareal til butiksformål registreret i I tallene for Skørping er også Rebild og St. Brøndum Afgrænsning Detailhandelsstrukturen består af afgrænsede bymidter i Støvring, Skørping, Terndrup, Nørager, Haverslev, Blenstrup, Bælum, Suldrup, Øster Hornum, Ravnkilde, Rebild og Rørbæk. De afgrænsede bymidter og områder til særligt pladskrævende varer til lokalisering af detailhandel fremgår af kort De maksimale bruttoetagearealer til butiksformål for de enkelte områder og det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker i de enkelte områder fremgår af skema 2.3.1a og 2.3.1b. Planlovens detaljerede krav til redegørelse omkring detailhandel bunder i ønsket om at sikre levende og varierede handelscentre, og at der skal være et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer. Målet er at begrænse transportafstanden til butikker, og at skabe god tilgængelighed for alle trafikanter, særligt gående, cyklende og brugere af kollektiv trafik. Kort Detailhandelsafgrænsning I Støvring, Skørping og Terndrup er afgrænsningerne foretaget ved hjælp af en statistisk afgrænsning, hvilket er lovpligtigt efter Planloven, når der i en by er mere end 5000 m 2 bruttoetageareal til butiksformål. I Skørping er offentliggjort en Midtbyplan, og her arbejdes der med at styrke handelsmiljøet. Byer Støvring Skørping Terndrup Nørager Dagligvarer Udvalgsvarer Pladskrævende / 13

13 Haverslev Suldrup Blenstrup Bælum Øster Hornum Ravnkilde Rebild Rørbæk Tabel 2.3.1a Maksimale butiksstørrelser i bruttoetageareal (m 2 ) Byer Daglig- og udvalgsvarer Pladskrævende varegrp Udbygningsramme brutto ramme Maks. Udbygnings- Maks. brutto Støvring Skørping Terndrup Haverslev Nørager Suldrup Blenstrup Bælum Øster Hornum Ravnkilde Rebild Rørbæk Tabel 2.3.1b Udbygningsrammer og det maksimale bruttoetageareal for butikker i de enkelte områder (m 2 ). 13 / 13

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

3 / 75. Se alle temakort

3 / 75. Se alle temakort By 2 2 / 75 By Byer, lokalbyer, landsbyer og landdistriktet indgår i Hjørring Kommune som forskellige elementer, der supplerer hinanden i den samlede palet af tilbud, som skal fremme bosætning og erhvervsudvikling

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag)

Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag) Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag) Miljøvurdering landbrugsplanlægning (forslag) Landskabskarakterkortlægning

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Godkendt 27.08.2012 side 1 1. Zonemyndighed Kommunen træffer afgørelser efter planlovens 35-38. Ansøgningen skal sendes i naboorientering,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE EO.E.11 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 1. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

Vedtaget. Tillæg 1. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget Tillæg 1 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 23. marts 2015 Tillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 23. marts 2015 godkendt tillæg 1 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

8. Rammer for lokalplaner 8.1 Generelle rammer 8.1.1 Arealanvendelse 8.1.2 Øvrige emner Blenstrup Bælum Haverslev Nørager Ravnkilde Rebild Rørbæk

8. Rammer for lokalplaner 8.1 Generelle rammer 8.1.1 Arealanvendelse 8.1.2 Øvrige emner Blenstrup Bælum Haverslev Nørager Ravnkilde Rebild Rørbæk 8. Rammer for lokalplaner 8.1 Generelle rammer 8.1.1 Areal 8.1.2 Øvrige emner Blenstrup Bælum Haverslev Nørager Ravnkilde Rebild Rørbæk Skørping Støvring Suldrup Sørup Terndrup Øster Hornum Landsbyer Askildrup

Læs mere

Udvikling af ejendomme til butiksformål. Copsum 20. maj 2015

Udvikling af ejendomme til butiksformål. Copsum 20. maj 2015 Udvikling af ejendomme til butiksformål Copsum 20. maj 2015 Intro: Udviklingen i krav fra kæderne Udviklingen i krav fra investorerne Optimering af butiksejendomme Planlovens betydning for butiksejendomme

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04. Forslag til offentlig debat i perioden 09. februar 2011 til 06. april 2011 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04. Forslag til offentlig debat i perioden 09. februar 2011 til 06. april 2011 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 Forslag til offentlig debat i perioden 09. februar 2011 til 06. april 2011 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. JANUAR 2011 KOMMUNEPLAN 09

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor Baggrundsnotat Indledning På Slangerup Stationsvej 2 søges der om landzone tilladelse til: 1. en ulovligt opført garage/carport, 2. en selvstændig bolig indrettet i gammel stationsbygning og 3. erhverv

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. FEBRUAR 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.35.BE.01 - Tørring. REDEGØRELSE: Udarbejdelsen

Læs mere

Salgsprospekt. Domicilejendommen. Lillelundvej 10A, 7400 Herning. Velbeliggende ejendom med mange anvendelsesmuligheder.

Salgsprospekt. Domicilejendommen. Lillelundvej 10A, 7400 Herning. Velbeliggende ejendom med mange anvendelsesmuligheder. Salgsprospekt Domicilejendommen Lillelundvej 10A, 7400 Herning Salgspris kontant: Velbeliggende ejendom med mange anvendelsesmuligheder. 1.750.000,- kr. Bruttoetageareal i h.t. BBR: 612 m² Grundareal i

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig Revideret forslag til Tillæg nr. 34 til, for to områder til centerformål i Søndervig Ringkøbing-Skjern Kommune 12. maj 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forudgående offentlig høring... 3 Redegørelse...

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg Sags nr. 13/17364 3 Områdets anvendelse Advokat Jesper Popp på vegne af Næstvedvej 62 Der gøres

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Stilling og Kirkevejsområdet

Stilling og Kirkevejsområdet Stilling og Kirkevejsområdet Byrådet ønsker, at Stilling bymidte og Kirkevejsområdet i Skanderborg markerer sig tydeligere som by- og bydelscentre. Byrådet ønsker at forstærke områdernes bypræg og bane

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Notat. Emne: Salg af 3 ejendomme Til: Byrådet Kopi til: - Natur og Miljø. Den 13. juni 2012

Notat. Emne: Salg af 3 ejendomme Til: Byrådet Kopi til: - Natur og Miljø. Den 13. juni 2012 Notat Emne: Salg af 3 ejendomme Til: Byrådet Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 13. juni 2012 Vedrørende salg af Louisevej 100, Skovridervej 22 og Eugen Warmings Vej 10 Der vedlægges

Læs mere

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre:

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre: 1 SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11-9104 For et erhvervsområde ved Vaskilde, Dybbøl I henhold til kommuneplanloven, (miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8

indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8 indholdsfortegnelse Hæfte 4: Miljøvurdering 1 Forord 3 2 Ikke teknisk resumé 4 3 Miljøstatus 8 4 Udgangspunkt for miljøvurderingen 9 4.1 Vurderingsparametre 9 5 Miljøvurdering af temaer 10 5.1 By og bosætning

Læs mere

Miljøvurdering Miljøvurdering Miljøvurdering Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Overordnet vurdering Miljøvurdering Vurdering af retningslinjer

Miljøvurdering Miljøvurdering Miljøvurdering Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Overordnet vurdering Miljøvurdering Vurdering af retningslinjer Ikke teknisk resumé Overordnet vurdering af retningslinjer Byer og byformål Veje og trafik Teknik og forsyning Landområder Ferie og fritid Naturområder af rammer Støvring Suldrup Terndrup 2 2 3 3 5 5 7

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg syd

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere