Hovedstruktur 2. Byer og byformål Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Retningslinje Bymønster Retningslinje 2.1.

Transkript

1 Hovedstruktur 2. Byer og byformål Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Bymønster Byudvikling og -omdannelse Rummelighed Konfliktfyldte perspektivområder Nærrekreative områder Byudvikling og infrastruktur Landsbyer Byggeri i landzone Hovedstruktur 2.2. Offentlig service Arealer til offentlige formål Hovedstruktur 2.3. Detailhandel Afgrænsning

2 Hovedstruktur 2. Byer og byformål Mål: Byerne i Rebild kommune er levende og mangfoldige bysamfund. Byudvikling sker på en måde, som understøtter byernes funktioner såsom detailhandel og kollektiv trafik. Byerne omdannes og udvikles i balance med øvrige interesser og i respekt for deres historie. Der skal i højere grad bygges tættere for at spare på arealerne. Der er attraktive arealer til boliger og erhverv i hovedby og vækstbyer. Service og boligbyerne udvikles i takt med efterspørgslen. Udvikling i de mindre byer afpasses de lokale behov og kvaliteter. Landsbyerne er attraktive bosætningssteder. Spredt og tilfældig byudvikling i det åbne land undgås og adskillelsen mellem by og land skal fastholdes. Byer og byformål omhandler byerne og de funktioner, der tilknyttes byerne, fx udlæg af områder til byudvikling, detailhandel og infrastruktur. Der redegøres for, hvordan byernes interesser afvejes med øvrige interesser, såsom grundvand, natur og landskab. rne har hjemmel i Planlovens 11a, stk 1, nr Uddrag af statslige mål: Planlægningen skal skabe levende og varierede bymidter. Behovet for transport skal reduceres. Planlægningen skal mindske energiforbruget og miljøbelastningen. Der skal være forskel på by og land. Udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje skal begrænses. Transportafstanden til butikker skal begrænses. Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Rebild Kommune består af i alt 13 byer og 38 landsbyer, som er inddelt i et bymønster. Bymønstret beskriver byernes indbyrdes rollefordeling i kommunen. Byerne er af forskellig størrelse og har forskellige funktioner og dermed også forskellige udgangspunkter for den fremtidige udvikling. Bymønsteret er også grundlag for lokalisering af offentlig service, med det formål at sikre institutioner en placering, der er central i oplandet og let tilgængelig for brugerne. I Planstrategien er byerne inddelt i et bymønster med hovedby, vækstbyer og service- og boligbyer. Byrådet arbejder for at understøtte byerne som gode levesteder for kommunens indbyggere. Derfor arbejder byrådet for, at bolig og erhvervsudvikling og øvrige byfunktioner primært skal ske i byerne. Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed ikke alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især centerformål som indkøb, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang for alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper med lavt bilejerskab (børn, unge og ældre) har adgang til væsentlige centerfunktioner. Kort 2.1 Bymønster og byudvikling Det er byrådets opgave at planlægge for byerne, men det skal ske i respekt for de statslige interesser fx infrastruktur og grundvandsinteresser. En spredning af byvæksten vil være uhensigtsmæssig ud fra såvel hensynet til at opnå velfungerende byer, som ud fra natur, landskabs, miljø og jordbrugshensyn i det åbne land. Det er derfor en forudsætning, at byvækst foregår i byer med et vist minimum af offentlig og privat service. Ved udpegning af nye byvækstområder lægges der vægt på sammenhæng 2 / 13

3 til eksisterende byområder, rummelighed og udnyttelse af eksisterende infrastruktur. Der lægges desuden vægt på beskyttelsesinteresser som grundvand, natur, landskab og kulturhistorie og på benyttelsesinteresser som jordbrugserhverv og råstofgravning Bymønster Støvring er udpeget som hovedby. Skørping, Haverslev, Nørager, Terndrup, Suldrup, Øster Hornum og Bælum er vækstbyer. Blenstrup, Rebild, Ravnkilde, Rørbæk og Sørup er udpeget som service boligbyer jf. kort Alle byerne er byzonebyer. Jævnfør kort er udpeget 38 landsbyer. Arealer til egentlig byudvikling skal udlægges ved byzonebyer og inddrages i byzone. Væsentlige byfunktioner søges placeret centralt med fokus på tilgængelighed. Støvring er hovedby og primus motor i udviklingen til gavn for hele kommunen. I Støvring skal der derfor være mulighed for forskellige boligformer, erhvervstyper og det er her (og i vækstbyerne), de fleste offentlige og private centerfunktioner er koncentreret. Støvrings placering ved motorvejen gør, at arealerne heromkring er særligt egnede til transporttunge virksomheder. Kort Bymønster I vækstbyerne Skørping, Haverslev, Nørager, Terndrup, Suldrup, Øster Hornum og Bælum satses på mangfoldige og stærke bykerner med handel og service, samt institutioner og fritidstilbud. Her skal sikres muligheder for udvikling med erhverv, handel og bosætning. I Haverslev kan der i lighed med Støvring placeres større transporttunge virksomheder. Som service og boligbyer skal Blenstrup, Sørup, Rebild, Ravnkilde og Rørbæk bidrage til at øge mangfoldigen og det nære. De spiller dermed en vigtig rolle i lokaloplandet, og skal også i fremtiden fungere som lokalt handels og servicecenter for nærområdet. I service og boligbyerne kan der gives plads til mere alternative boformer, for dem der ønsker alternative bosætningsmuligheder. Der planlægges efter efterspørgsel, og der må i disse byer forventes en begrænset offentlig og privat service Byudvikling og -omdannelse Udlæg til byformål skal ske i direkte tilknytning til eksisterende by, og planlægningen skal sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Arealforbruget til byformål skal begrænses mest muligt. Ved udlæg af areal til byformål skal der tages hensyn til øvrige nationale, regionale og kommunale arealinteresser, såsom særlige landbrugs, råstof, og naturområder samt uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske miljøer, økologiske forbindelser og grundvandsressourcer. Desuden skal der tages hensyn til den eksisterende og planlagte overordnede infrastruktur. Byomdannelse skal tage hensyn til den omkringliggende by. Byudviklingsprincipper Samlet udvikling Indefra bymidten ud mod det åbne land Omdannelse før nyinddragelse I respekt for kulturmiljøer og bykvaliteter Ingen byudvikling på tværs af overordnede veje Ikke byudvikling i: Særligt naturområde Råstofområde Særligt jordbrugsområde Konflikt med grundvandsressourcen 3 / 13

4 Der skal være mulighed for, at byerne kan vokse. Kommuneplanen indeholder derfor udlæg af bolig og erhvervsarealer mv. i hovedparten af byerne. Men det samlede udlæg og forbrug af arealer skal stå i rimeligt forhold til omfanget af det forventede byggeri i den 12 årige planperiode. Der er derfor udarbejdet en samlet byramme for arealudlæggene til byformål. Beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3) Fredninger og fredskov Internationale beskyttelsesområder Økologiske forbindelser Lavbundsområder Rammen forudsætter en vis bebyggelsestæthed, og for at begrænse arealforbruget til byformål arbejdes der med fornyelse og fortætning af eksisterende ekstensivt udnyttede byområder. Samtidig tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mod det åbne land. Sammenhængende byområder med en vis bebyggelsestæthed er nødvendige forudsætninger for at opnå velfungerende byer og giver samtidig gode muligheder for et lavt energiforbrug til transport og opvarmning og for en god kollektiv trafikbetjening. n er ikke til hinder for, at der, eksempelvis i større byområder, planlægges for natur og landskabskiler mellem de enkelte bydele, når blot det er under hensyntagen til at skabe klare grænser til det omgivende åbne land. Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., bør normalt ikke ske langs eksisterende og planlagte overordnede veje, medmindre arealerne ligger i tilknytning til eller i direkte forlængelse af eksisterende by. Der er ikke udpeget områder til byomdannelse, da der ikke umiddelbart er arealer under afvikling Rummelighed Uudnyttet areal udlagt til byformål må ikke overskride den samlede ramme på 225 ha til byudvikling. Definitioner til brug ved opgørelse og udregning af rummelighed se tabel 2.1.3a. Størrelsen og beliggenheden af arealer i byzone, der tilbageføres til landzone fremgår af tabel 2.1.3b. Formålet med rammen for udlagte arealer er at sikre, at det samlede arealudlæg til byformål står i rimeligt forhold til, hvor meget areal der forventes udnyttet i den 12 årige planperiode. Det er ikke hensigten med rammen at hæmme udviklingen i byerne, men at sikre en passende udbygningstakt. Rammen er ikke opdelt i bolig- og erhvervsrummelighed, men gælder byudvikling generelt. Byrammen er den øvre grænse for de arealudlæg, der fremgår af kommuneplanens reservationer i de enkelte byer, dels i form af uudnyttede udlæg af kommuneplanrammer og dels som restrummelighed inden for allerede lokalplanlagte områder (byzone). Kort Planlagt byzone I denne kommuneplan er der udlagt ca. 225 ha. I byerne er der udover rammeudlæggene anvist udviklingsretninger, som viser den forventede retning for den fremtidige byudvikling, også ud over den 12 årige planperiode. Forventningerne til arealbehovet ved de enkelte byer er fastsat dels på baggrund af den hidtidige udvikling, boligprogrammet og byrådets forventning til byen i forhold til bymønsteret. Tilbageførelsen vil typisk ske til jordbrugsformål med landbrugspligt. 4 / 13

5 Det er forudsat, at den 12 årige ramme for arealudlæg vil blive revideret hvert 4. år med udgangspunkt i det stedfundne byggeri. Herved skulle det være sikret, at der ikke opstår knaphed på jord til boliger eller øvrige byformål. Rummelighed og byramme: Byrammen på 225 ha er det maksimale uudnyttede areal, der er udlagt til byformål (bolig/erhverv) i kommuneplanrammerne og i gældende lokalplaner. Rummelighed er som udgangspunkt alle uudnyttede arealer udlagt til byformål i kommuneplanrammerne og lokalplanlagte områder med følgende undtagelser: Uudnyttede arealer udlagt til offentlige formål, herunder rekreative formål og ferie fritidsformål samt centrale centerformål i byerne. Efter en konkret vurdering kan følgende arealtyper endvidere fraregnes den aktuelle rummelighed: Byzonearealer til en aktuel udvidelse eller udflytning af en virksomhed og Byzonearealer, som er udstykket og byggemodnet, og hvor der foregår salg af grunde, og byggeriet er begyndt, så det derfor forventes, at arealet er opbrugt/ udbygget i løbet af en kort årrække. Tabel 2.1.3a - Definition og kriterier for rummelighed By Rummelighed (ha) Støvring 100,7 Skørping 25,7 Haverslev 24,7 Nørager 14,7 Terndrup 14,3 Suldrup 11,6 Øster Hornum 8,4 Bælum 7,1 Blenstrup 45 Rebild 0 Ravnkilde 5,9 Rørbæk 1,6 Sørup 2,5 I alt 221,6 Støvring Del af matrikel 1he, Buderupholm Hgd., Buderup Sørup: Matrikel 12a, Sørup By, Buderup og 39d, Sørup By, Buderup Bælum: Matrikel 26o, Bælum By, Bælum Blenstrup Del af matrikel 7r, Blenstrup By, Blenstrup Nørager Matrikel 13c, Grynderup By, Grynderup, 2n, Nøragergård Hgd., Durup og 8d, Nøragergård Hgd., Durup Rørbæk Del af matrikel 1x, St. Rørbæk By, Rørbæk Tabel 2.1.3b Areal der tilbageføres til landzone jf. Planlovens 33 og 45: Tabel 2.1.3c Rummelighed fordelt på byerne 5 / 13

6 2.1.4 Konfliktfyldte perspektivområder Udlæg af arealer til byformål indenfor de på kort viste perspektivområder i Støvring med konflikter, forudsætter, at de opstillede udnyttelsesvilkår i tabel respekteres. Syd for Støvring er der byudviklingsønsker, som er sammenfaldende med indvindingsoplandet til en kildeplads. Den nuværende arealanvendelse i indvindingsoplandet er jordbrug. Perspektivområderne i Støvring er udpeget af hensyn til at sikre den bedst mulige koordinering mellem udviklingsinteresser og ressourcebeskyttelsesinteresser ved byen. Det er hensigten med områderne at fokusere på mulige løsninger af potentielle problemer. Det er forudsat, at hvis områderne skal udnyttes til byformål skal der foreligge en godkendt plan for anden vandforsyning. Hvis en sådan plan baseres på en ny kildeplads, skal det i planen dokumenteres, at der fra magasinet kan indvindes vand i tilstrækkelig mængde og kvalitet. Det forudsættes endvidere, at forlægningen af Nibevej er etableret. Kort Konfliktfyldte perspektivområder Beskyttelseszonerne omkring fortidsminderne skal respekteres i planlægningen, og der skal være et sammenhængende grønt område med fortidsminderne som centrale elementer. Tabel Udnyttelsesvilkår til Støvring syd Nærrekreative områder Byudvikling skal sikre og fremme de grønne områder og grønne kiler i og ved byerne. I forbindelse med byudviklingen undersøges den samlede planlægning for byernes grønne strukturer. Der ses også på mulighederne for bynære skove, samt mulighed for kombistier for gående, cyklende og ridende. Det stærkeste instrument til sikring af de grønne områder er fredning. Normalt vil de grønne områder blive søgt sikret gennem planlægning. n skal sikre, at de grønne kiler skabes og beskyttes i de bynære områder. Det er et mål at sikre en entydig afgrænsning mellem byen og kilerne gennem planlægningen, at friholde de grønne kiler helt for byudvikling, at fremtidig byvækst respekterer kilerne, og at der ved udlæg af nye grønne områder tilstræbes sammenhæng med eksisterende naturområder af hensyn til spredningsmuligheder for dyr og planter. De bynære grønne områder er med til at fremme et mere aktivt friluftsliv i hverdagen. Derfor vil byrådet sammen med lodsejere, interesseorganisationer m.fl. arbejde for øget hverdagsbetinget adgang for alle til det åbne land og byernes nærrekreative områder. Dette samarbejde skal også medvirke til at forhindre, at der sker indhug i byernes grønne kiler, og at markveje og stier nedlægges i det åbne land. Hvis nærrekreative arealer fortsat skal bruges til jordbrugsmæssige formål som skovtilplantning og afgræsning, bør der normalt ikke lokalplanlægges. 6 / 13

7 2.1.6 Byudvikling og infrastruktur Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for hensigtsmæssig udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening. Hovedsigtet med retningslinjen er at sikre en ressourceøkonomisk arealanvendelse ved byudvikling. Omkostningerne og indtjeningen ved driften af den kollektive trafik er stærkt afhængig af, hvordan trafikmålene lokaliseres. Der må derfor allerede ved tilrettelæggelse af byudviklingen tages hensyn til mulighederne for kollektiv trafikbetjening. Planlægning af byudviklingen skal tilgodese mulighederne for bedst muligt at udnytte allerede foretagne investeringer i infrastrukturanlæg Landsbyer I landzone kan boligbyggeri, byggeri til service og erhverv bortset fra byggeri til jordbrugserhverv som hovedregel kun ske ved landsbyer. I landsbyerne kan der planlægges for byggemuligheder til boliger samt lokale service og erhvervsformål ved udfyldning i eller afrunding af byen. Lokalplaner for sådanne byer skal normalt omfatte hele byen. I byer og bebyggelse uden for byzonebyerne må der ikke ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan det dog være ønskeligt at sikre planlagte afrundinger og udfyldninger i de mindre bysamfund i landzone. Der gives derfor mulighed for et begrænset boligbyggeri i landsbyerne. Udfyldning i eller afrunding af en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og således, at den fortsætter det bebyggelsesmønster og gadeforløb, der er karakteristisk for byen. Et beskedent byggeri i en planperiode vil ca. være 5 10 boliger og/eller enkelte lokale virksomheder med et samlet arealforbrug til udfyldning eller afrunding af landsbyen på op til ca.1 ha. Bevarelse af landsbymiljøernes kvaliteter skal sikres. I landsbyer med bevaringsværdig bebyggelse eller miljø skal disse interesser udgøre en væsentlig del af planlægningens forudsætninger. Ved udarbejdelse af lokalplaner for landsbyer ses der nærmere på, om eksisterende landbrug på sigt kan opretholdes, herunder om driftsbygninger bør kunne udvides. Der tages endvidere hensyn til, at andre eksisterende, mindre erhvervsvirksomheder kan bevares Byggeri i landzone Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for ny uplanlagt bebyggelse og anlæg m.v., som ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. 7 / 13

8 Ansøgninger om byggeri, ændret arealanvendelse mv. i det åbne land behandles efter planlovens bestemmelser om landzoneadministration samt relevante bekendtgørelser og vejledninger til loven. Endvidere indgår lovbestemmelser fra anden relevant lovgivning i sagsbehandlingen. Etablering af byggeri og anlæg samt terrænreguleringer i det åbne land skal udover planlovens bestemmelser, vejledning og praksis også respektere eksisterende fredninger, de særlige bestemmelser om administration ved og i Natura 2000 områder samt relevant lovgivning i øvrigt, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, og byggeog beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger. Desuden skal retningslinjerne om lavbundsarealer respekteres. Der er mange modsatrettede interesser i det åbne land og jorden er en knap ressource. Planlovens formål er at sikre, at der sker en hensigtsmæssig planlægning, som tager højde for alle de samfundsmæssige interesser, der er i forbindelse med anvendelsen af det åbne land. Med landzoneadministrationen skal kommunen sikre, at planlægningen efterleves, samtidig med at der i hvert enkelt tilfælde skal ske en konkret vurdering af de lokale forhold. Nye boliger Som udgangspunkt kan der ikke opføres nye boliger i landzone. Nye boliger skal i videst mulig omfang opføres inden for områder, der er planlagt til byudvikling. Kommunen kan dog give tilladelse til at opføre nye åben/lave boliger i landzone, hvis der er tale om huludfyldning inden for de i kommuneplanen afgrænsede landsbyer. Tidligere erhvervsarealer inden for afgrænsede landsbyer kan udnyttes til boligbyggeri. Eksisterende boliger, der ikke har været beboet i 3 år, kan ikke uden tilladelse på ny benyttes som helårsbolig. Af hensyn til bevarelsen af det stedlige landsby og bygningsmiljø m.m. skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til placeringen og udformningen af byggeriet, eller om ubebyggede arealer skal bevares af hensyn til landsbyens værdier. Boliger i eksisterende bygninger Bestående bygninger i det åbne land udgør en vigtig ressource, som skal udnyttes i videst muligt omfang. Det er derfor muligt at indrette én ekstra bolig i en overflødig driftsbygning på/fra en landbrugsejendom. Der kan kun indrettes én ekstra bolig på/fra en landbrugsejendom efter planlovens bestemmelser, selv om der er flere overflødige driftsbygninger. Inden for afgrænsede landsbyer kan der efter nærmere vurdering indrettes et begrænset antal boliger i overflødiggjorte driftsbygninger og overflødiggjorte erhvervsbygninger. Boligbyggeriets udseende og omfang Ved nybyggeri og væsentlige ombygninger af eksisterende byggeri i det åbne land vil der i forbindelse med tilladelse hertil tages udgangspunkt i et traditionelt muret boligbyggeri. Det vil sige 1½ etage længehuse med enkelte kviste og placeret i det eksisterende terræn. En maksimal byggehøjde for boligbyggeri på 8,5 meter og et etageareal op til 250 m 2. Der vil blive lagt vægt på byggeriets placering og arkitektoniske udformning i forhold til det omgivende landskab og på samspillet med den eksisterende bebyggelse i landsbyen eller i lokalområdet. Der vil således kun undtagelsesvis blive givet tilladelse til palæagtigt byggeri, 2 etagers byggeri, høje indgangspartier med store glaspartier, kasseformet byggeri, parcelhuse og lignende. Det samme gælder flytning af boliger beliggende lavt i terrænet til en bakketop eller store terrænreguleringer på skrænter eller i terræn. 8 / 13

9 Mere moderne udformende boligbyggeri skal som udgangspunkt henvises til nye boligområder i byzone. Erhvervsbyggeri Nye erhvervsvirksomheder skal som hovedregel etableres i byzone i områder, der er planlagt til erhvervsformål. Planloven giver dog mulighed for, at man kan etablere håndværks og industrivirksomhed, lager og kontorvirksomhed samt mindre butikker i bestående bygninger, som ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. Eksisterende ledige bygninger som f.eks. industribygninger, mejerier og lignende kan ligeledes tillades indrettet til erhvervsformål, hvis bebyggelsen ikke skal gennemgå en større ombygning eller udvidelse og hvis det ikke indebærer et skæmmende oplag. Dette kan dog indebære krav om landzonetilladelse. Eksisterende virksomheder i det åbne land kan udvides i forhold til oprindelig bygningsmasse i begrænset omfang, hvis det kan ske uden at væsentlige naturmæssige eller landbrugsmæssige interesser tilsidesættes. Der skal endvidere tages hensyn til trafikbetjeningen. Landbrugsbyggeri Det åbne land er som udgangspunkt forbeholdt jordbrugserhvervet. Det kræver ikke tilladelse efter planloven at opføre bygninger der er nødvendige for driften på en landbrugsejendom. Det er en forudsætning at nye driftsbygninger opføres i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger. Hvis driftsbygninger ønskes placeret uden tilknytning til ejendommens øvrige bygninger, skal kommunen foretage en konkret vurdering af forholdene for at sikre, at landskabelige, naturmæssige, miljømæssige og kulturhistoriske værdier ikke tilsidesættes. På ejendomme med erhvervsmæssigt husdyrhold skal kommunen foretage en konkret vurdering af ovennævnte forhold uanset, hvor på ejendommen de nye driftsbygninger opføres. Hovedstruktur 2.2. Offentlig service Der opstår løbende behov for ændringer, udbygninger og moderniseringer af de offentlige serviceinstitutioner som følge af ændringer i befolkningstal og sammensætning, ændringer i borgernes efterspørgsel og ændringer af lovkravene inden for de enkelte serviceområder. Børnepasning Pasningen af de 0 2 årige varetages hovedsageligt af kommunale dagplejere og nogle enkelte private dagplejere. Fremadrettet vil pasningen af de 0 2 årige ske som en kombination af følgende tilbud: Kommunal dagpleje Privat dagpleje Gæstehus for dagplejen (placeret i Støvring og anvendes som gæstepleje fx i tilfælde hvor den faste dagplejer er syg, på kursus eller afholder ferie) Småbørnspladser i institutioner for 0 6 årige. Pasning af de 3 6 årige varetages i kommunale børnehaver, integrerede Kort 2.2 Offentlig Service 9 / 13

10 institutioner, landsbyordninger samt private børnehaver. Der er åbnet nye daginstitutioner i Støvring Ådal og Skørping, ligesom der er åbnet mulighed for en institution i Rebild. Der udlægges ikke areal til nye børneinstitutioner, da tallene viser, at der er ledig kapacitet fremadrettet. Skoler og SFO Skolestrukturen har gennemgået en revision, hvor Ravnkilde og Haverslev er blevet sammenlagt til én skole ligsom Bælum og Blenstrup er blevet sammenlagt. Hellum skole er blevet nedlagt. 10. klasserne er blevet samlet i Støvring. Eventuelle ombygninger af skolerne forventes at kunne ske indenfor rammerne af kommuneplanen, hvorfor der ikke udlægges nyt areal. På alle skoler findes et pasningstilbud til elever fra 0. til 3. klasse før og efter skoletid. Skibstedsskolens SFO er for elever i klasse. Ældrecentre Pasning og pleje af ældre borgere med behov herfor er samlet på ældrecentrene. Et nyt ældrecenter målrettet demente ældre er taget i brug i Støvring Ådale, og Mastruplund i Støvring er under ombygning. Kultur- og medborgerhuse samt biblioteker Biblioteket er tilgængeligt for alle kommunens borgere via biblioteksfilialer, bogbussen eller internettet, hvor en stor del af bibliotekernes service kan tilgås. Fx kan der søges i bibliotekernes database, bestilles og fornys hjemlån. Biblioteksfaciliteterne i Nørager er flyttet til Kik Ind. Der arbejdes med at finde en ny placering for Støvring bibliotek, ligesom placeringen af biblioteket i Terndrup har været drøftet. Den kommunale administration Den kommunale administration er i dag bl.a. fordelt på de tre tidligere rådhuse i Nørager, Terndrup og Støvring. Byrådet arbejder med mulighederne for at flytte den kommunale administration i Støvring til et nyt rådhus med det formål at skabe en moderne og tidssvarende administration Arealer til offentlige formål Der udlægges arealer til offentlige formål i et omfang, der dækker behovet for daginstitutioner, skoler, ældrecentre, biblioteker, kulturhuse, idrætsanlæg, offentlig administration o. lign. offentlige serviceinstitutioner i planperioden. Udlæggene fremgår af rammerne for lokalplaner. Kommuneplanen indeholder arealudlæg til offentlige formål, der muliggør det ønskede serviceudbud i hvert enkelt lokalområde. Arealer til offentlige formål søges typisk placeret bynært og ved trafikale knudepunkter, så flest mulige har let adgang til den offentlige service. Der er ikke i denne kommuneplan udlagt nyt areal til offentlige formål. Hovedstruktur 10 / 13

11 2.3. Detailhandel Planlægningen for detailhandel skal søge at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, for dermed også at sikre, at transportafstanden til indkøb er begrænsede. Byrådet har som mål, at detailhandlen i Rebild Kommune som minimum fastholdes på det nuværende niveau, og planlægningsrammen giver derfor mulighed for udvikling af detailhandlen. Støvring skal styrkes som kommunens overordnede og bredt dækkende handelsby med god dækning inden for både udvalgsvarer og dagligvarer, og Skørping fastholdes som kommunens næststørste handelsby med bredt dækkende dagligvarehandel og de udvalgsvarebrancher, som byens størrelse kan bære. De øvrige byer i bymønsteret søges at bevare dagligvareforsyningen suppleret af enkelte udvalgsvarebutikker. Butiksstruktur Definitioner Dagligvarer: F.eks. kolonialmarkeder, supermarkeder, apoteker, materialister, frugt og grøntforretninger, brødudsalg, døgnkiosker, servicestationer med kiosksalg. Beklædning: F.eks. dame og herretøjsforretninger, detailhandel med garn mm., skotøjsforretninger. Øvrige udvalgsvarer: F.eks. boligtekstilforretninger, radio- /TV forretninger, legetøjsforretninger, urmagerforretninger og køkkenforretninger. Pladskrævende varegrupper: Butikker der alene forhandler møbler, biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer tømmer, grus, sten og betonvarer. Det samlede antal butikker i Rebild Kommune er ud fra CVR-registeret opgjort til 133 butikker. I 2008 blev der registreret 119 butikker. Der har således været en fremgang på knap 11 % i det samlede antal butikker. Tallene dækker over en stigning i butikker uden for bymønsteret i landsbyerne eller det åbne land, og er primært brugskunst, blomster og beklædning. Det kan ikke udelukkes, at den del primært er forbundet med internethandel. I Støvring, Skørping, Suldrup og Rørbæk er der sket en tilbagegang i butiksantallet, mens der i Terndrup, Bælum og Blenstrup er åbnet 1 2 butikker mere end i De øvrige byer har uændret butiksantal. Knap halvdelen af butikkerne er i dag beliggende i Støvring by, hvor der er registreret 47 butikker. Skørping (med Rebild og St. Brøndum) har 20 butikker, Terndrup og Nørager har 13 og 9, mens de øvrige byer har 6 eller færre butikker. Der er i alle byerne mulighed for at udvide eller etablere nye butikker, hvorfor der ikke i Kommuneplan 2013 er udvidet i centerafgrænsningerne i bymidterne i bymønsteret. Der er i alle byer i bymønsteret afgrænsede bymidter, som er placeret så de ligger centralt i byen og dermed med god tilgængelighed for både kørende, gående og cyklister. Der er i byerne Støvring, Skørping, Terndrup, Haverslev og Nørager udlagt areal til større pladskrævende varegrupper, som dækker over tømmerhandler, campingudstyr, bilhandlere mv, som ikke umiddelbart kan placere i bymidten. Generelt kan det fremadrettet forventes, at udviklingen af butikker i større grad påvirkes af internethandel, som gør butikkerne uafhængige af den fysiske placering i bymidterne. De mest benyttede butikker på internettet handler med bøger, tøj, elektronik, IT og hvidevarer. Men markedet for dagligvarer er også stigende. Tallene i Rebild Kommune indikerer allerede et skred fra den traditionelle bymidte til spredte butikker uden for byerne. Andre faktorer som påvirker detailhandlen er endvidere afskaffelsen af lukkeloven, som formodes at gå ud over butikkerne i de mindre byer. Byrådet ønsker derfor med sin planlægning at støtte op om de bymidter der er, så der her findes et varieret udbud. Butiksareal I byerne er der sket en mindre stigning i butiksarealet generelt, hvilket indikerer at butikkerne er blevet større, da der ikke er sket en tilsvarende stigning i antallet af butikker. I Rørbæk er der sket et fald, som hænger sammen med lukningen af butikker. 11 / 13

12 Tabel 2.3a Antal butikker registreret i I tallene for Skørping er også Rebild og St. Brøndum Tabel 2.3b Bruttoetageareal til butiksformål registreret i I tallene for Skørping er også Rebild og St. Brøndum Afgrænsning Detailhandelsstrukturen består af afgrænsede bymidter i Støvring, Skørping, Terndrup, Nørager, Haverslev, Blenstrup, Bælum, Suldrup, Øster Hornum, Ravnkilde, Rebild og Rørbæk. De afgrænsede bymidter og områder til særligt pladskrævende varer til lokalisering af detailhandel fremgår af kort De maksimale bruttoetagearealer til butiksformål for de enkelte områder og det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker i de enkelte områder fremgår af skema 2.3.1a og 2.3.1b. Planlovens detaljerede krav til redegørelse omkring detailhandel bunder i ønsket om at sikre levende og varierede handelscentre, og at der skal være et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer. Målet er at begrænse transportafstanden til butikker, og at skabe god tilgængelighed for alle trafikanter, særligt gående, cyklende og brugere af kollektiv trafik. Kort Detailhandelsafgrænsning I Støvring, Skørping og Terndrup er afgrænsningerne foretaget ved hjælp af en statistisk afgrænsning, hvilket er lovpligtigt efter Planloven, når der i en by er mere end 5000 m 2 bruttoetageareal til butiksformål. I Skørping er offentliggjort en Midtbyplan, og her arbejdes der med at styrke handelsmiljøet. Byer Støvring Skørping Terndrup Nørager Dagligvarer Udvalgsvarer Pladskrævende / 13

13 Haverslev Suldrup Blenstrup Bælum Øster Hornum Ravnkilde Rebild Rørbæk Tabel 2.3.1a Maksimale butiksstørrelser i bruttoetageareal (m 2 ) Byer Daglig- og udvalgsvarer Pladskrævende varegrp Udbygningsramme brutto ramme Maks. Udbygnings- Maks. brutto Støvring Skørping Terndrup Haverslev Nørager Suldrup Blenstrup Bælum Øster Hornum Ravnkilde Rebild Rørbæk Tabel 2.3.1b Udbygningsrammer og det maksimale bruttoetageareal for butikker i de enkelte områder (m 2 ). 13 / 13