Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
|
|
- Kaj Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019
2 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet Indkomsttryghed er mere utrygge end færdiguddannede over uregelmæssige indkomster Kvinder er mest utrygge i forhold til uregelmæssige indkomster Humanister er mest utrygge i forhold til uregelmæssige indkomster Hvad påvirker sandsynligheden for at være tryg i forhold til uregelmæssige indkomster? Færdiguddannede Hovedkonklusioner 1. Mere end hver femte (22 pct.) af de færdiguddannede magistre føler sig utrygge i forhold til uregelmæssige indkomster. For hele den danske befolkning er det tal 18 procent. Magistrene er altså mere utrygge. 2. Hver tredje (33 pct.) studerende er utryg i forhold til at have uregelmæssige indkomster. Der er større sandsynlighed for at være tryg hvis man er på en naturvidenskabelig uddannelse, mens det mindsker sandsynligheden for tryghed at være kvinde eller 24 år og derover. 3. Sandsynligheden for at være tryg i forhold til uregelmæssige indkomster blandt færdiguddannede påvirkes positivt af at være ph.d. eller naturvidenskabeligt uddannet, at være leder og at være over 60 år. 4. Sandsynligheden for at være tryg i forhold til uregelmæssige indkomster blandt færdiguddannede påvirkes negativt af at være kvinde, at være videns- eller privatansat (herunder også selvstændige) og af at være yngre (under 40 år). Sådan har vi gjort Denne analyse baserer sig på en række tryghedsspørgsmål, der indgik i Dansk Magisterforenings (DM) medlemstilfredshedsundersøgelse Undersøgelsen blev distribueret blandt alle medlemmer i perioden 9. februar til 16. marts 2018 med to rykkere undervejs. I alt opnåede undersøgelsen en svarprocent på 15 pct. (ca medlemmer), herunder 19 pct. blandt færdiguddannede og 6 pct. blandt studerende.
3 Side 3 af 7 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet Dansk Magisterforening (DM) har undersøgt studerende og færdiguddannedes tryghed på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen fokuserer på ansættelses- og indkomsttryghed for færdiguddannede samt beskæftigelses- og indkomsttryghed for studerende. I dette notat er fokus på indkomsttrygheden blandt studerende og færdiguddannede. Indkomsttryghed måles ved at spørge medlemmerne om følgende: Nedenfor er angivet en række problemer. Angiv venligst, hvor tryg/utryg du for tiden er over for disse problemer: For at dine indkomster er uregelmæssige Medlemmerne angav deres svar på en skala fra meget utryg (0) til meget tryg (10). I alt var der brugbare besvarelser. Svarene inddeles i følgende tre grupper efter ens svar: 0-3: Utryg 4-7: Hverken tryg eller utryg 8-10: Tryg Resultaterne sammenlignes med tryghedsniveauerne i den generelle befolkning fra TRYGs tryghedsmåling 2017, hvor et repræsentativt udsnit af den danske befolkning var blevet stillet det samme spørgsmål som ovenstående (Trygfonden 2017). De samlede konklusioner fra undersøgelsen om tryghed på arbejdsmarkedet gør det ikke muligt at sige, hvad der skaber utryghed på arbejdsmarkedet. Det er dog velkendt, at forhold, der kan give lavere sikkerhed og dermed tryghed, kan være såkaldte atypiske ansættelser, som bl.a. dækker midlertidige ansættelser og deltidsansættelser, hvor man ofte oplever forringede vilkår mht. pensionsopsparing, opsigelsesvarsler, løn under sygdom osv. (Scheuer 2017).
4 Side 4 af 7 2. Indkomsttryghed Indkomsttrygheden måles ved at spørge medlemmerne, hvor utrygge de er for at have uregelmæssige indkomster. En utryghed ved uregelmæssige indkomster kan stamme fra at personens indkomster allerede er uregelmæssige (fx som selvstændig eller tidsbegrænset ansat) eller en bekymring for, at de skal blive det. Det kan også være et tegn på, at den indkomstsikkerhed, som man stilles gennem dagpengeordningen, muligvis ikke er tilstrækkeligt til, at alle føler sig trygge. Det kan blandt andet skyldes, at akademikere ikke opnår lige så høj kompensationsgrad som andre grupper på arbejdsmarkedet, og deres indkomst derfor vil falde drastisk, hvis de mister deres job. 22 pct. af de færdiguddannede er utrygge i forhold til at have uregelmæssige indkomster. TRYGs tryghedsmåling for hele den danske befolkning viste, at generelt i befolkningen var 18 pct. utrygge ved, at deres indkomster var uregelmæssige. De færdiguddannede magistre er altså mere utrygge end gennemsnittet. Blandt de studerende i DM er hver tredje utryg, hvilket altså er markant højere end landsgennemsnittet, omend det er svært at sammenligne hele befolkningen med en gruppe af studerende er mere utrygge end færdiguddannede over uregelmæssige indkomster En større andel af studerende end færdiguddannede er utrygge i forhold til uregelmæssige indkomster. Mens hver tredje (33 pct.) studerende er utryg, gælder det kun for 22 pct. af de færdiguddannede (se figur 1 nedenfor). En anden stor forskel er, at mens 58 pct. af de færdiguddannede er trygge i forhold til uregelmæssige indkomster, er det kun gældende for 31 pct. af de studerende. Den store forskel skyldes formentlig, at en større del af den studerendes økonomi kan variere fra måned til måned. Udover SU en supplerer mange studerende deres indtægt med et studie-/fritidsjob, som ofte er timelønnet, og derfor afhænger af, hvor mange timer man arbejder. DMs studieundersøgelse fra 2018 viste, at syv ud af ti af DMs studerende medlemmer har et arbejde ved siden af studiet.
5 Alle Mand Kvinde HUM NAT PHD SAMF ANDET Side 5 af 7 Figur 1. Indkomsttryghed for færdiguddannede og studerende fordelt på køn og uddannelse Utryg Hverken eller Tryg 21% 61% 19% 44% 21% 25% 55% 28% 18% 65% 12% 71% 23% 31% 47% 26% 21% 53% 37% 27% 25% 55% 37% 35% 28% 19% 64% 26% 38% 22% 58% 33% 35% 31% 0% 10% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: Baseret på 897 besvarelser fra studerende og besvarelser fra færdiguddannede Kvinder er mest utrygge i forhold til uregelmæssige indkomster Kvinder er mere utrygge i forhold til at deres indkomst er uregelmæssig end mænd. Det gælder både blandt studerende og færdiguddannede, hvor henholdsvis 11 og otte procentpoint flere kvinder er utrygge end mænd Humanister er mest utrygge i forhold til uregelmæssige indkomster Personens uddannelsesbaggrund betyder noget for indkomsttrygheden. Blandt færdiguddannede humanister er mere end hver fjerde (26 pct.) utryg i forhold til uregelmæssige indkomster, mens andelen er 14 procentpoint lavere blandt naturvidenskabelige kandidater. Blandt de studerende på humaniora og naturvidenskab er forskellen nærmest lige så stor (13 procentpoint). Den gruppe, hvor flest er trygge i forhold til uregelmæssige indkomster, er de færdiguddannede naturvidenskabelige kandidater. Her er 71 pct. trygge. Til sammenligning gælder det kun har 53 pct. af de færdiguddannede humanister.
6 Side 6 af 7 3. Hvad påvirker sandsynligheden for at være tryg i forhold til uregelmæssige indkomster? For at kunne tage højde for flere faktorer samtidig og bestemme den samlede effekt af de forskellige faktorer opstilles en såkaldt ordnet probit-model. Modellen viser, at køn, alder og uddannelsesretning har signifikant betydning for, om de studerende føler sig trygge i forhold til at deres indkomst er uregelmæssig. Modellens resultater kan aflæses i figur 2 for færdiguddannede og i figur 3 for studerende Færdiguddannede Uddannelsesbaggrund, køn, alder og sektor har betydning for sandsynligheden for at være tryg i forhold til regelmæssighed i ens indkomster. Region har ikke nogen betydning. 1. Uddannelse: De naturvidenskabelige kandidater og alle ph.d.er har hhv. 16 og otte procent højere sandsynlighed for at være trygge i forhold til regelmæssighed i indkomsterne sammenlignet med humanister. 2. Køn: Kvinder har seks procent lavere sandsynlighed for at være trygge i forhold til regelmæssighed i indkomsterne. 3. Alder: Alder spiller en stor rolle på sandsynligheden for at føle sig tryg ved at ens indkomster er regelmæssige, og de yngre er generelt mere utrygge end de ældre. Magistre under 30 år har 17 pct. lavere sandsynlighed for at føle sig tryg, de årige har otte pct. lavere sandsynlighed for at føle sig trygge, imens dem over 60 har ni pct. højere sandsynlighed for at være trygge sammenlignet med de årige 4. Sektor: Målt i forhold til offentligt ansatte har privatansatte (herunder selvstændige) og vidensansatte hhv. 11 og 3 procents lavere sandsynlighed at være trygge, mens ledere har 14 pct. større sandsynlighed. 5. Andet: Region har ingen signifikant betydning for indkomsttrygheden. Figur 2. Hvad påvirker sandsynligheden for at være tryg i forhold til uregelmæssige indkomster? 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% - - Under 30 år 14% 16% 8% 9% -3% -8% -6% -11% Privat/s.st år Kvinde Viden PHD Over 60 år Leder NAT Note: Modellen er viser marginale effekter (ordnet probitmodel) og er baseret på besvarelser fra færdiguddannede. Referencekategorier: Leder, Viden og Privatansatte/selvstændige er målt i forhold til offentlig ansatte. PHD og NAT er målt i forhold til HUM. Aldersgrupperne år, år og under 30 år er målt i forhold til år.
7 Side 7 af Køn, alder og uddannelsesbaggrund har betydning for sandsynligheden for at være tryg i forhold til regelmæssighed i ens indkomster blandt studerende. Region har ikke nogen betydning. 1. Uddannelse: på naturvidenskabelige uddannelser har 15 pct. højere sandsynlighed for at være trygge i forhold til regelmæssigheden i deres indkomster sammenlignet med humanister. 2. Køn: Kvinder har ti procent lavere sandsynlighed for at være trygge i forhold til regelmæssighed i indkomsterne. 3. Alder: i aldersgruppen år og 30 år derover har hhv. syv og ti procent større sandsynlighed for at være trygge i forhold til regelmæssigheden i deres indkomster sammenlignet med studerende under 24 år. 4. Andet: De studerendes region har ingen signifikant betydning for indkomstsikkerheden. Figur 3. Hvad påvirker sandsynligheden for at være tryg i forhold til uregelmæssige indkomster? 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% 15% -7% -10% -10% Kvinde Over 30 år år NAT Note: Modellen er viser marginale effekter (ordnet probitmodel) og er baseret på 897 besvarelser fra studerende. Referencekategorier: NAT er målt i forhold til HUM. Aldersgrupperne år og over 30 år er målt i forhold til studerende under 24 år.
Side 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 6 Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Ansættelsestryghed... 4 2.1. Kvinder er lidt
Læs mereBeskæftigelsestryghed blandt studerende
Side 1 af 6 Beskæftigelsestryghed blandt studerende TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Beskæftigelsestryghed...
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereDe studerendes studiekultur
Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud
Læs mereSide 1 af 6. Stress blandt de studerende
Side 1 af 6 Stress blandt de studerende STUDIELIV 2017 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse Næsten halvdelen af studerende føler sig stressede... 3 Eksamen og studiet stresser... 3 De kvindelige studerende
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereForventninger til 2013
Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen
Læs mereBORGERPANEL. Hver tiende frygter for jobbet i Februar 2013
BORGERPANEL Februar 2013 Hver tiende frygter for jobbet i 2013 Knap en ud af ti beskæftigede frygter for deres job mens hver tredje tror, at det bliver vanskeligt eller umuligt at finde et nyt job på samme
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereLønstatistik for privatansatte ph.d.er
Lønstatistik for privatansatte ph.d.er LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til
Læs mereDe stressede studerende
Side 1 af 9 De stressede studerende STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Ni ud af ti studerende har været stressede i løbet af det sidste semester... 3 2. Mere end
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK
Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereBORGER- PANEL. Vi går langt for at få et nyt job. februar 2012
BORGER- PANEL februar 2012 Vi går langt for at få et nyt job Det kan kræve mange ændringer at finde et nyt job: Længere rejsetid, anden branche, ny uddannelse og lavere løn, eller måske er det nødvendigt
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereVejen til et bedre seniorarbejdsmarked
Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...
Læs mereHver tredje borger fortsat påvirket negativt af finanskrisen
Hver tredje borger fortsat påvirket negativt af finanskrisen Virkningerne af finanskrisen påvirker fortsat omkring hver tredje borger i Region Syddanmark. Det er især penge til forbrug og risikoen for
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereFaktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7
Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereUnge stresser unødvendigt over lønsamtaler
Side 1 af 6 Unge stresser unødvendigt over lønsamtaler LØNFORHANDLING Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse Unge bliver i højere grad stresset af lønforhandling... 3 Metode... 6 Hovedkonklusioner Fire ud af
Læs mereFakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner.
Fakta om Tryghedsmåling 2011 Tryghedsmåling 2011 er en videnskabelig undersøgelse og den femte i rækken af målinger, der siden 2004 har fulgt danskernes tryghedstilstand. Seneste måling var i 2009. Målingen
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereBORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af
Læs mereBORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013
BORGERPANEL Marts Hver tredje tror på bedre tider i Hver tredje forventer, at de bliver mere tilfredse med deres tilværelse i. Kun seks ud af 100 forventer, at deres tilfredshed med tilværelsen bliver
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereRetfærdig løn i faggruppen
27. april 2017 Retfærdig løn i faggruppen Næsten to ud af tre af FOAs medlemmer mener ikke, at deres faggruppes løn er retfærdig. Desuden føler en større andel af FOAs medlemmer uretfærdighed omkring faggruppens
Læs mereSide 1 af 14. Oversigtsrapport
Side 1 af 14 Oversigtsrapport STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse 1. Studieliv... 3 1.1. Motivation for valg af studie... 3 1.2. Undervisning... 4 2. Stress... 6 2.1. Stress
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereKønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn
Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt
Læs mereHøjtuddannedes karriereveje til og fra staten---
Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereDANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT
DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereIndhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak
ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereLederens ferie 2016 Lederne August 2016
Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereNotat 23. august A-dagpengemodtagere i Skanderborg Kommune - august Udviklingen i tal
Notat 23. august 2019 Baggrundsmateriale til sagsfremstilling om 325-praktikpladser A-dagpengemodtagere i Skanderborg Kommune - august 2019 Udviklingen i tal Skanderborg Kommune har de senere år haft relativt
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereIkke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.
Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereStudieundersøgelsen 2019
2. juli 2019 ANALYSE Studieundersøgelsen 2019 Om analysen Analysen er udarbejdet i juli 2019 af Simone Bang fra Dansk Magisterforening. Analysen anvender tal fra s årlige studieundersøgelsen, samt tidligere
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereLøn på det regionale område
Løn på det regionale område LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til Dansk Magisterforening.
Læs mereAnalyse Sommerskrald
Analyse Sommerskrald Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1.1. Indledning 3 1.2. Resumé af analyseresultaterne 4 2. HOLDNINGER TIL SKRALD PÅ FERIEN 5 2.1. Skrald påvirker fire ud af 10 negativt i ferien 5 2.2.
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereBachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed
December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...
Læs mereBILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereOverblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere
Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet
Læs mereA Working Future. Atypiske ansættelser
A Working Future Atypiske ansættelser Baggrundsanalyse af atypiske ansættelser En kvantitativ registerbaseret analyse Introduktion I Djøfs strategi Form Fremtiden som løber frem til 2020 arbejder Djøf
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereForhold til kolleger og ledelse
16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.
Læs mereEr danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?
Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereForventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet
21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen
Læs mereEt balanceret arbejdsliv trumfer løn
20 Djøf Dokumentation // 1 20 Djøf Dokumentation Et balanceret arbejdsliv trumfer løn Tænk længere 2 // 20 Djøf Dokumentation Djøfs analysepublikation er opkaldt efter Folketingets 20-spørgsmål. Her stiller
Læs mereBESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004
KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets
Læs mereTidsbegrænsede ansættelser i Danmark
Side 1 af 8 Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til tidsbegrænsede ansættelser.... 3 2. Stabilt niveau for tidsbegrænsede ansættelser
Læs mereFORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE
17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner
Læs mereBachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling
December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE SU
STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereVI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET
VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME Et stort flertal af danskerne er tilhængere
Læs mere