TAK FOR ET ÅR MED DIALOG OG UDVIKLING

Transkript

1 D E C E M B E R PRAKSISINFO I DETTE NUMMER SKOLEN, HVOR DET ER TILLADT AT LØBE PÅ TRAPPERNE.. SIDE 2 FORÆLDRENES RÅD OM UDDANNELSE ER AFGØRENDE.. SIDE 3 SUCCES FOR IKT I EFTERVIDEREUDDANNELSEN.. SIDE 4 DET HANDLER OM LIVSKVALITET. SIDE 5 EUX VELFÆRD SIDE 6 SYNLIGHED PÅ SENIOR LIVING IN CHINA SIDE 7 SAMARBEJDSAFTALE UNDERSKREVET I KINA.. SIDE 7 ANDERLEDES OG AKTIV PRAKTIKVEJLEDERKONFERENCE.. SIDE 7 ERRINDRINGEN ER NØGLEN TIL DET HELE SIDE 8 SKOLE SÆTTER GANG I INTEGRATION.. SIDE 9 聖 誕 節 快 樂 BETYDER GLÆDELIG JUL PÅ KINESISK.. SIDE 10 EFTERLYSNING - VI SØGER DEM, DER VIL ANDRE DET GODT.. SIDE 11 TAK FOR ET ÅR MED DIALOG OG UDVIKLING Med dette, årets sidste nummer af PraksisInfo, vil jeg gerne sige tak for et udviklende og konstruktivt år til alle vores samarbejdspartnere i praksis. VELKOMMEN TIL DET NYE ÅR Det nye år byder på en lang række spændende udfordringer med fortsat tilpasning af uddannelsesforløb i henhold til EUD reformen, implementering af nye tiltag, bl.a. EUX VELFÆRD fra august 2016, samt yderligere udvikling af vores samarbejde med Jer. Uden det gode samarbejde, som vi har på tværs af skole og praksis, ville det ikke være muligt for os at afprøve og implementere nye metoder i den grad, som vi gør og gerne vil vedblive med at gøre på Socialog sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens SUCCES PÅ MANGE OMRÅDER Igennem 2015 har vi markeret os på mange fronter, bl.a. via en stor international konference omkring simulation, fokus på øget anvendelse af IKT, kompetenceudvikling af underviserne i projekt Next Practise, samt udvidet samarbejde med udenlandske skoler om udveksling af elever i praktik, og eksport af viden via kurser. I 2016 vil vi have fokus på yderligere udvikling samt udbygning af de gode samarbejdsrelationer med Jer. Via PrasisInfo vil vi orientere bredt om de mange gode historier på tværs af skole og praksis. Glædejul og godt nytår. Vi glæder og til at fortsætte samarbejdet i det nye år. Grethe Buch Uddannelseschef

2 SKOLEN, HVOR DET ER TILLADT AT LØBE PÅ TRAPPERNE Her er det tilladt at løbe på trapperne, var overskriften i en artikel i Fredericia Dagblad i oktober Artiklen, der havde fokus på skolens sundhedscertificering, tog udgangspunkt i den nye maskot, KRAMSE, som har introduceret små løb på og omkring skolen. Her er bl.a. trapperne på skolens afdeling i Fredericia taget aktivt i brug, og eleverne har hurtigt taget idéen til sig, så der nu forbruges flere kalorier ved at løbe op end at tage elevatoren. Et andet tiltag på afdelingen i Fredericia er en ny sundhedscafe, hvor både personale og elever kan komme og få vejledning i alt, der vedrører egen sundhed. Her tilbyder man en sundhedstest, gode råd og opfølgning af uddannet personale. SUNDHEDSCAFEEN ER ET RIGTIG GODT TILBUD TIL ELEVER OG MEDARBEJDERE Hanne Helleshøj, Direktør på Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle- Horsens: Jeg synes sundhedscafeen er et rigtigt godt tilbud, som jeg håber mange vil benytte sig af. Det optimale er at starte med at få taget en sundhedstest. Så får man vejledning i, hvor man bør sætte ind for at øge egen sundhed bedst mulig. Det kan være ganske små indsatser, der skal til for at højne sit velbefindende markant. De fleste tror jo, at det at komme i gang med at dyrke sport er både dyrt og tidskrævende, men mine egne bedste træningsredskaber er faktisk to halvanden liters fyldte vandflasker og en stol. Det kan man komme rigtig langt med. En anden god idé er at gøre noget sammen med andre. Det kan være at gå en tur, tage i svømmehal eller løbe så forener man det hyggelige med det sunde. I bund og grund handler det jo om at få mere overskud til at lave det, man holder af - det har jeg altid selv syntes var en god måde at motivere mig selv på. SUNDHEDSCERTIFICERING PÅ VEJ Mange af de nye tiltag på skolen er et led i skolens målrettede arbejde for at blive sundhedscertificeret. En SundhedsCertificering er et kvalitetsstempel fra Dansk Firmaidrætsforbund til virksomheder, som lever op til fastlagte krav på Sundhedsstyrelsens indsatsområder: Kost, rygning, alkohol, motion og stress. Processen omkring certificeringen afsluttes i februar 2016, men det betyder langt fra, at der bliver lukket ned for indsatserne. Tværtimod, siger direktør Hanne Helleshøj, Sundhed har altid været på programmet på skolen, men i forbindelse med certificeringen har vi fået adgang til en række nye redskaber og samarbejdspartnere, som vi er meget glade for at kunne lave aktiviteter sammen med. Den 9. februar, hvor certificeringsbeviset overrækkes, lancerer vi samtidig vores sundhedsportal på nettet. Den samler alle de gode historier fra vores sundhedscertificering samt rigtig mange gode forslag til, hvordan man kan holde sig sund i både arbejdslivet og privat. 2

3 FORÆLDRENES RÅD OM UDDANNELSE ER AFGØRENDE Om kort tid skal tusindvis af 9. og 10. klasses elever træffe et valg omkring ungdomsuddannelse - og der er mange at vælge imellem. STX, HHX, HTX, HF, fire EUD hovedforløb, EUX, plus en lang række fag på mange niveauer. Det kan være svært og uoverskueligt for eleverne at tage stilling til de mange valg, men også svært for forældre, der skal rådgive og vejlede. Det vil Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens gerne lave om på i samarbejde med IBC og EUC Lillebælt. Derfor har de tre skoler slået sig sammen og efterlyser forældre, der er nysgerrige på at vide mere. Den 14. januar 2016 kl byder de tre skoler derfor indenfor i aulaen på Socialog sundhedsskolen i Fredericia på 6. Julivej 67. Her vil fremtidsforsker Anne Skare Nielsen give sit bud på, hvordan man som forældre vejleder sit barn omkring ungdomsuddannelser. Anne Skare Nielsen sidder i Kaospiloternes pædagogiske råd og er også tv-vært på TV2 News nye program NewScience. Der er også mulighed for at møde Anders Ladegaard, der er næstformand i UU-Danmark, som bl.a. står for den vejledning, der tilbydes elever i folkeskolens ældste klasser. BLIV KLOGERE PÅ FREMTIDENS JOBMARKED Ved arrangementet deltager også Lars Hajslund, der bl.a via sit arbejde som Junior Champer Præsident har haft ansvaret for unge aktive borgere verden over. Lars har arbejdet med organisationer, ledere, entreprenører og medarbejdere i mere end 100 lande og vil på forældreventen styre både oplæg og debat. Hanne Helleshøj, direktør Social- og sundhedsskolen: Vi synes, arrangementet har et godt indhold og håber, at mange forældre har lyst til at deltage og blive nysgerrige og inspirerede ikke kun i forlængelse af vores tilbud på de tre skoler, men omkring ungdomsuddannelserne generelt, og fremtidens jobmarked især. Anne Skare Nielsen har nogle fremsynede og spændende holdninger og ideer, som hun præsenterer på en levende og inspirerende måde. Alene dét er værd at komme og opleve. Samtidig vil der være mulighed for at møde både vejledere og ledere fra de enkelte skoler, hvis man vil have flere detaljer om specifikke uddannelser. GRATIS AT DELTAGE Det er gratis at deltage, både for forældre og unge, men af hensyn til forplejning skal man tilmelde sig på skolens hjemmeside Her er det også muligt at se en inspirationsvideo fra Anne Skare Nielsen. 3

4 SUCCES FOR IKT I EFTERVIDEREUDDANNELSEN Når kursister i eftervidereuddannelsesforløb på Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens skal i gang med at orientere sig om indhold, tidspunkter, samt placering af deres forløb, sker det ikke længere på papir. Alt materiale bliver lagt ud på en digital opslagstavle, som kursisterne kan tilgå via et link, der fremsendes i god tid, før kurset starter. Opslagstavlen er åben gennem hele kurset, og op til tre måneder efter endt forløb. Den nye tilgang er en fornyelse, der er blevet modtaget med åbne arme af både kursister og undervisere. Thomas Ketel Eggersen, uddannelseskonsulent i Efter- og videreuddannelsesafdelingen på Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens: De metoder, vi anvender på vores kurser i dag, er en udløber af vores deltagelse i et tværgående samarbejdsprojekt med en række andre social- og sundhedsskoler, samt professionsskoler i Danmark. Projektet Digitale Skills i Amu - new practice handlede om udvikling af digitale redskaber og metoder til afvikling af AMU kurser, og her har vi taget en masse med os. Og det virker! En af de mest synlige effekter af deltagelsen i projektet er, at der i mange af AMU kurserne hos Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens benyttes digitale opslagstavler. Hvert kursus får tildelt en opslagstavle, og jeg lægger løbende materialer og links til gode artikler og film op på Padlet, som programmet hedder. Det er et gratis program, der er enkelt at gå til og nemt at arbejde i. Og det med nemheden har været grundtanken, fortæller Thomas Ketel Eggersen, alle skal kunne være med, uanset om man er nybegynder eller superbruger på IT. De nye digitale værktøjer giver også mulighed for at holde kontakten med kursisterne et stykke efter endt forløb. Thomas Ketel Eggersen Det er rigtig smart, at holde den digitale opslagstavle åben to-tre måneder efter endt kursusforløb. Så er der mulighed for, at jeg kan følge op på de sidste spørgsmål, kursisterne har haft, og finder jeg en god artikel, som relaterer sig til nogle af emner, der har fyldt meget, kan jeg også nå at lægge den ud. Det var ikke muligt, da vi kørte efter det gamle papirsystem. Kursisterne kan også tilgå opslagstavlen fra arbejdspladsen, og derigennem synliggøre ny viden i deres egen organisation. Indtil videre har alle deltagere på forflytningskurser i eftervidereuddannelsen i 2015 arbejdet med digitale tavler, ligesom det er testet af på medicinske kurser og kurser for praktikvejledere. I praktikvejledersammenhæng har IKT involveringen også haft positiv indvirkning både internt og eksternt. Thomas Kertel Eggersen. I forbindelse med overgangen til øget brug af digitale løsninger i forbindelse med afholdelse af kurser har underviserne også testet egen viden og kompetencer af, og de har opnået nye erfaringer og læring. Vi har bl.a. arbejdet i Office Mix med læringsvideoer med rigtig god succes. Det smarte er jo, at materialet kan tilgås på alle devices - PC, mobil, IPad m.m. Alt i alt synes jeg, at overgangen til de digitale løsninger er en succes det forøger læringspotentialet, og giver også god mening i forhold til skolens IKT-strategi. Så jeg glæder mig til at arbejde videre med de mange muligheder, som IKT giver os. Der er gode perspektiver i det for at levere en endnu bedre ydelse og få en endnu bredere dialog med vores kursister.

5 DET HANDLER OM LIVSKVALITET Livskvalitet handler om at have et meningsfyldt liv, selv om man bliver svækket af alderdom eller sygdom. Det kan være en stor udfordring for både den enkelte og de pårørende, at erkende og acceptere behovet for hjælp til pleje og omsorg. I Horsens Kommune sætter en øget indsats nu fokus på, hvordan man i fællesskab og på tværs af faggrupper kan arbejde med at borgerene får den bedst mulige hjælp til at sikre det bedst mulige liv i eget hjem. Et nyudviklet kursus, udbudt af Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens understøtter indsatsen. Leder af VITAL Horsens, Anne Sloth-Egholm De fleste mennesker vil gennem livet blive ramt af sygdom eller have pårørende, der får brug for hjælp til pleje og omsorg. Men at kunne modtage hjælp i egne trygge rammer og vende noget negativt til positivt, er en proces, som ikke kun kræver noget af borgeren og de pårørende. De professionelle hjælpere gør en stor forskel i samarbejde med borgeren for at understøtte, at den enkelte kan blive sundere, raskere og mere selvhjulpen længst muligt, eller hurtigere genvinder sine styrker efter sygdom. I Horsens Kommune har borgeres drømme og ønsker i forbindelse med rehabilitering været på dagsordenen, da 450 medarbejdere i efteråret 2015 deltog i et to-dags kursus udbudt af Social- og sundhedsskolen Fredericia- Vejle-Horsens. Deltagerne var socialog sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, planlæggere, visitatorer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, forebyggende medarbejdere og aktivitetsmedarbejdere. Temaet for de to dage var fokuseret på udvikling af et tværfagligt samarbejde om rehabilitering med borgeren i centrum. Leder af VITAL Horsens, Anne Sloth- Egholm: Der er flere afdelinger og udbydere af hjemmehjælp i kommunen, der har deltaget i kurset og netop forskelligheden har været interessant. Det er mit indtryk, at de fleste medarbejdere godt ved, hvad rehabilitering er, men efter kurset oplever jeg helt klart, at de forskellige faggrupper kan se, at alle er vigtige for at opnå et godt resultat. Rehabiliteringen skal ske i samarbejde med borgeren og evt. pårørende ud fra de mål, som borgeren selv sætter for sin rehabilitering. For at hele processen omkring den øgede rehabiliteringsindsats skal lykkes, må der ændres ved praksis, og det tager erfaringsmæssigt tid at ændre vaner i en travl hverdag. Det er et stort tankskib, som skal vendes. Kurset har været et rigtig godt skridt på vejen, og de medarbejdere, der har deltaget, har været glade for at lære de andre faggrupper at kende. Jeg har selv arbejdet i Horsens Kommune siden 2013, og noget af det jeg især har bidt mærke i er, at både medarbejdere og ledere er rigtig gode til at tage teori om sundhedspleje til sig og omsætte det til konkret og brugbar praksis. Det er et godt fundament i forhold til at arbejde med rehabilitering. Den fulde effekt af de nye tiltag vil vi først kunne se, når vi evaluerer senere i 2016, men det er helt klart, at et kursus som dette hvor fælles fokus, engagement og tværfaglighed er på dagsordenen - er afgørende for en samlet succes i et rehabiliteringsforløb. Eftervidereuddannelsesafdelingen på Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle- Horsens udbyder standardiserede kursusforløb, samt specielt designede kortere eller længere forløb og temadage. Skolen har de sidste par år oplevet stor efterspørgsel efter kurser i netop rehabilitering.

6 Fra august 2016 udbyder Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens en helt ny type af ungdomsuddannelse, som kombinerer erhvervsuddannelsen med fag på gymnasiale niveauer. Uddannelsen hedder EUX velfærd, og den giver adgang til enten at gå direkte ud i arbejde som social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent. EUX velfærd kan også give adgang til en videregående uddannelse på samme vilkår, som en studentereksamen. Thomas Thomsen, Uddannelses- og EVIchef, Social- og sundhedsskolen Fredericia Vejle-Horsens: EUX en er en meget spændende mulighed for os som skole, men endnu mere spændende for eleverne. En erhvervsuddannelse er i forvejen en stærk åbning til videreuddannelse, men med en EUX har de unge endnu flere muligheder for at sikre sig en uddannelse. De kan udnytte deres potentiale fuldt ud, hvor der er job i den anden ende, eller de har de samme videreuddannelsesmuligheder, som gymnasiet giver adgang til. Jeg oplever, at de unge på vores uddannelser er dygtige og ambitiøse, og de kan bruge både hoved og hænder. Det tror jeg, er en kæmpe fordel, når vi kigger ind i fremtidens arbejdsmarked. Jeg tror, det er vigtigt, at holde sig for øje; at fremtidens unge kommer til at have helt andre udfordringer i deres arbejdsliv, end vi har nu. De skal blive længere på arbejdsmarkedet, og udviklingen går så stærkt, at de skal være parate til at udvikle sig og redefinere sig selv løbende. Her er en EUX Velfærd et rigtig stærkt valg - enten som et udgangspunkt for at arbejde som social og sundhedsassistent eller med ønsket om at videreuddannelse sig til f.eks. socialrådgiver senere i livet. VEJLEDNING I UDDANNELSENS VEJE ER DET VIGTIGSTE UDGANGSPUNKT Det kan være en udfordring for de unge og forældrene at finde rundt i de mange tilbud omkring ungdomsuddannelse men her er Thomas Thomsen ret klar på, hvad der vigtigst: Jeg kan godt forstå, hvis man som ung og forældre bliver usikker på at tage det rigtige valg. Det kommer jo nemt til at virke som om, at valget omkring ungdomsuddannelse er et Thomas Thomsen, Uddannelsesog EVI-chef, Social- og sundhedsskolen Fredericia Vejle-Horsens: valg af karrierevej for resten af livet. Sådan er det ikke. Tværtimod åbner en uddannelse som EUX Velfærd op for, at der er mulighed for at få opfyldt alle ønsker fordi grundlaget i netop EUX en er at give adgang til et væld af muligheder. Det vigtige lige nu og her er, at de unge både hos os, gennem deres forældre og via vejledere i folkeskolen - skal orienteres grundigt omkring krav til og indhold i uddannelserne, de skal sikres kvalitet i uddannelserne, og de skal sikres en praktikplads, så de kan lægge praktisk erfaring oven i deres lærdom fra skolen. Kan vi på denne måde give de unge optimale betingelser for at uddanne sig, vil det have en stor positiv effekt på både langt og kort sigt. EUX velfærd udbydes på alle skolens afdelinger fra august

7 SYNLIGHED PÅ SENIOR LIVING IN CHINA I november deltog Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens med en stand på Care Expo, en af Kinas største messer inden for temaet Senior Living in China. Skolens stand var meget besøgt, og der blev skabt nye kontakter og lavet yderligere aftaler med eksisterende samarbejdspartnere i Kina. ANDERLEDES OG AKTIV PRAKTIKVEJLEDERKONFERENCE Den 23, november blev den årlige konference for praktikvejledere og kontaktlærer på Social- og sundhedsassistentuddannelsen afholdt i Bygningen i Vejle, hvor ca. 90 deltager fik en inspirerende og anderledes oplevelse. Der blev arbejdet med emnet Relationernes betydning for læring og tranfer i elevens læringsproces. Dagen blev faciliteret af Susanne Storm som er leder af Æstetisk læring. Susanne satte fokus på motiverende relationer i forhold til et godt læringsmiljø for eleven. Der blev diskuteret i grupper, og spillet situationspil, som oplæg for dialog i plenum. SAMARBEJDSAFTALE UNDERSKREVET I KINA Direktør for Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, Hanne Helleshøj, og direktør for skolens kinesiske samarbejdspartner BNVS, Yao Li, skrev i november under på en generel samarbejdsaftale, som bl.a. indebærer, at skolens skal afholde en række kurser for pleje- og omsorgspersonale hos BNVS. I forbindelse med besøget i Kina holdte Social- og sundhedsskolens direktør Hanne Helleshøj en to timers lecture på nettet for undervisere på alle ni BN Vocationals Schools i Kina og Angola. Emnet var brugen af pædagogik i simulation som undervisningsmetode.

8 ERINDRINGEN ER NØGLEN TIL DET HELE Omkring mennesker i Danmark lever med en demens-sygdom, og i takt med at levealderen stiger, forventes antallet af borgere med demens også at forøges. Sygdommen er svær at leve med, både for den ramte og de pårørende, men der kan gøres meget for at højne livskvaliteten hos demensramte. Et 10-dages kursus for pleje- og omsorgs-personale i Vejle Kommune har sat fokus på vigtigheden af det enkelte menneskes erindrings-bank som udgangspunkt for samarbejdet med og omkring borgere med en demenssygdom. Der findes mange typer af demenssygdomme, men fælles for dem er, at sygdommen ofte starter med, at man ikke længere husker så godt, eller at ens humør og adfærd ændrer sig. Det kan også vise sig ved, at man ikke længere kan koncentrere sig om sit arbejde eller klare de ting, man kunne tidligere. OPDATERING AF KOMPETENCER KAN BETYDE ØGET LIVSKVALITET I dag får mange demente stillet en diagnose tidligt i forløbet, og det betyder, at den rette behandling kan sættes hurtigt i gang. Men sygdommen byder under alle omstændigheder på store forandringer i den enkeltes liv, og her er vejledning og hjælp fra professionelt personale af stor betydning. Løbende opdateringer af pleje- og omsorgspersonalets kompetencer via f.eks. kurser er vigtigt, og kan være med til at skabe øget livskvalitet og gøre en forskel hos den demente og de pårørende. Social- og sundhedsskolen Fredericia- Vejle-Horsens har igennem et godt stykke tid udbudt en bred pallette af kurser omkring demens i både ind- og udland. Senest har 55 medarbejdere fra en række plejecentre i Vejle deltaget i et 10-dages kursus med temaerne demens, sygdomskundskab og pædagogiske metoder i ældreplejen. Kurset har været en stor succes, og erfaringer fra kurset er allerede indarbejdet i hverdagen på kursisternes arbejdspladser. Bo Mikkelsen, social- og sundhedshjælper på plejecenter Lindegården: "Omkring 60% af mennesker med demens er ramt af den mest kendte, nemlig Alzheimers Senest har 55 medarbejdere fra en række demens. Derimod er under 10% ramt af Frontotemporal Demens, der bl.a. betyder at mennesker med denne lidelse ofte kan udvise en voldsom adfærd over for familien og.fortsættes

9 .fortsat plejepersonalet - både verbalt og ikke mindst fysisk. Selvom det er en forholdsvis lille gruppe, kan den meget nemt være stigende i takt med den større fokus, der er på demenslidelser, ligesom mennesker med andre demensformer også kan udvikle en mere voldsom adfærd. Uanset hvad, kræver det en noget større indsats, og jeg er her blevet mere opmærksom på at kigge på både årsager til konflikten, og hvordan jeg som professionel skal passe på mig selv. Samtidig er jeg blevet endnu mere opmærksom på, at erindringen / livshistorien er nøglen til at arbejde med den enkelte borger. Ikke to mennesker er ens, og hvert menneske har sin egen erindringsbank, som man skal tage hensyn til og arbejde aktivt med. I disse år falder gennemsnitsalderen for borgere med demens, der kommer på plejecenter, og det giver også nye udfordringer i det daglige på Vejle Kommunes plejecentre. Bo Mikkelsen Vi kan godt mærke, at der bliver en større gruppe af yngre borgere, som får konstateret demens. Det betyder også, at vi som omsorgs- og plejepersonale skal blive endnu bedre til at se bag det enkelte menneskes unikke historie. På kurset var der også fokus på samarbejdet med den dementes pårørende, og netop kommunikationen med denne gruppe kan være overset, mener Bo Mikkelsen: På kurset blev jeg bekræftet i, hvor vigtigt det er at have de pårørende med i vores arbejde omkring den demente borger. De pårørende er også ramte, og det er vigtigt, at vi forbereder dem på, hvad der sker når f.eks. deres mand/kone kommer på plejehjem og den videre udvikling, der kan være i sygdommen. Det ændrer ikke, de er ramt, men med respekt og empati kan man få en bedre forståelse og dialog. Social- og sundhedsskolen har planer om at udvikle endnu flere eftervidereuddannelsesforløb omkring arbejdet med demente borgere. Skolen har også for nyligt skrevet under på endnu en kontrakt med en kinesisk virksomhed, der arbejder med pleje- og omsorg på centre overalt i Kina. SKOLE SÆTTER GANG I INTEGRATION Overskriften var præcis og rammende, da Fredericia Dagblad for nyligt bragte historien om hvordan 30 flygtninge fra asylcentret på Bülows Kaserne i Fredericia for nyligt var på kursus på Social- og Sundhedsskolen. Godt at komme i gang Ideen med kurset var at give den enkelte flygtning lejlighed til at snuse til muligheder i arbejdslivet i Danmark, når og hvis personen får opholdstilladelse. Efter endt kursus får de et stykke papir, som viser, de for eksempel har lyst til at gå videre med at uddanne sig inden for plejeområdet. -Når asylansøgere kommer ud i skole eller i et praktikforløb, bliver de gladere mennesker, og de bliver indstillet på at lære dansk, fastslår Helle Christel Kortsen, leder af asylcentret i Fredericia. 9

10 聖 誕 節 快 樂 BETYDER GLÆDELIG JUL PÅ KINESISK Hvordan fejres julen i Danmark? Hvad spiser vi? Hvilke gaver giver vi hinanden og hvorfor? Alle disse spørgsmål og mange flere var på skemaet den 3. december, da elever fra Social- og sundhedsskolens afdelinger i Horsens og Vejle skypede med elever fra 10 skoler i Kina og Angola omkring emnet jul. Klokken var i Kina og i Danmark da julesnakken gik i gang mellem Horsens, Vejle og Beijing, Zhengzhou, Lijiang og ni andre byer i Kina og Angola. Forud var der gået en lang forberedelsestid for at få både teknik og indhold for eventen helt på plads, så de mange tusinde kilometers afstand ikke skulle sætte en dæmper på den gode julestemning. INITIATIV FRA DANMARK BLEV HILST VELKOMMEN I KINA Initiativet til at lave juleeventen kom fra Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens i forbindelse med, at direktør Hanne Helleshøj besøgte skolens kinesiske samarbejdspartner BNVS. I Kina syntes man ideen var rigtig god, idet den understøtter formålet om at udvide elevernes internationale udsyn og samarbejde. Hanne Helleshøj, direktør Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle- Horsens: Vi synes, det var en sjov og god måde, at arbejde med internationalisering på. Vi understøtter og opfordrer vores elever til at tage på praktik i udlandet under deres uddannelse, og Kina er absolut et af de lande, hvor vi synes, det kunne være rigtigt spændende at sende elever til på udenlandspraktik. Et tæt samarbejde med BNVS i Kina, gør dette muligt. Sjovt og udfordrende Asla Risager Hesselbjerg, elev på Grundforløb 1: Jeg synes, det var sjovt og udfordrende at Skype med eleverne fra Kina og Angola. Jeg fandt ud af at vi har nogle af de samme traditioner i forbindelse med julen - bl.a. julemanden. Maria Møller Vibæk, elev på Grundforløb 1: Jeg synes også, det var sjovt, at møde elever fra en helt anden del af verden over Skype. Jeg synes, det er godt, at det er på et medie, som vi unge er vant til at bruge. Jeg vil gerne i udenlandspraktik på et tidspunkt, når jeg tager mit hovedforløb på skolen, og Kina kunne være et spændende sted, hvis det kunne lade sig gøre. EN GOD OG GRÆNSEOVERSKRIDENDE OPLEVELSE FOR ELEVERNE Underviser på Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle- Horsens, Zandra Line Larsen, Mange af eleverne mente, det var grænseoverskridende, at skulle stille sig op foran et kamera og tale engelsk, men det har også været motiverende, når der var et konkret formål med det. Jeg har lagt vægt på, at alle skulle sige noget. Det at lære og at udveksle erfaringer på tværs af sprog og kulturer er rigtig godt for eleverne at snuse til meget tidligt i deres uddannelse her på skolen. Jeg oplever, at eleverne er meget nysgerrige på, hvordan vi arbejder med det internationale område. Skype eventen blev afsluttet med, at eleverne sang julesange sammen. 10

11 EFTERLYSNING - VI SØGER DEM, DER VIL ANDRE DET GODT Med en dramatisk overskrift blev den landsdækkende image- og rekrutteringskampagne for de danske Social- og sundhedsskoler skudt i gang i oktober Kampagnen positionerer sig stærkt på især de digitale medier, hvor over mennesker har set filmen, der er en del af den samlede indsats, som også omfatter out-door reklame ved busser, indkøbscentre m.m. Kampagnen forventes at få fuld effekt både nationalt og lokalt igennem I oktober måned fangede store plakater i byer, busser og toge mange forbipasserendes øjne. Et stort rødt EFTERLYSNING gav lyst til at stoppe op, læse mere og kigge nærmere på det sort/hvide billede af en kvinde på et fortov. Teksten forklarede, at den unge kvinde havde gjort noget godt for andre, og derfor var hun efterlyst af social-og sundhedsskolerne. Her søger vi nemlig mennesker med de bedste karaktertræk. Idéen i kampagnen er, at der naturligvis er en belønning hæftet på efterlysningen, nemlig et tilbud om en uddannelse i livskvalitet på en af socialog sundhedsskolerne landet over. Budskabet i kampagnen er holdt enkelt og klart, og understøttes på de sociale medier, hvor man kan sende elektroniske postkort med en TAK-hilsen til mennesker i ens omgangskreds, som har gjort noget godt for andre. Kampagnen kører både nationalt og lokalt. På hver social- og sundhedsskole er der mulighed for at tilføre kampagnen sit eget præg og bygge de aktiviteter på, der matcher behov og kapacitet. På Social-og sundhedsskolen Fredericia- Vejle-Horsens blev kampagnen præsenteret ved personalemøder på alle afdelinger, og ved samme lejlighed blev der i grupper arbejdet med at tænke i muligheder for at bruge kampagnen aktivt i hverdagen. Disse forslag bliver der arbejdet videre med i Direktør Hanne Helleshøj, Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle- Horsens: Grunden til, at vi som skole har støttet op om, og investeret i kampagnen er, at den både skal kunne tiltrække flere elever, samt øge kendskabsgraden til indholdet i vores uddannelser. For at kampagen skal få fuld effekt er det vigtigt, at den enkelte medarbejder tager den til sig, og sørger for at dele, hvor det er relevant. At vi bruger kampagnen i vores markedsføringsmateriale kan aldrig give synlighed nok i sig selv. Derfor er der behov for, at vi allesammen er med til at støtte bredt op om indsatsen. Hvis en underviser f.eks. spørger eleverne om de har set filmen, og får nej, kan det være relevant at vise den, fortælle eleverne hvad kampagnen går ud på, og opfordre dem til at gå på Facebook og dele med deres venner, familie m.m. Det øjeblik, hvor alle medarbejdere, elever, kursister m.fl. er med til at dele kampagnen, så har den maksimal effekt. Så det er meget op til den enkelte at få bedst mulig virkning af de elementer, vi har fået stillet til rådighed. Skolen har allerede fået god opmærksomhed på brugen af kampagnen, men i starten af det nye år, øges synligheden yderligere ved at to biler med efterlysningstemaet bevæger sig rundt i afdelingernes nærområder.