Undervisningsudvalget har tidligere fået en række notater om økonomimodel til inklusion:

Transkript

1 NOTAT 2. udgave af notat om forslag til økonomimodeller, der derstøttet øget inklusion på skolerne 18. marts 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2012/ Skoleafdelingen Dette notat sammenfatter tidligere notater om økonomimodel for inklusion og supplerer med beskrivelse af en ny model, hvor udgangspunktet er de elever, der konkret er indskrevet på den enkelte skole. Undervisningsudvalget har tidligere fået en række notater om økonomimodel til inklusion: Undervisningsudvalget drøftede på mødet den 21. januar udgave af notat om forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion, dok.nr. 2012/ , og udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på at få sagen yderligere belyst. Forvaltningen udarbejdede derfor supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion, dok.nr. 2012/ Undervisningsudvalget drøftede herefter på mødet den 4. februar udgave af notat om forslag til økonomimodel og supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion, og udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på at få sagen yderligere belyst, herunder besvarelse af en række konkrete spørgsmål, som er rejst i forbindelse med drøftelserne af modellen. På denne baggrund udarbejdede forvaltningen supplerende samle-notat om økonomimodel, der understøtter inklusion, dok.nr. 2012/ , til Undervisningsudvalgets møde den 18. februar Notatet indeholder en sammenfatning af de to tidligere notater om inklusionsunderstøttende økonomimodel, samt besvarelse af de konkrete spørgsmål, som er rejst i forbindelse med drøftelserne af modellen. Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 18. februar 2013 at udsætte sagen, idet udvalget ønsker at forvaltningen beskriver yderligere et forslag til en økonomimodel, der understøtter inklusion. Forvaltningen har derfor udarbejdet denne 2. udgave af notat om forslag til økonomimodeller, der understøtter øget inklusion på skolerne. Hensigten med notatet er dels at beskrive de generelle karakteristika ved en pengene-følger-barnet-model, dels at beskrive de bagvedliggende faktorer, der er fælles for de to modeller, og endelig at beskrive de to forskellige forslag til en ny økonomimodel.

2 Notatet indeholder følgende afsnit: Hvorfor ny økonomimodel Nuværende model Den grundlæggende idè bag modellerne Fælles hovedelementer for de to modeller Beskrivelse af de to modeller (distriktsmodel og skolemodel) Overgangsordning for indførelse af ny økonomimodel Afregningsperiode Evaluering Spørgsmål og svar Bilag 1. Hvorfor ny økonomimodel? Kommunernes Landsforening og regeringen har aftalt, at 96% af skoleeleverne i 2015 skal være inkluderet i den almene undervisning, og at eksklusionsgraden til udvidede specialundervisningstilbud dermed skal reduceres til 4%. Frederiksberg Kommune har med budget 2013 tilsluttet sig denne målsætning jf. budgetaftalen: Den inkluderende folkeskole Forligspartierne er enige om, at flere børn skal inkluderes i den almene undervisning. Målet er, at 96 pct. af folkeskolens elever undervises i et alment undervisningstilbud. Der skal derfor udvikles en sammenhængende strategi for inklusion, som vil rumme mål for konkrete nye undervisningstiltag, udvikling af støttefunktioner som PPR og AKT-lærere samt efteruddannelse for lærere og pædagoger. KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet udgav i 2010 rapporten Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring, hvor en af de centrale anbefalinger er, at der indføres inklusionsfremmende styringsmodeller. Konkret foreslås det (s. 25, forslag 3) at: Kommunerne i højere grad lader skolerne betale en del af udgifterne til de elever, der henvises til segregerede tilbud som følges af en forudgående øget decentralisering af budgettet. Det er i den forbindelse afgørende, at taksterne sættes på et niveau, som understøtter øget inklusion, men samtidig ikke medfører en uhensigtsmæssig økonomisk sårbarhed for særligt mindre skoler. Det må forventes, at en økonomimodel med en incitamentsstruktur, der understøtter øget inklusion,vil være et godt redskab i forhold til opfyldelsen af de politiske målsætninger om 96% inklusion. 2

3 2. Nuværende model I den nuværende budgetmodel finansieres specialtilbuddene (specialklasserækker og specialskoler) som en del af den generelle rammestyring. Budgettet til specialklasserækkerne på folkeskolerne (A-sporet på Lindevangskolen, C-sporet på Søndermarkskolen, Læsekompetencecenteret på Skolen på La Cours Vej og Ungegrupperne på Tre Falke Skolen) er en del af den samlede budgetramme til folkeskolerne. På folkeskoleområdet korrigeres budgettet for udviklingen i antal folkeskoleelever, antal klasser og skoler, samt antal privatskoleelever. Udover den samlede budgetramme til folkeskolerne tildeles der budget til de kommunale specialskoler (Skolen ved Nordens Plads og Christianskolen) og til køb af specialundervisningspladser i regionale tilbud. Dette budget justeres i overensstemmelse med udviklingen i Frederiksberg Kommunes befolkningsprognoses forventede antal 6-19 årige. Specialtilbuddene (bortset fra Læsekompetencecenteret på Skolen på La Cours Vej) tildeles personalenormering ud fra de besluttede ressourceudmeldingsmodeller til specialtilbud i Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen. Den nuværende budgetmodel indebærer, at de skoler, hvis elever visiteres til specialtilbuddene, ikke oplever nogen økonomisk belastning som følge heraf. Tilsvarende oplever skolerne heller ikke at få tildelt særlige ressourcer, hvis en elev udsluses fra et specialtilbud til almenområdet, eller hvis skolerne vil organisere en inkluderende indsats med henblik på, at færre børn ekskluderes til specialtilbud. I dag anvendes størstedelen af specialundervisningsressourcerne i Frederiksberg Kommune til enten den forebyggende indsats på skolerne med indsatser i forhold til det enkelte barn, der for det meste ikke har et omfang på mere end 6 timer ugentligt, eller til eksklusion til specialtilbud. Der anvendes meget få ressourcer til den mellemliggende inkluderende indsats på skolerne af et omfang på 7 eller flere ugentlige timer. 3. Den grundlæggende idé bag modellerne Hovedprincippet i begge forslag til ny økonomimodel er en pengene følger barnet - model. Dette princip indebærer, at en nærmere defineret økonomiske pulje som udgangspunkt fordeles ud til skolerne efter nærmere definerede retningslinjer. Skolerne skal efterfølgende afholde en betalingstakst til specialtilbuddene. Alternativt kan skolerne for de tildelte midler iværksætte inkluderende indsatser, og således undlade at visitere elever til specialundervisning i samme omfang som tidligere. Målet er, at der udvikles og iværksættes lokale inkluderende tilbud, som forskyder specialundervisningen fra de segregerede tilbud til den almindelige folkeskole. Altså at lave flere mellemtilbud der placerer sig mellem de nuværende helt segregerede specialtilbud og nuværende folkeskoletilbud. Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne i førnævnte rapport fra KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet, ligesom det vil betyde at det danske mønster for specialundervisningstilbud kommer til at ligne fx det svenske og finske mønster. 3

4 Dvs.: Først fordeles en nærmere defineret økonomisk pulje ud til skolerne efter en fordelingsnøgle. Derefter bruger den enkelte skole pengene til enten a) at iværksætte lokale inklusionstiltag, eller b) at betale for pladser i specialtilbuddene. Den enkelte skole får hermed økonomisk mulighed for at udvikle inkluderende tiltag, og får indblik i og forståelse for de udgiftsmæssige konsekvenser af eksklusion til specialtilbud. Grafisk fremstilling af modellerne: Økonomisk pulje fordeles blandt skolerne. Størrelsen af den økonomiske pulje er forskellig i de to modeller. Skolen iværksætter lokale inklusionstiltag for pengene. Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever. Succesfuld inklusion lokalt => større lokalt råderum. Mangelfuld inklusion lokalt => mindre lokalt råderum. Der opereres i begge modeller med en overgangsordning, således at også skoler som pt. ekskluderer relativt mange elever får muligheder for at udvikle lokale inklusionstiltag. Hensigten er, at skoler som pt. ekskluderer relativt mange elever kommer på niveau med de øvrige skoler, og at skolevæsenet som helhed ekskluderer færrest mulige for herved at opfylde 96%-målet. Såfremt inklusionsindsatsen bærer frugt, således at færre børn ekskluderes til særlige tilbud, vil alle folkeskoler opleve at få flere ressourcer i dagligdagen. På sigt forventes der at være mulighed for at reducere i den totale økonomi til specialtiltag, men i de første år vil der være et stort behov for økonomi til at udvikle og drifte inkluderende tiltag på de enkelte skoler. 4

5 4. Fælles hovedelementer for de to modeller Definition af den økonomiske pulje til fordeling Udgangspunktet for opgørelsen af den økonomiske pulje, der i en ny økonomimodel skal fordeles til skolerne, har været en identifikation af budgettet for samtlige specialundervisningstilbud, som kommunen benytter i skoleåret 2012/13. Dvs. budgettet til specialklasserækkerne, de kommunale specialskoler og til specialundervisningspladser, som tilkøbes uden for kommunen. Størrelsen på den økonomiske pulje til fordeling kan spænde fra alle udgifter til samtlige tilbud, altså det samlede budget, og til kun de elevtalsafhængige udgifter på udvalgte tilbud. Det er forvaltningens vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt hvis alle udgifter til samtlige tilbud indgår i en ny økonomimodel. Dette skyldes, at elevgruppen for en række af tilbuddene har så store udfordringer, at det ikke umiddelbart er realistisk at inkludere disse i almenområdet. Disse tilbud bør derfor holdes ude af en tildelingsmodel, da den enkelte skole har ringe mulighed for at have indflydelse på, hvilke elever der visiteres til disse tilbud. Det drejer sig om følgende tilbud: Christianskolen, spor 1 og 3 på Skolen ved Nordens Plads, særlige foranstaltninger på Skolen ved Nordens Plads, regionale specialundervisningstilbud og tilbud i andre kommuner. Herudover er læsekompetencecenteret på Skolen på La Cours Vej ikke taget med i denne definition af økonomisk pulje til fordeling, da tilbuddet er under opbygning. Dette tilbud forventes på sigt at indgå i den nye økonomimodel. Ovenstående betyder, at følgende tilbud foreslås omfattet af en ny økonomimodel: A- sporet på Lindevangskolen, C-sporet på Søndermarkskolen, Ungegrupperne på Tre Falke Skolen, samt spor 2 på Skolen ved Nordens Plads. Det vurderes, at det for disse tilbud er realistisk, at en del af eleverne kan inkluderes i almenområdet, og at den enkelte skole har en reel mulighed for at gøre en indsats i forhold hertil. For de nævnte tilbud, som foreslås omfattet af en økonomimodel, er der taget udgangspunkt i driftsbudgetterne for Herefter er det beregnet, hvor stor en del de elevtalsafhængige udgifter udgør heraf. De elevtalsafhængige udgifter omfatter budgettet til lærerpersonale, og for spor 2 på Skolen ved Nordens Plads også budgettet til pædagoger, samt det elevtalsafhængige rådighedsbeløb. Med denne beregning holdes de faste udgifter ude af den økonomiske pulje, dvs. udgifter til ejendomsdrift, ledelse, administration osv. Argumentet for dette er, at de faste udgifter er grundudgifter som skal afholdes uafhængigt af, om det enkelte tilbuds elevtal stiger eller falder. På den baggrund er den økonomiske pulje opgjort som budgettet til de elevtalsafhængige udgifter på A-sporet på Lindevangskolen, C-sporet på Søndermarkskolen, Ungegrup- 5

6 perne på Tre Falke Skolen, samt spor 2 på Skolen ved Nordens Plads. Den samlede økonomiske pulje udgør med udgangspunkt i driftsbudgetterne for ,2 mio. kr. Tabel 1. Beregning af ramme Udgifter i mio.kr. Budget 2013 (2013-priser) Udvalgte tilbud Kun elevtalsafh. A-sporet (Lindevangskolen) 6,8 C-sporet (Søndermarkskolen) 6,7 Læseklasserne (Skolen La Cours Vej) Ungegrupperne (Tre Falke Skolen) 3,7 Christianskolen Spor 1 (Skolen ved Nordens Plads) Spor 2 (Skolen ved Nordens Plads) 22,0 Spor 3 (Skolen ved Nordens Plads) Særlige foranstaltninger (Skolen ved Nordens Plads) Køb af specialundervisningspladser i andre kommuner (3.08) Køb af pladser i regionale tilbud (3.07) Udgifter i alt 39,2 Socioøkonomiske faktorer Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut KREVI udarbejdede i 2011 en rapport om ekskluderende specialundervisning. Formålet med rapporten var bl.a. at kortlægge hvilke børn, der modtager ekskluderende specialundervisning og et af analysens hovedresultater er, at social baggrund har markant betydning for sandsynligheden for, om børn får ekskluderende specialundervisning i løbet af deres skoletid. Særligt børn af forældre med lave indkomster og lav uddannelse har en øget sandsynlighed for at komme til at modtage ekskluderende specialundervisning. De lokale erfaringer er ligeledes, at der er en tydelig social slagside fsva. visiteringer til udvidet specialundervisning. Med baggrund i resultaterne fra KREVI-rapporten foreslår forvaltningen, at uddannelsesniveau og indkomstniveau indgår som et af kriterierne for fordeling af den økonomiske pulje i en ny økonomimodel. Forvaltningen har derfor rekvireret dataudtræk fra Danmarks Statistik, der viser den sociale baggrund for de 6 15 årige børn i kommunen og indeholder oplysninger om børnenes herkomst og familietype samt familiens tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og samlet indkomst. Resultatet af udtrækkene fremgår af henholdsvis tabel 8 og tabel 13 under beskrivelsen af de enkelte økonomimodeller. 6

7 Privatskoleelever I Frederiksberg Kommune er den samlede andel af privatskoleelever 23 %. Privatskoleandelen i de enkelte skoledistrikter varierer fra 13 % og op til 31 %. Forvaltningen har derfor lavet beregninger på de enkelte skolers andele af 6 15 årige børn fordelt på skoledistrikter excl. privatskoleelever. Ligeledes er der lavet beregninger på de enkelte skolers andele af de laveste socioøkonomiske faktorer på baggrund af dataudtræk excl. privatskoleelever. Tabel 2. Andele excl. privatskoleelever Børn i distrikt i alt, excl. privatskoleelever Andel i alt Uddannelses-niveau Indkomstniveau Lindevangskolen ,16 0,20 0,26 Ny Hollænderskolen 869 0,13 0,10 0,11 Skolen på Duevej 684 0,10 0,09 0,05 Skolen på Nyelandsvej 927 0,13 0,14 0,14 Skolen på la Cours Vej 755 0,11 0,14 0,15 Skolen ved Bülowsvej ,15 0,12 0,10 Skolen ved Søerne 633 0,09 0,08 0,07 Søndermarkskolen 860 0,13 0,14 0,13 I alt ,00 1,00 1,00 Tabellen viser, at det for halvdelen af skolerne ikke har betydning for skolens andel af det samlede børnetal om børnetallet opgøres med eller uden privatskoleelever (tabel 4 set i forhold til tabel 2), samt at opgørelsen uden privatskoleelever medfører, at andelen for to skoler stiger med 0,01 og tilsvarende falder andelen for to skoler med 0,01. Ligeledes er der for de socioøkonomiske faktorer kun tale om udsving på +/- 0,01 (tabel 8 set i forhold til tabel 2). Der er derfor ikke taget højde for andelen af privatskoleelever i det videre arbejde med beskrivelse af modeller. Beregning af takster for køb af pladser på specialtilbud Forvaltningen har beregnet takster for køb af pladser på de specialtilbud, der er omfattet af en ny økonomimodel. De beregnede takster dækker de elevtalsafhængige personaleudgifter samt det elevtalsafhængige rådighedsbeløb. De elevtalsafhængige lærerpersonaleudgifter er beregnet på baggrund af de ressourceudmeldingsmodeller til specialtilbud, der fremgår af Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen. I taksten for spor 2 på Skolen ved Nordens Plads indgår også den pædagognormering, der fremgår af ressourceudmeldingsmodellen. Der er beregnet takster for indskoling, mellemtrin og udskoling for de omfattede tilbud. 7

8 Tabel 3. Takster for specialtilbud Takster for specialtilbud Takst i t.kr. (2013) Heraf personaleudg. A-sporet (Indskoling) A-sporet (4.-7. klasse) C-sporet (Indskoling) C-sporet (4.-7. klasse) Tre Falke Skolen (Ungegrupperne) Skolen ved Nordens Plads, spor 2 (Indskoling) Skolen ved Nordens Plads, spor 2 (Mellemtrin) Skolen ved Nordens Plads, spor 2 (Udskoling) Pulje til opfyldning Der er i de ovennævnte ressourceudmeldingsmodeller til specialtilbud angivet en max. holdstørrelse for de enkelte specialtilbud og taksterne er beregnet ud fra den maksimale holdstørrelse. F.eks. er A-sporet på Lindevangskolen angivet med en max. holdstørrelse på 7 elever og taksterne til A-sporet er beregnet ud fra, at der er 7 elever på hvert hold. Specialtilbuddene kan have hold med et lavere elevtal end det maksimale og eleverne på disse hold udløser det samme antal undervisningstimer, som hvis der var det maksimale antal elever. Forvaltningen foreslår derfor, at der fra den økonomiske pulje afsættes en pulje på 1,5 mio. kr. der kan sikre, at specialtilbuddene tildeles ressourcer svarende til det serviceniveau, der er angivet i ressourcetildelingsmodellerne, også ved holdstørrelser under det maksimale. Udslusningstakst Når det ved en revisitation besluttes, at en elev skal udsluses fra et specialtilbud til almenområdet sker det ofte, at eleven udsluses til en anden skole end distriktsskolen. Ved udslusning fra A-sporet på Lindevangskolen eller C-sporet på Søndermarkskolen er det ofte også et ønske fra forældrene, at eleven kan blive gående på samme skole. Der vil oftest være behov for en særlig tilrettelagt indsats i forbindelse med en udslusning til almenområdet og forvaltningen foreslår derfor, at der fastsættes en udslusningstakst svarende til halvdelen af de beregnede takster, dog max kr., i det første år efter revisitation til almenområdet. På sigt kan det blive relevant at overveje en lidt lavere klassekvotient-grænse på skoler med specialklasserækker. Det vil sikre, at der konkret er plads i klasserne, og at udslusede specialbørn ikke opleves som en urimelige belastning. 5. Forslag til økonomimodeller, der understøtter øget inklusion Forvaltningen har beskrevet to forskellige forslag til økonomimodel, der understøtter inklusion: Model 1, hvor udgangspunktet er at skolen har ansvaret for alle de 6 15-årige børn, der bor i skolens distrikt, herefter kaldt Distriktsmodellen. Model 2, hvor udgangspunktet er at skolen har ansvaret for de elever, der er indskrevet på skolen, herefter kaldt Skolemodellen. 8

9 Begge modeller er beskrevet med en fordeling af den økonomiske pulje på baggrund af skolens andel af det samlede elevtal alene, samt en fordeling der også tager højde for de socioøkonomiske kriterier. 5.1 Distriktsmodel Udgangspunktet for fordelingen af den økonomiske pulje til skolerne er i distriktsmodellen antallet af 6 15 årige med folkeregisteradresse i den enkelte skoles distrikt. I nedenstående beregninger er antallet af 6 15 årige opgjort pr. 5. september Tabel 4. Andele af 6-15 årige børn pr. 5/ fordelt på skoledistrikter, incl. privatskoleelever Børn i distrikt i alt Andel i alt Lindevangskolen ,16 Ny Hollænderskolen ,13 Skolen på Duevej 775 0,09 Skolen på Nyelandsvej ,13 Skolen på la Cours Vej 888 0,10 Skolen ved Bülowsvej ,15 Skolen ved Søerne 834 0,10 Søndermarkskolen ,14 I alt ,00 Frederiksberg Ny Skole og Tre Falke Skolen fremgår ikke af ovenstående tabel. Det skyldes at Frederiksberg Ny Skole er en skole der bliver bygget op nedefra og derfor til det kommende skoleår 2013/14 kun har et defineret skoledistrikt for klassetrin, og at Tre Falke Skolen som kommunens overbygningsskole ikke har et selvstændigt skoledistrikt. Forvaltningen foreslår derfor, at de to skoler tildeles et nærmere defineret fast beløb fra den økonomiske pulje, således at disse skoler også sikres mulighed for at kunne iværksætte inkluderende indsatser. Fordeling af de børn på skoletypekategorier pr fremgår af bilag 1. Der er en samlet difference på 75 børn mellem børnetallet i alt i tabel 4 og børnetallet i alt i bilag 1. Dette skyldes at tabel 4 er dannet på baggrund af dataudtræk fra Danmarks Statistik og bilag 1 er dannet på baggrund af dataudtræk fra kommunens elevadministrationssystem. Der er derfor elever, der figurerer i kommunens elevadministrationssystem, men ikke i dataudtrækket fra Danmarks Statistik, hvilket f.eks. kan skyldes at barnet er flyttet til Danmark i 2011, og at forældrene derfor ikke er registreret med en årsindtægt i Differencen på de 75 børn er jævnt fordelt hen over skolerne og det er derfor forvaltningens vurdering, at differencen ikke har betydning i forhold til beregningen af den enkelte skoles andel af det samlede antal 6 15 årige. 9

10 5.1.1 Fordeling af udgifter i forhold til distrikt Udgifterne for den enkelte distriktsskole bliver i denne beskrivelse af distriktsmodellen beregnet på baggrund af de elever, der pr er henvist til de specialtilbud, som er omfattet af en ny økonomimodel, ganget med de beregnede takster. Tabel 5 viser hvor mange elever fra hvert distrikt, der er henvist til specialtilbud pr , samt hvilken elevandel dette er, set i forhold til antallet af 6 15 årige børn i hvert skoledistrikt. Tabel 5 A-sporet C-sporet SNP Spor 2 TFS I alt I alt % Skoledistrikt Indskoling Mellemtrin Indskoling Mellemtrin Indskoling Mellemtrin Udskoling Udskoling Lindevangskolen ,00% Søndermarkskolen ,42% Skolen på ,45% Duevej Skolen ved ,34% Bülowsvej Skolen på la ,72% Cours Vej Skolen på ,19% Nyelandsvej Ny Hollænderskolen ,59% Skolen ved ,84% Søerne I alt ,19% Tabel 6 viser, skole for skole, hvem der har haft ansvaret for henvisning til specialtilbud. Hvis PPR, så er visitationen sket på baggrund af barnets udvikling i daginstitution, og dermed uden distriktsskolens medvirken, og hvis skole, så på baggrund af barnets udvikling i skoletiden, og dermed på baggrund af en indstilling fra skolen. 10

11 Tabel 6 Lindevangskolen Ny Hollænderskolen Skolen på Duevej Skolen på la Cours Vej Skolen på Nyelandsvej Skolen ved Søerne Skolen ved Bülowsvej Søndermarkskolen Hovedtotal PPR Hjemtaget 3 3 Lindevangskolen Ny Hollænderskolen 3 3 Skolen på Duevej Skolen på la Cours Vej 9 9 Skolen på Nyelandsvej 6 6 Skolen ved Bülowsvej 3 3 Skolen ved Søerne 4 4 Søndermarkskolen Anden Frb. Skole I alt Andel visiteret fra/gennem distriktsskole 23% 17% 53% 27% 25% 17% 57% 34% 29% Den lodrette kolonne viser, hvem der har haft ansvaret for henvisning til specialtilbud, og den vandrette række viser, hvilken distriktsskole eleven hører til. Det bemærkes, at de fleste børn (107) visiteres ved eller inden skolestart, mens lidt færre (84) visiteres i løbet af skoletiden Fordeling af midler ud fra antal 6 15 årige i distriktet Såfremt den samlede økonomiske pulje (ca. 39 mio. kr.) fratrukket pulje til opfyldning og pulje til Frederiksberg Ny Skole og Tre Falke Skolen, i alt 37,1 mio.kr., fordeles blandt skolerne alene ud fra deres andel af det samlede antal 6 15 årige, jf. tabel 4, og dermed uden hensyntagen til de socio-økonomiske forhold, vil fordelingen blive som anført i tabellen herunder: 11

12 Tabel 7. Fordeling af midler ud fra andel 6 15 årige Fordeling af midler ud fra andel 6 15 årige Andel Fordeling af økonomisk pulje Udgifter 5/ Difference t.kr. Lindevangskolen 0, , ,00-808,13 Ny Hollænderskolen 0, , , ,47 Skolen på Duevej 0, , ,00-167,31 Skolen på Nyelandsvej 0, , ,00 50,59 Skolen på la Cours Vej 0, , , ,88 Skolen ved Bülowsvej 0, , , ,56 Skolen ved Søerne 0, , , ,58 Søndermarkskolen 0, , ,00 261,13 I alt 1, , ,00 Tabellen viser, at Lindevangskolen, Skolen ved Bülowsvej og Søndermarkskolen her vil få tildelt flest midler, og at Skolen på Duevej, Skolen ved Søerne og Skolen på la Cours Vej vil få tildelt færrest midler. Når udgifterne til specialpladser (opgjort pr ) trækkes fra, vil det medføre, at tre skoler har en økonomisk udfordring. Disse er markeret med rødt, og de har altså behov for at bringe deres eksklusionsniveau ned på niveau med de øvrige skoler. Tre skoler vil endvidere stå til at få store overskud. Det bemærkes, at hverken de økonomiske udfordringer eller de store ressourcetilskud vil blive udløst konkret, idet en overgangsordning vil udjævne situationen Fordeling af midler ud fra antal 6 15 årige i distriktet og socioøkonomiske faktorer Som tidligere nævnt under afsnit 4. Fælles hovedelementer for de to modeller - Socioøkonomiske kriterier, foreslår forvaltningen, at uddannelsesniveau og indkomstniveau indgår som et af kriterierne for fordeling af den økonomiske pulje. Første kolonne i nedenstående tabel 8 viser skoledistriktets relative andel af børn fra hjem med et lavt uddannelsesniveau ud af det samlede antal i Frederiksberg Kommune defineret ved, at højeste uddannelse enten er grundskole, almengymnasial, erhvervsgymnasial eller uoplyst. Anden kolonne viser børn fra hjem med lavt indkomstniveau, defineret ved husstandsindkomster under ,- årligt. 12

13 Tabel 8. Andel af børn fra familier med lavt uddannelses og indkomstniveau fordelt på skoledistrikter, incl. privatskoleelever Uddannelsesniveau Indkomstniveau Lindevangskolen 0,19 0,25 Ny Hollænderskolen 0,11 0,11 Skolen på Duevej 0,09 0,06 Skolen på Nyelandsvej 0,14 0,13 Skolen på la Cours Vej 0,13 0,14 Skolen ved Bülowsvej 0,13 0,11 Skolen ved Søerne 0,08 0,06 Søndermarkskolen 0,14 0,14 I alt 1,00 1,00 Tabellen illustrerer relativet store forskelle i forhold til det samlede antal børn i de enkelte skoledistrikter. Nogle distrikter har således en relativt stor byrde i forhold til de socioøkonomiske faktorer. Således har eksempelvis Lindevangskolen 16 % af det samlede antal 6 15 årige børn i Frederiksberg Kommune, mens distriktet har 25 % af børn fra familier med indkomster under ,- årligt. Såfremt den økonomiske pulje til fordeling (de 37,1 mio.kr.) fordeles efter en model, hvor de socio-økonomiske forhold vægter 75% og andelen af det samlede antal 6 15 årige vægter 25% er fordelingen følgende: Tabel 9. Fordeling af midler efter socio-økonomiske faktorer og andel af 6 15 årige Fordeling af midler efter socio-øko. faktorer og andel af 6 15 årige Andel Fordeling af økonomisk pulje Udgifter 5/ Difference t.kr. Lindevangskolen 0, , ,00 714,81 Ny Hollænderskolen 0, , , ,14 Skolen på Duevej 0, , ,00-662,75 Skolen på Nyelandsvej 0, , ,00 350,77 Skolen på la Cours Vej 0, , , ,68 Skolen ved Bülowsvej 0, , , ,95 Skolen ved Søerne 0, , , ,80 Søndermarkskolen 0, , ,00 274,96 I alt 1, , ,00 Denne tabel viser, at to skoler, markeret med rødt, vil stå med en økonomisk udfordring i denne model, og de vil derfor have behov for at mindske deres eksklusionsniveau. 13

14 Tabel 7 og 9 viser tilsammen, at en fordeling alene efter elevtal vil betyde, at yderligere en skole, Lindevangskolen, (inden overgangsordning) vil have en økonomisk udfordring. Samtidig vil udfordringen for Skolen på La Cours Vej blive forøget med ca. 900 t.kr. og underskuddet for Skolen på Duevej vil blive reduceret med ca. 500 t.kr. Det er dermed overordnet set de samme skoler der er udfordrede uanset fordelingskriterier. Tabellerne viser også, at de tre skoler, der i tabel 9 står til at have de største overskud, vil opnå en kraftig forøgelse af deres overskud ved en fordeling alene efter elevtal (tabel 7) Fordele og ulemper ved distriktsmodellen Distriktsmodel: udgangspunkt i børn i distriktet Fordele Ulemper Den enkelte skole får, over tid, råderet Skolen har indledningsvis kun begrænset over et ret stort beløb, hvilket giver mulighed for at udvikle og drifte reelle under- finansiering af børn der visiteres direkte indflydelse på de beløb, som bruges til visningstilbud, der ligger mellem specialundervisning og almenundervisning. tid. fra daginstitution. Dette udjævnes over Modellen giver et incitament til at skabe Modellen kan opleves svært gennemskuelig fordi beregningerne laves ud fra distrik- mellemtilbud for de yngste børn, således at færre børn på sigt visiteres direkte fra tets elever og ikke ud fra skolens konkrete daginstitution til specialtilbud. elever. Modellen giver incitament til et tættere samarbejde mellem daginstitution, PPR og skole om børn med særlige behov. Modellen placerer ressourcerne hos dem, som har det konkrete ansvar for opgaveløsningen. 5.2 Skolemodel Skolemodellen adskiller sig væsentligt fra distriktsmodellen på to punkter definitionen af den økonomiske pulje til fordeling blandt skolerne og kriterierne for fordelingen af puljen. På baggrund af tabel 3, der viser at lidt mere end halvdelen af de 191 elever, der pr er visiteret til specialtilbud, er visiteret direkte fra daginstitution til specialtilbud via PPR, fordeles den økonomiske pulje (de 37,1 mio.kr.) i skolemodellen forholdsmæssigt i mellem en central pulje til betaling af PPR-visitationer og en pulje til fordeling 14

15 blandt skolerne. Puljen til fordeling blandt skolerne vil hermed blive reduceret fra de 37,1 mio.kr. i distriktsmodellen til 15,1 mio.kr. i skolemodellen. I skolemodellen er udgangspunktet at skolen har ansvaret for de Frederiksberg børn, der er indskrevet på skolen. Tabel 10. Andel af antal indskrevne Frederiksberg børn pr Andel af indskrevne Frederiksberg børn pr Indskrevne Frb. Børn Lindevangskolen 523 0,10 Ny Hollænderskolen 810 0,15 Skolen På Duevej 677 0,12 Skolen På La Cours Vej 760 0,14 Skolen På Nyelandsvej 670 0,12 Skolen Ved Bülowsvej 695 0,13 Skolen ved Søerne 679 0,12 Søndermarkskolen 667 0,12 I alt ,00 Andel indskrevne Frb. Børn Tabellen viser at Lindevangskolen går fra at være den skole, der har den højeste andel af 6 15 årige i distriktsmodellen, til at være den skole, der har den laveste andel af indskrevne Frederiksberg børn i skolemodellen (ses ved sammenligning af tabel 10 og 2) Fordeling af udgifter efter indskrevne Frederiksberg børn Udgifterne for den enkelte skole bliver i skolemodellen beregnet på baggrund af de elever, der pr er henvist af skolen til de specialtilbud, som er omfattet af en ny økonomimodel, ganget med de beregnede takster. Dvs. at de 107 elever, der af PPR er visiteret ved eller inden skolestart ikke er regnet med i denne model. Tabel 11 viser hvor mange elever fra hver skole, der af skolen er henvist til specialtilbud pr , samt hvilken elevandel dette er, set i forhold til antallet af indskrevne Frederiksberg børn på hver skole. 15

16 Tabel 11 Skole A-Sporet C-sporet SNP spor 2 TFS Indskoling Mellemtrin Indskoling Mellemtrin Indskoling Mellemtrin Udskoling Udskoling I alt I alt % Lindevangskolen ,25% Ny Hollænderskolen ,49% Skolen på Duevej ,77% Skolen på la Cours Vej ,45% Skolen på Nyelandsvej ,90% Skolen ved Bülowsvej ,29% Skolen ved Søerne ,47% Søndermarkskolen ,80% I alt Tabel 11 viser bl.a. at der er visiteret 10 elever fra Skolen ved Søerne til specialtilbud. I distriktsmodellen bliver udgifterne fordelt ud fra, hvilket distrikt de elever, der er visiteret til specialtilbud, tilhører, og her fremgår det af tabel 6, at der er visiteret 4 elever fra Skolen ved Søernes distrikt. Dvs. at der er visiteret 6 elever til specialundervisning fra Skolen ved Søerne, som er bosat i et andet skoledistrikt Fordeling af midler efter andel af indskrevne Frederiksberg børn Såfremt den økonomiske pulje til fordeling blandt skolerne (15,1 mio.kr.) fordeles alene ud fra den enkelte skoles andel af det samlede antal indskrevne Frederiksberg børn, og dermed uden hensyntagen til de socio-økonomiske forhold, så vil fordelingen blive som anført i tabellen herunder 16

17 Tabel 12 Fordeling af økonomisk pulje Fordeling af midler efter andel af indskrevne Frederiksberg børn Andel rede 5/ Udgifter visite- Lindevangskolen 0, , , ,00 Ny Hollænderskolen 0, ,46 740, ,46 Skolen på Duevej 0, , ,00 54,09 Skolen på Nyelandsvej 0, , ,00 546,96 Skolen på la Cours Vej 0, , ,00-160,61 Skolen ved Bülowsvej 0, , ,00 132,92 Skolen ved Søerne 0, , ,00 77,09 Søndermarkskolen 0, , ,00 96,48 I alt 1, , ,00 Difference t.kr. Tabellen viser at især Lindevangskolen vil have en økonomisk udfordring, da skolen har visiteret en forholdsmæssig stor andel af skolens elever til specialtilbud set i forhold til skolens andel af det samlede antal indskrevne Frederiksberg børn. Herudover vil også Skolen på La Cours Vej have en økonomisk udfordring, hvorimod Ny Hollænderskolen vil få et stort overskud Fordeling efter socio-økonomiske faktorer og andel af indskrevne Frederiksberg børn I lighed med distriktsmodellen har forvaltningen også for skolemodellen regnet på en fordeling, der tager højde for de socio-økonomiske kriterier. Tabel 11 viser den enkelte skoles andel af børn fra hjem med lavt uddannelses- og indkomstniveau fordelt på antal indskrevne Frederiksberg børn. Definitionen af hjem med lavt uddannelsesniveau og lavt indkomstniveau er de samme som i distriktsmodellen. 17

18 Tabel 13 Lindevangskolen 0,14 0,17 Ny Hollænderskolen 0,13 0,14 Skolen På Duevej 0,11 0,11 Skolen På Nyelandsvej 0,13 0,12 Skolen På La Cours Vej 0,14 0,13 Skolen Ved Bülowsvej 0,12 0,12 Skolen ved Søerne 0,09 0,10 Søndermarkskolen 0,14 0,12 I alt 1,00 1,00 Uddannelsesniveau Indkomstniveau Tabellen illustrerer at nogle skoler har en relativt stor byrde i forhold til de socioøkonomiske faktorer set i forhold til skolens andel af det samlede antal indskrevne Frederiksberg børn. Således har eksempelvis Lindevangskolen 10 % af det samlede antal indskrevne Frederiksberg børn, mens skolen har 17 % af børn fra familier med indkomster under kr. årligt. Såfremt den økonomiske pulje til fordeling blandt skolerne fordeles efter en model, hvor de socio-økonomiske forhold vægter 75 % og andelen af det samlede antal indskrevne Frederiksberg børn vægter 25 % er fordelingen følgende: Tabel 14 Fordeling af midler efter andel af indskrevne Frederiksberg børn og socioøkonomiske faktorer Andel Fordeling af økonomisk pulje 2 Udgifter visiterede 5/ Difference t.kr. Lindevangskolen 0, , ,00-494,37 Ny Hollænderskolen 0, ,29 740, ,29 Skolen På Duevej 0, , ,00-98,13 Skolen På La Cours Vej 0, , ,00-164,08 Skolen På Nyelandsvej 0, , ,00 602,29 Skolen Ved Bülowsvej 0, , ,00 68,56 Skolen ved Søerne 0, , ,00-206,89 Søndermarkskolen 0, , ,00 100,73 I alt 1, , ,00 Denne tabel viser, at fire skoler, markeret med rødt, vil stå med en økonomisk udfordring. 18

19 Tabel 12 og 14 viser tilsammen, at en fordeling hvor der også tages højde for de socioøkonomiske faktorer vil betyde, at yderligere to skoler, Skolen på Duevej og Skolen ved Søerne, vil have en økonomisk udfordring. Samtidig vil udfordringen for Lindevangskolen blive reduceret med ca. 600 t.kr. Ny Hollænderskolen vil fortsat få et stort overskud. Årsagen til at Skolen ved Søerne vil have en økonomisk udfordring i denne model er, at udgifterne her bliver fordelt ud fra, hvilken skole eleven er visiteret til specialtilbud fra. Tabel 11 viser at der er visiteret 10 elever fra Skolen ved Søerne til specialtilbud. I distriktsmodellen bliver udgifterne fordelt ud fra, hvilket distrikt de elever, der er visiteret til specialtilbud, tilhører, og her fremgår det af tabel 6, at der er visiteret 4 elever fra Skolen ved Søernes distrikt. Dvs. at der er visiteret 6 elever til specialundervisning fra Skolen ved Søerne som er bosat i et andet skoledistrikt Fordele og ulemper ved skolemodellen Skolemodel: udgangspunkt i børn indskrevet på skolen Fordele Ulemper Modellen er relativ overskuelig, fordi den Modellen kan give den enkelte skole et tager udgangspunkt i de konkrete elever incitament til at påvirke forældre med på skolen og ikke i eleverne i skoledistriktet. på andre skoler for ikke at belaste skolens børn med særlige behov til at søge optag Modellen giver incitament til at inkludere økonomi. Tvært imod hensigten. de elever, som allerede ér indskrevet på Der er kun en begrænset økonomi til rådighed for den enkelte skole til at udvikle skolen. Modellen placerer en delmængde af specialundervisningsressourcerne hos dem, tilbud og almenundervisning. En meget og drifte tilbud der ligger mellem special- som har det konkrete ansvar for opgaveløsningen. forvaltningen til finansiering af børn der stor del af økonomien bevares i pulje i visiteres direkte fra daginstitutionerne. Hermed forsvinder det økonomiske incitament for skolerne til at lave særlige inklusionstiltag i især indskolingen. 6. Overgangsordning for indførelse af ny økonomimodel Af hensyn til skolernes mulighed for gradvist at tilpasse sig en ny økonomimodel, er det vigtigt at skolerne sikres en form for overgangsordning. Det skyldes først og fremmest, at hovedparten af de elever, der allerede i dag modtager specialundervisning, vil skulle fortsætte i det eksisterende undervisningstilbud. Skolernes mulighed for at påvirke antallet af elever, der er visiteret til specialtilbud, er således begrænset ved indførelsen af en ny økonomimodel. 19

20 Det kan i den forbindelse nævnes i forhold til distriktsmodellen, at den betalingsberettigede skole ikke i alle tilfælde har haft indflydelse på, hvilke distriktselever, der er blevet visiteret til et specialtilbud, fx fordi visitation kan være sket inden skolestart. Det er imidlertid et vilkår, der gælder for alle skoler. Da skolernes mulighed for at påvirke antallet af visiterede elever er begrænset i starten, men gradvist øges, foreslås en overgangsordning, hvor effekten af en ny økonomimodel indføres gradvist over en 4-årig periode. En skole som står til at enten få eller afgive kr. i forhold til skolens nuværende økonomi, vil således påvirkes med kr. i det første år, kr. i det andet år, kr. i det tredje år og først derefter med den fulde virkning på kr. Da overgangsordningen gælder uanset om en skole står til at vinde eller tabe på den nye økonomimodel, kan overgangsordningen siges at være en form for omfordeling fra de skoler, der allerede i dag i stort omfang inkluderer børnene i almenundervisningen, til de skoler, der i særlig grad har brug for en omstillingsperiode i forhold til at inkludere flere børn i almenundervisningen. På baggrund af indmeldingerne fra skolelederne er der generelt ønske om, at ingen skoler skal opleve et økonomisk tab ved indførelsen af en ny model. Overgangsordningen skal således medvirke til, at der ikke er skoler der belastes økonomisk af modellen i det første år. Det kan nævnes, at både Skolen på Duevej og Skolen på La Cours Vej har flere distriktselever, som er visiteret til specialtilbud, men som efter det første år vil være gået ud af 9. klasse, og dermed ikke længere vil medføre en udgift for skolen. Ud over den generelle overgangsordning, hvor en ny models virkning gradvist indfases over fire år, tilføres skolerne midler til at komme godt fra start i forhold til at få etableret metoder og arbejdsgange til en målrettet inklusionsindsats. Finansieringen af den målrettede inklusionsindsats sker indenfor rammerne af den foreslåede overgangsordning. Dette er muligt, da en ny økonomimodel som nævnt betyder, at hovedparten af skolerne skal tilføres midler. Da de skoler der skal tilføres midler ligeledes skal afvente den fulde indfasning af modellen, frigives der midler som følge af overgangsordningen. De midler der bliver tilbage som følge af overgangsordningen, vil blive fordelt på skolerne til en særlig inklusionsindsats. Alle skoler sikres et minimumsbeløb til denne indsats. Beregningen af den enkelte skoles udgifter er i dette notat opgjort ud fra de elever, der pr er visiteret til de specialtilbud, der er omfattet af en ny økonomimodel. Der er endnu ikke et overblik over visitationerne til næste skoleår, men dette vil være på plads efter en eventuel høringsperiode for forslag til ny økonomimodel. Forvaltningen vil derfor kunne præsentere de økonomiske konsekvenser af de konkrete visitationer til næste skoleår i forbindelse med fremlæggelsen af høringssvar på økonomimodel. 20

21 7. Afregningsperiode Det foreslås, at afregningen skolerne imellem sker med udgangspunkt i elevtallet som opgøres den 5. september. Dette tidspunkt er valgt, da elevtallet i begyndelsen af skoleåret giver det mest retvisende billede af elevernes fordeling på skolerne set over hele skoleåret. Hvis en elev fra Ny Hollænderskolens distrikt den 5. september 2013 er indskrevet på Skolen ved Nordens Plads, skal Ny Hollænderskolen betale for denne elev i hele skoleåret 2013/2014 på baggrund af de fastsatte takster. Hvis eleven i stedet visiteres til et specialtilbud på Skolen ved Nordens Plads efter den 5. september, vil denne elev først udløse betaling til Skolen ved Nordens Plads i det efterfølgende skoleår 2014/2015. Der vil dog fortsat være incitament til så vidt muligt at inkludere eleven i normaltilbuddet, da eleven må forventes at skulle gå på specialtilbuddet i de efterfølgende år. Det skal her understreges, at langt de fleste visitationer foretages umiddelbart inden skoleårets start, hvormed der normalt ikke sker de store udsving i elevtallet i løbet af året i forhold til det faktiske elevtal den 5. september. Derudover er visitationsudvalget garant for, at der ikke spekuleres i at flytte børn til andre tilbud på bestemte tider af året, ligesom visitationsudvalget er garant for, at børn omvendt ikke fastholdes i almentilbuddet, hvis et specialtilbud er påkrævet. Fordelen ved et enkelt afregningstidspunkt om året er, at det giver skolerne mulighed for at fastlægge personalestammen for et helt år frem i tiden. Såfremt der indføres to årlige afregningstidspunkter, vil det give et lidt mere præcist billede af, hvor børnene er indskrevet, men det vil samtidig give mere usikkerhed i forhold til skolernes mulighed for at kunne fastholde en uændret personalestamme i løbet af skoleåret. Fordele og ulemper ved de to afregningsmetoder er opstillet i tabellen nedenfor: Tabel 7. Fordele og ulemper ved henholdsvis årlig og halvårlig afregning Fordele Afregning én gang årligt Skolen har mulighed for at planlægge personalestammen for et helt år ad gangen Administrativt enkelt Afregning to gange årliglag Mest præcist elevgrund- i forhold til eventuelle visitationer i løbet af skoleåret Ulemper Ikke helt præcist elevgrundlag. Dog visiteres de fleste elever forud for skoleårets start Økonomien ændres to gange årligt, hvilket besværliggør skolens mulighed for at planlægge personalestammen Administrativt mere besværligt Forvaltningen foreslår, at der sker en årlig afregning mellem skolerne på baggrund af elevtallet pr. 5. september. 21

22 8. Evaluering Forvaltningen foreslår, at der primo 2016 udarbejdes en evaluering af en ny økonomimodel. Primært i forhold til om modellen har haft den ønskede effekt i forhold til en øget inklusion i almenområdet og i forhold til om de beskrevne kriterier for fordeling af den økonomiske pulje til skolerne passer til den virkelighed, der er i Frederiksberg Kommune. Evalueringen kan dermed danne baggrund for beslutninger om eventuelle justeringer af økonomimodellen, inden den implementeres fuldt ud med virkning fra 1. august Spørgsmål og svar I forbindelse med Undervisningsudvalgets drøftelser er der blevet rejst en række konkrete spørgsmål, som hermed søges besvaret: Spørgsmål 1: Der ønskes en forklaring af pengestrømmen, så man kan se hvor pengene kommer fra krone til krone og hvordan de bruges i dag. Kommer der flere penge i spil end ellers? Svar 1: Der kommer ikke flere penge i spil end tidligere. De ca. 39 mio. kr. er det budget der allerede på nuværende tidspunkt anvendes til finansiering af specialtilbuddene omfattet af modellen( jf. tabel 1 i notatet). Den forskel man kan se i tabellerne over fordelt økonomi mellem fordeling ved en ny model og udgifter pr. 5/ dækker over: Inklusionsbeløb afsat til Tre Falke Skolen og Frederiksberg Ny Skole, som ikke har skoledistrikter der kan beregnes på samme måde som de andre skolers. Beløb afsat til at dække udgiften til lærere på de specialundervisningshold, hvor der ikke bliver fyldt op (fx kun visiteret 5 børn mens der er plads til 7 på holdet), men hvor der stadig er brug for fuld lærernormering. Denne pulje dækker over hovedparten af differencen. Der er en difference mellem planlægningsgrundlaget (forårets ressourceudmelding til A-spor, C-spor, Spor 2 Nordens Plads samt Ungegrupperne på Tre Falke Skolen) og de realiserede udgifter pr. 5. september Disse midler anvendes til at finansiere pladser til de elever, som visiteres i løbet af året, idet skolerne som hovedregel ikke får tilført ekstra midler, selvom der kommer enkelte nye børn til et givent specialtilbud. Det klares indenfor eksisterende normering. Data fremgår af skema herunder. 22

23 Spor 2 84 elever på planlægningstidspunktet men 81 pr Efter er der visiteret flere elever, således at der medio februar 2013 ifølge PPR er 87 elever. A-sporet 45 elever på planlægningstidspunktet, men 38 pr Efter er der visiteret flere elever, således at der medio februar 2013 ifølge PPR er 46 elever. C-sporet 47 elever på planlægningstidspunktet men kun 33 pr Efter er der visiteret flere elever, således at der medio februar 2013 ifølge PPR er 53 elever. Ungegrupperne 31 elever på planlægningstidspunktet men 29 pr Efter er der en elev der er ophørt, således at der medio februar 2013 ifølge PPR er 28 elever. I alt 207 elever på planlægningstidspunktet men 191 pr Efter er der visiteret flere elever, således at der medio februar 2013 ifølge PPR er 214 elever i specialtilbuddene omfattet af forslaget til økonomimodel. Skemaet viser, at den løbende visitering hen over året medfører, at det reelle elevtal i specialtilbuddene rent faktisk er højere end såvel planlægningstallet som tallet pr Dette er baggrunden for, at der i praksis ikke er ledige midler de ér i brug. Spørgsmål 2: Der bør være fokus på, at alle børn med behov visiteres så tidligt som muligt. Børn bør ikke få nederlag ved at skulle flytte. Det undrer mig, at der ikke er flere visitationer fra børnehaverne. Svar 2: Det er fagligt set ofte en god idé at visitere tidligt, således at det enkelte barn ikke får for mange nederlag. Det kan dog i praksis være vanskeligt, idet håbet og forventningen hos såvel forældre som personale ofte er, at et givent barn kan klare sig i det almene tilbud, ligesom det kan være vanskeligt at identificere specialbehov hos meget små børn. I Frederiksberg Kommune, ligesom i resten af Danmark, har der været en tendens til, at visitation til specialtilbud ofte sker omkring klasse. Over halvdelen af de visiterede børn henvises dog nu direkte fra børnehaverne, hvilket anses for at være et passende niveau. Mange børn med særlige behov kan, med den rette støtte, godt klare sig i den almindelige folkeskole. Det bemærkes, at en række børn med særlige behov først for alvor skiller sig ud, når de kommer på mellemtrinnet, hvor de faglige og sociale krav typisk opleves som højere. Spørgsmål 3: Forvaltningen angiver, at man kan bruge flere forskellige økonomiske modeller. Hvilke alternative er der? Svar 3: Overordnet set er der to hovedmodeller for ressourcetildeling. Hver med deres undermodeller. Model 1 er den nuværende, hvor al udvidet specialundervisning finansieres af central pulje, hvorfor det er gratis for de enkelte skoler at henvise til udvidet specialundervis- 23

24 ning. Model 2 er en pengene-følger-barnet-model, hvor hele eller dele af budgettet til udvidet specialundervisning er lagt ud til skolerne, som dermed får et økonomisk incitament til at inkludere flere. De foreslåede modeller hører til denne type. Model 2 kan underopdeles i mange forskellige undermodeller, hvoraf især kan nævnes: A) Alle midler uddeles og styres decentralt: Det samlede budget fordeles mellem skolerne (med eller uden hensyntagen til socio-økonomiske forhold eller andre faktorer). Dvs. at den enkelte skole hæfter for alle udgifter til specialtilbud til de børn, som er bosat i skoledistriktet. Fra de meget dyre enkelt-persons-tilbud over forskellige specialskoletilbud til specialklasserækker m.v. Fordelen ved denne model er, at der sættes en stram økonomisk begrænsning og dermed styring af det samlede budget. Skolens leder ansvarliggøres desuden i meget høj grad. Ulempen ved denne model er, at det kan være helt tilfældigt hvor hårdt en skole rammes, idet der fx tilfældigvis fødes eller tilflytter et eller flere meget specialkrævende børn, som kan belaste skolens budget meget kraftigt. Heraf følger, at undervisnings-/servicetilbuddet vil variere mellem de forskellige skoler i kommunen. B) Nogle midler (fra de specialtilbud der omfattes af modellen) uddeles og styres decentralt, og midlerne fordeles alene efter elevtal: Denne model er beskrevet i notatet. Fordelen ved denne model er, at den er meget gennemskuelig og let at beregne. Ulempen ved denne model er, at der ikke tages hensyn til, at der ér en sammenhæng mellem socio-økonomiske faktorer og andel med specialundervisningsbehov. Modellen vil derfor betyde, at skoler med en stærk socio-økonomisk baggrund får betydeligt bedre driftsforhold end skoler med en svagere socioøkonomisk baggrund. Dermed vil undervisnings-/service-tilbuddet variere mellem skolerne i kommunen. C) Nogle af midlerne uddeles og styres decentralt, og midlerne fordeles med udgangspunkt i skolernes andel af højrisikoelever: Det vil fx være muligt alene at fokusere på de socioøkonomisk svageste elever i kommunen og lade deres relative sandsynligheder for at modtage specialundervisning bestemme, hvordan specialundervisningsmidler fordeles mellem kommunens skoler. I praksis sker det ved at definere en grænse for, hvilke elever der er socioøkonomisk svage. Det kan fx være de 10 eller 20 % svageste elever i kommunen (herefter kaldet høj-risiko-elever ). Med viden om, hvordan højrisikoeleverne er fordelt på skolerne, og hvordan deres individuelle sandsynligheder for specialundervisning varierer (beregnet ud fra de nationale fordelinger), kan skolernes relative specialundervisningsbehov herefter beregnes. En sådan model vil typisk give en mere skæv ressourcefordeling end en model hvor der tages udgangspunkt i alle elevers socio-økonomiske baggrund samt elevtal (som er udgangspunktet i forslaget til model for Frederiksberg), hvorfor der altså vil blive større forskel i ressourcetildelingen på tværs af skolerne. Jo mere snævert man fokuserer på højrisiko-elever, jo større er den økonomiske forskel typisk ift. en situation, hvor midlerne fordeles efter elevtal. Fordelen ved denne model er, at skoler med mange særligt svage elever (mange høj-risiko-børn) får særligt mange midler. Ulempen ved denne model er, at der er risiko for en for-fordeling af visse skoler, 24