Barolo legenden. Cannubi helt kort

Transkript

1 Barolo legenden Cannubi Cannubi er historisk Barolos mest velansete og prestigefyldte vinmark. De seneste år har den også været slagmark for en krig, der mere end vinøs logik handler om traditioner og ældgamle konventioner. Thomas Ilkjær forsøger her at rede trådene ud og smager på vinene fra Italiens bedst kendte mark. Af Thomas Ilkjær Foto Thomas Ilkjær og getty Da Barolo i 2010 omsider lykkedes med at få afgrænset, navngivet og registreret 181 underzoner, såkaldte geografiske tillægsbetegnelser, var det ikke bare enden på en proces, der havde strakt sig over 15 år og kostet om ikke blod, så nok sved og tårer og anseelige advokatsalærer. Det var også den foreløbige kulmination på den hundredårige tradition i området for at navngive sine marker og parceller, en tradition, der blot hidtil ikke har været ophøjet til nogen form for officiel anerkendelse eller lov. Det har der historisk ikke rigtigt været et større kommercielt incitament til, al den stund at det først var i løbet af 1980 erne, at det blev normen at aftappe enkeltmarksvine. Dermed opstod efterhånden et større behov for at adskille egentlige geografiske og evt. historiske navne fra de mere fantasiprægede og oftest nye påhit, som havde invaderet etiketterne. Indtil trenden med cru-vine tog fart, var det hovedreglen, at man blandede druerne fra sine parceller til én vin, der således repræsenterede husets stil. Eller også solgte man simpelthen til de dominerende negocianti, handelshusene, der med indkøb af druer og vin fra hele området ikke gik så meget op i at holde tingene adskilt. Cannubi mest berømte i Barolo Men navne havde de haft i lang tid, markerne, i hvert fald de bedste af dem. Barolo og nabozonen Barbaresco er uden sammenligning de områder i Italien, hvor navne til distriktets enkelte marker har haft størst opmærksomhed og længst tradition. Og blandt dem kan ingen parcel gøre Cannubi rangen stridig som det mest berømte plot af dem alle. Der er kort og godt tale om Italiens mest omtalte og sagnomspundne vinmark, hvilket den ældst kendte flaske fra området også støtter. Cannubi 1752 står der slet og ret på etiketten. Pyt med vin og druesort, stednavnet siger det hele. 116 Oktober 2014 Cannubis gode navn og ry stod sig i næsten 250 år. Da navnkundige Renato Ratti, tidligere præsident for producentsammenslutningen, i 1979 udgav sit kort over Barolos fremmeste marker, var den centrale del af Cannubi en blandt kun 10 med betegnelsen 1a Categoria. Og i ægteparret Wassermans omfattende værk om Italiens ædle rødvine fra 1985 konkluderes det, at hvis der kan nævnes én mark, som er finere end de andre, og det er der enighed om, at der kan, så er denne mark Cannubi. Derfor er det nok heller ikke så underligt, at Cannubi viste sig at blive det største problem af alle, da de nye regler skulle stadfæstes. Man kunne simpelthen ikke blive enige om markens grænser og anvendelsen af Cannubi-navnet, så sagen røg i landbrugsministeriet. Siden kom der afgørelser, der blev afløst af appeller og nye afgørelser, og det hele har mest af alt lignet det, italienerne selv ville kalde un grande casino, et kæmpe rod. Sådan kunne man også godt se på det, og blot affeje sagen som sydeuropæisk opstandelse over ingenting og kommercielles interessers sejr over sund fornuft. Men så overser man nok, at hele miseren også er et eksempel på, hvor vigtige de enkelte marker og deres ry og rygte er for producenternes selvforståelse og områdets sjæl. Canubbi, Cannubio eller Cannubbio? Problemet er, at Cannubi ikke bare er Cannubi. For det første kan man både historisk og nutidigt konstatere flere stavemåder (Canubbi, Cannubio, Cannubbio), en naturlig følge af, at det hidtil har været den orale tradition og ikke en officiel nedskreven lov, der har været gældende. For det andet er Cannubi ikke en enkel, homogen, overskuelige markenhed. Det er en stor bakkekam med flere individuelle parceller, som samlet set bedre kan beskrives som en underzone (se kort). Hvorvidt der historisk har været tale om en helhed, hvor enkeltdele efterhånden har fået tilføjet tillægsbetegnelser, eller der omvendt er tale om en oprindelig, central del, der med tiden er blevet suppleret af flere tilstødende markområder, som så har føjet Cannubi til navnet, hersker der ikke enighed om. Striden står mellem det store historiske hus Marchesi di Barolo på den ene side og et par håndfulde mindre producenter på den anden. Hos Marchesi di Barolo argumenterer man for, at hele den lange bakkekam historisk har gået under betegnelsen Cannubi, men at visse parceller med tiden har fået tillægsbetegnelser Cannubi helt kort Cannubi-zonen ligger i Barolo kommune umiddelbart nordøst for selve byen mellem de to veje, der fra Alba leder til Barolo Den totale udstrækning er ca. 37 hektar, fordelt med 18 på Cannubi Cannubi, 7 på Cannubi Boschis, 6 på Cannubi Muscatel, 3,5 på Cannubi Valletta og 2,5 på Cannubi San Lorenzo Eksponeringen er generelt syd-sydvest, men med flere områder øst-nordøst og vest-nordvest Højde fra m.o.h. Relativt højt sand- og kalkindhold og mindre ler end gennemsnittet i zonen Ca. 30 forskellige markejere og i omegnen af 20 forskellige producenter

2

3 blandt andet efter de forskellige ejere, de har haft. Derfor bør det være muligt for producenter at vælge, om man blot vil kalde vinen Cannubi, uanset hvor man har sine parceller. Fra modstanderne med kendte navne som Maria-Teresa Mascarello (Bartolo Mascarello), Giuseppe Rinaldi og Luciano Sandrone i spidsen, fremføres det derimod, at historiske dokumenter støtter, at den centrale del ofte refereret til som Cannubi Cannubi altid har været regnet for noget særligt, og at det ikke bør være muligt at undlade tillægsbetegnelsen til Cannubi, hvis druerne ikke er fra denne del, for at give forbrugerne reel information om, hvorfra i zonen druerne kommer. Historisk hævd? Den aktuelle retslige afgørelse og de gældende produktionsregler støtter Marchesi di Barolos synspunkt, og vi får nu se, om den lille gruppe af producenter og markejere, der tidligere har haft held med en appel, en sidste gang vil forsøge at få kendelsen omstødt. Under NebbioloPrimaugen i maj kaldte de til et seminar med overskriften: Kampen om Cannubi og forvrængningen af historisk sandhed. Det kunne man så lytte på en times tid efter at have forladt kælderen hos Marchesi di Barolo og hørt på en lang tale fra ejer Ernesto Abbona om samme emne. Men sandt er det, at indtil allersidste fase i processen med at fastlægge reglerne skelnede både kommunen Barolo og producentsammenslutningen på alle kort mellem Cannubi og Cannubi Moscatel, Cannubi Boschis osv. Og sandt er det, at Marchesi di Barolo selv så sent som i 1982 aftappede vine, hvor man skelnede mellem vin fra Cannubi, Cannubi Muscatel og Valletta. På den anden side er det yderst veldokumenteret, at vinbønder og producenter historisk blot har anvendt Cannubi-navnet, uanset hvor på bakken man har haft sine besiddelser, og der kan argumenteres for, at denne ret derfor har vundet historisk hævd. Geografi versus kvalitet Maria-Teresa Mascarello, der blander druerne fra sine plot på den centrale del sammen med druerne fra tre andre markbesiddelser og dermed slet ikke anvender Cannubi-navnet, mener ikke, det handler om at beskytte producenterne. Vi forsvarer ikke os selv eller en eksklusiv ret til et navn. Vi forsvarer en historisk bakke, et historisk sted, siger Maria-Teresa Mascarello. Marta Rinaldi, datter til Giuseppe Rinaldi, der hidtil har aftappet en vin blandet fra Cannubi San Lorenzo og (som regel) Ravera-marken er inde på noget af det samme. Det handler ikke om kvalitet, men om geografi, og om at man som forbruger ved, hvor vinen kommer fra. Bakken fortsætter jo i princippet endnu længere sydpå, så hvis man ikke får sat en grænse, kan man jo bare fortsætte med udvide og udvide Cannubi, siger Marta Rinaldi. Man kan konstatere, at fortalerne for, at anvendelsen af Cannubi uden yderligere tillæg skal begrænses til den centrale del, ikke argumenterer ud fra et vinmæssigt synspunkt. Det handler simpelthen ikke først og fremmest om forskelle i terroir og nuancer i smag, duft og struktur i vinene fra de enkelte parceller. Det modsvarer sådan set meget godt min egen oplevelse gennem årene med Cannubi-vin i glasset: at der ikke umiddelbart tegner sig et tydeligt billede af identificerbare forskelle i hvert fald ingen, der med sikkerhed kan relateres til markerne. Samme synspunkt har vinskribenten Alessandro Masnaghetti, der formentlig er en af dem, der har allerbedst styr på Cannubis enkelte dele og vinene derfra. Dem, der diskuterer dette, snakker slet ikke om vinkvalitet og -stil, men om traditioner. Jeg mener ikke, at man med nogen konsekvens kan smage forskel på vine fra Cannubis enkeltdele, og dette er blevet en sag, der voksede sig meget større end nødvendigt og har bragt miskredit til hele området, siger Alessandro Masnaghetti. Ånden i flasken Forklaringen på, at to af fraktionerne ikke i mindelighed har kunnet finde en løsning, skal måske findes i anekdoten om lokalbefolkningens lettere egoistiske karaktertræk, som producentsammenslutningens præsident Pietro Ratti fortæller: En vinbonde fra Barolo fik en dag muligheden for at få et ønske opfyldt af ånden i flasken. Men, sagde ånden, hvad du end ønsker dig, vil jeg give det dobbelte af til din nabo. Vinbonden overvejede først en vinmark, men tanken om, at naboen skulle få to marker, fik ham på andre tanker. Så tænkte han på en traktor, men tanken om to traktorer til naboen fik ham igen til at tøve. Til sidst lyste han op og sagde: så tag min ene testikel. Barolo Cannubi i glasset Mens der ikke kan røres ved Cannubis historiske ry og position som den suverænt mest berømte mark, nyder den ikke nødvendigvis samme anseelse blandt nutidige bedømmere af Barolo-vinene. Vinskribenten med mest styr på Cannubi, Alessandro Masnaghetti, giver blot de enkelte parceller tre ud af seks stjerner på sin personlige skala (dog fire for særlige sydvendte dele), og Antonio Galloni, der tidligere var The Wine Advocate s italiensmand, rangerer i sin nylige klassifikation af markerne Cannubi San Lorenzo, Cannubi Boschis og Cannubi Valletta i den næstbedste af fire klasser og Cannubi og Cannubi Muscatel i den tredjebedste. Jeg har gennem årene smagt masser af både glimrende og fremragende Cannubi-vine, men zonens størrelse og de mange producenter, der aftapper vin derfra, medfører næsten uundgåeligt en inkonsistens og variation, der trækker ned i det samlede billede. Jeg vil derfor heller ikke i en nutidig kontekst placere Cannubi, hverken som 118 Oktober 2014 helhed eller enkeltparceller, i den absolutte top i Barolo. Skulle man sammenligne med Bourgogne, hvorfra diskussionen kan genkendes, kunne man hive Clos de Vougeot og Corton frem som eksempler på store parceller/marker, hvorfra der uden tvivl kommer verdensklassevin, men hvor kvaliteten også er så svingende, at en topstatus ikke kan opretholdes. Når det er sagt, skal det medgives, at smagningen af i alt 14 producenter og 16 vine fra Cannubi gennemgående var en stor fornøjelse med en række meget fine vine og få skuffelser. Stilmæssigt er der naturligvis forskelle, men generelt må Cannubi Barolo betegnes som vine, der i højere grad spiller på elegancen og de lysere toner end power og bastonerne. Ser man nærmere på favoritterne, kan det konstateres, at alle parcellerne er repræsenteret, og den nærliggende konklusion er, at det for Cannubis vedkommende i særdeleshed er den enkelte producents stil og evner, der er afgørende faktorer.

4 Barolo 2010 på vej mod klassikerstatus Med 2001 som undtagelsen har de lige årgange efter årtusindeskiftet været absolut bedst i Barolo, og 2010 passer fint ind i den rækkefølge. Det er en stor årgang i svøb, og de bedste vine bliver sande klassikere, men ikke alle har den friskhed og elegance, man forventede. Der er blevet talt meget om årgang 2010 i Barolo de seneste år, ja, faktisk lige siden høsten. De fleste producenter har været rørende enige om, at modningsgraden og den generelle kvalitet af de høstede nebbiolodruer var fantastisk, og at der ville blive tale om en årgang med stort potentiale. Masser af fadprøver under besøg i kældrene de senere år har støttet denne vurdering, og sidste års gennemsmagning af over 80 barbaresco 2010 indikerede også, at noget stort var på vej. Det var derfor med temmelig høje forventninger, at man ankom til Alba midt i maj, klar til endnu en runde af NebbioloPrima, den ugelange smagning for pressen af de seneste årgange barolo, barbaresco og roero. Efter 222 barolo-vine er konklusionen stort set en bekræftelse af alle forhåbninger, dog ikke helt uden et lille men. Gennemsnitskvaliteten var overbevisende, og jeg mindes ikke en ung årgang med så mange vine med en høj score. Der hersker derfor ingen tvivl om, at 2010 hører til blandt de bedste årgange. Der er frem for alt en glimrende koncentration i vinene og et tanninindhold, som godt nok er ganske højt, men som i de fleste tilfælde er fint balanceret af tilstrækkelig tæthed og længde i frugten. Den eneste anke er et savn af den sidste livgivende syre i et udsnit af vinene og den særlige, vibrerende, flygtige karakter, som udgør en stor nebbiolovin. I 2010 høstede de fleste i den første halvdel af oktober efter en relativt lang og uproblematisk vækstsæson. Juni bød på en hel del regn, men juli var tør og varm uden ekstreme temperaturer, og nætterne var forholdsvis kolde. Efteråret var tørt og køligere end fx 2007 og 2009, og i det hele taget må man karakterisere 2010 som en køligere årgang end gennemsnittet. Et af de helt store spørgsmål til en ny baroloårgang er naturligvis, hvorvidt det drejer sig om vine, som både bør og kan lagres længe. Et spørgsmål, det var relativt enkelt at besvare i 2006 og 2008 (ja) og i 2007 og 2009 (nej), men som der hersker lidt mere usikkerhed om i De fleste vine vil udvikle sig til rigtige klassikere, hvor tanniner, syre og koncentration garanterer mindst års holdbarhed og udvikling i kælderen. En del af disse vil også have decideret behov for mindst en håndfuld år på langs, for selv om tanninstrukturen ikke er helt på 2006-niveau, vil en smule tålmodighed givetvis belønnes med mere harmoniske og udtryksfulde vine. Generelt opleves 2010 dog på dette tidligere stadie mere tilgængelig og balanceret, end fx 2006 gjorde, og en stor del af dem vil være svært tiltrækkende men naturligvis langt fra på toppen allerede kort efter deres indtog på markedet. De bedste vine ligger uden tvivl på samme høje niveau som det bedste fra 2004, 2006 og Sammenlignet med især de to sidstnævnte, afslørede smagenoterne dette år dog en lidt større gruppe af vine, hvor syren godt kunne have været en anelse højere, og hvor intensiteten i både duft og smag lod noget tilbage at ønske. Men af bundlinjen fremgår det stadig helt klart, at 2010 har leveret fantastisk fine vine, og det er formentlig den årgang siden 2004, hvor man uden større viden om specifikke producenter har størst mulighed for at finde den rette vin på hylden. Et nærmere kig på geografien afslører, at en markant større del af vinene i toppen kommer fra den østligste del af zonen, dvs. fra Serralunga d Alba, Monforte d Alba og til dels Castiglione Falletto. Det er et mønster, der kan genkendes fra andre køligere, strukturerede år, mens elegancen og letheden fra især La Morra og Verduno og til dels Barolo er en fordel i de varmere år. Her følger listen med de vine, der skilte sig særligt positivt ud på årets smagning. Som sædvanlig var programmet intensivt, og unge nebbiolovine på én formiddag (hvoraf nogle endda ikke er aftappede endnu) er alt for mange til en nogenlunde sikker vurdering af de enkelte vine. Derfor er vinene scoret med en vis usikkerhedsmarginal. De bedste i årets barolo 2010-smagning testet under NebbioloPrima En del af de producenter, der som regel regnes blandt de allerbedste, deltog ikke på smagningen point: Barale Castellero Brezza Giacomo & Figli Cannubi Elvio Cogno Ravera Bartolo Mascarello Giuseppe Rinaldi Tre Tine Sobrero Ciabot Tanasio point: Anna Maria Abbona Marziano Abbona Pressenda Fratelli Barale Bussia Boroli Brovia Brea Vigna Ca mia Bruna Grimaldi Badarina Luigi Oddero E Figli Luigi Pira Vignarionda Pecchenino San Giuseppe Rocche dei Manzoni Perno Vigna Cappella di S. Stefano point: Ascheri Sorano Silvano Bolmida Bussia Cascina Cucco Cerrati Vigna Cucco Cascina Luisin Leon Del Comune di Serralunga d Alba Marchesi di Barolo Del Comune di Barolo Palladino Parafada Riikka Sukula Meriame Giovanni Viberti Buon Padre Vietti Brunate Nebbiolo Prima Er en ugelang smagning for pressen, som afholdes hvert år i maj i Alba. Her blindsmages de nye årgange af barolo, barbaresco og roero, dvs. de årgange, der er blevet frigivet til salg i januar. I år drejede det sig således om Barolo 2010 og Barbaresco og Roero fra 2011, i alt 400 vine. Arrangør er producentsammenslutning Albeisa, men producenter uden for Albeisa kan også deltage. Hver producent kan max deltage med to vine af hver type Oktober 119

5 He 10 x KORTE cannubi-smagenoter Vinene er vurderet på en 100- pointskala FI 6 X meget KORTE Paolo Scavino, Barolo Cannubi 2007 Kompleks, helstøbt og flot vin med både vibrerende frugt og en tungere, mere sødmefuld tone, der er typisk for Modne jordbær, en anelse lak og en tæt, mørk kerne med et strejf fad, der er godt integreret. En af de bedste 2007 smagt længe (Cannubi Cannubi). 94 point 600 kr. smv.dk Damilano, Barolo Cannubi 2009 Dyb og let krydret næse med fuldmodne jordbær. Strammere og lidt barsk i munden med et mørkere og tungere udtryk med træ, jord og lakrids. Ung og slet ikke udfoldet, men fin balance og lovende tæthed. Det ulmer i baggrunden (Cannubi Cannubi og Valletta). 92 point 549 kr. worldofwine.dk Tenuta Carretta, Barolo Vigneti in Cannubi 2009 Relativt slank, frisk og elegant vin med dominans af røde bær, lidt appelsinskal, fine florale toner og lidt jern/våde sten. Meget ung med stram, rank og tannintør smag, men balancen er udmærket. Savner en smule tyngde i midten (Cannubi Cannubi). 399 kr. a-vinstouw.dk Marchesi di Barolo, Barolo Cannubi kr. hjhansen-vin.dk Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis kr. domainebrandis.dk Brezza, Barolo Cannubi 2010 Lys, slank og saftig vin, der behøver luft for at smide en let reduktion og få en indbydende, rød frugt plus lidt lakrids frem. Letdrikkelig, men kompleks med slåen, kommen, lidt jern og ren jordbærtone. Højt syreniveau og fint balanceret tannin i klassisk vin, der både har stor tæthed og en svævende elegance. Nok smagningens bedste køb (Cannubi Cannubi og Muscatel). 93 point 299,75 kr. hagelquist.dk Michele Chiarlo, Barolo Cannubi 2007 Relativt mørk og stram vin i flot balance. Mørke kirsebær og blommer, tobak, asfalt og råt træ præger en dejlig, sort og lovende næse. Lang og tæt med frugt næsten hele vejen, men til allersidst dominerer en lidt sødmefuld fadtone (Cannubi Cannubi). 93 point 599 kr. distinto.dk G.B. Burlotto, Vigneto Cannubi 2005 Klassisk indtagende næse med lettere moden tone af tørret frugt og tobak, men stadig vibrerende med fine florale toner nederst. Udmærket saftighed i smagen med et strejf af lysere bærtoner som modvægt til den mørke tobak og tanninerne i afslutningen. Elegant, men stram vin. Flot 2005 er (Cannubi Valletta). 92 point 309 kr. supermarco.dk E. Pira & Figli, Barolo Cannubi 2010 Indtagende, elegant næse med modne, røde bær, jord og sødmefuldt fad. Lidt mørkere udtryk i smagen med tobak, en smule alkohol og let ristet i afslutning. En del tanniner, men de understøttes godt af frugt og tæthed. Meget ung med potentiale til mere (Cannubi Cannubi). 699,95 kr. eriksorensenvin.dk Luigi Einaudi, Barolo Cannubi 2010 Ung og forholdsvis stram vin, med en rustik tone, der har godt af lidt luft. Savner lidt intensitet i næsen, men god tæthed i smagen, der har en opløftende vibrerende nerve og fin balance trods den ungdommelige, tørre afslutning med en anelse fadsødme. God pris. 249,95 kr. v./12 fl. philipsonwine.com Francesco Rinaldi, Barolo Cannubio 2008 Pågående og ret speciel næse med flygtig syre a la gulvlak og lidt gær, men også fin, elegant rød bærtone og lidt viol. Først rank og ren i smagen med god tæthed, men tørrer lidt ud i afslutningen, som har et slikket sødmetouch. 400 kr. dvcvin.dk Virna, Barolo Cannubi Boschis kr. kokkensvinhus.dk G.B. Burlotto, Barolo Vigneto Cannubi point 330 kr. supermarco.dk Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis point 850 kr. domainebrandis.dk Camerano, Barolo Cannubi San Lorenzo point 389 kr. distinto.dk Tilbuddene gælder t.o.m. 2. november Forbehold for trykfejl og udsolgte varer. 120 Oktober 2014