3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede

Transkript

1 26. marts 2018 Notat Region Hovedstaden Skuldelev Risikovurdering af afgrødernes optag af forurening Projekt nr.: Dokument nr.: Version 2 Revision 0 Indhold 1 Sammenfatning 2 Udarbejdet af JAF Kontrolleret af KSCH Godkendt af CER 2 Indledning, baggrund og formål 3 3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af spiselige afgrøder 4 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede afgrøder i Skuldelev Delområde 1: Nord for Gadekær (Fasanvej, Vestergade og Gadekærvej) Delområde 2: Øst for Gadekær (Østergade og en del af Mosevej) Delområde 3: Øst for Østergade (Mosevej) Delområde 4: Sydøst for Gadekær (dele af Ahornvej, Sønderstrædet og Vestergade) 11 5 Referencer 12 NIRAS A/S Sortemosevej Allerød T: D: E: jaf@niras.dk CVR-nr Tilsluttet FRI 1

2 1 Sammenfatning I Skuldelev by findes en kraftig forurening af jord og grundvand med perchlorethylen (PCE), som skyldes forurening fra en metalvirksomhed på Vestergade 5. Forureningen har spredt sig i grundvandet og i poreluften under en række boligmatrikler øst for kildeområder tæt på Gadekæret. Med henblik på at vurdere, hvorvidt forureningen kan udgøre en risiko ved indtagelse af spiselige afgrøder og frugter, dyrket på de påvirkede matrikler, er der i et teknisk notat /1/ foretaget en teoretisk vurdering af det potentielle optag af chlorerede opløsningsmidler i afgrøder, dvs. optag af PCE og dets nedbrydningsprodukter som trichlorethylen (TCE), cis-1,2-dichlorethylen (cis-1,2-dce) og vinylchlorid (VC). Vurderingen er baseret på beregninger med anvendelse af et modelværktøj, udgivet i en miljørapport om Metode til vurdering af planteoptag fra forurenet jord. Modelværktøj /2/. Risikoen ved indtagelse af spiselige afgrøder og frugter beregnes i forhold til stoffets tolerable daglige indtagelse (TDI). Den tolerable daglige indtagelse (TDI) er et udtryk for den daglige gennemsnitsdosis (fra alle kilder), som befolkningen vurderes at kunne udsættes for (tolerere) gennem et helt livsforløb, uden at der forventes at opstå sundhedsskadelige effekter. Optagelse af et kemisk stof i spiselige afgrøder er afhængig af stoffets fysiskkemiske egenskaber, koncentrationer i jord, poreluft eller vand, jordart og tykkelse af det rene beskyttende dæklag over forureningen, dvs. dybden til forureningen. Ved Skuldelev er der sket en spredning af forureningen i grundvand, som medfører afdampning til poreluften over vandspejlet. Til vurdering af risikoen ved indtagelse af spiselige afgrøder er de beregnede kritiske koncentrationer i poreluften og grundvandet sammenlignet med de maksimalt målte forureningsniveauer i poreluft og grundvand ved Skuldelev. Grundlaget for de beregnede værdier baseres på de mængder af afgrøder, f.eks. kartofler, gulerødder, salat, æbler, pære m.fl., der indtages, ligesom der i modelværktøjet er defineret standardværdier /2/ for de mængder, som indtages af henholdsvis et barn eller en voksen. Umiddelbart forventes boligejere ved Skuldelev ikke at være selvforsynende eller dyrke ved egen avl mere end 20% af afgrøderne, idet det vil kræve, at en større del af haven anvendes til køkkenhave, og at alle afgrøder (kartofler, gulerødder, æbler, pærer m.m.) kan opbevares indtil de spises. Ved beregninger af kritiske forureningsniveauer er der derfor antaget, at kun 20% af afgrøderne i kosten stammer fra egen avl i køkkenhaven. De målte poreluftkoncentrationer fra Skuldelev (målinger udført i 2006/2009) er mindre end de beregnede kritiske poreluftkoncentrationer, og de mange indeklimamålinger i boligerne indikerer ligeledes, at poreluftkoncentrationer i det øvre jordlag ikke forventes at være høje nok til at ville medføre problemer ved dyrkning af spiselige afgrøder. I en dansk undersøgelse udført af Region Sjælland i 2016, er der kun fundet optagelse af TCE på et niveau omkring den analytiske detektionsgrænse i ét ud af 10 æbler fra et æbletræ dyrket på en lokalitet med poreluftforurening på mere end 10 mg PCE/m³, og niveauet i æblet var mere end 100 gange mindre end TDI /1/. 2

3 Den overordnede vurdering i forhold til poreluft baseret på poreluftmålinger udført i 2006 og 2009 er derfor, at der ikke er en risiko ift. spisning af afgrøder af egen avl. Poreluftforureningen kan i dag i 2017, forventes at være endnu lavere, idet grundvandskoncentrationer er faldende siden der blev foretaget oprensning af hotspot kildeområderne I, III, V og IV samt reparation af kloak med strømpeforing af en stor del af kloakledningerne /3/. Derimod er der i en del af forureningsfanen konstateret grundvandskoncentrationer, som er højere end de beregnede kritiske grundvandskoncentrationer, hvorfor der er foretaget en nærmere vurdering af forureningsforholdene for boligmatriklerne i Skuldelev. Tidligere undersøgelser ved Skuldelev har blandt andet vist, at der er målt lavere indhold i poreluften end forventes baseret på analyse af grundvandsprøver /4/. Grundvandsprøver udtages fra boringer, hvor top af filter ligger under vandspejlet og trækker grundvand fra større dybder, og derfor ikke er repræsentativ for koncentrationerne i vandoverfladen. Dette betyder, at stofkoncentrationer i vandoverfladen i ligevægt med stofkoncentrationer i poreluften, kan være væsentlig lavere end i de analyserede vandprøver. De fleste planterødder når ikke ned under et rent uforurenet dæklag over 1 m og vil derfor ikke kunne optage porevand direkte fra det terrænære grundvand beliggende 1,5 4 m under terræn. Derimod kan der ske en afdampning fra grundvandet og en diffusiv transport i poreluften op til planterødderne. Blandt andet er spredning i luftfasen og diffusiv optagelse af flygtige forbindelser relevante og indarbejdet i modellerne for planteoptagelse /2/. I Miljøstyrelsens model er roddybden for frugttræer sat til 2 m og de teoretiske beregninger /1/ viser, at større roddybder ikke har signifikant betydning for de beregnede kritiske forureningskoncentrationer. Baseret på en gennemgang af forureningsforhold på boligmatriklerne i Skuldelev vurderes det, at indtagelse af frugt og grøntsager ikke vil medføre en sundhedsfare, og man kan spise de frugter og grøntsager, man dyrker i sin køkkenhave. Vurderingen er baseret på en antagelse af, at der maksimalt dyrkes 20% af sine grøntsager og frugter i egen have (dvs. 20% af en dansk standard diæt) og anvendelse af et worst case scenarie baseret på de højeste målte koncentrationer i poreluften og grundvandet. 2 Indledning, baggrund og formål I Skuldelev by findes en kraftig forurening af jord og grundvand med perchlorethylen (PCE), som skyldes forurening fra en metalvirksomhed på Vestergade 5. Forureningen er beskrevet i en række tidligere undersøgelsesrapporter og oprensninger. Forureningsforholdene er opsummeret i en samlet risikovurdering i 2016 /3/. Den kraftige forurening med chlorerede opløsningsmidler (perchlorethylen og dets nedbrydningsprodukter) fra kilderområderne har blandt andet medført kraftig forurening af det sekundære grundvandsmagasin nedstrøms for kildeområderne, og forureningsfanen strækker sig over en afstand på op til 350 m ned til enden af Mosevej, jf. Figur 4.1 Desuden findes poreluftforurening i områder beliggende tæt ved kildeområderne samt over en mindre del af forureningsfanen i grundvandet. Med henblik på at vurdere, hvorvidt forureningen kan udgøre en risiko ved indtagelse af spiselige afgrøder og frugter dyrket på de matrikler, som ligger ovenpå forureningsfanen, har Region Hovedstaden bedt NIRAS om at foretage en 3

4 vurdering af det potentielle optag af chlorerede opløsningsmidler i afgrøder, og specifikt frugter fra frugttræer. Indledningsvis er der foretaget en teoretisk vurdering af, hvilke parametre der har betydning for optagelse af forurening i afgrøder, baseret på et modelværktøj udviklet i forbindelse med Miljøstyrelsens miljørapport om Metode til vurdering af planteoptag fra forurenet jord. Modelværktøj /2/. Med udgangspunkt i modelværktøjet er der foretaget følsomhedsberegninger over de mest betydende parametre for optagelse af forurening i afgrøder, herunder jordart, tykkelse af det rene beskyttende jordlag over forureningen, og roddybder for forskellige typer afgrøder /1/. I nærværende notat er mulighed for optag af forurening i afgrøderne vurderet i forhold til de aktuelle forhold ved Skuldelev. 3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af spiselige afgrøder Den danske miljøstyrelse har udgivet en miljørapport med tilknyttet regneark til vurdering af planteoptag fra forurenet jord og de sundhedsmæssige risici ved spisning af afgrøder dyrket på forurenet jord /2/. Hvis afgrøder dyrkes på forurenet jord, kan de forurenede stoffer i jorden delvis optages i afgrøder og indtages af mennesker i kosten. De sundhedsmæssige risici er derfor afhængige af 1. hvor mange afgrøder, der dyrkes og spises fra egen have og 2. hvor meget forurening, der optages i de enkelte afgrøder Beregningerne af kritiske forureningsniveauer baseres på en beregning af, hvor meget forurening, der kan optages i frugt og grønt omregnet til de stofmængder der indtages, såfremt der er tale om en dansk standard diæt /2/. Standardindtagelsen af frugt og grønt, dvs. de mængder af forskellige typer afgrøder, f.eks. kartofler, gulerødder, salat, æbler, pære m.ml., der erfaringsmæssigt spises af henholdsvis et barn eller en voksen er angivet i /2/. De beregnede stofmængder, der indtages ved indtagelse af afgrøder, dyrket på forurenet jord, sammenlignes herefter med stoffets tolerable daglige indtagelse (TDI). Den tolerable daglige indtagelse (TDI) er et udtryk for den daglige gennemsnitsdosis (fra alle kilder), som befolkningen vurderes at kunne udsættes for (tolerere) gennem et helt livsforløb, uden at der forventes at opstå sundhedsskadelige effekter. Som udgangspunkt er der ved beregning af kritiske forureningsniveauer antaget, at en familie bestående af 2 voksne og 2 børn over en periode på 1 år fra egen have høster - og opbevarer indtil de spises følgende mængder afgrøder, svarende til en dansk standard diæt: Kartofler 138 kg Gulerødder, ærter og bønner 38 kg Salat, kål og spinat 8 kg Bær 14 kg Æbler og pærer 68 kg 4

5 Da det er stofmængde der indtages pr. person, der er grundlaget for de beregnede kritiske forureningsniveauer og stofmængden stammer fra flere forskellige afgrøder, kan der spises mere frugt fra egen have, såfremt man ikke dyrker og indtager så mange andre afgrøder, f.eks. flere æbler og mindre kartofler. Såfremt frugt eller afgrøder fordeles på flere personer end en familie på 4, kan der ligeledes dyrkes mere spiselige afgrøder i egen køkkenhave, blot forureningsniveauer er mindre end de kritiske niveauer. Umiddelbart skønnes det, at bidraget fra spiselige afgrøder dyrket i egen køkkenhave udgør en mindre andel af kosten, idet afgrøder også købes i supermarkederne i perioder, hvor der ikke findes friske afgrøder i køkkenhaven. Ved beregninger af kritiske forureningsniveauer er der derfor antaget, at 20% af afgrøderne i kosten stammer fra egen avl. Umiddelbart forventes det ikke at boligejerne i Skuldelev er selvforsynende og dyrke ved egen avl mere end 20% af afgrøderne, idet dette vil kræve, at en større del af haven anvendes til køkkenhave, og at alle afgrøder (kartofler, gulerødder, æbler, pærer m.ml.) kan opbevares, indtil de spises. De beregnede kritiske forureningskoncentrationer i poreluften og i det terrænnære grundvand fremgår af Tabel 3.1 og Tabel 3.2 /1/. Som det fremgår af tabellerne, vil et beskyttende dæklag over forureningen betyde, at der optages mindre forurening i frugt og afgrøder, og derfor er de beregnede kritiske koncentrationer i poreluft og grundvand højere såfremt forurening findes i større dybder (den rene beskyttende dæklagstykkelse er større). Da lerjord yder mindre beskyttelse end sandjord, fordi der findes mere porevand i lerjord, er de kritiske niveauer kun angivet for en lerjord. I Miljøstyrelsens model er roddybden for frugttræer sat til 2 m, og de teoretiske beregninger /1/ viser, at større roddybder ikke har signifikant betydning for de kritiske forureningskoncentrationer. DÆKLAG DEN KRITISKE AFGRØDEBASEREDE PORELUFTSKONCENTRATION Jordart Tykkelse PCE TCE cis-1,2 -DCE VC m mg/m³ Ler* Ler* Ler* * Kun 20% af standardindtagelsen af afgrøder kommer fra egen have Tabel 3.1 De beregnede kritiske koncentrationer for poreluft (mg/m³) 5

6 DÆKLAG DEN KRITISKE AFGRØDEBASEREDE GRUNDVANDSKONCENTRATION Jordart Tykkelse PCE TCE cis-1,2 -DCE VC m µg/l Ler* Ler* Ler* * Kun 20% af standardindtagelsen af afgrøder kommer fra egen have Tabel 3.2 De beregnede kritiske koncentrationer for grundvand (µg/l) 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede afgrøder i Skuldelev De aktuelle forureningsforhold langs forureningsfanen i Skuldelev viser store variationer i forureningsniveauerne i poreluft og grundvand, og i sammensætningen af de chlorerede opløsningsmidler, dvs. de relative andele af PCE og dets nedbrydningsprodukter som TCE, cis-1,2-dce og VC. Ligeledes findes forskelle i dybden til grundvandsspejlet og til toppen af filter, hvorfra der er udtaget vandprøver, samt i jordarten (muld/ler/sand) over forureningen. Til vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede afgrøder i Skuldelev er boligområderne opdelt i 4 delområder baseret på forureningsforhold, dybden til grundvandspejlet og spredningsretning i den terrænnære grundvand, jf. Figur 4.1. Herefter er der foretaget en gennemgang af forureningsforholdene i de fire delområder. Generelt konstateres der i dag faldende koncentrationer i grundvandet i forhold til tidligere, idet der er foretaget oprensning af hotspot kildeområderne I, III, V, og IV /3/. Dette betyder, at poreluftkoncentrationer tilsvarende kan forventes at være faldende i forhold til de tidligere målinger i 2006 og Tidligere undersøgelser ved Skuldelev har desuden vist, at der er målt lavere indhold i poreluften end det, der kunne forventes, baseret på analyse af grundvandsprøver og en beregning af fasefordeling fra vand til poreluften med hjælp af Miljøstyrelses værktøj, JAGG, /4/. Grundvandsprøver udtages typisk under vandspejlet, og koncentrationerne i vandoverfladen, dvs. koncentrationer i overfladen i ligevægt med koncentrationer i poreluften, kan være væsentlig lavere end i de analyserede vandprøver. I det følgende er der for boligmatriklerne på hvert delområde foretaget en sammenligning af de højeste målte koncentrationer i poreluften eller grundvand med de beregnede kritiske koncentrationer i Tabel 3.1 og Tabel

7 Udbredelse af chlorerede opløsningsmidler i det øvre sekundære magasin i m Figur 4.1 De fire delområder og vurderet udbredelse af grundvandsforurening i det øvre sekundære grundvandsmagasin i

8 4.1 Delområde 1: Nord for Gadekær (Fasanvej, Vestergade og Gadekærvej) Udbredelse af chlorerede opløsningsmidler i det øvre sekundære magasin i ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 DE FYSISKE FORHOLD M u.t Fyld 0,5 1,5 Sand 1-5 Vandspejl 1,75-2 Filter 2 3,5 Baseret på profilsnit bilag 12A og 12C /5/ 4 4,5 DE FORURENINGSMÆSSIGE FORHOLD PCE TCE Cis-1,2-DCE VC Poreluft 1) mg/m³ 0, <0, ,3* <0,0001* Grundvand 2) µg/l 1, , <0,02-10 *kun få målinger 1) 2006/2009: P127, P12, P20, P22, PL213 og P37 /4, 6, 7/ 2) 2016: KB114-2, KB102-2, KB151-2, KB159-2 og KB22, /Bilag 4c i 5/ I delområde 1 findes et beskyttende dæklag på 1,5-2 m sand (se skitsen). Grundvandsforureningen i KB159-2 (det røde punkt på skitsen) /5/ overskred i 2016 de beregnede kritiske grundvandskoncentrationer for PCE og TCE i 2 m s dybde, jf. Tabel 3.2. KB159 er placeret i området nord for Gadekær, dvs. tættest på Gadekær og oprensningsområde VII. Generelt har vandprøverne fra de øvrige boringer i delområde 1 væsentligt lavere koncentrationer end de beregnede kritiske grundvandskoncentrationer, og der er konstateret faldende koncentrationer i vandprøver fra alle boringer, herunder KB159, siden 2010, idet der er foretaget oprensning af hotspot kildeområderne I, III, V og IV /3/. Arealet med forhøjede grundvandskoncentrationer udgør kun en mindre del af boligmatriklen. Alle poreluftmålinger i det øverste jordlag fra 0,7-1,2 m u.t., dvs. over vandspejlet, viser lavere koncentrationer end de kritiske beregnede poreluftkoncentrationer i Tabel 3.1. Det højeste indhold er fundet i PL213-2 (se det grønne punkt på skitsen) tæt på KB159 i 2008 /7/. Poreluftforureningen i 2006/2009 var uproblematisk i forhold til optagelse i spiselige afgrøder og forventes at være på et endnu lavere niveau i dag, da der konstateres faldende grundvandskoncentrationer. Konklusion: Baseret på forureningsniveauerne i poreluft og grundvand vil indtagelse af frugt og grøntsager fra egen have (på op til mindst 20% af en standard dansk diæt) ikke medføre sundhedsfare, og man kan spise de frugter og grøntsager, man dyrker i køkkenhave. 8

9 4.2 Delområde 2: Øst for Gadekær (Østergade og en del af Mosevej) Udbredelse af chlorerede opløsningsmidler i det øvre sekundære magasin i ,5 1 1,5 2 2,5 3 DE FYSISKE FORHOLD M u.t Fyld 1 Moræneler* 1 3 Sand 3-6 Vandspejl 3-4 Filter 3,5 4,5 *Moræneler er ikke til stede i dele af delområde 2, men er hovedsagelig til stede langs fanen, baseret på profilsnit bilag 12a i /5/ bilag 3.3 og 3.7 i /3/. 3,5 4 4,5 DE FORURENINGSMÆSSIGE FORHOLD PCE TCE Cis-1,2-DCE VC Poreluft 1) mg/m³ 0, <0, <0,0005* <0,0004 0,0026* Grundvand 2) µg/l 1, , <0, *kun få målinger 1) 2006/2009: P52a, P69, P74, P119, P140, P137, KB153B, KB154B, KB162, P77 og PL237 /4, 6, 7/ 2) : KB153-2, KB26-2, T0m-2, F35-2, F40-2, F55-2, KB127-2, T35m-5 /5, 8, 9/ De højeste koncentrationer i det terrænnære grundvand i 2016 findesmidt på fanen ved F40-2 (det røde punkt på skitsen), dvs. langs transekt på Østergade, og overskrider de kritiske beregnede grundvandskoncentrationer for TCE i 3 m s dybde i Tabel 3.2. Filteret i F40-2 ligger 3,5 m u.t. og ca. 0,5 m under vandspejl. Generelt er grundvandskoncentrationerne i de øvre filtre langs fanen mindre end ved F40-2. Desuden er grundvandskoncentrationerne i de øverste filtre faldende siden der blev foretaget oprensning af hotspot kildeområderne I, III, V og IV /3/. Langs grundvandsfanen findes et beskyttende dæklag på ca. 3 m fyldjord og ler eller sand (se skitse), og grundvandsforureningen med undtagelse af prøver fra F40-2, er mindre end de kritiske beregnede grundvandskoncentrationer i Tabel 3.2. Arealet med forhøjede grundvandskoncentrationer udgør kun en mindre del af baghaver til boligmatriklerne. Poreluftskoncentrationer i det øverste jordlag 1,0-1,2 m u.t. var i 2006 højest i P52a (det grønne punkt på skitsen), dvs. tæt på Gadekær /7/ Resultaterne for poreluftforurening i det øverste jordlag i 2006/2009 er alle lavere end de kritiske beregnede poreluftkoncentrationer i Tabel 3.1, og forventes at være på et endnu lavere niveau i dag, da der konstateres faldende grundvandskoncentrationer. Konklusion: Baseret på forureningsniveauerne i poreluft og grundvand vil indtagelse af frugt og grøntsager fra egen have (på op til mindst 20% af en standard dansk diæt) ikke medføre sundhedsfare, og man kan spise de frugter og grøntsager, man dyrker i køkkenhave. 9

10 4.3 Delområde 3: Øst for Østergade (Mosevej) Udbredelse af chlorerede opløsningsmidler i det øvre sekundære magasin i ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 DE FYSISKE FORHOLD M u.t Fyld 0,5-2 Moræneler* 1 3 Sand 3-6 Vandspejl 1,5 2,5 Filter 2-4 *Sand og moræneler under fyldlag har forskellig tykkelse i delområde 3. Baseret på bilag 3.3 og 3.8 i Error! Bookmark not efined./3/ 4 4,5 DE FORURENINGSMÆSSIGE FORHOLD PCE TCE Cis-1,2-DCE VC Poreluft 1) mg/m³ <0,001 2,7* <0,001 3,5* <0,001-0,0026* <0,0004 0,002* Grundvand 2) µg/l <0, <0, <0, < - 72 *kun få målinger 1) 2009/2009: KB149B-3, KB150-3, KB163-3, P94, P96, P110, P113 /4, 6, 7/ 2) : KB126, T55m-1-3, T70m-7, T80m-2-3, T80m-1-3, T100m-3-3, T130m-6-1, B /3, 5, 8/. De højeste koncentrationer i det terrænnære grundvand findes i 2016 midt på fanen ved KB126-2 og er mindre end de beregnede kritiske grundvandskoncentrationer. Derimod blev den højeste koncentration i 2008 fundet i T55m-1-3 (det røde punkt på skitsen). Filteret i T55m-1-3 ligger 3,5 m - 4,5 m u.t., lige omkring vandspejlet og overskrider dermed de kritiske koncentrationer for TCE i 3 m s dybde. Generelt er grundvandskoncentrationerne i de øvre filtre langs forureningsfanen mindre end ved Tm Desuden viser målinger fra 2016, at grundvandskoncentrationerne i de øverste filtre kan være faldende, siden der blev foretaget oprensning af hotspot kildeområderne I, III, V og IV /3/. Langs grundvandsfanen findes et beskyttende dæklag på ca. 1,5-3 m fyldjord og ler eller sand (se skitse). Grundvandsforurening længere nedstrøms i fanen i delområde 3 er mindre end de kritiske beregnede grundvandskoncentrationer i Tabel 3.2. Poreluftskoncentrationerne i det øverste jordlag 1,0-1,9 m u.t., var i 2008 højest i KB163-2 (det grønne punkt på skitsen) /4/. Resultaterne for poreluftforurening i det øverste jordlag i 2006/2009 er alle lavere end de kritiske beregnede poreluftkoncentrationer i Tabel 3.1. Konklusion: Baseret på forureningsniveauerne i poreluft og grundvand vil indtagelse af frugt og grøntsager fra egen have (på op til mindst 20% af en standard dansk diæt) ikke medføre sundhedsfare, og man kan spise de frugter og grøntsager, man dyrker i køkkenhave. 10

11 4.4 Delområde 4: Sydøst for Gadekær (dele af Ahornvej, Sønderstrædet og Vestergade) Udbredelse af chlorerede opløsningsmidler i det øvre sekundære magasin i ,5 1 1,5 2 2,5 DE FYSISKE FORHOLD M u.t Fyld 1 Moræneler* 1 8* Sand 1-4* Vandspejl 3 Filter 4,5 5,5 *Moræneler er ikke tilstede i den sydøstlige del af delområde 4. Baseret på bilag 3.5 i /3/ og bilag 11 og 12 i /8/. 3 3,5 4 4,5 DE FORURENINGSMÆSSIGE FORHOLD PCE TCE Cis-1,2-DCE VC Poreluft 1) mg/m³ <0,0001 1,1 <0,0001 0,014 i.a. i.a. Grundvand 2) µg/l 1, < <0,02 2,8 i.a. ikke analyseret 1) 2006/2009: P45, P46, PL259-1, PL260-1, PL261-1, PL214-1 /6, 10/ 2) : KB12, KB13, KB136-3, KB121-4, KB120-5 (4-5mut), KB119-2; GB210-3 (4,5-5,5), GB211-3,GB212-3 /5, 8, 10, 11/. De højeste grundvandsværdier værdier findes i 2010 i GB210-3 (det røde punkt på skitsen) tæt på fabriksgrunden (og kildeområde II). Hot-spot i kildeområde II, som er beliggende under fabriksbygningen samt i et område syd for fabriksbygningen, adskiller sig fra de øvrige kildeområder ved, at det øvre sekundære sandmagasin udelukkende har sin udbredelse i den nordlige del af kildeområdet /3, 11, 12/. I delområde 4 findes et beskyttende dæklag på ca. 1,5-3 m bestående af fyldjord og moræneler, dog mod den sydøstlige del af delområdet findes mere sandet forhold (se skitse). Ved GB210-3 (filter 4,5-5,5 m u.t.) er der fundet et indhold af trichlorethylen, som overskrider de kritiske beregnede grundvandskoncentrationer for TCE i 3 m s dybde, jf. Tabel 3.2. Men grundvandskoncentrationerne i de øverste filtre i de øvrige boringer i delområde 4 er væsentlig mindre, og grundvandsforureningen er afgrænset til et mindre område. Poreluftskoncentrationer i det øverste jordlag, 0,9-1,1 m u.t., var i 2006 højest i P45 og P46 (det grønne punkter på kort) /6/. Resultaterne for poreluftforurening i 1 m s dybde i 2006/2009 /6, 10/ er lavere end de kritiske beregnede poreluftkoncentrationer i Tabel 3.1. Indeklimaet i boligerne vest og syd for fabriksbygningen er ikke påvirket af afdampning fra grundvand /6/. Konklusion: Baseret på forureningsniveauerne i poreluft og grundvand vil indtagelse af frugt og grøntsager fra egen have (på op til mindst 20% af en standard dansk diæt) ikke medføre sundhedsfare, og man kan spise de frugter og grøntsager, man dyrker i køkkenhave. 11

12 5 Referencer /1/ Region Hovedstaden. Skuldelev. Teoretiske overvejelser vedrørende afgrødernes optag af forurening. NIRAS. August 2017 /2/ Rasmussen, D. Trapp, S., Nielsen, E. Ladefoged, O og Samsøe-Petersen, L Metode til vurdering af planteoptag fra forurenet jord. Model værktøj. Miljøprojekt nr. 1592, Miljøstyrelsen. /3/ Region Hovedstaden. Skuldelev. Samlet risikovurdering. 30. juni NIRAS /4/ Region Hovedstaden. Vestergade Skuldelev. Sammenhæng mellem forureningsniveau i øvre sekundære grundvand og poreluft. Afsluttende afrapportering efter 3 moniteringsrunder. September NIRAS. /5/ Region Hovedstaden. Hotspot IV, Skuldelev Flux målinger nedstrøms EK- BIO og belysning af forureningsniveau i fanen. Januar NIRAS /6/ Frederiksborg Amt. Vestergade 5, Skuldelev. Poreluft- og indeklimaundersøgelser. Juli NIRAS. /7/ Region Hovedstaden. Skuldelev. Belysning af hotspots ved Fasanvej. NIRAS. April 2009 /8/ Region Hovedstaden. Koncern Miljø.Vestergade 5, Skuldelev. Supplerende undersøgelser. September 2008 /9/ Tidslig udvikling i forureningsflux ved Ny Østergade transektet i Skuldelev. Gregory Lemaire. Poul L. Bjerg /10/ Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Skuldelev. Afgrænsende undersøgelser ved hot-spot område II. Februar 2009 /11/ Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Supplerende forureningsundersøgelser, hot-spot område II, Skuldelev Januar /12/ Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Skuldelev. Supplerende forureningsundersøgelser i hot-spot område II. December