Formandens beretning til LC s ordinære repræsentantskabsmøde 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formandens beretning til LC s ordinære repræsentantskabsmøde 2016"

Transkript

1 folkeskolen.dk 20/ Formandens beretning til LC s ordinære repræsentantskabsmøde 2016 Det er snart et år siden, vi afsluttede forhandlingerne på de offentlige områder, og der er godt halvandet år til, at vi for alvor skal i gang igen. Efter kalenderen befinder vi os altså i øjeblikket i en rolig periode, selv om det nogen gange kan være svært at få øje på. Alligevel er beretningen til repræsentantskabsmødet en god anledning til at gøre status. Hvad fik vi ud af de sidste forhandlinger? Hvad vil bagtæppet være for næste forhandling? Hvordan er styrkeforholdene og samarbejdsklimaet? Hvad skal vi gå efter næste gang? Hvilke barrierer eller spærreballoner kan vi forvente os? Der kan naturligvis stilles mange flere spørgsmål. Men jeg håber, at jeg gennem min beretning får givet lidt input til besvarelse af de stillede spørgsmål. Lov 409 ligger jo fortsat som en skygge over vores arbejde, det gælder både den fortsatte opfølgning på indgrebet, og det gælder vores forhandlinger og det gælder i stort omfang lærernes dagligdag. Arbejdet med opfølgning på Lov 409 Lad mig starte med opfølgningen, der foregår på flere leder. Først og fremmest har jeg siden 2013 forsøgt at få svar på, hvordan de penge, som vi ved tidligere overenskomstforhandlinger har brugt til at forbedre lærernes arbejdstidsregler, indgår i beregningen af lov 409. Jeg har skrevet til nu to regeringer og tre beskæftigelsesministre. Jeg har hver gang fået intetsigende embedsmandssvar. Og de udarbejdede svar bliver tydeligvis ikke anderledes, uanset hvem der er minister, og hvilken regeringskonstellation den pågældende repræsenterer. Jeg må derfor konstatere, at man ikke ønsker at give os noget som helst svar på det, vi spørger om! Det sidste svar fik jeg den 1. december Jeg havde igen skrevet til beskæftigelsesministeren med 8 helt konkrete spørgsmål den 9. oktober. Udover at henvise til tidligere svar skrev han: 1

2 Som beskæftigelsesminister lægger jeg betydelig vægt på det samarbejde, som ministeriet har med parterne på arbejdsmarkedet, herunder Lærernes Centralorganisation. Mit fokus er således fremadrettet i en bestræbelse på at understøtte den løbende dialog. Med venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen Jeg forstår ikke, at en tidligere næstformand i KTO, direktør i DJØF og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening vil lægge navn til at affeje en henvendelse på den måde. Han ved jo om nogen, hvordan et overenskomstsystem er. Han ved jo udmærket, at når noget skal afkøbes, så har det en pris, som på en eller anden måde skal anvendes til at indfri ønsker på andre hylder. Og det er da især ret og rimeligt, når man har dokumenteret, at lærerne gennem tiden har brugt masser af overenskomstmidler på at forbedre arbejdstidsforhold. Det er overenskomstmidler, som kunne have været anvendt til ganske almindelige lønforhøjelser. Det er svært at forestille sig et Folketing, der ville være ligeså villige til at gennemføre et indgreb, som satte en enkelt lønmodtagergruppe ned i løn og scorede gevinsten. Vi er og var heldigvis ikke de eneste, der syntes, at lovindgrebet var forkert. FTF rejste på DLF s vegne sagen i ILO, der i deres afgørelse fra november 2014 påpegede to forhold: For det første, at der var uenighed mellem parterne om, hvorvidt regeringen havde styret forhandlingerne, så der ikke var tale om frie forhandlinger. På den baggrund anbefalede man regeringen, at den ville bestræbe sig på at fremme og prioritere frie og frivillige overenskomstforhandlinger som et middel til at fastsætte ansættelsesvilkår inden for uddannelsessektoren inkl. arbejdstid under overenskomstforhandlingsrunderne mellem parterne. Udvalget anmodede om at blive holdt underrettet om udviklingen. Det andet forhold, som ILO pegede på, var, at man fandt det kritisabelt, at man ikke havde inddraget lønmodtagersiden i arbejdet med lovforslaget, når man havde inddraget arbejdsgiversiden. Også dette forhold bad udvalget om at blive holdt underrettet om. Da vi modtog ILO s kritik, forsøgte vi naturligvis igen og igen at få et brugbart svar fra beskæftigelsesministeren. Men som nævnt uden held. På baggrund af ILO s ønske om at blive holdt underrettet om udviklingen har DLF i samarbejde med FTF udarbejdet en opfølgning til ILO på baggrund af OK 15. Vi har naturligvis gjort rede for vores forgæves forsøg på at få oplysninger om de økonomiske forhold i lov 409. Men derudover må vi konstatere, at der fortsat ikke er tale om frie og reelle forhandlinger. Udover selve forhandlingsforløbet som jeg skal komme tilbage til etablerede Finansministeriet efter OK13 et såkaldt implementeringsudvalg. Udvalget, der bl.a. består af repræsentanter for KL og Moderniseringsstyrelsen, skal sikre, at reformerne på folkeskoleområdet og erhvervsuddannelsesområdet sammen med de nye arbejdstids- 2

3 regler på undervisningsområdet får effekt i praksis og reelt bidrager til opfyldelse af regeringens og Folketingets mål. Det er jo en ren tilståelsessag. Det var ikke et lovindgreb, der havde til formål at afslutte en fastlåst konflikt. Der lå et klart politisk mål bag indgrebet og hele forløbet. Det har vi også beskrevet for ILO. Vi har endnu ikke modtaget ILO s svar på vores henvendelse, men det bliver spændende at se deres vurdering af sagen. Der er flere, der mener, at vi nu må lægge fortiden bag os og komme videre. Jeg mener dog, at hele forløbet omkring OK13 og i et vist omfang OK15 har nogle helt principielle aspekter for den danske model, som vi bliver nødt til at interessere os for. Jeg har derfor også holdt møde med FTF s formand, Bente Sorgenfrey, med henblik på at få hovedorganisationerne til at arbejde med de principielle spørgsmål i forhold til indhold og proces omkring OK13. Et af de principielle spørgsmål, der rejser sig, er den asymmetri, der er mellem de offentlige arbejdsgivere og de offentlige lønmodtagere. Retten til at strejke og lockoute er beskrevet i vores hovedaftaler, som bygger på hovedaftalerne fra det private område. På det private område kan en konflikt lukke en virksomhed, fordi den ikke tjener penge. Det er ikke en mulighed, der eksisterer på det offentlige område. Tværtimod kan en konflikt være en hjælpende hånd til de offentlige budgetter, hvis man strejker eller lockouter i en periode, fordi der kan spares lønudgifter. Alle erfaringer viser, at der er besparelser at hente; også selvom en del af arbejdet skal indhentes efter konfliktens afslutning. Men det er en kortsigtet økonomisk tankegang. For i virkeligheden ser vi nu én af de reelle omkostninger ved konflikten, nemlig en udbredt lærermangel. Rigtig mange lærere går på pension eller søger anden beskæftigelse. Det er resultatet af, at parterne ikke kan aftale løsninger. Derfor har vi brug for i fællesskab at se på, om vi kan finde nye måder at løse konflikter på, eller om den danske model har brug for en ansigtsløftning. Jeg har rejst spørgsmålet i Forhandlingsfællesskabet og CFU, selvom det ikke er et fællesskabsanliggende; men hvis vi skal ændre noget, er vi nødt til at sætte fællesskabernes kræfter bag vores krav. Også spørgsmålet om sammenblandingen af arbejdsgiver- og lovgiverrollen bør give anledning til overvejelser om ændringer. I den forbindelse er jeg også meget glad for, at der har været bred opbakning til at støtte et forskningsprojekt om Offentlige overenskomstforhandlinger og konfliktløsning i et nordisk perspektiv, der vil se på nogle af de principielle vinkler ved de offentlige forhandlinger. 3

4 Projektet er naturligvis inspireret af OK13-forhandlingerne på vores område, men inddrager også andre cases. Projektet udføres af Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet. Jeg ser frem til resultatet af et spændende forskningsprojekt, hvor der også foretages sammenligninger til de øvrige nordiske lande. Forhåbentlig kan projektet inspirere os til det videre arbejde med disse svære og principielle forhold, der har stor betydning for de fremtidige forhandlingsforhold. Men udover de langtrækkende problemer havde vi jo også nogle konkrete forhandlinger ved OK15, som jeg vil give nogle eller rettere en del ord med på vejen. De statslige forhandlinger ved OK15 - CFU. I lyset af Finansministeriets stadig stærkere styring af den offentlige sektor er det ikke overraskende, at CFU-forliget for de statsansatte blev indgået først. Det skete allerede den 6. februar, hvor der blev underskrevet et treårigt forlig med en samlet ramme på 6,6 %, hvori indgår en skønnet reststigning, der er sat til 2,1 %. Forliget var altså bestemt ikke økonomisk prangende, hvilket i sig selv kunne give anledning til rynkede øjenbryn. Men andre sider, der under ja, nærmest efter forhandlingerne blev aftalt, har givet anledning til langt større diskussioner. Jeg tænker naturligvis på den såkaldte hensigtserklæring. Jeg har i flere sammenhænge og ved flere lejligheder redegjort for det besynderlige forhandlingsforløb, som vi deltog i. Det var rodet og uskønt, og både forløbet og selve erklæringen vil påvirke vores arbejde i mange år fremover. Hensigtserklæringen lyder og jeg citerer: Parterne er enige om, at det er en fælles målsætning at bringe den i 2008 indledte forskel i lønudviklingen mellem den private og statslige sektor til ophør i den næstkommende overenskomstperiode (fra 2018 og frem). Det er således den fælles målsætning, at det statslige og private lønindeks med basisår 2008 senest i den næstkommende overenskomstperiode er sammenfaldende. Ifølge CFU s formand, Flemming Vinther, indebærer hensigtserklæringen, at vi i den kommende periode vil indgå i et fælles projekt, hvor den af finansministeren rejste dagsorden ville blive analyseret. Hans opfattelse er endvidere, at det i den forbindelse skal afklares, om der overhovedet er et gab imellem den statslige og den private lønudvikling. Hvis der viser sig at være et problem, må det tages op i forbindelse med de næste overenskomstforhandlinger i Den daværende CFU-sekretær, Josephine Fock, fik denne udlægning bekræftet hos den daværende direktør og vicedirektør for Moderniseringsstyrelsen. 4

5 Som I jo nok kan høre, er der et par daværende involveret i den her sag. Herunder også og ikke uden betydning en daværende minister. Selvom de mange udskiftninger i Moderniseringsstyrelsen er en yderligere belastning for vores samarbejde, er det netop i denne sammenhæng et gode. Det har nemlig betydet, at vi haft tid til at overveje, hvordan vi i CFU ønsker at gribe opgaven an. For det første fordi vi godt selv ville være teknisk afklarede på fup og fakta, når vi taler lønudvikling. Og for det andet fordi vi i CFU s forhandlingsudvalg er enige om, at uanset teknikken, så kommer vi til at tage politisk stilling til reguleringsordningen og dens opbygning, som opfølgning på både hensigtserklæringen og privatlønsværnet. Vi bliver med andre ord nødt til at drøfte, om vi stadig synes, at reguleringsordningen er et gode for vores medlemmer, og vi bliver også nødt til at diskutere alternativerne. Jeg synes ikke, at reguleringsordningen er en perfekt ordning; men jeg synes, at den er det mindst ringe, og at alternativerne er værre. Derfor er jeg foreløbig af den opfattelse, at vi skal bevare en eller anden form for reguleringsordning. Det er velkendt af alle, at de forskelle, der gang på gang er mellem rammens størrelse og lønstigningerne på henholdsvis det statslige og det kommunale område, giver anledning til akrobatiske øvelser i formidlingens kunst. Ikke mindst det forhold, at der på det kommunale område reserveres plads i rammen til organisationsforhandlingerne, giver stadig større forskelle mellem vores medlemmer i staten og i kommunerne, hvilket blev særdeles tydeligt på undervisningsområdet ved OK15. Hertil kommer, at der generelt er stigende utilfredshed med udmøntningen af lokal løndannelse i staten. Det fører naturligt til krav om, at vi får skabt et mere gennemsigtigt og sikkert lønsystem i staten. Især på de frie skolers område, hvor der kan foretages direkte sammenligninger med den kommunale folkeskole, er der ønsker om at se på alternativer. Forretningsudvalget har derfor opfordret CFU til at afholde en lønkonference, således at vi sammen - og på tværs af de statslige organisationer - får lejlighed til at drøfte de udfordringer, der er ved de statslige lønsystemer, og måske inspirere hinanden til at finde løsninger, som vi kan samles om. Som antydet indeholdt CFU-forliget ikke midler til forhandling af de enkelte organisationsaftaler. Det var simpelthen ikke muligt, hvis det højt prioriterede krav om fastholdelse af reallønnen for alle skulle indfries. Selvom der ikke blev afsat penge til 5

6 organisationsforhandlinger, blev det aftalt at åbne fire-ugers vinduet, så det fx blev muligt at forhandle arbejdstid. Det skal jeg vende tilbage til. De kommunale forhandlinger ved OK 15 Forhandlingsfællesskabets forhandlinger På det kommunale og det regionale område blev det heldigvis muligt igen at føre fælles forhandlinger i det ny Forhandlingsfællesskab, der er navnet på den genforenede organisation bestående af KTO og Sundhedskartellet. Der blev mellem KL og Forhandlingsfællesskabet indgået forlig den 16. februar med en ramme på 5,47 %, hvortil der skal lægges 0,4 % til brug for forhandling i organisationsforhandlingerne. Hvis forliget skal sammenlignes med det statslige forlig, skal det indgå, at der i KL-området er regnet med en reststigning på 0,6 %, således at den samlede værdi er 6,47 %. Også på det kommunale område blev vi mødt med et krav fra arbejdsgiverne om en hensigtserklæring. Der er ingen tvivl om, at det var et krav fra Finansministeriet, og vi fik da også at vide, at der var tale om en bunden opgave. Belært af erfaringerne fra de statslige forhandlinger indgik vi imidlertid ikke én, men to hensigtserklæringer. KL s tilkendegivelse svarer til Finansministeriets, mens Forhandlingsfællesskabet i sin tekst erklærede sig uenig i KL s opfattelse og fastholdt, at reguleringsordningen over tid bringer lønudviklingen mellem det private og det kommunale arbejdsmarked i balance. LC-forhandlingerne LC-forliget indeholdt en tilfredsstillende løndel, som medførte et trinløft for de fleste lærere og tillægsforhøjelser for de lærere, der ikke fik et trinløft. Finansieringen blev bl.a. fundet ved en gennemgribende omlægning af undervisningstillæggene og specialundervisningstillæg, men det lykkedes ikke ved forhandlingerne at få kompensation for lovindgrebet. Derfor måtte vi konstatere, at forliget ikke tog stilling til dette udestående. Selvom vores forhandlinger om lønforhold fyldte en pæn del, var det helt afgørende spørgsmål naturligvis arbejdstiden. Vi havde arbejdet under de nye arbejdstidsbestemmelser siden 1. august 2014 og havde allerede gjort os en del dårlige erfaringer. Derfor havde vi naturligvis et krav om, at der blev aftalt nye rammer, der tilgodeså behovet for, at lærerne professionelt kunne udføre deres arbejde i overensstemmelse med lovgivningen og de politiske forventninger. Det var ikke nogen nem øvelse. KL gav udtryk for den holdning, at det gik meget godt, og at lærerne bare skulle vænne sig til de nye forhold. Hertil kom, at KL ikke kunne ændre på reglerne, som folketingets politikere jo har vedtaget, og at man under ingen omstændigheder ville tilbage til rigide regler om opdeling af arbejdstiden. Vi kunne igen konstatere, at KL befinder sig langt fra virkeligheden ude på skolerne. 6

7 At få en ny og aftalt arbejdstidsaftale viste sig umuligt at opnå. KL ville, kunne og måtte ikke indgå en aftale. Vi lagde derfor en strategi, hvor vi med fuld kraft gik efter at få nogle redskaber, der fremadrettet kunne anvendes lokalt til at afbøde en række af de problemer, som vi havde hørt om. Heller ikke det var nogen nem øvelse. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der var en del dramatik i forløbet. Undervejs blev KL s lønudvalg indkaldt, ligesom KL s bestyrelse blev det. Og Forhandlingsfællesskabets afslutning af forhandlingerne blev udsat, indtil LC havde et resultat, så presset var maksimalt på KL. Og knap var vi færdige med forhandlingerne, før KL s løndirektør blev fyret. Som I alle ved, lykkedes det at nå et resultat. Ikke det resultat, vi havde ønsket os men et resultat, der kunne komme vores medlemmer til gavn, og et resultat som vi kunne blive enige med KL om. Det var flertallet af vores medlemmer enige i, selvom omkring 1/3 af dem, der stemte, stemte nej til resultatet. Jeg synes stadig, at vi med bilaget har fået et godt værktøj. Selvom det desværre også meget hurtigt viste det sig, at KL havde mere end svært ved at læse og huske hvad vi havde aftalt. Helt konkret viste der sig problemer med forståelsen af, hvad det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver betød. KL s opfattelse var, at der ikke skulle drøftes tid, når lederen og læreren talte om opgaveoversigten. For os er det umuligt at forestille os, hvordan man kan undgå at tale om tid, når der i drøftelserne af opgaveoversigten indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver. Under forhandlingerne havde vi drøftet netop dette forhold indgående. Vi ønskede at sikre, at tiden til forberedelsen ikke blot blev den tid, der var tilbage, når de øvrige opgaver var fordelt til læreren. Vi har haft mange, mange drøftelser med KL om dette problem, uden at det er lykkedes os at finde en tilfredsstillende løsning. Det er jeg rigtig ked af. Allermest fordi der er lærere, der oplever, at de mangler en mulighed for at kende og gennemskue - skolelederens forventninger til arbejdet, herunder forberedelsen. Men også fordi det er ødelæggende for vores tillid til KL som aftalepart. I erkendelse af, at vi ikke kan nå til enighed på dette punkt, har vi derfor valgt at anlægge en sag ved Arbejdsretten om brud på vores hovedaftale. Det skyldes, at vi har aftalt, at papiret er et politisk papir, som ikke kan gøres til genstand for sager om lokale uoverensstemmelser. Derimod har vi aftalt, at både KL og vi har pligt til at understøtte initiativerne. Og det er den pligt, som vi ikke mener, at KL har levet op til med deres udmeldinger. 7

8 For fuldstændighedens skyld skal vil jeg også nævne, at en del af arbejdstidspapiret er en aftale om en central opfølgning og evaluering på, om de 15 punkter bidrager til at nå målene om størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den sociale kapital. Det var meningen, at vi i foråret 2015 skulle konkretisere opfølgningsprojektet med henblik på, at opfølgningen skulle ske første gang i skoleåret På trods af, at vi flere gange har rejst spørgsmålet overfor KL, må jeg konstatere, at det har været særdeles svært at få KL ud af busken. Jeg har derfor været nødsaget til at rette en politisk henvendelse til Michael Ziegler kort før jul for at anmode om, at KL uden unødig forsinkelse opfylder de forpligtelser, der fremgår af arbejdstidsbilaget. På den baggrund har vi holdt et møde i begyndelsen af januar, hvor KL tilkendegav, at der var en række gode og konstruktive forslag i LC s forslag til projektbeskrivelse, som KL ville tage afsæt i til det videre arbejde. Nu har vi så set KL s forslag til projektbeskrivelse og må konstatere, at KL forsøger at nedtone en opfølgning og evaluering af de 15 punkter. Vi har derfor haft en række forslag til ændringer, som KL p.t. overvejer. Det er ikke nemt! De statslige organisationsforhandlinger Jeg lovede tidligere, at jeg ville vende tilbage til forhandlingerne om organisationsaftaler i det statslige 4-ugers vindue. Her havde vi rejst samme krav til ny arbejdstidsaftale som på KL-området. Det blev pure afvist af Moderniseringsstyrelsen. Det var som ved OK13 nærmest en rituel handling at mødes ved bordet for at få den samme ordlyd for afvisning fra det ene organisationsbord til det andet. Hvis det var svært på KL-området, var det sværere i Moderniseringsstyrelsen. Men nu havde vi jo nu et arbejdstidspapir fra KL-området, og det var afgørende for os at overføre intentionerne fra det til det statslige forhandlingsområde. Det endte med, at vi måtte suspendere kalenderen for at færdiggøre forhandlingerne, inden 4-ugers vinduet lukkede. En forhandlingsdelegation bestående af samtlige formænd, der havde medlemmer på undervisningsområdet, blev samlet og forhandlede et arbejdstidspapir hjem. Det er synd at sige, at det blev til i samme gode ånd, som der trods alt var under de kommunale forhandlinger. Men som nævnt lykkedes det til sidst, selvom flere punkter ikke er medtaget i det statslige papir. 8

9 Også på det statslige område har vi aftalt, at parterne skal lave en fælles opfølgning. Vores vurdering har imidlertid været, at vi ikke havde gavn af at få Moderniseringsstyrelsen til at tage førertrøjen hvis det overhovedet er en mulighed. Vi har derfor afventet resultatet af drøftelserne på det kommunale område. De fleste organisationsaftaler er da heldigvis blevet underskrevet. Men aftalen for de frie skoler er endnu ikke færdig. Det skyldes, at der er opstået en tvist, der er mellem CFU, herunder LC, og Moderniseringsstyrelsen, om betydningen af cirkulærebemærkninger. Vi er blevet mødt med det synspunkt, at cirkulærebestemmelser er arbejdsgivernes egne kommentarer, hvorfor de bare kan fjerne eller ændre bemærkningerne, som de har lyst. Det er vi bestemt ikke enige i. Der har nemlig gennem årene været en forskellig praksis, og i flere tilfælde er der faktisk indskrevet egentlige aftaleformuleringer i cirkulærerne. Tvisten er opstået i forbindelse med redigering af Fællesoverenskomsten. Moderniseringsstyrelsen havde som krav til OK15 bl.a., at den nuværende fælles bemærkning om, at det normalt koster kr. at glemme at orientere organisationen om en afskedigelse, skulle fjernes. I CFU-forliget enedes vi om, at det skulle tilføjes, at der ved forligsmæssige løsninger skulle tages hensyn til sagens konkrete omstændigheder. Det er nu Moderniseringsstyrelsens opfattelse, at den hidtidige bestemmelse om de kr. skal udgå. Da vi som nævnt ikke er enige i det synspunkt, er det nu Moderniseringsstyrelsens opfattelse, at de blot énsidigt kan fjerne bemærkningen. Den samme problemstilling har efterfølgende vist sig i forbindelse med redigeringen af andre aftaler, herunder også organisationsaftalen for de frie skoler. Det kan måske forekomme småligt, at vi ikke kan blive enige med Moderniseringsstyrelsen om en løsning. Men sagen har rigtig mange principielle aspekter og vil få konsekvenser for vores forhandlinger ved OK18. Hvis vi ikke kan stole på, at de bemærkninger, som vi i fællesskab har knyttet til vores aftaler, fremstår, som vi har aftalt dem, må vi gennemgå alle vores aftaler med henblik på at rejse krav om, hvilke af cirkulærebemærkningerne der skal indskrives som egentlig aftaletekst. Derfor forsøger CFU s sekretariatsudvalg stadig at overbevise Moderniseringsstyrelsen; men det tager selvfølgelig tid desværre. De regionale forhandlinger Jeg vil ikke kommentere de offentlige overenskomster yderligere, men for fuldstændighedens skyld dog nævne, at vi også opnåede et forlig med regionerne, hvor det langt hen ad vejen lykkedes at overføre KL-resultatet til regionerne. 9

10 Projekt om Psykisk arbejdsmiljø og projekt om Samarbejde/MED/TR Endelig vil jeg nævne, at vi på alle områder har aftalt projekter om henholdsvis psykisk arbejdsmiljø og samarbejde, medindflydelse og TR. Projekterne er lidt forskelligt beskrevet og vil også få forskellige forløb. I forhold til projektet om psykisk arbejdsmiljø er det et område, der har været vægtet højt i alle organisationer, fordi det er et spørgsmål, der optager medlemmerne. Jeg håber derfor, at det lykkes os at give projekterne den nødvendige gennemslagskraft, så alle vores medlemmer oplever, at projekterne gør en forskel for dem og deres arbejdsplads. I forhold til projektet om samarbejde, medindflydelse og TR er tilgangen forskellig på de forskellige områder, bl.a. fordi reglerne er forskellige. For LC er det et vigtigt mål at få arbejdsgiverne til at anerkende værdien af medindflydelse og et lokalt aftalesystem. Det er nemlig forudsætningen for at drøfte vilkårene for både medindflydelse og vilkårene for vores tillidsrepræsentanter. Hvis vi ikke lykkes med dette projekt, forudser jeg, at vi igen til OK18 får en stribe krav fra organisationerne om aftalemæssige forbedringer af vilkårene for TR og en stribe krav fra KL om aftalemæssige indskrænkninger i vores MED-aftale. Med vores erfaringer fra tidligere forhandlinger vil det være særdeles svært at få opfyldt. Andre emner Som det er fremgået, er det ikke blevet lettere at samarbejde med vores modparter. Vi har hele tiden et ønske om at forsøge at løse opståede problemer ved direkte kontakt til vores arbejdsgivere. Jeg må imidlertid konstatere, at det ikke er blevet nemmere, og at vi generelt mødes med manglende vilje til at søge forhandlingsmæssige løsninger. Vi har derfor måttet rejse en række sager i forsøg på at beskytte vores overenskomster og ikke mindst arbejdstidsreglerne i lov 409 har givet udfordringer. Vi troede, vi kunne vinde en sag om, at man ikke kan spise folk af med 14 timers aflønning for 24 timers arbejde - det kunne vi ikke. Men vi har dog fået ret i, at når man sidder i en bus med elever på vej til lejrskole, så skal lærerne have den samme tid for at være i bussen, når de er der samtidig. Det er da en sejr, der vil noget. Jeg fristes til at spørge: Hvordan kan man dog have fantasi til at forestille sig det anderledes? Det næste bliver vel, at det skal prøves, om de, der sidder på første række, skal have mindre tid, end dem, der sidder på bagsædet, fordi de når først frem? 10

11 Og vi har da også fået ret i, at en leder ikke må smide lærere ud af deres tjenestebolig, hvis de fastholder, at de har krav på, at deres overenskomstvilkår respekteres. Det viste sig trods alt at være misbrug af ledelsesretten. Vi er altså blevet klogere på nogle forhold. Men I må undskylde; det er altså svært at blive helt klog på, hvornår man har en god sag, og hvornår man har en tabersag. Efter min opfattelse er det i hvert fald sværere at gætte, end at vurdere hvad der er ret, og hvad der er rimeligt. De eneste helt sikre vindere i et forhold, der skal fungere under sådanne rammer, er de advokater, der skal føre parternes sager. Jeg ved godt, at det er i overensstemmelse med den danske model at have en voldgifts- og en arbejdsretsinstans, men det er nu engang institutioner, der er tænkt som den sidste mulighed, når alle forhandlingsmuligheder har været prøvet til det yderste. Det er en øvelse, der er svær, hvis den ene parts første-fortolkningsret uafladeligt skal demonstreres og fastholdes. Og det gør det vanskeligt at finde forhandlingsløsninger på arbejdspladserne, når magtfuldkommenheden anvendes til hele tiden at give udmeldinger til streng efterlevelse fra de øverste lag ned gennem systemet til den enkelte arbejdsplads. Jeg fristes endda til at sige på tværs af de forskellige offentlige sektorer. Vi mangler virkelig tillid og samarbejde. Ikke som beskrivelser på glittet papir i farvestrålende ringbind, men i handling. Det private område Og nu til noget andet. Da vi holdt repræsentantskabsmøde i 2014, nævnte jeg i beretningen, at vedtagelsen af lov 409 ikke alene vil give problemer for dem, der var direkte omfattet af loven, men også vil give os problemer på det private område. Det er jo indlysende, at når vi tidligere har stået fast på, at vi ikke vil aftale noget, der underløber vores overenskomster på det offentlige område, ja så tager de private arbejdsgivere os nu på ordet og siger, at de vil have det samme, som gælder på det offentlige område! Vi har naturligvis sagt og stået fast på at vi hverken kan eller vil skrive under på lov 409. Men det er en svær forhandlingsøvelse at overbevise de private arbejdsgivere om det rimelige i, at der skal gælde noget andet for dem, end det de offentlige arbejdsgivere fik forærende af folketinget ikke mindst når de private firmaer konkurrerer med kommunernes egne skoler. 11

12 På FOAS-området, der omfatter ledere og lærere ved de private sprogcentre i regi af oplysningsforbundene og Dansk Flygtningehjælp, skulle vi forny overenskomsten for Det var en sej omgang, som først blev afsluttet i juni måned Ikke mindst derfor er jeg både glad for og stolt over, at det trods alt lykkedes at lave et resultat med udgangspunkt i de aftaler, som vi tidligere har indgået, og som bygger på en fast forberedelsesfaktor. Det var som sagt en hård omgang, og vi måtte gøre indrømmelser for at komme i hus, men det lykkedes. Heldigvis var langt de fleste af de berørte lærere og ledere enige i, at det var en fornuftig aftale, som vi fik landet. På den del af FOAS område, der kaldes den almene del, og som fx omfatter vejledere og specialundervisningslærere, var det noget vanskeligere at nå i mål. Vi havde været enige med FOAS om at overføre resultatet fra sprogcenteroverenskomsten til det almene område; men denne konvertering viste sig at blive meget sværere end forventet. FOAS og vi blev derfor enige om, at vi måtte anvende den tvungne voldgift, der i sidste ende kan træffe endelig beslutning, når parterne ikke kan blive enige. Heldigvis viste begge parter i voldgiften vilje til selv at nå et resultat, så opmanden ikke fik afgørende indflydelse på det samlede resultat. Det resultat fik vi i hus den 24. januar På grund af det sene tidspunkt for overenskomstfornyelsen for OK13 indgik det i aftalen, at resultatet var gældende indtil OK18, dog således at lønningerne skulle reguleres i overensstemmelse med rammerne på det statslige område. Efter at de offentlige overenskomster ved OK15 var afsluttet, fik vi en henvendelse fra FOAS om mulighederne for at aftale en tilsvarende forlængelse af sprogcenteroverenskomsten. Vi accepterede at prøve denne løsning, og det lykkedes allerede i midten af november måned 2015 at blive enige om et resultat. I afvejningerne af denne løsning indgik selvfølgelig lærernes krav om forbedringer ikke mindst af arbejdstiden. Men vi måtte også vurdere risikoen ved at genåbne arbejdstidsforhandlingerne, når vi havde en klar opfattelse af, at arbejdsgiverne ville gå efter en lov 409- model. Heldigvis var de fleste lærere enige i vores vurdering og det resultat - som vi fik ud af forhandlingerne. Lov 409 giver os om muligt endnu større problemer, når vi skal nytegne overenskomster med private arbejdsgivere. På det private område er der unægtelig helt andre traditioner for forhandlinger, for detaljeringsgrader og for frihedsgrader i overenskomsterne. For slet ikke at tale om opfattelsen af hvad der overhovedet bør være til forhandling med medarbejdernes organisationer. 12

13 Vi er en lille spiller på det private arbejdsmarked og må naturligvis respektere, at der er andre traditioner for at forhandle, end vi er vant til. Omvendt er det vigtigt for os at stå fast på de forhold, som vi finder principielt vigtige at forsvare. Vi skal ikke gå på akkord med alt alene for at opnå en overenskomst. Jeg er derfor rigtig glad for, at det for kort tid siden endelig efter mere end 3½ års forsøg er lykkedes at indgå en overenskomst med UC-Plus sprogcentervirksomhed. Der er ingen tvivl om, at den blokade, vi iværksatte for 1½ år siden, begyndte at gøre ondt, fordi virksomheden havde svært ved at vinde de kommunale udbud, når de ikke havde overenskomst. Så noget kan vi da takke Ryanair for. De fik nemlig sat fokus på, at også kommuner har et ansvar for at sikre, at de virksomheder, som de handler med eller overlader opgaver til har en overenskomst. For private arbejdsgivere og Dansk Industri er det helt fremmed at indgå overenskomster for medarbejdere på funktionær-niveau eller højere. Og ikke mindst vores krav om, at der også skulle være en hovedaftale, var tæt at blive den berømte tue. Det har været en sag, hvor det ved anvendelse af stor kreativitet har været muligt at få indfriet mange af vores krav. Jeg skal ikke belemre jer med den indviklede teknik, vi måtte bruge for at nå et resultat, men blot konstatere, at det lykkedes. Én af vores helt store udfordringer med de private forhandlinger er at sikre, at vi ikke får lavet discount-overenskomster, som kan undergrave vores offentlige overenskomster. En anden udfordring er at få lavet den første overenskomst god nok. På det private område har vi typisk andre terminer for forhandlingerne. Kan vi ikke blive enige, kan vi varsle konflikt, og så kommer vi i Forligsinstitutionen. Men kan vi fortsat ikke blive enige, er risikoen for sammenkædning med andre private områder overhængende, og vi vil derfor få overført resultaterne fra det rigtige private område. Det betyder, at vores muligheder for senere at rette op på fejl er meget ringe. I forretningsudvalget har vi besluttet, at omkostningerne ved vores overenskomster skal være nogenlunde de samme uanset arbejdsgiverpart, selvom der kan være mindre variationer mellem de enkelte elementer. Vi ønsker kort sagt ikke, at lærernes løn- og ansættelsesvilkår skal være et konkurrenceparameter. Det er derfor tilfredsstillende, at mange kommuner nu direkte melder ud, at de ikke ønsker at medvirke til, at opgaver der udliciteres, medfører at konkurrencen føres ved at underbyde medarbejdernes arbejdsvilkår. Det er en politisk opfattelse, som det er rigtig vigtigt at holde fast i og at minde kommunerne om. 13

14 Men opgaven med at indgå nye overenskomster kræver en stor indsats både fra organisationen og fra LC. Vi ser jævnligt, at der dukker nye private tilbud op. Det gælder på sprogområdet; men det gælder fx også på specialundervisningsområdet. Det er helt forudsigeligt, at såvel idealister som entreprenante folk forsøger at oprette private tilbud, hvor der lokkes med kvalitet, men hvor viljen til at lønne medarbejderne ofte ligger milevidt fra det, de får i de sammenlignelige overenskomstforhold i offentligt regi. Afslutning Inden jeg slutter, vil jeg knytte et par kommentarer til vores interne samarbejde. Med udgangen af december 2014 blev Foreningen af Kommunale Chefer nedlagt. Det var udtryk for rettidig omhu. Både kommunalreform med færre kommuner og en øget anvendelse af akademikere på chefområdet har betydet, at den medlemsnedgang, der var registreret, med sikkerhed ville fortsætte. I LC har vi jo haft et tæt samarbejde med KC, og forhandlingerne for LC s chefer blev varetaget af KC s sekretariat, der fysisk var en del af LC s sekretariat. LC er imidlertid fortsat overenskomstpart for de chefer, der er indenfor KL-området, og den konkrete medlemsservicering varetages nu af Danmarks Lærerforening. Det er mit indtryk, at nedlæggelsesprocessen i KC er foregået på forbilledlig vis, og jeg vil benytte lejligheden til at takke for et godt samarbejde gennem mange år. Jeg synes også, at samarbejdet i LC har været forbilledligt. Vi har i forretningsudvalget haft en god, tryg og ligefrem arbejdsform. Vi har både kunnet fungere som eksperimenterende, som undersøgende og som besluttende organ. Vi har simpelthen et trygt forum, hvor vi er åbne og lyttende til hinanden. Vi har været gode til dialog, og det har resulteret i, at vi har truffet alle beslutninger i enighed selvom nogen måske har været mere enig end andre. Vi har i perioden optaget Handelsskolernes Lærerforening som medlemsorganisation, og kan dermed konstatere, at LC er den centralorganisation, der nu næsten totalt tegner underviserorganisationerne, der ikke er på akademisk niveau. Det er naturligvis glædeligt, og jeg vil kvittere HL for det meget fine samarbejde, vi har haft i processen og den første tid, vi har været sammen i LC. Jeg er ved at nå til vejs ende. Jeg håber at have givet et par input, som kan anvendes til besvarelse af de spørgsmål, jeg rejste indledningsvis. 14

15 Jeg håber også, at det gode samarbejde, vi har i LC, fortsætter. Det er guld værd, når der skal skaffes gode resultater til vores medlemmer. Jeg vil også rette en tak til CO10 for vores samarbejde i SKAF. Det gælder både i CFU-regi, når vi har fælles berøringsflader i overenskomstforhandlingerne for SOSU-skolerne, og i det samarbejde, vi har om vores fællessekretariat i SKAF. En særlig tak skal lyde til Jesper Korsgaard Hansen for det samarbejde, vi har som formandskab i SKAF-samarbejdet. Til allersidst, men ikke mindst, vil jeg sige tak til alle ansatte i Fællessekretariatet for indsatsen. Det er rart at vide, at der altid er gode medarbejdere i ryggen, når der skal kæmpes, sådan som det har været tilfældet i den forgangne beretningsperiode. I skal alle have tak for jeres indsats. Med disse ord overgiver jeg beretningen til repræsentantskabets videre behandling. 15

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde Dato 20. maj 2015 Dagsordenspunkt 6.1. Emne Baggrund: Forløbsbeskrivelse OK 2015 m.v. OK 2015 forhandlingerne i stat og kommuner Hovedbestyrelsens arbejde Januar 2014: På hovedbestyrelsens

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning.

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. Mundtlig beretning Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. I den skriftlige beretning har vi forsøgt at beskrive, hvad der har fyldt

Læs mere

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Yngre Læger, marts 2015 OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 15 resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne,

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Formandens mundtlige Beretning

Formandens mundtlige Beretning Formandens mundtlige Beretning 2007 1 PÆDAGOGISKE FORHOLD Vi har lige gennemført konferencen om folkeskolen Naleqqiiffik. Baggrunden for konferencen er, at vi i organisationen ønsker at bevare samfundets

Læs mere

Test din viden om overenskomst

Test din viden om overenskomst Hvor meget ved du egentlig om din overenskomst, og hvad den betyder for dit arbejdsliv? Test din viden her. Gennemgå svarene, når du har quizzet for at se kommentarerne og lære mere. Husk også at printe

Læs mere

Forsvarets civile faglærere

Forsvarets civile faglærere Cirkulære om aftale om løn- og ansættelsesvilkår for Forsvarets civile faglærere 2015 Cirkulære af 30. juni 2015 Modst. nr. 032-15 PKAT nr. 645 J.nr. 2014-1513-0162 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Servicesektor beretning 2010 1

Servicesektor beretning 2010 1 Beretning 2010 Servicesektorens beretning ved denne generalforsamling, tager sin begyndelse i foråret 2008. Foråret 2008 var fantastisk. I FOA var der storkonflikt - fordi der var store problemer med indgåelse

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

Temakursus 20.-22. nov. 2013

Temakursus 20.-22. nov. 2013 Temakursus 20.-22. nov. 2013 Hvad skal vi nå..? - Overblik over det offentlige overenskomstsystem - Opmærksomhed på juraen: Hvad er der hjemmel til? - Lidt om lokale aftaler og formalia Uddannelsesforbundets

Læs mere

Ansatte på særlige vilkår

Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Marie-Louise Knuppert, Samsø Indledning: Kæden Jeg blev virkelig glad, da jeg fik buddet om at tale hér, på Samsø. Samsø handler for mig

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015 OK 15 Arbejdstid En tidlig status april 2015 Michael Ziegler: En speciel aftale Aftaler eller ej?! "Vi vil bakke loyalt op om den aftale, vi har lavet og bakke loyalt op om de 15 punkter, vi har aftalt

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer. og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling

Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer. og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling Generalforsamling 2012 mundtlig beretning Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling og for dem alle udtale

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Servicesektorens skriftlige beretning 2012

Servicesektorens skriftlige beretning 2012 Servicesektorens skriftlige beretning 2012 Overenskomst Den private overenskomst for 2012 er bygget på rammerne af 2,5 %, dette gav også grundlag til forhandlingerne på det offentlige område. Da Statens

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Urafstemning 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1 Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Talepapir. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt. 18. september 2015. Det talte ord gælder

Talepapir. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt. 18. september 2015. Det talte ord gælder Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt Talepapir 18. september 2015 Det talte ord gælder Indledende bemærkninger Jeg er blevet bedt om at redegøre for,

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Offentligt Ansattes Organisationer

Offentligt Ansattes Organisationer Offentligt Ansattes Organisationer 1 Ramme og periodelængde En tre-årig OK-periode Et samlet resultat på 4,50 pct. 2 Ramme og reguleringsordning OK15 Udmøntning 1.4.2015 1.4.2016 1.4.2017 1.12.2017 I alt

Læs mere

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007 JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst

Læs mere

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Indledning (og kontingentstigning) Som de fleste af jer ved, er DTLs arbejdsgiverforening et frivilligt tilbud

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 83 den 31. januar 2014 Formanden bød

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

OK15 HVAD SKAL DU STEMME OM?

OK15 HVAD SKAL DU STEMME OM? OK15 HVAD SKAL DU STEMME OM? OM AFSTEMNINGEN Du kan stemme via internettet, SMS eller brevstemme. Følg anvisningerne i følgebrevet og brug din personlige valgkode, der står på stemmesedlen. Afstemningen

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Nana Wesley Hansen & Mikkel Mailand Optakten til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område starter

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Oversigt over resultater ved OK18 - stat, regioner og kommuner. Resultatet af forhandlingerne på KL-området

Oversigt over resultater ved OK18 - stat, regioner og kommuner. Resultatet af forhandlingerne på KL-området 15. oktober 2018 Oversigt over resultater fra OK18 C.1.4. Evaluering af forhandlingsforløbet i forbindelse med OK18 og drøftelse af de fremadrettede perspektiver Oversigt over resultater ved OK18 - stat,

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Formandsberetning i HBH 2015.

Formandsberetning i HBH 2015. Velkommen til ordinær genf. i HBH og HBV. Før vi går i gang med genf. skal vi mindes et af vore medlemmer, nemlig Else Emig, som desværre afgik ved døden i august måned. Hun døde på sygehuset efter kort

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Regionsmøde for kredsbestyrelsen i Region Midt,

Regionsmøde for kredsbestyrelsen i Region Midt, Regionsmøde for kredsbestyrelsen i Region Midt, Onsdag d.10.4,2013 Mødested: Patienthotellet, Kl.9-15 Mødelokalet på 7. Lille Mikkelsgade 2 8800 Viborg. Referent: Ann-.Birgitte Ordstyrer: Liselotte Tilstede:

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Aftalen indeholder også et afsnit om indsatsområder for 2015 og 2016. Her er der aftalt:

Aftalen indeholder også et afsnit om indsatsområder for 2015 og 2016. Her er der aftalt: Haderslev Idrætsråd Nyhedsbrev juni 2015 Vi har indgået en samarbejdsaftale med Haderslev Kommune Det er nu et par måneder siden vi sidst har givet lyd fra os men det betyder bestemt ikke at vi har ligget

Læs mere

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Så står jeg her igen ved min 7. beretning som formand. Jeg tager nu hul på mit sidste år som formand da det må være på tide

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Det talte ord gælder.

Det talte ord gælder. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Det talte ord gælder. Spørgsmål A: Mener ministeren, at de gældende regler i forhold til ældres mulighed for at beholde egne

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler

Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler Afskedigelsessager er altid vanskelige at håndtere. Der er mange følelser indblandet,

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Protokollat i faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI for Responce A/S (advokat Jette Bøgely)

Protokollat i faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI for Responce A/S (advokat Jette Bøgely) Protokollat i faglig voldgift Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI for Responce A/S (advokat Jette Bøgely) (vedrørende fortolkningsproblemer i parternes aftalegrundlag) Den 7. november

Læs mere

Region Midtjylland. Landsbrancheklubben 3F kommunale.

Region Midtjylland. Landsbrancheklubben 3F kommunale. Region Midtjylland. Landsbrancheklubben 3F kommunale. Hermed indkaldelse til møde i Skjern 3F-afdeling, Trykkerivej 8, mandag den 7.september 2015. kl.10.00. Referat 1. Godkendelse af referat. Referatet

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Lederforeningens forhandlingslogbog - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Årlig lønforhandling en mulighed for dig, men bruger du den? Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere