Motorvejen Kliplev Sønderborg

Transkript

1 Motorvejen Kliplev Sønderborg PP Beskrivende dokument Projektinformation

2 1. Indledning Udbuddet af motorvejen Kliplev-Sønderborg annonceres nu ved en udbudsbekendtgørelse i Supplement til EU-tidende (kan findes på ). Vejdirektoratet (herefter kaldet bestilleren) indbyder alle interesserede til at ansøge om at blive prækvalificeret til at deltage i udbudsprocessen vedrørende motorvejen Kliplev-Sønderborg. Motorvejen skal udføres i et Offentlig-Privat Partnerskab (OPP), og det er det første OPP-udbud af et offentligt infrastrukturanlæg i Danmark. Udbuddet gennemføres i en konkurrencepræget dialog. Det betyder, at udbudsformen giver bestilleren og tilbudsgiverne mulighed for at drøfte økonomiske, juridiske og tekniske spørgsmål forud for, at tilbudsgiveren afgiver det endelige tilbud. Gennem dialogen får parterne mulighed for at finde den bedst mulige løsning. Opgavefordelingen mellem bestiller og OPP-selskabet er baseret på, at bestiller har ansvaret for at fastlægge funktionskrav og visse tekniske bestemmelser. OPP-selskabet har ansvaret for projektering, anlæg og finansiering af anlægsinvesteringen samt drift og vedligehold af motorvejen i en periode på 26 år efter vejens åbning. Motorvejen er en statsvej, og staten vil i hele perioden være ejer af såvel motorvejen som arealerne, den ligger på. OPP-selskabet skal dog i det væsentligste påtage sig ejerrisikoen både i anlægs- og driftsfasen. Dette beskrivende dokument beskriver projektet, som det ser ud på nuværende tidspunkt. Ansøgere til prækvalifikationen bør umiddelbart før ansøgningsfristens udløb tjekke hjemmesiden for at se om der er ændringer til dette beskrivende dokument. Eventuelle spørgsmål til udbudsbekendtgørelsen og til det beskrivende dokument vil også blive offentliggjort på hjemmesiden. I hæftet er der en del henvisninger til dokumenter, som kan ses på projektets hjemmeside. De er angivet med blå, tekst. Dokumenterne er på dansk. Projektets hjemmeside findes på denne adresse: 2

3 1.1 Baggrund for Kliplev-Sønderborg motorvejen OPP PROJEKTINFORMATION Sønderjyllands Amt undersøgte i 1990 erne mulighederne for at skabe en forbedret vej-adgang til Als. På baggrund af disse undersøgelser besluttede amtet i begyndelsen af 2000-tallet, at der skulle arbejdes videre med tre konkrete løsningsforslag. En I-løsning med en motorvej fra Sønderborg mod vest til den eksisterende motorvej E45, en Y-løsning, der gik fra Sønderborg mod vest, men som delte sig i en nordvestgående og en sydvestgående del, og en E-løsning, der forbedrede det eksisterende vejnet. I 2004 besluttede amtsrådet, at der skulle arbejdes videre med I-løsningen, og forslaget blev sendt i offentlig VVM-høring. Den 5. september 2005 besluttede amtsrådet at anlægge motorvejsstrækningen mellem Kliplev og Sønderborg. Det skete med vedtagelsen af Sønderjyllands Amts Tillæg nr. 27 til Regionplan , der som bilag 1 har VVM-redegørelse, og som bilag 2 har Resumé af Indsigelser og Amtets bemærkninger. Som en følge af beslutningen om at nedlægge amterne blev der den 7. december 2005 indgået en aftale mellem transport- og energiministeren og amtsborgmesteren om at overdrage projektet fra Sønderjyllands Amt til staten. Det bevillingsmæssige grundlag for projektet er Transport- og Energiministeriets akt-stykke nr. 86 af 21. december 2005, der er tiltrådt af Finansudvalget den 26. januar Efter aftale mellem Sønderjyllands Amt og Vejdirektoratet overtog Vejdirektoratet projektet med virkning fra 9. februar Kliplev-Sønderborg motorvejen som dansk OPP-projekt Det er den danske regerings ønske at fremme nye organisations- og samarbejdsformer mellem den offentlige og den private sektor, og Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) er én blandt flere af disse nye organisationsformer. Brugen af OPP er ikke et mål i sig selv, men jævnfør Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) fra januar 2004 kan en hensigtsmæssig brug af OPP føre til innovation samt øget kvalitet og effektivitet i anlægsprocessen. I førnævnte aktstykke nævnes det, at Transport- og Energiministeriet vil gennemføre et udbud af Kliplev-Sønderborg motorvejsprojektet som et OPP-projekt. Kliplev-Sønderborg motorvejsprojektet bliver således det første OPP-projekt i Danmark inden for vejområdet. 1.3 Myndighed og Bestiller Motorvejen vil være offentligt ejet af Vejdirektoratet i både anlægs- og driftsperioden. Vejdirektoratet vil således være vejmyndighed for vejprojektet og vil også formelt være bygherre for projektet. Det vil dog være det private OPP-selskab, der i praksis finansierer, projekterer, anlægger og driver vejen i den efterfølgende 26-årige driftsperiode, således at den samlede kontraktlængde bliver ca. 30 år. Det private OPP-selskab kan forvente at få overdraget en stor del af de risici, som en ejer normalt bærer. Dette bliver beskrevet i udbudsmaterialet. Information og kontakt til 3. mand, dvs. lodsejere, borgere og myndigheder, skal mindst være af samme kvalitet og omfang, som det normalt er på Vejdirektoratets projekter. Den nærmere fordeling af kommunikationsopgaverne vil være beskrevet i udbudsmaterialet. 3

4 1.4 Information om projektet Yderligere oplysninger om projektet på dansk kan findes på projektets hjemmeside Her kan der findes generelle oplysninger om projektet, vigtige dokumenter og vigtigt tegningsmateriale. Som en del af det endelige udbudsmateriale vil Vejdirektoratet fremlægge alle væsentlige informationer, som Vejdirektoratet er i besiddelse af. Ligeledes vil Vejdirektoratet fremlægge Vejdirektoratets eget projekt, der ligger til grund for ekspropriationer, myndighedsansøgninger o.l. De bydende kan benytte dette materiale på eget ansvar. 2. Projektet Motorvejsprojektet er detaljeret beskrevet i materialet fra de gennemførte besigtigelsesforretninger, hvor Ekspropriationskommissionen har godkendt projektet. Der er gennemført følgende besigtigelsesforretninger: Linjebesigtigelsesforretninger er gennemført i november 2006 og september 2007 Detailbesigtigelsesforretning på den østligste del st i juni Detailbesigtigelsesforretning på den midterste del st i november Detailbesigtigelsesforretning på den vestligste del st i maj Fra disse forretninger foreligger Ekspropriationskommissionens beslutningsprotokoller og kortbilag. 4

5 Motorvejsprojektet Kliplev Sønderborg omfatter anlæg af en ca. 25 km lang motorvejsstrækning fra den eksisterende motorvej E45 ved Kliplev til hovedlandevej 319, Aabenraavejens tilslutning til hovedlandevej 316 og Omfartsvejen vest for Alssundbroen. Motorvejen tilsluttes den eksisterende motorvej E45 mod vest. Tilslutningen er udformet som et trompetanlæg med parallelramper langs den eksisterende motorvej til det nuværende tilslutningsanlæg vest for Kliplev. Fra trompetanlægget føres motorvejen mod øst, hvor den nord for Søgårdlejren skærer kommunevejen Flensborg Landevej, som tilsluttes motorvejen. Motorvejen fortsætter mod øst og skærer kommunevejen Felstedvej mellem Felsted og Gråsten. Felstedvej tilsluttes motorvejen i et halvt, vestvendt tilslutningsanlæg. Motorvejen fortsætter mod øst og skærer jernbanen fra Tinglev til Sønderborg sydvest for Avnbøl. Motorvejen fortsætter mod sydøst og skærer mellem Avnbøl og Adsbøl kommunevejen Truenbrovej, som tilsluttes motorvejen. Motorvejen fortsætter mod sydøst og skærer mellem Vester Sottrup og Nybøl kommunevejen Sottrupvej, som tilsluttes motorvejen. Motorvejen fortsætter mod øst og skærer syd for Ragebøl kommunevejen Hørtoftvej, som tilsluttes motorvejen i en fordelerring, hvor også den vestlige del af den eksisterende kommunevej Omfartsvejen, tilsluttes. Motorvejen fortsætter mod øst til dels som en udbygning af den eksisterende kommunevej 316 Omfartsvejen til tilslutning med hldv. 316 Omfartsvejen, hvor hldv./kommunevej 319 Aabenraavej er tilsluttet Omfartsvejen. Den eksisterende tilslutning af hldv./kommunevej 319 Aabenraavej til hldv. 316 Omfartsvejen ombygges. Projektet omfatter således blandt andet følgende delelementer: - Etablering af 25 km 4-sporet motorvej fra Kliplev til Alssundbroen. - Etablering af 7 tilslutningsanlæg (inkl. tilslutning til E45). - Omlægning af ca. 14 km kommuneveje. - Etablering af 10 over-/underføringer af skærende veje og stier. - Etablering af en overføring af motorvejen over en jernbane. Vejanlægget ligger i Aabenraa Kommune (motorvejens st og st ) og i Sønderborg Kommune (motorvejens st og st ). 5

6 Dimensioneringshastighed Motorvejens dimensioneringshastighed er fastsat til 130 km/t. For ombygning og forlægning af øvrige stats- og kommuneveje samt anlæg af nye lokalveje anvendes dimensioneringshastigheder fra km/t. Afvanding Motorvejen skal udføres med kantopsamling ved nødsporskanter, så alt overfladevand ledes til lukkede ledninger eller grøfter via rendestensbrønde. Omlagte kommuneveje afvandes normalt til grøfter i påfyldning og til trugformede forsænkninger med dræn, hvor vejen ligger i afgravning. Tilslutningsanlæg Projektet forudsætter, at tværgående veje skærer motorvejen ude af niveau eller afbrydes. Adgang til motorvejen sker i tilslutningsanlæg udformet som 2 planskryds med ensrettede ramper for færdsel til og fra motorvejen. Sideanlæg Der planlægges rastepladser ud for st. ca syd for motorvejen og ud for st. ca nord for motorvejen. Der planlægges også samkørselspladser ved tilslutningsanlæggene. Tværprofil Motorvejens kronebredde er 29,0 m opdelt i en midterrabat på 5,0 m (heraf 1,0 m i hver side som belagt nødrabat), 4 vejbaner a 4,0 m inkl. kantbaner a 0,5 m, 2 belagte nød-spor a 3,0 m samt 2 yderrabatter a 1,0 m. Tværprofiler for eksisterende veje, som ombygges eller forlægges, er principielt udfor-met i overensstemmelse med de eksisterende forhold. 6

7 Fritrumsprofil Den frie højde over kørebanen er fastsat til 4,6 m for motorvejen, mens den er 4,2 m for øvrige veje. Arbejdsareal Til arbejdsareal, materialedepot mv. eksproprieres midlertidigt et indtil 10 m bredt areal langs de nye vejarealer. Derudover eksproprieres endeligt eller midlertidigt arealer til interimsveje, udsætning, terrænregulering, forlægninger af vandløb, ledningsarbejder o.l. Trafiktal Der forventes i 2015 følgende trafikmængder (årsdøgntrafik) på motorvejsstrækningen Kliplev-Sønderborg: Den vestligste del ca køretøjer. Den østligste del ca køretøjer. Af disse trafikmængder vurderes ca. 15 % at være lastbiler. Landskab Det landskab, som motorvejen passerer, er primært et istidslandskab dannet under Danmarks sidste istid. Den er benævnt Weichsel istiden ( til år siden). Der er dog også spor af senglaciale og postglaciale begivenheder. Landskabet har ikke været dækket af is i hele istidens periode. Isen har derimod været i konstant bevægelse. Den har trukket sig tilbage i varmere perioder, de såkaldte interstadialperioder, og den er vokset i koldere perioder, de såkaldte isfremstød. Det er denne vandren frem og tilbage over landskabet, der giver det karakteristiske bakkede landskab, man ser, når man kører gennem landet. Når isen bevæger sig fremad skraber den i jorden, og jorden bliver dermed presset op foran isen og danner en randmoræne. Det er også denne konstante bevægelse, der gør at landskabet og ikke mindst undergrunden er så uregelmæssig, og at jordbunden og dermed også landskabet kan skifte meget inden for relativt korte afstande. Kilde: Milthers, V.:. Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opstaaen, Danmarks Geologiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 28, C. A. Reitzels Forlag (1948). 7

8 Lige vest for E45 ved Kliplev findes et hedeslettelandskab, hvor der forekommer en del dødishuller. Disse huller ses i dag som afløbsløse lavninger og kan være fyldt med vand. Ved tilkørslen til motorvejen Kliplev-Sønderborg passeres et randmorænelandskab med to forskellige randmoræner. De er fremkommet ved hver sit isfremstød. Hostrup Sø ligger mellem disse to randmoræner. Efter Hostrup Sø bevæger vejen sig ind i et område, som har været dækket med is, da isen har stået ved de passerede israndslinier.. Her er området fladt og vådt, da det har været bunden i en isinddæmmet sø, som Søgård Sø er den sydligste spids af. Ud for Kværs passeres endnu en randmoræne fra endnu et isfremstød. Vejen følger herfra det højeste terræn ned mod Sønderborg. Nord for motorvejen skråner landskabet ned mod Als Sund, hvor landskabet er præget af tunneldale, der er skåret ned i underbunden af smeltevand under isen. Og mod syd falder terrænet ned mod Nybøl Nor, der er endnu en isinddæmmet sø. Omkring Vester Sottrup følger vejen den højre flanke af nok en randmoræne, der har sin inderlavning i Vemmingbund. Ved de andre randmoræner der er passeret, har der ikke været inderlavninger. Arkæologi Når kontrakten bliver indgået i 2. halvår 2009, vil der være foretaget arkæologiske forundersøgelser for hele det arbejdsområde, der stilles til OPP-selskabets rådighed. Der forventes i alt at skulle udføres ca. 45 egentlige arkæologiske udgravninger inden for arbejdsområdet. De arkæologiske udgravninger forventes ikke afsluttet før udgangen af Der vil derfor stadig være gang i de arkæologiske undersøgelser i en periode efter, at kontrakt er indgået. Det forventes dog, at der mindst vil være en bane på ca. 5 m, som kan benyttes af OPP-selskabets maskiner, på den del af motorvejstraceet der ikke er færdigudgravet af arkæologerne. 8

9 Natur og Miljø Motorvejsprojektet er lokaliseret i et område med rig flora og fauna. Der er udarbejdet en overordnet naturplan for projektet, hvor eksempelvis placering af faunapassager, erstatningsbiotoper, ledelinjer, vildthegn og paddehegn er angivet. Flere steder berører projektet beskyttede områder, hvor bestilleren har indhentet naturmyndighedernes godkendelser af projektet. Endvidere berører projektet et EU-habitat-område mellem st. 3.8 og 4.2. OPP-selskabet skal alle steder tage størst muligt hensyn til flora og fauna. I VVM-redegørelsen og i myndighedsgodkendelserne er der en række krav om naturmæssige afværgeforanstaltninger - såvel permanente som midlertidige foranstaltninger for anlægsperioden. Der skal etableres 5 faunapassager til større vildt som rådyr, 17 faunapassager til mindre dyr og 16 paddepassager. Der skal desuden opsættes i alt ca. 20 km vildthegn og ca. 17 km paddehegn langs motorvejen. Der opsættes midlertidige paddehegn på udvalgte lokaliteter. Følgende myndighedsgodkendelser foreligger: Naturbeskyttelseslovens 20 fra By- og Landskabsstyrelsen. Naturbeskyttelsesloven fra Aabenraa og Sønderborg kommuner. Museumsloven fra Aabenraa og Sønderborg kommuner. Skovloven fra Skov- og Naturstyrelsen, Gråsten Statsskovdistrikt/Sønderjylland. Vandløbsloven fra Aabenraa og Sønderborg kommuner. Arealerhvervelse Bestilleren gennemfører al erhvervelse af areal til projektet. Dette gælder både areal, der permanent skal anvendes til projektet, og midlertidige arbejdsarealer, som nævnt tidligere. Det færdige projekt må ikke overskride grænserne for de arealer, der er erhvervet permanent. Ved fastlæggelsen af omfanget af arealer til udsætning af overskudsjord er der taget udgangspunkt i, at der så vidt muligt anvendes kalkstabilisering i projektet. Har OPP-selskabet brug for yderligere arbejdsarealer, må selskabet selv indgå sådanne aftaler, idet aftalerne dog skal godkendes af bestilleren. 9

10 Jordarbejderne Af den geologiske beskrivelse og de udførte geotekniske undersøgelser fremgår det, at jordbundsforholdene på strækningen er meget varierende. Primært i den vestlige del findes der forekomster af friktionsmaterialer, som er velegne-de til vejformål. I den østlige del består jorden af ler typisk moræneler af fortrinsvis dårlig kvalitet til vejformål. Af det orienterende projekt, som Vejdirektoratet har lagt til grund for blandt andet arealerhvervelsen, fremgår det, at der totalt på strækningen er et stort jordunderskud på ca m³. Dette underskud forøges yderligere med ca m³ ler, som skal anvendes i teglværksindustrien. Leret graves bort inden projektets udførelse. Dette vil naturligt føre til overvejelser om anvendelse af jordforbedring og stabilisering for at få en optimal udnyttelse af jorden som fyldmateriale og for at minimere materialetilkørsler udefra. Sådanne overvejelser indgår i Vejdirektoratets orienterende projekt. Broer og bygværker På motorvejen skal der opføres ca. 21 egentlige broer til over- eller underføring af skærende kommuneveje og/eller fauna. Der indgår en enkelt stibroforbindelse blandt disse bygværker, ligesom der er nogle mindre bygværker og tunneller i forbindelse med fordelerringsanlægget ved motorvejens afslutning umiddelbart nordøst for Dybbøl. Derudover er der større og mindre fauna- og vandløbspassager. To af broerne er længere end de andre. De fører motorvejen over vandløb samtidig med, at broerne fungerer som faunapassager for områdets større vildtarter mv. En af de nye broer skal føre motorvejen over den elektrificerede jernbane mellem byerne Adsbøl og Avnbøl ved kilometer ca. 19. Denne bro skal OPP-operatøren regne med at opføre, mens jernbanen er i drift. Bygværkernes placering fremgår af de forskellige oversigtsplaner, der findes på Kravet til bygværkernes levetid fastlægges sædvanligvis til 100 år for alle primære konstruktionsdele. For visse sekundære konstruktionsdele, der kan udskiftes, f.eks. lejer, tillades levetiden sædvanligvis reduceret, dog ikke til mindre end 50 år. Ved konstruktionernes levetid forstås, at der inden for denne periode kun foregår almindelige vedligeholdsarbejder og reparationsarbejder i behersket omfang. 10

11 Belægninger Belægningsdimensionering udføres af OPP-selskabet ud fra vejreglernes dimensione-ringsprogram MMOP. Der stilles ikke specifikke krav til valg af materiale og design for belægninger på motorvej og ramper. Særlig opmærksomhed skal dog rettes mod belægningens øverste lag. Af hensyn til støjbelastning af naboer og omgivelser er det en forudsætning, at belægningen udføres med et støjniveau, som mindst svarer til et støjreducerende asfalt slidlag af typen SRS klasse B, 80 km. Afmærkning. Al afmærkning afstribning og skiltning inden for entrepriseområdet projekteres og udføres af OPP-selskabet. Arbejdet omfatter også ansøgning om myndighedsgodkendelse. Udbudsmaterialet vil indeholde en tidsplan for projektering og myndighedsbehandling. Nødtelefoner Motorveje i Danmark forsynes med nødtelefoner med ca. 2 kilometers mellemrum langs motorvejen. Dette er en del af sikkerhedsudstyret. Vejdirektoratet ønsker kun ganske få typer nødtelefoner på det danske vejnet, og derfor skal der på denne motorvejsstrækning opstilles nødtelefoner med kvaliteter og funktioner som de nyeste, der er opstillet på det øvrige motorvejsnet i Danmark. Det vil sige, at ledningsanlæg og installationer samt apparatur skal udføres i omfang og kvalitet som på det øvrige motorvejsnet i Danmark. Derudover skal der etableres muligheder for yderligere installationer og kommunikationslinjer langs motorvejen. Dette skal ske for at fremtidssikre disse installationer samt øvrig udrustning på motorvejen. 11

12 Beplantning og terræn I opgaven indgår også beplantning og pleje og vedligeholdelse af beplantning på vejanlæggets skråninger, langs skærende veje og øvrige fremtidige vejarealer. Den landskabelige bearbejdning af motorvejanlæg i Danmark tager udgangspunkt i Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje, der kan findes beskrevet nærmere på vejdirektoratets hjemmeside Ofte udarbejdes planer om den landskabelige bearbejdning sammen med vejanlæggets naboer, og det er højt prioriteret, at hensynet til naboerne kommer til udtryk ved landskabets endelige udformning. Terræn- og beplantningsmæssigt ønskes en vekselvirkning mellem det åbne og det lukkede rum i en passende takt i forhold til trafikkens hastighed på en motorvej. Beplantninger omkring tilslutningsanlæg og ind mod byvækstområder har høj prioritet. Der ønskes en høj grad af naturpræg, og at beplantninger har et meget lavt behov for pleje. Beplantningerne bør fortrinsvis bestå af arter, der er typiske for det sønderjyske landskab og natur, og helst i et udtryk, hvor udfald ikke ødelægger helhedsindtrykket. Inden for dansk vejbygningstradition bearbejdes terrænet omkring vejanlægget, så det glider ind i det omgivende terræn så harmonisk og blødt som muligt og med så få synlige ar i landskabet som muligt. Eksempelvis ved at lade skråninger stå med afrundet skråningstoppe og mindst mulig hældning i forhold til det omgivende terræn. I længderetningen udformes skråninger, så de i videst muligt omfang følger vejen og dermed understreger linjeføringen. Hvis skråningens linjeføring fjernes sig fra vejens, bør dette kun ske i meget store kurver, og kun hvor det kan begrundes med landskabelig samhørighed med omgivelserne. 12

13 Bakker og dale i tilslutningsanlæg udformes ligeledes som skråningerne i bløde former i god overensstemmelse med det sønderjyske morænelandskab. Beplantningen etableres så vidt muligt fra skovplantestørrelse og kun, hvor der er særligt markante steder, benyttes højstammede træer. Der må ikke anvendes kemisk ukrudtsbekæmpelse ved etablering og senere drift af vejanlæg som dette. 3. Hvordan udformes OPP-aftalen 3.1 Risikoallokering OPP-modellen forudsætter en risikoallokering mellem bestiller og OPP-selskabet. Risikoen placeres hos den part, der har bedst mulighed for at håndtere den del af projektet, som risikoen relateres til. Herved minimeres de samlede omkostninger ved risikohåndtering. Risikoallokeringen mellem bestiller og OPP-selskabet vil fremgå af udbudsmaterialet og vil blive genstand for drøftelser i dialogfasen. 3.2 Betalingsmodel Det vil fremgå af udbudsmaterialet, hvordan bestiller betaler OPP-selskabet for den leverede ydelse, herunder projektering, anlæg og drift af motorvejen. Som udgangspunkt vil betalingen af anlægssummen ske ratevis med første rate, når motorvejen tages i drift, og sidste rate, når motorvejen overleveres til bestiller i aftalt stand ved kontraktens udløb. Betaling for drift vil ske løbende med faste ydelser. Kontraktgrundlaget vil indeholde detaljerede bestemmelser om regulering af den løbende ydelse, såfremt OPP-selskabet ikke opfylder de kontraktmæssige forpligtelser. Regulering af den løbende ydelse foretages med en betalingsmekanisme, der er aftalt på forhånd. Den er baseret på, hvorledes forskellige bod/bonus-mekanismer er forløbet i en periode - eksempelvis fremkommelighed og driftsforhold. En detaljeret beskrivelse af betalingsmodellen vil fremgå af udbudsmaterialet og kan blive genstand for drøftelser i dialogfasen, ligesom alle andre dele af dette materiale OPP 13

14 3.3 Samarbejdsmodel Der vil blive knyttet en samarbejdsmodel til OPP-kontrakten for at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af projektet i en god samarbejdsånd mellem den offentlige part og den private part. Samarbejdsmodellen vil bl.a. fastlægge organisation samt omfanget af den dokumentation, som OPP-selskabet skal forelægge bestiller til anvendelse i projekterings-, anlægs-, og driftsfasen. Samarbejdsmodellen vil blive gjort til genstand for drøftelser under dialogfasen med hensyn til dens nærmere udformning og intention. 4. Udbudsprocessen 4.1 Tidsplan Tidsplanen for den videre proces i dette udbud er planlagt således: 1. Modtagelse af prækvalificeringsanmodninger: 24. september Meddelelse af prækvalificering/afslag: ultimo oktober Udsendelse af udbudsmateriale: november Påbegyndelse af konkurrencepræget dialog: februar Afgivelse af endeligt tilbud: august Evaluering af tilbud og meddelelse af resultat: september Kontraktunderskrift: november Udregningsvederlag Bestilleren vil,udbetale et vederlag til ethvert OPP-selskab, der afgiver et tilbud, som opfylder udbudsbetingelserne. Dette vederlag vil delvis kompensere for de udgifter, som OPP-selskabet har i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet. I udbudsmaterialet vil der blive redegjort for de nærmere betingelser for udbetalingen af udregningsvederlaget. 4.3 Dialogfasen Bestilleren vil gennem tilbudsfasen gøre brug af konkurrencepræget dialog for at få præciseret de tekniske vilkår, der kan opfylde bestillerens ønsker samt de retlige og finansielle forhold omkring anlæg og drift af motorvejen. Dialogfasen vil kunne forløbe over flere dialogrunder, og der kan, efter nærmere fastsatte betingelser, ske en reducering af antallet af tilbudsgivere gennem dette forløb. 4.4 Tildelingskriterier Bestilleren vil opstille detaljerede bestemmelser om tildeling af ordren til OPP-selskabet i udbudsmaterialet. 14

15 5. Kontakt til Vejdirektoratet For yderligere oplysninger omkring OPP-projektet Kliplev - Sønderborg henvises til: Vejdirektoratet Ths. Helsteds Vej 11 DK8600 Skanderborg Tel.: Mail: vd@vd.dk Personlig kontakt kan rettes til: Projektleder Mike Boesen Tel.: Mail: mik@vd.dk Udbudskoordinator Claus Nødgaard Hansen Tel.: Mail: cnh@vd.dk