KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT"

Transkript

1 KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT

2 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1. økonomiske kontor Slotsholmsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Design: 1508 A/S Foto: Manipulation.as Tryk: Salogruppen A/S Oplag: stk. Pris: gratis ISBN-nr (publikationen dansk version): ISBN-nr (elektronisk dansk version): Publikationen kan bestilles hos: NBC Ekspedition Telefon: Telefax: Telefontid: mandag-torsdag , fredag Publikationen er tilgængelig på internettet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside (www.im.dk).

3 Indhold Forord...4 Kapitel 1 Kommunalreformen bliver til...5 Kapitel 2 Et nyt danmarkskort...12 Kapitel 3 Hvem laver hvad i den offentlige sektor?...21 Kapitel 4 Den offentlige økonomi efter kommunalreformen...33 Kapitel 5 Det lokale demokrati...38 Bilag 1 Sektorvis opgavefordeling...42 Bilag 2 Lovpakken...47 Bilag 3 Oversigt over de fem regioner og 98 nye kommuner

4 Forord Et nyt Danmark tager form. Et Danmark hvor 98 stærkere kommuner og fem nye regioner kan levere en bedre service til borgerne. Og hvor den offentlige sektor mere end nogensinde er indrettet efter borgernes behov. Kort sagt er målet med kommunalreformen at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt. Borgerne i Danmark skal opleve en endnu bedre og mere sammenhængende offentlig service. Det er et ambitiøst mål. Men det er også en ambitiøs reform. En reform som er blevet til efter et grundigt forarbejde. En reform hvis gennemførelse kræver en stor indsats af både politikere og ansatte i kommuner, regioner og staten. Jeg glæder mig meget til at se reformen blive til virkelighed. For kommunalreformen er vor generations største samlede reform af den offentlige sektor. Vi får et nyt landkort med 98 kommuner og fem regioner. De større og mere bæredygtige kommuner får ansvaret for løsningen af de fleste velfærdsopgaver og bliver borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Og de nye stærke regioner skaber et godt grundlag for at nå målet om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Denne publikation giver læseren et overblik over kommunalreformen. Det er nyttigt. For reformen berører os alle. Når vi deltager i det lokale demokrati. Og når vi har brug for det offentliges hjælp eller service hvad enten der er tale om sundhedspleje, skatteligning eller en miljøgodkendelse. God læselyst! Lars Løkke Rasmussen December

5 Kapitel 1 Kommunalreformen bliver til Sidste gang Danmark gennemførte en kommunalreform var i I årene herefter blev den offentlige sektor gradvist mere decentraliseret. Med nedsættelsen af Strukturkommissionen i oktober 2002 gik startskuddet til en ny kommunalreform en reform som består af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt danmarkskort, en ny opgavefordeling og en finansierings- og udligningsreform. Kommunalreformen i 1970 og årene derefter Grundpillerne til det danske kommunestyre (indtil 2007), blev lagt med kommunalreformen i Før 1970 var Danmark inddelt i 86 købstadskommuner og ca sognekommuner, som lå i 25 amtsrådskredse (se boks 1.1). Boks 1.1 Kommunalreformen i 1970: Hvorfor? Inddelingen i ca sognekommuner og 86 købstadskommuner var et levn fra den tid, hvor der var en skarpere grænse mellem land og by. En af de væsentlige grunde til reformen i 1970 var da også, at købstædernes bebyggelse mange steder havde bredt sig over grænserne til de tilstødende kommuner. En anden udløsende faktor for reformen var, at hovedparten af sognekommunerne var for små til at løse opgaverne for de lokale borgere og derfor måtte samarbejde med andre kommuner. Det gjaldt f.eks. på skoleområdet. I mange af de mindre sognekommuner var der ingen ansatte til at varetage selve administrationen. Arbejdet blev her udført af de folkevalgte. Den situation begrænsede det kommunale selvstyre og betød, at staten betalte og bestemte mere og mere. Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 275. Dermed var grunden lagt til, at der kunne ske en omlægning af opgave- og byrdefordelingen fra staten til amter og kommuner. 5

6 Det skete i første omgang især på social- og sundhedsområdet, hvor kommuner og amter fik større indflydelse og flere opgaver. Opgaveflytningerne fortsatte i årene efter F.eks. fik amterne i 1973 ansvaret for de kommunale gymnasier, mens de statslige gymnasier og studenterkurser blev overført til amterne i Som endnu et eksempel kan nævnes, at kommunerne i 1999 overtog ansvaret for integrationsindsatsen fra staten. I perioden efter 1970 skete der således en glidende decentralisering af den offentlige sektor. Den løbende udlægning af opgaver til amter og kommuner skal ses i sammenhæng med en samtidig omlægning af de økonomiske forbindelser mellem staten, amter og kommuner. Tidligere finansierede staten i høj grad de kommunale og amtskommunale udgifter gennem refusioner. Efter kommunalreformen i 1970 blev en stor del af refusionsordningerne erstattet af generelle statstilskud de såkaldte bloktilskud. Samtidig blev de økonomiske udligningsordninger mellem rige og fattige kommuner udbygget. Disse omlægninger betyder større sammenhæng mellem kommunernes og amternes beslutningskompetencer og deres økonomiske ansvar, fordi de selv råder over den pengekasse, der skal finansiere de tilbud, som kommunalbestyrelse eller amtsråd beslutter. I tiden efter 1970 er der løbende gjort overvejelser og tiltag for at tilpasse den offentlige sektors struktur til nye behov og problemstillinger, som opstod i kølvandet på velfærdssamfundets udvikling og den øgede decentralisering. Ligeledes har kommuner flere steder i landet arbejdet med mulighederne for kommunesammenlægninger. Blandt andet på Bornholm, Langeland og Ærø, hvor man efter folkeafstemninger har truffet beslutninger om at danne én kommune på hver ø (Bornholm fra 1. januar 2003, Ærø fra 1. januar 2006, Langeland fra 1. januar 2007). Kommunalreformen tager form På baggrund af den tiltagende debat om den offentlige sektors indretning nedsatte regeringen i oktober 2002 en strukturkommission. Strukturkommissionen bestod af repræsentanter for den kommunale verden, ministerier og personer med særlig ekspertise på området. Strukturkommissionen fik til opgave, at vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretningen af den offentlige sektor og på denne baggrund komme med anbefalinger til ændringer, som er holdbare over en længere årrække (Strukturkommissionens kommissorium). Strukturkommissionen konkluderede i januar 2004, at der var behov for en reform af den offentlige sektors struktur, jf. boks 1.2. Den konklusion blev dels begrundet med, at amter og kommuner ikke var store nok til at varetage deres opgaver. Dels var begrundelsen, at opgavefordelingen i den offentlige sektor på flere områder var uhensigtsmæssig. 6

7 Strukturkommissionen opstillede seks modeller for indretningen af den offentlige sektor, beskrev fordele og ulemper ved de seks modeller, men anbefalede ikke en bestemt model. Boks 1.2 Strukturkommissionens overvejelser og anbefalinger Samlet set er det kommissionens vurdering, at der er behov for en reform af den offentlige sektors struktur. Svaghederne i den nuværende struktur knytter sig dels til størrelsen af kommuner og amter, dels til opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner. En stor del af de nuværende forvaltningsenheder er uhensigtsmæssigt små i forhold til den opgaveløsning, som lovgiverne i dag kræver. Det er på en række områder svært at sikre en sammenhængende og koordineret indsats. Problemet bunder i vidt omfang i, at ansvaret for nogle opgaver er delt mellem flere forskellige decentrale forvaltningsled. Det giver risiko for gråzoner. På enkelte områder kan identificeres problemer som følge af parallelle funktioner/opgaver fordelt på flere forvaltningsled. Mellem forvaltningsleddene kan det vanskeliggøre en koordinering og prioritering i opgavevaretagelsen, ligesom det kan vanskeliggøre effektiviseringer og kvalitet i opgavevaretagelsen. Kommissionen anbefaler, at der gennemføres en samlet reform af den offentlige sektor, som omfatter såvel inddelingsændringer som opgaveflytninger mellem stat, amter og kommuner. (Uddrag af Strukturkommissionens betænkning) Efter offentliggørelsen sendte regeringen Strukturkommissionens betænkning i høring, hvor alle, som havde lyst, kunne give sin mening til kende. Den mulighed benyttede knap 500 organisationer, amter, kommuner, foreninger og enkeltpersoner sig af. Med afsæt i Strukturkommissionens analyser og høringen af betænkningen fremlagde regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) i april 2004 sit udspil til en reform af den offentlige sektors struktur: Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren. Udspillet dannede efterfølgende grundlag for forhandlinger mellem regeringen og Folketingets øvrige partier. Forhandlingerne resulterede i juni 2004 i en aftale om en reform mellem regeringen og Dansk Folkeparti (herefter strukturaftalen), jf. boks

8 Strukturaftalen indeholdt dels kriterier for en ny inddeling af kommuner og regioner, dels en ny fordeling af opgaverne mellem kommuner, regioner og staten. Endelig blev det med aftalen besluttet, at der skulle gennemføres en finansierings- og udligningsreform. Boks 1.3 Kommunalreformens formål Målet med reformen er at fastholde og videreudvikle en demokratisk styret offentlig sektor, hvor der er etableret et solidt fundament for en fortsat udvikling af det danske velfærdssamfund. Vi skal derfor fremtidssikre den decentrale offentlige sektor, som er et særkende for Danmark, ved at skabe bæredygtige enheder med et klart ansvar for at levere velfærdsydelser af høj kvalitet til danskerne. Fremtidens større kommuner giver muligheder for en bedre opgaveløsning, hvor flere velfærdsopgaver kan løses i kommunerne. Med flere opgaver placeret lokalt skal demokratiet styrkes, idet flere politiske beslutninger træffes lokalt. (Uddrag af Aftale om strukturreform indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti) På baggrund af strukturaftalen blev der i løbet af efteråret 2004 udarbejdet 50 lovforslag (se bilag 2). Lovpakken blev sendt i høring den 1. december Høringsrunden resulterede i ca høringssvar. Lovpakken blev fremsat i Folketinget den 24. februar Under folketingsbehandlingen i foråret 2005 besvarede ministerierne udvalgsspørgsmål vedrørende de 50 lovforslag. Ved de endelige afstemninger fik godt halvdelen af lovforslagene ud over regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti samt Dansk Folkeparti tilslutning fra flere af Folketingets øvrige partier. Lovforslagene omsættes til virkelighed Fra lovforslagenes vedtagelse frem til kommunalreformens ikrafttrædelse 1. januar 2007 vil der foregå en række forberedelser i staten, amter og kommuner for at gøre den nye geografiske inddeling og opgavefordeling til virkelighed. Opgaverne skal lægges til rette hos de nye myndigheder, bygninger og materiel skal overdrages og ikke mindst skal flere tusinde offentligt ansatte have ny arbejdsgiver. I alt skønnes det, at offentligt ansatte svarende til ca årsværk skifter arbejdsgiver som følge af kommunalreformen. Det er dog kun en lille andel af disse, der fysisk skifter arbejdsplads som følge af kommunalreformen. 8

9 For både bygninger, materiel og de offentligt ansatte gælder som udgangspunkt det princip, at de følger opgaven. Det vil sige, at de ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med en opgave, som overføres til en ny myndighed, også overføres til den pågældende myndighed. Ligesom de bygninger, maskiner og lignende, som udelukkende knytter sig til varetagelsen af en opgave, overføres til den myndighed, som efter 1. januar 2007 skal varetage den pågældende opgave. Samme principper kan siges at gælde for de offentlige udgifter. Ændringerne i opgavefordelingen gennemføres ud fra princippet om, at reformen skal være udgiftsneutral og pengene følger med opgaverne (se boks 1.4). Det indebærer, at opgaverne flyttes med det eksisterende serviceniveau. Det betyder også, at den amtslige sektors udgifter, som i 2006 udgør ca. 100 mia.kr., skal fordeles mellem de myndigheder, som efter reformen overtager amternes opgaver, dvs. mellem kommuner, regioner og staten. Boks 1.4 Pengene følger med opgaverne Aftaleparterne er enige om, at reformen hverken skal indebære højere skatter eller øgede offentlige udgifter. Ændringerne i opgavefordelingen vil blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger med opgaverne. Derved sikres, at de myndigheder, der får ansvaret for nye opgaver kompenseres herfor af de myndigheder, der afgiver opgaverne. (Uddrag af Aftale om strukturreform indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti) Regeringen, KL og Amtsrådsforeningen er blevet enige om en fordeling af amternes udgifter, som betyder, at den amtslige sektors driftsudgifter fordeles med ca. 12,5 mia.kr. til staten, ca. 59 mia.kr. til regionerne og ca. 29 mia.kr. til kommunerne. Sammenlægningsomkostninger og synergigevinster Det faktum, at kommunalreformen samlet set skal være udgiftsneutral, betyder ikke, at der ikke er omkostninger forbundet med kommunesammenlægningerne og dannelsen af de nye regioner. Men disse omkostninger afhænger i høj grad af, hvordan man i de enkelte kommuner og regioner selv tilrettelægger processerne. Kommunerne skal selv bære omkostningerne ved sammenlægningerne. Samtidig kan de beholde det, de henter hjem i synergigevinster. Dermed tilskynder kommunalreformen kommunerne til at holde omkostningerne nede og samtidig søge at indhøste så mange synergigevinster som muligt (se boks 1.5). 9

10 Boks 1.5 Synergigevinster hvad er det? Synergigevinster betyder, at der ved en sammenlægning af to enheder kan opnås besparelser. Besparelsen opstår fordi den samme opgave ikke skal løses to steder f.eks. lønadministration eller kundeservice eller fordi der er besparelser at hente ved at købe større ind. Det kan meget forenklet sammenlignes med situationen, når et kærestepar flytter sammen, og opnår besparelser ved kun at have et avisabonnement, en telefon og fælles forsikringer. Konkret kan nævnes, at alene reduktionen i antallet af kommunalpolitikere vil medføre lavere udgifter til vederlag til kommunalpolitikere på ca. 365 mio.kr. årligt fra Alene den besparelse vil kunne finansiere renter og tilbagebetaling over fem år af lån på ca. 1,7 mia.kr. (forudsat rente på 3 pct.). Det er naturligvis vanskeligt at vurdere, hvor høje engangsudgifterne ved gennemførelsen af kommunalreformen vil være. I forbindelse med lovgivningsprocessen i Folketinget skønnede Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkostningerne for kommunerne til knap 1,2 mia.kr. fordelt på ca. 750 mio.kr. til IT-tilpasninger, ca. 175 mio.kr. til flytteomkostninger, ca. 75 mio.kr. til omstilling af medarbejdere og ca. 175 mio.kr. til vederlag til sammenlægningsudvalg i Skønnet er blandt andet baseret på erfaringerne fra kommunesammenlægningen på Bornholm. Da engangsudgifterne typisk vil falde før det er muligt at indhøste synergigevinsterne, er der i afsat lånerammer på henholdsvis 1 mia.kr. og 500 mio.kr. til visse engangsudgifter i kommuner og amter/regioner i forbindelse med kommunalreformen. Lånerammen skal ses i sammenhæng med de omstillingsmidler, som kommunerne og amterne allerede råder over, som i nødvendigt omfang forudsættes prioriteret til gennemførelsen af kommunalreformen. Sammenlægningsudvalg og forberedelsesudvalg i 2006 For at sikre en god forberedelse af kommunesammenlægningerne skal de kommunalbestyrelser, som vælges i de sammenlagte kommuner ved kommunalvalget den 15. november 2005, fungere som sammenlægningsudvalg i Det er sammenlægningsudvalgenes opgave at forberede kommunesammenlægningen det vil sige træffe beslutninger om den sammenlagte kommunes forvaltning, serviceniveau mv. Kommunerne har allerede forud for kommunalvalget i november 2005 gjort et stort stykke arbejde med at forberede sammenlægningen, men de endelige beslutninger træffes af de sammenlægningsudvalg, som vælges i november

11 For samtidig at sikre den fortsatte drift i de kommuner, som skal indgå i sammenlægningen, forlænges funktionsperioden for den siddende kommunalbestyrelse i disse kommuner med ét år indtil udgangen af De siddende kommunalbestyrelsers økonomiske dispositioner over en vis størrelse vil skulle godkendes af sammenlægningsudvalgene. De nyvalgte kommunalbestyrelser i de kommuner, der ikke indgår i en kommunesammenlægning, fungerer som kommunalbestyrelser i disse kommuner fra 1. januar Samme principper gør sig gældende for de nye regioner. Her fungerer de nyvalgte regionsråd som forberedelsesudvalg i 2006 og har til opgave at forberede etableringen af de nye regioner. For at sikre en fortsat drift i amterne forlænges de siddende amtsråds funktionsperiode med ét år til udgangen af Ligesom det er tilfældet i kommunerne, vil de siddende amtsråds økonomiske dispositioner over en vis størrelse skulle godkendes af forberedelsesudvalgene eller af staten. Vejen fra tankerne om en kommunalreform til dens virkeliggørelse vises i boks 1.6. Boks 1.6 Vejen til kommunalreformen Oktober 2002 Januar 2004 Januar april 2004 Ultimo april 2004 Maj ultimo juni 2004 Ultimo juni 2004 Medio juni januar 2007 Nedsættelse af Strukturkommissionen Strukturkommissionen afgiver betænkning Betænkningen sendes i høring Regeringens udspil offentliggøres Politiske forhandlinger Indgåelse af politisk aftale Lovpakken vedtages i Folketinget Lokale forberedelser kommunalvalg nov. 05 Reformen træder i kraft 11

12 Kapitel 2 Et nyt danmarkskort Med kommunalreformen er der tegnet et nyt danmarkskort. Der dannes 98 kommuner, som afløser de hidtidige 271. Amterne nedlægges og der oprettes fem regioner. Hovedlinjerne for regionernes geografiske og opgavemæssige afgrænsning samt hovedsæder blev fastsat i strukturaftalen. Strukturaftalen fastsatte endvidere kravene til de nye kommuners størrelse. Det var herefter op til kommunerne at finde sammen i større, bæredygtige enheder. Kravene til de nye kommuners størrelse Partierne bag strukturaftalen anbefalede indbyggere som sigtepunkt for dannelsen af nye kommuner. Som egentligt krav til de nye kommuner blev fastsat en minimumsstørrelse på indbyggere. Kommuner med under indbyggere skulle derfor finde sammen i nye, større kommuner med i alt mindst indbyggere. Alternativt kunne de indgå i et (frivilligt) forpligtende samarbejde med nabokommuner (den såkaldte kattelem). Et sådant samarbejde skulle have et befolkningsunderlag på mindst indbyggere. Ved tegningen af det nye danmarkskort skulle der tages særligt hensyn til ø-kommuner, som hvis de ønskede det fik krav på at indgå i et forpligtende samarbejde med en fastlandskommune, så de levede op til de nye krav om størrelse. En frivillig og lokalt forankret proces I sommeren 2004 blev alle landets kommuner bedt om inden den 1. januar 2005 at oplyse, hvordan de ville sikre, at kommunen i fremtiden levede op til kravene om bæredygtighed (størrelse). I efteråret 2004 var der derfor konkrete forhandlinger om kommunesammenlægninger i hele landet. Nogle kommuner var store nok til at fortsætte selvstændigt. Alligevel var der flere af disse kommuner, der valgte at lægge sig sammen med en eller flere nabokommuner. 12

13 Andre kommuner var for små og skulle derfor lægge sig sammen med, eller samarbejde med en eller flere nabokommuner. I januar 2005 havde alle landets kommuner indsendt deres tilbagemelding til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kun fire af landets 271 kommuner levede ikke op til de krav, strukturaftalen stillede. Det drejede sig om Farum, Værløse, Holmsland og Hvorslev kommuner. Aftalen om det kommunale landkort På baggrund af kommunernes tilbagemeldinger optog indenrigs- og sundhedsministeren i slutningen af februar 2005 forhandlinger om det nye danmarkskort med forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) samt Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Forhandlingerne mundede den 3. marts 2005 ud i en bred politisk aftale om det nye landkort. Partierne godkendte de allerfleste af de indmeldte ønsker til nye kommunedannelser. Dog skulle der i 12 af de gamle kommuner på baggrund af stærke borgerønsker herom være lokale afstemninger (primært sogneafstemninger) om tilhørsforholdet, før den kommunedannelse, som kommunen indgik i, kunne godkendes. Endvidere blev det aftalt, at indenrigs- og sundhedsministeren skulle optage drøftelser med tre af de kommuner, som ikke levede op til kravene om størrelse, nemlig Farum, Værløse og Holmsland kommuner. Formålet med drøftelserne var at fastsætte de nærmere vilkår, der skulle gælde for de sammenlægninger, som de tre kommuner skulle indgå i. Endelig bad partierne tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen om at tage til Hvorslev/Langå, Aalestrup, Christiansfeld, Ikast/Brande/Nr.-Snede, Nørager, Fredensborg- Humlebæk og Give kommuner samt Lolland som opmand. Opmandens opgave var at undersøge de omstændigheder, der lå til grund for kommunernes tilbagemeldinger, herunder om den valgte løsning havde lokal opbakning. Opmandens undersøgelser resulterede i lokale afstemninger i yderligere 12 gamle kommuner. Sideløbende med processen med lokale afstemninger og opmandens besøg i kommunerne vedtog Folketinget i løbet af juni 2005 landkortets lovgrundlag som en del af kommunalreformens lovpakke (se bilag 1). I samme tidsrum indsendte de nye kommuner forslag til nye kommunenavne og antal kommunalbestyrelsesmedlemmer i de nye kommuner (se bilag 3 for kommunerne efter reformen). Den 23. juni 2005 knap et år efter strukturaftalen blev indgået lå det nye danmarkskort med 98 kommuner færdigt (se figur 2.1 og boks 2.1). 13

14 Figur 2.1 Det nye danmarkskort Christiansø Bornholm Hjørring Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev-Dronninglund Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Vesthimmerlands Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte Mariagerfjord Gladsaxe Herlev Ballerup Skive Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre Københavns Lemvig Randers Høje-Taastrup Brøndby Struer Holstebro Viborg Syddjurs Norddjurs Greve Vallensbæk Ishøj Hvidovre Tårnby Dragør Favrskov Herning Silkeborg Århus Skanderborg Gribskov Helsingør Frederiksværk-Hundested Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Fredensborg Hillerød Frederikssund Egedal Varde Billund Vejle Hedensted Kalundborg Holbæk Roskilde Lejre Vejen Kolding Fredericia Middelfart Bogense Kerteminde Sorø Ringsted Køge Solrød Fanø Esbjerg Assens Odense Nyborg Slagelse Næstved Faxe Stevns Haderslev Faaborg-Midtfyn Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Note: Grænsejusteringer, som følge af lokale folkeafstemninger, er indikeret på kortet. For den præcise grænsejustering, se bekendtgørelse 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder. Indbyggertal opgjort pr. 1. januar Se bilag 3 for indbyggertal i kommunerne. 14

15 Boks 2.1 Det nye danmarkskort De politiske forhandlinger om inddelingen betød: At langt hovedparten af de lokale forslag til kommunedannelser blev godkendt uden betingelser At der i 24 gamle kommuner skulle være afstemninger forud for godkendelse At opmanden i otte kommuner/områder skulle levere et supplerende beslutningsgrundlag før godkendelse At indenrigs- og sundhedsministeren optog drøftelser med tre gamle kommuner om de nærmere vilkår for sammenlægning Det nye danmarkskort med 98 kommuner blev herefter dannet af: 65 sammenlagte kommuner 33 uændrede kommuner. Heraf har syv kommuner under indbyggere og indgår derfor alle i forpligtende samarbejder. Fem af de syv kommuner er ø-kommuner 11 hidtidige kommuner deles som resultat af lokale afstemninger Kommunerne før og efter kommunalreformen Kommunerne efter kommunalreformen er væsentligt større end kommunerne før reformen. Hvor der før kommunalreformen var 206 kommuner (ud af 271) med under indbyggere, er det efter kommunalreformen kun syv kommuner (ud af 98), der har under indbyggere. Den gennemsnitlige kommunestørrelse stiger fra knap indbyggere før reformen til ca indbyggere efter kommunalreformen. Figur 2.2 viser andelen af kommuner fordelt på indbyggertal før og efter kommunalreformen 15

16 Figur 2.2 Andel af kommuner fordelt på indbyggertal Procent Under Over Indbyggere før kommunalreformen efter kommunalreformen Kilde: Danmark Statistik, indbyggertal opgjort pr. 1. januar Som det fremgår af figur 2.2, er den største andel kommuner før kommunalreformen i gruppen indbyggere (42 pct.), efterfulgt af gruppen med indbyggere (28 pct.). Efter kommunalreformen ændrer dette billede sig, således at man finder flest kommuner i gruppen indbyggere (40 pct.), efterfulgt af gruppen (29 pct.). Frem til 2007 bor godt en tredjedel af befolkningen (1,9 mio.) i kommuner med under indbyggere. Efter kommunalreformen vil det kun være knap 1 pct. (ca ) af befolkningen, som bor i kommuner med under indbyggere. Figur 2.3 viser det samlede antal indbyggere i kommunegrupperne. 16

17 Figur 2.3 Samlet antal indbyggere i de enkelte kommunegrupper Samlet antal indbyggere Under Over Kommuner grupperet efter indbyggere før kommunalreformen efter kommunalreform Kilde: Danmark Statistik, indbyggertal opgjort pr. 1. januar Figur 2.3 viser således, at ca. 3,3 mio. borgere efter kommunalreformen vil bo i kommuner med over indbyggere og ca. 4,9 mio. i kommuner med over indbyggere. Arealmæssigt betyder kommunalreformen, at kommunernes gennemsnitsstørrelse går fra at være 159 km 2 (svarende til den gamle Holbæk Kommune) før kommunalreformen til at være i gennemsnit 440 km 2 (svarende til den nye Svendborg Kommune) efter reformen. Figur 2.4 viser kommunernes areal før og efter reformen. Figur 2.4 Kommunernes areal før og efter kommunalreformen Procent under over 500 Kommuner grupperet efter areal (Km2) før kommunalreformen efter kommunalreformen Kilde: De kommunale nøgletal Der er ikke taget højde for grænsejusteringer. 17

18 Som det fremgår af figuren, er 71 pct. af kommunerne før kommunalreformen under 200 km 2. Efter reformen er denne gruppe mere end halveret til 32 pct.. Den mindste kommune arealmæssigt er både før og efter reformen Frederiksberg Kommune med knap 9 km 2. Den største kommune før reformen er Bornholm med 588 km 2. Efter kommunalreformen er den største kommune Ringkøbing-Skjern Kommune med km 2. Tabel 2.1 Indbyggertal i kommuner i udvalgte europæiske lande Under Kommunestørrelser i Europa En sammenligning af kommunernes indbyggertal i udvalgte europæiske lande viser, at der er væsentlige forskelle, jf. tabel 2.1. Danmark har således sammen med Sverige ingen kommuner under indbyggere. I modsætning hertil er der under indbyggere i over halvdelen af de spanske kommuner og i mere end tre fjerdedele af de franske kommuner Procent Over Samlet antal Gns. størrelse Danmark ,9 41,7 46,1 4,8 1, Danmark ,1 1 61,2 28,6 6, Finland 5,1 46, ,4 1,8 1, Frankrig ,7 2,1 0,2 0, Holland 0,2 2,1 12,6 71,3 8,4 5, Italien 24,2 47,1 14,6 12,4 1,2 0, Norge 5,3 50, ,6 1,6 1, Spanien 60,7 24,3 6,6 6,8 0,9 0, Sverige 0 4, ,7 10,7 4, Anm.: 1 ) Fsva kommuner med indbyggere og indbyggere er der tale om ø-kommuner og kommuner, der indgår i forpligtende samarbejder Kilde: Danmark: Danmarks Statistik. Indbyggertal pr. 1. januar 2005; Finland: Statistics Finland. Data fra 2004, Frankrig: Ministère de L'intèrieur, DGCL, "Les collectivés locales en chiffres 2004". Data fra 1999, Holland: Statistics Netherlands. Data fra 2005, Italien: Istat. Data fra 2004, Norge: Statistisk Sentralbyrå. Data fra 2005, Spanien: Instituto Nacional de Estadistica. Data fra 2004, Sverige: Statistiska Centralbyrån. Data fra I størstedelen af landene er der under indbyggere i mere end 50 pct. af kommunerne. I Sverige er andelen af kommuner med under indbyggere noget lavere (ca. 25 pct.) og i Holland er der under indbyggere i ca. 15 pct. af kommunerne. Efter 2007 skiller Danmark sig ud fra de øvrige lande idet kun ca. 4 pct. af kommunerne har under indbyggere. 18

19 I de fleste af de udvalgte lande udgør de helt store kommuner med over indbyggere mellem 1-2 pct. af kommunerne. Undtagelserne herfra er Sverige, hvor ca. 4 pct. af kommunerne har over indbyggere og Holland, hvor ca. 5 pct. af kommunerne har over indbyggere. I Danmark er der over indbyggere i ca. 1,5 pct. af kommunerne i Denne andel vil i forbindelse med kommunalreformen stige, så godt 6 pct. af de danske kommuner efter 2007 vil have over indbyggere. Fem regioner Med kommunalreformen nedlægges amterne. Endvidere nedlægges Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Der oprettes fem regioner, som får mellem ca. 0,6 mio. og 1,6 mio. indbyggere. Regionerne er således væsentlig større end amterne, som har mellem knap (Ribe Amt) og knap indbyggere (Århus Amt). Også arealmæssigt er regionerne markant større end amterne. Hvor amternes størrelse ligger mellem 528 km 2 (Københavns Amt) og knap km 2 (Nordjyllands Amt), vil regionerne få en størrelse på mellem km 2 (Region Hovedstaden) og km 2 (Region Midtjylland). Figur 2.5 viser regionernes afgrænsning og hovedsæder. 19

20 Figur 2.5 De fem nye regioner Aalborg Region Nordjylland Viborg Viborg Region Midtjylland Region Hovedstaden Hillerød Vejle Region Syddanmark Region Sjælland Sorø Note: Indbyggertal opgjort pr. 1. januar Hovedparten af amterne indgår udelte i regionerne. Undtagelserne er Viborg og Vejle amter. Endvidere indgår en del af Mariager Kommune fra Århus Amt fremover i Region Nordjylland (se bilag 3). Hertil kommer enkelte grænsejusteringer af regionsgrænserne, som følge af lokale afstemninger. 20

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk

Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Boghandel E-mail: schultz@schultz.dk Tlf.nr.: 43 22 72 88 / 43 22 73 06 Publikation Omslag: Manipulation.as Foto:

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Torsdag den 27.10.2011. Demokrati - hvad er det for noget?

Torsdag den 27.10.2011. Demokrati - hvad er det for noget? Tranegårdskolen rdskolen 6.B Torsdag den 27.10.2011 Demokrati - hvad er det for noget? Det næste par timer Hvad laver politikerne? Forskellen på demokrati i gamle dage og i dag Hvem spørger man om forskellige

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere