KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT"

Transkript

1 KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT

2 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1. økonomiske kontor Slotsholmsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Design: 1508 A/S Foto: Manipulation.as Tryk: Salogruppen A/S Oplag: stk. Pris: gratis ISBN-nr (publikationen dansk version): ISBN-nr (elektronisk dansk version): Publikationen kan bestilles hos: NBC Ekspedition Telefon: Telefax: Telefontid: mandag-torsdag , fredag Publikationen er tilgængelig på internettet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside (www.im.dk).

3 Indhold Forord...4 Kapitel 1 Kommunalreformen bliver til...5 Kapitel 2 Et nyt danmarkskort...12 Kapitel 3 Hvem laver hvad i den offentlige sektor?...21 Kapitel 4 Den offentlige økonomi efter kommunalreformen...33 Kapitel 5 Det lokale demokrati...38 Bilag 1 Sektorvis opgavefordeling...42 Bilag 2 Lovpakken...47 Bilag 3 Oversigt over de fem regioner og 98 nye kommuner

4 Forord Et nyt Danmark tager form. Et Danmark hvor 98 stærkere kommuner og fem nye regioner kan levere en bedre service til borgerne. Og hvor den offentlige sektor mere end nogensinde er indrettet efter borgernes behov. Kort sagt er målet med kommunalreformen at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt. Borgerne i Danmark skal opleve en endnu bedre og mere sammenhængende offentlig service. Det er et ambitiøst mål. Men det er også en ambitiøs reform. En reform som er blevet til efter et grundigt forarbejde. En reform hvis gennemførelse kræver en stor indsats af både politikere og ansatte i kommuner, regioner og staten. Jeg glæder mig meget til at se reformen blive til virkelighed. For kommunalreformen er vor generations største samlede reform af den offentlige sektor. Vi får et nyt landkort med 98 kommuner og fem regioner. De større og mere bæredygtige kommuner får ansvaret for løsningen af de fleste velfærdsopgaver og bliver borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Og de nye stærke regioner skaber et godt grundlag for at nå målet om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Denne publikation giver læseren et overblik over kommunalreformen. Det er nyttigt. For reformen berører os alle. Når vi deltager i det lokale demokrati. Og når vi har brug for det offentliges hjælp eller service hvad enten der er tale om sundhedspleje, skatteligning eller en miljøgodkendelse. God læselyst! Lars Løkke Rasmussen December

5 Kapitel 1 Kommunalreformen bliver til Sidste gang Danmark gennemførte en kommunalreform var i I årene herefter blev den offentlige sektor gradvist mere decentraliseret. Med nedsættelsen af Strukturkommissionen i oktober 2002 gik startskuddet til en ny kommunalreform en reform som består af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt danmarkskort, en ny opgavefordeling og en finansierings- og udligningsreform. Kommunalreformen i 1970 og årene derefter Grundpillerne til det danske kommunestyre (indtil 2007), blev lagt med kommunalreformen i Før 1970 var Danmark inddelt i 86 købstadskommuner og ca sognekommuner, som lå i 25 amtsrådskredse (se boks 1.1). Boks 1.1 Kommunalreformen i 1970: Hvorfor? Inddelingen i ca sognekommuner og 86 købstadskommuner var et levn fra den tid, hvor der var en skarpere grænse mellem land og by. En af de væsentlige grunde til reformen i 1970 var da også, at købstædernes bebyggelse mange steder havde bredt sig over grænserne til de tilstødende kommuner. En anden udløsende faktor for reformen var, at hovedparten af sognekommunerne var for små til at løse opgaverne for de lokale borgere og derfor måtte samarbejde med andre kommuner. Det gjaldt f.eks. på skoleområdet. I mange af de mindre sognekommuner var der ingen ansatte til at varetage selve administrationen. Arbejdet blev her udført af de folkevalgte. Den situation begrænsede det kommunale selvstyre og betød, at staten betalte og bestemte mere og mere. Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 275. Dermed var grunden lagt til, at der kunne ske en omlægning af opgave- og byrdefordelingen fra staten til amter og kommuner. 5

6 Det skete i første omgang især på social- og sundhedsområdet, hvor kommuner og amter fik større indflydelse og flere opgaver. Opgaveflytningerne fortsatte i årene efter F.eks. fik amterne i 1973 ansvaret for de kommunale gymnasier, mens de statslige gymnasier og studenterkurser blev overført til amterne i Som endnu et eksempel kan nævnes, at kommunerne i 1999 overtog ansvaret for integrationsindsatsen fra staten. I perioden efter 1970 skete der således en glidende decentralisering af den offentlige sektor. Den løbende udlægning af opgaver til amter og kommuner skal ses i sammenhæng med en samtidig omlægning af de økonomiske forbindelser mellem staten, amter og kommuner. Tidligere finansierede staten i høj grad de kommunale og amtskommunale udgifter gennem refusioner. Efter kommunalreformen i 1970 blev en stor del af refusionsordningerne erstattet af generelle statstilskud de såkaldte bloktilskud. Samtidig blev de økonomiske udligningsordninger mellem rige og fattige kommuner udbygget. Disse omlægninger betyder større sammenhæng mellem kommunernes og amternes beslutningskompetencer og deres økonomiske ansvar, fordi de selv råder over den pengekasse, der skal finansiere de tilbud, som kommunalbestyrelse eller amtsråd beslutter. I tiden efter 1970 er der løbende gjort overvejelser og tiltag for at tilpasse den offentlige sektors struktur til nye behov og problemstillinger, som opstod i kølvandet på velfærdssamfundets udvikling og den øgede decentralisering. Ligeledes har kommuner flere steder i landet arbejdet med mulighederne for kommunesammenlægninger. Blandt andet på Bornholm, Langeland og Ærø, hvor man efter folkeafstemninger har truffet beslutninger om at danne én kommune på hver ø (Bornholm fra 1. januar 2003, Ærø fra 1. januar 2006, Langeland fra 1. januar 2007). Kommunalreformen tager form På baggrund af den tiltagende debat om den offentlige sektors indretning nedsatte regeringen i oktober 2002 en strukturkommission. Strukturkommissionen bestod af repræsentanter for den kommunale verden, ministerier og personer med særlig ekspertise på området. Strukturkommissionen fik til opgave, at vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretningen af den offentlige sektor og på denne baggrund komme med anbefalinger til ændringer, som er holdbare over en længere årrække (Strukturkommissionens kommissorium). Strukturkommissionen konkluderede i januar 2004, at der var behov for en reform af den offentlige sektors struktur, jf. boks 1.2. Den konklusion blev dels begrundet med, at amter og kommuner ikke var store nok til at varetage deres opgaver. Dels var begrundelsen, at opgavefordelingen i den offentlige sektor på flere områder var uhensigtsmæssig. 6

7 Strukturkommissionen opstillede seks modeller for indretningen af den offentlige sektor, beskrev fordele og ulemper ved de seks modeller, men anbefalede ikke en bestemt model. Boks 1.2 Strukturkommissionens overvejelser og anbefalinger Samlet set er det kommissionens vurdering, at der er behov for en reform af den offentlige sektors struktur. Svaghederne i den nuværende struktur knytter sig dels til størrelsen af kommuner og amter, dels til opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner. En stor del af de nuværende forvaltningsenheder er uhensigtsmæssigt små i forhold til den opgaveløsning, som lovgiverne i dag kræver. Det er på en række områder svært at sikre en sammenhængende og koordineret indsats. Problemet bunder i vidt omfang i, at ansvaret for nogle opgaver er delt mellem flere forskellige decentrale forvaltningsled. Det giver risiko for gråzoner. På enkelte områder kan identificeres problemer som følge af parallelle funktioner/opgaver fordelt på flere forvaltningsled. Mellem forvaltningsleddene kan det vanskeliggøre en koordinering og prioritering i opgavevaretagelsen, ligesom det kan vanskeliggøre effektiviseringer og kvalitet i opgavevaretagelsen. Kommissionen anbefaler, at der gennemføres en samlet reform af den offentlige sektor, som omfatter såvel inddelingsændringer som opgaveflytninger mellem stat, amter og kommuner. (Uddrag af Strukturkommissionens betænkning) Efter offentliggørelsen sendte regeringen Strukturkommissionens betænkning i høring, hvor alle, som havde lyst, kunne give sin mening til kende. Den mulighed benyttede knap 500 organisationer, amter, kommuner, foreninger og enkeltpersoner sig af. Med afsæt i Strukturkommissionens analyser og høringen af betænkningen fremlagde regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) i april 2004 sit udspil til en reform af den offentlige sektors struktur: Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren. Udspillet dannede efterfølgende grundlag for forhandlinger mellem regeringen og Folketingets øvrige partier. Forhandlingerne resulterede i juni 2004 i en aftale om en reform mellem regeringen og Dansk Folkeparti (herefter strukturaftalen), jf. boks

8 Strukturaftalen indeholdt dels kriterier for en ny inddeling af kommuner og regioner, dels en ny fordeling af opgaverne mellem kommuner, regioner og staten. Endelig blev det med aftalen besluttet, at der skulle gennemføres en finansierings- og udligningsreform. Boks 1.3 Kommunalreformens formål Målet med reformen er at fastholde og videreudvikle en demokratisk styret offentlig sektor, hvor der er etableret et solidt fundament for en fortsat udvikling af det danske velfærdssamfund. Vi skal derfor fremtidssikre den decentrale offentlige sektor, som er et særkende for Danmark, ved at skabe bæredygtige enheder med et klart ansvar for at levere velfærdsydelser af høj kvalitet til danskerne. Fremtidens større kommuner giver muligheder for en bedre opgaveløsning, hvor flere velfærdsopgaver kan løses i kommunerne. Med flere opgaver placeret lokalt skal demokratiet styrkes, idet flere politiske beslutninger træffes lokalt. (Uddrag af Aftale om strukturreform indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti) På baggrund af strukturaftalen blev der i løbet af efteråret 2004 udarbejdet 50 lovforslag (se bilag 2). Lovpakken blev sendt i høring den 1. december Høringsrunden resulterede i ca høringssvar. Lovpakken blev fremsat i Folketinget den 24. februar Under folketingsbehandlingen i foråret 2005 besvarede ministerierne udvalgsspørgsmål vedrørende de 50 lovforslag. Ved de endelige afstemninger fik godt halvdelen af lovforslagene ud over regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti samt Dansk Folkeparti tilslutning fra flere af Folketingets øvrige partier. Lovforslagene omsættes til virkelighed Fra lovforslagenes vedtagelse frem til kommunalreformens ikrafttrædelse 1. januar 2007 vil der foregå en række forberedelser i staten, amter og kommuner for at gøre den nye geografiske inddeling og opgavefordeling til virkelighed. Opgaverne skal lægges til rette hos de nye myndigheder, bygninger og materiel skal overdrages og ikke mindst skal flere tusinde offentligt ansatte have ny arbejdsgiver. I alt skønnes det, at offentligt ansatte svarende til ca årsværk skifter arbejdsgiver som følge af kommunalreformen. Det er dog kun en lille andel af disse, der fysisk skifter arbejdsplads som følge af kommunalreformen. 8

9 For både bygninger, materiel og de offentligt ansatte gælder som udgangspunkt det princip, at de følger opgaven. Det vil sige, at de ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med en opgave, som overføres til en ny myndighed, også overføres til den pågældende myndighed. Ligesom de bygninger, maskiner og lignende, som udelukkende knytter sig til varetagelsen af en opgave, overføres til den myndighed, som efter 1. januar 2007 skal varetage den pågældende opgave. Samme principper kan siges at gælde for de offentlige udgifter. Ændringerne i opgavefordelingen gennemføres ud fra princippet om, at reformen skal være udgiftsneutral og pengene følger med opgaverne (se boks 1.4). Det indebærer, at opgaverne flyttes med det eksisterende serviceniveau. Det betyder også, at den amtslige sektors udgifter, som i 2006 udgør ca. 100 mia.kr., skal fordeles mellem de myndigheder, som efter reformen overtager amternes opgaver, dvs. mellem kommuner, regioner og staten. Boks 1.4 Pengene følger med opgaverne Aftaleparterne er enige om, at reformen hverken skal indebære højere skatter eller øgede offentlige udgifter. Ændringerne i opgavefordelingen vil blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger med opgaverne. Derved sikres, at de myndigheder, der får ansvaret for nye opgaver kompenseres herfor af de myndigheder, der afgiver opgaverne. (Uddrag af Aftale om strukturreform indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti) Regeringen, KL og Amtsrådsforeningen er blevet enige om en fordeling af amternes udgifter, som betyder, at den amtslige sektors driftsudgifter fordeles med ca. 12,5 mia.kr. til staten, ca. 59 mia.kr. til regionerne og ca. 29 mia.kr. til kommunerne. Sammenlægningsomkostninger og synergigevinster Det faktum, at kommunalreformen samlet set skal være udgiftsneutral, betyder ikke, at der ikke er omkostninger forbundet med kommunesammenlægningerne og dannelsen af de nye regioner. Men disse omkostninger afhænger i høj grad af, hvordan man i de enkelte kommuner og regioner selv tilrettelægger processerne. Kommunerne skal selv bære omkostningerne ved sammenlægningerne. Samtidig kan de beholde det, de henter hjem i synergigevinster. Dermed tilskynder kommunalreformen kommunerne til at holde omkostningerne nede og samtidig søge at indhøste så mange synergigevinster som muligt (se boks 1.5). 9

10 Boks 1.5 Synergigevinster hvad er det? Synergigevinster betyder, at der ved en sammenlægning af to enheder kan opnås besparelser. Besparelsen opstår fordi den samme opgave ikke skal løses to steder f.eks. lønadministration eller kundeservice eller fordi der er besparelser at hente ved at købe større ind. Det kan meget forenklet sammenlignes med situationen, når et kærestepar flytter sammen, og opnår besparelser ved kun at have et avisabonnement, en telefon og fælles forsikringer. Konkret kan nævnes, at alene reduktionen i antallet af kommunalpolitikere vil medføre lavere udgifter til vederlag til kommunalpolitikere på ca. 365 mio.kr. årligt fra Alene den besparelse vil kunne finansiere renter og tilbagebetaling over fem år af lån på ca. 1,7 mia.kr. (forudsat rente på 3 pct.). Det er naturligvis vanskeligt at vurdere, hvor høje engangsudgifterne ved gennemførelsen af kommunalreformen vil være. I forbindelse med lovgivningsprocessen i Folketinget skønnede Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkostningerne for kommunerne til knap 1,2 mia.kr. fordelt på ca. 750 mio.kr. til IT-tilpasninger, ca. 175 mio.kr. til flytteomkostninger, ca. 75 mio.kr. til omstilling af medarbejdere og ca. 175 mio.kr. til vederlag til sammenlægningsudvalg i Skønnet er blandt andet baseret på erfaringerne fra kommunesammenlægningen på Bornholm. Da engangsudgifterne typisk vil falde før det er muligt at indhøste synergigevinsterne, er der i afsat lånerammer på henholdsvis 1 mia.kr. og 500 mio.kr. til visse engangsudgifter i kommuner og amter/regioner i forbindelse med kommunalreformen. Lånerammen skal ses i sammenhæng med de omstillingsmidler, som kommunerne og amterne allerede råder over, som i nødvendigt omfang forudsættes prioriteret til gennemførelsen af kommunalreformen. Sammenlægningsudvalg og forberedelsesudvalg i 2006 For at sikre en god forberedelse af kommunesammenlægningerne skal de kommunalbestyrelser, som vælges i de sammenlagte kommuner ved kommunalvalget den 15. november 2005, fungere som sammenlægningsudvalg i Det er sammenlægningsudvalgenes opgave at forberede kommunesammenlægningen det vil sige træffe beslutninger om den sammenlagte kommunes forvaltning, serviceniveau mv. Kommunerne har allerede forud for kommunalvalget i november 2005 gjort et stort stykke arbejde med at forberede sammenlægningen, men de endelige beslutninger træffes af de sammenlægningsudvalg, som vælges i november

11 For samtidig at sikre den fortsatte drift i de kommuner, som skal indgå i sammenlægningen, forlænges funktionsperioden for den siddende kommunalbestyrelse i disse kommuner med ét år indtil udgangen af De siddende kommunalbestyrelsers økonomiske dispositioner over en vis størrelse vil skulle godkendes af sammenlægningsudvalgene. De nyvalgte kommunalbestyrelser i de kommuner, der ikke indgår i en kommunesammenlægning, fungerer som kommunalbestyrelser i disse kommuner fra 1. januar Samme principper gør sig gældende for de nye regioner. Her fungerer de nyvalgte regionsråd som forberedelsesudvalg i 2006 og har til opgave at forberede etableringen af de nye regioner. For at sikre en fortsat drift i amterne forlænges de siddende amtsråds funktionsperiode med ét år til udgangen af Ligesom det er tilfældet i kommunerne, vil de siddende amtsråds økonomiske dispositioner over en vis størrelse skulle godkendes af forberedelsesudvalgene eller af staten. Vejen fra tankerne om en kommunalreform til dens virkeliggørelse vises i boks 1.6. Boks 1.6 Vejen til kommunalreformen Oktober 2002 Januar 2004 Januar april 2004 Ultimo april 2004 Maj ultimo juni 2004 Ultimo juni 2004 Medio juni januar 2007 Nedsættelse af Strukturkommissionen Strukturkommissionen afgiver betænkning Betænkningen sendes i høring Regeringens udspil offentliggøres Politiske forhandlinger Indgåelse af politisk aftale Lovpakken vedtages i Folketinget Lokale forberedelser kommunalvalg nov. 05 Reformen træder i kraft 11

12 Kapitel 2 Et nyt danmarkskort Med kommunalreformen er der tegnet et nyt danmarkskort. Der dannes 98 kommuner, som afløser de hidtidige 271. Amterne nedlægges og der oprettes fem regioner. Hovedlinjerne for regionernes geografiske og opgavemæssige afgrænsning samt hovedsæder blev fastsat i strukturaftalen. Strukturaftalen fastsatte endvidere kravene til de nye kommuners størrelse. Det var herefter op til kommunerne at finde sammen i større, bæredygtige enheder. Kravene til de nye kommuners størrelse Partierne bag strukturaftalen anbefalede indbyggere som sigtepunkt for dannelsen af nye kommuner. Som egentligt krav til de nye kommuner blev fastsat en minimumsstørrelse på indbyggere. Kommuner med under indbyggere skulle derfor finde sammen i nye, større kommuner med i alt mindst indbyggere. Alternativt kunne de indgå i et (frivilligt) forpligtende samarbejde med nabokommuner (den såkaldte kattelem). Et sådant samarbejde skulle have et befolkningsunderlag på mindst indbyggere. Ved tegningen af det nye danmarkskort skulle der tages særligt hensyn til ø-kommuner, som hvis de ønskede det fik krav på at indgå i et forpligtende samarbejde med en fastlandskommune, så de levede op til de nye krav om størrelse. En frivillig og lokalt forankret proces I sommeren 2004 blev alle landets kommuner bedt om inden den 1. januar 2005 at oplyse, hvordan de ville sikre, at kommunen i fremtiden levede op til kravene om bæredygtighed (størrelse). I efteråret 2004 var der derfor konkrete forhandlinger om kommunesammenlægninger i hele landet. Nogle kommuner var store nok til at fortsætte selvstændigt. Alligevel var der flere af disse kommuner, der valgte at lægge sig sammen med en eller flere nabokommuner. 12

13 Andre kommuner var for små og skulle derfor lægge sig sammen med, eller samarbejde med en eller flere nabokommuner. I januar 2005 havde alle landets kommuner indsendt deres tilbagemelding til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kun fire af landets 271 kommuner levede ikke op til de krav, strukturaftalen stillede. Det drejede sig om Farum, Værløse, Holmsland og Hvorslev kommuner. Aftalen om det kommunale landkort På baggrund af kommunernes tilbagemeldinger optog indenrigs- og sundhedsministeren i slutningen af februar 2005 forhandlinger om det nye danmarkskort med forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) samt Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Forhandlingerne mundede den 3. marts 2005 ud i en bred politisk aftale om det nye landkort. Partierne godkendte de allerfleste af de indmeldte ønsker til nye kommunedannelser. Dog skulle der i 12 af de gamle kommuner på baggrund af stærke borgerønsker herom være lokale afstemninger (primært sogneafstemninger) om tilhørsforholdet, før den kommunedannelse, som kommunen indgik i, kunne godkendes. Endvidere blev det aftalt, at indenrigs- og sundhedsministeren skulle optage drøftelser med tre af de kommuner, som ikke levede op til kravene om størrelse, nemlig Farum, Værløse og Holmsland kommuner. Formålet med drøftelserne var at fastsætte de nærmere vilkår, der skulle gælde for de sammenlægninger, som de tre kommuner skulle indgå i. Endelig bad partierne tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen om at tage til Hvorslev/Langå, Aalestrup, Christiansfeld, Ikast/Brande/Nr.-Snede, Nørager, Fredensborg- Humlebæk og Give kommuner samt Lolland som opmand. Opmandens opgave var at undersøge de omstændigheder, der lå til grund for kommunernes tilbagemeldinger, herunder om den valgte løsning havde lokal opbakning. Opmandens undersøgelser resulterede i lokale afstemninger i yderligere 12 gamle kommuner. Sideløbende med processen med lokale afstemninger og opmandens besøg i kommunerne vedtog Folketinget i løbet af juni 2005 landkortets lovgrundlag som en del af kommunalreformens lovpakke (se bilag 1). I samme tidsrum indsendte de nye kommuner forslag til nye kommunenavne og antal kommunalbestyrelsesmedlemmer i de nye kommuner (se bilag 3 for kommunerne efter reformen). Den 23. juni 2005 knap et år efter strukturaftalen blev indgået lå det nye danmarkskort med 98 kommuner færdigt (se figur 2.1 og boks 2.1). 13

14 Figur 2.1 Det nye danmarkskort Christiansø Bornholm Hjørring Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev-Dronninglund Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Vesthimmerlands Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte Mariagerfjord Gladsaxe Herlev Ballerup Skive Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre Københavns Lemvig Randers Høje-Taastrup Brøndby Struer Holstebro Viborg Syddjurs Norddjurs Greve Vallensbæk Ishøj Hvidovre Tårnby Dragør Favrskov Herning Silkeborg Århus Skanderborg Gribskov Helsingør Frederiksværk-Hundested Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Fredensborg Hillerød Frederikssund Egedal Varde Billund Vejle Hedensted Kalundborg Holbæk Roskilde Lejre Vejen Kolding Fredericia Middelfart Bogense Kerteminde Sorø Ringsted Køge Solrød Fanø Esbjerg Assens Odense Nyborg Slagelse Næstved Faxe Stevns Haderslev Faaborg-Midtfyn Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Note: Grænsejusteringer, som følge af lokale folkeafstemninger, er indikeret på kortet. For den præcise grænsejustering, se bekendtgørelse 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder. Indbyggertal opgjort pr. 1. januar Se bilag 3 for indbyggertal i kommunerne. 14

15 Boks 2.1 Det nye danmarkskort De politiske forhandlinger om inddelingen betød: At langt hovedparten af de lokale forslag til kommunedannelser blev godkendt uden betingelser At der i 24 gamle kommuner skulle være afstemninger forud for godkendelse At opmanden i otte kommuner/områder skulle levere et supplerende beslutningsgrundlag før godkendelse At indenrigs- og sundhedsministeren optog drøftelser med tre gamle kommuner om de nærmere vilkår for sammenlægning Det nye danmarkskort med 98 kommuner blev herefter dannet af: 65 sammenlagte kommuner 33 uændrede kommuner. Heraf har syv kommuner under indbyggere og indgår derfor alle i forpligtende samarbejder. Fem af de syv kommuner er ø-kommuner 11 hidtidige kommuner deles som resultat af lokale afstemninger Kommunerne før og efter kommunalreformen Kommunerne efter kommunalreformen er væsentligt større end kommunerne før reformen. Hvor der før kommunalreformen var 206 kommuner (ud af 271) med under indbyggere, er det efter kommunalreformen kun syv kommuner (ud af 98), der har under indbyggere. Den gennemsnitlige kommunestørrelse stiger fra knap indbyggere før reformen til ca indbyggere efter kommunalreformen. Figur 2.2 viser andelen af kommuner fordelt på indbyggertal før og efter kommunalreformen 15

16 Figur 2.2 Andel af kommuner fordelt på indbyggertal Procent Under Over Indbyggere før kommunalreformen efter kommunalreformen Kilde: Danmark Statistik, indbyggertal opgjort pr. 1. januar Som det fremgår af figur 2.2, er den største andel kommuner før kommunalreformen i gruppen indbyggere (42 pct.), efterfulgt af gruppen med indbyggere (28 pct.). Efter kommunalreformen ændrer dette billede sig, således at man finder flest kommuner i gruppen indbyggere (40 pct.), efterfulgt af gruppen (29 pct.). Frem til 2007 bor godt en tredjedel af befolkningen (1,9 mio.) i kommuner med under indbyggere. Efter kommunalreformen vil det kun være knap 1 pct. (ca ) af befolkningen, som bor i kommuner med under indbyggere. Figur 2.3 viser det samlede antal indbyggere i kommunegrupperne. 16

17 Figur 2.3 Samlet antal indbyggere i de enkelte kommunegrupper Samlet antal indbyggere Under Over Kommuner grupperet efter indbyggere før kommunalreformen efter kommunalreform Kilde: Danmark Statistik, indbyggertal opgjort pr. 1. januar Figur 2.3 viser således, at ca. 3,3 mio. borgere efter kommunalreformen vil bo i kommuner med over indbyggere og ca. 4,9 mio. i kommuner med over indbyggere. Arealmæssigt betyder kommunalreformen, at kommunernes gennemsnitsstørrelse går fra at være 159 km 2 (svarende til den gamle Holbæk Kommune) før kommunalreformen til at være i gennemsnit 440 km 2 (svarende til den nye Svendborg Kommune) efter reformen. Figur 2.4 viser kommunernes areal før og efter reformen. Figur 2.4 Kommunernes areal før og efter kommunalreformen Procent under over 500 Kommuner grupperet efter areal (Km2) før kommunalreformen efter kommunalreformen Kilde: De kommunale nøgletal Der er ikke taget højde for grænsejusteringer. 17

18 Som det fremgår af figuren, er 71 pct. af kommunerne før kommunalreformen under 200 km 2. Efter reformen er denne gruppe mere end halveret til 32 pct.. Den mindste kommune arealmæssigt er både før og efter reformen Frederiksberg Kommune med knap 9 km 2. Den største kommune før reformen er Bornholm med 588 km 2. Efter kommunalreformen er den største kommune Ringkøbing-Skjern Kommune med km 2. Tabel 2.1 Indbyggertal i kommuner i udvalgte europæiske lande Under Kommunestørrelser i Europa En sammenligning af kommunernes indbyggertal i udvalgte europæiske lande viser, at der er væsentlige forskelle, jf. tabel 2.1. Danmark har således sammen med Sverige ingen kommuner under indbyggere. I modsætning hertil er der under indbyggere i over halvdelen af de spanske kommuner og i mere end tre fjerdedele af de franske kommuner Procent Over Samlet antal Gns. størrelse Danmark ,9 41,7 46,1 4,8 1, Danmark ,1 1 61,2 28,6 6, Finland 5,1 46, ,4 1,8 1, Frankrig ,7 2,1 0,2 0, Holland 0,2 2,1 12,6 71,3 8,4 5, Italien 24,2 47,1 14,6 12,4 1,2 0, Norge 5,3 50, ,6 1,6 1, Spanien 60,7 24,3 6,6 6,8 0,9 0, Sverige 0 4, ,7 10,7 4, Anm.: 1 ) Fsva kommuner med indbyggere og indbyggere er der tale om ø-kommuner og kommuner, der indgår i forpligtende samarbejder Kilde: Danmark: Danmarks Statistik. Indbyggertal pr. 1. januar 2005; Finland: Statistics Finland. Data fra 2004, Frankrig: Ministère de L'intèrieur, DGCL, "Les collectivés locales en chiffres 2004". Data fra 1999, Holland: Statistics Netherlands. Data fra 2005, Italien: Istat. Data fra 2004, Norge: Statistisk Sentralbyrå. Data fra 2005, Spanien: Instituto Nacional de Estadistica. Data fra 2004, Sverige: Statistiska Centralbyrån. Data fra I størstedelen af landene er der under indbyggere i mere end 50 pct. af kommunerne. I Sverige er andelen af kommuner med under indbyggere noget lavere (ca. 25 pct.) og i Holland er der under indbyggere i ca. 15 pct. af kommunerne. Efter 2007 skiller Danmark sig ud fra de øvrige lande idet kun ca. 4 pct. af kommunerne har under indbyggere. 18

19 I de fleste af de udvalgte lande udgør de helt store kommuner med over indbyggere mellem 1-2 pct. af kommunerne. Undtagelserne herfra er Sverige, hvor ca. 4 pct. af kommunerne har over indbyggere og Holland, hvor ca. 5 pct. af kommunerne har over indbyggere. I Danmark er der over indbyggere i ca. 1,5 pct. af kommunerne i Denne andel vil i forbindelse med kommunalreformen stige, så godt 6 pct. af de danske kommuner efter 2007 vil have over indbyggere. Fem regioner Med kommunalreformen nedlægges amterne. Endvidere nedlægges Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Der oprettes fem regioner, som får mellem ca. 0,6 mio. og 1,6 mio. indbyggere. Regionerne er således væsentlig større end amterne, som har mellem knap (Ribe Amt) og knap indbyggere (Århus Amt). Også arealmæssigt er regionerne markant større end amterne. Hvor amternes størrelse ligger mellem 528 km 2 (Københavns Amt) og knap km 2 (Nordjyllands Amt), vil regionerne få en størrelse på mellem km 2 (Region Hovedstaden) og km 2 (Region Midtjylland). Figur 2.5 viser regionernes afgrænsning og hovedsæder. 19

20 Figur 2.5 De fem nye regioner Aalborg Region Nordjylland Viborg Viborg Region Midtjylland Region Hovedstaden Hillerød Vejle Region Syddanmark Region Sjælland Sorø Note: Indbyggertal opgjort pr. 1. januar Hovedparten af amterne indgår udelte i regionerne. Undtagelserne er Viborg og Vejle amter. Endvidere indgår en del af Mariager Kommune fra Århus Amt fremover i Region Nordjylland (se bilag 3). Hertil kommer enkelte grænsejusteringer af regionsgrænserne, som følge af lokale afstemninger. 20

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) december 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) august 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Iværksætterate 2011 Sorø den 3. januar 2011 Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for 2011 Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Kolonne 2: Det samlede antal CVR numre der er, inden for

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere