DEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI. National årsrapport 2011
|
|
- Thor Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI National årsrapport januar december 2011
2 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB-Øst) i samarbejde med styregruppen for Den Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri. KCEB-Øst er ansvarlig for analyser og epidemiologiske kommentarer i rapporten. Databasens styregruppe er ansvarlig for faglige kommentarer, konklusioner og anbefalinger. Databasens kliniske epidemiolog er Helle Hare-Bruun, Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst Databasens kontaktperson er Thor Schmidt, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik - Øst Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 2
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 4 Styregruppens sammensætning... 6 Indledning... 7 Oversigt over indikatorer... 8 Datagrundlag... 9 Komplethed af patientregistrering... 9 Komplethedsgrad for de enkelte indikatorer... 9 Indikatorresultater Indikator 1a: Andel der får målt Barthel-score ved indlæggelse Andel der får målt Barthel-score ved indlæggelse og udskrivelse Indikator 1b: Andel der forbedrer Barthel-score under indlæggelse Indikator 2a: Andel der ernæringsscreenes med registrering af BMI ved indlæggelse Andel der ernæringsscreenes med registrering af BMI ved indlæggelse og udskrivelse Indikator 2b: Andel hvor vægten er uændret eller øges under indlæggelse Indikator 3a: Andel der får målt Timed Up and Go (TUG) ved indlæggelse Andel der får målt Timed Up and Go (TUG) ved indlæggelse og udskrivelse Indikator 3b: Andel der forbedrer Timed Up and Go (TUG) under indlæggelse Indikator 4a: Andel med registrering af rejse-sætte-sig test ved indlæggelse Andel med registrering af rejse-sætte-sig test ved indlæggelse og udskrivelse Indikator 4b: Andel der forbedrer rejse-sætte-sig test under indlæggelse Appendiks 1: Datagrundlag Dækningsgrad Datakomplethed for indikatorer Datakomplethed for baggrundsvariable Appendiks 2: Beskrivelse af indikatorer og baggrunden for valget af disse Valg af indikatorer Barthel Indeks Body Mass Index (BMI) Timed Up and Go (TUG) Rejse-sætte-sig test Referencer Appendiks 3: Supplerende Resultater Alder Indlæggelsesvarighed Opholdssted før indlæggelse og efter udskrivelse Gangredskaber Barthel-score supplerende resultater BMI og vægt supplerende resultater TUG supplerende resultater Appendiks 4: Beskrivelse af Geriatriske enheder i Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 3
4 Forord Denne årsrapport er den sjette fra Den Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri. Databasen har været i drift siden og alle geriatriske enheder (pt. 19 enheder) i Danmark indtaster data. Rapporten indeholder data fra 2011 og i relevante tabeller er tal fra 2010 medtaget til sammenligning. I nærværende årsrapport indgår data fra geriatriske patienter, der er indberettet til databasen i Siden oprettelsen af Den Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri d. 1. januar 2006 er der i alt indberettet geriatriske patienter til databasen. Formålet med nærværende rapport er at offentliggøre indikatorer og kvalitetsmål for behandling af geriatriske patienter samt give anbefalinger til fremtidige kvalitetsforbedringer. Der indberettes data på 8 indikatorer i databasen. I år er fokus på indikatorerne skærpet, og indikatoropgørelserne afrapporteres særskilt, mens de øvrige resultater fremgår af appendiks 3. Målgruppen for årsrapporten er personale på de geriatriske afdelinger i Danmark og andre interesserede i ældre medicinske patienter. Årsrapporten er udarbejdet af Lillian Mørch Jørgensen, formand for styregruppen og klinisk epidemiolog, Helle Hare-Bruun, Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB-Øst), hvor også den statistiske bearbejdning af materialet er foretaget. Indholdet i årsrapporten har været drøftet indgående i styregruppen og efterfølgende sendt i høring på alle geriatriske afdelinger og i de fem regioner. Denne rapports væsentligste resultater omfatter følgende: Andelen af geriatriske patienter, der får målt Barthel-score ved indlæggelsen, ligger på 94,6 % på landsplan og er dermed tilfredsstillende. Forbedring i Barthel-score ses hos 70,5 % af patienterne, hvilket er under standarden. Median Barthel-score ved indlæggelsen er 49, med et spænd fra 29 i Slagelse til 70 i Sønderborg. Forbedringen under indlæggelsen er mediant 8 point. Ernæringsscreening (BMI-måling) ved indlæggelsen foretages hos knap 82 % af patienterne. Heraf registreres 56,6 % at holde eller øge vægten under indlæggelsen. Det er et problem, at ikke en højere andel af patienterne ernæringsscreenes, da ernæringsstatus har stor betydning for det fremtidige funktionsniveau. BMI er en vigtig parameter, også i primærsektoren, hvor der kan følges op på den lagte ernæringsplan. Timed Up and Go testen volder en del besvær, idet kun 27,4 % af patienterne udførte testen. Der er flere grunde hertil. En enkelt stor afdeling har helt udeladt at udføre testen. Andelen af patienter, som udførte rejse-sætte-sig testen var 31,1 %, hvilket er tydelig fremgang fra 2010, men langt fra standarden på 80 %. Ikke alle afdelinger har indført testen endnu. Testen er enkel at udføre og kan med lethed anvendes i primærsektoren også. Dækningsgraden er 85 % på landsplan, hvilket er et fald på 2% i forhold til Tre afdelinger skiller sig ud ved meget lave dækningsgrader, mens 11 afdelinger har dækningsgrader på minimum 90 %, som er kravet til kvalitetsdatabaser. Medianalderen blandt indlagte er 85 år for kvinder og 82 år for mænd. Kvinder udgør 61,4 % af de registrerede i databasen. Den mediane indlæggelsesvarighed er nu 9 dage, med et spænd fra 6 dage i Odense og Horsens til 14 dage i Hvidovre. Udskrivelse sker for 64,5 % direkte til hjemmet, mens 13 % udskrives via en aflastningsplads. En del af disse patienter vil senere kunne udskrives til eget hjem. Godt 7 % af patienterne udskrives direkte til en plejehjemsplads, mens 5 % dør under indlæggelsen. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 4
5 Anbefalinger: For at skabe konsensus om hvilke funktionstests, der er relevante for afdelingerne og for videregivelse af oplysninger til primærsektoren, ønsker databasestyregruppen at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentation fra geriatriske afdelinger i alle 5 regioner. Arbejdet forventes at starte i efteråret For at databasen har berettigelse i den kliniske dagligdag er det vigtigt, at alle data bliver registreret, og at der sker udtræk med passende mellemrum. Ved systematiske udtræk vil den enkelte afdeling have muligheder for løbende kvalitetsforbedring, f.eks. med hensyn til vurdering af ernæringstilstand i patientgruppen og muligheder for intervention. Man vil samtidig blive opmærksom på eventuel manglende dataindtastning Styregruppen vil endnu en gang takke alle geriatriske enheders ildsjæle for deres indsats rundt om i landet. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 5
6 Styregruppens sammensætning Styregruppens sammensætning og kommissorium er grundlæggende bestemt af Danske Regioners "Basiskrav og retningslinier for kliniske databaser" og bestod i 2011 af: Formand Observatør Klinisk Epidemiolog Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Øst Lillian Mørch Jørgensen, Specialeansvarlig overlæge, klinisk lektor, Geriatrisk Sektion, Medicinsk Enhed, Hvidovre Hospital (Dansk Selskab for Geriatri) Lars Peter Laugesen, ledende overlæge, Geriatrisk afdeling, Slagelse Sygehus (Dansk Selskab for Geriatri) Kathrine Olesen, afdelingssygeplejerske, geriatrisk sektion, Medicinsk Enhed, Hvidovre Hospital (repræsentant fra det tidligere H:S) Elizabeth Rosted, udviklingssygeplejerske, Geriatrisk afdeling, Amager Hospital (Fagligt selskab for gerontologiske og geriatriske sygeplejersker) Lone Fredslund, Fysioterapeut, OUH Svendborg (GerontoGeriatrisk Fagforum) Mette Vad, ergoterapeut, Amager Hospital (Ergoterapeuternes Fagforum) Anne Lichtenberg (udpeget af Region Hovedstaden) Bjørn Hesselbo, Konsulent Cand.scient, Ph.d. Helle Hare-Bruun, Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik-Øst Specialkonsulent Thor Schmidt, Klinisk Information og Data (KID), RegionH Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 6
7 Indledning Formålet med Den Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri er at forbedre kvaliteten i behandlingen af geriatriske patienter i Danmark. Dette er den 6. årsrapport fra Den Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri. Rapporten dækker perioden 1. januar december Intern medicin/geriatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af ældre patienter med fysiske, mentale, funktionsmæssige og eventuelt sociale problemer. Den geriatriske patient kan ikke afgrænses på enkelt diagnoser, men er en ældre patient med flere samtidige sygdomme, aldersforandringer og påvirket funktionsevne. Geriatri er ikke specifikt defineret ved alder, men størstedelen af de geriatriske patienter er over 70 år. De problemer, som kræver geriatrisk indsats, forekommer hyppigst hos patienter over 80 år. En patient skal, for at kunne inkluderes i databasen, være visiteret til en geriatrisk sengeenhed. Nogle geriatriske enheder modtager apopleksipatienter, uanset alder, mens andre modtager hoftefrakturpatienter, som grundet geriatriske lidelser ikke umiddelbart kan udskrives postoperativt. Disse patienter indberettes også alle til databasen. De fleste afdelinger er selvvisiterende, men kan modtage uvisiterede patienter som led i generel overbelægning. Disse patienter indberettes normalt også til databasen. Kun patienter over 50 år inkluderes i databasen. Resultaterne i rapporten sammenholdes med resultaterne for perioden 1. januar december Den geriatriske afdeling på Horsens sygehus startede først indberetning til databasen 1. januar 2011 og har således ingen resultater fra 2010 til sammenligning. I forhold til tidligere rapporter er strukturen ændret. Indikatorerne er nu nummererede, og kun indikatorresultaterne præsenteres i selve rapporten. Der henvises til appendiks 3 for supplerende resultater. Rapporten har været i høring i regionerne og på alle geriatriske afdelinger. Styregruppen er ansvarlig for kommentarer, konklusioner og anbefalinger i relation til indikatorresultaterne. Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst er ansvarlig for databearbejdning og analyser. I denne årsrapport indgår data fra geriatriske patienter, der er indberettet til databasen. Siden oprettelsen af Den Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri d. 1. januar 2006 er der i alt indberettet geriatriske patienter til databasen. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 7
8 Oversigt over indikatorer Indikator Standard 1a. Andel der får målt Barthel-score ved indlæggelse > 90 % 1b. Andel der forbedrer Barthel-score under indlæggelse > 80 % 2a. Andel der ernæringsscreenes med registrering af BMI ved indlæggelse > 90 % 2b. Andel hvor vægten er uændret eller øges under indlæggelse > 70 % 3a. Andel der får målt TUG ved indlæggelse Ikke fastsat 3b. Andel der forbedrer TUG under indlæggelse Ikke fastsat 4a. Andel med registrering af rejse-sætte-sig test ved indlæggelse > 80 % 4b. Andel der forbedrer rejse-sætte-sig test under indlæggelse > 80 % Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 8
9 Datagrundlag De foreliggende data er behæftet med visse begrænsninger, som det er vigtigt at være opmærksom på ved tolkning af resultaterne. I det følgende gives en overordnet vurdering af kompletheden af patientregistreringen samt kompletheden af data anvendt til opgørelsen af de enkelte indikatorer. For detaljer henvises til bilag 1. Komplethed af patientregistrering Databasekompletheden i Den Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri defineres som Antal geriatriske patienter indberettet til databasen (modtaget via KMS) Antal patienter udskrevet fra de geriatriske enheder i perioden* *Disse antal er oplyst af afdelingerne selv. Oplysningerne kan ikke findes i centrale registre, idet det ikke er muligt at trække patientdata på diagnoser. De enkelte afdelinger er ansvarlige for at få trukket data for antal indlagte patienter. Målet for Den Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri er, at alle geriatriske patienter over 50 år inkluderes med henblik på at sikre, at databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af behandling og pleje til geriatriske patienter i Danmark. Såfremt det er tilfældigt, hvilke patienter der ikke registreres, vil selv en relativ lav komplethedsgrad ikke nødvendigvis være en hindring for, at databasen afspejler kvaliteten. Hvis der derimod er tale om, at afdelingerne er mindre tilbøjelige til at registrere særlige grupper af patienter i databasen, vil der være introduceret en systematisk fejlkilde i registreringen (selektions bias), og tolkning af resultater fra databasen vanskeliggøres. Ofte er det i praksis vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang manglende komplethed medfører bias. I denne årsrapport er databasekompletheden på landsplan opgjort til 85 %. Jf. kravene til kliniske kvalitetsdatabaser må der arbejdes på at databasekompletheden (dækningsgraden) på landsplan kommer over 90 % i fremtiden. Komplethedsgrad for de enkelte indikatorer Udover databasekompletheden er også datakompletheden for den enkelte patient af stor betydning for validiteten af databasens resultater. Datakomplethed omhandler i hvor høj grad der er oplysninger om alle obligatoriske indikatorer for den enkelte patient. Datakompletheden for indikatorerne er meget svingende. Indikator 1a, 1b og 2a ligger over 80 % i datakomplethed, mens de resterede indikatorer ligger fra 20 % til lidt over 60 %, hvilket ikke er tilfredsstillende. Som tommelfingerregel skal resultater vedrørende variable med datakomplethed under 80 % tolkes med varsomhed. Oplysninger om indlæggelsesvarighed, hvor patienterne er indlagt fra og udskrevet til, foreligger for tæt på 100 % af alle patienter i alle indberettende enheder. Datakomplethed vedrørende gangredskab ved indlæggelse og udskrivelse er mere svingende. Fem afdelinger ligger under 80 % vedrørende gangredskab ved indlæggelsen, mens 6 afdelinger har lav datakomplethed vedr. gangredskab ved udskrivelsen. Styregruppens kommentarer til databasekomplethed og datakomplethed for de enkelte indikatorer: For at databasen kan leve op til sit formål skal datakompletheden være så høj som mulig og det er derfor problematisk, at der er så store forskelle i registreringen. Det er op til de enkelte afdelinger at gennemføre audits og sikre dataregistreringen. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 9
10 Indikatorresultater Indikator 1a: Andel der får målt Barthel-score ved indlæggelse Standard: 90 % Antal patienter i alt, 2011 Antal med Barthel oplyst, 2011 Andel (%) oplyst, 2011 Andel (%) oplyst, 2010 Hospital Hovedstaden Amager Hospital ,4 96,3 Bispebjerg Hospital ,8 97,7 Frederiksberg Hospital ,6 87,9 Gentofte Hospital ,0 98,5 Glostrup Hospital ,5 82,0 Herlev Hospital ,0 91,6 Hvidovre Hospital ,9 93,1 Sjælland Holbæk Sygehus ,3 97,7 Nykøbing Falster Sygehus ,5 98,4 Næstved Sygehus ,9 98,0 Roskilde Sygehus ,2 97,4 Slagelse Sygehus ,6 95,2 Syddanmark Kolding Sygehus ,8 76,8 Odense Universitetshospital ,1 98,4 Svendborg Sygehus ,5 96,5 Sønderborg Sygehus ,0 91,8 Midtjylland Horsens Sygehus ,6 - Århus ,7 98,4 Nordjylland Aalborg Sygehus ,7 90,2 Danmark (total) ,6 95,2 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 10
11 Hovedstaden Amager Bispebjerg Frederiksberg Gentofte Glostrup Herlev Hvidovre Sjælland Holbæk Nykøbing Falster Næstved Roskilde Slagelse Syddanmark Kolding Odense Svendborg Sønderborg Midtjylland Horsens Århus Nordjylland Aalborg Danmark Andel der får målt Indikator Barthel-score 1: Barthel score oplyst ved ved indlæggelse indlæggelse og udskrivelse for og hver udskrivelse enhed i (Figur 2 i 2010 rapport / Figur 7 i 2010 statistik rapport) Indikator, procent oplyst Barthel score ved indlæggelse Barthel score ved udskrivning Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 11
12 Indikator 1b: Andel der forbedrer Barthel-score under indlæggelse Standard: 80 % Oplyst ved indlæggelse og udskrivelse, 2011 Positiv ændring, 2011 Andel (%) positiv ændring, 2011 Andel (%) positiv ændring, 2010 Hospital Hovedstaden Amager Hospital ,2 75,6 Bispebjerg Hospital ,6 77,1 Frederiksberg Hospital ,3 75,4 Gentofte Hospital ,8 73,5 Glostrup Hospital ,2 79,0 Herlev Hospital ,6 61,2 Hvidovre Hospital ,6 74,9 Sjælland Holbæk Sygehus ,5 81,5 Nykøbing Falster Sygehus ,6 84,2 Næstved Sygehus ,8 81,9 Roskilde Sygehus ,3 71,6 Slagelse Sygehus ,7 76,4 Syddanmark Kolding Sygehus ,3 62,6 Odense Universitetshospital ,1 58,8 Svendborg Sygehus ,1 70,4 Sønderborg Sygehus ,5 67,7 Midtjylland Horsens Sygehus ,6 - Århus ,0 70,5 Nordjylland Aalborg Sygehus ,9 54,7 Danmark (total) ,5 71,7 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 1: Andelen af geriatriske patienter, der får målt Barthel-score ved indlæggelsen, ligger over standarden på 90 % på landsplan og er dermed tilfredsstillende. Kun få afdelinger har ikke opfyldt standarden for indikator 1a. Forbedring af Barthel-score under indlæggelsen ses hos 70,5 % af de geriatriske patienter på landsplan. Standarden for denne indikator er > 80 %, og Indikator 1b er dermed ikke opfyldt på landsplan. Kun seks af 19 enheder opfylder standarden, heraf er fire enheder hjemmehørende i Region Sjælland. Næstved er desuden meget tæt på opfyldelse af standarden. Styregruppens kommentarer til indikator 1: Liggetiden for geriatriske patienter har været faldende gennem årene og er nu mediant 9 dage, hvilket kan være medvirkende til, at der kun ses forbedring hos 70,5 % af patienterne. En stor del af rehabiliteringen foregår nu i primærsektoren. Barthel-scoren kan anvendes som funktionsmål over sektorgrænser og er således fortsat et særdeles relevant mål. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 12
13 Indikator 2a: Andel der ernæringsscreenes med registrering af BMI ved indlæggelse Standard: 90 % Antal Antal med patienter BMI oplyst, i alt, Andel (%) oplyst, 2011 Andel (%) oplyst, 2010 Hospital Hovedstaden Amager Hospital ,8 86,2 Bispebjerg Hospital ,2 92,5 Frederiksberg Hospital ,1 49,0 Gentofte Hospital ,3 66,9 Glostrup Hospital ,4 66,2 Herlev Hospital ,4 81,5 Hvidovre Hospital ,0 90,5 Sjælland Holbæk Sygehus ,3 91,9 Nykøbing Falster Sygehus ,6 90,1 Næstved Sygehus ,8 85,6 Roskilde Sygehus ,5 85,9 Slagelse Sygehus ,5 89,5 Syddanmark Kolding Sygehus ,0 58,4 Odense Universitetshospital ,4 92,1 Svendborg Sygehus ,8 85,2 Sønderborg Sygehus ,4 70,8 Midtjylland Horsens Sygehus ,4 - Århus ,1 92,3 Nordjylland Aalborg Sygehus ,9 94,3 Danmark (total) ,6 84,3 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 13
14 Hovedstaden Amager Bispebjerg Frederiksberg Gentofte Glostrup Herlev Hvidovre Sjælland Holbæk Nykøbing Falster Næstved Roskilde Slagelse Syddanmark Kolding Odense Svendborg Sønderborg Midtjylland Horsens Århus Nordjylland Aalborg Danmark Andel der ernæringsscreenes med registrering af BMI ved indlæggelse og udskrivelse 100 Indikator 2: BMI oplyst ved indlæggelse og udskrivelse for hver enhed i 2011 (Figur 7 i 2010 rapport / Figur 10 i 2010 statistik rapport) Indikator, procent oplyst BMI ved indlæggelse BMI ved udskrivning Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 14
15 Indikator 2b: Andel hvor vægten er uændret eller øges under indlæggelse Standard: 70 % Oplyst ved indlæggelse og udskrivelse, 2011 Positiv ændring, 2011 Andel (%) positiv ændring, 2011 Andel (%) positiv ændring, 2010 Hospital Hovedstaden Amager Hospital ,5 50,2 Bispebjerg Hospital ,8 48,5 Frederiksberg Hospital ,7 66,1 Gentofte Hospital ,3 52,6 Glostrup Hospital ,9 50,7 Herlev Hospital ,4 45,2 Hvidovre Hospital ,4 56,5 Sjælland Holbæk Sygehus ,4 52,2 Nykøbing Falster Sygehus ,5 52,2 Næstved Sygehus ,1 45,0 Roskilde Sygehus ,4 57,9 Slagelse Sygehus ,8 43,2 Syddanmark Kolding Sygehus ,0 46,6 Odense Universitetshospital ,5 59,3 Svendborg Sygehus ,9 65,8 Sønderborg Sygehus ,0 56,2 Midtjylland Horsens Sygehus ,1 - Århus ,1 56,3 Nordjylland Aalborg Sygehus ,8 48,5 Danmark (total) ,6 53,8 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 2: Ernæringsscreening (registrering af BMI) ved indlæggelsen blev foretaget hos 81,6 % af de geriatriske patienter, hvilket er lidt mindre end det foregående år. Standarden på 90 % for indikator 2a er dermed ikke opfyldt på landsplan. Kun 8 af 19 enheder opfylder standarden indenfor 95 % konfidensintervallet. Af de geriatriske patienter (61 %) der blev vejet både ved indlæggelse og udskrivelse havde 56,6 % uændret eller øget vægt ved udskrivelse i forhold til ved indlæggelse. Kun Horsens ligger over standarden på 70 % for indikator 2b, men da datakompletheden for Horsens er meget lav, må resultatet tolkes med stor varsomhed. De øvrige afdelinger ligger med mellem 48 og 65 %, der opfylder indikatoren. Styregruppens kommentarer til indikator 2: Det er et problem, at der ikke er mere fokus på patienternes ernæringstilstand, da denne indikator er meget vigtig for deres fremtidige funktionsniveau. At kun godt halvdelen af patienterne når at øge deres BMI i målelig grad under indlæggelsen, kan blandt andet tilskrives den kortere indlæggelsestid. Ved rehabilitering i primærsektoren vil der være mulighed for at følge op på den lagte ernæringsplan. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 15
16 Indikator 3a: Andel der får målt Timed Up and Go (TUG) ved indlæggelse Standard: Ikke fastsat Antal Antal med patienter TUG oplyst, i alt, Andel (%) oplyst, 2011 Andel (%) oplyst, 2010 Hospital Hovedstaden Amager Hospital ,8 46,1 Bispebjerg Hospital ,7 42,5 Frederiksberg Hospital ,8 40,0 Gentofte Hospital ,9 64,3 Glostrup Hospital ,0 58,2 Herlev Hospital ,6 43,3 Hvidovre Hospital ,2 35,7 Sjælland Holbæk Sygehus ,9 36,6 Nykøbing Falster Sygehus ,3 31,9 Næstved Sygehus ,9 52,0 Roskilde Sygehus ,8 42,9 Slagelse Sygehus ,4 39,3 Syddanmark Kolding Sygehus ,8 24,0 Odense Universitetshospital ,8 10,6 Svendborg Sygehus ,9 23,4 Sønderborg Sygehus ,2 24,9 Midtjylland Horsens Sygehus ,5 - Århus ,0 3,3 Nordjylland Aalborg Sygehus ,9 39,7 Danmark (total) ,4 32,5 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 16
17 Hovedstaden Amager Bispebjerg Frederiksberg Gentofte Glostrup Herlev Hvidovre Sjælland Holbæk Nykøbing Falster Næstved Roskilde Slagelse Syddanmark Kolding Odense Svendborg Sønderborg Midtjylland Horsens Århus Nordjylland Aalborg Danmark Andel der får målt Indikator Timed 3: TUG Up oplyst and ved indlæggelse Go (TUG) og udskrivelse ved for indlæggelse hver enhed i 2011 og udskrivelse 100 (Figur 8 i 2010 rapport / Figur 13 i 2010 statistik rapport) Indikator, procent oplyst TUG ved indlæggelse TUG ved udskrivning Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 17
18 Indikator 3b: Andel der forbedrer Timed Up and Go (TUG) under indlæggelse Standard: Ikke fastsat Oplyst ved indlæggelse og udskrivelse, 2011 Positiv ændring, 2011 Andel (%) positiv ændring, 2011 Andel (%) positiv ændring, 2010 Hospital Hovedstaden Amager Hospital ,6 75,7 Bispebjerg Hospital ,3 69,1 Frederiksberg Hospital ,7 77,3 Gentofte Hospital ,0 66,0 Glostrup Hospital ,3 70,7 Herlev Hospital ,3 59,0 Hvidovre Hospital ,0 68,3 Sjælland Holbæk Sygehus ,5 78,0 Nykøbing Falster Sygehus ,6 71,4 Næstved Sygehus ,0 74,9 Roskilde Sygehus ,6 76,9 Slagelse Sygehus ,1 68,9 Syddanmark Kolding Sygehus ,1 88,0 Odense Universitetshospital ,0 75,0 Svendborg Sygehus ,7 51,4 Sønderborg Sygehus ,0 Midtjylland Horsens Sygehus ,2 - Århus ,8 Nordjylland Aalborg Sygehus ,2 72,3 Danmark (total) ,3 70,9 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 3: Andelen der fik målt Timed Up and Go (TUG) ved indlæggelsen (indikator 3a) var kun 27,4 % i 2011, hvilket er mindre end tidligere år. Der er stor variation mellem afdelingerne for denne indikator fra 0 til 57,9 % med registrering af TUG ved indlæggelsen. Der er ikke fastsat en standard for indikator 3a, men datakompletheden bør være mindst 80 %, hvis data skal kunne anses for pålidelige. Indikator 3b viser, at af de 2153 geriatriske patienter, der fik målt TUG ved både indlæggelse og udskrivelse, fik 68,3 % en forbedring i TUG under indlæggelsen på landsplan. Indikator 3b skal dog tolkes varsomt jævnfør den lave datakomplethed for TUG. Styregruppens kommentarer til indikator 3: Det er problematisk, at så lille en andel af patienterne får målt TUG. En enkelt afdeling har tilkendegivet, at de ikke finder testen relevant og derfor ikke har udført den. I forhold til de patienter, der de senere år er indlagt på geriatriske afdelinger, er der mange praktiske problemer med testens anvendelse, hvilket kan ses af andelen, der registreres som demente, sengebundne eller uden standfunktion. Styregruppen anbefaler, at det drøftes på tværs af regionerne, hvilke funktionsmål, der er mest hensigtsmæssige til vurdering af behandlingskvaliteten. Ved indførelse af ny(e) test(s), vil det være muligt at bevare TUG som frivillig indikator for de enheder, der måtte ønske det. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 18
19 Indikator 4a: Andel med registrering af rejse-sætte-sig test ved indlæggelse Standard: 80 % Antal patienter i alt, 2011 Antal oplyst, 2011 Andel (%) oplyst, 2011 Andel (%) oplyst, 2010 Hospital Hovedstaden Amager Hospital ,6 49,1 Bispebjerg Hospital ,6 42,5 Frederiksberg Hospital ,0 50,0 Gentofte Hospital ,1 0,0 Glostrup Hospital ,0 37,2 Herlev Hospital ,1 31,3 Hvidovre Hospital ,9 30,2 Sjælland Holbæk Sygehus ,1 24,3 Nykøbing Falster Sygehus ,3 37,7 Næstved Sygehus ,7 53,3 Roskilde Sygehus ,1 0,2 Slagelse Sygehus ,8 0,0 Syddanmark Kolding Sygehus ,6 1,7 Odense Universitetshospital ,0 0,0 Svendborg Sygehus ,0 0,0 Sønderborg Sygehus ,0 4,3 Midtjylland Horsens Sygehus ,8 - Århus ,8 29,1 Nordjylland Aalborg Sygehus ,6 25,7 Danmark (total) ,1 20,7 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 19
20 Hovedstaden Amager Bispebjerg Frederiksberg Gentofte Glostrup Herlev Hvidovre Sjælland Holbæk Nykøbing Falster Næstved Roskilde Slagelse Syddanmark Kolding Odense Svendborg Sønderborg Midtjylland Horsens Århus Nordjylland Aalborg Danmark Andel med registrering Indikator 4: SFT af oplyst rejse-sætte-sig ved indlæggelse og udskrivelse test ved for hver indlæggelse enhed i 2011 og udskrivelse 100 (Figur 10 i 2010 rapport / Figur? i 2010 statistik rapport) Indikator, procent oplyst SFT ved indlæggelse SFT ved udskrivning Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 20
21 Indikator 4b: Andel der forbedrer rejse-sætte-sig test under indlæggelse Standard: 80 % Oplyst ved indlæggelse og udskrivelse, 2011 Positiv ændring, 2011 Andel (%) positiv ændring, 2011 Andel (%) positiv ændring, 2010 Hospital Hovedstaden Amager Hospital ,0 28,8 Bispebjerg Hospital ,0 43,6 Frederiksberg Hospital ,3 26,1 Gentofte Hospital ,1 - Glostrup Hospital ,2 22,6 Herlev Hospital ,9 17,2 Hvidovre Hospital ,6 58,3 Sjælland Holbæk Sygehus ,9 53,1 Nykøbing Falster Sygehus ,7 27,8 Næstved Sygehus ,1 70,6 Roskilde Sygehus ,5 100 Slagelse Sygehus ,4 - Syddanmark Kolding Sygehus ,5 100 Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus ,2 - Sønderborg Sygehus Midtjylland Horsens Sygehus ,3 - Århus ,1 19,1 Nordjylland Aalborg Sygehus ,9 37,7 Danmark (total) ,3 37,5 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 4: Indikator 4a viser andelen af geriatriske patienter, der fik registreret rejse-sætte-sig test i 2011 var 31,1 % på landsplan. Indikatoren blev opgjort første gang i 2010, hvor 20,7 % fik registreret rejse-sætte-sig test på landsplan. Der er således sket en forbedring i registreringen siden 2010, men standarden på 80 % er stadig langt fra opfyldt. Ingen afdelinger opfylder standarden. Af de patienter, der fik registreret rejse-sætte-sig test ved både indlæggelse og udskrivelse, var der i 2011 en forbedring hos 25,3 %, hvilket er mindre end de 37,5 % der forbedrede rejse-sætte-sig test i Den meget lave datakomplethed for indikatoren i både 2010 og 2011 gør dog at resultaterne skal tolkes med stor forsigtighed, og sammenligning mellem de to år er ikke meningsfuldt. Styregruppens kommentarer til indikator 4: Rejse-sætte-sig testen blev indført som indikator, da der var brug for et funktionsmål, som kan registrere fremgang selvom patienten ikke har standfunktion ved indlæggelsen. Det har imidlertid vist sig svært at få testen implementeret, selvom flere afdelinger stort set har opgivet at bruge TUG. Rejse-sætte-sig testen er vigtig, da den muliggør formidling af funktionsresultater på tværs af sektorgrænser. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 21
22 Appendiks 1: Datagrundlag Dækningsgrad Datasættet indeholder oplysninger om personer, der har været indlagt på geriatrisk enhed i Yderligere i alt 46 personer med alder på 50 år eller yngre, indberettet fra 9 enheder, indgår ikke i analyserne. Nedenfor ses indlæggelser fordelt på enheder og køn, samt databasekomplethed. Det vil sige i hvor høj grad de patienter som har været indlagt på enhederne også er blevet indberettet i databasen. Til sammenligning ses databasekompletheden for 2010, som kan anvendes til sammenligning i de enkelte enheder ligesom eventuelle ændringer kan inddrages ved lokal audit. Indberettede patienter i databasen Udskrevne fra geriatriske enheder i 2011 Dækningsgrad Dæknings- Kvinder Mænd 2011 grad 2010 Hospital N % N % N N % % Hovedstaden Amager Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Falster Sygehus Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Slagelse Sygehus Syddanmark Kolding Sygehus Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sønderborg Sygehus Midtjylland Horsens Sygehus Århus Nordjylland Aalborg Sygehus Danmark (total) Dækningsgraden var 85 % på landsplan i 2011, hvilket er et lille fald i forhold til Af de 19 indberettende afdelinger har 11 en tilfredsstillende dækningsgrad (over 90 %). Især Frederiksberg, Kolding og Sønderborg har meget lave dækningsgrader på mellem 36 og 51 %. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 22
23 Datakomplethed for indikatorer I nedenstående tabel ses datakompletheden for de 8 indikatorer i årsrapporten. Indikator Total N Indgår i beregning Indgår i beregning (%) 1a. Andel der får målt Barthel-score ved indlæggelse ,6 1b. Andel der forbedrer Barthel-score under indlæggelse ,1 2a. Andel der ernæringsscreenes med registrering af BMI ved indlæggelse ,6 2b. Andel hvor vægten er uændret eller øges under indlæggelse ,3 3a. Andel der får målt TUG ved indlæggelse ,4 3b. Andel der forbedrer TUG under indlæggelse ,0 4a. Andel med registrering af rejse-sætte-sig test ved indlæggelse ,1 4b. Andel der forbedrer rejse-sætte-sig test under indlæggelse ,8 Datakomplethed for baggrundsvariable I nedenstående tabel ses datakompletheden vedrørende de baggrundsvariable der inddrages i tolkningen af indikatorerne i rapporten. Køn og alder er ikke medtaget i tabellen, idet der er 100 % oplysning om dette vedrørende alle indberetninger. Indlæggelsesvarighed oplyst (%) Indlagt fra oplyst (%) Udskrevet til oplyst (%) Gangredskab v. indlæggelse oplyst (%) Gangredskab v. udskrivelse oplyst (%) Hospital N Hovedstaden Amager Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Falster Sygehus Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Slagelse Sygehus Syddanmark Kolding Sygehus Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sønderborg Sygehus Midtjylland Horsens Sygehus Århus Nordjylland Aalborg Sygehus Danmark (total) Oplysninger om indlæggelsesvarighed, indlagt fra og udskrevet til, foreligger for tæt på 100 % af alle patienter i alle indberettende enheder. Datakomplethed vedrørende gangredskab ved indlæggelse og udskrivelse er mere svingende. seks afdelinger ligger under 80 % vedrørende gangredskab ved indlæggelsen, mens syv afdelinger har lav datakomplethed vedr. gangredskab ved udskrivelsen. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 23
24 Appendiks 2: Beskrivelse af indikatorer og baggrunden for valget af disse Valg af indikatorer Indikatorerne er de målbare parametre, som der er evidens for bedst beskriver behandlingskvaliteten inden for det geriatriske område. I det følgende begrundes valget af de enkelte indikatorer. Barthel Indeks Udredning, behandling og rehabilitering er kerneopgaver i de geriatriske enheder. Når man skal vælge indikatorer til en landsdækkende database, vil det være naturligt at finde et mål for den mulige funktionsforbedring der er et resultat af den samlede geriatriske indsats. Da de fleste geriatriske patienter har nedsat ADL funktion (Activities of Daily Living) ved indlæggelsen, er det oplagt at finde en indikator der kan måle ADL. Barthel Indeks er en ADL skala der måler det basale ADL niveau, dvs. funktioner som at kunne spise, vaske sig, klæde sig af og på, bade, forflytte sig fra seng til stol, klare toiletbesøg, kunne gå over en vis afstand, gå på trapper, samt at være kontinent for urin og afføring (1,2). Barthel Indeks blev beskrevet første gang i 1958 og blev oprindeligt udviklet til monitorering af kronisk syge patienters grad af uafhængighed ved udførelse af disse funktioner. Barthel Indeks har været anvendt i mange forskellige patientgrupper og lande. Barthel Indeks lever op til de fleste af de krav der stilles til et måleinstrument: Det er oversat til dansk, valideret, reliabilitetstestet, har evne til at vise forandringer over tid, har vist sig at være prædiktiv i forhold til plejehjems behov, findes i et format der er let at anvende, og er let at udføre efter oplæring (3). Der findes mange versioner og i en artikel af Maribo et al.(4), anbefales at der kun anvendes de to bedst validerede versioner for at undgå forvirring. I den kliniske database er valgt versionen af Shah et al.(5): Barthel-100 (tallet 100 henviser til at skalaen går fra point hvor 100 point afspejler den person der selvstændigt kan udføre samtlige basale ADL funktioner). Begrundelsen for at vælge denne version er at den har vist den største evne til at vise forandringer over tid. Desuden er det en version der har nået en vis udbredelse i Danmark, da den er beskrevet og oversat af danske ergoterapeuter. Body Mass Index (BMI) Mange undersøgelser viser at ældre patienter taber i vægt under sygdom og at de efter rekonvalescens har meget svært ved at tage på igen. Samtidig viser undersøgelser, at der er korrelation mellem vægttab og nedsat funktionsevne blandt ældre patienter og vægttabet medfører nedsat muskelmasse, også selvom det ikke drejer sig om en tynd patient. En dårlig ernæringstilstand bør således forbygges og identificeres allerede ved indlæggelsen(6). BMI (Body Mass Index) er en enkel måde at få et indtryk af en persons ernæringstilstand, da det er et mål for forholdet mellem en persons vægt (i kg) divideret med højden i anden potens (i meter). (kg/m²)(7). BMI er dog ikke egnet til at afgøre hvad kropsmassen består af. Dette betyder at et højt BMI kan findes hos en patient der er overhydreret, og man kan heller ikke afgøre om den ikke-vandige del består af overvejende muskel, knogle eller fedtvæv. BMI anbefales som et af redskaberne til at screening for hospitalsunderernæring af Sundhedsstyrelsen. For ældre mennesker gælder det at BMI ikke følger samme definitioner på undervægt, som blandt yngre voksne, primært pga. af det højdetab der sker med alderen (1-2 cm per 10 år). Undersøgelser tyder således på at BMI<22, er udtryk for undervægt og BMI<24 for risiko for underernæring (6,8). BMI er ikke egnet til at vise forskel over tid. Vægt er her et mere præcist mål. Derfor har databasen indført ændring i vægt under indlæggelsen i stedet for ændring i BMI som indikator. Timed Up and Go (TUG) Formålet er at teste basismobilitet: Det at kunne rejse og sætte sig, gå en kort afstand samt vende. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 24
25 Timed Up and Go (TUG) måler den tid, det tager en person at rejse sig fra en almindelig stol med armlæn, gå 3 meter, vende, gå tilbage til stolen og sætte sig igen. Tiden måles fra kommandoen gå gives, til det øjeblik testpersonens bagdel igen rører stolen. Der må ikke gives personstøtte under testen, men ved behov kan der guides verbalt. Personen må anvende gangredskab under testen. En negativ ændring i TUG er således at opfatte som positivt. Generelt er TUG et godt redskab, der er let at anvende, hurtigt, og relevant til måling af basismobilitet. Testen er i Danmark vurderet af Fysioterapeut Thomas Maribo (9), TUG er udviklet til skrøbelige ældre (65+) (10), men benyttes generelt til ældre med forskellig grad af funktionsnedsættelse og kognitive vanskeligheder (10,11,12). TUG synes at være bedst hos en målgruppe der funktions-mæssigt befinder sig i midtergruppen hverken totalt afhængige eller helt normalfungerende (11,13). Testen kan både bruges som effektmål for en træningsindsats, men kan også bruges i screeningssammenhæng. For hjemmeboende ældre er det vist, at ved TUG > 12 sekunder bør balance og mobilitet undersøges nærmere. Til vurdering af faldrisiko er TUG alene ikke fundet brugbar (14). Såvel terapeuter som testpersoner finder TUG relevant. Reliabilitet og validitet er belyst for TUG i adskillige undersøgelser (15). Generelt er testen vurderet til at være reliabel. Validiteten er specielt for gruppen af ældre med en vis grad af funktionsnedsættelse fundet god, men også for andre grupper er TUG fundet valid. For personer med vestibulær hypofunktion og for apopleksipatienter i det akutte stadie er validiteten begrænset. (For uddybning af Reliabilitet og validitet henvises til 15). Testen er velkendt blandt fysioterapeuter og har bl.a. været benyttet i H:S i mange år som fast del af et testbatteri. Ved registrering i Databasen er det muligt at angive, om TUG kunne gennemføres eller om der var én af følgende grunde til eksklusion: Kognitiv dysfunktion, bevidstløshed de første 3 døgn efter indlæggelsen, fysisk dysfunktion eller patienten ønsker ikke at deltage. Endvidere kan registreres, om testen af andre grunde ikke er gennemført ( ikke målt ). Rejse-sætte-sig test Formålet er at vurdere styrken i underkroppen, som er af stor betydning for udførelse af dagligdags aktiviteter. Testen udføres ved indlæggelse og ved udskrivelse. Rejse-sætte-sig-test udføres ved at den ældre rejser og sætter sig fra en almindelig stol med sædehøjde cm flest mulige gange på 30 sek. (16) Testen findes også i en modificeret udgave, når den ældre har behov for at bruge armlæn for at kunne rejse og sætte sig. (17, s ). Rejse-sætte-sig-test er en del af Senior Fitness Test (17), som tester ældres fysiske formåen ved hjælp af seks forskellige funktionsmålinger. Senior Fitness Test er beskrevet på Danske Fysioterapeuters måleredskaber.dk (18) og anmeldt af fysioterapeut Thomas Maribo i Ugeskrift for Læger i 2004 (19). Validitet og reliabilitet for Rejse-sætte-sig- test er belyst i adskillige undersøgelser (17, s ) og findes valid til gruppen af hjemmeboende ældre (+60). Der findes en stærk sammenhæng mellem nedsat muskelkraft og faldrisiko, og ældre der ikke kan klare 8 oprejsninger i testen findes i høj risiko for tab af funktionel mobilitet (16). Ved registrering i Geriatrisk Database er det muligt at angive om testen er gennemført og hvis ikke kan vælges: bevidstløshed, fysisk dysfunktion eller ikke målt. Testresultatet registreres som standardtest uden brug af armlæn, eller som modificeret test med brug af armlæn. Referencer 1. Mahoney F, Wood O, Barthel D. Rehabilitation of Chronically Ill Patients: The Influence of Complications on the Final Goal. Southern Medical Journal 1958;51: Mahoney F, Barthel D. Functional Evaluation: The Barthel Index. Maryland State Med J 1965;14(February): Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 25
26 3. Sletvold O, Engedal K, Tilvis R, Jonsson A, Schroll M, Schulz-Larsen K, et al. Geriatrisk udredning i Norden. Nordiske retningslinier for geriatrisk udredning. København: Dansk Selskab for Geriatri, Maribo T, Lauritsen JM, Waehrens E, Poulsen I, Hesselbo B. [Barthel Index for evaluation of function: a Danish consensus on its use]. Ugeskr Laeger 2006;168(34): Shah S, Vanclay F, Cooper B. Improving the sensitivity of the Barthel Index for stroke rehabilitation. J Clin Epidemiol 1989;42(8): Beck AM, Ovesen L. At which body mass index and degree of weight loss should hospitalized elderly patients be considered at nutritional risk? Clin Nutr 1998;17(5): Unosson M, Rothenberg E. Evaluation the patients nutritional status. In: The National Board of Health and Welfare S, editor. Problems of Nutrition in Health Care and Human Services. Stockholm: The national Board of Health and Welfare, 2001: Lipschitz DA. Screening for nutritional status in the elderly. Prim Care 1994;21(1): Thomas Maribo, vurdering af Timed Up and Go, projekt måleredskaber danske fysioterapeuter 10. Podsiadlo D, Richardson S. The timed "Up & Go": a test of basic functional mobility for Frail elderly persons. J Am Geriatr Soc 1991; 39(2): Noren AM, Bogren U, Bolin J, Stenstrom C. Balance assessment in patients with peripheral Arthritis: applicability and reliability of some clinical assessments. Physiother Res Int 2001; 6(4): Bischoff HA, Stahelin HB, Monsch AU, Iversen MD, Weyh A, von Dechend M et al. Identifying a cutoff point for normal mobility: a comparison of the timed 'up and go' test in community-dwelling and institutionalised elderly women. Age Ageing 2003; 32(3): Freter SH, Fruchter N. Relationship between timed 'up and go' and gait time in an elderly Orthopaedic rehabilitation population. Clin Rehabil 2000; 14(1): VanSwearingen J. Predicting falls. Phys Ther 2001; 81(4): Jacobsen L, Christensen R, and Skovhede D. Reliabilitets- og validitets undersøgelse af Timed Up and Go. Nyt om forskning 2000; 2000(1):26. (Abstract). 16. Danske Fysioterapeuter. Fag og forskning. Rejse-sætte-sig-test. Lokaliseret på: Rikli, RE, Jones, CJ 2004, Senior Fitness Test. Fysisk formåen hos ældre manual og referenceværdier. Bearbejdet til dansk af Nina Beyer. 1. Udgave, FADL s Forlag, København, s , s Danske Fysioterapeuter. Fag og forskning. Senior Fitness Test. Lokaliseret på: Ugeskrift for Læger Boganmeldelse af Rikli RE, Jones CJ, Senior Fitness Test. Ugeskr Læger 2004;166(37):3163 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 26
27 Appendiks 3: Supplerende Resultater Alder Tabel 3.1. Antal (N) og median alder (95 % CI) på indlagte kvinder og mænd på de geriatriske enheder i Danmark i 2011 Kvinder Mænd Hospital Antal patienter Median 95 % CI Antal patienter Median 95 % CI Hovedstaden Amager Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Falster Sygehus Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Slagelse Sygehus Syddanmark Kolding Sygehus Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sønderborg Sygehus Midtjylland Horsens Sygehus Århus Nordjylland Aalborg Sygehus Danmark (total) Som tidligere år var der flere kvinder (61,9 %) end mænd (38,1) indlagt på de geriatriske afdelinger i Kvinderne havde en median alder 85 år, mens den var 82 år for mændene ved indlæggelsen. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 27
28 Indlæggelsesvarighed Tabel 3.2. Indlæggelsesvarighed i dage, median (95 % CI), fordelt på enheder i 2011 og Hospital Antal oplyst Median 95 % CI Antal oplyst Median 95 % CI Hovedstaden Amager Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Falster Sygehus Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Slagelse Sygehus Syddanmark Kolding Sygehus Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sønderborg Sygehus Midtjylland Horsens Sygehus Århus Nordjylland Aalborg Sygehus Danmark (total) Den mediane indlæggelsesvarighed på landsplan var 9 dage i 2011, hvilket er sammenligneligt med Indlæggelsesvarigheden varierede dog mellem 6 og 14 dage på de enkelte afdelinger. Opholdssted før indlæggelse og efter udskrivelse Tabel 3.3. Indlæggelser fordelt på opholdssted umiddelbart før indlæggelsen i 2011 og Kvinder Mænd Total Total Indlagt fra N % N % N % N % Alle Egen bolig ,4 Ambulatorie 213 2, , , ,4 Dagafsnit 60 0,8 41 0, ,8 59 0,5 Heldøgnsafsnit 4 0,1 4 0,1 8 0,1 - - AMA , , , ,4 Anden afdeling , , , ,0 Andet hospital 354 4, , , ,2 Plejehjem 16 0,2 13 0,3 29 0,2 48 0,4 Andet 487 6, , , ,5 Alle, oplyst , Af patienter indlagt på geriatriske enheder, som er inkluderet i databasen, blev 56 % indlagt fra akutte modtage afsnit (AMA), eller via ambulatorium/dagafsnit, mens 37 % blev indlagt fra anden afdeling eller hospital. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 28
29 Tabel 3.4. Udskrivelser fordelt på opholdsted umiddelbart efter udskrivelse i 2011 og Kvinder Mænd Total Total Udskrevet til N % N % N % N % Alle Egen bolig , , , ,0 Anden afdeling 398 5, , , ,5 Aflastning , , , ,2 Plejehjem 555 7, , , ,4 Andet 291 3, , , ,3 Mors 328 4, , , ,1 Uoplyst, data 19 0,3 16 0,4 35 0,3 60 0,5 Alle, oplyst Næsten 2/3 af de geriatriske patienter blev udskrevet til egen bolig. I lighed med tidligere år døde ca. 5 % af patienterne under indlæggelsen. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 29
DEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI
DEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI ÅRSRAPPORT 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Revisionspåtegning... 5 KAPITEL 1... 7 Konklusioner og anbefalinger... 7 Konklusioner... 7 Opfølgning på
Læs mereDen Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri
Den Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri National årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og
Læs mereDEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI
DEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI ÅRSRAPPORT 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Revisionspåtegning 4 Kapitel 1 Konklusioner, opfølgning på anbefalinger og nye anbefalinger 5 Kapitel 2 Om
Læs mereDEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI ÅRSRAPPORT 2009
DEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI ÅRSRAPPORT 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Revisionspåtegning 4 Kapitel 1 Konklusioner, opfølgning på anbefalinger og nye anbefalinger 6 Kapitel 2 Baggrund
Læs mereDEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI ÅRSRAPPORT 2006
DEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI ÅRSRAPPORT 2006 Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Om kliniske databaser generelt 4 1.1 Faktorer af betydning for behandlingsresultatet 4 1.2 Klinisk Måle System
Læs mereBilag 1: Forløbsdiagrammer, enheder
Bilag 1: Forløbsdiagrammer, enheder Forløbsdiagrammerne viser afdelingernes indikatorværdier pr. måned for 21, 211, 212 og 213. Værdierne er her vist som antal pr. patienter. Den stiplede vandrette linje
Læs mereog inden for flere specialer, men der anvendes flere versioner af Barthel indeks, ligesom der er fundet forskellige oversættelser.
Af: Cand.scient.san. Thomas Maribo, overlæge Jens M. Lauritsen, ergoterapeut Eva Wæhrens, sygeplejerske Ingrid Poulsen & udviklingsfysioterapeut Bjørn Hesselbo Barthel indeks til vurdering af funktionsevne
Læs mereDen Landsdækkende Database for Geriatri. National årsrapport 2017
Den Landsdækkende Database for Geriatri National årsrapport 2017 1. januar 2017 31. december 2017 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af RKKP, Afdeling for Databaseområde 3 af datamanager Shan
Læs mereÅrsrapport nr. 8 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2013
Årsrapport nr. 8 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 213 1. januar 213-31. december 213 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter
Læs mereIndikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri
Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Barrierer og fordele Af navn eller af gavn? Bjørn Hesselbo Dagens belæring Præsentation af mig Definitioner Indikatorer Database Hvad har vi
Læs mereDen Landsdækkende Database for Geriatri. National årsrapport 2018
Den Landsdækkende Database for Geriatri National årsrapport 2018 1. januar 2018 31. december 2018 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af RKKP, Afdeling for Databaseområde 3 af datamanager Shan
Læs mereDen Landsdækkende Database for Geriatri. National årsrapport 2016
Den Landsdækkende Database for Geriatri National årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af RKKP Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik af statistiker
Læs mereAkut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012
Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereDen Landsdækkende Database for Geriatri. National årsrapport 2014
Den Landsdækkende Database for Geriatri National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereDansk Apopleksiregister
Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2011 Endelig version 26. marts 2012 Dansk Apopleksiregister (Tidligere NIP-apopleksi) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Sundhedsstyrelsen og
Læs mereVurdering af Barthel-100 (Shah-89)
Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2013 1. september 2012-31. august 2013 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi
Læs mereNational databasedag 2015
National databasedag 2015 Erfaringer fra den Landsdækkende Database for Geriatri Overlæge, MPM Kirsten Vinding Styregruppe tværfagligt sammensat Fra Dansk Selskab for Geriatri: Region Nord: Martin Jørgensen,
Læs mereDansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013
Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereDANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014
DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet
Læs mereDansk Diabetes Database
Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati
Læs mereLINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING
Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,
Læs mereVærktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere
Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk hos ældre borgere Nina Beyer, ekstern lektor,, PhD Forskningsenhed for Musculoskeletal Rehabilitering & Institut for Idrætsmedicin tsmedicin, Bispebjerg
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi
Læs mereDa disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed
Læs mereDansk Hjertesvigtdatabase
Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2018 1. juli 2017 30. juni 2018 Version 7.0 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram www.rkkp.dk, Hvorfra udgår rapporten Indeværende rapport
Læs mereDansk Apopleksiregister
Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2013 1. januar 31. december 2013 Endelig udgave 28. april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereLUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland
Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereDansk Intensiv Database
Nyt fra DID Dansk Intensiv Database Intensivsymposium 27. januar 2017 Christian Fynbo Christiansen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk epidemiolog for Dansk Intensiv Database Klinisk Epidemiologisk
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereDen Landsdækkende Database for Geriatri. National årsrapport 2015
Den Landsdækkende Database for Geriatri National årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik
Læs mereProjekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt
Læs mereSygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have
Læs mereDen Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012
Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af
Læs mereDrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom KOL-patienter i almen praksis 2014 1. januar 2013 31. december 2014 Version 3 Maj 2015 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereDansk Herniedatabase. National Årsrapport 2013
Dansk Herniedatabase National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereNational Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen
National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen Overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens peter.johannsen.01@rh.regionh.dk
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereAnvendelsen af tvang i psykiatrien er blevet
Anvendelse af tvang i psykiatrien i 1999 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Ny registrering af tvang i psykiatrien Register for anvendelse af tvang i psykiatrien Definition
Læs mereDerudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.
Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato:
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereDansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2014
Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereNational Database for Søvnapnø National årsrapport 2013
National Database for Søvnapnø National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Udarbejdelse af rapporten Søvnrelaterede respirationsforstyrrelser omfatter: 1. Obstruktiv søvnapnø (OSA). 2. Central
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereDen Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri. National årsrapport 2013
Den Landsdækkende Kvalitetsdatabase for Geriatri National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og
Læs mereKommunal genoptræning - 2015
Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereÅrsrapport 2014. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014. for børn og unge med cerebral parese
Årsrapport 2014 Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Årsrapport 2014 CPOP Opfølgningsprogram for cerebral parese. Denne version
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereNyt fra Dansk Intensiv Database
Nyt fra Dansk Intensiv Database Intensivsymposium 26. januar 2018 Christian Fynbo Christiansen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital E-mail: cfc@clin.au.dk
Læs mereDansk Herniedatabase. National Årsrapport 2013
Dansk Herniedatabase National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereDANARREST Registrering af hjertestop på hospital. Årsrapport Perioden 1. januar 31. december 2018
Årsrapport 2018 Perioden 1. januar 31. december 2018 Endelig udgave Maj 2019 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Læs mereDansk Hjertesvigtdatabase
Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2016 1. juli 2015 30. juni 2016 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter
Læs mereRedskab til stratificering
T I D L I G I N D S A T S P Å T V Æ R S Redskab til stratificering På de følgende sider er beskrevet et spørgeskema samt metoder til at vurdere, om en borger kan kategoriseres som TIT-borger og dermed
Læs mereDansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase
Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Endelig udgave
Læs mereANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18
ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereBILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.
BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. Bilagstabel 1. 01. Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja 63 94% Nej 4 6% 0 0% 67 100% 4 respondenter 4 besvarelser 1
Læs mereMalignt lymfom National Årsrapport 2012
Malignt lymfom National Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereSpecialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.
Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL
Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereMonitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse
SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereVEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter.
VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter. Udarbejdet af fysioterapeut Anne W Brown og Karen Eriksen, med støtte fra Sygekassernes Helsefond, Danske
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereDansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2014
Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2014 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2013 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 Komplethedsgrad 2013 93% Antal
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)
Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser
Læs mere12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2003:20. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2002 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012
REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan
Læs mereBilag til Årsrapport 2012. Dansk Apopleksiregister
Bilag til Årsrapport 2012 Dansk Apopleksiregister Indholdsfortegnelse INDIKATOR (HELE INDLÆGGELSEN) OG ALL-OR-NONE OPFYLDELSE - OVERSIGTSTABEL 2 INDIKATORER HELE INDLÆGGELSEN 3 Indikator 1: Andel af patienter
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereDrKOL, standardrapport, 28. august 2013
1 DrKOL, standardrapport, 28. august 2013 Patienter med amb. besøgsdato/udskrevet primo august 2012 til ultimo juni 2013, som fremgår af LPR-udtræk fra medio august2013 af patientforløb i DrKOL: Ambulante
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4
FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 7 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 8 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper
Læs mereHvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereNotat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015
Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereDansk Knæalloplastikregister. Kvalitetsindikatorer
Dansk Knæalloplastikregister Kvalitetsindikatorer Årsrapport 2014 Aktuelle opgørelsesperioder: 1.1.2013 31.12.2013 1.1.2014 31.7.2014 www.dkar.dk Årsrapporten 2014 Rapporten er udarbejdet af styregruppen
Læs mereHjerteinsufficiens. Nip-hjerteinsufficiens. National auditrapport 2009
Hjerteinsufficiens Nip-hjerteinsufficiens National auditrapport 2009 21. juni 2008 20. juni 2009 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt
Læs mereDansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2012
Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2012 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2011 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 Komplethedsgrad 2011 91% Antal
Læs mere