Procesnotat. Indhold. 1. Indledning:
|
|
- Dorte Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Procesnotat Indhold 1. Indledning: Kortlægning af data Interessenter Processen Udfordringer, succeser og resultater Rekruttering Forventningsafstemning i forbindelse med rekrutteringen Den gennemgående rolle: Netværk: Opmærksomhedspunkter i forhold til typen af virksomheder Potentielle effekter af netværk Udfordringer ved netværksdannelse Fastholdelse gennem netværk Videns/erfaringsopsamling Eksisterende analyser og perspektivering Referencer Indledning: Industry Smart Center Randers er et erhvervsudviklingsprojekt skabt på initiativ blandt fremstillingsvirksomheder i Randers Kommune. Historisk set har fremstillingsindustrien i Randers været præget af tre store, industrielle lokomotiver, Togfabrikken, Dronninglund Maskinfabrik og Randers Reb, hvor de mange fremstillingsvirksomheder har fungeret som underleverandører. Disse er dog lukket eller har outsourcet, hvilket har stillet de nuværende virksomheder i en svær og konkurrencepræget situation, hvor der må kæmpes hårdt for ordrene og man må have stor fokus på sine omkostninger (Poulsen, 2015, 00:0700:36). er derfor opstået som et projekt, der skal hjælpe virksomheder i denne situation med et overordnet mål om skabe flere arbejdspladser i Randers Kommune. Projektet er understøttet af bevilligede midler fra Fornyelsesfonden. 1
2 Dette notat skal kortlægge hvilke processer, som har foregået gennem erhvervsudviklingsprojektet og belyse hvilke udfordringer, succeser og resultater, der har været af denne. Notatet skal desuden skabe overblik over interessenter og den data, som er dokumenteret af projektets partnere. Derudover vil notatet slutteligt forholde sig komparativt til eksisterende analyser af projektet og skabe en perspektivering på disse. Disse punkter skal føre til udarbejdelsen af et notat, som samler nogen af de erfaringer og den viden, som er skabt gennem processen. Dette skal skabe grundlag for den bog som senere udarbejdes, hvis formål er at give et bud på, hvordan man bedst mulig kan strukturere, organisere og sikre vidensudvikling og forankring i erhvervsudvikling. Ideelt set vil bogen kunne fungere som en erfaringsopsamling og vejledning til et evt Kortlægning af data Den data, som er gjort tilgængelig af LB analyse til udarbejdelsen af dette notat, har til dags dato været begrænset. Udarbejdelsen af dette notat er derfor hovedsagligt baseret på interviews, som er foretaget med projektleder og administrative leder for, Erik Poulsen og Jakob Andersen, samt de enkelte statusnotater, som er modtaget. Der er i notat suppleret med teori og viden fra forskningsartikler og andre forskeres arbejde, som har syntes relevant for emnet. 3. Interessenter Som interessenter er der selvsagt de virksomheder, som vælger at gennemføre en af indsatserne udbudt af. De indgår i projektet med et ønske om at forbedre deres forretning. Dette gennem direkte effekter som øget produktivitet, eller gennem indirekte effekter såsom ændret kultur og adfærdsmønstre i virksomheden. På den anden side, er der beslutningstagere, som bevilger penge til projektet. De har et ønske og legitimt krav på tilbagemelding om projektets resultater, hvilket sætter krav til de effektmål som opstilles for projekterne. Effekterne af erhvervsudvikling kan være svære at opfange fuldt ud, hvilket også belyses i Statusnotat marts 2015 af LB analyse. Den overordnede interessent på denne side er fornyelsesfonden, som har bevilget midler til projektet. 2
3 Interessenter har en væsentlig rolle at spille i sådanne projekter, hvorfor det kan være relevant at foretage en interessentanalyse, hvor de forskellige interessenters magtforhold og interesser klarlægges. Derudover skaber det klarhed over, hvad der bidrages med fra hver interessent og hvad der ønskes i retur. 4. Processen Udfordringer, succeser og resultater s proces kan ses som et kontinuerlig og forbedrende forløb, hvor man kørte få virksomheder igennem af gangen, samlede erfaring og forbedrede på det videre forløb. Derudover var der en løbende rekruttering, hvor man brugte erfaringen og tidligere resultater. Dette kan ses som lidt atypisk i forhold til andre erhvervsfremmeprojekter, hvor man kan forestille sig, at et projekt kommer frem med et koncept, rekrutterer en pulje virksomheder og derefter kører projektet igennem virksomhederne samtidigt, før man til sidst observerer på resultaterne (Poulsen, 2015, 37:5038:40). Denne måde at håndtere forløbet anses som positivt, da man løbende kan drage erfaringer, som forbedrer det fremtidige forløb. I undersøgelsen af processen var der nogle elementer, som skilte sig væsentlig ud. Disse vil blive præsenteret i dette afsnit, hvor deres udfordringer, opmærksomhedspunkter og fordele belyses. Elementerne er som følger: Rekruttering Den gennemgående rolle Netværk Videns/erfaringsopsamlig 4.1 Rekruttering s hovedfokus var i starten af projektet primært på virksomheder fra Jern og metalindustrien, hvorfor udvælgelsen af de første virksomheder blev fundet i Randers klubben, som er et gammelt netværk bestående af fremstillingsvirksomheder i Randers Kommune. Ud over dette blev listen af eventuelle deltagere suppleret med forslag fra Erhverv Randers og Væksthus Nord. Kontakten til 3
4 virksomheden blev herefter taget gennem personlig, direkte kontakt af Projektleder Erik Poulsen, som er virksomhedernes kontaktperson og en gennemgående figur i projektet (Poulsen, 2015, 02:0502:41). Denne rolle vil blive diskuteret senere. Senere tog de virksomheder med ind i projektet, som ikke befandt sig inden for jern og stålindustrien. Dette blev gjort for at skabe en volumen i antallet af deltagere, samtidig med at det kunne skabe omtale om projektet i erhvervslivet (Andersen, 2015, 11:5013:00). I rekrutteringsfasen oplevede problemer med at rekruttere virksomheder til projektet, hvor det var en lang proces, at få virksomhederne til at sænke paraderne og deltage i de intensive forløb. Dette blev til dels forklaret gennem begrebet Red Ocean, da der forekom en situation, hvor virksomhederne havde en direkte konkurrence i mellem hinanden om de eksisterende markedsandele, man så altså hinanden som modstanderne. projektet har derfor måttet have stor fokus på at skabe et miljø, hvor man kan være fortrolig og have tillid til hinanden, da netværksskabelsen ellers ikke vil kunne lade sig at gøre. En anden årsag til problemerne i rekrutteringsfasen blev forklaret gennem, at det var virksomheder, som ikke var modne i forhold til at modtage erhvervsfremme. Mange af virksomhederne blev beskrevet som traditionelle, hvor man ikke var vant til at deltage i udviklingsprojekter (Andersen, 2015, 03:1704:00) Forventningsafstemning i forbindelse med rekrutteringen Før virksomhederne formelt optages i projektet, kan det være relevant at gennemføre en forventningsafstemning. Forventningsafstemningen er en proces, hvor parterne fremlægger deres forventninger. Såfremt disse bliver afstemt fra starten, vil det medvirke til færre misforståelser i forløbet, samt at ikke dedikerede virksomheder kan sorteres fra. Det er her relevant at holde for øje, at erhvervsfremmeprojekter ofte tilfører virksomheden stor værdi. Dette kan i værste tilfælde resultere i udnyttelse af disse økonomiske ressourcer (Poulsen, 2015, 23:15 24:20). Forventningsafstemningen kan gennemføres med de virksomheder, der har interesse og seriøsitet omkring projektet, for at skabe gennemsigtighed i projektopgaven og klarlægge opgavens ressourcetræk. Som tidligere nævnt er virksomhederne i projektet ikke vant til deltagelse i sådanne projekter, hvorved forventninger for dem måske kan virke overvældende. Her er det vigtigt, at der ligges fokus på projekts nyttemål, så virksomheden kan forstå værdien af projektet. 4
5 Der vil ved erhvervsfremmeprojekter være administrativ arbejde i forhold til formelle krav, som må opfyldes. Det anbefales, at disse er en del af forventningsafstemningen, så det ikke bliver en overraskelse senere i forløb. Dette understøttes af den administrative projektleder Jonas Andersen, der oplever, at virksomhederne kan blive afskrækket af det administrative arbejde (Andersen, 2015, 21:45 22:10). Såfremt der ikke forventningsafstemmes, kan der opstå et spændingsfelt blandt interessenterne, hvilket kan være forstyrrende for projektet. Der bør dermed være åbenhed mellem disse (Mikkelsen & Riis, 2011, s. 22) Det fremgik af møde med den administrative projektleder, at der kan være en værdi ved at have en djævlens advokat i forhold til det administrative arbejde. Med djævlens advokat menes en person, der er ansvarlig for de ting, som virksomhederne ikke bryder sig om. Denne person vil være den, som beder virksomheden om de sure ting og som har styr på de praktiske ting. Såfremt denne persons rolle er klart defineret, vil virksomheden vide hvor de bør henvende sig ved problemer, hvilket fører til en hurtig løsning på problemet. 4.2 Den gennemgående rolle: Projektleder Erik Poulsen har en meget central rolle i projektet, hvor han er projektets ansigt udadtil og ham, som er i kontakt med virksomhederne. Grundet sin erfaring og deltagelse i forskellige bestyrelsesarbejder er han velkendt i Randers området, hvilket har været vigtigt i forhold til at opnå virksomhedernes tillid (Andersen, 2015, 04:2804:53). Derudover blev hans evne til at snakke direkte til virksomhederne og tale deres sprog, fremhævet af ham selv og den administrative projektleder som en vigtig faktor i rekrutteringen. Dette blev set som en måde at opnå forbindelse til de traditionelle virksomheder på (Andersen, 2015, 04:5605:28). Vigtigheden af hans rolle underbygges af det faktum, at man undervejs i projektet blev nødt til at ændre processen, således at konsulenterne mødtes med virksomhederne samtidig, da konsulenterne ellers blev mødt af tilbageholdenhed og modvilje. Ved at koordinere processen på denne måde kunne man give virksomhederne både faglighed og kendskab på samme tid, samtidig med at man fremskyndte processen med selve projektet (Andersen, 2015, 08:3409:58). 5
6 Eftersom netværksskabelse og klyngeaktivitet var en stor del af projektets formål, blev der draget fordele af Eriks erfaring og kendskab til virksomhederne, da han har en fornemmelse for, hvilke virksomheder, der kan samarbejde og drage fordel af hinanden (Poulsen, 2015, 17:4818:45). Gennem projektets levetid har Erik samtidig opnået en stigende, betydende rolle for projektet, da det er ham, som er i kontakt med virksomheder og derfor får erfaringer og skaber viden om virksomhedernes udvikling. Der har ikke været en systematisk deling af denne viden, hvilket vigtiggør Eriks rolle i projektet yderligere (Andersen, 2015, 06:2507:18). Der ses en række risici i form at vælge en så betydende og gennemgående figur, som har været tilfældet i projektet. Rollen sætter store krav til de kompetencer og den faglighed, som projektlederen må besidde. Da han både stor for rekruttering og valg af indsats i virksomheden, må han være dygtig inden for alle tre kompetenceområder. Når en person er så gennemgående som i dette projekt, kommer denne naturligt til at danne sig en masse erfaringer og viden om virksomhederne, som er vigtigt for projektet. Når denne viden ikke deles systematisk, som har været tilfældet i projektet (Andersen, 2015, 05:35 05:49), gøres personen, som besidder erfaringerne, meget vigtig for projektet. Denne problemstilling vil blive diskuteret yderligere i næste afsnit. Når projektet har opnået stor succes med den gennemgående rolle, skyldes meget af dette, de kompetencer som Erik besidder fagligt, samt hans evner til at kommunikere med virksomhederne. Han har som projektleder været dygtig til at snakke virksomhedernes sprog, samt at gennemskue hvilke indsatser, som kan være givende i de forskellige virksomheder. Dette skyldes hans kendskab til området og virksomhederne, hvor en udefrakommende person næppe ville kunne have gjort det samme (Andersen, 2015, 04:28 04:53). Hans vigtighed understreges af, at man måtte ændre processen, således at de private konsulenter mødte virksomheden sammen med Erik, da der var større tillid til ham (Andersen, 2015, 08:34 09:58). 6
7 4.3 Netværk: Et af hovedformålene i projektet har været at skabe et forbedret netværk blandt virksomhederne. Et af målene herunder er at skabe partnerskab mellem virksomheder, så de derved kan specialisere deres produkter og bevæge sig længere op i værdikæden hos de virksomheder, der køber deres produkter. Derudover viser en effektopfølgning af LB analyse en række effekter, som er skabt på baggrund af netværksdannelsen: Ordrer gives videre Man tager hinanden med som underleverandører Opgaver løses i fællesskab Medarbejdere kan lettere skifte mellem virksomhederne, hvorved det samlede vidensniveau øges Der beskrives i effektvurderingen, hvorledes den øgede kendskab til hinanden har gjort, at man kan sende ordren videre til andre, hvis ordren passer bedre til deres kompetencer. Dette kan også gøres pga. en øget tryghed ved hinanden, da man må stå inden for den virksomhed, man anbefaler. Det bliver i effektvurderingen samtidig beskrevet, hvordan nogle virksomheder gennem projektet er kommet til at se andre virksomheder som kollegaer frem for modstandere, hvilket også ses i form af, at man tager hinanden med som underleverandører og kan løse specifikke opgaver i fællesskab. Til sidst har der tidligere været en form for fiskeri, hvor virksomhederne gik efter hinandens medarbejdere. Dette er gennem projektet blevet ændret således, at der er kommet åbenhed og virksomhederne kan snakke sammen om medarbejderskift, da man i et vist omfang er begyndt at se medarbejdere i Randers som en fælles ressource Opmærksomhedspunkter i forhold til typen af virksomheder I Erik G. Hansen og Johanna Klewitzs artikel fremlægges der en model, som fremligger fordele og ulemper ved at arbejde med små og mellemstore virksomheder i innovationsprojekter. Disse er udarbejdet på baggrund af Hilke Elke Jacke BosBrouwers forksningsrapport (BosBrouwers, 2011) 7
8 og kan bruges af som relevante opmærksomhedspunkter i netværksarbejdet med virksomhederne. Figur 9: Fordele og ulemper ved små og mellemstore virksomheder (Hansen & Klewitz, 2012, s. 260). Virksomhederne er generelt ejerstyrede, hvilket der både kan ses fordele og ulemper ved. Lederens evner er her altafgørende, da virksomhedens fremtid afhænger af få personer og deres kompetencer i forhold til store virksomheder. Der kan i de små og mellemstore virksomheder være en mangel på ekspertise inden for planlægning og support, hvorfor det er vigtigt, at går ind og støtter virksomheden ved at give værktøjer til bedre at styre og planlægge driften, samt at støtte dem i udviklingen af forretningen. Finansielt har virksomhederne også en udfordring i form af mangel på kapital, som til dels forhindrer investeringer og rådighed af tid til arbejde med projekter, men som også sætter store krav til projekternes succes, da et fejlslagent projekt kan have en stor, negativ indflydelse på forretningen. Her er s rolle at finansiere dele af projektet med de midler, som de er bevilliget, samt at understøtte virksomhedens projektarbejde og have fokus på forbedringen af denne, hvilket understøtter denne opgaves formål. En yderligere udfordring for virksomhederne er de menneskelige kompetencer, hvor der kan være mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ligeledes kan eventuelle nye teknologier stille højere krav til de ansattes 8
9 kompetencer. og virksomhederne må derfor have fokus på, om projektet medfører krav til udvikling af medarbejdernes kompetencer Potentielle effekter af netværk Ud over de effekter, som allerede ses opnået gennem projektet, er der en række yderligere potentielle effekter af skabelsen af et netværk. Erik G. Hansen og Johanna Klewtiz undersøger i deres forskningsartikel, hvorvidt offentlig netværksinitiativer har en positiv indflydelse på CSR- innovationer hos små og mellemstore virksomheder (Hansen & Klewitz, 2012). Dette kan sættes overfor projektet, da det er små og mellemstore virksomheder, samt en tredjepart, som kommer ind og tilbyder en netværksaktivitet. Det fremlægges i artiklen, hvorledes innovationsarbejdet kan forbedres gennem netværk med andre virksomheder, offentlige initiativer som projektet i Randers og vidensnetværk, så som videnscentre og universiteter. Gennem netværket kan der skabes forbindelse gennem følgende elementer: Informationer Idéer Viden Finansielle ressourcer Services Peer support Alt sammen elementer, der forbedrer virksomhedernes konkurrencemæssige situation og resulterer i forbedret projektarbejdet. Netværket kan altså skabe en forbedret organisatorisk læring, forøget social kapital, en vedværende forbedring og en større kapacitet til at foretage innovative forbedringer (Hansen & Klewitz, 2012, s. 262) Udfordringer ved netværksdannelse En stor udfordring for i netværksdannelsen har været at få skabt tillid blandt virksomhederne og få dem til at sænke paraderne (Poulsen, 2015, 16:30 17:35). Der var blandt virksomhederne i 9
10 jern og metalindustrien, som i første omgang var rammerne for projektet, en red ocean- tilstand, på den måde at alle befandt sig i et eksisterende marked, hvor man kæmpede mod hinanden om de eksisterende markedsandele. har gennem netværksarrangementer søgt at øge virksomhedernes kendskab til hinanden som en måde at forbedre tilliden på. Til møderne havde virksomhederne mulighed for at dele deres erfaringer med projekterne mellem hinanden, diskutere hvad der virkede for dem osv.. Denne opgave ser s netværksarrangementer som en god fremgangsmåde i tillidskabelsen blandt virksomhederne, hvor kendskabet til hinanden og vidensdeling om best practices er særligt effektivt. Dette understøttes af resultaterne i effektvurderingen. Til sidst må den direkte kontakt mellem virksomhederne også anses for at være den bedste tilgang, frem for at en projektleder eller konsulenter søger at skabe kontakt mellem virksomheder, som ikke har den nødvendige kendskab eller tillid til hinanden. Ved interview med den administrative projektleder i projektet, blev det sagt, at der var en udfordring i forhold til at det var traditionelle virksomheder, som ikke var vant til at modtage erhvervsfremme og deltage i sådanne projekter (Andersen, 2015, 03:17 04:00). I forhold til dette er der også nogle elementer, som bør tage højde for. Hansen og Klewitzs artikel fremlægger en række begrænsninger, der typisk er kendetegnene for små og mellemstore virksomheder. Disse er begrænsninger inden for tid, personale og finansielt råderum, som gør det svært for virksomheden at arbejde med innovationsprojekter (Hansen & Klewitz, 2012, s. 255). Samme begrænsninger har vist sig i projektet, hvor projektleder Erik Poulsen fortæller, at virksomhederne er nødsaget til at have så meget fokus på den daglige drift og omkostninger, at der ikke er tid til at fokusere på strategi, forretningsudvikling eller lignende (Poulsen, 2015, 02:55 03:35). Dette støtter formålet bag projektet og styrker virksomhedernes incitament til at deltage Fastholdelse gennem netværk Der er i et ønske om at beholde de deltagende virksomheder i netværket, således at Randers Kommune fortsat kan nyde godt af de positive effekter. Dette kan gøres gennem fortsatte netværksaktiviteter, som fordrer til vidensdeling og diskussion af best practises, da det er givende for virksomhederne og giver dem et incitament til at fortsætte deres deltagelse. Dette har også 10
11 fundet sted i projektet, hvilket de har oplevet positive effekter ved (Poulsen, 2015, 38:50 40:10). Et element, der taler for, at de respektive virksomhederne fortsætter deres deltagelse i projektet, er det faktum, at de i har fået skabt et selvstændigt netværk, hvor virksomhederne går sammen om ordrer og sender dem videre til hinanden, som det nævnes i effektvurderingen af LB analyse. 4.4 Videns/erfaringsopsamling har, som nævnt tidligere, ansat LB analyse til at varetage opsamlingen af effekter og evalueringen af disse. Den viden, der dokumenteres her, vil være brugbar i andre og lignende projekter. Projektleder Erik Poulsen har gennem projektet fungeret som en gennemgående figur, hvorved han erhverver sig viden om metoder og virksomhederne. Det kom til udtryk til interviewet, at der ikke er faste procedurer for hvordan denne viden nedfælles (Andersen, 2015, 05:51 07:18). Kan man skabe en succesfuld deling og nedskrivnings af denne viden, vil det kunne gavne andre projektledere, således at de ikke behøver at erfare på ny. Det vil ligeledes kunne benyttes til en løbende optimering af processen. 5. Eksisterende analyser og perspektivering LB analyse har i deres Statusnotat marts 2015 givet et nyt bud på, hvordan man bedre kan måle effekterne af projekterne. Dette gøres ved at fremhæve centrale udfordringer ifm. at måle effekter på erhvervsudviklingsprojekterne, som efterfølges af et bud på en ny begrebsmæssig ramme, der kan benyttes til en bedre opfangning af s effekter. I statusnotatet forholder man sig til effekt forstået som additionalitet, altså hvad projektet har tilført virksomheden, som ikke var sket uden projektets gennemførsel. Der skelnes mellem input, output og adfærdsadditionalitet. Derudover ses projektets effekter som enten direkte eller indirekte (Statusnotat marts 2015, s. 68). Effekterne kan samtidig ses som situationsafhængige, hvor virksomheders markedsposition, kultur osv. er afgørende. I forhold til dette procesnotat kan opstillingen af relevante og brugbare effektmål sættes i forbindelse med forventningsafstemning mellem og dets interessenter, både i forhold til bevillingsgiverne og virksomheder. Her er udarbejdelsen af så præcise effektmål som muligt vigtigt, da det giver en klar afstemning af hvad der forventes. 11
12 Effektmålene som arbejdes med i statusnotatet kan lige ledes føre til en overvejelse om, hvordan gode effektmål kan bruges til en løbende evaluering af projektet, som giver projektledere bedre mulighed for at bruge og agere på resultater. Referencer BosBrouwers, H. E. (2011, November). Corporate sustainability and innovation in SMEs: Evidence of themes and activities in practice. Business Strategy and the enviroment, pp doi: /bse.652 Davenport, T. H., De Long, D. W., & Beers, M. C. (1998). Succesful Knowledge Management Projects. Sloan Management Review, Hansen, E. G., & Klewitz, J. (2012). Publicly mediated interorganizational networks: a solution for sustainabilityoriented innovations in SMEs? In M. Wagner, Entrepreneurship, Innovation and Sustainability (pp ). Greenleaf. Mikkelsen, H., & Riis, J. O. (2011). Grundbog i Projektledelse (10. ed.). Prodevo ApS. LB analyse: Statusnotat marts 2015 Effektvurdering af jan14 12
Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,
Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER. FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND Dette er en generel vejledning for, hvordan du søger om midler til udviklingsaktiviteter i Region
Læs mereSkab forretning med CSR
VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten
Læs mereLEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER
LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde
Læs mereNyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kommende arrangementer. Se dette nyhedsbrev i en browser.
Se dette nyhedsbrev i en browser Nyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark August 2014 Her kan du læse om de aktiviteter, der sker i øjeblikket i NBE NordDanmark og læse nyheder om
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereMedarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed
Medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed Flere levedygtige opstartsvirksomheder fra DTU DTU ønsker, at der etableres nye levedygtige virksomheder baseret på viden og teknologi fra DTU. Det
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereSlagelse Kommune og Folkeoplysningsudvalget præsenterer FORENINGSLEDER- OG TRÆNERKURSER 2013-14
Kommune og Folkeoplysningsudvalget præsenterer FORENINGSLEDER- OG TRÆNERKURSER 2013-14 FORORD Udfordringerne for det frivillige foreningsliv, dets ledere og trænere er mange. Der stilles mange forventninger
Læs mereVedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget
Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:
Læs mereARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER
ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereBilag. Interview. Interviewguide
Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og
Læs mereDet rette fundament for procesforbedringer
Whitepaper Det rette fundament for procesforbedringer En beskrivelse af TIPA modenhedsmålinger Af Jørgen Letager Hansen Introduktion Danske IT organisationer har udviklet og implementeret IT Service Management
Læs mereEvaluering af Internet Week Denmark
E Evaluering af Internet Week Denmark Juli 2014 Udarbejdet af LB Analyse for Aarhus Kommune Indhold 1 Indledning... 3 2 Evalueringens hovedkonklusioner... 4 3 Evalueringens formål og metode... 6 4 Internet
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Erfaringer fra OPI - samarbejdet Opsamling og interviews, om offentlig-privat
Læs mereREWARA Et projekt om cirkulær økonomi
REWARA Et projekt om cirkulær økonomi I Aarhus Kommune arbejder man med et projekt, som bygger på tankesættet bag cirkulær økonomi og som skal være med til at begrænse affald i kommunen og fokusere på
Læs mere4 Godt arbejde er centralt
4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter
Læs mereLB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014
LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014 Program for dagen 1. Velkomst 2. De virkelige Helte, Ejerlederens DNA v) Carsten Steno (kl. 13.10-14.10) 3. Pause (kl. 14.10-14.25) 4. Hvem skal
Læs mereBestyrelsesevaluering øger præstationen
Bestyrelsesevaluering øger præstationen Undersøgelser viser, at bestyrelsesevalueringer med stor sandsynlighed forbedrer bestyrelsens præstationer. Det drejer sig om en kontinuerlig udviklingsproces, som
Læs mereAfrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013
Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats Herning 5. september 2013 1 Indledning Torsdag den 5. september mødtes 21 deltagere til workshop i Innovatorium, Herning for at diskutere og følge
Læs mereKompetencer til vækst
Kompetencer til vækst KKR dialogforum Silkeborg, den10. september 2015 v/bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Hvad ved vi? Hvor stort er det midtjyske vækstlag? Det midtjyske vækstlag
Læs mereEVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder
EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder Pilotprojektet er evalueret ud fra en procesbaseret tilgang til virkningsevalueringen. Evalueringsspørgsmålet: Jobcenter Langeland ønskede at
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereManagement of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici
Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3
Læs mereFokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys
Fokus på innovation med Walt Disneys kreativitetsstrategi Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan
Læs mereKonjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013
Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder
Læs mereVækst i Holbæk Kommune APRIL 2015
Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8
Læs mereTrivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...
Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8
Læs mereAdvance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik
Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink
Læs mereFremtidens industri i Danmark
Fremtidens industri i Danmark En sammenhængende indsats overfor industrivirksomheder - Set fra det lokale perspektiv Kim Kofod Hansen, Randers Kommune Aarhus den 18. september 2012 1 Industry Smart Center
Læs mereDIREKTIONENS STRATEGIPLAN
DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare
Læs merePositionspapir: Creating Shared Value (CSV)
20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereProfil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.
Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Virksomheder i vækst Århus 16. september 2015 1 Disposition 1. Profil af det
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereUdlicitering i krydsild gode råd om risikostyring
Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereFOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation
FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation Arbejdsmiljødage marts 2015 Hanne V. Moltke og Jens Karlsmose www.newstories.dk PROGRAM Indledning og præsentation (ws 1, forhåndskendskab) Lidt
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereEARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015
EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015 [DET TALTE ORD GÆLDER] Kære frivillige og konsulenter. Tak for invitationen til arrangementet i dag og muligheden for at give Jer nogle ord med på vejen
Læs mereGENBESØG DIN SEGMENTERING OG SÆLG MERE. White paper, april 2014
GENBESØG DIN SEGMENTERING OG SÆLG MERE White paper, april 2014 Indhold Vigtigheden af segmentering... 3 Hvor vil I sælge?... 3 Hvem køber?... 4 Hvorfor køber kunderne fra jer?... 4 Hvordan køber kunderne?...
Læs mereReferat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev
Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereBaggrund Region Sjælland har afsat puljemidler i 2016 til finansiering af de prioriterede indsatsområder på arbejdsmiljøområdet.
Vejledning til ansøgning til Arbejdsmiljøpuljen i 2016 Baggrund Region Sjælland har afsat puljemidler i 2016 til finansiering af de prioriterede indsatsområder på arbejdsmiljøområdet. Ansøgninger til puljen
Læs mereINNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts
INNOVATØR UDDANNELSEN II Vejle 16. november London 1. - 3. december Fyn 11. januar Lokalt 2. februar Roskilde 3. marts 1. MODUL - VEJLE Tirsdag den 16. november 2010. Kl. 10.00-17.00. Deltagerne præsenteres
Læs mereSkabelon til samarbejdsaftale
Skabelon til samarbejdsaftale I det nye Frivilligcharter fra 2013 står der bl.a. under pkt. 4. Vi vil arbejde sammen: Oplæg I samarbejdet er det vigtigt med tillid, respekt for og forståelse af, at frivillig
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereStrategiplan 2017-2020
Målsætninger for Strategiplan 2017-2020 Aalborg Renovation 1. Målsætninger De overordnede mål for Aalborg Renovation fremgår af de følgende sider. Målene kan sammendrages til, at Aalborg Renovation vil
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereInnovative samarbejder
Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse
Læs mereFinanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
Læs mereOpfølgning på effekter af ISCR
Opfølgning på effekter af ISCR Indhold Generel projektprofil... 1 Projektets strategiske rolle... 1 Målgruppen for projektet... 2 Effektprofil... 2 Effektforventninger til ISCR... 4 Effektopfølgning på
Læs mereJ.nr.: 10/4831. Forretningsudvikling indenfor velfærdsteknologi og service i Syddanmark. Projektnavn: Væksthus Syddanmark.
Bilag 25 Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 899. 241 kr. 899. 241 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden kr. kr. Ansøger om Regionale
Læs mereErhvervspolitik 2015-2019
Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs mereArtikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereSamrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
Læs mereØstjyllands Spisekammer
Østjyllands Spisekammer Projektbeskrivelse til netværksansøgning Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 Indhold 1. Titel... 3 2. Formål... 3 3. De deltagende virksomheder... 3 3.1
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereService-, viden- og oplevelsessamfundet
KAPITEL 1 Service-, viden- og oplevelsessamfundet Den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen sagde: At rejse er at leve. Hvad var egentlig meningen med dette? Han mente, at hvis man rejser ud
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereEffektivitet med kunden i fokus
Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse
Læs mereEffekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD
Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og
Læs mereNye perspektiver for fundraising og internationalt samarbejde i Vordingborg Kommune
Nye perspektiver for fundraising og internationalt samarbejde i Vordingborg Kommune Business case vedr. opgradering af Vordingborg Kommunes indsatser på området Indhold 1. Ledelsesresumé...3 1.1. Anbefalinger...3
Læs mere- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats
Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereOPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6
OPSLAG EU-DK-Hjemtag 2016 Side 1/6 1.1 EU-DK-Hjemtag formål Formålet med EU-DK-Hjemtag er at styrke dansk forskning og innovation ved at fremme deltagelse i og øge dansk hjemtag fra Horizon 2020 jf. finansloven
Læs mereVil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?
Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? virksomhed at indføre viden om markedet direkte i sin produktudvikling, sine ydelser eller processer. Derudover er standarder med til at åbne og effektivisere
Læs mereIndsats: Tryghedsvandringer 2015 Status Hvad er status på aktiviteterne (gennemført/planlagt)
/Afrapportering Tryg Aalborg en mere tryg kommune Aktiviteter Nedenfor beskrives de aktiviteter der er afholdt og/eller planlægges at blive afholdt Indsats: Tryghedsvandringer 2015 1) Årshjul er udarbejdet
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25. februar 2015 Styrket socialøkonomisk indsats 1. Resume Som en del af
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereStrategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle
Strategiimplementering: Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle - Evaluering og udvikling af virksomhedens strategiimplementerings kompetencer Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereEt kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.
Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.
Læs mereNoterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!
Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere
Læs mereSammenfatning af LB Analyses slutevalueringen af Industry Smart Center Randers
Sammenfatning af LB Analyses slutevalueringen af Industry Smart Center Randers 1. Introduktion Industry Smart Center Randers (ISCR) blev etableret i 2011 med det formål at stoppe beskæftigelses- og omsætningsfaldet
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning
Læs mereTalentcentre og kraftcentre
Talentcentre og kraftcentre 1.0 Indledning Team Danmark anser talentcentre og kraftcentre som en hjørnesten i en langsigtet udvikling af dansk eliteidræt. Formålet med talentcentrene og kraftcentrene er
Læs mereTværkommunalt strategiseminar
1 Tværkommunalt strategiseminar Nordjysk Platform for Projektet bliver gennemført med tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og den Europæiske Socialfond. Side 1 2 Agenda 09.00-09.10: Velkommen ved Charlotte
Læs mereOplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling
Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereNationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann
Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereOplandsworkshop, Thy-Mors: Udfordring 2
FremKom 3 Oplandsworkshop, Thy-Mors: Udfordring 2 1 Vejledning Dette slideshow indeholder idéark udfyldt for udfordring 2 til workshoppen om Fremtidens Kompetencer i Thy-Mors. 2 Udfordring 2: FremKom analysen
Læs mere12. november 2015. Copenhagen EU Office. Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte
12. november 2015 Copenhagen EU Office Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte COPENHAGEN EU OFFICE Copenhagen EU Office er et erhvervspolitisk EU-kontor i Bruxelles, som repræsenterer
Læs mereMulighedernes Nordjylland
Mulighedernes Nordjylland Ansøgningsskema til små projekter Dette ansøgningsskema bruges til ansøgning om støtte til projekter med et budget på højest 500.000 kr., men på mindst 100.000 kr. (bagatelgrænse).
Læs mereFundraising strategi Fondsgruppen 2015
Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs merePartnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune
Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mere