Samlerapport MMS Master Management System. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet Juni 2008
|
|
- Sidsel Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samlerapport MMS Master Management System Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet Juni 2008
2 Indhold 1. Deltagere 2 2. Indledning 3 3. Drifts og veterinærmæssige erfaringer Parasitære infektioner Bakterier i recirkulerede anlæg BKD og virusbetingede sygdomme Delprojekt EMAS/miljøledelse Uddannelse og formidling Sammenfatning Deltagere (1) Styregruppe: Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua): Helge A. Thomsen (formand), Inger Dalsgaard Fakultet for Biovidenskab, Københavns universitet (KU-LIFE): Kurt Buchmann Danmarks Fødevare Forskning (DTU-Veterinærinstituttet): Niels Jørgen Olesen Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU): Lars M. Svendsen Dansk Akvakultur (DA): Brian Thomsen Ejstrupholm Dambrug: Jens Jensen Projektleder: Lisbeth Jess Plesner (DA) Projektdeltagere: Abild Dambrug, Ejstupholm Dambrug, Løjstrup Dambrug, Nørå Dambrug, Rens Dambrug, Kongeåens Dambrug, Tingkærvad Dambrug og Tvilho Dambrug Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua): Lone Madsen, Morten Sichlau Bruun og Per Bovbjerg Pedersen Fakultet for Biovidenskab, Københavns universitet (KU-LIFE): Thomas Bjerre Larsen, Thomas Rohde Jørgensen, Isam Saeed Dansk Akvakultur(DA): Niels Henrik Henriksen, Kaare Michelsen, Villy J. Larsen Grauballe Fødevarerådgivning: Else Birk Ferskvandscentret: Flemming Larsen 2
3 Indledning (2) Succesen for indførelse af ny teknologi er bl.a. afhængig af uddannelse og læring, derfor er der sideløbende med det 2-årige måle- og dokumentationsprojekt af udledninger fra de 8 modeldambrug udført et Master Management System projekt (MMS), hvor der er fokuseret på drift, veterinære forhold og produktion. Derudover er der udviklet og implementeret miljøledelsessystemet EMAS, samt afholdt en række erfa-møder, kursusdage og temadage, samt udarbejdet driftsorienteringer og undervisningsmateriale. Således er både driften og de veterinære forhold samt design af anlæg blevet udviklet dynamisk gennem projektet. Følgende materiale, udover denne samlerapport, er udarbejdet i projektet: Drift og fiskesygdomme i modeldambrug (MMS-Master Management System Rapport) Driftsorienteringer EMAS rapport, inkl. miljøredegørelse og system Undervisningskompendium Samt anonymiseret rapport over hvert af de deltagende 8 model dambrug. Materialet er tilgængeligt på Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. 3
4 Drifts og veterinærmæssige erfaringer (3) Produktionen på de 8 modeldambrug er steget fra en samlet foderkvote på tons til tons. 2-3 år efter omlæggelse havde anlæggene en udnyttelses procent på ca. 90 % af foderkvoten. Vandforbruget pr. produceret tons fisk har været faldende i løbet af perioden. Temperaturen i produktionen har ligget forholdsvis konstant over året i forhold til drift i traditionelle anlæg. Store temperatursvingninger indenfor en kortvarig periode er undgået, hvilket er en fordel både produktions- og sygdomsmæssigt. ph har ligget rimeligt konstant, og efter indkøring af biofilter og tilvænning af anlægget til medicin og hjælpestoffer, har også ammonium og nitrit ligget rimeligt konstant. I nedenstående tabel ses udvalgte nøgletal. Nøgletal Min og max Gennemsnit Foderkvotient 0,8-1,05 0,91 Vandforbrug pr. tons forbrugt foder, 0,05 0,21 l/sek. 0,11 l/sek. andet måleår Elforbrug, uden kummehus 1,7 kwh pr. kg produceret fisk Vandtemperatur i opdrætsvand 1,6-21 C 10,6 C Døde fisk, uden betydelige driftsuheld (op til 90% døde på et anlæg) Antibiotikaforbrug pr. kg produceret fisk 6% (4% sygdom og 2 % uheld) 29 mg (2006) 17 mg (2007) Ud over indkøringsproblemer med biofiltrene har anlæggenes tekniske installationer generelt fungeret som forventet eller bedre. Der vil dog utvivlsomt kunne opnås yderligere forbedringer i indretningen af biofiltrene ved fortsat udvikling og optimering. Der er ligeledes baggrund for at søge anlæggenes energiforbrug nedsat gennem målrettede undersøgelser af anlægsudformning og energiforbrug ved beluftning, iltning og vandtransport. 4
5 Slambehandlingssystemerne (slambassiner og slamtank) på de eksisterende modeldambrug type 3 er den mindst velfungerende del af anlæggene. Kvælstofrensningen på anlæggene har vist sig som den afgørende begrænsende parameter for anlæggenes foderforbrug. Her vil indførelse af en bæredygtig teknik, der kan øge kvælstofrensningen være af stor betydning for erhvervets produktionspotentiale. Driftsmæssige uheld har vist sig at være af stor betydning. Forebyggelse af disse er altafgørende for rentabel drift. Veterinærmæssigt generelt Recirkuleringsteknikken har krævet indførelse af andre behandlingsregimer og nye smitteforebyggende foranstaltninger. Mange erfaringer er gjort, men samlet kan det siges, at dambrugerne forholdsvist hurtigt har fået styr på de fleste veterinærmæssige problemer. Da projektet startede, var det forventet, at mange af de fiskesygdomsfremkaldende bakterier og parasitter kunne holdes ude af anlægget. Det stod dog hurtigt klart, at den planlagte produktion ikke muliggjorde dette. Mange af anlæggene var således af produktionsmæssige og ikke mindst økonomiske grunde tvunget til at indtage fisk fra anlæg med traditionelle jorddamme. 5
6 Samlet resulterede dette i at alle modeldambrug hurtigt blev inficeret med alle de mest almindeligt forekommende bakterier og parasitter, som kendes fra den traditionelle drift i å-vand. Det medførte at fokus på ekstern smitteforebyggelse hurtigt blev flyttet til fokus på håndtering af sygdomme. Dødeligheden har kunnet holdes på et acceptabelt niveau (4 %), når der ses bort fra større uheld. Ammonium, nitrit og CO2 er stoffer, som potentielt kan optræde i for fisk giftige niveauer i recirkulerede anlæg. Målinger har dog kun i få tilfælde vist betænkelige niveauer (nitrit). Dette tyder på, at biofiltrene og airliften virker efter hensigten, og at disse sammen med vandudskiftningen udgør en rimelig sikkerhed. Hvorvidt de målte niveauer af ammonium, nitrit eller CO2 kan have en negativ kronisk effekt vides dog ikke. Totalgas målinger udført efter projektperiodens udløb indikerer at der kan være problemer med gasovermætning i nogle af anlæggene. Antibiotikaforbruget har været relativt lavt, sammenlignet med forbruget i hele dambrugserhvervet. Forbruget af formalin i modeldambrugene har samlet set været forholdsvist højt. Samlet set er brugen af andre hjælpestoffer lavt sammenlignet med traditionel dambrugsdrift. Effekten af sektionering og/eller alt ind - alt ud produktion, og muligheden for rengøring og desinfektion af anlæggene er kun delvist belyst. Af fiskesygdomme er de vigtigste hidtil: Fiskedræber infektioner har været kostbare (døde fisk og driftstab) og resulteret i brug af meget hjælpestof specielt formalin. Ved indførelse af nye forbedrede forebyggelses- og behandlingsstrategier er der dog opnået en situation, hvor denne infektion kan håndteres så dødeligheden begrænses på det enkelte anlæg. BKD er konstateret på 7 ud af 8 anlæg (6 anlæg er konstateret ved BKD- ELISA). Det vurderes at sygdommen er skyld i en øget dødelighed på de ramte anlæg. Samtidigt er der mistanke om, at BKD er den sygdom, der i øjeblikket har den største økonomiske negative betydning på modeldambrug. Management af sygdommen er svær med den nuværende opbygning af anlæggene. Gælleproblemer er set på flere dambrug. Årsagen er søgt klarlagt gennem KU-LIFE. Her er konstateret, at fiskedræber har en afgørende betydning, men det kan ikke udelukkes, at der også er andre faktorer. Eksempelvis tilstede- 6
7 værelse af bakterier og/eller en ikke optimal vandkvalitet (forhøjet mængde organisk stof, nitrit, ammonium osv.). YDS udbrud er ikke konstateret i produktionsafsnittene. Der er dog observeret fisk med vintersår forårsaget af bakterien Flavobacterium psychrophilum. Bakterien er fundet på og indeni hovedparten af de undersøgte fisk. Betydningen af bakteriens tilstedeværelse er ikke klarlagt, men godt halvdelen af de fundne typer er de samme som vides at kunne medføre sygdomsudbrud (YDS/vintersår). Rødmundsyge udbrud har tilsyneladende ofte været tilknyttet fisk med BKD. Der er i nogle anlæg antibiotika-behandlet en hel del fisk med ringe effekt. Optimal vaccinering er stadig afgørende. Sygdommen har haft mindre betydning end forventet, hvilket også afspejles i det relative lave antibiotikum forbrug. Sygdomsbilledet har generelt været mere diffust og uspecifikt end det der kendes fra traditionelle gennemstrømsanlæg. Parasitære infektioner (4) Regnbueørred fra 8 forskellige recirkulerede modeldambrug, blev undersøgt af KU-LIFE for parasitinfektioner igennem en periode på 24 måneder. Som følge af introduktion af inficerede fisk fra traditionelt opdræt ind i de nye systemer, blev fisk fra alle modeldambrug testet positive for en række parasitære organismer allerede fra projektperiodens start. I enkelte modeldambrug skabte fiskedræber (Ichthyophthirius multifiliis) store problemer allerede tidligt i forløbet. Også Trichodina spp., Apiosoma sp., Ambiphrya sp., Epistylis sp., Chilodonella piscicola, Ichthyobodo necator, Spironucleus salmonis, Gyrodactylus derjavini samt Diplostomum spathaceum blev identificeret på regnbueørred fra de undersøgte produktionsenheder. Det vurderes dog, at ingen af disse sidst nævnte har været skyld i forhøjet fiskedødelighed i moniteringsperioden. 7
8 I forbindelse med parasitundersøgelserne blev der foretaget morfologiske undersøgelser, histologiske farvninger, SEM (scanning elektron mikroskopi) samt molekylære metoder (PCR-RFLP) til artsbestemmelse. De opnåede resultater viser, at man ikke observerer den samme årstidsvariation i mængden af parasitter, som tidligere er set ved undersøgelser af traditionelle dambrug. Dette indikerer, at årstidsvariationer i de recirkulerede modeldambrug til dels er maskerede eller udlignes grundet brugen af kemikalier så som formalin og salt. Forsyningsvandets stabile og relativt lave temperatur har tillige bidraget til mindre sæsonbetonede fluktuationer i forhold til, hvad der kunne forventes ud fra tidligere observationer på traditionelle dambrug, hvor der anvendes å-vand. Resultaterne understreger de problemstillinger, der opstår, når inficerede fisk tages ind i recirkulerede systemer. Bakterier i recirkulerede anlæg (5) Overvågningen af fisk for forekomst af fiskepatogene bakterier er foretaget af DTU Aqua med henblik på at påvise Aeromonas salmonicida (furunkulose), Yersinia ruckeri (rødmundsyge) og Flavobacterium psychrophilum (yngeldødelighedssyndrom). Der er i perioden 1/ til 1/ hvert kvartal udtaget prøver af 20 fisk fra hvert af de 8 dambrug. Undersøgelsen fortsatte i perioden 1/ til 1/ på 2 af dambrugene. Yersinia ruckeri og Aeromonas salmonicida er blevet undersøgt for antibiotika-resistens over for Tribrissen og oxolinsyre, samtlige bakterier fandtes følsomme overfor begge antibiotika. I en behandlingssituation vil man kunne forvente en god effekt af begge lægemidler. De isolerede Flavobacterium psychrophilum er blevet undersøgt for antibiotikaresistens over for Tribrissen, oxolinsyre, tetracyklin, amoxicillin og florfenicol. Alle undersøgte F. psychrophilum isolater fandtes følsomme overfor florfenicol, som er det anvendte lægemiddel mod infektioner forårsaget af nævnte bakterie. 8
9 I forbindelse med behandling af rødmundsyge blev effekten af antibiotika på biofilter og vandmiljøet undersøgt. Der fandtes for få bakterier til, at effekten af biofiltret kunne vurderes. Der er blevet undersøgt antibiotikaforekomst i fiskemuskulatur efter behandling. Samlet kan der konkluderes, at undersøgelsen tyder på, at der under behandling af store mængder fisk i et recirkuleret anlæg kan findes antibiotika indhold i ikke behandlede fisk i samme recirkuleringsenhed, hvorved disse fisk i nogle situationer bør tilbageholdes inden salg til konsum Karakterisering af F. psychrophilum bakterier for at se om der var genetiske forskelle mellem isolaterne viste, at mere end halvdelen af bakterierne fra fiskenes indre organer, men også fra fiskenes overflader er identiske med F. psychrophilum isolater som tidligere er bestemt som sygdomsfremkaldende, og er isoleret i forbindelse med sygdom. Undersøgelsen viser, at der har været patogene bakterier til stede både i fiskene, på fiskenes overflader og i vandmiljøet, hvilket har ført til sygdomsudbrud forårsaget af Yersinia ruckeri, og at det både i starten af behandlingsforløbet og lige efter behandling har været muligt at finde de sygdomsfremkaldende bakterier inde i fiskene og i vandmiljøet. Aeromonas salmonicida fandtes i enkelte dambrug og forårsager tilsyneladende ikke sygdom under de anvendte produktionsforhold. Flavobacterium psychrophilum findes udbredt i dambruget og kan, f.eks. i samspil med stress af fiskene, spille en rolle i forbindelse med dødelighed og patologiske forandringer i f.eks. hud, øjne og gæller. Både forsøget med biofitrenes påvirkning af sygdomsfremkaldende bakterier og antibiotikaindhold i fiskemuskulatur kan betragtes som forundersøgelser, og problemstillingerne bør belyses yderligere. 9
10 BKD og virusbetingede sygdomme (6) Alle 8 modeldambrug er af DTU Veterinærinstituttet blevet overvåget intensivt i forsøgsperioden for forekomst af bakteriel nyresyge (BKD) og for forekomst af virusbetingede sygdomme. Der blev ikke påvist VHS (viral hæmorrhagisk septikæmi) virus på anlæggene. IPN (infektiøs pankreas nekose) virus blev påvist på 6 ud af de 8 anlæg. IPN-virus menes dog ikke at have nogen sygdomsmæssig betydning, idet fundene udelukkende har været tilfældige og ikke nødvendigvis i forbindelse med sygdomsudbrud. BKD er påvist på 6 ud af 8 anlæg i projektperioden ved BKD- ELISA. Årsagen er især, at der ikke anvendtes registrerede BKD fri fisk ved besættelse af anlæggene. I tidligere år er der observeret høje dødeligheder på dambrug der anvender høj grad af recirkulering, hvor der er konstateret BKD. Der er derfor en frygt for, at BKD kan blive en alvorlig trussel for modeldambrugsdriften. 10
11 Delprojekt EMAS/miljøledelse (7) I strategien for en bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur opfordrer EU Kommissionen til, at opdrætterne i højere grad tilslutter sig EU's frivillige miljøledelsesordning EMAS (Eco- Management and Audit Scheme). Forbrugere og detailkæder stiller stadigt større krav til deres leverandører mht. miljømæssig dokumentation, sporbarhed mm. Dette forhold, samt det faktum, at miljøkrav er en del af en dynamisk proces, har gjort, at det har været interessant at arbejde med indførelse af miljøledelse/emas for både traditionelle dambrug samt modeldambrug. Den ændrede driftsform til modeldambrug medfører et behov for øget planlægning, registrering og dokumentation i den daglige drift. Miljøledelse/ EMAS kan i den forbindelse være en brugbar ledelsesform. I projektet har 3 traditionelle og 2 modeldambrug deltaget. Desværre opnåede ingen af de involverede dambrug endelig EMAS registrering på trods af både implementering af systemet og påbegyndt audit. Dette må i det væsentligste tilskrives det regelkaos, som dambrugene forvaltes efter, eftersom det er en forudsætning for EMAS registrering, at lovgrundlaget er på plads. Der ikke tvivl om, at en EMAS - registrering vil være en yderst positiv begivenhed for et dambrug set i forhold til omverdenen og kontakten med miljømyndighederne. Dokumenteret miljøledelse medfører derudover overblik og bedre grundlag for planlægning, samt mulighed for konkrete besparelser på det enkelte dambrug pga. en målrettet nedbringelse af ressourceforbruget. Økonomien i udgifter til opbygning og vedligehold af system og til løbende audits kan som sådan ikke diskuteres, det er derfor op til det enkelte dambrug at overveje, hvilke beløb man vil bruge sat i forhold til de potentielle fordele. At lovgrundlaget er kompliceret, og det tilhørende myndighedsarbejde tager meget lang tid, er en medvirkende årsag til, at EMAS for mange dambrug er uopnåeligt. Såfremt EMAS skal være en succes for erhvervet, er det derfor en forudsætning, at reglerne forenkles, så det er muligt løbende at få retsgrundlaget på plads for dambrugene. EMAS er opbygget på grundlaget af strukturen i ledelsessystemerne ISO14000 og ISO9000. Har man som virksomhed et ønske om at arbejde i regi af et ledelsessystem er det naturligt og anbefalelsesværdigt at indføre EMAS. 11
12 Uddannelse og formidling (8) Implementering af ny teknologi er en aktiv proces, der kræver løbende indlæring og tilpasning. På baggrund af driftserfaringer, ERFA-møder og eksisterende viden er der opbygget og udviklet en uddannelse i 4 uafhængige moduler, der dækker de for tiden aktuelle behov. Projektdeltagere og eksterne eksperter har undervist på kurserne. Derudover er der udarbejdet et undervisningskompendium om ørred opdræt. Da der har været en stor interesse for deltagelse er kurserne blevet gentaget 3 gange. Kurserne er blevet revideret fra gang til gang med seneste erfaringer. De fire kursus-moduler er hhv. Kursus om gælleproblemer, fiskedræber og vandbehandling Kursus om smitteforebyggelse i recirkulerede ørredanlæg - intern og ekstern Kursus om drift af renseanlæg, vandkvalitet og slambehandling i recirkulerede ørredanlæg Kursus om miljøstyring (EMAS), fiskekvalitet og myndighedsforhold Derudover er der afholdt kurser i mikroskopering samt en række temadage. I alt har 471 deltaget i en kursusdag eller en temadag. I tabel nedenfor ses de afholdte kurser. Kurser afholdt i Afholdt ant. gange Kursus om gælleproblemer, fiskedræber og 3 85 vandbehandling Kursus om smitteforebyggelse i recirkulerede 3 75 ørredanlæg intern og ekstern Kursus om drift af renseanlæg, vandkvalitet og 3 88 slambehandling recirkulerede ørredanlæg Kursus om miljøstyring (EMAS), fiskekvalitet 2 49 og myndighedsforhold Mikroskopi-kursus 2 24 Temamøde om drift af biofiltre, slambehandling 2 70 og sygdomme Temamøde om afgasning og iltning 1 80 Total antal deltagere: 471 Kursister i alt 12
13 Derudover er der på SCOFDA-møder (afholdt af KU-LIFE) flere gange fremlagt delresultater fra MMS for en bredere kreds af fiskevidenskabsfolk fra ind- og udland. For at imødekomme en forventet produktionsstigning og skærpede miljøkrav forventer erhvervet en løbende teknologiudvikling. Derfor er det vigtigt at sikre mulighederne for fortsat uddannelse. Uddannelse vil medvirke til at fastholde og udvikle eksisterede arbejdskraft, men i særdeles også øge muligheden for at rekruttere nye ejere og medarbejdere. Der er brug for både grunduddannelse og løbende efteruddannelse. Mht. efteruddannelse anbefales det, at der jævnligt afholdes korte aktuelle modulopbyggede kurser. Af kursusemner, som vil kunne udbygge de førnævnte kursus-tilbud under MMS projektet, er transportregler samt håndtering af medicin og hjælpestoffer to oplagte eksempler. Som supplement til kurserne er temamøder omkring aktuelle emner vigtige. Derudover anbefales det, at videreudvikle undervisningskompendiet, og hæve kvaliteten til en udgivelse i bogform, som erhvervet vil kunne benytte som en grundbog. 13
14 Sammenfatning (9) Generelt har omlægningen til model 3 dambrug været en succes for de fleste. Dog er der gennem forløbet indtruffet betydelige driftsuheld, der for de enkelte dambrug har haft store økonomiske følger. Der har stort set været de samme sygdomsbilleder til stede i modeldambrugene som i traditionelle dambrug. Dog har sygdomsudbrud, parasit opblomstring mm. været mere jævnt fordelt over året i forhold til i traditionelle anlæg, hvil-ket tilskrives de mere konstante forhold i modeldambrugene. Områder hvor der snarest bør sættes fokus: Slambehandling Kvælstofrensning Optimering af drift og indretning BKD: Afklaring af bakteriens reelle betydning og forebyggende/ afhjælpende tiltag Substituering af hjælpestoffet formalin Øvrige områder hvor der skal sættes fokus: Design af anlæg (herunder størrelse i forhold til optimal drift og risiko) og indretning af biofiltre Udfodringssystemer Minimering af anlæggenes energiforbrug gennem målrettede undersø gelser af anlægsudformning, beluftning, iltning og vandtransport Risiko for gasovermætning Fiskekvalitet Fiskevelfærd i anlæggene Betydning/sygdomsfremkaldende egenskaber af Flavobacterium psychrophilum for fisken (tilvækst, immunstatus, påvirkning af ERM vaccinering) Gælleforandringer er der bakterier involveret i sygdomsårsagen? Hvilken betydning har nitrit og ammonium? Restkoncentrationer af antibiotika i fisk fra recirkulerede dambrug og effekten på sygdomsfremkaldende bakterier Kontinuerlig produktion af fisk i recirkulerede dambrug overvågning af antibiotikaresistens og behandlingseffektivitet af hjælpestoffer Bakterier i recirkulerede dambrug opbygges der en flora på biofiltrene som kan påvirke fiskene negativt? Opstår resistente bakterier eller bliver bakterierne mere sygdomsfremkaldende bakterier? 14
15 EMAS/forvaltning: Det kan være relevant for den enkelte virksomhed at indføre EMAS eller andre certificerede ledelsessystemer, men det kræver, at virksomheden har alle tilladelser på plads. Det anbefales, at forvaltningen omkring etablering og foderopskrivning smidiggøres, da samtlige modeldambrug har brugt uforholdsmæssigt mange ressourcer og tid på dialog med myndigheder, og da mange ikke har opnået de forventede foderopskrivninger. Såfremt muligheden for foderopskrivning ikke forbedres og smidiggøres, vil ombygningen til model 3 dambrug ikke være så interessant pga. økonomiske forhold. Uddannelse: Regelmæssig afholdelse af korte modulopbyggede kurser Temamøder med aktuelle emner Opdatering af undervisnings- og formidlingsmateriale Udarbejdelse af bog om akvakultur ud fra undervisningskompendiet Afslutningsvis gøres opmærksom på, at da mange dambrugere ønsker at ombygge til model 1 dambrug (uden biofilter) anbefales det, at der ligeledes sættes fokus på drift, veterinære forhold og uddannelse på model 1 dambrug. 15
16 Denne rapport er udarbejdet af Lisbeth Jess Plesner, Niels Henrik Henriksen og Kaare Michelsen fra Dansk Akvakultur med input fra de deltagende parter. Ry Bogtrykkeri
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,
Læs mereBilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge
BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,
Læs mereOptimering af driften på klassiske dambrug
Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra
Læs mereDambrugs-specifikke rapporter
Dambrugs-specifikke rapporter i MMS projektet Alle dambrug Juni 2008 Denne rapport er udarbejdet af Niels Henrik Henriksen, Kaare Michelsen og Lisbeth Jess Plesner fra Dansk Akvakultur med input fra de
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereAnalyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug
Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne
Læs merePræsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:
Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Projektets overordnede formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis
Læs mereDrift og fiskesygdomme i modeldambrug
Drift og fiskesygdomme i modeldambrug Master Management System Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet Juni 2008 Indhold 1. Deltagere... 2 2. Indledning... 3 3. Foder og
Læs mereTransport af fisk, dyreetiske og zoosanitære regler m.v.
Transport af fisk, dyreetiske og zoosanitære regler m.v. Dyrlæge Morten Fruergaard - Andreasen Akvakultur, Vejle Fødevarestyrelsen Silkeborg d.28. januar 2016 Program Dyreetiske regler Transportmiddel
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereStatusrapport for 1. års drift af modeldambrug MMS-Master Management System
Statusrapport for 1. års drift af modeldambrug MMS-Master Management System Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet Juli 2007-1 - Indhold 1. Deltagere...2 2. Indledning...3
Læs mereRecirkuleringssystemer set fra en sygdomsforskers synspunkt
1 Recirkuleringssystemer set fra en sygdomsforskers synspunkt Niels Jørgen Olesen DTU Aqua Fisk- og Skaldyrsygdomme GODAOR Silkeborg 4.6.2018 EURL-Fish VHSV ref-lab 2 Sygdomme opstår i et samspil Vært
Læs mereProbiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH
Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH www.fiskehuset.com Lone Madsen DTU Veterinærinstituttet OPTIFISH problemstilling Regnbueørred = dominerende opdrætsfisk
Læs mereSundhedsstyring i vildtfugleopdræt II
Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug
Læs mereFiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur
Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:
Læs mereNæste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting
Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Af Peder Nielsen Bekendtgørelsen om modeldambrugs målsætninger Mulighed for en fordobling af produktionen Produktionsudvidelserne skulle ske på et miljøneutralt
Læs mereJorenku A/S Teglværksvej Tappernøje Tel : Halamid. Akvakultur
Halamid Akvakultur HALAMID, ET UNIKT PRODUKT Bredt aktivitetsspektrum Ikke ætsende i anvist opløsning Let og alsidig at bruge Stabil Let bionedbrydeligt Ingen risiko for opbygning af resistente mikroorganismer
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereErfaring med RAS og Modeldambrug
Erfaring med RAS og Modeldambrug Hvad har vi prøvet og hvad har vi lært? v. Clausen Forskelle mellem model 1 og model 3 anlæg: Model 1: Stor vandudskiftning. Nogle problemer med afgasning Svingende vandkvalitet
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereBILAG 2: GEOSMIN OG MIB
BILAG 2: GEOSMIN OG MIB Geosmin og MIB. Niels Henrik Henriksen, Dansk Akvakultur Baggrund. Geosmin og MIB er lugt- og smagsstoffer der i vand naturligt kan dannes af forskellige mikroorganismer såsom blågrønalger
Læs mereGenoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen
Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport
Læs mereFISKESYGDOMME forebyggelse og spredning
FISKESYGDOMME forebyggelse og spredning Fróðskaparsetur Føroya Peter Østergård Sp/F Aquamed.fo Disposition Generelt om Sygdommes betydning Dyrevelfærd Miljø Økonomi Sygdomsudvikling Gennemgang af aktuelle
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs mereRAMMERNE FOR PROJEKTET...
Indholdsfortegnelse RAMMERNE FOR PROJEKTET... 2 KORT BESKRIVELSE AF FORLØBET... 2 PERSONER TILKNYTTET PROJEKTET... 2 FORMÅL MED AFPRØVNING AF RTL... 2 UDVÆLGELSE AF DELTAGERE DER MÅLES PÅ... 2 UDVALGTE
Læs mereUndersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg
Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for
Læs mereMuligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks
Læs mereDynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereGrønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009
Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,
Læs mere2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige
Læs mereAntibiotika-resistens hos bakterier fra danske ferskvandsdambrug
Anja S. Schmidt Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Morten S. Bruun Den kongelige Veterinær- og Landbrughøjskole, Laboratorium for Fiskesygdomme Antibiotika-resistens hos
Læs mereAntibiotikaresistens hos bakterier i dansk fiskeopdræt
Antibiotikaresistens hos bakterier i dansk fiskeopdræt Projekt under EFF-ordningen Fælles initiativer inden for fiskeri- og akvakultursektoren Inger Dalsgaard, DTU Veterinærinstituttet Marts 2014 Danmark
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereKompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:
Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil
Læs mereSagsnr. 15.04.10-P20-1-15 Godkendt dato 30-01-2015 Dato 08-01-2015 Revideret dato 03-02-2015 Sagsbehandler Thomas Rosenfeldt
Sagsnr. 15.04.10-P20-1-15 Godkendt dato 30-01-2015 Dato 08-01-2015 Revideret dato 03-02-2015 Sagsbehandler Thomas Rosenfeldt Projektaftale Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder Iværksætteri
Læs mereOptimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.
Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mereMiljøredegørelse 2013
1/8 Brødrene A & O Johansen A/S er certificeret efter ISO14001 af Dansk Standard. Følgende adresser er omfattet af certificeringen: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Brødrene A
Læs merePRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT
PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist
Læs mereSlutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne
Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter
Læs mereÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
Læs mereFiskesygdomskurser. Projektansøgning om tilskud til fremme af kompetence-udviklende aktiviteter inden for fiskeri- og akvakultursektoren.
1 2 3 4 Bilag 1. Projektbeskrivelse Fiskesygdomskurser - Udvikling af kursustilbud til akvakulturbrugere om fiskesygdomme, med primær fokus på forebyggelse og behandling samt reduktion af negative miljøeffekter
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereDødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat
Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt. Export( 2011)
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Export( 2011) Eksporteret licens AfMICHAEL STENVEI Offentliggjort 29.02.12 kl. 16:40 Danskproduceret vindstrøm satte rekord i
Læs mereSvendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereFiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo
Fiskesygdomme Fróðskapasetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Specifikke fiskesygdomme BKD Bacterial Kidney Disease Renibacterium salmoninarum Kosmopolit findes stort set hvor der er laksefisk, med Australien
Læs merePrioriterede forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter (FUI) for akvakultur
Prioriterede forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter (FUI) for akvakultur Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, oktober 2012 1 Resumé Regeringens Strategi for udvikling af den danske
Læs merePRÆSENTATION. Kan dyrevelfærd og miljø gå hånd i hånd? - Vidensindsamling i regi af et igangværende projekt ProPig. Tine Rousing og Pia Haun Poulsen,
12-13 juni 2013 Kan dyrevelfærd og miljø gå hånd i hånd? - Vidensindsamling i regi af et igangværende projekt ProPig Tine Rousing og Pia Haun Poulsen, AU-ANIS PRÆSENTATION Indhold Intro ProPig Afrapportering
Læs mereForebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg- og yngelopdræt i danske dambrug.
Dansk Dambrugerforening. Forebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg- og yngelopdræt i danske dambrug. Projektfase III: Slutrapport, oktober 2002. Per Aarup Jensen,
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereVidereudvikling af malkesystem
Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereByggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014
27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereMikroskopi-vejledning
Mikroskopi-vejledning Procedure for undersøgelse af fisk Brug så vidt mulig kun levende fisk, gerne de der ser ud til at være mest påvirket (sorte i kanten eller fisk på risten). Aflivning bør foregå umiddelbart
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereKommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for projekttilskud, virksomhed / helh Kategori: Producentorganisationer Dato: 10. juli 2012 Miljøpositivliste
Læs mereDANHOSTEL kurser 2008/2009. udbydes i samarbejde med HORESTA
DANHOSTEL kurser 2008/2009 udbydes i samarbejde med HORESTA FORORD I mange år har DDV udbudt kurser med forskellige emner, - værts-, koge-, introduktions- og senest IT-kurser. Det synes imidlertid som
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereVækstforums møde den 24. marts 2009 - bilag til pkt. 4. Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser
Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser handlingsplan august 2008 Visionen Visionen er at skabe center hvor kompetencer i fiskeriet knyttes sammen så synergier opstår med henblik
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereIndeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel
Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de
Læs mereOpdræt af regnbueørred i Danmark
Opdræt af regnbueørred i Danmark Alfred Jokumsen 1 Lars M. Svendsen 2 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua, Sektion for Akvakultur Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals
Læs mereSundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse
Læs mereManagement of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici
Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereEkstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs merePartnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereProjektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mere