TR NYT udgives af: I dette nummer: Nummer Sommeren er forbi og det er tid at spise æbler, brombær og nødder.

Transkript

1 Nummer I dette nummer: Sommeren er forbi og det er tid at spise æbler, brombær og nødder. Kikker vi på æbletræerne, er der enten få eller dårlige æbler på mange af dem. Der er ikke meget at høste. Det samme kan vi sige om forventningerne til overenskomstfornyelsen i I dette nummer kan du læse om dels fornyelsen af overenskomsterne på det private arbejdsmarked i år og dels en statusrapport over, hvor langt vi er nået på det offentlige område. Du finder også en vigtig information om frister for udbetaling af ferie. Endelig er der en lille vejledning om reglerne for brugen af løntilskudsjob og virksomhedspraktik. To gode muligheder. I medierne har det imidlertid været fremme, at reglerne om ordningerne måske bliver misbrugt til at erstatte ordinære ansættelser. Da det også er sæson for vedtagelse af budgetter i kommunerne, og da vi har fået flere henvendelser om, at der kan være nedskæringer på vej, vil vi benytte lejligheden til at minde om, at vi i TR-NYT bragte en artikel om TR s rolle i forbindelse med større nedskæringer. Selv om der ikke er mange gode æbler, så er der i hvert fald mange brombær, og det ser også ud til, at der kommer mange nødder. Vi må glæder os over det vi kan. OK privat 2 TR i staten 3 OK 11 4 TR NYT udgives af: ARKITEKTFORBUNDET Tlf sekr@arkitektforbundet.dk Sundhedsordninger Overskydende ferie 5 7 Løntilskud 8 Pharmadanmark Tlf pd@pharmadanmark.dk Den Danske Dyrlægeforening Tlf ddd@ddd.dk Trivselsaftale 12 Feriepenge og efterløn 13 JA Tlf: post@ja.dk

2 Side 2 Overenskomstforhandlinger det private område Der er i løbet af 2010 indgået en række overenskomstforlig på det private område. Der blev på DA/LO-området i foråret indgået forlig på de tre store områder: industri-, butiks- og transportområdet. Det er kutyme, at der skeles til det private område, når der forhandles nye overenskomster på det offentlige område. De offentlige arbejdsgivere ønsker ikke, at være lønførende og det tillægges derfor vægt, hvad der er aftalt på det private område. Overenskomsternes varighed og den økonomiske ramme Der er på alle ovennævnte områder tale om toårige overenskomstforlig. Dette var et krav fra lønmodtagersiden på grund af den økonomiske situation. En toårig overenskomst har også været drøftet ved de kommende offentlige overenskomstforhandlinger, men det er endnu ikke drøftet med arbejdsgiverne. Der er ikke i de indgåede forlig eksplicit angivet en samlet økonomisk ramme for forligene, men et forsigtigt slag på tasken over en samlet ramme for forligene ligger mellem tre og fire procent over den toårige periode. Emner i overenskomstforligene der kan være interessant for det offentlige område Ligelønsnævn Som en væsentlig nyskabelse kan nævnes etablering af ligelønsnævn. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af samt brud på ligelønsloven. Sanktionssystemet skal være enstrenget. Det indebærer, at hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og fortolkning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan ligelønsnævnet tillige behandle de andre overenskomstelementer. Der forventes med oprettelse af ligelønsnævnet en hurtigere sagsbehandling end i det civile retssystem, og derudover samles viden om området på en mindre kreds af dommere. Sygefravær I industriens overenskomst er det fastlagt, at medarbejdere med ni måneders anciennitet på virksomheden ikke kan opsiges inden for de første fire måneder af den periode, hvori de er uarbejdsdygtige på grund af sygdom (dog muligt ved afskedigelser i større omfang). Skyldes uarbejdsdygtigheden uforskyldt tilskadekomst ved arbejde på virksomheden mv. kan medarbejderen ikke opsiges inden for de første seks måneder. Det er her vigtigt at huske, at opsigelsesvarslerne er meget kortere på dette område, de varslerne ikke er reguleret af funktionærloven. Ved OK-10 er der enighed om, at delvist sygefravær medregnes i perioderne. Ved OK-08 stillede KTO i forbindelse med trivselskravene krav om en tilsvarende beskyttelsesregel ved tilskadekomst på arbejdet. KL og RLTN afviste kravet. Ligelønsnævnet vil give en hurtigere sagsbehandling end i det civile retssystem Timelønnede har fået ret til fratrædelsesgodtgørelse

3 Side 3 OK forsat Kan tillidsrepræsentanter i staten lave organisationsarbejde Udvidelse af perioden med betalt forældreorlov Der blev indgået forlig om yderligere to ugers betalt forældreorlov én til moderen og én til faderen. På industriens område yder arbejdsgiveren nu betaling under fravær i indtil 11 uger efter de 14 ugers barselsorlov, hvoraf 4 uger er øremærket henholdsvis moderen og faren. Bestemmelserne på det offentlige område er således samlet set også fremover gunstigere end på industriens område. * Øvrige elementer i overenskomstforligene I øvrigt kan nævnes, at der er indgået aftaler vedrørende kompetenceudvikling (evalueringsdrøftelser), udvidelse af Fritvalgs Lønkonto (svarer til forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse), nedsættelse af pensions-karansen fra ni til 12 måneders ansættelse. Der er indført tilbud om uddannelsesog samarbejdsprogram til nyvalgte tillidsrepræsentanter (redaktionel tilretning) samt gratis helbredsundersøgelse ved natarbejde. Endvidere har timelønnede (ikkefunktionærer) fået ret til fratrædelsesgodtgørelse og funktionærerne har nu fået ret til en hel fridag i stedet for en ½ fridag Grundlovsdag fra Det skal i den forbindelse bemærkes, at Grundlovsdag i 2010 faldt på en lørdag og i 2011 falder på en søndag, så det er ikke meget lønmodtagerne har fået ud af denne forbedring. * I foråret lavede CFU en undersøgelse af vilkårene for tillidsrepræsentanter der laver organisationsarbejde. Konklusionen er at erfaringerne med regelsættet i det store hele er positive. Det bemærkes dog at ACorganisationerne har haft lidt flere negative erfaringer end de øvrige organisationer. Generelt har der været en god svarprocent, hvis vi ser på, hvor mange medlemmer de organisationer, som har svaret, dækker. For OAO s vedkommende er det 83 procent, SKAF 72 procent og AC 98 procent. Undersøgelsen viser, at der er i hvert fald tillidsrepræsentanter på AC s område, og flere på de øvrige hovedorganisationers. AC-organisationernes negative erfaringer kommer blandt andet fra spørgsmålet om tillidsrepræsentanterne i praksis gives den nødvendige og tilstrækkelige tid til at varetage deres hverv. Derimod ser det ikke ud til, at TR-arbejdet påvirker lønniveauet negativt. Især AC-organisationerne oplever, at det er muligt i praksis for tillidsrepræsentanterne at få tjenestefri med løn ved deltagelse i kurser og aktiviteter, der vedrører organisationsrettet arbejde. Organisationerne oplever at tillidsrepræsentanterne er sikret i tilstrækkeligt omfang efter hvervets ophør, og at der er tilstrækkelig mulighed for efteruddannelse. Det bliver dog påpeget at der ofte ikke udarbejdes en egentlig uddannelsesplan for den fratrådte tillidsrepræsentant. Som skrevet indledningsvist så er oplevelsen af tillidsrepræsentanternes mulighed for at lave organisationsarbejde generelt positiv. Formålet med undersøgelsen var ikke at rejse krav ved OK11, men vi kan da håbe, at svarene - især dem, der handlede om den tilstrækkelige tid - vil indgå i drøftelserne med arbejdsgiver. CFU: Centralorganisationernes Fællesudvalg Det statslige forhandlingssamarbejde på niveau med KTO TR-arbejde påvirker ikke lønniveauet negativt.

4 Side 4 OK11: Hvor langt er vi nået og hvor er vi på vej hen? Vi er nu nået til den lidt stille periode i overenskomstforhandlingerne. Alle AC-organisationer har indsendt krav, de er blevet skrevet sammen i et stort dokument, som sammen med en række forhandlingsregler hedder Forhandlingsaftalen. Det er i Forhandlingsaftalen, at organisationerne lover hinanden at stå sammen en for alle og alle for en. Ja lige med undtagelse af eventuelle klausulerede krav. Klausulerede krav er særkrav, som organisationerne er parate til at gå i strejke for helt alene uden de andre, hvis de ikke bliver opfyldt. Forhandlingsaftalen er også blevet underskrevet af alle organisationerne, og det forlyder, at der ikke er kommet klausulerede krav med i aftalen denne gang. Nu går der så lidt tid før arbejdsgivere og lønmodtagere reelt udveksler krav - på det kommunale og regionale område sker det senest 22. november og på statens område senest den 13. december og går i gang med de egentlige forhandlinger. Men banen er ved at blive kridtet op. Der er nemlig tale om en helt usædvanlig situation. Usædvanlig start på OK-11 på det kommunale og regionale arbejdsmarked For første gang nogensinde starter overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område om fornyelse af overenskomster pr. 1. april 2011 med, at der på forhånd er disponeret over 1,23 procent på det kommunale område og 1,24 procent på det regionale område af de midler, som der forhandles om. Det skyldes den såkaldte reguleringsordning. Den sikrer, at lønudviklingen for offentligt ansatte er nogenlunde parallel med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Vi står i en helt særlig situation ved OK-11, fordi en del af midlerne på forhånd er disponeret som følge af reguleringsordningens negative udmøntning 1. oktober Med den økonomiske krise betyder det reelt, at der ikke vil være frie midler at forhandle om det første år, siger Anders Bondo Christensen, formand for KTO. Opbremsningen af lønudviklingen på det private arbejdsmarked har gjort, at de kommunalt og regionalt ansatte har haft en relativ højere lønudvikling. Dette skal ses i sammenhæng med, at de kommunalt og regionalt ansatte ved overenskomstfornyelsen i 2008 blev sikret en meget flot reallønsudvikling især i de første overenskomstår. Den helt særlige situation kræver utraditionelle overvejelser og løsninger. Det gælder i forhold til overvejelser om aftaleperiodens længde, herunder overvejelser om en 1-årig aftale med fokus på håndtering af den negative udmøntning fra reguleringsordningen. Men det gælder i høj grad også om at finde løsninger, som fortsat sikrer, at kommunale og regionale arbejdspladser er attraktive på trods af den økonomiske krise. Vi har ikke råd til andet, heller ikke i en økonomisk krisetid. Vi har et vanskeligt udgangspunkt for overenskomstforhandlingerne, men vi kunne ikke drømme om at kaste håndklædet i ringen. Det er afgørende, at vi som ansvarlige parter har rum og mulighed for at finde løsninger, som de ansatte i kommunerne og regionerne bagefter kan tilslutte sig, siger Anders Bondo Christensen, formand for KTO. Det står værre til på det statslige arbejdsmarked Også det statslige arbejdsmarked er ramt af negativ reguleringsordning. Og her står det endnu værre til, frygter topforhandler for de statsansatte, Flemming Vinther. Vi står i en helt særlig situation ved OK-11, fordi en del af midlerne på forhånd er disponeret som følge af reguleringsordning ens negative udmøntning 1. oktober 2010 Den helt særlige situation kræver utraditionelle overvejelser og løsninger

5 Side 5 OK11: fortsat De endelige beregninger af vores reguleringsprocent kommer først til november. Men der er ikke nogen, der tror at den kommer under én procent. Nogen har lavet beregninger, hvor den endda bliver væsentligt højere, måske omkring 1,75 og 2 procent, siger Flemming Vinther. Og det vil i realiteten sige, at lønforhandlingerne starter med, at vi skal trække den negative regulering fra, før man kan begynde at lave generelle lønstigninger. Det bliver under alle omstændigheder en negativ regulering. Spørgsmålet er bare, hvor stor den bliver, siger Flemming Vinther. Det er ikke nyt, at den statslige reguleringsordning udmønter negativt. Det har den gjort før. Men det er nyt, at også det statslige område ser ud til at starte i minus ved overenskomstforhandlingernes begyndelse. Også her er den uventede opbremsning i det private områdes lønudvikling skurken. Hvor er vi på vej hen? Hvis vi kunne spå ville vi ikke skrive disse ord. Men som I kan læse i artiklen om overenskomstfornyelsen på det private område i foråret, så er de aftalte lønstigninger på det område ikke store de næste år. Så udover en manko fra begyndelsen, så er der heller ikke mange procenter at hente her. Sagt med andre ord der er næsten intet at forhandle om til foråret. Derfor taler Anders Bondo Christensen om en korte overenskomst og Dennis Kristensen fra FOA om trepartsforhandlinger. Forhandlingerne ved bordet begynder i december, resultaterne plejer at komme i løbet af januar og februar. Indtil da kan vi se på, at parterne positionerer sig i medierne. Sundhedsordninger I kommunerne KTO har sammen med KL netop gennemført en undersøgelse af sundhedsordninger i kommunerne. I undersøgelsen er sat fokus på de tilbud fra de kommunale arbejdsgivere, som forventes at fremme sundhed for de ansatte i større eller mindre grad. Der er i undersøgelsen sat fokus på de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) samt forebyggende behandlingsordninger (massage, fysioterapi, psykologhjælp mv.). Alkohol og rygning har ikke været blandt de primære fokusområder for undersøgelsen, idet der i en forundersøgelse blev peget på, at disse områder er veludviklede og må anses som en velintegreret del af den kommunale praksis. Undersøgelsen viser bl.a.: Kommunerne giver primært tilbud om madordninger (fx kantineordning), frugtordning samt tilskud til enkeltstående idrætsarrangementer. Herudover giver mange kommuner tilskud til fitnessordninger. Kommunerne giver i mindre omfang tilbud om motionsrum og behandlingsordninger, idet udbredelsen dog er forskellig fra sektor til sektor. Desuden giver kommunerne i vidt omfang tilbud mod rygning og alkohol. Alkohol og rygning har ikke været blandt de primære fokusområder Kommunerne giver primært tilbud om madordninger og frugtordninger

6 Side 6 Undersøgelsen af sundhedsordninger - i regionerne Undersøgelsen viser bl.a.: Udbredelse Kommunerne giver primært tilbud om madordninger (fx kantineordning), frugtordning samt tilskud til enkeltstående idrætsarrangementer. Herudover giver mange kommuner tilskud til fitnessordninger. Kommunerne giver i mindre omfang tilbud om motionsrum og behandlingsordninger, idet udbredelsen dog er forskellig fra sektor til sektor. Desuden giver kommunerne i vidt omfang tilbud mod rygning og alkohol. Organisering/anvendelse Ordningerne om motion og behandlingsordninger tilbydes typisk uden for arbejdstiden. Arbejdsgiverbetalingen varierer mellem de forskellige ordninger (for motionsordninger betaler arbejdsgiverne på ca. halvdelen af arbejdspladserne, mens medarbejdere i højere grad selv skal medfinansiere i forbindelse med behandlingsordninger). Arbejdsgiverne betaler dog i vidt omfang fuldt ud udgifterne til psykologhjælp (udover krisehjælp) og sundhedstjek. Arbejdsgiverne betaler i vidt omfang fuldt ud udgifterne til psykologhjælp og sundhedstjek Anvendelsen af ordningerne varierer mellem de forskellige ordninger. Lederne oplyser, at særligt gratis deltagelse, tilbud i arbejdstiden og medarbejdernes indflydelse på sundhedsordninger kan øge deltagelsen i sundhedstilbuddene. I fokusgrupperne peges desuden på tilgængelighed og fleksibilitet, således at medarbejderne enten i arbejdstiden eller i forlængelse heraf kan benytte ordningerne. Lederne vurderer, at de tre mest efterspurgte ordninger er: Massage, frugtordning og madordning. I fokusgrupperne efterspørges: Tilbud om sund kost og sundhedsforsikring. Desuden efterspørges øget tilgængelighed til eksisterende ordninger. Generelt er sundhedsordningerne strukturelt tilpasset til ansatte på større arbejds-pladser placeres på større arbejdspladser og tilgodeser i mindre grad ansatte med skæve arbejdstider, samt ansatte, som ikke kan flekse ud i løbet af dagen. Effekt Generelt vurderer stort set alle af de adspurgte ledere, at sundhedsordninger har en effekt. Effekten er forskellig fra ordning til ordning, idet behandlingsordninger i højere grad end de øvrige ordninger også vurderes at have effekt i form af reduceret sygefravær. Fokusgruppeinterviewene viser i øvrigt, at ordningerne bidrager til øget trivsel på arbejdspladsen som helhed. Kapacitet Det har ikke været vurderingen på de kommunale arbejdspladser, at sundheds-ordninger har medført kapacitetsproblemer i en mærkbar udstrækning. De tre mest efterspurgte ordninger er: Massage, frugtordning og madordning Rapporten samt tilhørende bilag kan hentes på KTO s hjemmeside

7 Side 7 Udbetaling af ikke-afholdt ferie ved ferieårets udløb Der Effekt gælder særlige varslingsfrister, Generelt hvis en vurderer medarbejder stort set ønsker alle af de adspurgte Det kommunale og regionale område: ledere, at sundhedsordninger den har en 5. effekt. eller 6. Effekten ferieuge/særlige forskellig fra ordning til ordning, idet behandlingsordninger i højere udbetalt grad end de ved øvrige ferieårets feriedage Ønsker en månedslønnet ansat ikke at ordninger også holde vurderes optjente at have ferietimer effekt i form ud over af udløb. reduceret Reglerne sygefravær. oplistes Fokusgruppeinterviewene her: 15,42 time viser pr. i øvrigt, måned at ordningerne (6. ferieuge) i bidrager til øget trivsel på arbejdspladsen som ferieåret, helhed. har medarbejderen ret til at Statens område: Kapacitet få de resterende ferietimer udbetalt ved den førstkommende lønudbetaling Det har ikke været vurderingen på de kommunale arbejdspladser, at sundhedsordninger har medført kapacitetsproblemer i en mærkbar udstrækning. Hvis en medarbejder ved ferieårets efter ferieårets udløb. Udbetaling sker udløb ikke har holdt hele sin optjente for bagudlønnede samtidig med lønudbetalingen på KTO s for hjemmeside maj måned og for ferie, Rapporten og de samt tilgodehavende tilhørende feriepen- bilag kan hentes ge efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag udgør mere end forudlønnede samtidig med lønudbetalingen for juni måned kr., har medarbejderen krav Stk. 2. Udbetaling af ferietimer ud på at få feriepengene (svarende til over 15,42 time pr. måned sker med løn under ferie) udbetalt, hvis - beløbet vedrører ferie, der stammer fra som indgår i beregningsgrundlaget for 2,5 procent af de samme løndele, 5. ferieuge, og - anmodning om feriegodtgørelse. udbetaling fremsættes senest 30. september i det følgende ferieår, og I skal dog være opmærksomme på, at - der ikke er indgået aftale om at der i ferieaftalen er indført en mulighed for lokal særregel om udbetaling overføre dagene. af 6. ferieuge: Anmodning om udbetaling skal ske på en speciel blanket, som kan hentes på Arbejdsdirektoratets hjemmeside, (under: Blanketter/ferie). Beløbet skal vedrøre ferie, som stammer fra den 5. ferieuge. Det betyder, at der normalt kan udbetales for højst 5 feriedage. Hvis medarbejderen ikke har anmodet om at få feriepengene udbetalt senest 30. september, har medarbejderen mistet retten til betaling. Beløbet skal derfor indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. Særlige feriedage, som ikke er holdt ved ferieårets udløb, godtgøres kontant direkte til medarbejderen, medmindre medarbejderen og ledelsen har indgået aftale om at overføre dagene til et senere ferieår. Dagene kan kun godtgøres kontant ved ferieårets udløb eller ved fratræden. Såfremt arbejdsgiveren vælger det, og generelt tilkendegiver det overfor medarbejderne, kan arbejdsgiveren af budget- og planlægningsmæssige hensyn beslutte, at medarbejdere, der ønsker 6. ferieuge udbetalt, skal give sin arbejdsgiver besked herom inden 1. oktober i ferieåret, eller en eventuelt senere dato, som arbejdsgiveren selv fastlægger. De medarbejdere, der ikke ønsker den 6. ferieuge udbetalt, skal, hvis arbejdsgiveren har valgt at benytte sig af denne mulighed, så tidligt som muligt give besked om tidspunktet for afvikling af den 6. ferieuge. Muligheden for denne lokale særregel indebærer, at en medarbejder tidligst inden den 1. oktober kan blive bedt om at oplyse om medarbejderen ønsker 6. ferieuge udbetalt. Anmodning om udbetaling fremsættes senest 30. september Særlige feriedage, som ikke er holdt ved ferieårets udløb, godtgøres kontant direkte til medarbejderen I skal dog være opmærksomme på, at hvis dagene ikke er holdt og afviklingstidspunktet ikke er fastlagt senest 1. januar, kan ansættelsesmyndigheden varsle dagene afholdt med 1 måneds varsel.

8 Side 8 Løntilskud og virksomhedspraktik... TR-Nyt nr bragte vi en artikel om løntilskud og virksomhedspraktik. Vi har erfaret at ordningerne i stigende grad bliver brugt på arbejdspladserne, og at der ofte opstår tvivl om reglerne på området. Nedenfor har vi lavet en nærmere beskrivelse af reglerne for ansættelse med løntilskud samt reglerne for virksomhedspraktik hos offentlige arbejdsgivere. Reglerne for ansættelse i løntilskud: Hvem kan ansættes i løntilskud Hovedgrupperne er ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp samt personer, der er på sygedagpenge, og som ikke er i et ansættelsesforhold. Der gælder særlige regler for de personer med begrænsning i arbejdsevnen, som er omfattet af reglerne om revalidering eller modtager førtidspension og for personer med handicap, der blandt andet har gennemgået en uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Disse regler gennemgås ikke i det følgende. Formålet med ansættelse i løntilskud Hensigten med tilbud om ansættelse i løntilskud er med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Formålet er ikke at erstatte ordinær arbejdskraft. Der er ikke regler for hvilke opgaver en ansat i løntilskud må lave eller ikke lave, så længe det falder indenfor den pågældendes ansættelsesområde. Betingelser for ansættelse i løntilskud Inden et løntilskudsforløb kan sættes i gang, skal både løntilskudspladsen og den ledige godkendes af jobcenteret. Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med Antallet af personer i virksomhedspraktik og ansat med løntilskud må maksimalt udgøre en person for hver fem ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte (forholdstalskravet). Begrænsningerne gælder ikke for offentlige virksomheder, som kan godtgøre, at personer i løntilskud vil kunne få det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten om, at der er enighed om dette. Ved opgørelse af antallet af ordinært ansatte medregnes alle ansatte uanset arbejdstidens længde. Dog medregnes ansatte med offentligt tilskud ikke. Ligeledes medregnes tidsbegrænsede ansatte og projektansatte ikke. Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært ansatte i de seneste tre måneder før ansættelsen af personen med løntilskud. Der skal endvidere være tale om en nettoudvidelse i antallet af medarbejdere, når virksomheden ansætter en person med løntilskud. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal ansatte i virksomheden de foregående 12 måneder og at ansættelsen ikke sker i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller fratræden af en ansat uden støtte inden for de foregående tre måneder. Hvis der alene har været ansatte en del af de forudgående 12 måneder, beregnes gennemsnittet på baggrund af de måneder, hvor der har været ansatte. Ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp samt personer, der er på sygedagpenge er hovedgrupperne Målet er oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer

9 Side 9. hvad siger reglerne? Det anses som en nettoudvidelse, hvis personen der ansættes med løntilskud afløser en fastansat, der er på orlov efter lov om børnepasningsorlov m.fl. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt på det offentlige område, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed. Varighed af løntilskuddet Der kan ved ansættelse af den enkelte ledige maksimalt udbetales løntilskud i et år til samme arbejdsgiver. Aflønning/ vilkår ved ansættelse med løntilskud Virksomheden udarbejder en ansættelseskontrakt med beskrivelse af løn- og arbejdsvilkår og den forventede tilskudsperiode. Ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkårene være overenskomstmæssige. Den ledige kan dog som udgangspunkt højest få løn, der svarer til pågældende individuelle dagpengesats eller samlede individuelle hjælp efter aktiv socialpolitik. Lønnen udbetales af arbejdsgiver. Arbejdsgiver skal indbetale pensionsbidrag (både eget- og arbejdsgiverbidrag) beregnet på baggrund af den overenskomstmæssige løn, som vedkommende ville være berettiget til ved en ordinær ansættelse. Arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i den enkelte ansættelse. For personer på sygedagpenge fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem kommunen, arbejdsgiveren og den pågældende. Eventuelt over- og merarbejde hos en offentlig arbejdsgiver skal afspadseres. Der kan ydes tilskud til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. En ledig, som ansættes hos en offentlig arbejdsgiver, kan få befordringsgodtgørelse. Godtgørelsen søges i a-kassen. Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere. Tillidsrepræsentantens rolle Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Der skal udfyldes en blanket, som tillidsrepræsentanten også skal underskive. Det skal fremgå, at tillidsrepræsentanten er blevet hørt om ansøgningen og om de ansatte er positive over for at medvirke til ansættelsens formål. Endvidere skal det fremgå, at der er enighed om, at bestemmelserne om merbeskæftigelse er opfyldt. Bestemmelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Find reglerne om ansættelse med løntilskud Reglerne findes i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 12 og er nærmere reguleret i Bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 9. Se loven og bekendtgørelsen på www. retsinfo.dk. Regler og blanketter er endvidere beskrevet på Der kan maksimalt udbetales løntilskud i et år til samme arbejdsgiver Arbejdsgiver skal indbetale pensionsbidrag beregnet på baggrund af den overenskomstmæs sige løn

10 Side 10 Løntilskud og virksomhedspraktik fortsat Reglerne for virksomhedspraktik: Hvem kan komme i virksomhedspraktik Hovedgrupperne er ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp alene på grund af ledighed eller personer, der er på sygedagpenge. Der gælder særlige regler for de personer med begrænsning i arbejdsevnen, som er omfattet af reglerne om revalidering eller modtager ledighedsydelse. Disse regler gennemgås ikke i det følgende. Formålet med virksomhedspraktik Tilbuddet om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Formålet er IKKE at erstatte ordinær arbejdskraft. Der er ikke regler for hvilke opgaver en virksomhedspraktikant må lave eller ikke lave. Betingelser for etablering af virksomhedspraktik Virksomheden skal godkendes til virksomhedspraktik. Der kan etableres virksomhedspraktik hvis den ledige har behov for afklaring af beskæftigelsesmål eller hvis den ledige på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud (ordinært ansatte) og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Antallet af personer i virksomhedspraktik og ansat med løntilskud må maksimalt udgøre en person for hver fem ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte (forholdstalskravet). Begrænsningerne gælder ikke for offentlige virksomheder, som kan godtgøre, at personer i virksomhedspraktik vil kunne få det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten om, at der er enighed om dette. Ved opgørelse af antallet af ordinært ansatte medregnes alle ansatte uanset arbejdstidens længde. Dog medregnes ansatte med offentligt tilskud ikke. Ligeledes medregnes tidsbegrænsede ansatte og projektansatte ikke. Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært ansatte i de seneste tre måneder før ansættelsen af personen med løntilskud. Varigheden af virksomhedspraktik Praktikperioden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kan vare op til fire uger. For sygedagpengemodtagere og for kontanthjælpsmodtagere, der ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, kan perioden vare op til 13 uger med mulighed for yderligere forlængelse. Formålet er ikke at erstatte ordinær arbejdskraft Praktikperioden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kan vare op til fire uger

11 Side 11 Løntilskud og virksomhedspraktik fortsat Ydelserne/ vilkår under virksomhedspraktik Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af kollektive overenskomster mv. samt lovgivning vedrørende lønmodtagere, dog med undtagelse af arbejdsmiljølovgivningen og forskelsbehandlingsloven. Under virksomhedspraktikken modtager den ledige en ydelse, svarende til de dagpenge eller den kontanthjælp, som den ledige ellers ville være berettiget til. Virksomhedspraktikken skal ligge indenfor virksomhedens normale arbejdstid og må ikke have et omfang, der overstiger normal, fuld arbejdstid pr. uge. For deltidsforsikrede, kan deltagelsen ikke have et omfang, der overstiger normal fuld arbejdstid pr. uge for deltidsforsikrede. Der kan ydes befordringsgodtgørelse for personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Kontanthjælpsmodtagere kan modtage godtgørelse til dækning af udgifter. Er den ledige ikke dækket på anden vis, så dækker jobcenteret skader på den ledige eller skader begået af den ledige i praktikperioden. Tillidsrepræsentantens rolle Ved almindelig virksomhedspraktik i op til fire uger, har tillidsrepræsentanten ikke krav om at blive hørt. Tillidsrepræsentanten skal kun bekræfte at betingelserne for forholdstalskravet er opfyldt på blanketten. Det er kun ved etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger at spørgsmålet om etablering skal have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Det skal fremgå af virksomhedens tilbud om at etablere virksomhedspraktik, at tillidsrepræsentanten er blevet hørt om ansøgningen. Forud for etableringen skal der foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiver og tillidsrepræsentanten om, hvorvidt dette er opfyldt. Find reglerne om virksomhedspraktik Reglerne findes i lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11 & 11 a og er nærmere reguleret i bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 8. se Regler og blanketter er endvidere beskrevet på Ved almindelig virksomhedspraktik i op til fire uger, har tillidsrepræsentanten ikke krav om at blive hørt. Tilbuddet om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål

12 Side 12 Evaluering af trivselsaftalen KL Ved OK-08 blev der på det kommunale område aftalt gennemført en evaluering af, hvor langt kommunernes MED-udvalg er kommet i opfølgningen på trivselsaftalen. Arbejdet med evalueringen er nu afsluttet. Evalueringen viser blandt andet: Alle delområderne i trivselsaftalen er implementeret i flertallet af kommunerne. Uanset, om formænd eller næstformænd i kommunernes hoved-medudvalg spørges, viser undersøgelsen, at alle delområder hver især er implementeret i mere end 6 ud af 10 kommuner. Samtidig ses, at aftalen er den direkte årsag til, at kommunerne har aftalt retningslinjer på flere af trivselsaftalens delområder F.eks. ses, at mellem cirka 40 til 60 procent af formænd og næstformænd i kommunerne svarer, at deres retningslinjer for trivselsmålinger, indsats mod stress samt indsats mod vold, mobning og chikane er aftalt på grund af trivselsaftalen. Især delområderne trivselsmålinger, sundhed, indsats mod arbejdsbetinget stress, samt indsats mod vold, mobning og chikane i høj grad er iværksat på grund af aftalen. Omvendt ses, at redegørelse for budgettets konsekvenser for arbejdsforhold, sygefraværssamtaler og handlingsplaner for opfølgning på APV kun i et mindretal af kommunerne er implementeret på grund af trivselsaftalen. Uanset organiseringsmodel lægges i langt de fleste kommuner vægt på vigtigheden af, at der skal være stort rum til at udfylde retningslinjerne områdevist og/eller lokalt. Det fremhæves, at aftalen i nogle kommuner har fungeret som løftestang eller katalysator for, at kommunen er kommet i gang med en mere systematisk tilgang til trivsel og sundhed på arbejdspladserne. I andre kommuner peges på, at aftalen har været et godt supplement til allerede igangværende indsats, fordi den har givet anledning til at se nærmere på, om indsatsen kunne blive bedre. I disse tilfælde omtales aftalen som en god anledning til at ryste posen i forhold til initiativer, som måske trænger til genoplivning eller reorganisering. En del hoved-med-udvalgsrepræsentanter kritiserer trivselsaftalens form. Kritikken ses fra såvel ledere som medarbejdere i de kvalitative interview, men er mest udtalt blandt ledere. Rapporten kan ikke bestilles i en trykt udgave, men kan downloades fra

13 Side 13 Feriepenge modregnes i efterlønnen Ferielovens regler om muligheden for at udskyde udbetaling af optjente feriepenge ændres pr. 1. juli 2010 ændres ferielovens regler om muligheden for at udskyde udbetaling af optjente feriepenge. Ferielovens 30 ændres med virkning fra 1. juli Efter gældende regler kan ansatte, der fraflytter landet permanent eller dokumenterer, at de forlader arbejdsmarkedet pga. alders- eller helbredsmæssige forhold, jf. feriebekendtgørelsens 23, få udbetalt feriepenge for indeværende og kommende ferieår, uden at ferien holdes. Anmodning herom skal fremsættes inden tre år efter fratrædelsen. Hvis den ansatte, der forlader arbejdsmarkedet, samtidig med udbetalingen af pension får udbetalt efterløn, modregnes feriepengene i efterlønnen. Hvis efterlønsperioden har været kortere end tre år, har den ansatte kunnet undgå modregning af feriepengene ved at udsætte anmodningen om udbetaling til efterlønnens ophør. Ændringen af 30, som nedsætter fristen for anmodning om udbetaling af feriepenge til 6 måneder, betyder, at muligheden for at undgå modregning af feriepengene i efterlønnen væsentligt begrænses. Fremsættes anmodningen om udbetaling efter 6-månedersfristens udløb, kan udbetaling kun ske, hvis den ansatte opfylder ferielovens øvrige bestemmelser for udbetaling. Lovændringen træder i kraft1. juli 2010, dog med en særlig overgangsbestemmelse for personer, der før1. juli 2010 opfyldte betingelserne for at få feriepenge udbetalt efter de gamle regler. Disse personer har frist til1. januar 2011 til at søge om at få feriepengene udbetalt. Hvis du forlader arbejdsmarkedet og samtidig med udbetalingen af pension får udbetalt efterløn, modregnes feriepengene i efterlønnen. Næste nummer af TR NYT kommer december 2010

14 Side 14 Aftale om kontrolforanstaltninger det kommunale og regionale område Siden sidst, siden sidst, siden sidst Aftalen er en nyskabelse ved OK-08, og regulerer et område, der ikke tidligere har været aftaledækket på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Formålet er at skabe størst mulig tryghed for de ansatte i forbindelse med eventuel indførelse af kontrolforanstaltninger. Arbejdsgiveren kan i medfør af ledelsesretten iværksætte kontrolforanstaltninger. Disse skal være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. De skal indrettes således, at der er et rimeligt forhold mellem formål og midler. Kontrolforanstaltningerne må ikke være krænkende over for medarbejderne, og de må ikke forvolde medarbejderne tab eller nævneværdige ulemper. Staten Ordet kontrolforanstaltninger omfatter både egentlige kontrolforanstaltninger, fx alkoholtest mv og iværksættelse af kontrolforanstaltninger i form af overvågning af ansatte, hvor overvågningen sker via den ansattes anvendelse af digitale arbejdsredskaber eller via sikkerhedsudstyr, fx GPS, Logning af internet ved brug af pc mv. Beskyttelsen i aftalen, og dermed trygheden for den enkelte ansatte, ligger i kravet om information af de ansatte i forbindelse med iværksættelse af nye kontrolforanstaltninger. Med aftalen er der for de ansatte således skabt et krav på forudgående orientering inden iværksættelse af kontrolforanstaltninger eller beslutning om at overvåge de ansatte via den ansattes anvendelse af digitale arbejdsredskaber eller sikkerhedsudstyr, eller et krav om efterfølgende orientering hvis formålet med kontrollen ville forspildes ved forudgående orientering. Ændring af ferieaftalen til glæde for tjenestemændene Kontrolforanstaltninger omfatter både egentlige kontrolforanstaltnin ger, fx alkoholtest mv., og iværksættelse af kontrolforanstaltninger i form af overvågning Tjenestemænd, der ved fratræden den 20. januar 2009 eller senere, ikke har fået udbetalt feriegodtgørelse som følge af ferieaftalens 17, skal have efterbetaling efter nedenstående regler. Ansatte omfattet af 17, stk. 1, skal have efterbetalt den feriegodtgørelse, der er optjent under sygefraværet umiddelbart forud for fratrædelsestidspunktet. Ansatte omfattet af 17, stk. 2, skal derudover have efterbetalt bortfaldet feriegodtgørelse for optjent ferie forud for sygefraværet. Der betales morarente efter gældende regler.