Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen Bachelor-projekt SV-B1

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Almengøring et brud med aftaleværdiens kollektive værdier Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen Bachelor-projekt SV-B1 Signe Willemoes Nielsen Bachelor-projekt SV-B1 Mikkel Steen Pedersen Bachelor-projekt SV-B1 Vejleders navn: Lise Lotte Hansen Afleveringsdato: 27/ Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder Side 0 af 66

2 Abstract This assignment revolves around the Danish labor market. We seek to investigate the possible consequences of generalization of collective bargaining. This includes both potential benefits and downsides such as how it will affect the distribution of power on the Danish Labor Market. In order to get a detailed understanding of industrial relations, we have chosen to rely on the theory established by John T. Dunlop. This theory describes how any industrial relations system consists of employees, employers and government agencies, and that there is a special ideology securing the interplay between these actors. Furthermore, we have included theory by Jesper Due and Jørgen Steen Madsen to understand norms and values on the Danish labor market. Through the analysis, we have learned how Danish labor market actors continuingly wish to let the employees and employers be in charge of negotiating terms and conditions of labor although representatives from the painting industry would prefer a generalization of parts of the collective bargaining. Conclusively we have learned that the ideology mentioned by Dunlop does exist on the Danish labor market, although it does not solve the problems of all sectors. Keywords: Denmark, Labor Market, Generalization, Collective bargaining, Social Dumping, Dunlop, Sisson, Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Carsten Strøby Jensen, Henning Jørgensen. Side 1 af 66

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering og arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebsafklaring... 7 Kapitel 2. Metode Projektdesign Besvarelsesstrategi Analysestrategi Metodik Kvalitative interviews Statistik Operationalisering af valgt teori Videnskabsteori Kvalitetsvurdering Teknisk Gyldighed Intern gyldighed Ekstern gyldighed Pålidelighed: Tilstrækkelighed Kapitel 3: Historisk redegørelse: Den danske aftalemodel og dens udfordringer Septemberforliget 1899 og Hovedaftalen Fredspligt, Arbejdsretten og politiske indgreb Selvregulering og trepartssamarbejde Konsensusorientering Høj overenskomstdækning og høj organisationsprocent Overenskomster og aftaler i den private sektor Flexicurity De fremtidige udfordringer for aftalemodellen Almengørelse i Danmark og Norge Kapitel 4: Teori John T. Dunlop og Industrial-Relations Systems Arbejdsmarkedets aktører Side 2 af 66

4 4.1.2 Relationer mellem arbejdsmarkedets aktører - Den fælles ideologi Keith Sisson om logikken bag kollektive forhandlinger Normer og værdier i dansk arbejdsmarkedsregulering Magtteori Den strukturelle (primære) magt Organisatorisk magt Institutionel magt Kapitel 5: Analyse De faglige organisationers tilgang til aftalemodellen og almengøring Aftalemodellens styrker Aftalemodellens svagheder og almengørelse som svar på dette Opsummering Arbejdsgivernes tilgang til aftalemodellen og almengøring Aftalemodellens styrker Aftalemodellens svagheder og almengørelse som svar på dette Opsummering Politikernes tilgang til aftalemodellen og almengøring Aftalemodellens styrker Aftalemodellens svagheder og almengørelse som svar på dette Delkonklusion Kapitel 6: Diskussion Organisatorisk magt Institutionel magt Interne magtstrukturer på arbejdsmarkedet Konklusion Litteraturliste Bøger Analyser Artikler Forskningsnotater Rapporter Internetkilder Side 3 af 66

5 Kapitel 1: Indledning I dette kapitel vil vi først beskrive motivationen for vores valg af problemstilling. Herefter vil vi gøre rede for de problematikker, som kendetegner det valgte genstandsfelt, der leder videre til vores problemformulering. Dernæst vil vi præsentere de arbejdsspørgsmål, der skal besvare problemformuleringen. Til slut vil vi konkretisere vores problemstilling gennem en afgrænsning samt gøre rede for de vigtigste begreber i relation til genstandsfeltet. 1.1 Motivation Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn- og arbejdsvilkår på det private arbejdsmarked i stort omfang reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsgiverorganisationerne og de faglige organisationer uafhængigt af det politiske system (Hansen og Greve, 2015:51). Derfor betegnes den danske arbejdsmarkedsmodel aftalemodellen (Due et al., 1993:14). I marts 2014 foreslog den tidligere formand for Malerforbundet (forbund under LO) Jørn Erik Nielsen almengørelse (se begrebsafklaring) af overenskomsten som et middel til at imødegå problemer med social dumping (se begrebsafklaring) (Redder, a). Det forslag afviste LO-formand Harald Børsting og Dansk Metals formand Claus Jensen: Almengørelse vil føre til mere statslig regulering af løn- og arbejdsvilkår, hvilket er stik imod den danske aftalemodels princip om partsforhandlinger uden statslig indblanding (ibid.).vi finder det interessant, at der eksisterer en intern uenighed i fagbevægelsen, men også blandt eksperter om, hvorvidt en almengørelse af de kollektive overenskomster vil være et grundlæggende brud med de normer og værdier, der kendetegner dansk arbejdsmarkedsregulering. Vi er dermed motiveret af at undersøge, om arbejdsmarkedets parter fortsat støtter op om de grundlæggende principper, som aftalesystemet bygger på, men også hvilke dilemmaer disse normer og værdier kan medføre. 1.2 Problemfelt Den danske aftalemodel er som nævnt baseret på kollektive aftaler. Modellen står dog overfor flere udfordringer som følge af blandt andet Danmarks medlemskab af EU, hvor princippet om Side 4 af 66

6 arbejdskraftens og serviceydelsers frie bevægelighed og EU s ønske om en mindsteløn skaber debat (Redder, b). Den norske arbejdsmarkedsforsker Jan-Erik Støstad udtaler på baggrund af de norske erfaringer, at almengørelse kan modvirke social dumping (Redder, a). Støstad udtaler desuden: Social dumping er i lige så høj grad et problem for almindelige lønmodtagere, seriøse virksomheder og hele den nordiske velfærdsmodel (ibid.). Støstad bygger sin argumentation på tendensen til, at virksomheder både i Norge og Danmark anvender uorganiseret arbejdskraft, særligt fra Østeuropa, der arbejder til lav løn og under kritisable arbejdsvilkår; en udvikling, som udkonkurrerer de virksomheder, der følger de vedtagne overenskomster, og forringer velfærdsstatens evne til at finansiere sig selv (ibid.). For at stoppe den udvikling foreslår Støstad almengørelse af overenskomster, f.eks. gennem en lovbestemt minimumsløn. Dette er synspunkt, som den tidligere formand for Malerforbundet, Jørn Erik Nielsen, ikke deler, da den danske malerbranche er udsat for stor konkurrence fra udenlandsk arbejdskraft. Nielsen udtaler: Jeg mener afgjort, at vi skal prøve almengørelse i Danmark. De store LO-forbund er tilsyneladende bange for, at hele arbejdsmarkedet falder fra hinanden, hvis vi almengør overenskomsterne, men så kan vi jo bare tage et lille område som malerbranchen og lave en forsøgsordning (ibid.). Jørn Erik Nielsen finder det ikke problematisk at forsøge sig med almengørelse, da man efter hans mening kan nøjes med at almengøre dele af en overenskomst som løn, uddannelse og arbejdstid (ibid.). Dansk Metals formand Claus Jensen afviser behovet for almengørelse med henvisning til den brede overenskomstdækning i Danmark (Fanefjord Pedersen, ). Det synspunkt begrunder Jensen også med sin forventning om, at en almengørelse ikke vil forhindre omgåelse af de danske overenskomster (ibid.): Kriminalitet forhindrer man ikke ved at lave den type regulering, som en almengørelse eller lovbestemt mindsteløn vil være. Så jeg har svært ved at se, at det (almengørelse, red.) skal have nogen indflydelse på danske forhold (ibid.). Claus Jensens standpunkt møder opbakning fra BAT-kartellets 1 sekretariatsleder Gunde Odgaard, som også gør opmærksom på, at forsøget med almengørelse i Norge var et resultat af en svækket norsk fagbevægelse, hvorimod den danske fagbevægelse er stærk og kan imødegå udviklingen (Redder, a). Uenigheden gør sig dog ikke kun gældende indenfor de nævnte fagforbund, men også 1 BAT-kartellet: Forkortelse for Bygge-, Træ- og Anlægskartellet, der repræsenterer 7 fagforbunds (3F, Malerforbundet, Blik- og Rørforbundet, Dansk Elforbund, Dansk Metal, HK-privat og Teknisk Landsforbund) interesser gennem lobbyvirksomhed, men kartellet deltager ikke i forhandlinger af kollektive overenskomster (BATkartellet ). Side 5 af 66

7 blandt arbejdsmarkedsforskere. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtaler i forhold til forslaget om en lovbestemt mindsteløn: I de senere år er det ad politisk vej, at der er sket forbedringer i kampen mod social dumping, mens fagbevægelsen ikke rigtig har leveret noget. Hvis man fagligt ville almengøre overenskomsterne, vil det være et stort tigerspring i at bekæmpe social dumping (Redder b). Henning Jørgensen ser dermed almengørelse som et middel til at mindske omfanget af ureguleret beskæftigelse i Danmark (ibid.). Jørgensen mener derudover, at en almengørelse vil styrke betydningen af de kollektive overenskomster og sikre fagforeningerne et bedre rekrutteringsgrundlag (ibid.). Lektor ved FAOS 2 Søren Kaj Andersen forholder sig mere kritisk til almengørelse. Han udtaler i forhold til debatten om almengjort mindsteløn: Vi har set sager, hvor virksomhederne har haft dobbelt bogholderi, så de har haft et regnskab, der viste, at de overholdt overenskomsterne, mens de reelt underbetalte deres medarbejdere. Lignende problemer har vi set i Tyskland, hvor de faktisk via lov har almengyldige overenskomster (Stræde, ). Søren Kaj Andersen finder det dermed problematisk at sætte lighedstegn mellem almengørelse og bekæmpelse af social dumping, da det er svært at kontrollere, hvorvidt virksomhederne aflønner deres ansatte efter den lovfastsatte mindsteløn. Arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholz, som er tilknyttet FAOS, er også skeptisk. Han udtaler: Det helt store spørgsmål er, i hvor høj grad social dumping eksisterer. Skal vi ændre på en model, der trods alt har virket godt, på grund af det? Hvis vi kigger ud i Europa, så må vi bare sige, at vi generelt klarer os godt på det danske arbejdsmarked (ibid.). Udtalelsen afspejler, at den danske aftalemodel efter Arnholz s mening fortsat er velfungerende. Arnholz fremfører ydermere, at f.eks. en lovbestemt mindsteløn vil gøre det ligegyldigt at være medlem af en fagforening, da lønmodtagernes rettigheder vil være sikret gennem lovgivning og ikke gennem kollektivt forhandlede aftaler. Der er således stor debat blandt både de faglige organisationer, men også blandt arbejdsmarkedsforskere om, hvorvidt almengørelse af en kollektiv overenskomst kan medvirke til at forhindre social dumping på det danske arbejdsmarked. På baggrund af overvejelserne i problemfeltet opstiller projektet følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering og arbejdsspørgsmål 2 Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet Side 6 af 66

8 Hvorledes vil en eventuel indførelse af almengøring i Danmark være et opbrud i aftalemodellens normer og værdier, og hvilke magtmæssige konsekvenser vil en almengøring kunne have for aktørerne i aftalesystemet? Arbejdsspørgsmål 1: Hvad er den danske arbejdsmarkedsmodel og hvilke udfordringer står modellen over for? Arbejdsspørgsmål 2:Hvilke normer og værdier ligger til grund for arbejdsmarkedets parters holdning til almengørelse af kollektive overenskomster i Danmark? Arbejdsspørgsmål 3: Hvilken betydning vil en almengørelse af de kollektive overenskomster have for de faglige organisationers magtressourcer? 1.4 Afgrænsning Vi har i projektet valgt at fokusere på almengørelse i en dansk kontekst, men der vil dog være referencer til erfaringer med almengørelse i Norge og Tyskland. Vi har derudover valgt kun at forholde os til det private arbejdsmarked. Fravalget af den offentlige sektor skyldes forskellen i måden der forhandles overenskomst på i den offentlige sektor i forhold til den private. Yderligere har vi valgt ikke at lave en komparativ analyse for at sammenligne de forskellige landes bevæggrunde for at gøre brug af almengørelse, idet vi mener, at den særlige danske arbejdsmarkedsregulering, primært gennem kollektive aftaler, ikke gør det muligt at drage en direkte parallel til et andet land. Ligeledes har vi hverken valgt at udvælge en case eller foretage en komparativ analyse, idet projektets fokus udelukkende er på at undersøge betydningen af en almengørelse i en dansk sammenhæng i forhold til aftalemodellens normer og værdier. 1.5 Begrebsafklaring Almengørelse el. almengøring: Når en fagforening og en arbejdsgiverforening vedtager en overenskomstaftale for et område, hvorefter lovgiver gør overenskomsten til lov for det pågældende område. Alle arbejdsgivere og arbejdstagere på området er dermed omfattet af overenskomsten. (Ibsen, 2012:74.). Side 7 af 66

9 Arbejdsmarkedets parter: Består af arbejdsgiverorganisationerne og lønmodtagerorganisationerne eller de faglige organisationer (Due og Madsen, 2010:321). Benævnes også parterne. Organisationsprocent: Lønmodtagernes organisationsprocent er et tal for, hvor mange lønmodtagere der er medlem af en faglig organisation (Jensen, 2007:20). Arbejdsgivernes organisationsgrad er et tal for, hvor mange virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation (ibid.). Overenskomstdækning: Overenskomstdækningen udtrykker, hvor mange lønmodtagere der er dækket af de overenskomster, som de faglige organisationer har indgået med arbejdsgiverne. (Jensen, 2007:20). Social dumping: Når arbejdsmigranter på det danske arbejdsmarked har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under niveauet i de aftalte overenskomster for det pågældende område, samt når udenlandske firmaer, der virker på det danske arbejdsmarked ikke opfylder skatteregler, arbejdsmiljøregler og pensionsregler (Greve og Hansen, 2015: 58f). Side 8 af 66

10 Kapitel 2. Metode I dette kapitel vil gøre rede for projektets overordnede design for at illustrere projektets struktur. Herefter vil vi præsentere projektets besvarelsesstrategi, som vil indeholde en gennemgang af formålet med de tre arbejdsspørgsmål. Dernæst vil projektets analysestrategi, metodik, operationalisering af den valgte teori, videnskabsteoretiske tilgang og kvalitetsvurdering blive præsenteret. 2.1 Projektdesign Side 9 af 66

11 Projektdesignet indeholder et problemfelt, hvor problematikkerne omkring almengørelse af kollektive overenskomster præsenteres. Herefter konkretiseres problematikken i en problemformulering. Dernæst præsenteres projektets metodiske fremgangsmåde og overvejelser om styrker og svagheder ved den valgte fremgangsmåde. Herefter følger et historisk redegørende afsnit og et teoriafsnit, som skal danne grundlag for projektets analyse. På baggrund af den gennemførte analyse diskuteres problematikken i relation til udvalgte magtperspektiver. Endelig sammenfattes analysens delkonklusion med diskussionen som fører til en konklusion og besvarelse af problemformuleringen. 2.2 Besvarelsesstrategi Arbejdsspørgsmål 1: Hvad er den danske arbejdsmarkedsmodel, og hvilke udfordringer står modellen over for? Formålet med dette arbejdsspørgsmål er at danne en forståelsesmæssig ramme for resten af projektet ved at beskrive den danske arbejdsmarkedsmodels udvikling og grundtræk frem til i dag. For at blive i stand til at besvare vores problemformulering er det nødvendigt at gøre rede for, hvilke principper aftalemodellen bygger på. Besvarelsen er derfor struktureret som en historisk redegørelse for den danske aftalemodels tilblivelse og videre udvikling fra Septemberforliget i 1899 og frem til i dag. Den historiske tilgangsvinkel er relevant for at forstå baggrunden for modellens tilblivelse og derigennem få en dybdegående forståelse for de dynamikker, der kendetegner dansk arbejdsmarkedsregulering. Derudover bruges arbejdsspørgsmål 1 til at gøre rede for de udfordringer, som den danske arbejdsmarkedsmodel står overfor. Besvarelsen af arbejdsspørgsmålet tager udgangspunkt i Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Carsten Strøby Jensen og Flemming Ibsen omfattende forskning i den danske aftalemodel. Derudover anvendes supplerende teori om den danske aftalemodel af Bent Greve og Lise Lotte Hansen. Da projektets formål er at undersøge om en almengøring af de kollektive overenskomster i Danmark vil være et brud med de herskende normer og værdier i aftalemodellen, er det nødvendigt at forstå de udfordringer, som aftalemodellen står overfor og som begrunder Malerforbundets og Danske Malermestres ønske om almengøring. Endelig finder vi det relevant at beskrive erfaringerne med almengørelse i Danmark og Norge for at belyse, hvorfor almengøring er taget i brug særligt på det norske arbejdsmarked. Denne redegørelse vil tage udgangspunkt i Jytte Bendixen, Bjørn Hansen og Søren Kaj Andersens forskning om erfaringerne med almengørelse i Europa. Samlet set bruges Side 10 af 66

12 kapitlet som en teoretisk understøttende ramme for besvarelsen af arbejdsspørgsmål 2 og 3, og virker således understøttende for den samlede besvarelse af problemformuleringen.. Arbejdsspørgsmål 2:Hvilke normer og værdier ligger til grund for arbejdsmarkedets parters holdning til almengørelse af kollektive overenskomster i Danmark? Dette arbejdsspørgsmål udgør projektets analyserende kapitel og har til formål at undersøge, hvilke normer og værdier de adspurgte interviewpersoner trækker på i deres tilgang til spørgsmålet om almengørelse af kollektive overenskomster. Formålet er ydermere at undersøge, om Malerforbundets og Danske Malermestres forslag om almengøring er et udtryk for et opbrud i de normer og værdier, der kendetegner den danske aftalemodel. Arbejdsspørgsmålet vil kombinere udvalgt teori med vores gennemførte interviews og anden kvalitativ data i form af to relevante LOrapporter om almengøring. Arbejdsspørgsmål 2 hænger tæt sammen med den foregående historiske redegørelse for aftalemodellens udvikling i arbejdsspørgsmål 1, da aftalemodellens iboende normer og værdier er et resultat af den historiske udvikling i arbejdsmarkedsrelationerne i Danmark. Dermed bygger besvarelsen af arbejdsspørgsmål 2 på arbejdsspørgsmål 1. Besvarelsen af arbejdsspørgsmål 2 vil tage udgangspunkt i teori af Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Henning Jørgensen om normer og værdier i den danske aftalemodel suppleret med teori af John Thomas Dunlop og Keith Sisson om henholdsvis IR-systemer og kollektive forhandlinger. Dunlop og Sissons teori findes relevant, da Dunlop giver et systemteoretisk perspektiv på dynamikkerne i et nationalt arbejdsmarkedsreguleringssystem, mens Sissons teori kan bruges til at forklare, hvilke underliggende interesser arbejdsgiverorganisationerne, de faglige organisationer og politikerne har i et aftalesystem baseret på kollektive overenskomster. Dette brede teoretiske fundament er begrundet i ønsket om at få en bred teoretisk forståelse for dels interviewpersonernes holdning til den danske aftalemodels aktuelle tilstand, dels deres holdning til almengøring, og dels de underliggende institutionelle og organisatoriske dynamikker, der kan forklare, hvorfor interviewpersonerne har den holdning til almengøring som de har. Besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål søger således at koble den udvalgte teori med den indsamlede empiri, og herigennem skabe grundlag for at besvare det 1. led i problemformuleringen, samt at åbne op for nogle magtmæssige problematikker, der vil blive diskuteret i arbejdsspørgsmål 3. Side 11 af 66

13 Arbejdsspørgsmål 3: Hvilken betydning vil en almengørelse af de kollektive overenskomster have for de faglige organisationers magtressourcer? Dette arbejdsspørgsmål har til formål at diskutere, hvilken betydning en almengøring af Malerforbundets overenskomst med Danske Malermestre kan få for de nævnte organisationers organisatoriske og institutionelle magtressourcer. Derudover har arbejdsspørgsmålet til formål at diskutere, hvilke konsekvenser magtforholdet mellem hovedorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening og arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre har for sidstnævntes mulighed for at få gennemført en almengøring af overenskomsten i malerbranchen. Diskussionen vil kombinere teori om organisatorisk samt institutionel magt af Henning Jørgensen, Anette Borchorst og Emmett Caraker med de gennemførte interviews og vil besvare 2. led af vores problemformulering. Arbejdsspørgsmål 3 bygger videre på arbejdsspørgsmål 1 og 2, da udfordringen med social dumping beskrevet i arbejdsspørgsmål 1 og norm- og værdiperspektivet anvendt i arbejdsspørgsmål 2 bruges til at diskutere, hvilke konsekvenser almengøring kan få for organisationsprocenten, samt hvilke alternative løsninger, der kan sikre en fortsat høj organisationsprocent og overenskomstdækning. Diskussionen vil blive rundet af med en problematisering af det danske overenskomstsystem, der illustrerer, at aftalesystemet også har sine ulemper. 2.3 Analysestrategi Vores analysestrategi er baseret på den deduktive analysetilgang, da vi med udgangspunkt i teori om den danske aftalemodels indlejrede normer undersøger, hvorvidt Malerforbundets og Danske Malermestres ønske om almengøring er en følge af ændringer i de herskende normer i den danske aftalemodel (Olsen og Pedersen 2011:174). Ud fra vores teoretiske udgangspunkt søger vi at opstille empiriske lovmæssigheder om de gældende normer i aftalemodellen, som vi herefter vurderer i forhold til vores indsamlede empiri (Olsen og Pedersen, 2011:151). Vi benytter os overordnet set af en vidensopbyggende analysetilgang, da vi tager den viden vi udvikler i arbejdsspørgsmål 1 med videre over i vores besvarelse af arbejdsspørgsmål 2, hvorefter vi igen tager vores opnåede viden herfra med videre til arbejdsspørgsmål 3. Side 12 af 66

14 2.4 Metodik Kvalitative interviews I det følgende afsnit vil vi præsentere vores valg af empiriindsamlende metode, samt overvejelser om behandling af empirien. Da valget af den empiriske metode og behandlingen af empirien har stor betydning for fortolkning og dermed konklusionen på projektet, finder vi det vigtigt at beskrive, hvilke overvejelser vi har gjort os omkring kvaliteten af vores empiri. Den kvalitative metode Vi har i vores projekt valgt at benytte os af den kvalitative empiriindsamlende metode, da den kvalitative metode har som målsætning at undersøge og forstå sociale fænomener. Når den kvalitative metode tages i brug, er det muligt at gå mere dybt ned i de enkelte fænomener og belyse de individuelle forståelser (Thagaard, 2004:13). Den kvalitative metode bruges til at undersøge den livsverden, som interviewpersonerne oplever (Kvale, 1994:41). Kvalitative metoder indebærer fremhævelsen af få enheder, hvor der undersøges processer, som er afhængige af konteksten (Thagaard, 2004:18). Formålet med at benytte den kvalitative metode i dette projekt er at få belyst de forskellige argumenter og forståelse af, hvorledes en almengørelse af kollektive overenskomster påvirker de normer og værdier, som kendetegner den danske arbejdsmarkedsmodel. Da vi søger at få dybdegående forklaringer, som er relateret til den enkeltes livssituation, og afhængig af den enkeltes forståelser, finder vi det relevant og ideelt at benytte den kvalitative metode (Thagaard, 2004:13). Det kvalitative forskningsinterview Interviews er særligt velegnede til at udtrykke holdninger, erfaringer og livssituation (Thagaard, 2004:14). Ved brug af den kvalitative metode skabes der en direkte kontakt mellem forskeren og interviewpersonen (Thagaard, 2004:13). Ved brug af interviewet er relationen mellem forskeren og interviewpersonen afgørende for resultatet og dataindsamlingen. Det er vigtigt, at forskeren er åben og skaber en god kontakt til interviewpersonen (Thagaard, 2004:15). Interviewerens fremståen og væremåde kan have indflydelse på, hvilke svar interviewpersonen giver. Dette er et vigtigt Side 13 af 66

15 perspektiv at overveje, når der anvendes interviews som fremgangsmåde (Thagaard, 2004:20). I vores projekt har vi valgt at benytte os af det kvalitative forskningsinterview, også kaldet det semistrukturerede interview. Kendetegnet ved denne form for interview er, at forskeren på forhånd har fastsat nogle temaer og spørgsmål, som vedkommende ønsker besvaret. Rækkefølgen af spørgsmålene er derimod afhængig af forløbet og af interviewpersonen. Ligeledes er forskeren fleksibel og åben overfor nye og anderledes vinkler eller spørgsmål, som opstår under udførelsen af interviewet (Thagaard, 2004:87). Ved at benytte det kvalitative forskningsinterview havde vi som forskere ligeledes mulighed for at følge op på besvarelser, som vi fandt interessante, eller hvor vi fornemmede, der var modsætningsforhold eller opstod paradokser i informantens udtalelser. Ved at have mulighed for at kunne gå dybere ned i enkelte elementer, er det muligt at få uddybet elementer, som kan være relevante i projektet uden at miste sporet og stadig kunne vende tilbage til den oprindelige interviewguide (Brinkman et al., 2010:38). Kritik af valg Det kan diskuteres, hvorvidt vores brug af det kvalitative forskningsinterview var det rigtige valg af empirisk indsamlingsmetode. Som beskrevet blev denne metode valgt for at kunne beskrive den enkelte aktørs argumenter for eller imod en almengørelse af de kollektive overenskomster. Vi kunne også have benyttet os af en anden kvalitativ metode, f.eks. fokusgruppeinterviews. Derved havde vi fået sat de forskellige aktører op imod hinanden og kunne have haft en diskussion omkring de forskellige argumenter. Vi fravalgte denne metode, idet vi frygtede, at nogle aktører ville blive for dominerende i debatten, mens andre ikke ville turde ytre deres reelle holdninger af politiske årsager. For at opnå mest mulig pålidelighed og troværdighed valgte vi derfor at interviewe de forskellige aktører hver for sig. Interviewpersonerne Vi har udvalgt 8 interviewpersoner fra forskellige faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer samt politiske partier. Vi er opmærksomme på, at vores interviewpersoners forskellige baggrund og position kan have indflydelse på de informationer, de afgiver. Vi skal også være opmærksom på, at vores interviewpersoner kan have politiske hensyn de skal leve op til, og som kan sætte grænser for hvad de kan udtale sig om. Side 14 af 66

16 Politikere Vi har valgt at interviewe politikerne Louise Schack Elholm fra Venstre og Lennart Damsbo- Andersen, fra Socialdemokraterne. Begge sidder i folketingets beskæftigelsesudvalg og kan belyse de politiske argumenter for og imod en almengørelse af kollektive overenskomster. Vi mener, at de to udvalgte aktører er troværdige repræsentanter for deres partiers politiske holdninger, og derved kan vi få belyst deres grundlæggende holdninger til almengøring. Politikerne har en betydelig magt i samfundet, og har som følge deraf mulighed for at indføre love. Det er derfor interessant at få belyst de politiske holdninger til almengøring, idet disse holdninger kan indikere, om der er en opbakning til almengøring eller ej. Repræsentanter for faglige karteller og hovedorganisationer Vi har valgt at interviewe Arne Sørensen fra CO-Industri, Bente Sorgenfrey fra FTF og Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet. Vi har valgt at interviewe Arne Sørensen, da han står som repræsentant for det mest indflydelsesrige faglige kartel i Danmark på lønmodtagersiden (Jensen, 2007:69). Med sit indgående kendskab til aftalesystemet kan Arne Sørensen give os viden om, hvordan almengøring af overenskomster kan bryde med normerne i den danske model. FTF s formand Bente Sorgenfrey er valgt ud fra de samme overvejelser som Arne Sørensen, samtidig med, at hun repræsenterer en faglig hovedorganisation. Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet er valgt, da han har været meget engageret i debatten omkring social dumping, hvorved han kan give os viden om, hvorvidt almengøring er et effektivt middel mod social dumping. Vi skal være opmærksomme på, at de tre udvalgte interviewpersoner repræsenterer faglige interesseorganisationer, hvorved vi skal huske på, at der kan ligge en politisk interesse bag deres afvisning eller støtte til en almengøring af de kollektive overenskomster. Vi har dog alligevel fundet det relevant at interviewe de tre, da de har et bredt kendskab til den danske aftalemodels funktionsmåde. Repræsentant for fagforbund Vi har valgt at lave et interview med Malerforbundets formand Kresten Vendelboe. Malerforbundet repræsenterer ligeledes lønmodtagersiden, men er valgt, fordi Malerforbundet i modsætning til de øvrige lønmodtagerorganisationer ønsker at almengøre dele af deres overenskomst med Danske Malermestre. Vi har derfor fundet det interessant at få belyst, hvilke argumenter og bevæggrunde Malerforbundet har for at anbefale en almengøring af deres overenskomst. Vi er opmærksomme på, Side 15 af 66

17 at Kresten Vendelboe qua sit medlemskab af LO ikke ønsker at svare på bestemte spørgsmål af politiske årsager. Alligevel mener vi at Vendelboe kan give os et troværdigt indblik i årsagen til, at Malerforbundet ønsker en almengøring. Repræsentant for arbejdsgiversiden Vi har valgt at interviewe Ole Draborg fra Danske Malermestre og Steen Mūntzberg fra DA da disse repræsenterer arbejdsgiversiden. Det var vigtigt for os at få belyst både de faglige organisationers og arbejdsgiverorganisationernes holdning til almengørelse, da det må forventes, at de skal støtte op om en almengøring for at det kan blive effektueret i praksis. Det hænger sammen med at arbejdsgiverne har en markant indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen gennem deres overenskomstforhandlinger med de faglige organisationer. Det er derfor interessant at få belyst deres argumenter for og imod en almengørelse af overenskomsterne. Derudover er de to arbejdsgivere uenige vedrørende indførelse af almengørelse. Hvor Ole Draborg fra Danske Malermestre mener, at det kunne have en positiv effekt mener Steen Mūntzberg fra DA, at en indførelse af almengørelse vil afmontere det danske aftalesystem. Af den grund finder vi det relevant at få viden om, på hvilke punkter de to er uenige i forhold til, hvilken betydning almengøring vil have for den danske aftalemodel. Arbejdsmarkedsforsker Vi har valgt at foretage et interview med Søren Kaj Andersen. Det har vi gjort, fordi Søren Kaj Andersen har gennemført en omfattende forskning inden for områder som social dumping og almengørelse af overenskomster i Europa. Derfor kan han give os en grundlæggende forståelse for, hvilke organisatoriske og institutionelle dynamikker, der er i spil i forhold til spørgsmålet om det er hensigtsmæssigt eller ej at almengøre en kollektiv overenskomst i Danmark. Vi er opmærksomme på, at Kaj Andersen som ansat ved FAOS repræsenterer en bestemt forskningsmæssig tilgang til genstandsfeltet, men alligevel mener vi, at han kan give os en objektiv forståelse af en eventuel almengørings betydning for den videre udvikling af det danske aftalesystem. Ved at kombinere vores øvrige kvalitative data med Kaj Andersens pointer har vi mulighed for at komme et skridt dybere ned i selve forståelsen af debatten om almengøring, da han har kendskab til, hvilke mulige motiver, der kan ligge bag organisationernes holdning til almengøring (Thagaard, 2004:40). Side 16 af 66

18 Transskriberingen For at kunne redegøre for vores valgte måde at fortolke vores interviews, er det vigtigt først at beskrive, hvilke overvejelser vi har gjort os ved fremkomsten af dataindsamlingen. I vores transskriptioner har vi fundet det vigtigt at inkludere interjektioner, såsom ehm, øhm og åh. Dette er vigtigt for at kunne vurdere interviewpersonens overvejelser omkring spørgsmålene (Kvale et al., 2009:203) Statistik Selv om projektet primært gør brug af kvalitativ metode i form af interviews, indgår der også kvantitativ metode i form af statistik. Dette er placeret i afsnittet om det danske arbejdsmarked. Bevæggrunden for at inddrage dette er, at lønmodtagernes tilknytning til fagforeningerne er relevant for selve diskussionen om almengøring, og statistikker om denne tilknytning samt udviklingen kan belyse dette element. 2.5 Operationalisering af valgt teori John Thomas Dunlop Dette afsnit vil belyse konsekvenserne af valget af John T. Dunlops teori som en af projektets bærende teoretikere. Tidsperspektivet er relevant at inddrage, idet Dunlop udgav sit værk Industrial Relations Systems i 1958, og arbejdsmarkedsforholdene må antages at have ændret sig markant sidenhen. Dunlops teori finder dog fortsat anvendelse, da Dunlops definition af IR-systemet har opstillet en tydelig ramme for udviklingen i dette (Jensen, 2007:32). Derudover er det relevant at nævne, at projektet anvender 2. udgave af Industrial Relations Systems, som først blev udgivet i år efter udgivelsen af første udgave. Dunlop var professor ved Harvard University og han opholdt sig i størstedelen af sin levetid i USA. Grundet Dunlops stærke tilknytning til USA må det formodes, at hans teori ikke som udgangspunkt kan forklare udviklingen i arbejdsmarkedsreguleringen i Danmark. Dunlops teori er dog ikke rettet mod en bestemt arbejdsmarkedsmodel, men søger at teoretisere grundlæggende tendenser og forhold i beskrivelsen af IR-systemer, og derfor er denne teori således relevant for projektet på trods af det geografiske perspektiv. Side 17 af 66

19 Keith Sisson Trods at Keith Sissons teori om kollektive forhandlinger stammer tilbage fra 1987 er den alligevel fundet relevant, da den på baggrund af studier af de kollektive aftalesystemer i 5 vesteuropæiske lande søger at forklare, hvilke interesser arbejdsgiverne har i at indgå kollektive aftaler med de faglige organisationer. Dermed kan teorien skitsere, hvilke bagvedliggende interesser arbejdsgiverne har i forhold til de kollektive forhandlinger. Teorien er ydermere relevant, da den kan supplere John Dunlops IR-teori ved at gå i dybden omkring arbejdsgivernes interesse i at indgå kollektive aftaler med de faglige organisationer. En svaghed ved teorien er dog, at den ikke kan tager højde for de unikke karakteristika, som kendetegner den danske aftalemodel. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er valgt som projektets hovedteoretikere på baggrund af deres mangeårige forskning i dansk arbejdsmarkedsregulering. Jesper Due og Jørgen Steen Madsens teori om det danske organisations- og aftalesystem er fundet relevant, da Due og Madsen har opstillet et dynamisk teoretisk begrebsapparat, som beskriver den danske aftalemodels særlige karakteristika; herunder de normer og værdier, der kendetegner modellen. Vi er bekendt med, at Due og Madsen har mødt kritik og blandt andet er blevet kritiseret for, at deres karakteristik af aftalemodellen kun er en model for det private arbejdsmarked og ikke det offentlige. Vi har dog alligevel fundet teorien relevant, da den giver en dybdegående forståelse for aftalesystemets funktionsmåde. 2.6 Videnskabsteori Vi har i projektet valgt, at benytte os af hermeneutikken, som dermed bliver rammesættende for vores fortolkning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ens egne forforståelser kan have en afgørende rolle både under foretagelsen af et interview og under arbejdet med analysen. Det er ud fra vores metodetilgang ikke muligt at have en objektiv forståelse (Juul et al., 2012:128). Hermeneutikken vil blive beskrevet nærmere i næste afsnit. Hermeneutik Fortolkningen er det centrale begreb for at anvende hermeneutik. Hermeneutikken var oprindeligt knyttet til fortolkning af tekster, og den forsøger at finde frem til den mening, som teksten formidler (Thagaard, 2004:39). Ved at transskribere vores interviews får vi dem omdannet til tekster og kan anvende hermeneutikken som fortolkningsredskab. Hermeneutikken mener, at mening kun kan Side 18 af 66

20 forstås, hvis det sættes i sammenhæng til den givne kontekst, som det undersøgte fænomen indgår i. Når et fænomen fortolkes, fremtræder kun en del af sandheden (ibid). Vi var således nødt til at have en forståelse af den danske model for at kunne forstå vore interviewpersoners argumenter og livsverden. Vores viden om den danske model, har vi både fået gennem egne erfaringer, og fra vores teoretiske grundlag. Når forskeren fortolker de handlinger, som interview-teksten indebærer, kan handlingen forstås som et tegn, der bringer viden om en underliggende struktur (ibid). For at lave en grundig fortolkning skal forskeren forsøge at fortolke, hvad informanter har ment med sine handlinger, hvilken fortolkning informanten selv har, og hvilken fortolkning forskeren selv har. Når hermeneutikken anvendes som metode, er det vigtigt som forsker at være opmærksom på, at forskerens egne forforståelser har betydning for dennes fortolkning (Thagaard, 2004:40). Fortolkningen af feltet kan ske på flere niveauer. I en fortolkning af første grad fortolker forskeren feltet ud fra sin deltagelse i feltet. Forskeren forsøger at forstå feltet gennem interviewet med informanter og ved egne observationer (Thagaard, 2004:40). Ved fortolkningen af anden grad fortolker forskeren på informanternes egne fortolkninger af deres livsverden. Derved bliver fortolkningen en dobbelthermeneutik, da forskeren fortolker på den fortolkning, som informanterne selv har. I det sidste niveau af tredje grad fortolker forskeren informanternes livsverden gennem et teoretisk perspektiv. Forskeren kan bruge teorien til at afdække skjulte sandheder og forsøge at afdække de underliggende fænomener. Denne fortolkning medfører, at forskeren kan fortolke sig frem til resultater, som informanterne ikke erkender selv (Thagaard, 2004:41ff). Vi har således anvendt hermeneutikken til at tematisere vores interviews for derigennem at skabe en meningsforståelse og gennem vores teoretiske udgangspunkt kunne analyse os frem til underliggende forståelser. Den filosofiske hermeneutik I dette afsnit vil det videnskabelige perspektiv blive præsenteret. I projektet har vi valgt at benytte os af den filosofisk-hermeneutiske videnskabsteori. Det ontologiske perspektiv bygger på fortolkning og anerkender derfor ingen reel sandhed, mens epistemologien om erkendelse sker gennem den hermeneutiske fortolkning via et normativ perspektiv (Juul, 2012:121). Forskeren er, for at opnå erkendelse om informantens livsverden, nødt til selv at indgå i det felt, han undersøger. Forskeren indgår som en del af de fænomener, han undersøger og vil derfor også påvirke fænomenet (Juul, 2012:121ff). Ud fra et hermeneutisk perspektiv kan det siges, at vi alle bærer rundt på nogle fordomme, som er afgørende for, hvordan vi forstår og tolker de fænomener, Side 19 af 66

21 vi oplever. Vores fordomme er grundlæggende for vores erkendelse og sker gennem en normativ anskuelse (ibid:122). Fordomme skal her forstås som en dom, der er faldet på forhånd, men ikke nødvendigvis en falsk dom. Det kan opfattes som en forforståelse (ibid: 123). Disse forforståelser tager forskeren med sig ind i det felt, han undersøger. Gennem forskningsfeltet får både forsker og informanter bekræftet og afkræftet nogle af deres forforståelser. Forforståelserne er vigtige for at kunne skabe mening og forstå fænomener (Juul, 2012:121ff). Gennem interviewprocessen bliver forskerens og informanternes forforståelser sammenblandet, og der sker en horisontsammensmeltning. Horisontsammensmeltningen gør det muligt for forskeren at forstå informantens livsverden, hvilket er essentielt for at forskeren kan fortolke på interviewet. Horisontsammensmeltningen medfører kun en forståelse af informantens livsverden, men ikke nødvendigvis en overensstemmelse i holdninger (Juul, 2012:125ff). Forskeren kan gennem horisontsammensmeltningen erfare ny viden, men samtidig kan hans forforståelser blive afkræftet af ny erkendelse, hvorved den gamle forsvinder (ibid:127). Forskeren vil derfor aldrig kunne indgå som et neutralt fænomen, men vil forstå og analysere interviewpersonens livsverden ud fra sine forforståelser (Juul, 2012:128). 2.7 Kvalitetsvurdering I dette afsnit vil vi redegøre for projektets kvalitet. Dette gøres ud fra tre overordnede elementer; gyldighed (teknisk, intern, ekstern), pålidelighed og tilstrækkelighed Teknisk Gyldighed Projektets fundament bygges op omkring en dybdegående historiske redegørelse, der giver indblik i udviklingen i den danske arbejdsmarkedsmodel. Dette er med til at skabe en grundlæggende forståelse for projektets genstandsfelt. Derefter præsentere projektet et bredt teoretisk perspektiv med fire teoretiske tilgangsvinkler; et norm- og værdiperspektiv, Dunlops teori, Sissons teori og magtteori. De tre førstnævnte teorier kombineres, fordi de sammen skaber en forståelse for de underliggende normer og værdier, som kendetegner den danske aftalemodel. Til sidst støttes projektets gyldighed op af en bred empirisk dataindsamling med ni informanter der har relationer til arbejdsmarkedet. Dette dækker over arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer og en arbejdsmarkedsforsker. Derved bliver flere sider af arbejdsmarkedet belyst, og forskellige holdninger indenfor den samme overordnede position belyses for at styrke projektets validitet. Side 20 af 66

22 2.7.2 Intern gyldighed Intern gyldighed omhandler, hvordan samspillet mellem teori og faktiske observationer fungerer. Der kan argumenteres for, at projektrapportens interne gyldighed styrkes af, at projektets interviews støtter op om den anvendte teoris grundlæggende pointer. Der er således positive sammenfald mellem teori og empiri, som medvirker til at styrke projektets evne til at fremstille et validt svar på problemformuleringen Ekstern gyldighed Idet vi mener, at den grundlæggende udvikling samt normer og værdier i den danske arbejdsmarkedsmodel er afgørende for forståelsen og eksistensen af modellen, mener vi ikke, at det er muligt at relatere vores undersøgelse til andre arbejdsmodeller for at argumentere for eller imod en almengørelse. Af den grund kan vi ikke drage en generel slutning til andre lande på baggrund af vores undersøgelse Pålidelighed: Vi har valgt at lave kvalitative semistrukturerede interviews med vores ni informanter. Vores informanter er alle vant til at udtale sig og må siges at kunne repræsentere deres organisation, parti eller kartel, hvilket giver deres udsagn en høj grad af pålidelighed. Vores metodevalg af interviews stemmer godt overens med vores metodeværktøj samt vores videnskabsteoretiske forståelse Tilstrækkelighed En mangel som det kan argumenteres for, vi ikke har taget hensyn til i vores projekt, er antallet af interviewpersoner med en positiv tilgang til almengørelse. I projektet belyser vi kun Malerforbundet og Danske Malermestres argumenter for en almengørelse, men det er vores opfattelse, at der er andre faggrupper, der ligeledes ser fordele ved en indførelse af almengørelse. Det kunne have styrket projektets tilstrækkelighed, hvis vi havde taget kontakt til eksempelvis NNF (Faglig organisation), som også har udtrykt sig positivt om almengøring. På den anden side er det i udgangspunktet de samme bevæggrunde, der ligger bag ønsket om en almengøring, og af den grund er det tvivlsomt, hvor meget et interview med NNF vil kunne have styrket projektets tilstrækkelighed. Side 21 af 66

23 Kapitel 3: Historisk redegørelse: Den danske aftalemodel og dens udfordringer I dette kapitel vil vi gøre rede for den danske aftalemodels historiske opkomst og udvikling frem til i dag. Formålet er at beskrive udviklingen i arbejdsmarkedsreguleringen i Danmark gennem en karakteristik af aftalemodellen, samt hvilke udfordringer modellen står overfor. Derudover vil kapitlet også gøre rede for, hvordan almengørelse af overenskomster anvendes i Danmark og Norge. Kapitlet vil danne rammen for den senere analyse af, hvorvidt almengørelse af kollektive overenskomster vil kunne medvirke til at imødegå modellens udfordringer. 3.1 Septemberforliget 1899 og Hovedaftalen 1960 Fra 1870 erne og frem udviklede Danmark sig til et moderne industrisamfund, hvor arbejdskraft kunne handles på et frit marked (Due og Madsen, 1999:8). For at sikre gode løn- og arbejdsvilkår organiserede arbejdstagerne sig i fagforeninger, og gennem omgangsskruestrategien formåede de at forbedre deres løn- og arbejdsvilkår (Due og Madsen, 1999:6ff). Arbejdsgiverne svarede igen ved at lockoute arbejdstagerne. Et eksempel var den københavnske jernindustris lockout af Københavns smede og ufaglærte arbejdsmænd i Jernlockouten endte dog med en overenskomstaftale, hvor arbejdsgiverne accepterede jernarbejdernes organiseringsret og de faglige organisationers ret til at forhandle overenskomster (Due og Madsen, 1999:10). Arbejdsgiverne søgte nu at sikre sig ledelsesretten gennem en øget organisering. De ønskede et centraliseret forhandlingssystem, der skulle sikre aftaler og løse konflikter på arbejdsmarkedet. I 1896 dannedes Arbejdsgiverforeningen af 1896, det senere Dansk Arbejdsgiverforening (DA). DA ønskede et centraliseret aftalesystem understøttet af en faglig voldgift for at sikre, at de indgåede aftaler blev overholdt (Due og Madsen, 1999:11ff). Pendanten til DA på arbejdstagersiden blev De Samvirkende Fagforbund, det nuværende LO, som blev stiftet i LO ønskede at sikre arbejdstagernes organiseringsret, kollektive overenskomstaftaler og decentrale forhandlinger (Due og Madsen, 1999:14). I april 1899 startede jyske snedkere en strejke, som resulterede i DA s lockout af håndværkere og arbejdsmænd. Efter længere tids forhandlinger indgik repræsentanter for de to parter Septemberforliget den 1. september 1899 (Due og Madsen, 1999:15ff). Med Septemberforliget anerkendte fagforeningerne arbejdsgivernes ret til at fordele og lede arbejdet, mens arbejdsgiverne anerkendte arbejdstagernes organiseringsret og fagforeningernes ret til at forhandle overenskomster. Side 22 af 66

24 En ny norm var etableret, da de to parter anerkendte hinandens legitime ret til at aftale sig frem til gældende løn- og arbejdsvilkår gennem indgåelse af kollektive overenskomster (Due og Madsen, 1999:17). Derudover aftalte de to parter regler for, hvornår det var tilladt at strejke eller lockoute (Due et al., 1993:78). Det betød, at der var fredspligt i overenskomstperioden. Endelig resulterede Septemberforliget i oprettelsen af en faglig voldgiftsret, der skulle dømme i sager vedrørende brud på overenskomstaftalerne (ibid.). Septemberforliget er blevet revideret flere gange og blev ved forhandling i 1960 til Hovedaftalen. Hovedaftalen definerer reglerne for, hvordan arbejdsmarkedets parter indgår nye overenskomstaftaler (Jensen, 2007:18). Septemberforliget lagde dermed hjørnestenen til udviklingen af aftalesystemet eller aftalemodellen i Danmark. 3.2 Fredspligt, Arbejdsretten og politiske indgreb Når en overenskomst i Danmark får virkning er der fredspligt (Jensen, 2007:126ff). Det betyder, at strejke og lockout kun må tages i anvendelse, når overenskomsterne er til forhandling eller skal fornyes, men det betyder ikke, at konflikter er fraværende på det danske arbejdsmarked (ibid.). F.eks. kan fagforeningerne iværksætte sympatikonflikt mod en uorganiseret arbejdsgiver for at få denne til at tegne overenskomst. Strejker arbejdstagerne i strid med overenskomsten bryder de fredspligten og kan af Arbejdsretten pålægges en bod (Jensen, 2007:128). Arbejdsretten dømmer i sager vedrørende brud på overenskomsterne, mens tvister om overenskomsternes indhold håndteres af en faglig voldgiftsret (Jensen, 2007:103ff). Derudover blev forligsmandsinstitutionen etableret i 1910 (Due og Madsen 1999:24). Forligsmanden har til opgave at mægle, når arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige om en ny overenskomst, og der samtidig er varslet konflikt fra en af parterne. Udover de tre nævnte institutioner har staten også spillet en rolle i arbejdsmarkedsreguleringen. Siden 1930 erne har politikerne af samfundsøkonomiske hensyn set sig nødsaget til at gribe ind og sikre nye overenskomster ved lov, hvis parterne efter forligsmandens mellemkomst ikke har kunnet nå til enighed (Due og Madsen, 1999:25). 3.3 Selvregulering og trepartssamarbejde På trods af de politiske indgreb i overenskomstforhandlingerne, så adskiller den danske arbejdsmarkedsmodel sig markant fra andre modeller, ved at parterne forhandler kollektive aftaler uafhængigt af det politiske system, hvilket illustrerer den høje grad af selvregulering. Aftalemodellens fokus på parternes selvregulering har dog ulemper, der har resulteret i et Side 23 af 66

25 trepartssamarbejde mellem arbejdsgiverorganisationerne, fagforeningerne og staten, da staten har ønsket at få indskrevet velfærdsmæssige goder som eksempelvis barselsregler og arbejdsmarkedspension i overenskomsterne (Due og Madsen, 2010:330f). Trepartssamarbejdet illustrerer ifølge Due og Madsen, at der er sket en svækkelse af arbejdsgiverorganisationernes og fagforeningernes selvregulerende rolle i forhold til overenskomsternes indhold (ibid.). 3.4 Konsensusorientering Sammenhængen mellem overenskomstsystemet og den politiske regulering viser, at overenskomsterne som en del af den samfundsmæssige kontekst skal tilpasse sig det politiske systems forventninger til udviklingen i løn- og arbejdsvilkår (Due og Madsen, 2010:321). Arbejdsmarkedets parter har fastholdt deres indflydelse på løn- og arbejdsvilkår gennem en institutionaliseret konsensusorienteret forhandlingstilgang, hvor de gensidigt har respekteret hinandens modsatrettede interesser under overenskomstforhandlingerne. Målet har været, og er fortsat, at skabe aftaler på baggrund af indgåede kompromiser (ibid.). Princippet om at opnå konsensus er en grundlæggende årsag til udviklingen af en aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter selv løser konflikterne og på den måde bidrager til en økonomisk og politisk udvikling præget af stabilitet (Due og Madsen, 1999:27). 3.5 Høj overenskomstdækning og høj organisationsprocent På arbejdsgiversiden var 58 % af de private arbejdsgivere i 2013 medlem af en arbejdsgiverorganisation, og arbejdsgiverne oplever en stigende organisationsprocent (Ibsen, 2014a:126). DA repræsenterer de tre hovedorganisationer Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri (ibid:131). Der er stort set fuld overenskomstdækning i den offentlige sektor, mens overenskomstdækningen ligger på ca. 70 % i den private sektor (ibid.). Tallet varierer dog på det private arbejdsmarked alt efter branche og sektor (Ibsen, 2014a:127). F.eks. har bygge-anlæg en højere overenskomstdækning end servicesektoren (ibid.:126). Det er dog ikke fagforeningsmedlemsskab, som bestemmer, om en lønmodtager er omfattet af en kollektiv overenskomst, men derimod hvorvidt virksomheden har indgået overenskomst (Jensen, 2007:20). Dermed er aftalemodellen afhængig af en høj organisationsprocent på arbejdsgiversiden, da den vil sikre en bredere overenskomstdækning (Ibsen, 2014a:126). Side 24 af 66