Hjemmedød - den svært opnåelige drøm. PAVI/SFI/SDU, Øster Farimagsgade 5 A, 2. sal, 1353 København K
|
|
- Gabriel Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjemmedød - den svært opnåelige drøm PAVI/SFI/SDU, Øster Farimagsgade 5 A, 2. sal, 1353 København K
2 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder og barrierer (Helle Timm, 11.3.) 2. At leve med uhelbredelig sygdom set fra patientens synsvinkel (Karen Marie Dalgaard, 18.3.) 3. Palliativ indsats på sygehuset (Lene Jarlbæk, 25.3.) 4. Hjemmedød den svært opnåelige drøm (Mette Raunkiær, 1. april) 5. Når ægtefællen dør omsorgen for efterladte (Jorit Tellervo, 8. april)
3 Indhold for i aften Fokus er organisatoriske og faglige perspektiver på udfordringer og barrierer ift. kommunal palliativ indsats Eksempler på interventionsprojekt o Projekt Palliation i Nyborg Kommune (PINK) o Projekt Palliation i Odsherred Kommune (PPO)
4 Ønsket om at være/dø hjemme Mennesker med uhelbredelige livstruende sygdomme ønsker at være længst muligt hjemme og eventuelt at dø hjemme MEN Ønsket om at dø hjemme er fleksibelt således, at ønsket om hjemmedød nedtones, jo længere den syge kommer i sygdomsforløbet, og jo mere komplekse symptomerne bliver Kilde: Neergaard, M. A., Bonde Jensen, A., Søndergaard, J., Sokolowski, I., Olesen, F., & Vedsted, P. (2011). Preference for place-ofdeath among terminally ill cancer patients in Denmark. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 25(4),
5 Hverdagens rutiner
6 Hverdagens rutiner Rutiner repræsenterer kontinuiteten og medvirker til at opretholde følelsen af kontrol og orden. Rutiner (nye og gamle) kan være knyttet til: - praktiske opgaver i hjemmet (fx måltider, kaffepauser) - kendte roller / konflikter (fx egen / ægtefælle, børn etc.) - regelmæssige besøg (fx pårørende / professionelle) Rutinernes dobbeltfunktion: - især pårørende oplever rutiner som en belastning => forhindre egne aktiviteter Kilde: Raunkiær M. (2007). At være døende hjemme hverdagsliv og idealer. Lund: Socialhögskolan, Lunds Universitet
7 Hverdagens brud
8 Hverdagens brud Repræsenterer noget nyt og atypisk Knyttet til: Krop og sygdom (fx nye symptomer, at få besked, kontrolbesøg) Praktiske forhold (fx installeret en sygeseng, hjælpemidler, rod/orden) Relationer (fx tættere/mere distanceret relation, skilsmisse) Typer af brud: De konstante (kontroller, rod/uorden) De sjældne (at få besked) Kilde: Raunkiær M. (2007). At være døende hjemme hverdagsliv og idealer. Lund: Socialhögskolan, Lunds Universitet
9 Dødssted i Danmark, fordelt på regioner
10 Udfordringer i den kommunale palliative indsats. Det meste plejepersonale har en kort uddannelse Ca. 36 % af plejeenhederne har personale med palliativ efter- eller videreuddannelse, mens 60 % ikke har Over halvdelen af alle plejeenheder har en nøgleeller ressourceperson i palliation Nøgle/ressource funktionerne indeholder stor variation mht. kompetenceniveau samt reelt og formelt indehold af opgaver og ansvar Kilde: Karstoft, Fisker Nielsen & Timm (2012). Palliativ indsats i den kommunale pleje. Palliativt Videncenter
11 Andre danske erfaringer viser Behov for proaktiv planlægning De forskellige faggrupper har behov for o videndeling o klar opgavefordeling o forbedret kommunikation o udvise større respekt for hinandens viden og kompetencer Mulighed for hjemmedød øges, hvis praktiserende læger (PL) foretager hjemmebesøg og der anvendes palliative guidelines PL finder palliative forløb komplekse og mangler viden om palliation Ledelsesmæssige udfordringer Kilder: Neergaard M.A, Olesen F., Bonde Jensen A. & Søndergaard J. (2010) Shared care in basic level palliative home care: organizational and interpersonal challenges. Journal of Palliative Medicine, 13(9), 1-7. Brogaard T. (2011)Home is where the heart is: coordinating care and meeting needs in palliative home care: Ph.d. thesis. Aarhus: Aarhus University. Faculty of Health Sciences. Research Unit and Department for General Pratice. Raunkiær M, Timm H (2010). Development of Palliative Care in Nursing Homes: evaluation of a Danish project. International Journal of Palliative Nursing:
12 Institutioner og samarbejdet i den palliative indsats SEKUNDÆR SEKTOR Hvad Opgaver - Palliative afdelinger - Palliative teams - Almen praksis - Hjemmepleje/sygepleje - Plejecentre - Institutioner med særlige palliative tilbud (ISPT) - Andre kommunale afd. PRIMÆR SEKTOR Hvem Aktører - Hospice Hvordan/ hvornår Struktur - Hospitaler
13 Institutioner med særlige kommunale palliative tilbud i Danmark (N=41) Antal kommunale institutioner (n=41)
14 Repræsentation af faggrupper i kommunale ISPT 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 100% 80% 95% 88% 30% 66% 20% 10% 0% 22% 24% 12% 15% 27% 10% 39% 17% Antal kommunale institutioner (procent af samlede antal institutioner med fagprofil ansat) (n=41)
15 ISPT benævnelser indikerer fire fokusområder Akutte og/eller korte ophold (fx akutpladser, kortidspladser, midlertidig døgnpladser, døgnafsnit ) Rehabilitering og genoptræning (fx rehabiliteringscenter ) Aflastning (fx aflastningsenhed, palliativ aflastningsenhed ) Pleje og omsorg (fx plejehjem, omsorgscenter, ældreplejen ) Vurdering ( afklaringscenter )
16 Motivation Er sammensatte med forskellige vinkler o o o o o Politiske Økonomiske Geografiske Udviklingsmæssige Faglige
17 For hvem og hvad tilbydes Hvem Fortrinsvis ældre mennesker Tidlige ISPT modtager flest kræftpatienter ISPT etableret indenfor de seneste år modtager i højere grad patienter med fx hjertesygdomme, KOL, lever- og nyresvigt Hvad Fortrinsvis indlæggelser og fra 1/3 uger 2/3 måneder En enkelt institution kun med udgående Helhedstænkning omkring borgeren og familien Tilbud om hverdagsliv, aktiviteter, rehabilitering Tidlig palliativ indsats Symptomlindring
18 Interventioner nationalt og internationalt Organisation: Samarbejde mellem specialiseret palliativ niveau og andre specialistniveauer (fx GSF, LCP, ACP, samarbejde vedr. noncancer sygdomme) Samarbejde ml. PL og andre organisatoriske enheder (fx via skemaer, GSF) Palliation på plejehjem (fx specialister, ACP) Kilde: Raunkiær M, Timm H (2012). Organizational Interventions concerning Palliation in Community Palliative Care Services: A Literature Study. International Scholarly Research Network. IRSN Nursing. Volume 2012, article ID , 13 pages. Kompetenceudvikling: Hjemmeplejen (tværfagligt udd.program, case manager, pårørende) Plejehjem (udd.programmer om symptomlindring, demens) Særlige metoder (workshop, case review) Kilde: Raunkiær M, Timm H (2013). Interventions concerning competence building in community palliative care services a literature review. Scandinavian Journal of Caring Sciences. doi: /scs (Online ver. 4. jan. 2013).
19 PINK- et kommunalt modelprojekt Formål: At styrke, udvikle og skabe sammenhæng i den kommunale palliative indsats for syge døende og pårørende i eget hjem og plejeboliger via: - Organisatoriske tiltag - Uddannelse og kompetenceudvikling Design: Aktions- og interventionsforskning -Planlægning -Gennemførelse -Evaluering og formidling Deltagere: Nyborg Kommune, Projekt Audit (APO), Forskningsenheden ved SDU, PAVI Kilde: Raunkiær M. (2013). Udvikling af den kommunale palliative indsats: Evaluering af Projekt Palliation i Nyborg Kommune. København: PAVI
20 Interventioner i PINK skulle sikre Palliation til borgere med kræft og ikke-kræft sygdomme Etablering af rum for vidensdeling og læring mellem de professionelle Øget tilgængelighed og kommunikation mellem de professionelle Præcisering tovholder/koordinator funktioner Kompetenceudvikling, som skulle understøttes af de organisatoriske forandringer; medvirke til vidensdeling og læring; være praksisnær og skabe forandringer i palliative forløb.
21 Interventioner - organisatoriske tiltag Screening/identificering af palliative borgere Forløbsbeskrivelse, som illustrerer borgerens palliative forløb og de forskellige faggruppers opgaver Tværfaglige hjemmebesøg, inkl. retningslinjer + evt. tværfaglige teammøder Systematisk evaluering af palliative forløb, inkl. retningslinje Opsporingsskema til assistenter og hjælpere mhp. tidlig opsporing af palliative forløb Skema mhp. identifikation af palliative behov hos borgere Forankring af PINK
22 Interventioner -kompetenceudvikling 1. Undervisning / kompetenceudvikling for læger og sygeplejersker samme med henblik på at øge vidensdeling 2. AMU-kurser for hjælperog assistentgruppen med involvering af hjemmesygeplejerskerne / sygeplejersker mhp. på sikring af praksisnær læring og vidensdeling
23 The Gold Standards Framework GSF har fem mål: -interventioner 1. Konsekvent høj kvalitet i pleje og behandlingen 2. Justering i forhold til patientens præferencer 3. Pro-planlægning og foregribelse af behov 4. Forbedre personalets selvtillid og evne til teamwork 5. Mere hjemme og mindre på hospital
24 De 3 simple trin 1: Identificere Patienter som kan have et år tilbage af livet og identificere deres stadie. Anvendelse af overraskelsesspørgsmålet + borgerens valg/behov + kliniske indikatorer 2. Vurdering Nuværende og fremtidige kliniske og personlige behov. Anvendelse af værktøjer, ACP etc. 3. Plan/aftaler Udvikling af en pleje- og behandlingsplan. Anvendelse af de 7 C s nøgle opgaver m.m.
25 Trin 1: Identifikation/screening GSF: Overraskelsesspørgsmålet: Vil du blive overrasket hvis denne patient dør inden for de næste 6-12 måneder? Valg/behov: Patienter med livstruende og komplicerede sygdomme, der foretager valg, som indbefatter lindrende pleje/behandling og ikke kurativ behandling eller har behov for særlig støttende/palliativ pleje. Kliniske indikatorer: en bred klinisk vurdering. PINK: Opsporingsskema
26 EORTC-QLQ-C15-PAL Trin 2: Vurdering Generel samtale med den syge og pårørende (Opsporingsskema)
27 Trin 3 Plan og aftaler: De 7 nøgleopgaver De 7 Cs Tværfaglige hjemmebesøg Øvrige C er Plan/aftaler Forløbsbeskrivelse Prof: C5 Pårør.: under /efter Forløbsbeskrivelse C7 Pleje/beh andling de sidste døgn C6 Støtte til omsorgspersoner C1 kommunikation GSF guide Teammøder C2 Koordination C3 Systemkontrol Forløbsbeskrivelse EORTC-QLQ-C15-PAL Tryghedskasse Forløbsbeskrivelse (Opsporingsskema) C5 Fortsat Daglig praksis læring Kompetenceudvikling Evaluering af afsluttede forløb guide C4 Kontinuitet i pleje/behandling Aftaler/plan for udenfor dagtid
28 Forløbsbeskrivelse og tværfaglige indsatsområder i palliative forløb HJÆLPERE/ASSISTENTER Palliative faser SYGEPLEJERSKER Palliative faser PRAKTISERENDE LÆGER Tidlig opsporing Opsporingsskema Evt. deltagelse i tværfaglige hjemmebesøg Guide Personlig pleje Observationer Tilbagemelding til sygeplejerske Evaluering af palliative forløb Guide 1 1 Koordination af forløb 2 2 Tværfaglige hjemmebesøg med praktiserende læge mhp. plan/aftaler Guide EORTC-QLQ-C15- PALL Overvej: Præst Vågekone Aflastningsplads Fys., ergo., socialrådgiver 3 3 DØD Evaluering af palliative forløb Guide Kontakt til efterladte ca. 8 dage 30 dage efter dødsfald mhp. samtale DØD Tovholder på medicinsk behandling Tværfaglige hjemmebesøg med sygeplejerske mhp. plan/aftaler Guide EORTC-QLQ-C15- PAL Overvej: Forslag til soc.med. sagsbehand. (LÆ 165) Terminalansøgning Grøn recept Tryghedskasse Palliativt Team andre professionelle Åben indlæggelse Øget tilgængelighed (udveksling af tlf.nr.) Evt. evaluering af palliative forløb Guide
29 Evaluering: Forhold som fremmede faglig og organisatorisk udvikling (1) GSF: Øget det faglige overblik Iværksættelse af palliativ indsats tidligere i sygdomsforløb Øget palliativ indsats til mennesker med andre livstruende sygdomme end kræft Lokalt udviklede interventionsredskaber: Forløbsbeskrivelsen => guideline v/ tværfaglige hjemmebesøg Strukturere palliativt forløb Legitimere/synliggøre ansvarsfordeling ml. læger og spl.
30 Forhold som fremmede faglig og organisatorisk udvikling (2) EORTC-QLQ-C15PALskemaet bidrog til oplevelse af: Bedre dialog med borgeren Legaliserede samtaler om palliation med borgerne Legaliserede at borgeren kunne fortælle om problemstillinger Borgerens selvvurderinger ofte var overraskende for sygeplejerskerne Sygeplejerskerne oplevede, at komme hele hele vejen rundt om borgeren/pårørende Spørgsmålene var nemme at huske og kunne anvendes i andre sammenhænge
31 Barrierer for faglig og organisatorisk Kommunale omorganiseringer /sparrerunder At ændre rutiner i hverdagspraksis Manglende kontinuerlige refleksionsprocesser over interventionerne Utilstrækkelige/ikkeeksisterende it-systemer For mange og omfattende interventioner på en gang Konkurrerende projekter udvikling (1)
32 Barrierer for faglig og organisatorisk Manglende konkret ledelsesmæssig opbakning på flere niveauer Manglende forpligtelse blandt nogle faggrupper og medarbejdere ift. at arbejde med nye interventioner Forskellig strukturelt forankrede organisationer (almen praksis vs. hjemmeplejen/sygeplejen og plejecentre) udvikling (2)
33 Efterlevendes perspektiver - spørgeskemaundersøgelse (1) De fleste døde i følge efterladte på ønsket dødssted De fleste var tilfredse med de omgivelser, som deres pårørende døde i Mest tilfredse med sygeplejerskernes indsats, dernæst det øvrige plejepersonale og mindst med de praktiserende læger Tilfredse med faggruppernes måder at samarbejde på
34 Efterlevendes perspektiver - spørgeskemaundersøgelse (2) Mere tilfredse med håndtering af symptomlindringen end undersøgelser og behandlingstilbud Fik i højere grad talt med den syge om fx sygdom end om døden og ønsker for den sidste tid Manglede energi og overskud på trods af støtte fra familie og venner samt en følelse af ro i det palliative forløb
35 Projekt Palliation i Odsherred Kommune (PPO) Projekt Palliation i Odsherred Kommune (PPO) omhandler afprøvning af en samarbejdsmodel mellem o Lynghuset, Odsherred Kommune o Almen praksis, Odsherred Kommune o Tværfaglig Smertecenter Palliativ klinik, Holbæk Sygehus Formål: At forbedre den palliative indsats i primær sektor til mennesker med livstruende sygdomme via udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Kilde: Raunkiær M. Evaluering af Projekt Palliation i Odsherred Kommune (PPO). København: PAVI (Forventes publiceret maj 2014)
36 PPO-modellen Hvad (Opgaver) Palliative forløb ('terminal fasen') Symptomlindring Samtaler med den syge og pårørende Faglig rådgivning og undervisning Udarbejdelse af faglige vejledninger Anvendelse af selvvurderingsskemaet EORTC-QLQ-C15-PAL PL i praktik hos palliativ lægefalig specialist (SP) fra TS Psykolog (PS) gruppesupervision med personale i LH PS samtaler med borger /pårørende Hvem (Aktører) Gennegående SP Gennemgående PL Gennemgående sygeplejerske (GSPL) fra LH Udvidet samarbejde med fysioterapeut PS ansat med fast timetal i LH Hvordan&hvornår (Strukturer) PL i LH x1/ugt med GSPL SP i LH x1/mdr. med PL og GSPL Mulighed for ad hoc besøg af PL og SP i LH Fax, mail og telefonkontakt mellem LH, PL og SP Borgere indlagt i LH tilknyttes TS => ændret adm. PS gruppesupervision med personale i LH x1/mdr.
37 Evalueringsresultater Pårørende o Havde oplevet et trygt og sammenhængende palliativt forløb o De følte, at der var ro, plads og høj faglig kvalitet o Alle syntes, at det var betryggende at vide, at der var faste læger tilknyttet LH Lynghusets personale og de fast tilknyttede læger gav udtryk for, at PPO-modellen havde: o Højnet kvaliteten i den palliative indsats ved at tilføre specialistviden og beslutningskompetencer o Medført smidigere palliative forløb for familierne og dem selv o Forbedret det tværfaglige samarbejde o Øget den faglige tryghed og sikkerhed hos Lynghusets personale
38 Almen praksis Fordele Mulighed for at de syge kunne modtage specialistkompetencer og især i forhold til smertelindring Aflastning i egen praksis og frigørelse af ressourcer Aflastning i forhold til at Odsherred er et område med store køreafstande Ulemper Palliative kompetencerne falmede Ikke længere deltog i familiers liv fra vugge til død /opgør med forestillingen om familielægen Savnede feedback om egne patienter vedr. medicinske behandling og hvor i det palliative forløb, den syge var
39 Strukturelle forhold Udfordringer ift. kommunikation: o Forskellige it-systemer, som ikke nødvendigvis taler sammen + slukket fax Sygeplejerskerne i LH udarbejdede ikke oplæg om aktuelle palliative problemstillinger til onsdagsmøderne Den SP var behandlingsansvarlig for den palliative del og godkendte PL faglige vurderinger uden hver gang selv at kunne tilse patienterne LHs personale gemte de palliative problemstillinger til onsdage Dét, at onsdagsmøderne lå sent eftermiddag indebar bl.a.: o Det var den samme sygeplejerske, som deltog => o Modellen blev personafhængig + o Der kunne opstå misforståelser, da der ikke var det personale tilstede som kendte borgeren
40 Kvalificering af PPO-modellen Flere faggrupper Mere lægetilknytning GSPL-funktion blev spredt ud Undervisning i palliation for PL LHs læger ønskede tydeliggørelse af kompetencer og ansvar for dem selv og plejepersonalet Forbedring af beslutningsprocesserne via skriftligt oplæg til PL og SP ved møderne Fælles notat direkte ind i LHs kommunikationssystem Den faste PL blev ansat som lægen i Lynghuset og SP som konsulent
41 Ex på igangværende forsknings- og udviklingsprojekter med fokus primær sektor (KB/Trygfonden) Århus: Palliation i almen praksis- et komplekst interventionsstudie; ACP; Antropologiske vinkler på samtale om døden; Sorgopfølgning Odense: Aktivitet, Kræft og Livskvalitet i eget hjem København: DOMUS
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,
Læs mereUdfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau
Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Mette Raunkiær Indhold 1.Institutioner og personalesammensætning i de kommunale palliative
Læs mereAnsøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.
Puljeopslag: En værdig død modelkommuneprojekt Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2015 2018 afsat i alt 14 mio. kr. til satspuljeprojektet En værdig død
Læs mereKommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)
Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske
Læs mereAt være døende hjemme - hverdagsliv og idealer
At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Projektet er støttet af: Dansk Sygepleje Råd H:S Sygeplejerskeuddannelsen Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Formål Feltstudiet: at karakterisere, tolke og
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereReferat: Palliation på tværs
Referat: Palliation på tværs Kick-off workshop, 11. maj 2011 kl. 12-16, i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Fra Silkeborg Kommune deltog 12 medarbejdere, henholdsvis fra Plejecenter
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereForskning og udvikling af palliation i hospitalsregi
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereDet handler om at være tryg i eget hjem
Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs merePRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE
PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE AF HOSPICE- OG PROJEKTSYGEPLEJERSKE LOUISE NIELSEN KUSK MAIL: LOUISE.NIELSEN.KUSK@RANDERS.DK MOBIL: 24445120 PROJEKTSYGEPLEJERSKE ERFARING IGENNEM DE SIDSTE
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereAlmen praksis og palliation SFR 12-12-2014
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereTemadag i palliation 20. april Aalborg
Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereBridge over troubled water
Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1
Læs mereDMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle
DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter
Læs merePROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE
PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE Interventioner Delrapport 2 Udarbejdet af: Mette Raunkiær og Christel Nøhr Kronborg, november 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, baggrund og formål.3
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereProjekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark
Mette Raunkiær, Karen Tind Nielsen, Christel Nøhr Kronborg Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark om udvikling af den kommunale palliative indsats Mette Raunkiær, ph.d., cand. scient.soc.,
Læs mereLUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Læs mereDet organisatoriske delprojekt
Det organisatoriske delprojekt Fagpersoner og lederes vurdering af organisering, samarbejde og kvalitet i palliative forløb for mennesker med fremskreden kræftsygdom 1. Indledning Dette delprojekt indgår
Læs mereShared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den
Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den 31-5-17 Anette Denker Praktiserende læge i Helsehuset Ballerup Medlem af SFR for Palliation KAPH-Speciale praksiskonsulent i palliation
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs mereDevelopment of community palliative care in Denmark:
Development of community palliative care in Denmark: Barriers and Facilitators 20-11-2015 Mette Raunkiaer, Ph.D, MS, nurse, E:raunkiaer@sdu.dk Contents 1. Palliative care institutions in Denmark 2. Background
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs mereErfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker
Læs mereJorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Læs mereKræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18
14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereKompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted
Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence
Læs mereKonference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver
Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand d. 28. september 2010 kl. 9.30-16.30 Program: Kl. 09.00-9.30 Kl. 09.30-9.35 Morgenkaffe/te og rundstykker + besøg i udstillerområdet
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mere01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg
Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs mereEVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I ODSHERRED KOMMUNE (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau.
EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I ODSHERRED KOMMUNE (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau Mette Raunkiær Evaluering af Projekt Palliation i Odsherred Kommune
Læs merePalliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
Læs merePALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT
PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT Kortlægning af den palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem i Danmark 2010-2011 Karen-Inge Karstoft, Anne Fisker Nielsen og Helle
Læs mereNår sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne
Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs merePatienter med KOL kan også have palliative behov
Gør tanke til handling VIA University College AARHUS UNIVERSITY Patienter med KOL kan også have palliative behov Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Randers Kommune Camilla A. Mousing Landskursus
Læs mereEvalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt
Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker og projektleder Palliativt Videncenter (PAVI) Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative
Læs mereDen palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom
FYI har ansøgt Almen Medicinsk Efteruddannelsesudvalg om godkendelse af konferencen til refusion for to dage Palliation 2014 KONFERENCE DEN 29. OG 30. OKTOBER 2014 Scandic Sydhavnen, København Hør talere
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice
Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs merePalliativt Videncenter www.pavi.dk
Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereIndsats 11 Viden og udvikling... 1
Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold
Læs mereFagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015
Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs merePalliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)
Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) National konference: Palliation i Danmark - status og visioner 3. februar 2010 Helle Timm mag.art, ph.d, centerchef Status den palliative indsats
Læs mereØnsket dødssted for danske cancer patienter
Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted
Læs mereHospice Randers. Danmarks første kommunale hospice
Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereKortlægning 3 Palliativt Videncenter
Kortlægning 3 Palliativt Videncenter Hospitalernes palliative indsats på basalt niveau organisatorisk og strukturelt Lene Jarlbæk PAVI (ljarlbaek@sdu.dk), ph.d, onkolog ?????? personalet 410 afdelingsledelser
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePå Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereGennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune
Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereDEMENSPOLITIK 2016-17
DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mere1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022
Kursuskalender Forår 2016 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Sag 15-3164 dok. nr 47166 Bilag 2 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Værdig død - modelkommuneprojekt 1. Projektets titel: En værdig død 2. Varde Kommune indledte i 2014 et samarbejde med Hospice Sydvestjylland.
Læs mereHvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mere- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?
Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereProjektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober
Læs mere