Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Skælskør Skole

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Skolens profil... 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering... 7 Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole... 7 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 8 Elevtal... 8 Elev-lærer ratio... 9 Anvendelse af lærernes arbejdstid... 9 Elevfravær...10 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...11 Planlagte undervisningstimer...11 Undervisningens gennemførelse...12 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...13 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...14 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...14 Afholdelse af læsekonferencer...15 Læsetest...15 De nationale test...18 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...19 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner...21 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan...21 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...22 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...23 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...24 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...24 Undervisningskompetencer / linjefag...24 Kompetencer i specialpædagogik...25 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...26 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...27 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...28 Ressourcecentre og samarbejdspartnere...28 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog...29 Lektiehjælp...30 Anvendelse og udbytte af LP-modellen...31 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...32 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...33 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde...33

3 3 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner...34 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...34 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...35 Kapitel 7: It og medier i skolen...36 Hardware...36 It-infrastruktur...36 Anvendelse af it og medier...37 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen...39 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...40 Sundhedsfremmende initiativer...40 Fysisk aktivitet i skole/sfo...41 Elevernes trivsel...41 Anvendelse af naturskolearrangementer...42 Uderummet som læringsmiljø...42 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...42 Kapitel 9: Høringssvar...43

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten. Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/ Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed 2 Udviklingsaftale for Center For Skole : 3 Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: pdf De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

6 6 Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag D i hovedrapporten. Skolens profil Skælskør Skole er en ét og tosporet folkeskole med omkring 300 elever. Skolen der er over 100 år gammel ligger klemt inde i et tilsvarende gammelt parcelhusområde, hvilket giver et stærkt begrænset udeareal samt tilsvarende idrætsfaciliteter. Skolen, der i det væsentligste består af gamle energi og vedligeholdelsestunge bygninger, blev for ¾ dels vedkommende renoveret i år 2000, således at lokalerne fremstår tidssvarende. Skoledistriktet omfatter Skælskørs vestlige del samt hele den indre by og består dels af parcelhusområder og dels af alle de sociale boligområder i Skælskør, herunder Parkvejsområdet, der gennem boligbyggefonden har undergået en gennemgribende sanering. Skælskør Skole arbejder målrettet på at bevare det høje faglige niveau, samtidig med at høj trivsel og sammenholdet skal være det bærende. Vi arbejder derfor meget i projekter og bevidst med holddeling.

7 7 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering Skælskør Skole er en ét-tosporet folkeskole med stigende elevtal på godt 300 elever, hvilket i kommende skoleår forventes at blive omkring 330 elever. Skolen der er over 100 år gammel ligger klemt inde i et tilsvarende gammelt parcelhusområde, hvilket giver et stærkt begrænset udeareal samt utidssvarende idrætsfaciliteter. Skolen, der i det væsentligste består af gamle energi og vedligeholdelsestunge bygninger, blev for ¾ dels vedkommende renoveret i år 2000, således at lokalerne fremstår rimeligt tidssvarende, men nedslidte. Skoledistriktet omfatter Skælskørs vestlige del samt hele den indre by og består dels af parcelhusområder og dels af alle de sociale boligområder i Skælskør, herunder Parkvejsområdet, der gennem boligbyggefonden netop har undergået en gennemgribende sanering, hvilket betyder, at der er en vis tilflytning i området. Vi oplever os selv som en succesfuld skole, der har opnået et godt renommé i byen og som bl.a. af den grund har stor søgning og meget stor inklusion. Fagligt klarer skolen sig også et godt stykke over de forventninger, der kan forventes ud fra elevgrundlaget. Resultatet af afgangsprøverne fra sidste år ligger således (ifølge CEPOS) 0,3 point over det skolen forventes at præstere. Skolen har således ved afgangsprøverne de seneste fem år ligget i top tre i kommunen og de seneste to år ligger øverst af folkeskolerne med et resultat noget over landsgennemsnittet. På Skælskør Skole arbejder vi intensivt med læsning og har gennem vores læsepolitiks krav om evaluering og opfølgning opnået rigtig fine resultater. Vi arbejder fortsat med læseudvikling på alle klassetrin og med betydelig fokus på den faglige læsning. Samtidig arbejder vi med en tilsvarende politik for matematik og for engelsk, med henblik på at opkvalificere undervisningen og evalueringen, og har således fra indført engelsk fra 1. klasse. Skolen har også områder, hvor vi oplever ikke at slå til og hvor vi gerne så en klar forbedring. Der drejer sig navnlig om indsatsen overfor de vanskelige elever, der i lange perioder tager pusten helt fra os. Vi oplever her stort set ikke at få hjælp fra andre kommunale enheder og står med problemerne langt ud over hvad der synes rimeligt, også set ud fra de almindelige børns tarv. Vi oplever fortsat et meget stort elevfravær, på trods af, at vi følger op på i det omfang ressourcerne er til det. Vi har i de forløbne to år haft særlig fokus på indsatsen overfor vanskelige elever og fraværet, gennem skolens AKT, der gennem et stort og målrettet arbejde har formået at løse mange af de problemer skolen står overfor. Vi tilskriver også dette arbejde samt skolens kultur, at Skælskør Skole er den skole, der så langt inkluderer flest elever. Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole Det er fortsat vigtigt at have fokus på skolens kærneområde undervisningen og fagligheden -, men derudover er det væsentligt at erkende og arbejde med, at grundlaget for kvaliteten i undervisningen er trivslen og relationerne mellem medarbejderne og eleverne, hvorfor dette område er en hjørnesten i en fremtidig indsats.

8 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabule og er fra den 5. september Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter Normalklasse Fuld årgangsdelt Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient kommunen ,0 22, ,5 19, ,0 22, ,0 21, ,0 23, ,0 23, ,0 23, ,0 23, ,0 22, ,0 20,9 I alt ,6 22,4 Special 1 2 2,0 6,4 Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0. Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1 Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2 Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

9 9 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Elev-lærer ratio Skolen 2012/2013 Kommunen 2012/2013 Skolen 2011/2012 Kommunen 2011/2012 Skolen 2010/2011 Kommunen 2010/ ,2 12,3 12,7 13,3 10,2 11,9 Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og 12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og Tabel 3 Skolen 2012/2013 almenskoler/ Xclass 2012/2013 Skolen 2010/2011 almenskoler/ Xclass 2010/2011 Undervisning 40,2 % 39,2 % 37,8 % 38,4 % Opgaver i tilknytning til undervisning 47,4 % 46,7 % 46,4 % 48,2 % Andre opgaver 12,5 % 14,1 % 15,8 % 13,4 %

10 10 I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. Tabel 4.1 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2012/2013 3,8 % 2,2 % 1,6 % 7,7 % alle skoler 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % Skolen 2010/2011 3,8 % 1,4 % 1,3 % 6,5 % alle skoler 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Tabel 4.2 Vejledning til håndtering af bekymrende fravær anvendes I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 4 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : r/default.asp

11 11 Skoleledelsens kommentar: Skælskør Skole arbejder målrettet på at "fange" de elever, der af den ene eller anden grund har mange fraværsdage. Opgaven løses både af lærerne i klassens team og af skolens akt (adfærd, kontakt og trivsel), men derudover ofte som en del af det arbejde som sagsbehandleren tilknyttet skolen udfører. Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen (almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og Tabel 5 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2012/2013 almenskoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 almenskoler 2010/ ,2 % 92,0 % 92,5 % 89,2 % Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre kolonne i tabel 6.

12 12 Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2012/2013 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 37, ,5 7, ,5-22, ,5 7, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Tabel 7 Skolen kl. Gns almenskoler/ Xclass kl. Skolen. Modtagehold/ klasser Skolen. Supplerende undervisning i DSA Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar 99,5 % 99,2 % 87,3 % 86,9 % Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 0,1 % 0,2 % 0 % 0 % Lektioner, der aflyses 0,4 % 0,6 % 12,7 % 13,1 %

13 13 Skoleledelsens kommentar: Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for vikardækning. Skoleledelsen understøtter i øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær. Principperne bliver efterlevet ud fra den prioritering, bestyrelsen har udtrykt i principperne. Skoleledelsen gør i det daglige meget for at viderebringe informationer fra den fraværende lærer til den faste lærer eller den vikar, som skal forestå undervisningen. Midlerne hertil er oplysninger fra klassernes ugeplaner, oplysninger fra øvrige teamlærere, konkrete mundtlige eller skriftlige beskeder fra den fraværende etc. Skoleledelsen har via årsplaner og ugeplaner en god viden om arbejdet i klasserne og træder i nødstilfælde selv til med opbakning til vikarerne. Undervisningen aflyses ikke i 0. til 6. klasse. Øvrig undervisning aflyses kun såfremt det ikke giver pædagogisk eller faglig mening at gennemføre undervisningen. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Skolen har ikke besvaret her.

14 14 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013? På Skælskør Skole er der udarbejdet læsehandleplaner for hele skoleforløbet, og der er desuden iværksat en række initiativer og projekter for at optimere elevernes læseindlæring: Læsepolitik, indeholdende læsetest i 0. til 8. med efterfølgende opfølgning af læsevejleder. International læsedag Læsefestival - en uge årligt med fokus på læsning Læsebånd - daglig læsning i indskolingen Læsevejleder og konferencer Kurser i faglig læsning for alle skolens lærere CD-ord forløb i 3. klasse for alle elever VAKS læsekursus for elever med dyslektiske vanskeligheder Læseklasse med 10 ugers intensiv læsetræning med it som kompenserende læseværktøj Samarbejde mellem skole og sfo om læsning i lektiecafé Lektiecaféer for alle skolens elever fra 1. til 9. klasse. Læsevejlederinformationsmøde i børnehaverne. Læsevejlederinformationsmøde for førskoleforældre.

15 15 Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogog læseudvikling. Tabel 8 Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Skoleledelsens kommentar: Læsekonferencerne bliver efterfølgende fulgt op af den nødvendige understøttelse af klasserne ud fra de resultater læsetest og -konferencerne viser. Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og Tabellerne viser også landsnormen. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid.

16 16 Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 15 % 27 % Gns Kommunen % 8 % 14 % Skolen % 10 % 26 % Gns Kommunen % 8 % 11 % Skolen % 9 % 0 % Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 28 % 8 % Kommunen % 12 % 12 % Landsnorm % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 13 % 0 % 8 % Kommunen % 12 % 1 % 6 % Skolen % 32 % 0 % 3 % Kommunen % 18 % 1 % 6 % Skolen % 21 % 0 % 18 % Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 19 % 4 % 12 % Kommunen % 17 % 2 % 5 % Landsnorm % 11 % 6 % OP=opmærksomhedskrævende

17 17 Tabel 9.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 32 % 15 % 3 % Kommunen % 28 % 13 % 6 % Skolen % 33 % 25 % 17 % Kommunen % 26 % 17 % 6 % Skolen % 45 % 26 % 8 % Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 20 % 11 % 11 % Kommunen % 27 % 18 % 5 % Landsnorm % 26 % 11 % 3 % OP=opmærksomhedskrævende Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 12 % 18 % 15 % Kommunen % 26 % 25 % 14 % Skolen % 13 % 50 % 17 % Kommunen % 27 % 27 % 14 % Skolen % 21 % 34 % 21 % Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 29 % 26 % 17 % Kommunen % 25 % 28 % 16 % Landsnorm % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende

18 18 De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 10 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsens kommentar: De nationale test er i høj grad med til efterfølgende at kvalificere undervisningen i de respektive fag, idet testresultaterne nøje gennemgås sådan at lærerne i fagene kan inddrage resultaterne i undervisningen.

19 19 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel 11.1 viser de gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra folkeskolens afgangsprøve i 2011, 2012 og 2013 for skolen og for hele kommunen. Karaktererne for tosprogede elever er angivet i tabel Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet. Ét totalgennemsnit for skolen og for kommunen er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige. Data er hentet fra skolens indberetning til Tabule. Tabel 11.1 Alle elever FSA 9. kl. Alle elever Skolen 2013 kommunen 2013 Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Skolen 2011 kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 6,67 7,00 8,30 7,15 8,92 7,13 Dansk - Retskrivning 5,48 5,81 6,17 5,68 6,08 5,45 Dansk - Læsning 5,67 5,88 6,97 5,88 5,11 5,31 Dansk - Orden - - 6,57 5,33 6,41 5,15 Dansk Skr. fremstilling 6,20 5,91 5,23 5,64 6,87 5,80 Engelsk Mundtlig 7,06 7,24 7,20 7,03 7,19 6,46 Engelsk - Skriftlig 6,10 6,81-6,59-5,06 Tysk - Mundtlig - 5,63-5,21-6,00 Tysk Skriftlig - 7,20-6,34-5,51 Fransk - Mundtlig , Fransk - Skriftlig - 4,60-7,60-8,56 Kristendomskundskab - Mundtlig - 6,88-7,35 6,68 7,34 Historie - Mundtlig 7,38 6,74 7,41 6,31 8,63 6,80 Samfundsfag - Mundtlig - 6,49-6,39-6,56 Sløjd - Mundtlig ,40 Hjemkundskab - Mundtlig - 9,89-9,92-8,32 Matematik - Mundtlig - 6, Matematik - Problem 5,19 5,27 4,90 5,36 5,92 5,26 Matematik - Færdighed 6,10 6,35 6,97 6,17 5,55 6,12 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,63 6,05 5,70 5,56 5,41 5,50 Geografi - Skriftlig - 6,37 6,27 5,96 7,53 6,59 Biologi - Skriftlig 7,00 6,23 6,03 8,15 6,95 Obligatorisk projektopgave 5,56 7,09 8,43 7,01 7,16 7,03

20 20 Tabel 11.2 Tosprogede elever FSA 9. kl. Tosprogede elever Skolen 2013 kommunen 2013 Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Skolen 2011 kommunen 2011 Dansk - Mundtlig - 6,53-6,36 8,40 5,95 Dansk - Retskrivning 2,00 4,96-5,45 3,00 4,01 Dansk - Læsning 3,33 4,83-4,68 2,60 3,01 Dansk - Orden ,53 4,40 4,22 Dansk Skr. fremstilling - 4,25-4,55 5,40 4,32 Engelsk Mundtlig - 6,46-6,12 6,00 5,47 Engelsk - Skriftlig 0,33 5,25-6,79-6,33 Tysk - Mundtlig - 7,00-3,73-6,60 Tysk Skriftlig ,00-7,75 Fransk - Skriftlig - 4, Kristendomskundskab - Mundtlig - 7,92-6,94-5,20 Historie - Mundtlig - 5,23-4,33 5,33 4,42 Samfundsfag - Mundtlig - 5,71-5,00-4,52 Hjemkundskab - Mundtlig ,80 Matematik - Mundtlig - 5, Matematik - Problem 2,67 4,19-4,94 3,40 3,76 Matematik - Færdighed 3,33 5,62-5,59 3,80 4,47 Fysik/kemi - Praktisk/mund. - 5,10-4,64 4,00 4,32 Geografi - Skriftlig - 5,28-4,48-4,96 Biologi - Skriftlig - 4,45-4,26 3,67 5,13 Obligatorisk projektopgave - 6,58-6,49 6,00 6,31

21 21 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen.i 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEA-orienteringen for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning 5. I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEA-handleplaner anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. Tabel 12 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen klasse Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen. 5 Vejledende UEA-handleplaner: %20Handleplaner/Sider/default.asp

22 22 Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan. Tabel 13 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2012 og De første kolonner vedrører elever fra skolen og de sidste kolonner vedrører alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) 6. Opgørelsen er fra 15. marts. Af hovedrapporten fremgår en samlet oversigt over vurdering af uddannelsesparathed, samt status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tabel 14 Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune klasse 52,4 % 63,3 % 51,3 % 47,4 % 51 % 53,0 % Erhvervsuddannelse 9,5 % 3,3 % 10,3 % 10,9 % 9,5 % 9,6 % Gymnasial uddannelse 33,3 % 30 % 38,5 % 36,2 % 34,6 % 30,1 % Individuel tilrettelagt 0 % 0 % 0 % 0,4 % 0,2 % 0,2 % Uddannelse (EGU/STU) Andet 4,8 % 3,3 % 0 % 5,1 % 4,6 % 7,0 % 6 UU-Vestsjællands FTU-rapporter:

23 23 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Skælskør Skole har i lighed med kommunens øvrige skoler i samarbejde med Slagelse Kommunes Center for Skole gennemført en opkvalificering af alle lærere med hensyn til læsning i dansk og faglig læsning. Resultatet af denne indsats vil først vise sig over de næste år, men lærerne har afgjort oplevet et fagligt løft til gavn for elevernes læsefærdigheder. Skælskør Skole har derudover sin egne læseplan med daglig læsning, løbende test med opfølgning fra læsevejleder, o.s.v. Omkring folkeskolens afgangsprøve opnår eleverne på Skælskør Skole fortsat fine resultater. Skælskør Skole er således placeret i den øverste del i kommunen blandt folkeskolerne og opnår resultater betydeligt over forventningerne (CEPOS) Skælskør Skole har en overgangsfrekvens til videregående uddannelse på næsten 100 %.

24 24 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten. Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/xclass) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere Medarbejdere i SFO 2012/ / / / / /2011 Skolen Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling almenskoler/xclass Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling 19,2 18,1 50,1 21,0 19,7 13, Skoleledelsens kommentar: Der har været gennemført fælleskommunale kurser indenfor bl.a. læsning og faglig læsning for alle skolens lærere, hvilket de fleste ressourcer har været anvendt på. Fremover vurderer vi, at lokale pædagogiske kurser for hele personalet skal have større bevågenhed, eksempelvis klasserumsledelse og CL. Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget.

25 25 Tabel / / 2011 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 80 % 100 % 63,6 % 100 % 28,6 % 57,1 % 85,7 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 20 % 0 % 18,2 % 0 % 14,3 % 28,6 % 0 % 0 % 0 % 18,2 % 0 % 57,1 % 14,3 % 14,3 % Har linjefag 82 % 100 % 70 % 100 % 60 % 86 % 33 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 18 % 0 % 30 % 0 % 40 % 14 % 67 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Skoleledelsens kommentar: Skolen har meget fokus på lærerkvalifikationerne i den daglige undervisning, idet vi mener, at de faglige kvalifikationer er afgørende for både den kompetente undervisning, men også arbejdsmiljøet i klassen, da den lærer, der har det faglige overskud også har større mulighed for både at træde udenfor stoffet, men også overskuddet til at være klasserumsledende. Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår kommunegennemsnittet (almenskoler/xclass). Tabel 17 Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene Skolen almenskoler/ Xclass 7,1 % 10,9 % 10,7 % 9,9 % 82,1 % 79,2 %

26 26 Skoleledelsens kommentar: Det er meget væsentligt for skolen, at den viden og erfaring som lærerne med kompetencer i specialpædagogik kommer i spil hos hver enkelt lærer, da det er den enkelte lærer, der skal stå for planlægningen og gennemførelsen af den undervisning, der skal foregå i klassen, også for de elever, der har behov for en ekstra specialpædagogisk indsats. Derfor foregår den specialpædagogiske indsats lang overvejende i klasserne. Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) varetages af lærere med linjefagsuddannelse inden for området eller kompetencer svarende hertil. For at så mange tosprogede som muligt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der behov for, at DSA i højere grad indgår som en dimension i den almindelige undervisning i klasser med tosprogede elever. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der underviste i supplerende DSA og ikke på alle lærere. Tabel 18 viser i procent andelen af alle lærere på skolen der har/ikke har kompetencer inden for DSA, samt det kommunale gennemsnit for skoler med mere end 10 % tosprogede elever. Tabel 18 Skolen skoler med mere end 10 % tosprogede Andel af alle lærere der har særlige kompetencer 3,6 % 7,5 % inden for DSA (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle lærere der har anden 3,6 % 14,1 % efteruddannelse inden for DSA af mindst 30 timers varighed Andel af alle lærere der ikke har nogen af delene 92,8 % 78,4 % Skoleledelsens kommentar: Det er meget væsentligt for skolen, at den viden og erfaring som lærerne med kompetencer i dansk som andetsprog kommer i spil hos hver enkelt lærer, da det er den enkelte lærer, der skal stå for planlægningen og gennemførelsen af den undervisning, der skal foregå i klassen, også for de elever, der har behov for en ekstra dsa-indsats. Derfor foregår dansk som andetsprog undervisningen lang overvejende i klasserne, men for de elever, der har behov for en særlig indsats tilbydes ofte ekstraundervisning udenfor skoletiden.

27 27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Skælskør Skole har de sidste to år haft stærkt begrænsede ressourcer til kompetenceudvikling af lærerne, og har stort set kun kunnet deltage i de fælleskommunale indsatsområder, herunder et kompetenceløft indenfor læsning på alle klassetrin. På trods af, at skolen i kun havde ansat 27 lærer har skolen stort set kunnet gennemføre al undervisning med linjefagsuddannede lærere eller lærere med en tilsvarende kompetence. Ud over at Skælskør Skole tidligere uddannede en læsevejleder har skolen i 2010 uddannet vejledere indenfor matematik, it og AKT, hvilket også på de områder har betydet et fagligt løft.

28 28 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune. Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige. Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde med andre skoler. Beskrivelse af ressourcecentrets organisering og opgaver, samt om skolen evt. har indgået partnerskab med andre skoler: Skælskør Skoles ressourcecenter består af specialcenteret (læsning og matematik), DSA (dansk som andetsprog) og AKT (adfærd, kontakt og trivsel). Hver af disse afdelinger har et antal undervisere, der i samarbejde i eget team står for den daglige planlægning og undervisning. Hver afdeling har en koordinator, der sammen med de to andre koordinatorer er kærnen i ressourcecenteret, idet de står for al koordination af indsatserne og koordination af udviklingen. Koordinationsgruppen arbejder tæt sammen med skolens ledelse om indholdet og derudover med de eksternt knyttede ressourcepersoner (PPR og sagsbehandler). Af tabel 19 fremgår skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad skolens generelle behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt. Tabel 19 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Psykologer Skolekonsulenter SSP UU Sagsbehandlere Sundhedsplejerske Motorikkonsulenter Tale-høre konsulenter

29 29 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog I kvalitetsrapporten skal indgå en evaluering af, hvordan de midler anvendes, som tildeles ud over de almindelige takster til undervisning og drift. Specialpædagogisk indsats: Hvordan tilrettelægger skolen den specialpædagogiske bistand for de elever, der er visiteret til individuel støtte eller enkeltintegration? Den specialpædagogiske bistand til visiterede elever varetages af lærere efter fålærerprincippet. Derudover får de tilknyttede lærere den nødvendige uddannelse og støtte i det omfang vi vurderer det nødvendigt (eksempelvis høreelev med cocrainimplantat). Lærerne, der yder den specialpædagogiske indsats får derudover støtte fra ressourcecenteret, både i det daglige, men også med udarbejdelse af handleplaner for eleven. Ud over støtten fra ressourcecenteret gør skolen også brug af de eksterne ressourcepersoner (PPR, sagsbehandler, tale-hørelærer m.fl.) Tilrettelæggelsen af undervisningen foregår som udgangspunkt sammen med og i klassen, men i det omfang, hvor det giver bedst mening gives undervisningen specifikt og uden for klassen, også uden for den almindelige undervisningstid. Tidlig indsats og inklusionspulje: Hvordan anvender skolen de midler der tildeles via Tidlig indsats (3.082 kr. pr elev i kl.) og Inklusionspulje (3.700 kr. pr. elev klasse)? Midlerne til tidlig indsats anvendes udelukkende til mere undervisning i indskolingen. Puljen har eksempelvis været årsagen til, at vi ikke længere behøver at samlæse klasser på store hold. Puljen har samtidig været grundlaget for beslutning om at kunne indføre engelsk allerede fra 1. klasse og at vi har kunnet give eleverne i børnehaveklassen 2 ugentlige lektioner over minimum og har kunnet holddele børnehaveklassen (30 elever) i den overvejende del af ugen/året. Inklusionspuljen har udelukkende været anvendt til specialpædagogisk bistand, herunder oprettelse af et ressourcecenter. I skoleåret 2011/12 var ressourcerne skåret helt ind til benet, hvilket betød en meget begrænset indsats overfor de elever, der havde behov for hjælp til skoledagen. Det betød også, at meget af den specialpædagogiske indsat bestod af "brandslukning" og stort set ingen forebyggelse. I 2012/13 er der så igen ressourcer til en kvalificeret specialpædagogisk indsats, som vi dels kan anvende til her og nu opgaverne, men også fremadrettet og forebyggende.

30 30 Dansk Som Andetsprog: Hvordan tilrettelægger skolen undervisningen for de elever, der modtager ressourcer som følge af visitation til Dansk som Andetsprog? Undervisningen er overordnet tilrettelagt af koordinatorerne i ressourcecenteret, hvorefter DSA-koordinatoren tilrettelægger undervisningen for den enkelte DSA-lærer. Undervisningen foregår dels i klassen som en del af den øvrige undervisning, dels individuelt og på hold udenfor klassen og ofte også udenfor den almindelige skoletid, navnlig får de ældste elever ofte tilbud om undervisning udenfor normaltimerne. Ud over undervisningen til den enkelte elev er det DSA-lærernes opgave i samarbejde med klassens almindelige lærere, at tilrettelægge undervisningen så eleverne med behov for DSA-undervisningen kan følge den almindelige undervisning. Altså en af DSA-lærernes opgaver er at bistå faglæreren i at tilrettelægge undervisningen, så de tosprogede elever kan følge undervisningen på lige fod med de øvrige elever. Lektiehjælp Af tabel 20 fremgår, hvorvidt skolen tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid. Tabel / /2011 Ja Nej Ja Nej Lektiehjælp i SFO klasse Lektiehjælp på skolen (Indskoling) Lektiehjælp på skolen (mellemtrin) Lektiehjælp på skolen (overbygning) Skoleledelsens kommentar: Ud over, at skolen anvender alle de ressourcer vi kan skaffe til lektiehjælp, har vi et samarbejde med ungdomsskolen, der i høj grad er medfinansierende for lektiehjælpen i overbygningen. Det er væsentligt, at der fortsat er ressourcer til lektiehjælp, navnlig i forbindelse med, at eleverne fra Boeslunde Skole og Kirkeskovskolen, der overflyttes til Skælskør Skole efter henholdsvis 3. og 6. klasse, idet disse elever vil få lange ventetider, der skal kunne udnyttes hensigtsmæssigt. Lærerne på skolen arbejder konstant for at tiltrække eleverne til lektiecaféerne, hvilket ikke er nødvendigt af hensyn til antallet, da lektiecaféerne er meget besøgt, men for at fange de elever op, der kan profitere af tilbuddene.

31 31 Anvendelse og udbytte af LP-modellen 7 LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. Formålet med anvendelsen af LP- modellen er at analysere på og udvikle læringsmiljøet på skolen, så det giver de bedst mulige betingelser for alle elevers læring og trivsel. Alle almenskoler og nogle specialskoler i Slagelse Kommune anvender LP-modellen. Nogle skoler har været i gang i flere år og andre i få år. Samtidig er de fleste skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid blevet uddannet LP-vejledere i Norge. Af tabel 21.1 fremgår, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er præget af den systemiske tænkning. Af tabellen fremgår desuden skolens svar til kvalitetsrapporten i 2010/2011. Tabel / /2011 LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge Af tabel 20.2 fremgår, om skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. Tabel 21.2 Ja Ikke endnu Skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. Skoleledelsens kommentar: Skolen er fortsat i en udviklingsfase af LP-arbejdet, idet den systemiske tænkemåde fortsat er udfordret af traditioner. Vi oplever fortsat at være i en læreproces frem for at den systemiske tænkning er grundlaget for de handlinger og beslutninger vi foretager. Den proces vil vi arbejde videre med på skolen. 7