HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015"

Transkript

1 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger Side 14 Bilag Side 42

3 BAGGRUND 3

4 BAGGRUND 4 Vi følger op på cykelregnskabet I begyndelsen af 2014 udarbejdede Incentive et cykelregnskab for Region Hovedstaden. Vi identificerede store geografiske forskelle med hensyn til, hvor meget indbyggerne cykler. Regionen blev i cykelregnskabet opdelt i tre geografiske grupper (se bilag 1): 1. København/Frederiksberg 2. Forstæder 3. Øvrige kommuner Ikke overraskende viste cykelregnskabet, at borgerne i København/Frederiksberg cykler mest, borgerne i forstæderne næstmest og borgerne i de øvrige kommuner mindst, jf. figuren til højre. Der kan være mange forklaringer på, hvorfor cykling hænger sammen med, hvor man bor. I dette projekt har vi undersøgt, hvad der driver forskellene mellem de tre geografiske grupper. Gribskov Frederikssund Ishøj Helsingør Fredensborg Bornholm Halsnæs Egedal Hørsholm Hillerød Brøndby Allerød Rudersdal Høje-Taastrup Furesø Vallensbæk Dragør Rødovre Albertslund Ballerup Hvidovre Herlev Glostrup Tårnby Gentofte Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Frederiksberg København København/Frederiksberg Forstæder Øvrige Cykling km/borger/dag Data fra og borgere i alderen år.

5 Km/borger/dag BAGGRUND 5 Store forskelle i Region Hovedstaden Indbyggerne i Region Hovedstaden cykler i gennemsnit 2,3 km om dagen. Der er imidlertid stor forskel på, hvor meget borgerne cykler i de tre geografiske grupper. Fx cykler borgerne i København/Frederiksberg i gennemsnit tre gange så langt som borgerne i øvrige kommuner. 3,3 Vi har undersøgt, hvad der driver forskellene mellem de tre grupper. Vi har opstillet 13 teser, som vi på baggrund af vores erfaring vurderer, har stor betydning for cykelomfanget. Efterfølgende har vi kvantificeret hver enkelt tese, så vi har et mål for, hvor stor en andel af forskellen i cykelomfanget, den kan forklare. 2,0 1,1 I det følgende præsenterer vi først de 13 teser. Dernæst beskriver vi kort den metode, vi har anvendt, hvorefter vi præsenterer resultaterne fra vores analyse. Afslutningsvis uddyber vi de beregninger, som ligger til grund for analysens resultater. København/Frederiksberg Forstæder Øvrige Data fra og borgere i alderen år.

6 DE 13 TESER 6

7 DE 13 TESER 7 1 Bilejerskab Hvis du ejer en bil, vil du være mere tilbøjelig til at droppe cyklen, fx når det regner. 6 Afstand til arbejde Hvis du har kort afstand til arbejde, er du mere tilbøjelig til at cykle. På den anden side er hver enkelt cykeltur længere, hvis du har langt. 11 Indkomst Mange undersøgelser har vist, at folk med høj indkomst cykler mere end folk med lav indkomst. 2 Alderssammensætningen I nogle perioder af livet cykler man meget, i andre perioder mindre. Forskelle i alderssammensætningen i de tre kommunegrupper kan have betydning for cykelomfanget. 7 Afstand til fritidsinteresser Hvis du har kort til dine fritidsinteresser, er du mere tilbøjelig til at cykle. Og du dyrker måske dine fritidsinteresser oftere, end hvis du har langt. 12 Trængsel Hvis det er svært at komme frem med bil pga. meget trængsel, er man mere tilbøjelig til at tage cyklen. 3 Uddannelse Mange undersøgelser har vist, at højtuddannede cykler mere end lavtuddannede. 8 Afstand til studie og skole Hvis du har kort til studie eller skole, er du mere tilbøjelig til at cykle. På den anden side er hver enkelt cykeltur længere, hvis du har langt. 13 Tilgængelighed af offentlig transport Hvis der er gode busforbindelser, vil man på korte ture i højere grad vælge bussen frem for cyklen. 4 Beskæftigelse Hvis du arbejder eller studerer, har du et dagligt gøremål og vil derfor måske cykle mere, end hvis du fx er arbejdsløs eller pensionist. 9 Familietyper Hvor meget man cykler, afhænger også af ens familiesituation. Vi undersøger, om familietyperne i kommunerne kan forklare noget af forskellen. 5 Afstand til stationen Hvis du bor tæt på en station, vil du være mere tilbøjelig til at lade bilen stå og tage cyklen til stationen i stedet. 10 Afstand til indkøb Hvis du har kort afstand til dine indkøb, er du mere tilbøjelig til at cykle. Og du vil sandsynligvis handle oftere, end hvis du har langt.

8 METODE 8

9 SÅDAN HAR VI GJORT 9 Hver delanalyse følger tre trin For at sikre os, at vi tester hver hypotese for sig på korrekt vis, følger vi en trepunktsplan. Eksempel Hvor meget betyder bilejerskabet for cyklingen i de tre geografiske grupper? Punkt 1: Isolér effekten på cykling af at eje en bil Hvor meget cykler borgerne i gennemsnit afhængigt af, hvor mange biler de ejer givet familiestørrelsen? Punkt 2: Opgør antallet af biler i husstandene Hvor stor en andel af borgerne ejer hhv. 0, 1 eller 2+ biler? Punkt 3: Beregn den samlede effekt på cyklingen Når vi ved, hvor meget en person med råderet over hhv. 0, 1 og 2+ biler cykler, og når vi kender antallet af personer, der har råderet over hhv. 0, 1 og 2+ biler, kan vi beregne den samlede effekt på cykling af bilejerskabet. Isolerede effekter Når vi undersøger hypoteserne, identificerer vi de isolerede effekter på cyklingen, sådan at vi ikke medregner den samme effekt mere end én gang. Fx er to af vores hypoteser, at både bilejerskab (tese 1) og familietype (tese 9) har betydning for, hvor meget folk cykler. Men bilejerskabet er også korreleret med familietypen, da mange børnefamilier har bil. Når vi beregner effekten af bilejerskab på cykling, isolerer vi derfor effekten fra familietype. Stort datagrundlag Vi har brugt data fra Transportvaneundersøgelsen fra årene Undersøgelsen er baseret på interviews med danskere i alderen år. Undersøgelsen indeholder ca interviews i Region Hovedstaden, som er fordelt med ca interviews i hver af de tre kommunegrupper. Med dette store datagrundlag har vi god mulighed for at beregne de isolerede effekter på cyklingen.

10 RESULTATER 10

11 KØBENHAVN/FREDERIKSBERG I FORHOLD TIL FORSTÆDER 11 Bilejerskabet den primære årsag til forskellen I snit cykler indbyggerne i København/Frederiksberg dagligt m mere end borgerne i forstæderne. Figuren til højre viser, i hvor høj grad hver enkelt af de 13 teser kan forklare denne forskel. Den primære årsag til, at indbyggerne i København/Frederiksberg cykler mere end i forstæderne, er, at de har færre biler. Denne effekt forklarer 460 m af forskellen eller 34% af den samlede forskel på m. Ud over bilejerskab er det primært alderssammensætningen og trængselsniveauet, der kan forklare forskellen i cyklingen. Indbyggerne i København/Frederiksberg har således færre biler, er yngre og oplever flere trængselsproblemer end indbyggerne i forstæderne. Disse tre faktorer kan samlet forklare 60% af forskellen i den daglige cykling. Som det fremgår af figuren, er der også faktorer, som trækker den modsatte vej om end disse er meget begrænsede. Fx viser vores data, at personer med høj indkomst cykler mere end personer med lav indkomst, og at indbyggerne i København/Frederiksberg har lavere indkomster end indbyggerne i forstæderne, hvilket isoleret set reducerer cyklingen med 30 m. 12% af forskellen (eller 166 m) kan vi ikke forklare på baggrund af vores undersøgte hypoteser. Cykling meter/borger/dag Forstæder Bilejerskab Trængsel Alderssammensætning Uddannelse Beskæftigelse Afstand til station Afstand til arbejde Afstand til fritidsaktiviteter Afstand til studie Cykel vs offentlig transport Familietype Afstand til indkøb Indkomst Tilbageværende forskel København/Frederiksberg m 460 m (34%) 190 m (14%) 171 m (12%) 131 m (10%) 77 m (6%) 68 m (5%) 63 m (5%) 27 m (2%) 24 m (2%) 23 m (2%) 13 m (1%) -16 m (-1%) -30 m (-2%) 166 m (12%) m Kilde: Transportvaneundersøgelsen og egne beregninger

12 FORSTÆDER I FORHOLD TIL ØVRIGE KOMMUNER 12 Mange forklaringsfaktorer Indbyggerne i forstæderne cykler hver dag i gennemsnit 856 m mere end indbyggerne i de øvrige kommuner. Det er mange strukturelle forskelle med lige stor vægt, der driver forskellen mellem forstæderne og øvrige kommuner. Fx har indbyggerne i de øvrige kommuner oftere bil, længere til arbejde og længere til stationen end indbyggerne i forstæderne. Disse tre faktorer forklarer hver især mere end 150 m af forskellen og samlet set 503 m eller 59% af den samlede forskel på 856 m. Det er værd at bemærke, at det ikke er de samme faktorer, der kan forklare forskellen i cyklingen mellem København/Frederiksberg og forstæderne og mellem forstæderne og de øvrige kommuner. Fx kan afstand til arbejde og station samlet set forklare 10% af forskellen i det daglige cykelomfang mellem København/Frederiksberg og forstæderne, mens disse to faktorer forklarer næsten 40% af forskellen mellem forstæderne og øvrige kommuner. Vi uddyber disse forskelle i afsnittet Beregninger. Øvrige Bilejerskab Afstand til arbejde Afstand til station Cykel vs offentlig transport Trængsel Uddannelse Beskæftigelse Alderssammensætning Familietype Afstand til indkøb Indkomst Afstand til fritidsaktiviteter Afstand til studie Tilbageværende forskel Forstæder Cykling meter/borger/dag m 173 m (20%) 170 m (20%) 160 m (19%) 130 m (15%) 125 m (15%) 76 m (9%) 36 m (4%) 34 m (4%) 20 m (2%) 4 m (1%) 4 m (0%) 0 m (0%) -6 m (-1%) -71 m (-8%) 1.981m Kilde: Transportvaneundersøgelsen og egne beregninger

13 KØBENHAVN/FREDERIKSBERG I FORHOLD TIL ØVRIGE 13 Bilejerskabet den primære årsag til forskellen Indbyggerne i København/Frederiksberg cykler i snit m mere end indbyggerne i de øvrige kommuner hver dag. Den primære årsag til forskellen er drevet af forskelle i bilejerskabet, som forklarer 633 m af forskellen, svarende til 28%. Forskelle i trængselsniveauet forklarer halvt så meget som forskellen i bilejerskabet. Resten af forskellen mellem København/Frederiksberg og øvrige kommuner skyldes et bredt udvalg af faktorer, som figuren til højre også viser. Øvrige Bilejerskab Trængsel Afstand til arbejde Afstand til station Uddannelse Alderssammensætning Cykel vs offentlig transport Beskæftigelse Familietype Afstand til fritidsaktiviteter Afstand til studie Afstand til indkøb Indkomst Tilbageværende forskel København/Frederiksberg Cykling meter/borger/dag m 633 m (28%) 316 m (14%) 233 m (10%) 228 m (10%) 207 m (9%) 205 m (9%) 153 m (7%) 113 m (5%) 33 m (1%) 28 m (1%) 19 m (1%) -12 m (-1%) -26 m (-1%) 95 m (4%) 3.349m Kilde: Transportvaneundersøgelsen og egne beregninger

14 14 BEREGNINGER Beskrivelse af beregningerne bag hver af de 13 teser

15 Km/borger/dag TESE 1: BILEJERSKAB 15 Bilejere cykler langt mindre Mange biler i forstæderne og øvrige kommuner Figuren herunder viser, at de indbyggere i Region Hovedstaden, som ikke ejer en bil, i gennemsnit cykler 3,1 km om dagen, mens indbyggere, der råder over 1 bil og 2+ biler, cykler hhv. 2,0 km og 1,2 km i snit. Indbyggere, der ikke råder over en bil, cykler altså næsten tre gange længere om dagen end de, der råder over to eller flere biler. Figuren nedenfor viser andelen af hustande med henholdsvis 0, 1 eller 2+ biler på tværs af de tre kommunegrupper. Husstandene i København/Frederiksberg har markant færre biler (0,6 biler i snit) end husstandene i forstæderne (1,0 i snit) og i de øvrige kommuner (1,2 i snit). 3,1 70% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 2,0 60% 50% 1,2 40% 30% 0 biler 1 bil 2+ biler 20% 10% 0% 0 biler 1 bil 2+ biler Note: Figuren er korrigeret for familietype, afstand til en station, afstand til arbejde og indkomst.

16 EFFEKT AF BILEJERSKAB 16 Stor effekt fra bilejerskab Figuren til højre viser, hvor meget af forskellen i den daglige cykling mellem de tre kommunegrupper, som vi kan forklare på baggrund af forskelle i bilejerskabet. Fx viser figuren, at 34% af forskellen mellem København/Frederiksberg og forstæderne skyldes, at husstandene i København/Frederiksberg har færre biler end husstandene i forstæderne. Forskel fra bilejerskab København/Frederiksberg - Forstæder Samlet forskel 460 m (34%) m En del af den øgede cykling i København/Frederiksberg kan dog også skyldes, at indbyggerne her har mere positive holdninger over for cyklisme, hvilket igen reducerer lysten til at købe en bil. Forstæder - Øvrige 173 m (20%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 633 m (28%) m Cykling meter/borger/dag Kilde: Transportvaneundersøgelsen og egne beregninger.

17 Km/borger/dag TESE 2: ALDERSSAMMENSÆTNING 17 Unge indbyggere cykler mest Flest unge i København/Frederiksberg Figuren nedenfor viser, at yngre voksne i aldersgruppen år cykler mest, og at de cykler ca. tre gange så langt om dagen som ældre indbyggere i aldersgruppen år. Figuren nedenfor viser alderssammensætningen for de tre kommunegrupper. Indbyggerne i København/Frederiksberg er markant yngre end indbyggerne i både forstæderne og de øvrige kommuner. Fx er andelen af årige ca. dobbelt så stor i København/Frederiksberg som i de to øvrige kommunegrupper, der har en næsten identisk alderssammensætning. 3,0 2,5 2,0 30% 25% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 1,5 1,0 20% 15% 10% 0,5 5% 0, % Note: Figuren er korrigeret for familietype, beskæftigelse, bilejerskab og uddannelse.

18 EFFEKT AF ALDERSSAMMENSÆTNING 18 Alder betyder meget Figuren til højre viser, hvor meget af forskellen i den daglige cykling der skyldes alderssammensætningen i de tre kommunegrupper. Forskel fra alderssammensætning Samlet forskel Indbyggerne i København/Frederiksberg er yngre end i forstæderne og de øvrige kommuner, hvilket kan forklare hhv. 12% og 9% af forskellen i den daglige cykling. Alderssammensætningen kan dog ikke rigtigt forklare forskellen i cyklingen mellem forstæderne og de øvrige kommuner. Dette skyldes, at alderssammensætningen er næsten ens i disse to kommunegrupper. København/Frederiksberg - Forstæder Forstæder - Øvrige 171 m (12%) m 34 m (4%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 205 m (9%) m Cykling meter/borger/dag

19 Km/borger/dag TESE 3: UDDANNELSE 19 Højtuddannede indbyggere cykler mest Figuren nedenfor viser, at indbyggerne cykler mere, jo højere uddannelse de har. Indbyggere med erhvervs- eller grundskole som længste gennemførte uddannelse cykler 1,6 km i snit, mens indbyggere med en lang videregående uddannelse cykler næsten dobbelt så langt hver dag (2,9 km i snit). At indbyggere med længere uddannelse også cykler mere, skyldes delvist, at de har mere positive holdninger til cykling. Flere højtuddannede i København/Frederiksberg Figuren nedenfor viser andelen af personer afhængigt af deres højeste gennemførte uddannelse. Det fremgår, at indbyggerne i København/Frederiksberg typisk har længere uddannelser end indbyggerne i forstæderne og i de øvrige kommuner. Desuden har indbyggerene i forstæderne typisk længere uddannelser end indbyggerne i de øvrige kommuner. 1,6 2,0 2,5 2,9 60% 50% 40% 30% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 20% 10% Erhvervs - eller grundskole Gymnasiel eller KVU MVU LVU 0% Erhvervs -eller grundskole Gymnasiel eller KVU MVU LVU Note: Figuren er korrigeret for alderssammensætning, beskæftigelse, familietype og indkomst.

20 EFFEKT AF UDDANNELSE 20 Uddannelse betyder meget Det fremgår af figuren til højre, at en stor andel af forskellene i den daglige cykling kan forklares af forskelle i uddannelse mellem de tre kommunegrupper. Forskel fra uddannelse Samlet forskel At indbyggerne i København/Frederiksberg har længere uddannelse end indbyggerne i forstæderne kan forklare, at de cykler 131 m mere om dagen end indbyggerne i forstæderne. Dette udgør 10% af den samlede forskel. København/Frederiksberg - Forstæder 131 m (10%) m Forstæder - Øvrige 76 m (9%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 207 m (9%) m Cykling meter/borger/dag

21 Km/borger/dag TESE 4: BESKÆFTIGELSE 21 Pensionister cykler mindst Flest beskæftigede i København/Frederiksberg Figuren herunder viser, at personer i arbejde cykler 2,4 km om dagen i snit, mens pensionister cykler 0,9 km dagligt. Det fremgår også, at personer i arbejde og studerende cykler omtrent lige langt hver dag. Da hverken pensionister eller arbejdsløse har faste daglige gøremål, bruger de mindre tid på transport. Dette gør også, at de cykler mindre. Figuren nedenfor viser fordelingen af beskæftigelsesstatus i de tre kommunegrupper. København/Frederiksberg har den højeste andel af borgere, der enten er i arbejde eller studerer. Kun ca. 21% pensionister eller arbejdsløse I København/Frederiksberg, mens det er 28% i øvrige kommuner 26% i forstæderne. Der er dermed relativt flest uden et fast dagligt gøremål i de øvrige kommuner. 2,4 2,3 København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 60% 50% 1,2 40% 0,9 30% 20% 10% I arbejde Studerende / skoleelev Pensionist Arbejdsløs 0% I arbejde Studerende inkl. lærlinge Pensionist Arbejdsløs Note: Figuren er korrigeret for alderssammensætning, bilejerskab, uddannelse og indkomst.

22 EFFEKT AF BESKÆFTIGELSE 22 Pæn effekt fra beskæftigelse Figuren til højre viser, hvor meget af forskellen i det daglige cykelomfang der skyldes forskelle i beskæftigelsesstatus de tre kommunegrupper imellem. Forskel fra beskæftigelse Samlet forskel At flere indbyggere i København/Frederiksberg end i forstæderne har arbejde eller er under uddannelse, kan forklare, at indbyggerne i København/Frederiksberg cykler 77 m længere hver dag. København/Frederiksberg - Forstæder 77 m (6%) m Forstæder - Øvrige 36 m (4%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 113 m (5%) m Cykling meter/borger/dag

23 Km/borger/dag TESE 5: AFSTAND TIL STATION 23 Folk med langt til en station cykler mindre Kortest afstand i København/Frederiksberg Figuren nedenfor viser, hvor meget en person cykler afhængigt af, hvor langt personen bor fra en station. Det ses, at personer, der bor inden for 1 km fra den nærmeste station, cykler omtrent dobbelt så langt som personer, der har mere end 3 km til nærmeste station. Bor man tæt på en station, bor man centralt. Dermed har man kortere afstand til fx sine venner. Desuden er cykelforholdene typisk også bedre, jo tættere man er på centrum. Figuren nedenfor viser, at 85% af indbyggerne i København/Frederiksberg bor tættere end 1 km fra den nærmeste station. Den tilsvarende andel af indbyggere i forstæderne og i de øvrige kommuner er hhv. 52% og 41%. I København/Frederiksberg er der endda slet ikke nogen, som har mere end 3 km til en station. 2,1 2,1 1,9 60% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 50% 1,1 40% 30% 20% 10% 0-½ km ½-1 km 1-3 km 3+ km Note: Figuren er korrigeret for indkomst, bilejerskab, uddannelse, beskæftigelse og afstand til arbejde. 0% 0-½ km ½-1 km 1-3 km 3+ km

24 EFFEKT AF AFSTAND TIL STATION 24 Afstanden til en station betyder meget Figuren til højre viser, at afstanden til en station i høj grad kan forklare forskellene i, hvor langt indbyggerne cykler hver dag. Forskel fra afstand til station Samlet forskel Fx kan den længere afstand til stationen forklare, at indbyggerne i forstæderne i snit cykler 160 m længere om dagen end indbyggerne i de øvrige kommuner. Denne forskel udgør 19% af den samlede forskel. København/Frederiksberg - Forstæder 68 m (5%) m Forstæder - Øvrige 160 m (19%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 228 m (10%) m Cykling meter/borger/dag

25 Km/borger/dag TESE 6: AFSTAND TIL ARBEJDE 25 Folk med mellemlangt til arbejde cykler mest Længst til arbejde i de øvrige kommuner Figuren herunder viser, hvordan den daglige cykling varierer alt efter, hvor langt man har til arbejde. Det fremgår, at personer, der har 3-6 km til arbejdspladsen, cykler mest (2,5 km om dagen i snit). Folk med meget kort eller meget langt til arbejde cykler mindst. Figuren viser, at borgerne i de øvrige kommuner har markant længere til arbejde end borgerne i København/Frederiksberg og indbyggerne i forstæderne. Ca. 50% af borgerne i de øvrige kommuner har mere end 12 km til arbejde, mens den tilsvarende andel kun er 25% i forstæderne og 14% i København/Frederiksberg. 2,5 60% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 2,0 50% 0,9 0,8 40% 30% 20% 10% 0-3 km 3-6 km 6-12 km 12+ km Note: Figuren er korrigeret for indkomst, bilejerskab, afstand til station, familietype og beskæftigelse. 0% 0-3 km 3-6 km 6-12 km 12+ km

26 EFFEKT AF AFSTANDEN TIL ARBEJDE 26 Afstanden til arbejde betyder meget Figuren til højre viser, at afstanden til arbejdet i høj grad kan forklare forskellen i cykelomfanget mellem forstadskommunerne og de øvrige kommuner. Forskel fra afstand til arbejde Samlet forskel Da indbyggerne i de øvrige kommuner ofte har meget langt til arbejde, cykler de 170 m mindre end indbyggerne i forstæderne hver dag. Denne forskel udgør 20% af den samlede forskel. København/Frederiksberg - Forstæder 63 m (5%) m Forstæder - Øvrige 170 m (20%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 233 m (10%) m Cykling meter/borger/dag

27 Km/borger/dag TESE 7: AFSTAND TIL FRITIDSINTERESSER 27 Folk med mellemlangt cykler mest Længst til fritidsinteresser i de øvrige kommuner Figuren nedenfor viser, at cyklingen varierer med afstanden til fritidsinteresserne. Man kan se, at personer med mellemlangt til fritidsinteresserne cykler længst (3-12 km), mens personer med meget kort eller meget lang afstand cykler mindst i snit. Figuren nedenfor viser, at indbyggerne i København/Frederiksberg bor tættest på deres fritidsinteresser, mens indbyggerne i de øvrige kommuner bor længst væk. 0,5 1,1 1,0 0,7 0-3 km 3-6 km 6-12 km 12+ km Note: Figuren er korrigeret for indkomst, bilejerskab, afstand til station og beskæftigelse. København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-3 km 3-6 km 6-12 km 12+ km

28 EFFEKT AF AFSTAND TIL FRITIDSINTERESSER 28 Lille effekt fra afstand til fritidsinteresser Figuren til højre viser, at afstanden til fritidsinteresserne kun forklarer en meget lille del af forskellen i det daglige cykelomfang på tværs af de tre kommunegrupper. Forskel fra afstand til fritidsaktiviteter Samlet forskel København/Frederiksberg - Forstæder 27 m (2%) m Forstæder - Øvrige 0 m (0%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 28 m (1%) m Cykling meter/borger/dag

29 Km/borger/dag TESE 8: AFSTAND TIL STUDIE/SKOLE 29 Folk med mellemlangt cykler mest Længst afstand i de øvrige kommuner Figuren nedenfor viser, at studerende med mellemlangt til deres uddannelsesinstitution (1-6 km) cykler mere i snit i dem, der har kort (0-1 km) eller langt (6+ km). Jo længere afstanden er, jo færre ture kører man på cykel. På den anden side stiger antallet af km, man cykler pr. tur, hvilket medvirker til at øge distancen for den gennemsnitlige cykeltur. Det ses af figuren herunder, at især studerende i de øvrige kommuner har langt til deres uddannelsesinstitution. København/Frederiksberg har færrest borgere med under 1 km til studie/skole. Dette kan skyldes, at disse to kommuner har mange studerende, som kan have langt til universitetet. 0,5 1,3 1,3 0,9 0-1 km 1-3 km 3-6 km 6+ km Note: Figuren er korrigeret for indkomst, bilejerskab, afstand til station, familietype og beskæftigelse. København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-1 km 1-3 km 3-6 km 6+ km

30 EFFEKT AF AFSTAND TIL STUDIE/SKOLE 30 Lille effekt fra afstand til skole/studie Figuren til højre viser, at afstanden til uddannelsesinstitutionen ikke kan forklare, hvorfor der er forskelle i det daglige cykelomfang på tværs af de tre kommunegrupper. Forskel fra afstand til studie Samlet forskel København/Frederiksberg - Forstæder 24 m (2%) m Forstæder - Øvrige -6 m (-1%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 19 m (1%) m Cykling meter/borger/dag

31 Km/borger/dag TESE 9: FAMILIETYPE 31 Lille variation på tværs af familietyper Ens typer uden for København/Frederiksberg Figuren nedenfor viser, at man cykler omtrent lige langt hver dag, uanset hvilken familietype man er en del af. Er man i et parforhold uden børn, cykler man dog lidt mindre, end hvis man tilhører en af de andre familietyper. Figuren nedenfor viser, at fordelingen på familietyper stort set er ens i forstæderne og i de øvrige kommuner. Der er dog markant flere enlige uden børn i København/Frederiksberg end i de to øvrige kommunegrupper. 2,2 2,0 1,6 2,1 Enlig u. børn Enlig m. børn Par u. børn Par m. børn Note: Figuren er korrigeret for alderssammensætning, bilejerskab, beskæftigelse og uddannelse. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige Enlig u. børn Enlig m. børn Par u. børn Par m. børn

32 EFFEKT AF FAMILIETYPE 32 Lille effekt fra familietype Som det fremgår af figuren, kan fordelingen af familietyper ikke forklare forskellene i, hvor langt indbyggerne i de enkelte kommunegrupper cykler hver dag. Forskel fra familietype Samlet forskel København/Frederiksberg - Forstæder 13 m (1%) m Forstæder - Øvrige 20 m (2%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 33 m (1%) m Cykling meter/borger/dag

33 Km/borger/dag TESE 10: AFSTAND TIL INDKØB 33 Folk cykler lidt til indkøb Kortest afstand i København/Frederiksberg Figuren nedenfor viser, at folk cykler meget kort, når de køber ind. Samtidig fremgår det, at de, der har mellemlangt til indkøb (1-6 km), cykler længst i snit. Vores data viser, at folk, der bor mindre end 1 km fra indkøb, sjældent cykler til indkøb. Er distancen kort nok, vælger de at gå. Figuren nedenfor viser afstanden til indkøbsmulighederne i de tre kommunegrupper. Figuren viser, at indbyggerne i forstæderne og i de øvrige kommuner har omtrent lige langt til indkøbsmulighederne. Indbyggerne i København/Frederiksberg har dog markant kortere end begge de to øvrige kommunegrupper. 0,1 0,5 0,5 0,3 0-1 km 1-3 km 3-6 km 6+ km Note: Figuren er korrigeret for afstand til en station, bilejerskab, indkomst og familietype. København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-1 km 1-3 km 3-6 km 6+ km

34 EFFEKT AF AFSTAND TIL INDKØB 34 Lille effekt fra afstand til indkøb Som det fremgår af figuren, kan afstanden til indkøb ikke forklare forskellene i, hvor langt indbyggerne i de enkelte kommunegrupper cykler hver dag. Forskel fra afstand til indkøb Samlet forskel Kun 1 ud af 3 borgere cykler jævnligt, når de tager på indkøb. Da folk altså sjældent cykler til indkøb, udgør transport til indkøb en meget lille andel af den samlede cykling i de tre kommunegrupper. København/Frederiksberg - Forstæder -16 m (-1%) m Forstæder - Øvrige 4 m (1%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige -12 m (-1%) m Cykling meter/borger/dag

35 Km/borger/dag TESE 11: INDKOMST 35 Folk med højere indkomst cykler mere Laveste indkomster i København/Frederiksberg Det fremgår af figuren, at personer med en indkomst på højst kr./år cykler 1,8 km i snit hver dag, mens personer med en indkomst på mere end kr./år cykler 2,4 km i snit. Overordnet set er der en positiv sammenhæng mellem indkomst og daglig cykling. Figuren nedenfor viser indkomstfordelingen i de tre kommunegrupper. Som det ses, er indkomsterne lavest i København/Frederiksberg. Der er næsten ingen forskel på indkomsterne i forstæderne og i de øvrige kommuner. 1,8 2,0 2,0 2, t. kr t. kr t. kr t. kr. Note: Figuren er korrigeret for alderssammensætning, familietype, beskæftigelse og uddannelse. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige t. kr t. kr t. kr t. kr.

36 EFFEKT AF INDKOMST 36 Begrænset effekt fra indkomst Som det fremgår af figuren, kan indkomst ikke forklare forskellene i, hvor langt indbyggerne i de enkelte kommunegrupper cykler hver dag. Forskel fra indkomst Samlet forskel -30 m (-2%) København/Frederiksberg - Forstæder m Forstæder - Øvrige 4 m (0%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige -26 m (-1%) m Cykling meter/borger/dag

37 Km/borger/dag TESE 12: TRÆNGSEL 37 Trængsel øger cyklingen markant Meget trængsel i København/Frederiksberg Er der tæt trængsel på vejene og derfor besværligt at komme frem med bil, vil cyklen alt andet lige være mere attraktiv. Figuren nedenfor viser, at personer, der kører på ruter, hvor trængslen øger rejsetiden i bil med mere end 20%, i gennemsnit cykler 30% mere end borgere, der cykler, hvor der kun er begrænset trængsel. I København/Frederiksberg betyder trængslen, at for 42% af borgernes ture bliver rejsetiden i bil forlænget med over 20%. For forstæderne er det 19% af borgernes ture, mens det i øvrige kommuner kun er 5% af borgernes ture, hvor rejsetiden er forøget med mere end 20% pga. trængsel. Data for rejsetiden i bil med og uden trængsel er fundet på baggrund af opslag på Google Maps. 2,4 Rejsetiden i bil forøget med mindre end 20% pga. trængsel 3,3 Rejsetiden i bil forøget med mere end 20% pga. trængsel Kilde: Transportvaneundersøgelsen og TOTEM. Note: Figuren er korrigeret for afstanden til en station, bilejerskab, uddannelse og alderssammensætning. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige Rejsetiden i bil forøget med mindre end 20% pga. trængsel Kilde: Transportvaneundersøgelsen og TOTEM. Rejsetiden i bil forøget med mere end 20% pga. trængsel

38 EFFEKT AF TRÆNGSEL 38 Stor effekt fra trængslen Da øget trængsel betyder, at man cykler markant mere, og der samtidig er relativt stor forskel på trængslen i de tre grupper, kan forskelle i trængsel forklare en stor del af forskellen i cykling. Trængslen forklarer ca. 14% af forskellen mellem alle tre grupper. Trængsel København/Frederiksberg - Forstæder Samlet forskel 190 m (14%) m Forstæder - Øvrige 125 m (15%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 316 m (14%) m Cykling meter/borger/dag

39 Km/borger/dag TESE 13: TILGÆNGELIGHED AF OFFENTLIG TRANSPORT 39 Dårligere offentlig transport øger cyklingen Offentlig transport er hurtigst i øvrige kommuner Hvis cyklen er langsommere end den offentlige transport, cykler man alt andet lige mindre. Figuren nedenfor viser, at personer, der kører på ruter, hvor den kollektive transport er hurtigere end cyklen, cykler markant mindre end personer, der kører, hvor den kollektive transport er relativt langsom. Figuren viser også, at hvis cyklen er meget hurtigere end offentlig transport, så cykler man lidt mindre. Det kan være, fordi offentlig transport ikke er så god på meget korte distancer, hvor til- og frabringertiden til stoppestedet fylder relativt meget. 2,7 Cyklen er mere end dobbelt så hurtig som offentlig transport 3,2 Cyklen er 1-2 gange hurtigere end offentlig transport 1,7 Cyklen er langsommere end offentlig transport Kilde: Transportvaneundersøgelsen og TOTEM. Note: Figuren er korrigeret for afstanden til en station, bilejerskab, trængsel og turlængde. Desuden er ventetid ved offentlig transport inkluderet. Figuren nedenfor viser, at det for de fleste personer er hurtigere at benytte cyklen fremfor offentlig transport. Men i øvrige kommuner er der er en forholdsvis stor andel (17 %), hvor det faktisk er hurtigere at benytte offentlig transport. Dette stemmer måske ikke helt overens med, hvad man kunne forvente, nemlig at den offentlige transport er bedst i København/Frederiksberg. Årsagen er, at der er forskel i længden af de ture, som personer i de tre kommune grupper tager, så til- og frabringertiden udgør en relativt lille del af rejsetiden i øvrige kommuner. Dette er uddybet på næste side. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige Cyklen er mere end dobbelt så hurtig som offentlig transport Cyklen er 1-2 gange hurtigere end offentlig transport Kilde: Transportvaneundersøgelsen og TOTEM. Cyklen er langsommere end offentlig transport

40 ER OFFENTLIG TRANSPORT BEDST I ØVRIGE KOMMUNER? 40 Længere ture i øvrige kommuner Figuren til højre viser andele af ture i de tre kommuner fordelt på turlængden. Den viser, at borgerne i øvrige kommuner tager længere ture end borgerne i de to andre grupper. Cyklen har en tidsmæssig fordel på korte distancer, blandt andet fordi den ikke involverer ventetid og gåtid til og fra stoppestedet eller stationen. Derimod har offentlig transport en fordel på lange distancer. Specielt i øvrige kommuner, hvor der er færre stop og mindre trængsel. Når det ser ud til, at den offentlige transport er bedst i øvrige kommuner, skyldes det altså, at borgerne i øvrige kommuner tager længere ture, hvor offentlig transport har en fordel i forhold til cyklen. Denne effekt overskygger, at frekvensen er markant højere i København/Frederiksberg og i forstæderne. 70% 60% 50% 40% 30% 20% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 10% 0% 0-2km 2-5km 5+ km

41 EFFEKT AF OFFENTLIG TRANSPORT 41 Markant effekt mellem forstæder og øvrige Figuren til højre viser effekten af forskelle mellem cyklen og offentlig transport. At offentlig transport er bedre sammenlignet med cyklen for borgerne i øvrige kommuner, forklarer 15% af forskellen til forstæderne. Forholdet kan ikke forklare en særlig stor del af forskellen mellem København/Frederiksberg og forstæderne. Årsagen er, at den højere frekvens i København/Frederiksberg end i forstæderne trækker mod, at borgerne i København/Frederiksberg cykler mindre, mens de længere afstande for borgerne i forstæderne trækker henimod, at borgerne i forstæderne cykler relativt mindre. De to effekter modsvarer stort set hinanden. Cykel vs offentlig transport Samlet forskel 23 m (2%) København/Frederiksberg - Forstæder m 130 m (15%) Forstæder - Øvrige 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 153 m (7%) m Cykling meter/borger/dag

42 BILAG 42

43 BILAG 1 : DE TRE KOMMUNEGRUPPER 43 København/Frederiksberg Forstadskommuner Øvrige kommuner + København + Frederiksberg + Albertslund + Ballerup + Brøndby + Furesø + Gentofte + Gladsaxe + Glostrup + Herlev + Hvidovre + Ishøj + Lyngby-Taarbæk + Rudersdal + Rødovre + Tårnby + Vallensbæk + Allerød + Bornholm + Dragør + Egedal + Fredensborg + Frederikssund + Gribskov + Halsnæs + Helsingør + Hillerød + Høje-Taastrup + Hørsholm

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2013 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2013 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2013 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Revideret af Helsingør på opfordring. Udsendt til kommunerne marts 2013 med frist 1. maj 2013. De

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012 REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia

2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia 2. oktober 2012 TØF Korsør Movias Pendlernet Jeppe Gaard, områdechef, Movia 1. Hvorfor? 2. Hvordan? processen 3. Nettet 4. Det videre arbejde Hvorfor et Pendlernet? Staten Hovedparten af væksten i transportarbejdet

Læs mere

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Oversigt over belægning og kapacitet på styper fordelt efter målgruppe og geografisk af dene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 af dene Indberetninger

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) 1 Indhold Ordforklaringsliste... 4 Afgrænsninger... 6 Særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstaden - Beskæftigelsesankenævnet Afgørelser 2010

Statsforvaltningen Hovedstaden - Beskæftigelsesankenævnet Afgørelser 2010 Statsforvaltningen Hovedstaden - Beskæftigelsesankenævnet Afgørelser 2010 Beskæftigelsesankenævnets årsstatistik for 2010 viser årets afgørelser samlet og for hver kommune. Afgørelserne er opdelt efter

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

Transportvaner i Odense Kommune

Transportvaner i Odense Kommune Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Bilag 2: Notat om disponibel indkomst og finansieringsreformen

Bilag 2: Notat om disponibel indkomst og finansieringsreformen Økonomiforvaltningen NOTAT 27. marts 2006 Bilag 2: Notat om disponibel indkomst og finansieringsreformen BRF Kredit har udarbejdet en oversigt over den disponible indkomst for en familie på to voksne og

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

ANALYSE AF 15-17-ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE

ANALYSE AF 15-17-ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE ANALYSE AF 15-17-ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE JANUAR 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 Email: brhs@ams.dk www.brhovedstadensjaelland.dk

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

Cykelsuperstier. Styregruppemøde 24. september 2013

Cykelsuperstier. Styregruppemøde 24. september 2013 Cykelsuperstier Styregruppemøde 24. september 2013 Dagsorden 1.Velkommen 2.Projektplan 2014-2015 Leverancer, set-up og økonomi 3.Vejdirektoratets deltagelse v. Ivan Christensen 4.Underskriftsceremoni v.

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2.

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2. STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2012:2 20. februar 2012 Husstande og familier 1. januar 2012 Resumé: Antallet af husstande i Danmark er i løbet af 2011 steget med 9.074. Personantallet er

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Vækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Elever og lærlinge Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Transport Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Værdighedspolitikker for ældreplejen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Notat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726

Notat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726 Notat 20. februar 2015 Til: Rudersdal Kopi til: Movia Sagsnummer Sagsbehandler JNK Direkte +45 36 13 16 23 Fax - jnk@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Trafikselskabet Movia Flextrafik

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 GENTOFTE JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Pendlernettet på kommuneniveau

Pendlernettet på kommuneniveau Pendlernettet på kommuneniveau Bilagsrapport Maj 2012 Kommunerne: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj, Vallensbæk, København, Frederiksberg, Rødovre, Tårnby og Dragør INDHOLD

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015. Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

LBR NØGLETAL HOLBÆK JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL HOLBÆK JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HOLBÆK JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere