konkretisering af skybrudsplan østerbro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "konkretisering af skybrudsplan østerbro"

Transkript

1 Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro

2 Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby Frederiksberg Sydvest Figur 1 SH Amager I forbindelse med det meget voldsomme skybrud der ramte København 2. juli 2011 blev store dele af København ramt af omfattende oversvømmelser. Oversvømmelserne medførte store problemer for infrastrukturen i det meste af indre København og Frederiksberg. Der stod visse steder op til en halv meter vand i gaderne og mange boliger og butikker fik alvorlige vandskader. Grundet de alvorlige konsekvenser som skybruddet d. 2. juli 2011 og andre, mindre kraftige skybrud har haft for store dele af byen har Københavns og Frederiksberg kommuner igangsat dette projekt, der har til formål at belyse skybrudsinitiativer, der kan medvirke til at reducere skaderne i forbindelse med skybrudshændelser fremover. De foreslåede løsninger til skybrudssikring opfylder serviceniveauet vedrørende oversvømmelser under skybrudshændelser i København og på Frederiksberg, dvs. at der maksimalt kan accepteres 10 cm vand på terræn ved en 100 års regnhændelse. Endvidere er det tilstræbt, i henhold til de overordnede intentioner i Københavns- og Frederiksberg kommunes Skybrudsplan 2012, at udforme løsninger, der også har en værdi i sig selv og kan bibringe byen attraktive grønne og blå elementer. Kommunernes skybrudsoplande er prioriteret på baggrund af en vurdering af oversvømmelsesrisikoen i de enkelte oplande. hører sammen med vandoplandene Vesterbro, Ladegårdsåen og Indre By til de højest prioriterede oplande.

3 Skybrudsopland østerbro Baggrund og udfordringer skybrudsopland er på ca. 400 ha. Oplandet er op delt i to områder: Ydre og Indre. indeholder generelt 4-6 etagers boligblokke. Ydre består bl.a. Skt Kjelds kvarter, som er Københavns første Klimakvarter. Ydre Indre er karakteriseret af mindre veje med små grønne områder og træbeplantning langs veje, mens ydre, fx Skt. Kjelds Kvarter, er præget af brede boulevardlignende veje stort set uden grønne områder. Indre oplandet har generelt fald mod havnen, som er den primære recipient i skybrudssituationen. Mellem oplandet og havnen ligger jernbanedæmningen og diverse havneanlæg som menneskeskabte barrierer. Det nuværende kloaksystemet skal ifølge lovgivningen opfylde et serviceniveau, defineret ved, at en 10 års nedbørshændelse i år 2110 ikke må give vand på terræn. Analyser af det eksisterende kloaksystems kapacitet viser, at er delvis underdimensioneret, så det på nuværende tispunkt vil give oversvømmelse oftere end hvert 10. år. Figur 2. Figuren viser skybrudsopland opdelt i Ydre og Indre. Samt områdets tre største lavpunkter: Ved Øresundhospitalet, ved kærftens Bekæmpelse og ved Børneklinikken for Tale og Hørehæmmede.

4 Overordnet Løsningsprincip I skybrudstilfældet skal regnvandet ledes til havnen. Analyser har vist, at det er fysisk muligt at lede regnvand til Kalkbrænderihavnen og til Nordbassinet. Terrænfaldet mod havnen på er forskelligt. Forenklet sagt består af to plateauer, som er forbundet med en skråning (figur 3). Resultatet er, at der i det øverste og mellemste opland er relativt enkelt at håndtere regnvand. I det nederste opland er terrænfaldet dog så lille, at vandet vil stuve op og skabe oversvømmelser, før det løber hen mod havnen. Mellem opland Nedre opland Øvre opland Figur 3. Figuren viser koncept for skybrudssikring af. På Ydre ligger gade i overgang til det nedre opland, på Indre ligger Strandboulevarden. Det er i de to gader, at der skal etableres de primære rørløsninger til opsamling af skybrudsvand fra det øverste og mellemste opland. I skybrudstilfælde anbefales det derfor, at bruge konceptet vist i figur 3, dvs. skybrudsløsninger på overfladen i det øverste og mellemste opland. Samt en rørløsning, i det nederste opland, der leder skybrudsvandet til havnen. Figur 4. Figuren viser skybrudsvandet tilbageholdes mest muligt i det øvre opland. Det samles på overfladen via skybrudsveje i mellemoplandet, for derefter at blive ledt ud i havnen via rørløsninger.

5 I skybrudsoplandet er der kun en relevant løsning, denne løsning er beskrevet i indeværende resumé. Oplandets terrænforhold som skråner fra det højeste punkt omkring Fælledparken og Sankt Kjeld Kvarter ned mod lavpunket i havnen. Vandet vil derfor naturligt ledes til havnen - fra vest mod øst. 4 7 Vandet transporteres allerede nu ved skybrud i de øst vest orienterede veje, så længe der er en tilstrækkelig hældning. Når terrænets hældning bliver for svag, kan vejene ikke længere transportere vandet uden, at det fører til opstuvning på terrænet Vandmængden på terræn i en skybrudssituation medfører så store mængder vand, at en håndtering på overfladen vil være meget pladskrævende, skabe tilgængelighedsproblemer samt have konskvenser for sikkerheden på grund af afstrømningshastigheden. 8 Disse konskvenser medfører, at en rørløsning er den mest sandsynlige løsning, hvis man vil bibeholde vejenes nuværende anvendelse Kortforklaring til figur De røde streger: Regnvand håndteres i et separat system og ledes via skybrudsledninger til havnen. 2. I det øverste opland tilbageholdes regnvand primært ved grønne løsninger. 3. I mellemoplandet bruges overfladen (vej, fortov, cykelsti) og terrænets hældning til at transportere regnvand til skybrudsledningerne. Når analyserne viser, at vanddybden på vejene overstiger 10 cm, etableres der i stedet for skybrudsledninger til at transportere vand til havnen. 4. Sankt Kjelds kvarter (Ydre ) ligger såvel i det øvre opland og i Mellemoplandet og har særlig fokus på synlige blå-grønne løsninger, som håndterer regnvand og øger by-kvaliteten. 5. gade og Strandboulevarden er de to hovedskybrudsledninger i oplandet, som opsamler skybrudsvand i overgang fra Mellemoplandet til det nedre opland. 6. I den sydlige del af Indre etableres to skybrudsledninger mod syd til henholdsvis Ringstedgade og Kristianiagade. Disse to ledninger skal henholdsvis afkoble regnvand og fungere som sikring mod skybrud. 7. Skybrudsvandet fra gade og Strandboulevarden ledes i lukkede rør til havnen. Et til Kalkbrænderihaven og et til Nordbassinet. Skybrudsledningerne fungerer også som separatsystem for afledning af tag- og fortovsvand såvel som for renset vejvand og aflaster dermed kloaksystemet og renseanlægget i hverdagssituationer. 8. Mulighed for markante grønne og blå løsninger i skybrudsopland ved Strandboulevarden, som et grønt sammenhængende parkstrøg og ved Dag Hammarskjölds Alle som en åben kanal Figur 5. Figuren viser hovedprincippet for løsning af s vandopland - se kortforklaring.

6 Klimatilpasning Samtidig med skybrudssikringen af vandopland er det muligt at gennemføre målene i Klimatilpasningsplanen om at afkoble 30 % regnvand fra kloakken. Dermed fremtidssikres bydelen til både at kunne håndtere mere hverdagsregn og skybrudsregn. Figur 6. Figuren viser en mulig løsning, for hvordan kan klimatilpasses. De lilla farvede pletter symboliserer tag- og fortovsarealer, som kan blive frakoblet fra kloakken.

7 Løsninger ydre Løsningsprincip For Ydre foreslås en rørløsning under gade, der i en skybrudssituation er opsamlingsledning for det vand, der kommer ned af bakken fra skybrudsvejene mod vest. På nogle af vejene fra vest kan der opsamles en del af tagvandet og vandet fra fortovene, således at disse arealer afkobles fra fælleskloakken og dermed klimasikres dette område. Dette kan etableres som grønne og blå løsninger. Fra opsamlingsledningen etableres forbindelse til Kalkbrænderihavnen via skybrudsledning, der etableres under Gasværksgrunden (figur 7). Opsamlingsledning under gade Åbne løsninger i vejprofil (vest) Skybrudsledning under Gasværksgrunden Fordele Det løser problemerne med at føre vandet på en sikker måde fra Ydre til havnen i en skybrudssituation Det kan gennemføres uden at påvirke eksisterende infrastruktur Det er muligt at etablere et separat system, der kan klimatilpasse Ydre Det er muligt at kombinere denne løsning med lokal håndtering af regnvand øst for Ydre, hvor det rene regnvand ledes til havnen i stedet for renseanlæg Det grønne areal kan øges på, hvilket vil medvirke grønnere byrum, der reducerer temperaturen om sommeren Ulemper Hvis det grønne areal forøges kan det medvirke til øgede driftsomkostningerne i forhold til i dag Figur 7. Figuren viser forslag til skybrudsledninger på Ydre markeret med røde linjer, de blå pile viser forslag til skybrudsveje.

8 Løsninger indre Løsningsprincip På Indre foreslås der et parkstrøg i den ene side af Strandboulevarden. Parkstrøget vil modtage vand ved både normale nedbørshændelser og i en skybrudssituation. Først fyldes parken op, før vandet løber over til den underliggende skybrudsledning. Skybrudsledningen leder vandet videre under vejene i Hjørringgade, Gammel Kalkbrænderi Vej, Marstalsgade og Nordre Frihavnsgade for til sidst at løbe ud i Nordbassinet. Skybrudsledningen under Strandboulevarden kobles til skybrudsledning under Gasværksgrunden til udløb i Kalkbrænderihavnen. Kalbrænderihavnen Skybrudsledning under Gasværksgrunden Nordbassin I Ringstedgade og Kristianiagade etableres skybrudsledninger, der kobler sig til skybrudsledningen under Strandboulevarden. Disse skybrudsledninger skal sikre den sydlige del af Indre Østrebro. Kombination af åbne og lukkede løsninger Det foreslås, at hverdagsregnen i området mellem gade og Strandboulevarden afkobles fra det eksisterende kloaksystem. Dette regnvand anvendes som rekreativt element i parkstrøget på Strandboulevarden. Fordele Det er muligt at skabe et nyt parkområde langs Strandboulevarden Det er muligt at klimatilpasse Indre og lede det rene vand til Havnen Ved at etablere et parkstrøg på Strandboulevarden sikres en yderligere naturlig rensning af regnvandet til gavn for vandmiljøet i havnen Det grønne areal kan øges på, hvilket vil medvirke til grønnere byrum, samt, at temperaturen reduceres om sommeren Ulemper Ved etablering af et parkstrøg på Strandboulevarden skal konsekvenserne vedrørende parkeringsforhold vurderes Hvis det grønne areal forøges kan det medvirke til øgede driftsomkostningerne i forhold til i dag Figur 8. Figuren viser forslag til skybrudsledninger på Indre markeret med røde linjer, de blå pile viser afstrømningsretning.

9 Strandboulevarden Beskrivelse - Parkstrøg Langs strandboulevarden Strandboulevardens funktion som primær trafikårer vil ændres med etableringen af Nordhavnsvej. Dette skaber muligheden for at omlægge dele af trafikken på Strandboulevarden således, at der bliver plads til et markant grønt og blåt parkstrøg - der både styrker bylivet omkring Strandboulevarden og håndterer regnvandet. Målet med et grønt parkstrøg på Strandboulevarden er at løse regnvands- og skybrudsudfordringen. Parkstrøget åbner op for muligheden for optagelse, forsinkelse og fordampning af separeret tag- og fortovsvand. Under Strandboulevarden er der en skybrudsledning til at håndtere det vand, der ikke kan magasineres i Strandboulevarden. Denne ledning vil ligeledes fungere som primær transport af vandet fra de sydelige områder, der ikke kan sikres med en løsning på terræn. Figur 10. Figuren viser det nye parkstrøg på Strandboulevarden. Figur 9. Figuren viser hvordan hverdagsregn afkobles og anvendes rekreativt i parkstrøget på Strandboulevarden. Figur 11. Figuren viser udsnit af Strandboulevarden.

10 Dag Hammarskjölds allé Løsningsprincip Dag Hammerskjölds Allé ligger i grænselandet mellem Indre By-, Nørrebro og Vandopland. Området er derfor et sted, der kan bearbejdes så det afleder vand fra de indre søer. Der er flere alternative måder at aflede vandet fra de indre søer. På er det foreslået, at der etableres en kanal i Dag Hammarskjölds Allé fra Sortedamssøen ved Lille Triangel til Østre Anlæg. Det vil være muligt at skabe et spændende grønt og blåt bymiljø omkring kanalen. Fordele Det er muligt at sikre oplandet til søerne og samtidig skabe et nyt og attraktivt bymiljø, der logisk vil læne sig op af det rekreative miljø på Indre ved Trianglen og Parken Det grønne areal kan øges på, hvilket vil medvirke til grønnere byrum, samt, at temperaturen reduceres om sommeren Ulemper Hvis det grønne areal forøges kan det medvirke til øgede driftsomkostningerne i forhold til i dag Beskrivelse Dag Hammarskjölds Allé er ca. 52 meter bred hvoraf de 19 meter er kørebaneareal. Med den nye Nordhavnsvej til Kalkbrænderihavnsgade vil trafikken nordfra blive ført uden om. Det vurderes derfor, at det er muligt at reducere kørebanebredden på alléen. I skitseforslaget er der regnet med at fjerne kørebanen i den ene side og erstatte den med en kanal med en bredde på ca. 8 meter ned til Østre Anlæg. Anlægsteknisk vil det være mest enkelt at føre kanalen i vejens sydvestside, men hvis man ønsker, at vandet i kanalen skal bruges til at skabe et attraktivt byrum, vil det være mere interessant at lægge kanalen over i den nordøstlige side, hvor der er mere sol. Med en ændret udformning af Dag Hammerskjölds Allé vil hele området få et markant rekreativt løft. Det foreslås at kanalen kobles til søerne i Østre anlæg, som giver mulighed for opstuvning. Herfra ledes vandet videre til havnen via Kastellets voldgrav. Figur 12 og 13. Figurerne viser åben kanal i den nordøstlige side af Dag Hammarskjölds Alle med og uden vegetation.

11 ALternativ: Øget brug af vejvand På ydre og indre østerbro Løsningerne beskriver, hvordan Københavns Kommune ved inddragelse af flere arealer i byrummet kan skabe løsninger, der renser vejvandet således, at vandkvaliteten i havnen opretholdes samtidigt med, at vi løser udfordringen med at rense vejvandet. Dermed bidrager løsningen til at skabe merværdi for byens borgere og miljøet samtidigt med, at der skabes en by, som er mere robust overfor klimaforandringer. Vejvand i separat system Løsningsprincip Løsningsprincippet er det samme som beskrevet for løsningerne Ydre og Indre. Det udbygges således, at vejvandet inddrages i løsningen for at klimatilpasse i stedet for at lede det til kloakken. Det er et alternativ til de allerede beskrevne løsninger. På de meget brede veje, vil det være muligt at ændre vejens profil således, at vandet ledes til midten af vejen. På midten af vejen etableres der et regnbed, hvor vejvandet for små nedbørshændelser filtreres igennem jorden og opsamles i en drænledning. For kraftigere nedbørshændelser ledes vandet i overløb til en regnvandsledning, der leder vandet til havnen. For den del af Indre, der kobles til Strandboulevarden, vil det være muligt at etablere en rensning af vandet i parkstrøget på Stranboulevarden. Figur 14. Figuren viser et snit af et muligt løsningsprincip for rensning af vejvand. Fordele Det vil øge antallet af løsningmuligheder for at klimatilpasse Bidrager væsentlig til Klimatilpasningsplanens mål om 30 % afkobling af regnvand Bidrager til at sikre vandkvalieten ved udledning til havnen Ulempe De alternative løsningsprincipper kan medvirke til øgede driftsomkostningerne i forhold til i dag

12 Alternativ: Øget brug af de private gårdmiljøer Løsningsprincip Løsningerne beskriver, hvordan Københavns Kommune vurderer potentialet i at opmagasinere hverdagsregnvand i private gårdmiljøer som supplement til separering af regnvand. Overordnet drejer princippet sig om at omlægge gårdenes belægning fra fast belægning til mere grønne gårdrum, der fx kan aflede vandet via regnbede eventuelt tilsluttet underliggende faskiner. Herfra kan vandet nedsives, fordampes eller anvendes. For at få frakoblet tilstrækkeligt areal fra fællessystemet skal der specielt på Indre ligeledes etableres regnbede langs vejene til magasinering af regnvandet fra fortovene. Dette gøres i kombination med opmagasinering af regnvand i gårdmiljøer for at opnå målet i Klimatilpasningsplanen om 30 % afkobling af nedbør. Fordele Den alternative forslag har ingen konsekvenser for vandmiljøet i havnen Det alternative forslag skaber grønne og blå løsninger i både gård- og gaderum Ulempe Eftersom det kun er muligt at nedsive op til ca. 10% af nedbøren på, skal de lokale magasiner evt. tømmes til den fælles kloak, hvis vandet ikke anvendes eller fordampes Driften af den lokale magasinering kan overlades til de private husejere, men det anbefales, at forsyningen laver en kontrol af systemet f.eks. hvert 10. år for at sikre, at det fungerer efter hensigten. Det vil sige et øget driftsmæssig ansvar til forsyningen eller kommunen Skybrudsledningerne er kun i funktion ved regnhændelser større end en 10 års hændelse. Det er således en forholdsvis ringe udnyttelse af investeringerne i disse ledninger. Figur 15. Figuren viser kombinerede løsning, hvor de lokale gårdmiljøer ligeledes inddrages til at klimatilpasse.

13 økonomi Klimatilpasning og skybrudsplanen indeholder følgende primære investeringer: Separering ved etablering regnbede langs vejene med overløb til regnvandsledning Separering uden etablering af regnbede Afskæring af fortovsvand ved etablering af regnbede Afskæring af tagvand ved etablering af faskiner eller regnbede Afskæring af vand på pladser ved etablering af regnbede Etablering park på Strandboulevarden Skybrudsløsning inkl. parkstrøg på Strandboulevarden Anlægsøkonomi Årlig driftsøkonomi Ydre Indre Samlet Forsyning Kommune Sum Forsyning Kommune Sum Forsyning Kommune Sum , Det er vurderet, at separering ved anvendelse af regnbede langs vejene koster det samme som separering uden regnbede, idet etablering af et regnbed kan opfattes som en del af retableringen. Skybrudsregnvandstunnelen, som kan etableres fra Strandboulevarden hen under Gasværksgrunden til Kalkbrænderihavnen skal anvendes af både Ydre og Indre. I nedenstående økonomi er den medtage i budgettet for Ydre. Etablering af parkstrøg i Strandboulevarden er budgetteret med ca. 106 mio kr. Økonomien inkluderer projektering og usikkerhed på samlet 30 % af anlægsomkostningerne. I nedenstående budgetter er der ikke indregnet et beløb til etablering af en kanal til afvanding af søerne langs Dag Hammarskjölds Allé, idet vandet her også kommer fra andre bydele (skønsmæssig pris er millioner kr. baseret på erfaringstal fra Århus Å). De årlige driftsmæssige omkostninger, der er vurderet for nærværende er vedligeholdelse af de grønne arealer, hvor det vurderes, at der pr. m regnbed langs vejene skal bruges 50 kr/år og til drift af den ny park ved Strandboulevarden skal bruges 25 kr/år/m 2. Skybrudsløsning inkl. parkstrøg på Strandboulevarden samt øget brug af vejvand Anlægsøkonomi Årlig driftsøkonomi Ydre Indre Samlet Forsyning Kommune Sum Forsyning Kommune Sum Forsyning Kommune Sum , Skybrudsløsning uden parkstrøg på Strandboulevarden SAmt øget anvendelse af de private gårdmiljøer Ydre Indre Samlet Anlægsøkonomi Årlig driftsøkonomi Forsyning Kommune Sum Forsyning Kommune Sum Forsyning Kommune Sum , ,

14 Forvaltningens vurdering På baggrund af konkretiseringsarbejdet har projektgruppen foretaget en vurdering af løsningsforslagene ud fra nogle vurderingskriterier, der er fælles for alle skybrudsoplandene. Vurderingen er kvalitativ og baseret på de medvirkende tekniske, økonomiske og planlægningsmæssige eksperters viden om løsningerne og de forhold de skal implementeres og drives under. Høj Synergi med andre bystrategier Høj Synlighed Skybrudsløsning inkl. parkstrøg på Strandboulevarden Skybrudsløsning inkl. parkstrøg på Strandboulevarden samt øget brug af vejvand Skybrudsløsning uden parkstrøg på Strandboulevarden SAmt øget anvendelse af de private gårdmiljøer Høj Multifunktionalitet Synergi med anden planlægning Let at gennemføre Robusthed for ændrede klimaforudsætninger Mulighed for bykvalitet Økonomiske omkostninger Forklaring til vurderingskriterier Synergi med bystrategi Graden af synergi med Københavns Kommunes strategi; den robuste by, den funktionelle by, den sammenhængende by, den trygge by og den robuste by. Synlighed Graden af, hvor synlige skybrudsløsningerne er. Multifunktionalitet Vurdere i hvor høj grad løsninger giver mulighed for at løse andre problemer i byen eller tilføre andre funktioner Synergi med anden planlægning Graden af, hvor meget løsningen understøtter andre planer i kommunen. Fx grønne planer etc. Gennemførlighed Graden af, hvor nemt løsningen kan gennemføres og implementeres i byen Robusthed for ændrede klimaforudsætninger Graden af at kunne tilpasse løsningen, hvis de klimamæssige forudsætninger ændres (f.eks. temperatur, UHI, mere eller mindre nedbør, havvandsstigninger, biodiversitetsforandringer) Mulighed for bykvalitet Potentielle for at forbedre livet i det offentlige rum Økonomiske omkostninger De samlede anlægs og drift udgifter baseret på en xx årig periode. I vurderingen kompenseres ikke for de eventuelle værdiskabende faktorer som løsningen

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013. Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 By- og Miljøforvaltningen Marts 2013 J. nr. 06.00.05P15 1 Lovgrundlag I henhold til lovgivningen skal der udarbejdes et tillæg til en spildevandsplan, når

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune

Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune Klimatilpasning og LAR i Sjællandsgade og Stationsområdet Masterplan og løsningsforslag Baggrundsrapport 28.09.15 Rev. 3 29.10.15 Side 2 af 18 (revision 3) Udarbejdet

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel,

Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel, Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej Oplæg i IDA 28-09-15, Søren Gabriel, sgab@orbicon.dk Klima- og skybrudsplaner i København 28. september 2015 2 28. september 2015 7 Løsning 1:

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016

TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016 TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016 Side 1 af 10 Den 11. september 2014 Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-2016. Håndtering af regnvand fra skybrud på overfladen i Lystrup TEKNIK OG MILJØ Aarhus

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Opsamling på høringssvar til forslag til Klimatilpasningsplan 2012

Opsamling på høringssvar til forslag til Klimatilpasningsplan 2012 Opsamling på høringssvar til forslag til Klimatilpasningsplan 2012 Kontakt Indhold Forslag til ændring til Klimatilpasningsplan Private borgere: 1 Lene Munk-Petersen Lokalt forslag: Nedlæg bunkersanlæg

Læs mere

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN INDRE BY

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN INDRE BY RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN SKYBRUDSOPLANDENE NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL

SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL DEL 2-1 A: SØNDRE PARK SKITSEFORSLAG TRAFIKPROJEKT I OMRÅDET OMKRING SØNDRE PARKVEJ OG SØNDERVANG

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

VANDVEJEN NYE VEJE FOR REGNVAND Nu kan regnen bare komme an!

VANDVEJEN NYE VEJE FOR REGNVAND Nu kan regnen bare komme an! Pressemeddelelse 10 maj 2016 VANDVEJEN NYE VEJE FOR REGNVAND Nu kan regnen bare komme an! Tirsdag den 17. maj tager Borgmester i Middelfart Steen Dahlstrøm første spadestik til byens nye vej, hvor hverdagsregn

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG

STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG 7 principper for udformningen af en ny strandboulevard Østerbro Lokaludvalg Vennemindevej 39 2100 København Ø 35 55 74 36 oesterbrolokaludvalg@okf.kk.dk www.oesterbrolokaludvalg.kk.dk

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

Grundejerforeningen Holmehus

Grundejerforeningen Holmehus Grundejerforeningen Holmehus Ansøgning om medfinansieringsprojekt regnvand kender ikke forskel på kommunal vej eller privat vej. Hvis byen skal klimatilpasses optimalt, må også de private arealer og fælles

Læs mere

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING BILAG 1 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads Skt. Kjelds Plads 1-5, Skt. Kjelds Gade 23-33, Ourøgade 19-33, Bryggervangen 12-24 Borgerrepræsentationen har XX. XX 20XX truffet

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BORGMESTER NIELS HÖRUP. VANDPLUS Rum til regn og aktivitet. Flyt eller forebyg? KILEN

SOLRØD KOMMUNE BORGMESTER NIELS HÖRUP. VANDPLUS Rum til regn og aktivitet. Flyt eller forebyg? KILEN Flyt eller forebyg? Vi tilpasser os klimaforandringerne Sol og rød = Sump og rydning Ser muligheder i nødvendige tekniske faciliteter Skaber merværdi Samler interesser Udnytter ressourcer Oversvømmelser

Læs mere

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune. IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I

Læs mere

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN AM1D AM21 AM43 BIR5.5+6.3+6.4 IB3 IB7 KV4 KV38 KV78 NO16 NO21 OS1 OS9 OS10 VEL20 VEL42 Amagerbanen Remiseparken Amagerbrogade Fuglekvarteret Vest

Læs mere

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Notat Dato: 02. oktober 2013 Revision 07. juli 2014 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter. Forsyningssekretariatet

Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter. Forsyningssekretariatet Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter Forsyningssekretariatet 2015 Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan Nørrebro version 002 oktober 2013

konkretisering af skybrudsplan Nørrebro version 002 oktober 2013 Resumé konkretisering af skybrudsplan Nørrebro version 002 oktober 2013 Skybrudsoplandene I forbindelse med det meget voldsomme skybrud, der ramte København den 2. juli 2011 blev store dele af byen ramt

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

SKYBRUDSSIKRING VED BISPEENGBUEN

SKYBRUDSSIKRING VED BISPEENGBUEN Til Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2012 SKYBRUDSSIKRING VED BISPEENGBUEN SKYBRUDSSIKRING VED BISPEENGBUEN Revision 1 Dato 2012-10-09 Udarbejdet af

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM 03.03.2016 PRÆSENTATION 1. Vandets vej på overfladen og opstuvning ved kraftig regnhændelse Placering af forsinkelseselementer på baggrund af kortlægning af

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020:

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Separatkloakering af Bjælkerup (Bjælkerup B1) etapeinddeling og bassinplacering Vedtaget af Stevns Kommunes Kommunal Bestyrelse d. 27. februar 2014. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning Vejforum 5. december 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør

Læs mere

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Aabenraa Kommune Separering af fælleskloak i Hovslund St. By Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan juni 2013 Udgivelsesdato : juni 2013 Projekt : 14.9500.96 Udarbejdet : Knud Sibbesen Kontrolleret

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2011-2011 OMRÅDE VED HESTEHAVEN. Tillæg nr. 1 til. Spildevandsplan 2011-2022. Område ved Hestehaven

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2011-2011 OMRÅDE VED HESTEHAVEN. Tillæg nr. 1 til. Spildevandsplan 2011-2022. Område ved Hestehaven Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2011-2022 Område ved FORSLAG TIL TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2011-2011 OMRÅDE VED HESTEHAVEN 1 Indhold 1. Resume... 3 2. Indledning... 3 2.1 Offentlig høring... 3

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Samarbejde mellem forsyning og kommune. Erfaringer fra Københavns Kommune

Samarbejde mellem forsyning og kommune. Erfaringer fra Københavns Kommune Samarbejde mellem forsyning og kommune Erfaringer fra Københavns Kommune Margit Lund Christensen, HOFOR Palle D. Sørensen, Center for Park og Natur Grøn og blå by Samarbejde mellem forsyning og kommune

Læs mere

Hørsholm Kommune. April 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper

Hørsholm Kommune. April 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune April 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521

Læs mere

Klimatilpasning i byudvikling. Fem løsninger med merværdi for byen

Klimatilpasning i byudvikling. Fem løsninger med merværdi for byen Klimatilpasning i byudvikling Fem løsninger med merværdi for byen Klimatilpasning i byudvikling Fem løsninger med merværdi for byen Forord Klimaforandringer er en af de store udfordringer, som byer og

Læs mere

Strategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand

Strategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand Bilag 1 Strategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand November 2016 1. Hvorfor skal der afkobles Borgerrepræsentationen vedtog i november 2015 at gennemføre 300 skybrudsprojekter.

Læs mere

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale?

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale? Spørgsmål og svar 1. Hvem er projektejer? Projektejer er den grundejerforening/boligforening/ejerforening mm., der har indgået en aftale med HOFOR om et klimatilpasningsprojekt. 2. Hvad betaler HOFOR,

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Principper for åbning af Østerå gennem byen

Principper for åbning af Østerå gennem byen Punkt 11. Principper for åbning af Østerå gennem byen 2014-2435 By- og Landskabsudvalget og Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at åbningen af Østerå gennemføres i etaper som en

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF HØJMARK

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF HØJMARK SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF HØJMARK 19.02.2016 Danshøjvej GF Højmark Projektområde Langagervej Skyggelundsvej Højbovej Højbovej Lundsfrydvej Danshøjvej Langagervej Højsagervej Højbovej Flidsagervej

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

SIKRING AF SKOLEN VED SØERNE MOD FREMTIDIGE OVER- SVØMMELSER RAPPORT

SIKRING AF SKOLEN VED SØERNE MOD FREMTIDIGE OVER- SVØMMELSER RAPPORT Til Projektgruppen Dokumenttype Rapport Dato December 2014 SIKRING AF SKOLEN VED SØERNE MOD FREMTIDIGE OVER- SVØMMELSER RAPPORT RAPPORT FOR SIKRING AF SKOLEN VED SØERNE MOD FREMTIDIGE OVERSVØMMELSER Dato

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Teknisk redegørelse for nedbøren 8. 27. august 2010

Teknisk redegørelse for nedbøren 8. 27. august 2010 Teknisk redegørelse for nedbøren 8. 27. august 2010 Indhold Indledning... 3 Nedbør... 3 Generelle hydrauliske forhold... 5 Tune... 5 Olsbæksystemet... 7 Hydrauliske forhold... 7 Greve Landsby... 10 Greve

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Askøgade

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Askøgade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Askøgade Askøgade 4-14 og 26-28, Vognmandsmarken 72-74 og 56-70, Venøgade 30-44 og Livøgade 46-54 BILAG 2 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx. xx 2016

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl NOTAT Anvendelse af regnvand Center for Miljø blev i forbindelse med TMU møde den 9. januar 2008 bedt om følgende i forlængelse af punkt 12: Medlemsforslag om at anvendelse af regnvand indgår i kommunens

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere