kokkedal den blågrønne haveby
|
|
- Philippa Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 kokkedal den blågrønne haveby 71234
2 Vision kokkedal BINdeS SaMMeN af det BlÅ og det GRØNNe Smeltevandsdalen skærer sig gennem byen og deler den i to, og er samtidig også byens store herlighed. Den minder byens borgere om naturens konstante foranderlighed. Vi ser denne nærhed til naturen som den kraft, der skal binde Kokkedal sammen og give byen en stærk identitet. Vi ser Ådalen som byens nerve, lader den trænge ind i byen og gør den synlig. Byens borgere skal opleve hvorledes naturen og byen påvirker hinanden, og det er det, der gør Kokkedal til noget helt særligt. Fredensborg Kommune peger på flere udfordringer, dels en klimatisk udfordring med regnvand, idet der gentagne gange har været kraftige oversvømmelser. Dels den funktionsopdelte boligby, der har svært ved at samles om én identitet og en by med liv og aktiviteter. det store potentiale, der kan pege byens udvikling i en positiv og bæredygtig retning. Vandet og den natur det bringer med sig skal have plads til at udfolde sin herlighedsværdi så Ådalen kan træde tydeligt frem, som den der giver byen identitet og en fælles erindring. Vandet får lov til at skabe forskelligartede og frodige rum i byen. Den klimatiske udfordring vendes til et aktiv, ved at gøre naturen til aktøren. SMelTeVaNdSdaleN TIlBaGe TIl BYeN! det er i koblingen af disse udfordringer at Fredensborg kommune ser 2
3 3
4 Bindinger Højder og lavninger Historiske spor Betydningsfulde beplantnings elementer - Kokkedal slottet - 2 forventede fortidsminder i Ådalen - 2 tidligere kilder v. Nordengen og i østbydelen - Fredskove (beskyttede skovområder) - Beskyttet mose - Og andre markante beplantningsstrukturer 4
5 Hovedstier Sekundære stier Kulturinstitutioner 5
6 afsæt Per Smed geomorfologisk kort. Det flydende og det faste, der former landskabets struktur. Parma. Floddeltaet flyder gennem byen og fortæller om årstidernes skiften. Delta og boulevard skaber krydset, der hængsler byen sammen. Kokkedal = Parma. Smeltevandsdalen, der deler byen i to. Kokkedal knyttes ikke på tværs og har en mere udefineret relation til smeltevandsdalen. 6
7 I læsningen af Kokkedal har vi draget paralleller til den italienske by Parma, som også er karakteriseret ved at have smeltevandsdalen flydende gennem byen. Som Parmas Castello har Kokkedal også slottet udenfor byen og sammen med smeltevandsdalen bliver de til markører for en historie, der rækker langt tilbage. I Parma rammer byen smeltevandsdalen ind, det giver oplevelsen af ét samlet landskabeligt rum. Man kan stå på kanten af byen og skue ud over verden. Kokkedal er den unge by, der voksede sig stor i 1970 erne. Alligevel er mange af byens dele genkendelige i de historiske kort over Kokkedalen. Byens identitet er således også forankret i dens historie. Det er ikke kun stedernes navne, der er genkendelige, men også fredskovene, Kokkedal Slot og selvfølgelig smeltevandsdalen. De er alle vigtige elementer i fortællingen om Kokkedal i En af de mest identitetsbærende dele af Kokkedals historie er vandet, både nærheden til Øresund, men også Usserød Ådal er tydeligt med til at tegne stedet. Ådalen var, også for hundrede år siden, en vigtig kilde til liv og aktivitet. Kokkedal er en ung by. I 1970 var det en lille stationsby med 150 huse. 7
8 afsæt et maleri - Parmas smeltevandsdal Kokkedalslottet med Alleen Kokkedal har potentialet der kan give byen en klar identitet. Parma, Nolli plan. Parma har tætheden der binder byen sammen og kommer helt ud til deltaets kant. Kokkedal, mellemrum/bebyggelse. Kokkedal er den grønne haveby, men boligernes tætte struktur mister grebet og byen bliver opløst i spredte punkter. 8
9 Kokkedal har forstadens karakterer med et patchwork af boligområder med grønne haver eller gårde og et mindre defineret centrum indtegnet af spredte institutioner og handel. Stationen på kanten af byen markerer overgangen mellem Kokkedal og Hørsholm. Byen er én af mange forstæder til Storkøbenhavn som ligger op langs kysten mod Øresund. Nærheden til hovedstaden er en af Kokkedals styrker, men at byen er én af mange er dens udfordring. Byen bærer præg af at være vokset op over en ganske kort årrække. Det giver Kokkedal en ensartet karakter, hvor hvert område af boliger orienterer sig ind mod sig selv. Særligt de tre boligområder i den nordlige del er meget opdelte, de er karakteriseret ved at have mindre aflukkede opholdsrum mellem husene og de største fællesarealer er parkeringspladserne. På trods af at Kokkedal er en by hvor bilerne bevidst er ledt udenfor er det netop bilens rum, der er dominerende her. Mod øst vender boligområderne mod Ådalen og selvom der er en fysisk nærhed til Ådalens vilde natur opleves den næsten fraværende. Der er skærmet med mindre bygninger og tæt træbeplantning. Ådalen er en af byens vigtigste ressourcer både i forhold til den klimatiske udfordring og i oplevelsen af den sammenhængende by. Kokkedal vender smeltevandsdalen ryggen. Åen tegner blot en tynd streg gennem et landskab, der ikke er synlig i byen. 9
10 Koncept Smeltevandsdalen er Kokkedals store identitetsbærende styrke. Ved at lade det blå og det grønne flette ind i byen, fortættes byen med en ny grøn struktur, som har menneskets skala. For at Kokkedal skal opleves som en sammenhørig by, der inviterer til at blive brugt, er det afgørende at den overordnede struktur er tydelig. Det er væsenligt at udpege en hovedåre, der bevidst kæder byens aktiviteter sammen og en midte der kan fæstne byens betydningsfulde elementer og give borgerne et sted og samles. Smeltevandsdalen. Hovedåren der hængsler byen sammen. Det grønne betydningsfelt, der fæstner den opløste by. Er de 3 bærende elementer, som gør Kokkedal til den sammenhængende blå-grønne by, der opfordrer til aktivitet og liv. Smeltevandsdalen tilbage til byen! De tre hovedelementer: 1: Smeltevandsdalen 2: Kanalstien - hængslet 3: Det grønne betydningsfelt 10
11 Det grønne betydningsfelt fæstner byens centrum og indgår i ligeværdig relation til fredskovene. De tre stisystemer: Hovedstien - kanalen og poppelrækken Landskabsstierne - smeltevandsdalen Aktivitetsstierne - det grønne felt 11
12 kokkedal 1_5000 Smeltevandsdalen Som Parma tænker vi smeltevandsdalen som ét samlet rum. Vi åbner det store grønne og blå rum op så det bliver det samlende element i byen. Som Kokkedals nerve skal den have lov til at trænge ind i byen. Smeltevandsdalen er i dag skærmet fra byen og visse steder laver det grønne næsten urbane afgrænsede rum. Beplantningen skal være mere gennemsigtig og dermed gøre det trygt at færdes i de tilgrænsende områder. Ved at løsne op for det meget tætte grønne, men bevare den eksisterende værdifulde beplantning og bygge videre på den, kan Ådalens udtryk blive mere tro overfor dens oprindelse. De store grupper af træer bevares som rumskabende elementer, men en del af underskoven fjernes, som i dag er helt tæt og gør det vanskeligt at komme i fysisk kontakt med naturen. Her skal man have oplevelsen af at gå både inde i mellem træerne og helt nede ved vandet. Den vilde natur i Ådalen fremhæves ved at skabe en landskabelig kontrast. Særlige steder plejes det grønne og får en park lignende karakter, hvor det klippede græs møder det vildtvoksende. Ved at åbne op, skabe gennemsigtighed og landskabelige rum i menneskelig skala, bliver Ådalen et trygt sted at være. Vi bevarer den nyetablerede å og lagunen, men laver udposninger og forgreninger, der har deltaets karakter og danner øer og bakker i landskabet. Det udvider Ådalens vandkapacitet og giver mulighed for at åen kontrolleret kan flyde over dens breder når vandet virkelig kommer sydfra og de meget varierede forløb øger den biologiske diversitet. Ådalen får et frodigt og oplevelsesrigt naturlandskab og variationen skaber visuelle forbindelser mellem by og natur. Ved at trække vandet over mod den østflige side af Ådalen friholdes et større areal til rekreative aktiviteter. Ved ikke at udpege specifikke funktioner her, kan byens borgere selv definere udfoldelsesmulighederne, her er plads til både de stille møder og den spontane fodboldkamp. Som et yderligere lag i smeltevandsdalen vil et stinet forbinde på kryds og tværs, det giver mulighed for at komme både helt ned til vandet og helt op på toppen af bakken. 12
13 13
14 Blågrøn strategi - terrænformationer dige - bakke - kanal - terrasseret kanal 14
15 15
16 Blågrøn strategi - beplantning Poppelrække - geometriske beplantningselementer 16
17 17
18 Blågrøn strategi - beplantning Fredskove - nye beplantningsvolumener - wadier 18
19 19
20 Blågrøn strategi - vand De bløde landskabelig åløb - et delta de geometriske og formet kanal og cirkulær overløbsbassiner I Kokkedal skal hverdagsregn tilbageholdes lokalt, og benyttes rekreativt i åbne kanaler, bassiner og wadier. Alle regnvandsanlæg vil blive udarbejdet, således de fungerer både rekreativt, til bortledning af vandmængder ved ekstreme skybrud mod søer og ådal. Her indarbejdes kapacitet til at håndtere disse vandmængder, uden at gå på kompromis med det rekreative element i områderne. Den fremtidige udformning af ådalen sikrer ikke bare vandmængderne fra projektområdet, øget opmagasineringskapacitet til vand i ådalen, vil bidrage til at vandniveauet opstrøms i åen bliver lavere. I forhold til regnvand arbejdes der med et 2-strenget system tagvand og vejvand der holdes separat. Tagvandet løber direkte fra tagrenden og ned i wadier eller regnvandsbede. Vandets vej er synlig og det rene vand er hvor mennesker opholder sig. Vandets tilstedeværelse fremstår oftest som små grønne oaser med forskellige typer af planter. Det rene vand bruges, i boligområderne, til at skabe variede mellemrum, opholdssteder og vandlegepladser. På Holmegårds Plads opsamles vandet i en belagt lavning som vil være fyldt med vand når det regner og tør når det ikke regner. Ved skolen opsamles tagvandet og bruges til friluftsbadet. Generelt omdanner vi en stor del af de belagte arealer til permeable flader for at tillade nedsivning, hvor det er muligt. Vejvandet opsamles 20
21 21
22 Blågrøn strategi - ådalen 22
23 23
24 24 det grønne betydningsfelt
25 25
26 Deludsnit - Holmegårds Plads 1_1000 Holmegårds Plads Kokkedals centrum opleves i dag som en udflydende bymidte bestående af spredte institutioner, handel og sportsaktiviteter. Vi fremhæver de væsentlige elementer, der udgør byens centrum ved at lade dem indskrive i et samlet felt. Feltet udgør et grønt kvadrat, som en urban fredskov, hvorigennem hovedkanalen løber. Det krydser Holmegårdsvej og favner både Holmegårdscenteret, Plejehjemmet, sportsbanerne, Egedalshallen og de to boligblokke syd for hallen. Inde i feltet udspænder vi en belagt flade, som strækker på tværs af Holmegårdsvej. Som et tæppe knytter den tre forskellige funktioner, Friluftsbadet, handelsstrøget og Holmegårds Pladsen. Selve Holmegårds Plads bliver således udpeget som et væsentligt byrum i et større centrum. Det er vigtigt at en bymidte tegnes af forskelligartede bymæssige funktioner med flere typer af relationer og tempi. Derfor skal feltet både indfange det kommercielle, det private og det offentlige. Som en slags Akropolis kan feltet samle de adskilte enheder, i én fortælling. 26
27 kokkedal Skole Handelsstrøg Friluftsbadet Holmegårds Plads Sport/leg 27
28 deludsnit - Skovengen 1_1000 Boligområderne I Parma har man trukket en skarp kant mellem byen og smeltevandsdalen for at beskytte sig mod vandet. Ved at vende fortællingen om og lade smeltevandsdalens grænser blive mere flydende og åbne op, kan naturen få lov til at finde sin plads i byen. Vandet har sin naturlige vej gennem byen når det virkelig regner. Det løber både langs de lige stier, men dets vej bryder også med byens stramme struktur. Ved at trække det grønne op hvor vandet allerede gerne vil løbe, skabes der blå-grønne oaser mellem husene og binder områderne sammen i naturens logik. Netop ved at indskrænke det belagte areal, skabe wadier, vandlegepladser og bassiner kan vandet fra husenes tage optages i boligområderne. Mellemrummene bliver til rekreative og aktive mødesteder for områdets beboere, de bliver til nye steder hvor folk kan mødes. Regnvandet fra parkeringspladserne og de tværgående veje mellem boligområderne ledes til forsinkelsesbassiner og renses så det kan håndteres lokalt. Vi skærer ud i de belagte parkeringsarealer og forskønner med grønne wadier. Udsigt fra pladsen over Ådalen mod Nordengen 28
29 29
30 Deludsnit - Hovedstien 1_2000 Nye landskabsstier Fredskov krydset - Forbindelsen Selvom Kokkedal er en ny by kan vi genkende og lade os inspirere nogen af de traditionelle byelementer. Væsentlig for Parma er hovedboulevarden, som krydser smeltevandsdalen og lader byens flade krydse vandet. I Kokkedal har hovedstien potentiale til at indtage samme funktion som hængsel. I den grønne haveby bruger vi C.Th. Sørensens kanalmotiv med poppelrækkerne og lader vandet og træerne være de bærende elementer, der fremhæver den vigtige urbane forbindelse. Kanalen løber langs skolen, Holmegårds Plads, krydser smeltevandsdalen og får fat i byen på den østlige side, som en blå tråd der knytter byens aktiviteter. Der hvor kanalen møder smeltevandsdalen ophører poppelrækken og en plads fremhæver byens hængsel, hvorfra man kan se udover det store blågrønne landskabsrum. Nye bløde stier der følger vandets vej Kanalen - poppelrækken Pladsen der krydser vandet Blødt landskabeligt dige beskytter husene i Gl kokkedal 30
31 deludsnit - Bygrønningen 1_2000 Bygrønningen Området mellem Egedalsvænge, Medborgerhuset Egedal og Egedal Kirke består af flere spredte rum, som stadig er adskilte efter at man har nedlagt vejforbindelsen mellem Holmegårdsvej og Egedalsvej. Vi mener man bør se det som ét stort grønt rum helt ned til Donse Å og dermed bringe kirken, medborgerhuset og fredskoven ind i samme helhed. Vi foreslår at anlægge en sø mellem kirken og medborgerhuset og ændre på stiforløbet så det ledes rundt om søen, op mod fredskoven og videre til Egedalsvænge. Således ophæves sporet fra den nedlagte vejforbindelse og rummet tegnes af kirken, søen, medborgerhuset og træerne. Alle Kokkedals grønne områder; fredskovene, Bygrønningen og det grønne kvadrat indskriver sig i den samlede fortælling om den grønne haveby. I smeltevandsdalen bliver fredskoven til at element i hele oplevelsen af Ådalen, ligesom det grønne kvadrat bliver en ligeværdig del af det samlede billede af byen. Medborgerhus Nye stier Bygrønningen Ny sø kirke 31
32 Scenarier for regnvandshændelser 5 års regn 20 års regn 32
33 100 års regn Vandets strømningsveje fra Sjælsø til Øresund Håndtering af 5 års hændelse Som udgangspunkt håndteres mindre regn, op til og med en 5 års hændelse, lokalt. Her vil regnvandet være et visuelt og rekreativt element i området. Det vil blive tilbageholdt i kanaler, wadier og rekreative bassiner. De steder hvor områdets jordbund tillader det tilbageholdte vand blive nedsivet. Der er en ganske stor del af området der ligger på moræneler. Nedsivningen i dette område i den nordlige del af Ådalen og boligområderne vil være negligeabel, hvilket betyder, at den primære bortledning af regnvand består af en kraftigt neddroslet udledning mod ådal og recipienter. Plan B 100 års regnhændelse 100-års hændelsen er blevet valgt som projektets ekstreme regnhændelse fordi erfaringer viser, at regn af denne størrelse giver den optimale balance mellem anlægsomkostninger og skader forårsaget af regnen. Vælger man en kraftigere regn opnås der ikke samme udbytte set i forhold til omkostninger forbundet med etableringen. Ligeledes vil mindre volumen medføre at materielle skader bliver større. Ved kraftige og ekstreme regnhændelser vil de etablerede kanaler, wadier og rekreative bassiner tilbageholde den vandmængde der svarer til en 5 års regn. Overskydende regn vil ledes på vejflader indrettet til formålet og i overskudsvoluminet i de etablerede kanaler, og vil via overløb ledes til opsamlingssteder som grønne bassiner eller søer. Fra opsamlingsstederne vil der være overløb til ådalen, der sikrer, at vandet føres videre i systemet inden vandstanden stiger til et kritisk niveau for de omkringliggende bygninger. 33
34 34 kokkedal 1_3500
35 35
36 Principper for rensning af regnvand Rensning af vejvand Sandfang Olieudskiller Regnbed med filtermuld Sedimentering af næringsstoffer i bredt kanalprofil Rensning af vejvand Tagvand Tagvand betragtes som værende rent vand, den eneste nødvendige rensning er derfor et sandfang. For de områder hvor tagvandet af æstetiske årsager føres direkte til fladerne, vil eventuelle partikler aflejres i wadier, eller andre lave bassiner hvor vandet benyttes rekreativt. Vejvand Sandfang Olieudskiller Sedimentering af næringsstoffer i bredt kanalprofil Håndtering af tagvand Vejvand er lettere forurenet vand, og skal derfor igennem et sandfang og en olieudskiller, inden det indgår som en ressource i de rekreative elementer i byen. Inden vejvandet kan udledes til en recipient, som vandløb eller sø, ledes det igennem et regnbed eller en wadi med filtermuld, hvor det næringsstof der måtte være i vejvandet bindes. Dette gøres som yderligere sikring af den lokale flora og fauna i recipienten. Vejvandet håndteres generelt systematisk gennem en række rensende foranstaltninger. Som udgangspunkt skal vandet skal igennem sandfang, olieudskiller og et rensende plantefilter. Plantefilter Regnbed Håndtering af tagvand Sandfang Rekreativ anvendelse på flade Håndtering af tagvand Sandfang 36 Rekreativ anvendelse på flade
37 Strømningsveje ved 100 års regn 37
Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereTÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.
TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereAnsøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING
BILAG 1 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads Skt. Kjelds Plads 1-5, Skt. Kjelds Gade 23-33, Ourøgade 19-33, Bryggervangen 12-24 Borgerrepræsentationen har XX. XX 20XX truffet
Læs mereGRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereIDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU
IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING Århus er en by hvor pulsen er høj. Her er byens stemningsfulde kvarterer og ældre bygninger med til at skabe et grundlag for en by der er i udvikling og har blikket rettet
Læs mereKlimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering
Klimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering -Hvorledes flere partnere i fællesskab skaber klimatilpasning med merværdi Plan - og Klimachef Christian Peter Ibsen, Fredensborg Kommune Adjunkt Dorthe
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereAarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og
Læs meregladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015
gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke
Læs mereNYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER
NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER Byg ikke boliger beregnet til svage, ulykkelige menneskers udgrænsede, elendige overlevelse; byg for mennesker der har sans for og overskud til skønhed. Nogle af
Læs mereHAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.
HAVE og BAKKER VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. Min intention med marken er at skabe rum for oplevelser, kontemplation,
Læs mereReglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Læs mereSØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL
SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL DEL 2-1 A: SØNDRE PARK SKITSEFORSLAG TRAFIKPROJEKT I OMRÅDET OMKRING SØNDRE PARKVEJ OG SØNDERVANG
Læs mereNYT AARHUS STADION - ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN
- ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN Nyt Aarhus Stadion - et nyt oplevelsesrum i skoven udarbejder ideoplæg til et Nyt Aarhus Stadion i Marselisskoven. En idé, der bryder med den sædvanlige tanke om et stadion,
Læs merekolind+ masterplan KRADS 10.06.2013
kolind+ masterplan bygningsmasse eksisterende og nybyggeri beboelse / parceller bugtrupvej byens hus arkiv / bibliotek børnehave ældrecenter kolind hallen nye sportsfaciliteter beach/ friluftsbad skole
Læs mereFRØKÆRPARKEN 2030. en visionsplan for de grønne områder
FRØKÆRPARKEN 2030 en visionsplan for de grønne områder FORORD/ INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en vision? Et billede af en foretrukken fremtidig tilstand, en beskrivelse af hvordan noget vil se ud om et antal
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereVVM Myndighed. Lyngby-Taarbæk Kommune. Basis oplysninger. LAR anlæg i Ermelundskilen. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Lyngby-Taarbæk Kommune LAR anlæg i Ermelundskilen Anlægget etableres til forsinkelse
Læs mere- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde
- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring Cirkuspladsen i Varde Koncept: Cirkuspladsen fyldes ud med forskellige brikker med hvert sit indhold. Alle brikkerne behøves ikke at lægges på een gang
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereIRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.
IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I
Læs mereBEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps
BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET
Læs mereHVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)
HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) marts 2016 Esplanaden 8C, 4. tv DK 1263 København K Tlf. +45 3318 6180 www.schonherr.dk HVISSINGE ØST - OMRÅDET Side 2 Glostrup Kommune, Bebyggelse i Hvissinge
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereINDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16
VISION HEDELAND 1 INDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16 Kolofon: Vision Hedeland er udarbejdet i et samarbjede mellem
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mere3. gårdgruppemøde Gl. Kalkbrænderivej 10. oktober 2011. Charlotte Skibsted landskabsarkitekt mdl.maa
3. gårdgruppemøde Gl. Kalkbrænderivej 10. oktober 2011 DIAGRAMMER SKITSEFORSLAG SK02 1 1. Ny samlende belægning langs niveaukant og vandrende 3 2 Gårdens 3 niveauer 2. Skure fortrinsvist til cykler indpasses.
Læs mereBEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL
BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL Aktivitetskortlægning i Indhold s. 2 Indledning s. 3 Undersøgelse og metode s. 4 Beskrivelse af tællesteder s. 5 Hovedkonklusioner s. 6 Det overordnede bevægelses-
Læs mereIntegrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet
Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,
Læs merePlaner i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning
Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...
Læs mereGÅRDHAVEPROJEKT ET GRØNT PUST
GÅRDHAVEPROJEKT ET GRØNT PUST Udarbejdet af Kristian Mousten, bachelor i landskabsarkitektur for A/B Tagenshave, Tagensvej 30-38, 2200 København N, matrikel 5863 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Side 3
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereSingapore 2016- en by med vand
Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.
Læs mereLokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune. Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune
Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune Odense kommune underskriver Ålborg commitments Mål i miljøpolitikken Delmål 2015 Politisk strategi
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mere(DISPOSITIONSFORSLAG) S C H Ø N H E R R A/S
A M A G E R B A N E N - R E G N VA N D S B A S S I N O G C Y K E L R U T E (DISPOSITIONSFORSLAG) 20140916 S C H Ø N H E R R A/S M O E A/S AMAGERBANEN ETAPE 2 + REGNVANDSBASSIN VED AMAGERBANEN KK projektnr.
Læs mereKommissorium for Gl. Havn
Trafik- og Vejafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 12. maj 2010 Sagsnr.: 201001613-15 Kommissorium for Gl. Havn Indledning I forbindelse med budgetforhandlinger
Læs mereBjerreskovparken. bo i din egen park i Ribe
Bjerreskovparken bo i din egen park i Ribe Skovområdet mod øst bliver en god tumleplads for børn i alle aldre. Der er masser af mulighed for, at du kan være med til at skabe et godt oplevelsesmiljø for
Læs mereUsserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Læs mereMiljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereNye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs mereAABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD
AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling
Læs mereMellemrum som byrum Om baggrunden for projektet
Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereP L E J E C E N T E R B A N E B O
PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,
Læs mereIndhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1:5.000 - Projektområdet 1:1.000 - Billeder fra stedet
Indhold Indledning Rekreative forbinlser i områt - Kortlægning Projektområ - Ådalen 1:5.000 - Projektområt 1:1.000 - Biller fra stet Ådalen i fremtin - Collage - Plan - Reference biller 3 Øverst: Orthofoto
Læs mereKlimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
Læs mereVi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden.
Glashus - mellemlanding på en skør kugle Undervisningsmateriale for børn fra 8-12 år Undervisningsmaterialet er tænkt som et afsæt for måder at analysere forestillingen. Gennem arbejdsspørgsmål peges der
Læs mere21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade
21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereBYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009
BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009 SORØ FJENNESLEV RINGSTED PLACERING I BY- OG LANDSKABS-KONTEKST 5km Sorø 8 min Korsør 38 min Sorø-Odense 48 min
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mereHELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL
HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet
Læs mereAnsøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereKlimatilpasning i byudvikling. Fem løsninger med merværdi for byen
Klimatilpasning i byudvikling Fem løsninger med merværdi for byen Klimatilpasning i byudvikling Fem løsninger med merværdi for byen Forord Klimaforandringer er en af de store udfordringer, som byer og
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereNy bydel på Gormsvej
Ny bydel på Gormsvej Byen og grunden STATION IDRÆT SKOLE HANDELSSKOLE PARK GYMNASIUM SITE PARK 2 CENTRUM Indhold INTRODUKTION 5 VISION 5 KONCEPT 6-9 BOLIGERNE 13 SITUATIONSPLAN 14 LEJLIGHEDSEKSEMPEL 15-16
Læs mereUd over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereMARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET
KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereCARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereUderum for alle og til alle
Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.
Læs mereVEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300
S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for
Læs mereDEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014
DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014
Læs mereGodsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Læs mereNY KIOSK OG TOILETTER I FREDERIKSBERG HAVE 28.03.2014 Bertelsen & Scheving arkitekter MAA aps
NY KIOSK OG TOILETTER I FREDERIKSBERG HAVE 28.03.2014 Bertelsen & Scheving arkitekter MAA aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 05-11 EKSISTERENDE FORHOLD 05 / HISTORISK RIDS 07 / PAVILLONER I HAVEN 9/ STEDET
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereTUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE
TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - AFD. 62 GØDVAD ENGE Boligerne i Gødvad Enge, i Silkeborg, indgår i en ny bydel i vandbalance. Det har for Arbejdernes Byggeforening været
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereKommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen
14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg
Læs mereRetningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner
Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereIndre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K. 6. februar 2013. Sagsnr. 2013-1415. Dokumentnr. 2013-75170
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K Forslag om af dækningsgrave i jeres bydel 6. februar 2013 Sagsnr. 2013-1415
Læs mereBest case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi
Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs mereKLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012
KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012 27-04-2012 INTRODUKTION Området for Klubøen er i dag vand og den pælebårede ø, som bærer bygningen placeres, så den danner
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereVALSETORVET FREDERIKSVÆRK
VALSETORVET FREDERIKSVÆRK Revideret Dispositionsforslag Juni 2015 SLETH A/S ERIK BRANDT DAM Arkitekter INDHOLD Beskrivelse Opgaven Analyse Projekt Materialer BESKRIVELSE Set fra oven er Frederiksværk
Læs mereGårdrum 16 Gårdrummet skal fremstå frodigt og med flere rumlige oplevelser.
Demonstrationsprojekt Projektforslag Vision Ved at gennemføre projektet Grøn kloak med lokal afledning af regnvand i bebyggelsen Glostrup Vestergård, ønsker Glostrup Ejendomsselskab at forebygge oversvømmelse
Læs mereMejeriet et stykke med grønt!
Mejeriet et stykke med grønt! Mejeriet - et stykke med grønt Et multifunktions område, et stykke af en sløjfe, en sti, en skolehave, et vindue for lokale producenter, en åbning mod landet, men også en
Læs mere