BRANCHEANALYSE. Detail

Transkript

1 BRANCHEANALYSE Detail

2

3 indhold Kapitel 1 - Indledning Kapitel 2 - Det generelle billede af detailbranchen... 9 Kapitel 3 - Beklædning og andre forbrugsvarer Kapitel 4 - Hvordan kan resultatet forbedres? Kapitel 5 - BDO s anbefalinger Kapitel 6 - Datagrundlaget for analysen

4 Ønsker du at få udarbejdet en virksomhedsanalyse, hvor vi matcher din virksomheds tal med branchen, står vores revisorer gerne til rådighed. Du kan booke et møde på

5 kapitel 1 indledning BDO s brancheanalyse Detail Butiksdød eller lavere omsætning. Sådan lyder de barske realiteter, som mange danske detailbutikker erfarer i disse år. Tallene viser, at der kun er den samme omsætning at kæmpe om, og da fødevarepriserne stiger samtidig med, at e-handlen med detailvarer også er i vækst, er det de traditionelle detailbutikker, der betaler prisen. Sådan lyder hovedkonklusionen i BDO s brancheanalyse Detail. BDO er landets fjerde største revisions- og rådgivningsvirksomhed, og en pæn andel af vores kundeportefølje består af forretninger i detailbranchen. Detailanalysen er udarbejdet på baggrund af regnskabstal i perioden fra vores detailkunder over hele landet. Vi kan på den baggrund give et veldokumenteret billede af, hvordan økonomien i detailbranchen ser ud og hvilke parametre, der påvirker resultatet i de enkelte forretninger. Tidligere på året lancerede vi BDO Barometret, som er den største analyse af små og mellemstore virksom heder (SMV), der er gennemført i Danmark. Grundlaget for denne analyse var tal fra mere end regnskaber samt de respondenter blandt BDO s kunder, der deltog i en spørgeskemaundersøgelse om forventninger til fremtiden. I brancheanalysen Detail supplerer vi konklusionerne fra BDO Barometret og graver et spadestik dybere ned i detailbranchens specielle forhold. Brancheanalysens valg og fravalg I denne analyse giver vi vores bud på, hvor detailbranchen som helhed er på vej hen. Vi kommer med gode råd og ideer til den fremtidige udvikling samt peger på, hvilke fokusområder branchen med fordel kan have i fremtiden. Analysen er struktureret på den måde, at vi først redegør for, hvordan branchen som helhed har det. Herefter kigger vi på forskellige nøgletal og tendenser inden for otte specifikke underbrancher: Radio og tv Isenkræmmere Boghandlere 5

6

7 Vi driver detailhandel med værksted og salg. Den største udfordring og trussel mod vores forretning er internethandlen, som buldrer frem lige nu. Citat: En BDO-kunde Sportsbutikker Tøj Sko Kosmetik Urmagere og guldsmede Dagligvareforretninger er ikke medtaget i analysen. Dagligvarehandlen er samlet set kommet fornuftigt igennem krisen, da der - som vi senere beskriver - altid er efterspørgsel efter dagligvarer. Omvendt har denne branche også sine udfordringer. Der er ganske vist dukket mange nye butikker og kæder op rundt omkring i Danmark, men det betyder ikke, at den samlede omsætning er steget. Vi får tallene til at tale Brancheanalysen er udarbejdet på baggrund af vores store viden om detailbranchens økonomi. En viden der både stammer fra de tal, vores systemer giver os, fra den spørgeskemaundersøgelse vi har gennemført blandt vores kunder samt vores daglige kontakt og brede erfaring med kunderne i detailbranchen. Derudover har vi valgt at inddrage enkelte eksterne kilder. Med analysen er det vores mål at give dig et veldokumenteret redskab til at optimere din forretning - uanset om du har én forretning eller en kæde. I tilknytning til analysen tilbyder vi at sammenligne din forretnings tal med resten af branchens og derved give dig: Konkrete input til fremtiden Et grundlag for rigtige beslutninger Inspiration til optimering Blik for nye muligheder i din forretning Idéer til optimering af drift/personale/aftaler Mulighed for at afsløre svagheder/udfordringer Alt, du skal gøre, er at ringe eller maile til en af vores revisorer og aftale et uforpligtende møde. Spørgsmål? Har du generelle spørgsmål eller kommentarer til analysen, er du naturligvis også velkommen til at kontakte din revisor. Læs mere på 7

8 Detail DETAIL FIGUR 1: Økonomisk udvikling Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift Indekstal for udvikling i omsætning, direkte omkostninger, lønninger og resultat af primær drift = indeks TABEL 1: Økonomisk udvikling 0 Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift Omsætning2 detail Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Direkte omkostninger -75 % -75 % -74 % -71 % -71 % Lønninger -12 % -13 % -14 % -15 % -15 % Øvrige omkostninger -8 % -8 % -9 % -10 % -10 % Resultat af primær drift 5 % 4 % 3 % 4 % 4 % 8

9 kapitel 2 Det generelle billede af detailbranchen Flere butikker giver ikke mere omsætning Detailbranchen har fået en del omtale i den seneste tid, hvor butikslukninger og konkurser har fyldt medierne. Vores analyse viser, at der overordnet er hold i pressens dækning, men samtidig giver regnskabstallene flere nuancer på historien. Tallene viser, at der kun er den samme omsætning at kæmpe om i detailhandlen, og når internetvirksomhederne tager en stadig større del af kagen, må det naturligvis koste omsætning for de mere traditionelle butikker. Det økonomiske opsving, som vi oplevede frem til 2008, ansporede flere til at starte op for sig selv. Der kom flere butikker, som i sidste ende kæmpede om den samme omsætning. Dette underbygges af tal fra Danmarks Statistik (DST), der viser, at den samlede omsætning for detailbranchen har holdt et stabilt niveau i hele perioden. Pengene bruges på mad og drikke Den samlede omsætning i detailbranchen er forholdsvis konstant, men der er dog sket en forskydning inden for branchegrupperne. Fødevarer og andre dagligvarer udgør således en stadig større andel af den samlede omsætning, da fødevarepriserne er steget som følge af fedt- og sukkerafgifter. Indtjeningen er dermed flyttet fra detailbutikkerne til statskassen. Bedre styring af vareflowet Detailbranchen er kendetegnet ved, at de direkte omkostninger (vareforbruget) udgør langt den største andel af de samlede omkostninger. Branchen er derfor særlig opmærksom på de direkte omkostninger og bruttoavancen. De faldende priser på varekøb i 2009 kom branchen til gode, og de direkte omkostninger udgjorde en mindre andel af de samlede omkostninger. Samtidig steg omkostningerne til lønninger og øvrige omkostninger, hvilket betød, at resultatet af den primære drift samlet faldt i Resultatet af den primære drift rettede sig igen i 2010, hvor faldende omkostninger til vareforbrug dækkede den stigning, der var på omkostninger til lønninger og øvrige udgifter. I 2010 og 2011 var det dog ikke faldende varepriser, der blev udslagsgivende for de samlede omkostninger. Detailbranchen blev i denne periode bedre til at styre vareflowet. 9

10 BRANCHEANALYSE // DETAIL BDO // brancheanalyse - detail FIGUR 2: Sæsonkorrigeret værdiindeks Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M03 Kilde: DST DETA21, Detailomsætningsværdiindeks (2005=100) efter indeks type, varegruppe og tid. FIG 2 Kilde: DST DETA21, Detailomsætningsværdiindeks (2005=100) efter indekstype, varegruppe og tid Priserne er fortsat pressede, men bedre styring har efter vores opfattelse haft positiv effekt i detailbranchen de senere år. Omsætning Af figur 1 ses, at omsætningen udviklede sig positivt til og med 2009, hvorefter den faldt en smule. I 2011 landede omsætningen dog over niveauet for De direkte omkostninger udviklede sig tilsvarende, men faldt dog mere end omsætningen fra 2010 og frem. Omsætningen faldt fra 2009 til 2010 med 1,9 %, mens de direkte omkostninger faldt med 4,7 %. Fra 2010 til 2011 faldt de begge med 1 %. Lønninger Omkostningerne til lønninger steg markant fra 2007 til 2008 med 7 %. Fra 2008 til 2009 steg lønomkostningerne med 3,7 %, hvorefter de mellem 2009 og 2010 forblev uændrede - for derefter at falde med 0,9 % i Ud over at være presset af den generelle lønudvikling og kontinuerlige bestræbelser på at tilpasse forretningen det aktuelle aktivitetsniveau, må detailbranchen også tage hensyn til lukkeloven. Det kan derfor være svært at reducere omkostningerne til løn, når der samtidig skal være personale i butikken i åbningstiden. 1 Indtjening Indtjeningen har hen over årene været meget stabil, men når vi kigger på tallene, så er der store variationer. Der er mange brancher, der har haft det meget skidt, og hvor både omsætning og indtjening er styrtdykket. Der er også brancher - særligt inden for nicheprodukter - der har oplevet pæne resultater. Detailbranchen er således en branche med store forskelle, og i de følgende kapitler vil vi se nærmere på disse forskelle. Det er vigtigt at huske, at kun de butikker, der har overlevet, er med i tallene. En lukket eller konkursramt butik aflægger ikke et regnskab, hvorfor tallene for disse naturligt ikke er med i analysen. Med andre ord - det er dem, der har overlevet krisen, der er med i datagrundlaget. Forventninger til fremtiden Få forventer stilstand Detailbranchens forventninger til den fremtidige omsætning kan karakteriseres som et klart enten/eller, da kun 19 % af virksomhederne forventer uændret omsætning i

11 Detail FIGUR 40% 3: Forventninger til omsætningen i % 30% 25% 20% SMV s forventninger til omsætningen i 2012 Detail (salg til private) 15% 10% 5% 0% Et Et fald fald på på over over 20% 20% Et Et fald fald på på % Et Et fald fald på på % Samme omsætning En stigning på En stigning på på En stigning på på 0-10% 10-20% over 20% SMV's Forventninger til omsætningen i 2012 Retail (salg til private) 24 % af de adspurgte forventer et fald i omsætningen. Sammenlignes med forventningerne hos alle SMV ere, er der i detailbranchen både flere, der forventer en stigning i omsætningen, og også en større andel, der forventer et fald. Dette er helt i tråd med, at de virksomheder, der er kommet styrkede ud af krisen, er klar til fremtidens udfordringer, mens virksomheder, der kom stækkede ud af krisen, har negative forventninger til den fremtidige udvikling. Der investeres ikke Detailbranchen er væsentligt mere tilbageholdende i deres forventninger til investeringer i 2012, end vi ser hos resten af de adspurgte virksomheder. Godt halvdelen af de adspurgte detailbutikker vil ikke investere i 2012, mens 39 % (svarende til 92 % af dem, der vil investere) forventer at investere under en million kroner. Sammenholder vi dette med branchegruppens oplevelse af kreditrammer, finder vi noget af forklaringen. 19 % af de adspurgte kunder i detailbranchen oplever, at de ikke har tilstrækkelige kreditrammer til hverken drift eller investeringer, mens 13 % angiver, at de kan få finansieret driften, men ikke investeringer. Detailbranchens oplevelse af begrænsede kreditrammer har medført en form for afmagt i forhold til at søge finansiering til drift, ligesom branchens tilbageholdenhed i forhold til investeringer kan aflæses som en direkte konsekvens af dette. Desværre vurderer mange, om de skal foretage en investering på baggrund af muligheden for finansiering samt seneste års resultat. I stedet burde flere anlægge en lønsomhedsbetragtning på deres investering, for selv i en butik, der er presset indtjenings- og likviditetsmæssigt, kan den bedste løsning være investeringer. Der skal investeres i fremtiden. Internethandlen har været årsag til mange detailbutikkers død. Man kan enten vælge at lade det fortsætte på den måde eller gøre noget ved det. Vi har set flere butikker, der med succes har oprettet egne internetshops, hvor de også har et salg fra deres nuværende varelager. 11

12 FIGUR 4: Forventninger til investering blandt detailvirksomheder i % 6 % 2 % 2 % 47 % 90 % Ingen investeringer Investeringer INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Investeringer under 1 mio. kr. Investeringer 1-5 mio. kr. Investeringer på under 1 mio. kr. Investeringer 1-5 mio. kr. Investeringer 5-10 mio. kr. Investeringer på over 10 mio. kr. Investeringer 5-10 mio. kr. Investeringer over 10 mio. kr. FIGUR 5: Forventninger til investering blandt alle virksomheder i % 4 % 7 % 57 % 17 % 72 % Ingen investeringer Investeringer INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Investeringer under 1 mio. kr. Investeringer 5-10 mio. kr. Investeringer 1-5 mio. kr. Investeringer over 10 mio. kr. Investeringer på under 1 mio. kr. Investeringer 1-5 mio. kr. Investeringer 5-10 mio. kr. Investeringer på over 10 mio. kr. 12

13 FIGUR 6: Kreditrammer 19 % 13 % 68 % Ja, vi har tilstrækkelige kreditrammer til både drift og investeringer Ja, vi har tilstrækkelige kreditrammer til drift, men mangler finansiering til investeringer Nej, vi mangler tilstrækkelige kreditrammer til både drift og investeringer INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Fokus på top- og bundlinje Med en så lille margin i branchen må fokus nødvendigvis være på såvel top- som bundlinje. Dette afspejles også i vores undersøgelse, hvor branchen har angivet, at fokus i 2011 har været rettet mod salgsarbejde (61 %) samt tilpasning af omkostninger (57 %). Detail Detailbranchen er generelt opmærksom på, at det er omsætningen, der skal kæmpes om. Hele 38 % påpeger, at den vigende efterspørgsel er den største udfordring i fremtiden, mod et gennemsnit for alle brancher på 31 %. emtiden Største udfordringer i fremtiden FIGUR 7: De største udfordringer tail Detail Generelt Detail Generelt Hele SMV-markedet 38% 9% 9% 5% 5% Vigende efterspørgsel efter produkter og ydelser Kvalificeret personale Tilstrækkelig finansiering 38% 3% 6% Vigende efterspørgsel efter produkter og ydelser 12% Kvalificeret personale Tilstrækkelig finansiering 31% 12% 3% 6% Vigende efterspørgsel efter produkter og ydelser 31% Kvalificeret personale Tilstrækkelig finansiering 17% 17% Øgede krav fra det offentlige Andet Mangel på produktudvikling 17% Øgede krav fra det offentlige 15% Andet Mangel på produktudvikling 15% 18% 15% Øgede krav fra det offentlige Andet Mangel på produktudvikling Utilstrækkelige leverandører 18% og varer 15% 13

14 Vores største udfordringer er fra udenlandske kapitalkæder og det prisog logistikpres, de lægger på markedet. Citat: En BDO-kunde

15 kapitel 3 Beklædning og andre forbrugsvarer I dette kapitel graver vi dybere ned i de enkelte underbrancher og benchmarker dem op imod hinanden for at synliggøre, hvor de er forskellige, og hvor de er ens. Vi kommenterer på branchernes nøgletal og specifikke udfordringer. Omsætningen er styret af ydre påvirkninger Tal fra DST viser, at der ikke er sket den store udvikling i den samlede omsætning i detailbranchen. Når vi betragter tallene nærmere, afsløres det dog, at fordelingen af omsætningen ændrer sig, så detailvirksomheder inden for fødevarer tager en stadig større andel af den samlede omsætning. Den voksende andel skyldes primært de stigende priser på fødevarer. Når vi kigger på DST s forbrugerprisindeks ses, at stigningen primært skyldes prisstigninger, hvilket også er forklaringen på, hvorfor omsætningen kan stige samtidig, med at mængderne falder. Forbrugerprisindekset for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer stiger i perioden januar 2007 til januar 2012 med 17,2 %, mens indekset for beklædning og fodtøj i samme periode stiger med 5,4 %. Målt i kroner og øre ser det ud til, at forbrugerne har haft det samme budget i perioden til forbrug. Når der i samme periode sker forskydninger i prisindekset, vil dette naturligt påvirke, hvordan forbrugerne anvender deres penge. For de fleste forbrugere handler det om at fylde køleskabet, før man realiserer sig selv og fx køber den motorcykel eller designerkjole, man drømmer om. Omsætningens udvikling er stabiliseret Samlet ser det ud til, at omsætningens udvikling har stabiliseret sig, og ser vi på de seneste tal fra DST, viser de, at omsætningen fortsat ligger på et stabilt niveau. Betragter vi omsætningsudviklingen i udvalgte brancher i perioden, ser vi, at der er forskel på, hvordan de enkelte brancher er blevet ramt af den økonomiske krise. Kun de to brancher kosmetik og sportsbutikker lander på et niveau i 2011, der ligger højere end det niveau, de lå på i 2007, før krisen indtraf. 15

16 BRANCHEANALYSE // DETAIL BDO // brancheanalyse - detail 140 FIGUR 8: Udviklingen for forbrugerprisindekset Fødevarer og ikkealkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligudstyr og husholdingstjenester Sundhed Fritid og kultur M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M05 Kilde: DST PRIS6, Forbrugerprisindeks (2000=100) efter varegruppe og tid. 01. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 02. Alkoholiske drikkevarer og tobak 03. Beklædning og fodtøj Detailhandlen med kosmetik 05. ser Boligudstyr til at være og husholdningstjenester forholdsvis Boghandlere oplever en omsætningsstigning i 2008, upåvirket af krisen og fastholder 06. Sundhed en positiv udvikling i hele hvorefter omsætningen tager et stort fald i Omsætningen stiger dog en smule frem mod 2011, men er perioden. 09. Fritid og kultur ikke på niveau med Detailhandlen med sportsartikler er også inde i en fin FIG 9 udvikling med en pæn stigning i Den lander på et Boghandlere er en branche, der i høj grad presses af niveau, Kilde der DST: ligger PRIS6, over Forbrugerprisindeks omsætningen for (2000=100) efter varegruppe udviklingen. og Flere tid og flere af branchens produkter bliver i dag elektroniske og kan ikke forhandles med samme Detailhandel med radio og tv udvikler sig negativt i det avance som tidligere. Samtidig handles og downloades en meste af perioden. Skiftet fra det analoge til det digitale stadig større del af produkterne via nettet. tv-signal gav en midlertidig omsætningsstigning i 2010, men i 2011 fortsatte den nedadgående tendens. I 2012 skifter signalet fra MPEG2 til MPEG4, og branchen håber, at dette kan vende udviklingen for omsætningen endnu en gang. Branchen presses af internethandlen, hvor specielt handel med elektronik vinder frem. Samtidig kæmper branchen mod de større kæder samt supermarkeder, der kan tilbyde de samme produkter som radio- og tv-forretningerne til en lavere pris. 1 16

17 BRANCHEANALYSE // DETAIL FIGUR 9: Omsætning Radio og tv Isenkræmmere Boghandlere Sportsbutikker Tøj Sko Kosmetik Urmagere og guldsmede Radio tv Isenkræmmere Boghandlere Sports Tøj Sko Kosmetik Urmagere FIG 10 Kommentar [cbh1]: Med så mange brancher, så skal farve og evt. stregtyper være klare, så man kan adskille dem fra hinanden. Vores største udfordring er at fastholde og videre udvikle markedet samt optimere interne kompetencer 1 og gøre dem synlige eksternt. Citat: En BDO-kunde 17

18 18

19 BRANCHEANALYSE // DETAIL 120 FIGUR 10: Resultat af primær drift Radio og tv Isenkræmmere Boghandlere Sportsbutikker Tøj Sko Kosmetik Urmagere og guldsmede Radio tv Isenkræmmere Boghandlere Sports Tøj Sko Kosmetik Urmagere Udviklingen er ikke vendt endnu Og hvordan har brancherne så formået at tilpasse sig det skiftende marked og den vigende omsætning? FIG 11 Den bedste indikator findes i resultatet af den primære drift, og hvordan det i perioden har udviklet sig for brancherne. Som det ses, er der stor spredning i, hvordan resultatet af den primære drift har udviklet sig for brancherne. Sportsforretninger, isenkræmmere, urmagere og guldsmede samt kosmetikforretninger viser positive tendenser og knækker kurven i 2011 i forhold til 2010, mens resten stadig kæmper med at få vendt udviklingen. 1 Branchen oplever fortsat, at det er in at dyrke motion, og den er upåvirket af den generelle medlemstilbagegang til de mere organiserede sportsgrene. Organiseret sportsudøvelse er blevet erstattet af andre aktiviteter, der også kræver udstyr og outfit fra sports forretningerne. Ud over dette har sportsforretningerne i de senere år udvidet med salg af de forskellige sportsmærkers hverdagstøj. Kosmetikforretningerne mærker ikke den positive udvikling for omsætningen på resultatet. Dette skyldes primært, at branchen har haft svært ved at tilpasse lønomkostningerne, og resultatet udvikler sig negativt på den baggrund. Især sportsforretningerne skiller sig ud som den positive historie. Det er lykkes for branchen at få den positive udvikling i omsætningen overført direkte til resultatet. 19

20 Med en så lille margin, der er i branchen, må fokus være på såvel top- som bundlinje. Citat: En BDO-kunde

21 kapitel 4 Hvordan kan resultatet forbedres? Detailbranchen er presset på indtjeningen, hvilket primært skyldes den vigende omsætning. Vi vil i det efterfølgende belyse nogle af de muligheder, der er for at vende udviklingen. Sæt priserne op eller køb billigere ind! Det lyder enkelt i teorien, men er svært i praksis. En af de muligheder, virksomhederne har, er at sætte priserne op på deres varer og derved øge bruttoavancen. Bruttoavancen er forholdet mellem den pris, man køber til, og den pris man sælger til, så den kan reelt påvirkes af øgede salgspriser eller mindskede indkøbspriser - begge tiltag vil påvirke bruttoavancen positivt. Virksomhederne skal dog altid være påpasselige med at sætte priserne op, da der er en grænse for, hvor høj en pris varen kan bære, før det påvirker mængden af varer, der sælges. Når vi betragter bruttoavancen for de enkelte brancher i perioden, ser vi, at bruttoavancen for de fleste brancher ikke er et parameter, der skrues nævneværdigt på. Sportsforretninger og boghandlere er dog undtagelsen. De hævede begge bruttoavancen i 2010 og fastholdt niveauet i Den største effekt af dette ses hos sportsforretningerne, der i perioden forbedrede resultatet af den primære drift, mens boghandlerne ikke formåede at forbedre resultatet. En konklusion på optimering af bruttoavancen er, at virksomhederne skal være gode til indkøb - både de rigtige varer og til de rette priser. Gå online Jo flere kunder du har i butikken, jo større chance er der for at sælge noget. Vores oplevelse er, at de, der tænker nyt og prøver noget anderledes, også er dem, der adskiller sig positivt fra resten af branchen og leverer fine resultater. Nogle butikker vælger at åbne en webshop for på den måde at få et større besøgstal, flere kunder i butikken og større omsætning i forhold til de faste omkostninger. 21

22 BRANCHEANALYSE // DETAIL FIGUR 11: Bruttoavance 60% 50% 40% 30% Radio og tv Isenkræmmere Boghandlere Sportsbutikker Tøj Sko Kosmetik Urmagere og guldsmede 20% % 0% Tøjforretninger Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Forhandlere af sports- og campingudstyr Skotøjsforretninger Detailhandel med bøger Radio- og tv-forretninger Isenkræmmere Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje Ikke alle lykkes dog med en webshop. Udbuddet er efter hånden enormt, og webshoppen skal have et sådant særkende, at online-kunderne både finder den og handler der. Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at internethandlen er et af de helt store trusselsbilleder for detailhandlen. Men da en større og større del af detailhandlen FIG 12 foregår via internettet, hvorfor så ikke se det som en mulighed? Flere og flere handler på nettet, og især detailbrancher inden for beklædning og andre forbrugsvarer oplever den stigende konkurrence fra nettet. I den seneste opgørelse fra Dansk E-handelsanalyse ser vi, at det primært er beklædning og elektronik, der handles på nettet. Det er også fra disse branchegrupper, vi hører den største bekymring for konkurrencen fra internethandlen. 1 Kommentar [jbk1]: Husk at forklaringer alle steder skal være ens Lad os skabe en kultur, hvor det er OK at ville mere end gennemsnittet. Citat: En BDO-kunde 22

23 FIGUR 12: E-handel Beklædning (tøj og sko) Computerhardware og elektronik 9 % 9 % 10 % 12 % Film/musik/spil - fysisk leveret Rejser 6 % 6 % 6 % 7 % Underholdning Optankning af mobiltelefon Bøger og tidsskrifter/aviser - fysisk leveret 6 % 5 % 6 % 7 % 6 % 8 % Personlig pleje og lægemidler Bolig 4 % 5 % 5 % 5 % Flybilletter Togbilletter Film/musik/spil/anden underholdning - downloads Udstyr og tøj til sport og fritid Dagligvarer og madvarer (tilberedt og ikke tilberedt) Computersoftware - downloads Computersoftware - fysisk leveret 2 % 2 % 2 % 2 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 4 % 3 % 3 % 5 % 6 % Smykker Bøger og tidsskrifter/aviser - downloads 0 % 0 % 2 % 1 % 0 % 5 % 10 % 15 % INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kilde: Dansk E-handelsanalyse 2011, Spørgsmålsformulering: Hvad var det sidste, du købte på nettet? 23

24 BRANCHEANALYSE // DETAIL BDO // brancheanalyse - detail FIG 13 Kommentar [cbh1]: Må vi brude denne analyse? Skal vi spørge nog om det? Dette skal undersøges. JBK: Ifølge Henrik Teil, der er der kommunikationschef, er det ok! FIGUR 13: Lokaleomkostninger Lokaleomkostninger Omsætning kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed Én af de store overvejelser, man gør sig, når man skal åbne en butik, er, hvor den skal ligge. Detailbutikker lever af deres tilgængelighed i forhold til de kunder, de ønsker at få fat i, og placeringen er derfor en afgørende faktor for, om forretningen kan tiltrække dem. Vi har undersøgt sammenhængen mellem de huslejeudgifter og den omsætning, som butikken har. Resultatet viser, at der er en direkte sammenhæng i tallene. Jo dyrere og mere attraktivt lejemål virksomheden har, jo større er omsætningen. Dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at en forretning kan købe sig til en højere omsætning ved at ændre på beliggenheden, men sammenhængen er dog så signifikant, at det er noget, man bør have med i sine 1 overvejelser. Øg kendskabsgraden Hvor mange penge skal en forretning markedsføre sig for, og har det overhovedet en effekt? Når vi ser på forholdet mellem salgsomkostninger og den enkelte butiks omsætning, kan vi se en sammenhæng. Dog ser det umiddelbart ud til, at forretningerne opnår størst direkte effekt af de første kroner, der bruges på markedsføringen. Tilpas organisationen løbende Lønomkostningen udgør en stor del af omkostningerne i en detailbutik, og for at få det optimale ud af denne omkostning er det vigtigt hele tiden at justere og tilpasse organisationen, så den matcher den aktuelle markedssituation. Den optimale udnyttelse handler om at have bemanding i butikken, når der er kunder. Fleksible vagtplaner og forskudt bemanding kan derfor være metoden, der kan forbedre resultatet. Detailbutikker er ofte små organisationer med få ansatte, og det kan derfor være svært at få bemandingen til at gå op, når der samtidig skal tænkes i åbningstider. Endvidere er små organisationer oftest tilbagehold ende med opsigelser, da opsigelse af bare én medarbejder kan betyde en væsentlig reduktion af de timer, der er til rådighed for butikken. 24

25 FIGUR 14: Salgsomkostninger i forhold til omsætningen Omsætning kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr De fleste af brancherne oplever, at omkostningerne til lønninger udgør en større andel af de samlede omkostninger. Udviklingen skal især ses i sammenhæng med den faldende omsætning, hvor lønandelen hurtigt kommer til at udgøre en større andel, hvis organisationen ikke løbende tilpasses. FIGUR 15: Lønninger BRANCHEANALYSE // DETAIL Det er dog vigtigt, at en forretning ikke sparer sig selv ihjel, men har de fornødne ressourcer. Mange detailbutikker lever af god service, og at kunderne kan få svar på deres spørgsmål. Hvis kunderne oplever dårlig eller manglende betjening, er de ikke loyale ved næste handel. Flere af BDO s kunder i detailbranchen har været meget fokuserede på denne problematik og har med god styring af arbejdstidspunkter og lønninger også formået at holde et højt serviceniveau. Kommentar [cbh1]: Må vi brude denne analyse? Skal vi spørge nogen om det? Dette skal undersøges. JBK: Ifølge Henrik Teil, der er deres kommunikationschef, er det ok! 30% 25% 20% 15% 10% Radio og tv Isenkræmmere Boghandlere Sportsbutikker Tøj Sko Kosmetik Urmagere og guldsmede 5% % 25

26 BRANCHEANALYSE // DETAIL FIGUR kr : Resultat af primær drift kr Kommentar [cbh1 denne analyse? Skal om det? Dette skal JBK: Ifølge Henrik T kommunikationsche Resultat af primær drift kr kr kr kr kr. 0 -kr kr Lagerdage Fig 15 Godt købmandskab Set i lyset af hvilke kreditrammer, der findes for detailbranchen, er lagerbindingen et varmt tema - specielt når en virksomhed skal søge finansiering. Der er likviditet at hente på langt de fleste lagre, der kan være plaget af for mange varer, dårlig planlægning og forkerte indkøb i forhold til den aktuelle efterspørgsel. Trods finansieringskildernes fokus på lagerbindinger kan vi ikke se nogen nævneværdig reduktion af lagerværdien for de enkelte brancher i perioden. At butikkerne samtidig har været ramt af et vigende salg vanskeliggør yderligere at få reduceret værdien i form af de penge, der er bundet i lageret. Vi ser i en række brancher en tendens til, at der købes hjem i mindre kvanta for på den måde at reducere risikoen for at få lagt varer på lageret, der enten ikke kan sælges, eller må sælges til reduceret pris. I nogle brancher er det ligefrem blevet et konkurrenceparameter for grossisterne at levere i små kvanta med en kort leveringstid, og dermed agerer grossisterne lagre for detailbutikkerne. I figur 16 ses sammenhængen mellem, hvor stort et lager en forretning har (lagerdage) og resultatet af den primære drift. Heraf fremgår det, at der ikke er nogen lineær sammenhæng mellem lagerets størrelse og det resultat, forretningen kan opnå. Der er dog en tendens til, at lagerstørrelsen og derved udbuddet i butikken har en positiv indflydelse på resultatet op til en lagerstørrelse på omkring 75 lagerdage, hvorefter effekten flader ud og faktisk påvirker lageret negativt. Når vi ser på udviklingen af lagerværdier inden for de enkelte brancher, er der store forskelle. Indekstallene viser, at der generelt har været en stigning i lagerbindingerne i de fleste butikker. Med til historien i 2011 hører, at julehandlen blev dårligere end forventet, hvorfor mange butikker havde forholdsvist mange varer på lager 31. december Dette kan have en effekt på tallene for nogle brancher. 1 26