Vandressource-effektivitet

Transkript

1 København, den 14. april 2015 Sagsnr.: Vandressource-effektivitet i danske fødevarevirksomheder nu og i fremtiden En kortlægning af udvalgte branchers nuværende genbrug af vand, fremtidige planer for genbrug af vand og udnyttelse af alternative vandressourcer Fødevarestyrelsen Stationsparken Tel DK-2600 Glostrup Fax

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 4 Sammenfatning... 5 Konklusion... 6 Baggrund... 8 Kortlægning... 9 Figur 1: Branchefordeling i kortlægningen: Bemærkninger til branchefordeling i kortlægningen Besvarelse af spørgeskemaet Figur 2: Spørgeskema Bemærkninger til spørgeskemaet Brancherne samles i virksomhedstyper Figur 3: Samling af brancher i virksomhedstyper Besvarelser af spørgeskemaet Bemærkninger til besvarelsesprocent i kampagnen: Figur 4: Antal virksomheder medtaget i kortlægningen, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på udspecificerede brancher Bemærkninger til figur Figur 5: De adspurgte virksomheders vandpolitik fordelt på virksomhedstype Bemærkninger til Figur 5: Figur 6: Virksomheder med genbrug af vand fordelt på virksomhedstype og type af genbrug Bemærkninger til Figur Figur 6a: Udspecificering af art af genbrug pr. udspecificeret branche Bemærkninger til Figur 6a: Figur 7: Vandbehandling i forbindelse med genbrug af vand fordelt på virksomhedstype og med angivelse af art af vandbehandling Bemærkninger til Figur 7: Figur 8: Virksomheder uden genbrug men med planer/ønsker om genbrug fordelt på virksomhedstype og type af genbrug Bemærkninger til figur Figur 8a: Udspecificering af ønsker til fremtidig type af genbrug hos virksomheder, der pt. ikke genbruger fordelt på virksomhedstype Bemærkninger til Figur 8a: Figur 9: Virksomheder uden genbrug, uden planer/ønsker om genbrug, men nuværende brug af havvand og/eller med ønske om fremadrettet at anvende rent vand i form af havvand

3 Bemærkninger til Figur 9: Figur 10: Virksomheder uden genbrug, uden planer/ønsker om genbrug, men med ønske om fremadrettet at anvende alternative vandkilder fx regnvand Bemærkninger til Figur 10: Figur 11: Virksomheder uden genbrug, uden planer/ønsker om genbrug, uden ønsker om alternative vandkilder eller anvendelse af rent vand fx havvand, men med ønske om vandbesparelser Bemærkninger til Figur 11: Figur 12: Virksomheder uden genbrug og uden planer/ønsker om genbrug eller brug af alternative vandkilder fordelt på udspecificeret virksomhedstype Bemærkninger til Figur 12:

4 Forord Fødevarestyrelsen har i efteråret 2014 i forbindelse med en kontrolkampagne om vand bedt udvalgte fødevarevirksomheder svare på en række spørgsmål om nuværende og fremtidige ønsker og behov for vandressourceeffektive tiltag. Virksomhederne var udvalgt på grundlag af en arbejdshypotese om, at der i disse virksomheder var genbrug af vand eller et potentiale for vandressourceeffektive tiltag generelt. Spørgeskemaet havde fokus på fødevarevirksomhedernes nuværende og fremtidige genbrug af vand og eventuel vandbehandling i forbindelse hermed. Herudover indeholdt spørgeskemaet en række spørgsmål om virksomhedernes nuværende brug af rent vand fx havvand og virksomhedernes fremtidige ønsker om brug af rent vand fra alternative vandressourcer fx regnvand. Formålet med kortlægning er at øge Fødevarestyrelsen viden på følgende punkter: Er der generelt potentiale for vandbesparelser i danske fødevarevirksomheder? Hvilke nuværende og fremtidige ønsker og behov for vandressourceeffektive tiltag har fødevarevirksomhederne? Er der brug for, at Fødevarestyrelsen laver en fokuseret informationsindsats om muligheder og potentiale for vandressourceeffektivitet i danske fødevarevirksomheder generelt? Er der behov for at fremme/understøtte ændringer af den nuværende EUlovgivning? Er der behov for at ændre Fødevarestyrelsens administrative praksis? Er der behov for en styrkelse af de tilsynsførendes kompetencer på området? Kortlægningen vil herudover kunne anvendes til at styrke Fødevarestyrelsens samarbejde med erhvervet om visionære løsninger. 4

5 Sammenfatning Fødevarestyrelsen har i efteråret 2014 lavet en spørgeskemaundersøgelse hos en række danske fødevarevirksomheder med henblik på en kortlægning af deres vandressourceeffektive tiltag. Formålet med kortlægningen er at øge Fødevarestyrelsens viden om danske fødevarevirksomheders behov og ønsker, for herved at kunne styrke Fødevarestyrelsens samarbejde med erhvervet om visionære løsninger. Virksomhederne er fordelt over hele landet og er udvalgt på baggrund af deres brancher, idet arbejdshypotesen er, at der i disse virksomheder allerede er genbrug eller et stort vandforbrug og dermed potentiale for overvejelser om effektivisering. I alt deltog 119 virksomheder i spørgeskemaundersøgelsen. 117 af virksomhederne var fordelt på virksomhedstyperne: mejeri, fiske-, skaldyr- og muslingevirksomheder, frugtog grøntvirksomheder, kødvirksomheder og bryggerier. Besvarelserne af spørgeskemaet kan give Fødevarestyrelsen et overordnet billede af, hvor langt et udsnit af fødevarevirksomhederne i Danmark er kommet på vandområdet, indblik i hvilke løsninger, der er prioriterede pt. og indtryk af, om danske fødevarevirksomheder overhovedet på nuværende tidspunkt er interesserede i eller klar til at anvende alternative vandressourcer. Efterfølgende kan Fødevarestyrelsen tage stilling til, hvorvidt der er behov for, at Fødevarestyrelsen laver en fokuseret informationsindsats om muligheder og potentiale for vandressourceeffektivitet i danske fødevarevirksomheder generelt der er behov for at fremme/understøtte ændringer af den nuværende EUlovgivning der er behov for at ændre Fødevarestyrelsens administrative praksis der er behov for en styrkelse af de tilsynsførendes kompetencer på området Den samlede besvarelsesprocent i kampagnen var 90 %, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. Imidlertid var besvarelsesprocenten for slagterier meget lav, og der blev derfor indhentet supplerende besvarelser fra 3 slagterier, der ikke deltog i kampagnen. En enkelt besvarelse fra en virksomhed, der producerer aromaer m.m. er ikke medtaget i kortlægningen, da virksomheden er atypisk i forhold til de virksomhedstyper resultaterne blev grupperet i. Ud af de 107 virksomheder, der deltager i kortlægningen angiver 44 % af virksomhederne at have genbrug af vand, 14 % angiver ikke at have genbrug pt, men har ønske om fremadrettet at genbruge vand, 37 % af virksomhederne har ingen genbrug og heller ikke planer om at genbruge 5

6 5 % af virksomhederne angiver enten at anvende eller at have ønsker om at anvende rent vand i form af havvand. Virksomhederne er kun at finde i gruppen fisk, skaldyr og muslinger, hvor brug af rent vand er tilladt ifølge lovgivningen. I denne gruppe udgør procentdelen 18 % af de adspurgte. 5 % af virksomhederne angiver at have ønske om fremadrettet at kunne anvende regnvand. 4 % af virksomhederne angiver at have planer om vandbesparelser. Konklusion Kortlægningen har en meget høj svarprocent. Der er indkommet brugbare spørgeskemaer fra 90 % af de adspurgte virksomheder, hvilket er yderst tilfredsstillende. Der er imidlertid store forskelle, idet fx mejerivirksomhederne har en svarprocent på 100 %, mens svarprocenten i kødsektoren var noget lavere (64 %). Som en generel stikprøve for de udvalgte brancher, er repræsentationen i forhold til samtlige virksomheder i den givne branche meget forskellig, svingende fra en repræsentation på 3 % for kreaturslagterier til 100 % for maltvirksomheder, tarmvirksomheder og spirevirksomheder. En samling af brancherne i overordnede virksomhedstyper har givet et godt overblik og understøttes af, at der er glidende overgange mellem produktionerne i de enkelte brancher inden for virksomhedstyperne. Arbejdshypotesen for kortlægningen var, at de udvalgte virksomheder enten havde indført ressourceeffektivitet på vand fx i form af genbrug, eller at de havde et uudnyttet potentiale. Dette har vist sig at være korrekt, idet 2/3 af virksomhederne har angivet, at de enten har indført eller ønsker at indføre en eller flere former for foranstaltninger til reduktion af forbruget af drikkevand. 44 % af de adspurgte virksomheder angiver at have genbrug af vand, og denne genbrug fordeler sig over hele produktionsspektret fra produktkontakt (fx skylning eller køling), over kontakt til produktbærende flader (fx rengøring), til områder, hvor der ingen produktkontakt er (fx bortskaffelse af affald). Andelen af virksomheder, der genbruger vand er forskellig i de enkelte brancher. Imidlertid viser løsningsmodellerne for genbrug, at der er rig mulighed for at overføre løsningsmodeller - både mellem virksomheder inden for samme virksomhedstype og mellem virksomhedstyper. Eksempelvis kan overskydende vand fra produktion renses og anvendes til rengøring (frugt og grønt, mejeri, fisk, kød og bryggerier), genbruges ved skylning eller køling af produkter (mejeri, fisk, frugt og grønt, kød, bryggeri) eller genbruges til bortskaffelse af affald (frugt og grønt, fisk, kød). Da vand generelt ikke betragtes som værende en væsentlig udgift for virksomhederne 1, kan en medvirkende årsag til manglende interesse for genbrug af vand være at finde i 1 Mundtlige meddelelser i forbindelse med partnerskaberne Det vandløse mejeri, Det vandeffektive mejeri og Vandeffektiv Industriproduktion. 6

7 udgifter til udstyr til vandbehandling, udgifter i form af mandetimer til opgradering af medarbejdere og mandetimer til vedligehold og monitorering. En anden forklaring kan være, at virksomhederne ikke ønsker at påtage sig en risiko for, at skulle håndtere situationer med produkter, der kan være forurenede, som følge af en vandbehandling, der ikke har været tilstrækkelig fx i forbindelse med nedbrud af udstyr. Sidst men ikke mindst kan det ikke udelukkes, at nogle virksomheder ikke er opmærksomme på, at lovgivningen åbner mulighed for at genbruge vand i forbindelse med fødevareproduktion. Andelen af virksomheder, der anvender havvand er som forventet begrænset til fiske- og muslingevirksomheder, idet gældende lovgivning har begrænset brugen til netop disse virksomhedstyper. Brug af alternative vandressourcer som regnvand udtrykkes kun som et ønske i ganske få af virksomhederne (5 %) Det er tankevækkende, at så få virksomheder ønsker at kunne anvende denne mulighed, såfremt lovgivningen gav mulighed for det. Det var forventet, at en langt større andel af virksomhederne ville anføre denne mulighed set i lyset af den store fokus, der er på excessive vandmængder som følge af global opvarmning. Kortlægningen har haft stor fokus både hos virksomhederne og hos de tilsynsførende, og der er indsamlet værdifulde oplysninger. Resultaterne i kortlægningen vil fremadrettet blive brugt til en fokuseret informationsindsats om muligheder og potentiale for vandressourceeffektivitet i danske fødevarevirksomheder generelt. Med udgangspunkt i de beskrevne løsninger må det antages, at der er mulighed for at implementere disse meget bredt på tværs af virksomhedstyper, og at der derfor kan genbruges meget mere vand i fremtiden. Resultaterne vil endvidere blive anvendt til at fremme/understøtte ændringer i den nuværende EU-lovgivning med henblik på at tilvejebringe en lovgivningsramme, der øger muligheder for fx at inddrage alternative vandressourcer som regnvand i en bredere vifte af fødevarevirksomheder, end det er muligt pt. Med udgangspunkt i resultaterne fra kontrolkampagnen, hvor det er påvist at flere virksomheder ikke har den fornødne godkendelse til genbrug af vand, der ikke har drikkevandskvalitet, vil Fødevarestyrelsen overveje en ændring af den administrative praksis med specifikke godkendelser på virksomhedsniveau. Fremadrettet bør det overvejes, om der med fordel kan etableres generelle godkendelser på basis af velbeskrevne scenarier om konceptet Water fit for use i branchekoderne for de pågældende virksomhedsbrancher. Ligeledes skal Fødevarestyrelsen kontrol af vand, der anvendes i fødevarevirksomhederne, fremover være en integreret del af den ordinære kontrol og ikke som hidtil, fortrinsvis være baseret på en kontrol af dokumentation for kvaliteten af det indkomne vand. 7

8 Baggrund Der er åbenlyst store miljømæssige og økonomiske potentialer 2 ved at effektivisere brugen af vand af drikkevandskvalitet. Det må derfor i de kommende år forventes, at der kommer stigende fokus på fødevarevirksomheders muligheder for at genbruge vand, øge brugen af rent vand fx havvand, og at en del af vandforbruget forsøges erstattet med alternative vandkilder fx regnvand. Af den nuværende lovgivning fremgår det, at vand, der anvendes i fødevarevirksomheder, som udgangspunkt skal være af drikkevandskvalitet. Det fremgår ligeledes, at vand kan genbruges i fødevarevirksomheder uden, at det kræver drikkevandskvalitet, såfremt de offentlige myndigheder godkender dette og at dette genbrug ikke skader den fødevaresikkerhedsmæssige værdi af den færdige fødevare. Der kan i teorien være en lang række muligheder for anvendelse af vand i fødevareproduktionen, der enten kemisk eller mikrobiologisk ikke lever op til kravene til drikkevand, fx. indledende skylning af jordforurenede grøntsager (vand med forhøjede kimtal) og rengøring (vand med overskridelse af f.eks. nitratindholdet). Dertil kommer, at der i mange tilfælde vil kunne opnås drikkevandskvalitet med enkle midler i form af en mekanisk eller kemisk vandbehandling. Det er desuden muligt at anvende rent vand i forbindelse med vask og forarbejdning af fiskevarer og muslinger. Rent vand er havvand el. lign., der ikke har drikkevandskvalitet, men som ikke indeholder mikroorganismer eller skadelige stoffer i sådanne mængder, at det direkte eller indirekte kan skade sundhedskvaliteten af fødevaren. Imidlertid kunne der i andre typer af fødevarevirksomheder være ønsker om brug af alternative vandkilder som fx opsamlet regnvand, der ikke lever op til alle kravene til drikkevandskvalitet, men som med de rette teknologier kunne behandles, så de overholder relevante kriterier og dermed ville kunne anvendes i forarbejdningsprocesser, samt i sideordnede processer som eksempelvis rengøring m.m.. Erfaringer fra partnerskabet Det vandløse mejeri 3, indikerer, at der blandt fødevarevirksomheder i Danmark er stor spredning i både bevidsthedsniveau og implementering af mulighederne for vandressourcebesparende initiativer. Erfaringerne indikerer også, at der er en stor tilbageholdenhed i forhold til at implementere sådanne løsninger, idet der både er stor forsigtighed i forhold til kundekrav, men også at der er stor usikkerhed omkring mulighederne i forhold til den gældende lovgivning samt evt. muligheder for udvidelser af eksisterende lovgivning. Endvidere vurderes det, at der på nationalt plan vil være store potentialer for samlet set meget væsentlige vandbesparelser ved at indføre vandeffektive løsninger på eksisterende mejerier. Det vurderes i den forbindelse, at mange mejerier vil kunne nedbringe vandforbruget med mellem pct. 2 Vækstplan for fødevarer 2013 og Vækstplan for vand, bio og miljøløsninger 3 Det vandløse mejeri 8

9 En kortlægning af fødevarevirksomhedernes ønsker og behov for vandressourceeffektivitet kan udover at skabe fokus på området og visualisere nuværende og fremtidige udfordringer også hjælpe Fødevarestyrelsen med at være på forkant med relevante lovgivningsmæssige justeringer, vejledninger og kontroltilpasninger. Kortlægningen vil herudover kunne anvendes til at styrke Fødevarestyrelsens samarbejde med erhvervet om visionære løsninger. Kortlægning Kortlægningen blev udført som en spørgeskemaundersøgelse fordelt på virksomheder i hele landet. Virksomhederne blev udvalgt på baggrund af deres brancher, idet der enten erfaringsmæssigt allerede er genbrug i virksomheder i disse brancher, eller virksomheder i disse brancher traditionelt har et stort vandforbrug, og derfor vil være specielt motiverede for tiltag i form af drikkevandsbesparende løsninger. Genbrug er i denne kortlægning defineret som vand, der genbruges ud over en dag, hvis det anvendes i lukkede systemer eller i kar. For slagterier er genbrug af vand defineret som vand, der genbruges i lukkede systemer eller i kar ud over et skift. I denne kortlægning er der derfor eksempelvis ikke medtaget virksomheder, der udelukkende anvender vand i kar over en dagsproduktion. Fx er en frugtvirksomhed, der anvender vand i kar til transport af æbler gennem virksomheden gennem en dags produktion, men som udskifter vandet næste dag, ikke medtaget. Det er heller ikke defineret som genbrug af vand i denne kampagne, hvis et slagteri anvender samme vand i skoldekarret til mange grise, såfremt dette vand skiftes, når et nyt skiftehold indleder arbejdet. Et skift på slagteri er normalt af ca. 8 timers varighed. Hvorvidt denne definition af genbrug fremadrettet skal anvendes bør drøftes i forlængelse af denne kortlægning. Branchefordelingen fremgår af figur 1 nedenfor. 9

10 Figur 1: Branchefordeling i kortlægningen: Hovedbranche Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer Toskallede bløddyr, ekspeditions-centre Bryggerier Fersk fisk Fisk konserves Fisk, røgning og gravning Frugt og grønt behandling FVST branche-kode A Antal virksomheder i alt Antal virksomheder udtaget til kampagnen Antal udførte kampagne besøg Antal besvarede og udfyldte spørgeskemaer (procent af antal virksomheder i alt * C A B C A (50 %) 7 (9 %) 7 (7 %) 11 (15 %) 6 (18 %) 22 (22 %) Frugt og grønt engroshandel (med vask af f & g) (6 %) Kaffe og te Kødproduktvirksomheder A (11 %) Lagre med fisk C 1 1 Lagre med kød C 1 1 Hakket kød A 1 1 Maltvirksomhed Mejerier, større Slagteri fjerkræ Slagteri kreatur A A (100 %) 9 (18 %) 2 (+1**) (50 %) 1 (3 %) Slagteri svin Spirevirksomhed Tarm-virksomheder (+2**) (8 %) B G (100 %) 3 (100 %) Samlet antal kontroller Samlet antal udfyldte spørgeskemaer * Spørgeskemaet indgår ikke i kortlægningen ** Spørgeskemaet blev rundsendt til yderligere 3 svineslagterier, der ikke deltog i kontrolkampagnen ** 10

11 Bemærkninger til branchefordeling i kortlægningen 119 virksomheder i alt deltog i kontrolkampagnen, 117 af virksomhederne var fordelt på virksomhedstyperne: mejeri, fiske-, skaldyr- og muslingevirksomheder, frugt- og grøntvirksomheder, kødvirksomheder og bryggerier. 2 virksomheder er ikke medtaget i kortlægningen. 1 besøg blev udført fejlagtigt i en ikke udpeget branche (kaffe og te) og 1 besøg blev udført i branchen aromaer og tilsætningsstoffer, som falder uden for virksomhedstyperne. Ud af de 117 virksomheder, der modtog kampagnebesøg, og som er medtaget i kortlægning, har 104 virksomheder returneret skemaet. Desuden er der modtaget yderligere spørgeskemaer fra 3 slagterier, der ikke deltog i kampagnen. Der er modtaget i alt 107 spørgeskemaer med oplysninger, der kan bidrage til kortlægning af virksomhedernes vandressourcepolitik (2 spørgeskemaer var ikke udfyldt). Besvarelse af spørgeskemaet Virksomhederne modtog spørgeskemaet vist i figur 2. Spørgeskemaerne blev udfyldt dels i forbindelse med kontrolkampagnebesøget, dels ved at spørgeskemaet blev præsenteret af den tilsynsførende og efterladt hos virksomheden, der efterfølgende indsendte det, og dels ved at spørgeskemaet blev tilsendt virksomheden og tilbagesendt til fødevare-enheden. På grund af den lave svarprocent på slagterierne tilknyttet kontrolkampagnen blev der sendt spørgeskemaer ud til slagterier, der ikke deltog i kampagnen for at supplere besvarelserne i denne gruppe. 11

12 Figur 2: Spørgeskema - til kortlægning af fødevarevirksomhedernes nuværende og fremtidige anvendelse af vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, fx genbrug af vand i virksomhedens processer, vand fra boringer, der ikke har drikkevandskvalitet eller alternative vandkilder (regnvand m.m.) Vand af drikkevandskvalitet er en begrænset ressource, og det kan derfor blive nødvendigt i fremtiden at overveje om andre kvaliteter af vand kan finde anvendelse i forbindelse med produktion af fødevarer uden at det går ud over fødevaresikkerheden. Drikkevandskvalitet er defineret i drikkevandsbekendtgørelsen og omfatter både mikrobiologiske og kemiske parametre. Virksomhedsoplysninger: Navn: KOR-nøgle: Adresse: Kontaktperson: Tlf.nr.: 1. Mailadresse: Genbruger virksomheden vand? Hvis ja hvor i processen og til hvad? 2. Anvendes nogen former for behandling af vand f.eks. i forbindelse med genanvendelse eller recirkulering (hvis ja uddyb gerne)? 3. Bruger virksomheden vand fra alternative vandkilder fx regnvand opsamlet i reservoir? Hvis ja hvilke kilder og til hvad? 4. Hvilke konkrete behov, muligheder eller ønsker ser virksomheden i forhold til fremtidig brug af vand, der ikke har drikkevandskvalitet? (beskriv eventuelle problemstillinger) 5. Hvilke fødevarer producerer virksomheden? Bemærkninger til spørgeskemaet Spørgeskemaet er udformet, så det berører de overordnede muligheder for forskellige slags brug af vand i fødevarevirksomheder i leddene efter primærproduktion - suppleret med en mere visionær tilgang i form af spørgsmål vedr. brug af alternative vandkilder fx regnvand. 12

13 Denne udformning understøtter den opdeling, der er i den gældende på området EUlovgivningen, idet der i forordningerne skelnes mellem vand af drikkevandskvalitet og rent vand. Rent vand er defineret som havvand eller ferskvand af tilsvarende kvalitet, som ikke indeholder mikroorganismer, skadelige stoffer eller toksisk marint plankton i sådanne mængder, at det direkte eller indirekte kan skade sundhedskvaliteten af fødevaren 4. Spørgeskemaet giver mulighed for at belyse fødevarevirksomhedernes fremadrettede ønsker, planer og tanker om mulighederne for at optimere deres vandforbrug, uden at de nødvendigvis er hverken særligt detaljerede eller konkrete. Spørgeskemaets meget overordnede tilgang til vandområdet medfører, at besvarelserne derfor kun kan give Fødevarestyrelsen et overordnet billede af, hvor langt et udsnit af fødevarevirksomhederne i Danmark er kommet på vandområdet, indblik i hvilke løsninger, der er prioriterede pt. og indtryk af, om danske fødevarevirksomheder overhovedet på nuværende tidspunkt er interesserede eller klar til at anvende alternative vandressourcer. Spørgeskemaet indeholder derfor også et felt, hvor virksomhedernes data skal noteres. Dette muliggør en eventuel opfølgning og yderligere nuancering af svarene i kortlægningen Brancherne samles i virksomhedstyper De enkelte brancher, der indgår i kortlægningen, er sammenlagt til 5 overordnede virksomhedstyper. Det giver et godt overblik af grupperingerne inden for de forskellige løsningsmodeller og ønsker, der er indkommet med spørgeskemaerne og understøttes af, at der er glidende overgange mellem de enkelte brancher inden for virksomhedstyperne. 4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, art. 2 13

14 Figur 3: Samling af brancher i virksomhedstyper Virksomhedstype Brancher Branchenummer Bemærkning Mejeri Mejeri, større A Forarbejdning af mælk til drikkebrug, mælkeprodukter og ost Fisk, skaldyr og muslinger Fersk fisk A Fisk konserves B Frugt og grøntvirksomheder Fisk, røgning og gravning Lagre med fisk Toskallede bløddyr, ekspeditions-centre Frugt og grønt behandling Frugt og grønt engroshandel (med vask af f & g) Spirevirksomhed C C C A B Kød Slagteri fjerkræ Slagteri kreatur A Slagteri svin Kødproduktvirksomheder Tarm-virksomheder Lagre med kød A G C Hakket kød A Bryggerier Bryggerier Maltvirksomhed Besvarelser af spørgeskemaet 107 virksomheder i kontrolkampagnen svarede på spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent på 90 %. 2 virksomheder afleverede et tomt spørgeskema og 1 virksomhed faldt uden for virksomhedsgrupperne, men til gengæld indkom der supplerende 3 spørgeskemaer fra slagterierne. Der er således 107 besvarede spørgeskemaer, der indgår i kortlægningen. Besvarelserne på de 107 udfyldte skemaer, der kan bidrage til kortlægningen, fordeler sig på følgende virksomhedsgrupper: Mejeri: (100 %), 9 skemaer ud af 9 mulige Fisk, skaldyr og muslinger: (94 %), 28 skemaer ud af 31 mulige (1 fiskevirksomhed har ikke svaret, 2 muslingevirksomheder har ikke svaret) 14

15 Frugt og grøntvirksomheder: (98 %), 39 skemaer ud af 40 mulige (1 virksomhed bruger ikke vand til vask eller transport af fødevarer, og har derfor returneret et ikke udfyldt skema) Kødvirksomheder (slagteri, tarme, hakket kød og kødprodukt): (64 %) 18 skemaer blev returneret fra de 28 virksomheder, der deltog i kampagnen. Der blev herefter modtaget yderligere 3 spørgeskemaer fra separat adspurgte slagterier, dvs. der blev modtaget i alt 21 skemaer. (2 fjerkræslagterier, 1 kvægslagteri, 5 svineslagterier og 1 kødproduktvirksomheder har ikke svaret og 1 kødproduktvirksomhed har ingen produktion og har derfor ikke udfyldt men blot returneret skemaet og 1 lager virksomheder har heller ikke svaret). Til gengæld har 5 slagterier, der ikke deltog i kampagnen fået tilsendt skemaet og heraf har 3 svaret. Bryggerier og maltfabrikker: (100 %), 10 skemaer ud af 10 mulige Bemærkninger til besvarelsesprocent i kampagnen: En svarprocent på 90 % må anses for at være tilfredsstillende. Virksomhederne har generelt været positive over for Fødevarestyrelsens ønske om at kortlægge virksomhedernes ønsker og behov på vandområdet. Der er blandt de fleste danske fødevarevirksomheder en stor tillid til de tilsynsførende og en god tradition for dialog og samarbejde om de bedste løsninger for erhvervet inden for lovgivningens rammer. Ligeledes er tilbagemeldingen fra virksomheder og brancheforeninger, at der generelt er stor interesse for at bidrage til denne kortlægning, der fremadrettet kan udvikle rammerne for virksomhedernes drift i samarbejde med myndighederne. Der har også blandt de tilsynsførende været stor interesse for kampagnen og kortlægningen, hvilket må anses for at være en væsentlig bidragende faktor til den høje svarprocent. 15

16 Figur 4: Antal virksomheder medtaget i kortlægningen, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på udspecificerede brancher Virksomhedstype Mejeri (9 ud af 9) Mejeriprodukter, mejeri, større: ost: 5 Udspecificeret branche (produkt) Smør og blandingsprodukter: 2 Syrnede mælkeprodukter: 1 Fisk, skaldyr (25 ud af 27) Pulver: 1 Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik: 7 Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves: 11 Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning: 6 Lagre, fisk og fiskevarer: 1 Hel og halvkonserves 1 Muslinger (2 ud af 4) Frugt og grønt (39 ud af 40) Ferske muslinger 2 Frugt og grøntsager, behandling: 22 Frugt og grøntsager, engroshandel: 15 (16) Spirevirksomheder: 2 Kød (18 ud af 28) Fjerkræ: 3 (4) + 1 Svin: 2 (7) + 2 ekstra uden for kampagne Kvæg: 1 (2) Hakket kød: 1 (1) Kødproduktvirksomheder: 8 (10) Tarmvirksomheder: 3 (3) Bryggerier (10 ud af 10) Lagre, kød og kødprodukter: 0 (1) Maltfabrikker: 3 Bryggerier: 7 Bemærkninger til figur 4 Som det fremgår af figur 4, er der en betydeligt lavere svarprocent i kødbranchen. Især er svarprocenten for slagterierne lav (fordelt på alle typer af slagterier). Det har ikke været muligt ud fra de indkomne spørgeskemaer at identificere en årsag til den lave svarprocent, hvorfor det vil være interessant at undersøge dette nærmere. 16

17 Figur 5: De adspurgte virksomheders vandpolitik fordelt på virksomhedstype Virksomhedstype Antal besva svarelser Genbrug Ja Genbrug nej, men har planer/ønske r Genbrug nej, ingen planer/ ønsker Bruger rent vand havvand Ønsker alternativ vandkilde fx regnvand Andet Mejeri 9 7 (77 %) (RO vand)* 1 ønsker vandbesparelse Fisk, skaldyr 25 7 (28 %) (Heraf ønsker 3 mere genbrug og 1 ønsker at anvende havvand) og 1 ønsker Muslinger 2 0 1** 1 3 *** Frugt og grønt (44 %) (Heraf ønsker 1 at anvende regnvand) Kød 22 8 (36 %) (3 ønsker mere genbrug, 1 vandbesparelser) Bryggerier 10 7 (70 %) 1 2 I alt **** (44 %) anvender, 3 ønsker 1 ønsker vandbesparelse 1 virksomhed ønsker vandbesparelse ønsker vandbesparelse 14 (13 %) 37 (35 %) 5 (5 %) 5 (5 %) * RO er en membranfiltreringsteknik, der ved hjælp af membraner på mm og højt vand tryk, kan frafiltrere værdistoffer, bakterier, salte og mineraler fra mælk. RO vand er således restproduktet efter filtrering 5 ** Den ene af virksomhederne hører til i branchen 6 fiskevarer, hel og halvkonserves, selvom de håndterer muslinger, da de levende muslinger også koges. *** Samme virksomhed genbruger vand til rengøring. **** Virksomhederne kan optræde i flere grupper samtidigt, jf. forklaringer i parentes) 4 (4 %) 5 Branchekode for mejerivirksomheder, oktober 2006 samt udkast 2014 (endnu ikke offentliggjort). 6 Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet

18 Bemærkninger til Figur 5: I udvælgelsen af virksomhedstyper var arbejdshypotesen, at der erfaringsmæssigt allerede var genbrug eller, at der var et stort vandforbrug, som dermed var grundlag for et ønske om vandressourceeffektive løsninger på vandområdet. Som det fremgår af figur 4 er der imidlertid en stor spredning i antal af virksomheder, der har fokus på vandressourceeffektivitet inden for den enkelte virksomhedstype. Den virksomhedstype, der har den største andel af virksomheder, der genbruger vand, er bryggerier med 70 %. Svarene fra virksomhederne i virksomhedstypen mejeri indikerer, at der er en genbrugsprocent på 77 %. Imidlertid er dette tal ikke retvisende, idet der i langt størstedelen af tilfældene er tale om anvendelse af RO-vand, hvilket ikke defineres som vand, men som produktrest. Lavest ligger kødsektoren med en genbrugsprocent på 36 %. I virksomhedstypen Mejeri er der et meget tydeligt fokus på vandressourceproblematikken blandt de adspurgte virksomheder. En del af forklaringen på dette må hentes i en tradition for at genbruge vand i CIP-rengøring. Imidlertid viser tallene også, at alle de adspurgte mejerivirksomheder har dette fokus, hvilket kan skyldes projekterne Det vandløse mejeri 7 og Det vandeffektive mejeri 8. 5 virksomheder angiver at anvende RO-vand. RO vand betragtes ikke som vand jf. Rådsdirektivet om drikkevand 9 og hygiejneforordningens definition af vand 10, men betragtes som en fødevare eller rest af samme. I virksomhedstypen Fisk og skaldyr falder virksomhederne i 2 grupperne. Den ene halvdel med fokus på vandressourceeffektivitet og den anden uden ønsker eller planer om dette. I denne type virksomheder er der lovgrundlag for både genbrug af vand og anvendelse af rent vand (havvand m.m.), hvorfor der med udgangspunkt i resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er indikation af, at der er behov for en øget dialog med erhvervet om muligheder og potentiale. I virksomhedstypen Frugt og grønt tegner der sig nogenlunde samme billede med ca. halvdelen af virksomhederne, der allerede har fokus på problematikken og den anden halvdel, som ikke har. Da denne gruppe dækker over både producenter og engroshandel bør en mere detaljeret undersøgelse iværksættes for at afdække det reelle potentiale i denne gruppe. I virksomhedstypen Kød genbruger 1/3 af de adspurgte virksomheder vand og en næsten lige så stor andel har planer/ønsker om at genbruge vand. Den sidste tredjedel af virksomheder har ifølge spørgeundersøgelsen intet ønske om at ændre vandforbruget, 7 Det vandløse mejeri 8 Det vandeffektive mejeri 9 Rådsdirektiv nr. 98/83/EF af 3. november 1998 om drikkevand 10 Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, artikel 2 g), h) og i) 18

19 dog anfører en enkelt af disse et ønske om fremadrettet at kunne anvende regnvand til rengøring. Da specielt slagterier er meget vandforbrugende, bør der ses nærmere på hvilke udfordringer og barrierer, der er på området, med henblik på at udpege muligheder og potentiale for vandressourceeffektive foranstaltninger. 3 virksomheder ud af de 107, der indgår i kortlægningen angiver et ønske om vandbesparende foranstaltninger. Der blev i kortlægningen ikke spurgt ind til ønsker om vandbesparelser, så det er ikke ud fra besvarelserne muligt at identificere, hvorvidt dette tal er så lavt, fordi der allerede er fokus på vandbesparelse i virksomhederne eller det lave tal skyldes, at muligheden ikke blev italesat i kortlægningen. 1 frugt og grønt virksomhed nævner, at de allerede anvender regnvand, og 7 virksomheder fordelt på flere virksomhedstyper har været positive over for brug af regnvand i fremtiden. Det skal slutteligt bemærkes, at samme virksomhed kan figurere flere steder i skemaet, idet en virksomhed både kan have fx aktuelt genbrug og ønsker om yderligere tiltag. Figur 6: Virksomheder med genbrug af vand fordelt på virksomhedstype og type af genbrug Virksomhedstype/ Type af genbrug Produktkontakt Skylning af produkt Optøning af produkt Kontakt til produktbærende flade Rengøring Mejeri 3 (køling) 2 Fisk og skaldyr Muslinger 1 Frugt og grønt 16 1 Kød Bryggerier 4 (støbning) 4 Ingen produktkontakt Bortskaffelse af affald Bemærkninger til Figur 6 Genbrug af vand anvendes i alle led af produktionen afhængigt af virksomhedstype, dvs. både i forbindelse med direkte produktkontakt, ved kontakt til produktbærende flader (typisk rengøring) og i forbindelse med områder, hvor der ingen produktkontakt er. Som udgangspunkt er der fødevaresikkerhedsmæssigt mest fokus på områder, hvor der er produktkontakt eller kontakt til produktbærende flader, hvorfor kravene til det anvendte vand derfor også er større. En del af løsningerne i forhold til genbrug af vand er virksomhedsspecifikke; fx vand til transport af frugt gennem virksomheden eller til afskaffelse af affald i form af klove og hår fra slagteprocessen. 19

20 Imidlertid viser tallene i undersøgelsen, at der allerede er skabt bæredygtige løsninger inden for alle 3 kategorier, hvorfor der må forventes allerede på nuværende tidspunkt at være potentiale for en udvidelse af muligheder både på tværs af virksomheder inden for den samme gruppe (branche), såvel som for udveksling af ideer på tværs af brancher og virksomhedstyper. Figur 6a: Udspecificering af art af genbrug pr. udspecificeret branche Virksomhedstype/ Mejeri Udspecificeret art af genbrug pr. branche (produkt) Mejeriprodukter, mejeri, større: ost: nedkøling af oste, køling af vand, skyllevand Smør og blandingsprodukter: forskyl i CIP-rengøring Syrnede mælkeprodukter: forskyl i CIP-rengøring Pulver: mellemskyl, slutskyl, produktfortrængning Fisk og skaldyr Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik: bortskaffelse af affald, optøning af rejer Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves: Optøning af fiskevarer, rengøring, spuling af kasser Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning: skylning af rå fisk Muslinger Frugt og grønt Kød Frugt og grøntsager, behandling: skyl af frugt/grønt, 1. skyl flasker/udstyr. Frugt og grøntsager, engroshandel: transport af frugt, 1. skyl af grønsager Spirevirksomheder: recirkulering ved vanding. Slagteri: Fjerkræ: rengøring af transportkasser, bortskaffelse af fjer Svin: skrabelinjen, bortskaffelse af klove og hår fra hårstøder, tarmrensning, kølevand Kvæg: forskyl af maver, tarm, pluksbånd Kødproduktvirksomheder: CIP-rengøring af ovne og friturer (ikke lukket), dåsevask, køling Bryggerier Maltfabrikker: støbsætning iblødsætning af byg og malt Bryggerier: tankvask, gulvvask, kølevand til brygning og rengøring, sidste hold skyllevand genbruges til 1. skyl inden CIP. Bemærkninger til Figur 6a: Som nævnt i bemærkningerne til figur 5 indeholder besvarelserne vedrørende genbrug både meget specifikke løsninger for en given branche, samt lidt mere overordnede løsninger. De mere specifikke løsninger for genbrug vil være umiddelbart overfør bare til lignende virksomheder inden for samme branche. 20

21 Imidlertid viser figur 5a også, at løsninger i en virksomhedsbranche kan overføres til virksomheder i andre brancher inden for samme virksomhedstype. Eksempelvis vil løsningen med genbrug af vand til forskyl af maver m.m. på kvægslagterier kunne implementeres på svineslagterier, ligesom løsninger med genbrug af sidste hold skyllevand til første skyl i rengøringsprocesser er mulige at implementere på tværs af virksomhedstyper. En dialog både mellem virksomheder og på tværs af brancher og virksomhedstyper synes derfor meget nærliggende. Figur 7: Vandbehandling i forbindelse med genbrug af vand fordelt på virksomhedstype og med angivelse af art af vandbehandling Virksomhedstype Vandbehandler ved genbrug af vand: antal (antal af virksomheder med genbrug) Art af vandbehandling Mejeri 5 (7) 2 Filtrering 1 UV-behandling 3 Varmebehandling Fisk og skaldyr 2 (7) 1 filtrering 1 anvender citronsyre og skumdæmper Muslinger 2, (1* ved genbrug og 1 ved anvendelse af havvand) 1 UV behandling 1 autoklavering Frugt og grønt 8 (17) 1 pasteurisering 2 anvender kulfiltre og UV 5 anvender filtrering 1 Klor 1 Ozon Kød 3 (8) 1 Klor 2 filtrering 1 fedtseparation Bryggerier 6 (7) 1 virksomhed, angiver ikke at genbruge men alligevel vandbehandle (ionbytning) 2 Ionbytning 1 varmebehandling 3 biologisk rensning 1 filtrering * Denne virksomhed hører til i branche fiskevarer, hel og halvkonserves. Men da produktet er muslinger er de medtaget i denne kategori. Bemærkninger til Figur 7: Processer hvor genbrug af vand kræver en eller flere former for vandbehandling er mere eller mindre omkostningstunge. Det kan dreje sig om investeringer i nyt udstyr, vedligeholdelsesudgifter i form af både reservedele og mandetimer, samt monitorering og opfølgning. Da vand, som tidligere nævnt, ikke betragtes som værende en væsentlig udgift, kan en medvirkende årsag til manglende interesse for genbrug af vand være at finde i 21

22 udgifter til udstyr til vandbehandling, udgifter i form af mandetimer til opgradering af medarbejdere samt mandetimer til vedligehold og monitorering. En anden forklaring kan være, at virksomhederne ikke ønsker at påtage sig en risiko for, at skulle håndtere situationer med produkter, der kan være forurenede, som følge af en vandbehandling, der ikke har været tilstrækkelig fx i forbindelse med nedbrud af udstyr. Sidst men ikke mindst kan det ikke udelukkes, at nogle virksomheder ikke er opmærksomme på, at lovgivningen åbner mulighed for at genbruge vand i forbindelse med fødevareproduktion. Figur 8: Virksomheder uden genbrug men med planer/ønsker om genbrug fordelt på virksomhedstype og type af genbrug. Virksomhedstype/ type af genbrug Produktkontakt Kontakt til produktbærende flade Ingen produkt- kontakt Lage Opbevaringsvand Vask/skyl af produkt Rengøring Mejeri 1 ikke specificeret Fisk og skaldyr Muslinger Frugt og grønt CIP/ sort ende Kød 1 ikke specificeret Bryggerier 1 Bemærkninger til figur 8 18 ud af de 60 virksomheder (30 %), der ikke har genbrug pt. svarer, at de har planer eller ønsker om at genbruge vand fremadrettet. Det må antages, at disse virksomheder er rimeligt langt i processen, da 16 virksomheder svarer, at de har helt konkrete planer og angiver til hvilket formål. Kun 2 ud af 18 virksomheder bemærker, at de har planer om genbrug, men specificerer ikke til hvad, hvor og hvornår i processen, genbruget skal iværksættes. 22

23 Figur 8a: Udspecificering af ønsker til fremtidig type af genbrug hos virksomheder, der pt. ikke genbruger fordelt på virksomhedstype. Virksomhedstype Udspecificeret art af genbrug pr. branche Mejeri Mejeriprodukter, mejeri, større: ost: intet konkret men bevidst om muligheden Fisk og skaldyr Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves: Genanvendelse af lage, genanvendelse af rent rengøringsvand. Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning: for-rensning af saltkar, og vand i kar til opbevaring af fisk før nedsaltning. Muslinger Frugt og grønt Frugt og grøntsager, behandling: skyl af frugt/grønt, Frugt og grøntsager, engroshandel: rengøring af landbrugsmaskiner, 1. skyl af grønsager Slagteri: Fjerkræ: rengøring af transportkasser, containere/moduler Kød Svin: i den sorte ende Kødproduktvirksomheder: CIP-rengøring genbrug af vand fra 1. skyl Tarmvirksomheder: vand fra sene skyl af tarme anvendes til tidlige skyl af tarme, anvendelse af vand fra varmtvandsbeholder til skyl Bryggerier Bryggerier: ønsker at genbruge sidste hold skyllevand til 1. skyl inden CIP. Bemærkninger til Figur 8a: Besvarelserne i spørgeskemaerne vedrørende ønsker/planer om genbrug af vand afspejler gennemgående, at virksomheder, der ikke har genbrug men ønsker om det, fokuserer på løsninger, der er implementerede i andre lignende virksomheder i branchen. Fx ønsker frugt og grønt virksomheder at genbruge vand til skylning af produkter og bryggerier ønsker at genbruge vand til CIP-rengøring. Dette må ses som udtryk for, at virksomhederne er tilbøjelige til at vælge sikre løsninger, der har vist sig velfungerende i andre lignende virksomheder, og som dermed også er accepterede både af myndigheder og af kunder. 23

24 Figur 9: Virksomheder uden genbrug, uden planer/ønsker om genbrug, men nuværende brug af havvand og/eller med ønske om fremadrettet at anvende rent vand i form af havvand Virksomhedstype Udspecificeret virksomhedstype Mejeri Fisk og skaldyr Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik: 1 anvender til tang, men ønsker at optimere produktion med oprenset havvand i produktionen Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves: 1 anvender ikke, men ønsker havvand til optøning. Muslinger 3 anvendes havvand ved udsandingsproces af levende muslinger, rengøring i udsandingsområde. Frugt og grønt Kød Bryggerier Bemærkninger til Figur 9: Af den nuværende lovgivning 11 fremgår, at det er muligt at anvende rent vand 12 (havvand, ferskvand, brakvand) ved vask og forarbejdning af fiskevarer og muslinger. Det er således som forventet udelukkende virksomheder i virksomhedstypen fiske- og skaldyrvirksomheder samt muslingevirksomheder, der har angivet, at de anvender rent vand i virksomheden. Det er ligeledes denne type virksomheder, der fremadrettet har planer eller ønske om yderligere anvendelse af rent vand. Ved at sammenholde figur 4 og figur 6 ses det, at kun 2 fiskevirksomheder anvender havvand, og at den ene virksomhed ønsker at udvide brugen, mens 1 anden ikke anvender rent vand, men ønsker fremadrettet at gøre det. Dvs. at ud af 25 mulige fiskevirksomheder er det kun 3, der har fokus på havvand som mulig vandkilde. Såfremt bare en del af disse virksomheder er placeret kystnært, bør der være tale om et betydeligt potentiale for udvidelse af brug af rent vand. I virksomhedstypen muslinger angiver alle 3 virksomheder, at de anvender havvand til udsanding af muslinger. Trods den nuværende manglende juridiske ramme for anvendelse af rent vand i de andre virksomhedstyper, er det værd at bemærke, at ingen virksomheder i de andre grupper udtrykker ønske om fremadrettet at kunne anvende denne type vand. Teoretisk ville virksomheder beliggende tæt ved eksempelvis kysten kunne være potentielt interesserede, såfremt de juridiske og praktiske rammer var til stede. 11 Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 852 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, Bilag II, Kap. VII, nr. 1b) 12 Definition af rent vand i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 852 af 29. april 2004 om fødevarehy giejne, artikel 2 24

25 Figur 10: Virksomheder uden genbrug, uden planer/ønsker om genbrug, men med ønske om fremadrettet at anvende alternative vandkilder fx regnvand Virksomhedstype Udspecificeret virksomhedstype Mejeri Fisk og skaldyr Muslinger Frugt og grønt 1 (regnvand - rengøring) 1 (regnvand vanding i tilhørende gartneri) (1 anvender til 1. vask af kartofler) Kød 1 (regnvand til rengøring) Bryggerier Bemærkninger til Figur 10: Kun 3 af 107 virksomheder angiver at have ønsker eller planer om brug af regnvand fremadrettet. 1 virksomhed angiver, at de allerede anvender regnvand. 2 af virksomheder er at finde i virksomhedstypen frugt og grønt. Den ene af virksomhederne angiver at ville bruge regnvand til vanding, hvilket ikke er overraskende, da regnvand er en integreret del af primærproduktion af frugt og grønt på friland, og det kan derfor være nærliggende at tænke i regnvand i leddene efter primærproduktion i denne virksomhedstype. 2 virksomheder angiver ønske om at anvende regnvand til rengøring. Dette er pt. ikke muligt i forhold til forordningerne. I forhold til de rent fødevaresikkerhedsmæssige overvejelser vil parametre som opsamling, opbevaring og områder, der ønskes rengjort, samt vandkvalitet og monitorering være væsentlige aspekter, der skal belyses. I primærproduktionen åbner EU- forordningerne mulighed for anvendelse af vand, der ikke har drikkevandskvalitet. I forlængelse af dette er der i den danske drikkevandsbekendtgørelse åbnet mulighed dette i forbindelse med rengøring af malkeudstyr. Da de relevante risici er vurderet til at være begrænsede til nogle få parametre, kræves der udelukkende monitorering i form af forenklet kontrol jf. kravene i drikkevandsbekendtgørelsen 13. En lignende bestemmelser er indført for vanding af vegetabilske fødevarer. Fremadrettet kunne en lignende løsning for anvendelse af vand i leddene efter primærproduktion være interessant at undersøge. Set i lyset af de senere års fokus på tiltagende og voldsomme regnmængder, der med fordel kunne opsamles og anvendes, er det overraskende, at der ikke er et mere udbredt ønske eller planer for fremadrettet at anvende regnvand i virksomhederne. Hvorvidt det manglende fokus skyldes, at reglerne på området ikke omfatter denne mulighed eller om 13 Bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 25

26 indsamling, opbevaring og evt. rensning af regnvand er både en praktisk og økonomisk barriere, bør undersøges nærmere. Figur 11: Virksomheder uden genbrug, uden planer/ønsker om genbrug, uden ønsker om alternative vandkilder eller anvendelse af rent vand fx havvand, men med ønske om vandbesparelser Virksomhedstype/ Mejeri Udspecificeret virksomhedstype Mejeriprodukter, mejeri, større: ost: 1 ønsker 3 % reduktion Fisk og skaldyr Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves: 1 i forbindelse med optøning Muslinger Frugt og grønt Kød Bryggerier Bemærkninger til Figur 11: Kun 2 virksomheder ud af 107 mulige anfører ønske om at indføre vandbesparende tiltag. Da undersøgelsen ikke indeholder spørgsmål til virksomheder, om hvorvidt de allerede har indført vandbesparende tiltag eller ej, er det ikke muligt at udlede et entydigt svar på, om det skyldes manglende indsigt i vandforbrug og dermed manglende incitament, eller om virksomhederne allerede har iværksat betydelige foranstaltninger på dette område. Erfaringer fra partnerskabet Det vandløse mejeri 14 indikerer imidlertid, at der snarere er tale om manglende indsigt i hvert fald for visse brancher end manglende potentiale. Yderligere undersøgelser af specielt dette aspekt vil være interessant, idet der som udgangspunkt vil være tale om høst af de lavt hængende frugter ved en indledende monitorering og dermed fokus på vandforbrug i virksomhederne. Imidlertid bør denne opgave som udgangspunkt håndteres i brancheregi. 14 Det vandløse mejeri 26

27 Figur 12: Virksomheder uden genbrug og uden planer/ønsker om genbrug eller brug af alternative vandkilder fordelt på udspecificeret virksomhedstype Virksomhedstype/ Udspecificeret virksomhedstype Mejeri 0 Fisk og skaldyr 7 Muslinger 1 Frugt og grønt 14 Kød 8 Bryggerier 2 Bemærkninger til Figur 12: 32 virksomheder ud af 107 angiver, at de ikke har genbrug af vand og heller ikke har aktuelle eller fremtidige planer om vandressourceeffektive foranstaltninger. Dette svarer til 30 % af de adspurgte virksomheder. Når dette tal sammenholdes med det faktum, at virksomhederne ikke udgør et repræsentativt udsnit af samtlige fødevarevirksomheder i Danmark, men er udvalgt på grundlag af en tese om, at der traditionelt er genbrug af vand og/eller potentiale for vandressourceeffektivitet baseret på et stort vandforbrug, viser spørgeundersøgelsen, at der endnu er et stort potentiale for dialog og information om muligheder for vandressourceeffektivitet hos danske fødevarevirksomheder. Indledningsvist bør ovenstående virksomheder udspørges nærmere om, hvorfor der i virksomhederne ikke er fokus på vand, således at der sættes fokus på hvilke årsagssammenhænge, der gør sig gældende. 27