MIDTVEJSNOTAT EXIT PROSTITUTION THERESA FRØKJÆR DYRVIG AGNETE ASLAUG KJÆR GUNVOR CHRISTENSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MIDTVEJSNOTAT EXIT PROSTITUTION THERESA FRØKJÆR DYRVIG AGNETE ASLAUG KJÆR GUNVOR CHRISTENSEN"

Transkript

1 MIDTVEJSNOTAT EXIT PROSTITUTION THERESA FRØKJÆR DYRVIG AGNETE ASLAUG KJÆR GUNVOR CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014

2 EXIT PROSTITUTION Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdsydelser 2015 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. SFI-notater skal danne grundlag for en faglig diskussion. SFI-notater er foreløbige resultater, og læseren bør derfor være opmærksom på, at de endelige resultater og fortolkninger fra projektet vil kunne afvige fra notatet.

3 INDHOLD RESUMÉ 5 1 INDLEDNING 11 Rekruttering af borgere 12 Notatets struktur 13 2 CTI-METODEN 15 3 EVALUERINGSDESIGN OG DATA 19 Dokumentationsredskaber 20 4 HVEM ER I FORLØB? 25 Status på CTI-forløb og kontakt med målgruppen 26 Borgere i forløb 28

4 5 BORGERENS UDBYTTE AF CTI-FORLØBET 41 Trivsel 42 Prostitutionsfrekvens 45 Udvikling i borgerens egen oplevelse af livssituation 49 6 ERFARINGER MED CTI-METODEN 55 BILAG 67 Bilag 1 Forstudiet 67 Bilag 2 Pilotstudiet 70 LITTERATUR 76

5 RESUMÉ Dette midtvejsnotat omhandler projektet Exit prostitution. Exitprojektet blev påbegyndt i april 2012 og løber til udgangen af 2015 og befinder sig i øjeblikket midtvejs i projektets afprøvningsfase. I projektet anvendes metoden Critical Time Intervention (CTI), der er en evidensbaseret socialfaglig metode, som er afprøvet med succes i forhold til hjemløshed både nationalt og internationalt. Målet med anvendelsen af metoden er, at borgere med prostitutionserfaringer, som ønsker at ophøre med salg af seksuelle ydelser eller ønsker at opleve en forbedring af deres livsvilkår får hjælp og støtte til det. Exit-projektet er dermed en central socialpolitisk indsats overfor borgere i prostitution i det danske samfund. I dette notat belyser vi midtvejsresultater for, hvordan udviklingen er for de borgere, der er nået halvt igennem et CTI-forløb. I den afsluttende evaluering af projektet i 2015 vil grundlaget for at identificere resultater basere sig på flere observationer end dette midtvejsnotat, idet flere borgere vil være opstartet i et CTI-forløb, og flere vil have gennemført et helt CTI-forløb. Notatet har til formål at belyse omfanget af borgere, der er startet i et CTI-forløb, og hvilke karakteristika disse borgere har. Derudover er formålet at belyse borgernes mentale trivsel, prostitutionsaktivitet og egen oplevelse af udvikling undervejs i forløbet. Endelig giver vi en sta- 5

6 tus på, om CTI-metoden anvendes i overensstemmelse med metodens grundlæggende principper (fidelitet) i de kommuner, som indgår i projektet. RESULTATER De følgende afsnit opsummerer de overordnede foreløbige resultater, som præsenteres i midtvejsnotatet. Det gælder dels resultaterne af baselinemålingerne i form af borgernes baggrundskarakteristika og egne mål med at indgå i forløb, dels resultater vedrørende, hvilken udvikling borgerne oplever undervejs i CTI-forløbet i forhold til henholdsvis prostitutionsaktivitet og trivsel, samt hvorvidt anvendelsen af CTI-metoden vurderes at være i overensstemmelse med metodens principper. NI UD AF TI BORGERE I EXIT-PROJEKTET ER KVINDER De fire projektkommuner har tilsammen ved udgangen af septempber 2014 haft 71 borgere i forløb, hvoraf 13 borgere har afsluttet deres CTIforløb. 1 Hovedparten af de borgere, som er eller har været en del af et CTI-forløb, er unge kvinder under 30 år med dansk statsborgerskab. Herudover er det borgere, hvor størstedelen ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvor godt hver femte enten er sygemeldt eller på anden måde står uden for arbejdsmarkdet. Hertil kommer at over halvdelen er ledige eller i aktivering. Det kendetegner endvidere målgruppen, at 3 ud 4 borgere i forløb har haft deres prostitutionsdebut for mere end 4 år siden og for en tilsvarende andel er det mindre end et år siden, de sidst modtog betaling for seksuelle ydelser. FIRE UD AF TI ØNSKER AT OPHØRE MED PROSTITUTION Der er to målsætninger med at deltage i Exit-projektet at ophøre med salg af seksuelle ydelser og/eller at forbedre eksisterende livsvilkår. Det er borgeren selv, som angiver, hvad hans eller hendes mål med at indgå i CTI-forløbet er. 4 ud af 10 borgere i projektet ønsker ved forløbets opstart helt at ophøre med prostitution, mens den resterende andel ved opstart ønsker at forbedre deres livsvilkår. Gruppen af borgere, som har forbedrede livsvilkår som målsætning, omfatter både borgere, som er aktive i prostitution og borgere, som er ude af prostitution, men som 1. I tre tilfælde er der ikke registreret tilstrækkelige data for forløbet, hvorfor der i notatet inddrages data fra 68 forløb (se i øvrigt kapitel 3 om notatets datagrundlag). 6

7 deltager i projektet for at få forbedret eksisterende livsvilkår. 42 pct. af de borgere, som ved opstart af deres CTI-forløb har angivet forbedrede livsvilkår som målsætning, har således ikke solgt seksuelle ydelser inden for det seneste år op til CTI-forløbets start. Erfaringerne i de fire projektkommuner er, at borgernes målsætning kan ændre sig undervejs i CTI-forløbet. SEKS UD AF TI OPLEVER FORBEDRING AF DERES MENTALE TRIVSEL 66 pct. af de borgere, der er i projektet, vurderes at være i risiko for stress og depression ved opstart i CTI-forløbet. Den andel falder til 44 pct. efter de første 6 måneder i CTI-forløbet. Ligeledes oplever 6 ud af 10 borgere en reel forbedring af deres mentale trivsel inden for de første 6 måneder af deres CTI-forløb. Der er en gruppe af borgere, der halvvejs inde i deres forløb stadig er i risko for stress og depression, hvilket understreger, at målgruppen for CTI-forløbene er en relativ udsat gruppe, når det kommer til den mentale trivsel. LAVERE PROSTITUTIONSFREKVENS OG OVERVEJELSER OM SALG AF SEKSUELLE YDELSER Ved opstart har hver anden borger i forløb solgt seksuelle ydelser inden for den seneste måned. Ser vi på borgere, som er halvvejs inde i CTIforløbene, er denne andel faldet til hver tredje. Der sker således et fald i borgernes prostitutionsfrekvens. Inddrager vi de borgere, der angiver at have haft overvejelser om at få betaling for seksuelle ydelser inden for den seneste måned, ser vi et tilsvarende billede. 75 pct. af borgerne har ved opstart af deres CTI-forløb enten solgt seksuelle ydelser eller haft overvejelser herom inden for den seneste måned. Denne andel falder til 63 pct. halvvejs inde i CTI-forløbet. BORGERNE VURDERER DERES LIVSSITUATION SOM FORBEDRET Generelt oplever borgerne inden for de første 6 måneder af deres CTIforløb en betydelig forbedring af egen livssituation målt på baggrund af ti dimensioner fx økonomi, socialt netværk, misbrug, mentalt helbred og fysisk helbred. Efter 2 måneder har 26 pct. af borgerne således oplevet en betydelig forbedring i egen livssituation, og 46 pct. har oplevet en 7

8 moderat forbedring. 2 Efter 6 måneders forløb stiger andelen af borgere, som har oplevet en betydelig forbedring, til 44 pct. 6 pct. har en mere negativ opfattelse af egen livssituation 6 måneder inde i deres CTI-forløb, men overordnet tegner der sig et billede af, at langt størstedelen af borgerne oplever en forbedret livssituation jo længere de kommer frem i CTI-forløbet. CTI-METODEN Der er i projektet udviklet en manual over CTI-metoden, som beskriver metodens værdigrundlag og kerneprincipper samt CTI-medarbejdernes aktiviteter og opgaver undervejs i CTI-forløbet. CTI-medarbejderne følger som udgangspunkt manualen for CTI-metoden tæt. Det kommer til udtryk ved, at omfanget af kontakten til borgerne følger vejledningen, og ved at forløbet følger metodens faseopdeling og tidsbegrænsning. Herudover viser de foreløbige resultater, at CTI-medarbejderen og borgeren samarbejder om at udarbejde en aktivitetsplan, der tilgodeser de behov og udfordringer, som borgerne individuelt gerne vil have hjælp til, samt at det i vid udstrækning er muligt at få kontakt til de tilbud, som er relevante for borgeren. CTI-medarbejderne bruger også hen i forløbet relativt mange timer om ugen på hver enkelt borger. Det afspejler, at de borgere, der er involveret i projektet, har et relativt stort behov for hjælp til en række forskellige problemstillinger. REKRUTTERING AF BORGERE TIL FORLØB De foreløbige erfaringer i projektet er, at det kan være vanskeligt at rekruttere borgere til projektet. Kommunerne arbejder dog aktivt med flerstrengede strategier for rekruttering bl.a. i form af samarbejde med interne kommunale samarbejdspartnere fx jobcentre eller misbrugscentre samt via samarbejde med eksterne aktører såsom NGO er og Kompetencecenter Prostitution (KC). Kommunerne arbejder desuden løbende med at informere om projektet direkte til målgruppen ved hjælp af forskelligt skriftligt materiale samt via subsites på egne hjemmesider og/eller Facebook. Endelig oplever flere kommuner, at borgere som er i 2. Resultaterne bygger på borgernes udfyldelse af redskabet Outcomes Star. For nærmere beskrivelse af redskabet henvises til kapitel 3 og for en beskrivelse af, hvad der definerer henholdsvis en betydelig, henholdsvis en moderat progression henvises til kapitel 5. 8

9 forløb henviser andre borgere fra målgruppen. Forventningen er derfor samlet set, at tilgangen af borgere til projektet vil stige. TENDENSER Resultaterne i dette midtvejsnotat viser tydelige tegn på, at CTI-metoden kan give borgere med prostitutionserfaringer den støtte, de har brug for i forhold til enten at ophøre med prostitution eller forbedre deres livsvilkår. Halvvejs inden i afprøvningen af CTI-metoden er de foreløbige resultater, at borgerne får det psykisk bedre, og at deres prostitutionsfrekvens mindskes og at en overvejende del oplever, at deres livssituation forbedres. Resultaterne er baseret på statusmålinger af borgernes udvikling, hvor der ses en positiv udvikling fra, de starter op i CTI-forløbet, og til de er halvvejs igennem forløbet. Dermed er der lovende resultater ved CTI-metoden i forhold til borgere med prostitutionserfaringer. De borgere, der er involveret i CTI-projektet, har en række forskellige udfordringer og problemstillinger. Ingen borgere med prostitutionserfaringer, der har ønsket at opstarte et CTI-forløb, er blevet afvist. Dette sammenholdt med, at resultaterne halvvejs i CTIforløbene viser positive tendenser, peger på, at CTI-metoden er i stand til at favne en bred og udfordret målgruppe, hvor der tilrettelægges individuelle forløb baseret på borgerens egne behov. I forløbene synes det muligt at støtte borgerne i at forbedre deres mentale helbred og i at reducere prostitutionsfrekvensen. De foreløbige resultater fra midtvejsevalueringen viser desuden, at borgere i CTI-forløb modtager en hjælp og støtte, som bevirker, at de oplever en udvikling i forhold til aktuelle problemstillinger i deres liv. Der er tale om en intensiv kontakt mellem CTI-medarbejderen og borgeren, særligt i starten af forløbet, og denne intensive kontakt kan have stor betydning for, at borgerens problemkompleks bliver afdækket og en række relevante aktiviteter igangsættes. DEN AFSLUTTENDE EVALUERING I 2015 evaluerer vi det samlede projekt i sin fulde længde. Vi vil foretage kvantitative analyser af borgernes udvikling, hvor vi holder deres udvikling op imod deres baggrundsforhold og målsætninger for at deltage i CTI-forløbet (herunder om borgeren ændrer målsætning undervejs), samt hvilke tilbud og indsatser der er blevet iværksat undervejs i CTIforløbet. I midtvejsnotatet har vi afrapporteret de foreløbige resultater 9

10 samlet for de borgere, som er i forløb på nuværende tidspunkt. Det er dog muligt, at nogle resultater knytter sig særligt til bestemte dele af målgruppen, fx specifikt til personer, som sælger seksuelle ydelser på gaden, hvilket vi ligeledes vil adressere i den afsluttende evaluering i det omfang, det er relevant og muligt. De resultater, vi identificerer kvantitativt, vil vi perspektivere med kvalitativt interviewmateriale, således at vi opnår viden om de mekanismer, der gør, at resultater af CTI-metoden opnås. Den kvalitative empiri består af interview med borgere fra projektet, CTI-medarbejdere og projektledere. Borgerinterviewene skal belyse borgernes oplevelse med CTI-forløbet generelt og samarbejdet med CTI-medarbejderen, herunder om det har været muligt at finde de tilbud og aktiviteter, som imødekommer borgerens egen oplevelse af behov. Interview med henholdsvis CTI-medarbejdere og projektledere skal dels belyse projektkommunernes erfaringer med at arbejde med CTI-metoden i forhold til målgruppen af borgere med prostitutionserfaringer, dels undersøge, hvordan kommunerne iværksætter strategier for at forankre de processer og forandringer, der er opnået med CTI-metoden. 10

11 KAPITEL 1 INDLEDNING Exit prostitution er en del af satspuljeaftalen for Projektet har til formål at støtte og hjælpe udsatte borgere med prostitutionserfaringer, som enten ønsker at stoppe med at sælge seksuelle ydelser eller ønsker at forbedre deres aktuelle livssituation. 3 I projektet afprøves metoden Critical Time Intervention (CTI) i de fire projektkommuner Aalborg, Aarhus, København og Odense. CTI-metoden er kendetegnet ved, at en CTI-medarbejder (casemanager) yder en intensiv indsats til en borger fra målgruppen i en tidsafgrænset periode. I Exit-projektet er perioden fastsat til 12 måneder (CTIforløbet). Forløbet bliver individuelt tilpasset borgerens behov og planlægges af borger og CTI-medarbejder i fællesskab. Undervejs i forløbet skal CTI-medarbejderen både varetage en koordinerende rolle i forhold til sammensætningen af borgerens forløb og yde social og praktisk støtte til borgeren i hverdagen (Baumgartner & Herman, 2012; Herman & Mandiberg, 2010; Herman m.fl., 2011; Tormita & Herman, 2012). Projektet finansieres af satspuljemidler og er udviklet af SFI, kommunerne og Socialstyrelsen i samarbejde. Socialstyrelsen står for den overordnede projektledelse og faciliterer implementeringen i kommunerne, mens SFI evaluerer projektets resultater. 3. En nærmere beskrivelse af målgruppen kan findes her: 11

12 Formålet med SFI s evaluering er dels at undersøge de involverede borgeres udbytte af at deltage i projektet målt på henholdsvis fald i prostitutionsfrekvens og forbedret livssituation. Herudover evaluerer vi projektkommunernes brug af CTI-metoden, herunder den praktiske implementering og anvendelse af metoden. På den baggrund vurderer vi anvendeligheden af CTI-metoden i det sociale arbejde med projektets målgruppe. Projektet er inddelt i tre faser en udviklingsfase, som løb fra april 2012 til maj 2013, en pilotfase som foregik fra juni til december 2013 og den igangværende afprøvningsfase, der løber indtil projektets afslutning i december I udviklingsfasen var det primære evalueringsmæssige formål at kvalificere valget af metode samt udvikle dokumentationsredskaberne. Som et led i dette arbejde gennemførte SFI et forstudie bestående af et litteraturstudie og en række kvalitative interview. I bilag 1 er der en kort gennemgang af forstudiet. I pilotfasen blev såvel den praktiske anvendelse af metoden som dokumentationsredskaberne testet af projektkommunerne. Erfaringerne førte til en række præciseringer, som er beskrevet i bilag 2. Dette midtvejsnotat har til formål at give viden om, hvad der karakteriserer de borgere, der er en del af et CTI-forløb, samt hvordan det går dem midtvejs i projektets afprøvningsfase. Herudover beskriver notatet, hvordan de fire projektkommuner anvender CTI-metoden i arbejdet. REKRUTTERING AF BORGERE De foreløbige erfaringer i projektet er, at det kan være vanskeligt at rekruttere borgere til projektet. Det kan bl.a. skyldes manglende tillid til det offentlige system blandt borgere fra målgruppen 4. Kommunerne arbejder dog aktivt med flerstrengede strategier for rekruttering bl.a. i form af 4. Flere danske undersøgelser peger på en række barrierer i kontakten mellem borgere fra målgruppen og det kommunale system. Eksempelvis konkluderer forskellige undersøgelser, at borgere med prostitutionserfaringer har afholdt sig fra at søge hjælp i offentligt regi blandt andet grundet manglende tillid til det offentlige sociale system, manglende oplevelse af indflydelse på egen situation, oplevelser med skiftende sagsbehandlere og/eller frygt for repressalier (se bl.a. Bjønness, 2011; Døssing m.fl., 2011; Kofod m.fl., 2011). At manglende tillid kan være en central barriere udfoldes særligt i en af de få danske ph.d. studier på området, der beskriver, at mistillid for nogle borgere fra målgruppen er en central del af deres identitet, og derfor som udgangspunkt ofte er et gennemgående træk i borgerens relationer (Bjønness, 2013). 12

13 samarbejde med eksterne aktører, såsom NGO er og Kompetencecenter Prostitution (KC). De eksterne samarbejdspartnere er allerede nu en væsentlig aktør i rekrutteringen, idet de ofte har den fordel, at de både har kendskab til borgeren og til projektet/cti-medarbejderen, og derfor vil kunne medvirke til at bygge bro mellem CTI-medarbejderen og borgeren. Herudover har kommunerne informeret om projektet via subsites på egne hjemmesider og/eller Facebook samt udarbejdet forskelligt skriftligt materiale med informationer om projektet til målgruppen. Det skriftlige materiale omfatter bl.a. pjecer, kondompakker, plakater og lignende og er lagt ud på eksempelvis uddannelsesinstitutioner, hoteller, caféer og lægepraksisser. KC har desuden haft kommunernes informationsmateriale med rundt i forbindelse med deres landsdækkende opsøgende arbejde på klinikkerne. Endelig arbejder alle fire projektkommuner løbende med at udbrede kendskabet til projektet og målgruppen internt i kommunerne eksempelvis gennem oplæg i andre forvaltninger/centre, oplysningsfilm og skriftligt materiale. Herigennem styrkes og forankres viden om det sociale arbejde med projektets målgruppe i de fire projektkommuner. Forventningen er derfor, at tilgangen af borgere til projektet vil stige, hvis det formås at skabe tillid til projektet hos målgruppen. NOTATETS STRUKTUR Notatet er struktureret således, at vi i kapitel 2 beskriver CTI-metoden og i kapitel 3 de anvendte metoder til dataindsamling og analysemetoder. Kapitlerne 4-6 indeholder analyser af borgerens udbytte af CTI-forløbet og den praktiske anvendelse af CTI-metoden i kommunerne. I kapitel 4 giver vi en status på antallet af forløb og de borgere, som kommunerne har haft kontakt med, men som ikke er startet i et CTI-forløb. Herudover indeholder kapitlet deskriptive analyser af populationen, fx borgernes baggrund, målt på en række socioøkonomiske faktorer samt borgernes formål med at indgå i et CTI-forløb. I kapitel 5 beskriver vi borgernes udbytte af forløbet målt på projektets centrale outcomes i form af forbedret livssituation og prostitutionsfrekvens. I kapitel 6 afrapporterer vi de foreløbige resultater af kommunernes anvendelse af CTI-metoden. 13

14

15 KAPITEL 2 CTI-METODEN I projektet anvendes metoden Critical Time Intervention. Metoden er valgt, da den, på baggrund af såvel dansk som international litteratur, forventes at have potentiale til at håndtere en række af de udfordringer, som kan gøre det vanskeligt for borgeren at skabe forandringer i forhold til prostitutionen. Det er eksempelvis udfordringer knyttet til borgerens relation til det offentlige sociale system, eller at borgeren oplever udfordringer i sit liv på en række områder, fx misbrug, økonomiske problemer og manglende socialt netværk (Bjønness, 2011; Døssing m.fl., 2011; Kofod m.fl., 2011; Mayhew & Mossman, 2007; McNaugthon & Sanders, 2007). 5 Metoden er oprindeligt udviklet for at forhindre hjemløshed blandt personer med alvorlige psykiske lidelser, som overgår fra en institutionslignende bolig/opholdssted til egen bolig eksempelvis i forbindelse med udskrivning fra psykiatriske hospitaler, herberger og fængsler. Denne overgang fra at leve i en institutionaliseret boligform til et liv i egen bolig vurderes at være en særdeles sårbar periode, og der er evidens for, at anvendelsen af metoden har en positiv effekt i forhold til at støtte 5. Se evt. bilag 1 for en kort beskrivelse af projektets forstudie. 15

16 borgere i denne kritiske overgangsfase, således at risikoen for ny hjemløshed mindskes. 6 I forbindelse med anvendelsen af CTI-metoden i Exit prostitution er metoden blevet tilpasset til projektets målgruppe, dog uden at der er ændret på metodens kerneelementer. Formålet med anvendelse af metoden i forhold til projekt Exit prostitution er at støtte borgeren i den forandring, de ønsker at skabe i forhold til deres liv, hvad enten der er tale om exit fra prostitution eller forbedret livssituation. Støtten består dels af at styrke borgerens støttenetværk i både professionelt og privat regi på langt sigt, dels af at give borgeren intensiv praktisk og social støtte i en tidsafgrænset periode på 12 måneder. Det er borgerens behov, der er omdrejningspunktet i CTIforløbet. Det er afgørende, at forløbet bliver individuelt tilpasset borgeren, og at forløbet udvikles og planlægges i samarbejde mellem borger og CTI-medarbejder. CTI-medarbejderen har en koordinerende rolle i forløbet, således at borgeren bliver tilknyttet de relevante tilbud og indsatser, som borgeren ønsker. Undervejs i forløbet vil borgeren med hjælp fra CTI-medarbejderen således blive tilknyttet aktiviteter hos forskellige offentlige eller private tilbud. Nogle aktiviteter afsluttes i løbet af det år forløbet varer, mens andre fortsætter efter CTI-forløbets ophør, og dermed er en del af det langsigtede støttenetværk. Udover at have en koordinerende rolle er CTI-medarbejderen desuden en gennemgående støtteperson, som yder social og praktisk støtte til borgeren i hverdagen (Baumgartner & Herman, 2012; Herman & Mandiberg, 2010; Herman m.fl., 2011; Tormita & Herman, 2012). CTI-medarbejderen udfører sin opgave ud fra CTI-metodens recovery- og empowerment-orienterede-værdigrundlag. Det betyder, at CTI-medarbejderen ikke skal være ekspert på borgerens situation, men i stedet tage udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte. Desuden skal medarbejderen bidrage til at kvalificere borgerens beslutningstagen og støtte borgeren i at styrke sin livssituation på udvalgte områder, hvor borgeren selv oplever et stort behov for støtte. 6. Det gælder eksempelvis i et randomiseret amerikansk studie, som viser, at det at være en del af et 9 måneders intensivt CTI-forløb mindsker borgerens risiko for tilbagefald til hjemløshed målt ved opfølgning 18 måneder efter påbegyndt CTI-forløb (Susser m.fl., 1997). Herudover har metoden, ligeledes på baggrund af et randomiseret studie, vist sig anvendelig til at reducere antallet af genindlæggelser på psykiatriske hospitaler blandt tidligere hjemløse personer med alvorlig og vedvarende psykisk sygdom (Tormita & Herman, 2012). Det er første gang, at metoden anvendes på prostitutionsområdet, hvorfor der ikke er evidens for dens effekt i forhold til at støtte denne målgruppe. 16

17 Selve CTI-forløbet er opdelt i tre lige lange faser, som hver især bidrager til at styrke borgerens livssituation og til at gøre borgeren mere selvhjulpen i eksempelvis at søge støtte. Samtidig arbejdes der i forløbet med at etablere et netværk omkring borgeren, som kan støtte borgeren efter CTI-forløbets afslutning. Kendetegnende for de tre faser er, at: 1. CTI-fase har fokus på planlægning og igangsættelse af forløb. 2. CTI-fase har fokus på afprøvning og tilpasning af forløb. 3. CTI-fase har fokus på ansvarsoverdragelse og forankring af forløb. CTI-forløbets 1. fase er karakteriseret ved en vekselvirkning mellem at planlægge og igangsætte aktiviteter med udgangspunkt i borgerens behov. Fasen indledes derfor med en umiddelbar afklaring af borgerens støttebehov, som danner grundlag for udarbejdelsen af en aktivitetsplan indeholdende relevante aktiviteter. Efterhånden som fasen skrider frem, og tilliden mellem CTI-medarbejder og borger opbygges, kan der komme nye problematikker frem, som kræver opmærksomhed og behov for indsatser. Den første fase er derfor også den fase, hvor kontakten mellem CTI-medarbejderen og borgeren er mest intensiv. I 2. fase evalueres og tilpasses den plan og den indsats, som borgeren og CTI-medarbejderen i fællesskab har udarbejdet og igangsat i den 1. fase. CTI-medarbejderens rolle ændres, så vedkommende nu i højere grad har fokus på at gøre borgeren selvhjulpen i forhold til at fastholde forandringsprocessen og på, at indsatsen i højere grad varetages af de forskellige tilbud, som borgeren er blevet tilknyttet. I 3. fase afsluttes CTI-forløbet. Det er afgørende at sikre, at der er et støttenetværk omkring borgeren, som kan være med til at sikre, at de opnåede resultater fastholdes. Derfor skal der i den afsluttende fase af CTI-forløbet udarbejdes en langsigtet plan for, hvordan en eventuelt fortsat støtte fra det opbyggede støttenetværk skal varetages efter CTIforløbets ophør. 17

18 CTI-medarbejderens rolle og opgaver varierer alt efter, hvilken fase forløbet befinder sig i. I nedenstående oversigt er der en kort beskrivelse af de mest centrale aktiviteter i hver af de tre faser. 7 TABEL 2.1 Beskrivelse af centrale aktiviteter i de tre CTI-faser Fase 1. CTI-fase 2. CTI-fase 3. CTI-fase Tidspunkt i måned Måned måned forløbet Overordnet Planlægning og igangsættelse Afprøvning og tilpasning Ansvarsoverdragelse og fokus for fasen af forløb. af forløb. forankring. Centrale aktiviteter i forløbet Afdækning af borgerens behov ved forløbets opstart og løbende igennem fasen. Udarbejdelse af aktivitetsplan. Igangsættelse af aktiviteter. Koordinering af kontakt mellem de private og offentlige instanser, som er knyttet til forløbet. Påbegyndelse af arbejdet med at skabe et støttenetværk. Tæt kontakt mellem borger og CTImedarbejder. Fortsat fokus på borgerens behov. Mindre intensiv kontakt afhængigt af borgerens behov. Evaluering og tilpasning af aktivitetsplanen. Observering af, om støttenetværket fungerer efter hensigten. Fokus på, om støttenetværket er på plads. Møder med støttenetværket for at symbolisere overdragelsen af støtte. Udarbejdelse af langsigtet plan for evt. videre støtte. Overdragelse af ansvaret for evt. videre støtte til aktør fra støttenetværket. Kilde: 7. For en nærmere beskrivelse af såvel forløbets indhold samt CTI-medarbejderens opgaver henvises til projektets metodenotat, der kan findes her: 18

19 KAPITEL 3 EVALUERINGSDESIGN OG DATA Det samlede evalueringsdesign til evaluering af projektet Exit prostitution bygger på et mixed methods-design, således at vi både kvantitativt og kvalitativt er i stand til at belyse borgerens udbytte af et CTI-forløb. I dette midtvejsnotat beskriver vi alene de foreløbige resultater og tendenser ud fra det kvantitative datamateriale, og der indgår derfor ikke resultater fra den kvalitative del af evalueringen. I den endelige afrapportering, som vil foreligge ultimo 2015, vil resultater fra både den kvantitative og kvalitative analyse indgå. De kvantitative data består af følgende: Registrering af baggrundsoplysninger om borgeren fx alder, køn og uddannelse, mål med CTI-forløb og erfaringer med salg af seksuelle ydelser. Målinger af borgerens egen opfattelse af livssituation ved hjælp af redskabet Outcomes Star. Målinger af trivsel ved hjælp af WHO-5-trivselsindeks bestående af fem spørgsmål om borgerens egen oplevelse af trivsel. Målinger af prostitutionsfrekvens. Målinger af borgerens levevilkår i form af boligsituation, økonomi, helbred, misbrug etc. ved hjælp af spørgeskema. 19

20 Herudover registrerer projektkommunerne løbende informationer om kontakt til borgere, der er i målgruppen, men som ikke starter i et CTIforløb. Dette gøres dels for at vide, hvor mange borgere dette drejer sig om, dels for at kende begrundelsen for, at der ikke opstartes forløb. DOKUMENTATIONSREDSKABER I projektet indsamles målinger både på borgerniveau og indsatsniveau. Målinger på borgerniveau har til formål at tegne et billede af borgerens oplevelse af egen situation og af borgerens økonomi, boligsituation, helbred etc. Målinger på indsatsniveau har til formål at afdække fideliteten; det vil sige, om de principper, der ligger til grund for CTI-metoden, overholdes i implementeringen af metoden i praksis. I dette midtvejsnotat berører vi kun i mindre grad fidelitets-delen, der i stedet bliver grundigt behandlet i den endelige afrapportering. I notatet beskriver vi fideliteten i kommunernes anvendelse af CTI-metoden på baggrund af CTImedarbejdernes registreringer af deres arbejde med borgerne inden for udvalgte forhold: Tidsafgrænsning, intensitet i kontakten mellem borger og medarbejder og anvendelse af aktivitetsplan. Dokumentationen af det enkelte CTI-forløb er samlet på en fælles elektronisk platform Star online hvor alt dokumentation registreres på henholdsvis borger-, medarbejder- og kommuneniveau. Når en borger starter i et CTI-forløb, oprettes borgeren med et selvvalgt borgerid (ikke cpr.nr), forskellige baggrundsoplysninger (fx alder og uddannelse), mål med CTI-forløbet og forudgående erfaringer med salg af seksuelle ydelser. Til den videre kvantitative dokumentation af forløbet anvender vi to dokumentationsredskaber Outcomes Star og spørgeskemaer (herefter omtalt som CTI-skemaer). De enkelte redskaber beskriver vi i de følgende afsnit. OUTCOMES STAR Outcomes Star er både et dokumentationsredskab og et processuelt arbejdsredskab, som anvendes af CTI-medarbejder og borger i fællesskab. Outcomes Star måler borgerens egen opfattelse af sin livssituation samt oplevelse af muligheder for at håndtere eventuelle udfordringer inden for ti forskellige områder økonomi, bolig, socialt netværk, alkohol- og stofmisbrug, motivation og ansvar, fysisk helbred, mentalt helbred, tids- 20

21 forbrug, kriminel adfærd samt egen omsorg. Resultaterne af målingerne er dermed borgerens egen vurdering af sin situation. I projektet anvendes en udvidet udgave af Outcomes Star, hvor vi som led i tilpasning af redskabet har tilføjet spørgsmål til måling af borgerens trivsel i form af WHO s lille standardskema, WHO-5. Herudover er der tilføjet spørgsmål vedrørende eventuelt salg af seksuelle ydelser eller overvejelser herom. Endelig indsamles der ved hver udfyldelse information om borgerens målsætning med forløbet. CTI-SKEMAER I evalueringen anvendes tre former for CTI-skemaer: Et opstartsskema Et skema for igangværende forløb Et afslutningsskema CTI-skemaerne udfyldes af CTI-medarbejderen og indeholder spørgsmål til vurdering af fidelitet i indsatsen samt spørgsmål, hvor CTImedarbejderen på baggrund af sit kendskab til borgeren beskriver borgerens situation inden for otte udvalgte dimensioner: økonomi, bolig, socialt netværk, psykisk helbred, fysisk helbred, misbrug, arbejdsmarkeds- og uddannelseskompetencer samt daglige aktiviteter. Spørgsmålene har til hensigt at give en status på borgerens livssituation inden for den enkelte dimension. Herudover beskriver CTI-medarbejderen om borgeren har udtrykt ønske om/behov for hjælp i forbindelse med problematikker relateret til den pågældende dimension, og i hvilket omfang det har været muligt at imødekomme dette. UDVIKLING AF DOKUMENTATIONSREDSKABER Som planlagt blev dokumentationsredskaberne testet i projektets pilotfase, hvilket førte til en række præciseringer. Udover en række indholdsmæssige forandringer er de primære forandringer fra pilot- til afprøvningsfasen, at: Dokumentationen af alle CTI-forløb blev samlet i et dokumentationssystem Star online. Der blev introduceret et skema til registrering af kontakt med borgere fra målgruppen, som ikke resulterede i opstart af et CTI-forløb. 21

MIDTVEJSNOTAT EXIT PROSTITUTION THERESA FRØKJÆR DYRVIG AGNETE ASLAUG KJÆR GUNVOR CHRISTENSEN

MIDTVEJSNOTAT EXIT PROSTITUTION THERESA FRØKJÆR DYRVIG AGNETE ASLAUG KJÆR GUNVOR CHRISTENSEN MIDTVEJSNOTAT EXIT PROSTITUTION THERESA FRØKJÆR DYRVIG AGNETE ASLAUG KJÆR GUNVOR CHRISTENSEN KØBENHAVN 2015 EXIT PROSTITUTION Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdsydelser

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Dette statusnotat for projektet Exit Prostitution belyser de foreløbige resultater og tendenser for projektet. Exit Prostitution løb oprindeligt fra

Dette statusnotat for projektet Exit Prostitution belyser de foreløbige resultater og tendenser for projektet. Exit Prostitution løb oprindeligt fra Dette statusnotat for projektet Exit Prostitution belyser de foreløbige resultater og tendenser for projektet. Exit Prostitution løb oprindeligt fra april 2012 til udgangen af 2015, men med en nylig forlængelse

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

CTI-manual Trin for trin

CTI-manual Trin for trin CTI-manual Trin for trin CTI-manual. Trin for trin KONTAKT FØR OPSTART AF CTI-FORLØB 3 VISITATION OG UDREDNING 4 KONTAKTFASENS TRE PRIMÆRE FORMÅL 4 FREMGANGSMÅDE 5 TJEKLISTE 7 1. CTI-FASE 7 FREMGANGSMÅDE

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014

Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014 Punkt 3. Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014 2012-29258 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, nedenstående status vedr.

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

CTI for kvinder på krisecenter. Metodemanual Version 1 Januar 2016

CTI for kvinder på krisecenter. Metodemanual Version 1 Januar 2016 CTI for kvinder på krisecenter Metodemanual Version 1 Januar 2016 Manualen er udarbejdet til projektet CTI for kvinder på krisecenter af Deloitte for Socialstyrelsen. Januar 2016 Tryk: Deloitte 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI)

Critical Time Intervention (CTI) Critical Time Intervention (CTI) VISO-konferencen 2016 Mogens Holm Sørensen og Gráinne Stevenson, Socialstyrelsen Hvorfor bruge CTI? Critical Time Intervention Fokus på borgerens behov for støtte i en

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Socialforvaltningens svar Da der både findes en kommunal og en statslig exitindsats i relation til prostitution, dækker svaret begge tiltag.

Socialforvaltningens svar Da der både findes en kommunal og en statslig exitindsats i relation til prostitution, dækker svaret begge tiltag. Iben Wiene Rathje, MB 7. marts 2013 Sagsnr. 2013-41118 Dokumentnr. 2013-200933 Kære Iben Wiene Rathje Tak for din henvendelse af 23. februar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Critical Time Intervention

Critical Time Intervention Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-hæfte. Fokuspunkter og redskaber EN HELHEDSORIENTERET INDSATS 2 BOLIG 3 PSYKISK HELBRED 4 FYSISK HELBRED 5 ØKONOMI 6 DAGLIGE AKTIVITETER 7 NETVÆRK OG SOCIALE RELATIONER

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual Indhold 1. Indledning... 4 2. Housing First en helhedsorienteret tilgang... 4 2.1 Housing First-tilgangens værdigrundlag... 5 2.2 Mindshift fra boligparathed til

Læs mere

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse

Læs mere

Modul 3 Strategier og praksis i CTI

Modul 3 Strategier og praksis i CTI Dan Hermann Helle Thorning Modul 3 Strategier og praksis i CTI Udredning og visitering Dimensioner i borgerens liv CTI- faser og arbejdsopgaver 141 handleplan Afslutning af CTI forløb 1 Udredning En af

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual Marts 2015 1 Denne manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Dette er statusnotatet for SFI s evaluering af metoden Critical Time Intervention

Dette er statusnotatet for SFI s evaluering af metoden Critical Time Intervention Dette er statusnotatet for SFI s evaluering af metoden Critical Time Intervention (CTI), som er en del af puljen Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen over for mennesker med psykiske lidelser. Notatet

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI). Notatet er en del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Side 1 Ansøgningsskema til puljen til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg Projektets/indsatsernes titel Skriv titel på projektet/indsatserne.

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb 1. Analyse af jobeffekter efter 3 måneder Dette notat skal ses som supplement

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr.

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen Små skridt - store forandringer (Socialministeriets j.nr. Dato: 10-10-2006 Sagsnr.: 313706 Dok.nr.: 1885253 Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr. 8411-0018) 1.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet Punkt 10. Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet 2016-004698 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, At nedenstående er status og udgangspunkt

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere