Fremtidens Forsorgsindsats

Transkript

1 Fremtidens Forsorgsindsats Oplæg til beslutning om indhold i og organisering af Viborg Kommunes indsats mod hjemløshed, samt ombygning på forsorgshjemmet Vibohøj. Bilag 1 Til drøftelse i Socialudvalget d. 3. september 2013 Udarbejdet af ledere og medarbejdere i forsorgsindsatsen, de Hjemløses Landsorganisation SAND samt Innovationscenter HPU.

2 Indhold Indhold Introduktion til rapporten Introduktion til forsorgsindsatsen Indsatsområder i forsorgsindsatsen hvad kan vi gøre bedre? Fremtidens forsorgsindsats: Forsorgscenter Viborg Tilbud om støtte på Forsorgshjemmet Vibohøj Tilbud om støtte i det øvrige Forsorgscenter Viborg Fremtidig kapacitet i Forsorgscenter Viborg Fremtidens Forsorgshjem Finansiering af Forsorgscenter Viborg Litteratur

3 1. Introduktion til rapporten Formålet med denne rapport er at tegne konturerne af Fremtidens Forsorgsindsats i Viborg Kommune. Derfor fremsættes med denne rapport anbefalinger til omlægninger i forsorgsindsatsen, således at tilbuddene i forsorgsindsatsen også i fremtiden på bedst mulig vis støtter hjemløse personer i Viborg Kommune til at etablere et hjem og opretholde dette. Sideløbende med denne rapport om Fremtidens Forsorgsindsats, hvor i der fremsættes anbefalinger om det faglige indhold i og organiseringen af viften af forsorgstilbud, er der udarbejdes en rapport om Fremtidens Forsorgshjem, som fremsætter anbefalinger i forhold til selve forsorgshjemmets bygningsmæssige rammer. Rapporten om Fremtidens Forsorgshjem er blevet inkluderet i indeværende rapport som kapitel Rapportens tilblivelse Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe, bestående af medarbejdere og ledere fra forsorgsindsatsen samt en medarbejder fra Innovationscenter HPU, med reference til en styregruppe med det overordnede beslutningsansvar. De hjemløses landsorganisation SAND har været repræsenteret i Styregruppen. Undervejs i processen er elementer af rapportens anbefalinger drøftet med de relevante aktører, ligesom Viborg Kommunes Handicapråd og FagMED HPU er orienteret om status på arbejdet med Fremtidens Forsorgsindsats. Rapporten er udarbejdet med et solidt udgangspunkt i de erfaringer, ideer og det kendskab til målgruppen som medarbejdere og ledere har frembragt på møderne i arbejdsgruppe og styregruppe. Der er naturligvis taget afsæt i det tilgængelige talmateriale fra såvel Viborg Kommunes forsorgsindsats som fra eksempelvis de nationale hjemløsetællinger og Hjemløsestrategien. Lokale og nationale metodeerfaringer fra Projekt Housing First og Hjemløsestrategien har spillet en væsentlig rolle for den faglige retning som er udstukket for Fremtidens Forsorgsindsats. Desuden har arbejdsgruppen ladet sig inspirere bredt af andre kommuners tilbud til hjemløse og af Viborg Kommunes konference om Fremtidens Forsorgsindsats i december Rapportens opbygning Rapporten indledes med et kapitel som introducerer bredt til forsorgsindsatsens formål, målgruppe og aktuelle faglige tendenser i arbejdet med hjemløse borgere. I kapitel 3 beskrives tre indsatsområder i fremtidens forsorgsindsats. Indsatsområderne beskriver de overordnede områder inden for hvilke, der anbefales at etablere nye tiltag i fremtidens forsorgsindsats. I kapitel 4 beskrives helt overordnet den nye tilgang, den nye tilbudsvifte og den nye organisering af det fremtidige Forsorgscenter Vibohøj, mens forslagene konkretiseres yderligere i rapportens kapitler 5 og 6. I kapitel 7 fremsættes arbejdsgruppens anbefaling vedrørende den fremtidige kapacitet i Forsorgscenter Viborg. I kapitel 8 fremsættes anbefalinger til ombygning af forsorgshjemmet Vibohøj. I kapitel 9 præsenteres et oplæg til finansiering af omlægningerne i forsorgsindsatsen. 1.3 Oversigt over anbefalinger Nedenfor ses en samlet oversigt over anbefalinger vedrørende Fremtidens Forsorgsindsats. Heraf fremgår, om den enkelte anbefaling fremsættes til godkendelse som en særskilt sag til Socialudvalget, eller behandles som en del af den politiske godkendelse af den samlede rapport. 2

4 Anbefalinger, som har økonomiske konsekvenser og forudsætter vidtgående ændringer i de tilbud, der leveres inden for udsatteområdet, fremsættes som særskilte udvalgssager. Nr. Anbefaling Fremsættes for Socialudvalget 1 Indsatsområde 1: Øget samarbejde om hjemløseproblematikker Rapport: Fremtidens Forsorgsindsats 2 Indsatsområde 2: Tidligere fokus på og øget indsats omkring etablering af borgeren i egen bolig med støtte Rapport: Fremtidens Forsorgsindsats 3 Indsatsområde 3: En differentieret vifte af bomuligheder Rapport: Fremtidens Forsorgsindsats 4 Etablering af kontaktfunktion Rapport: Fremtidens Forsorgsindsats 5 Navngivning af Forsorgscenter Viborg Rapport: Fremtidens Forsorgsindsats 6 Etablering af skæve boliger Etablering af voksenkollegium Etablering af akutboliger Fremtidens Forsorgsindsats kapacitet Rapport: Fremtidens Forsorgsindsats 10 Styrket udredning Rapport: Fremtidens Forsorgsindsats 11 Fremtidens Forsorgshjem ombygning af Vibohøj Rapport: Fremtidens Forsorgsindsats 12 Fremtidens Forsorgshjem frigivelse af anlægsmidler

5 2. Introduktion til forsorgsindsatsen 2.1 Formål, værdier og visioner Måden, hvorpå vi tænker et problem, ligger til grund for måden, hvorpå vi tænker, problemet kan og bør løses (Bacchi 1999:2). Forsorgsindsatsen har gennem tiderne derfor afspejlet til enhver tid dominerende opfattelser af samfundets mest udsatte borgere - hjemløse, misbrugere og mennesker med psykiske lidelser. Fattiggårde, arbejdsanstalter og lignende historiske institutioner er således udtryk for bestemte historiske opfattelser af de socialt udsattes problemer og måden hvorpå man tænkte at disse problemer kunne/burde løses. Fremtidens Forsorgsindsats i Viborg kommune er ingen undtagelse. Også de løsningsmodeller, der opstilles i denne rapport er udtryk for en bestemt historisk, teoretisk og faglig opfattelse af hjemløse og hjemløseproblematikken generelt. Det samme gælder med hensyn til, hvem der overhovedet defineres som hjemløse, og dermed som værende i målgruppen for løsningsmodellerne. Fremtidens Forsorgsindsats skriver sig således ind i en tid, hvor fokus i hjemløseindsatserne i Danmark er domineret af begreber som udvikling, recovery, mestring, empowerment, medborgerskab, inklusion, rummelighed, anerkendelse og lignende. En tid, hvor fokus er på det enkelte menneskes mulighed for at udvikle kompetencer, der giver mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt og med lige muligheder, rettigheder og pligter for alle. Disse begreber er også tydelige i de to vigtige pejlemærker i Fremtidens Forsorgsindsats i Viborg Kommune, nemlig den nationale Hjemløsestrategi og den kommunale Strategiplan for udsatteområdet i Viborg Kommune Den nationale hjemløsestrategi Hjemløsestrategien blev iværksat af den daværende regering i 2008 med det overordnede formål at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Projekterne under Hjemløsestrategien er gennemført i årene Hjemløsestrategien har haft et dobbelt fokus: på den ene side har Hjemløsestrategien fungeret som metodeafprøvningsprojekt, som havde til formål at afprøve og dokumentere en række metoder i arbejdet med hjemløse, og på den anden side har hjemløsestrategien haft fire overordnede målsætninger i forhold til at nedbringe hjemløsheden i Danmark: Figur 1: Hjemløsestrategiens fire overordnede målsætninger HJEMLØSESTRATEGIENS FIRE OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden. 2. Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger., 3. Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. 4. Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. Centralt i Hjemløsestrategien står Housing First-princippet. Kernen i Housing First er, at der tidligt i et indsatsforløb skal etableres en permanent boligløsning, samtidig med at borgere gives den fornødne individuelle bostøtte til at kunne få dagligdagen til at fungere og undgå, at boligen mistes igen. 4

6 Housing First-tilgangen har sin oprindelse i USA, hvor den tog sit udspring i en kritik af den såkaldte trappetrinstilgang/boligparathedstilgang. Ifølge trappetrinstilgangen skal borgeren først vurderes parat til at bo, før borgeren tilbydes en bolig. I praksis betyder det, at borgeren skal have demonstreret en forandring i f.eks. misbrugsadfærd. Trappetrinstilgangen er blevet kritiseret for at bidrage til en situation med et stort antal hjemløse borgere, der opholder sig i lange perioder i midlertidige tilbud, og med en lav chance for at komme ud af hjemløsheden og øget risiko for institutionalisering. Ifølge Housing First-tilgangen er de midlertidige boligløsninger og den medfølgende ustabile boligsituation i sig selv en del af problemet, og Housing First-tilgangen betoner i stedet, at borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation hurtigst muligt tilbydes en permanent boligløsning og gives en intensiv bostøtte. En tidlig stabilisering af boligsituationen anses således for at være afgørende for, at borgeren kan komme ud af hjemløshed. Housing First-tilgangen bygger på en forståelse af, at borgeren kan komme sig, selv efter massive sociale problemer, og tilgangen bygger dermed også på recovery-tankegangen Viborg Kommunes strategi for udsatteområdet Socialudvalget i Viborg Kommune har d. 1. november 2011 godkendt kommunens Strategiplan for Udsatteområdet. Strategiplanen beskriver, hvordan udsatteområdet i Viborg Kommune skal udvikles i perioden Af strategiplanen fremgår, at i Viborg Kommune anses socialt udsat ikke for at være en permanent tilstand. Det betyder at man på udsatteområdet har fokus på de ting, der kan udvikles og forandres (Viborg Kommune, 2011: 4) og ønsker at kommunens udsatte borgere har størst mulig indflydelse på egen udvikling. Strategiplanen indeholder en række grundlæggende værdier: Styrkelse af den nære borgerkontakt og netværk Vi skal sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats Koordineret samarbejde mellem både interne og eksterne samarbejdspartnere Vi skal være forandringsparate i forhold til nytænkning på området Øget samarbejde med frivillige Sundhedsmæssigt fokus, herunder idræt Vi skal møde borgerne med værdighed og anerkendelse Vi skal vise rummelighed og tillid Vi skal give plads til borgernes egne initiativer Viborg Kommunes strategi for udsatteområdet har fungeret som et væsentligt pejlemærke i processen omkring beskrivelse af Fremtidens Forsorgsindsats i Viborg Kommune, i samspil med de nationale retningslinjer på området, samt nationale og internationale erfaringer for, hvilke indsatser, der virker i forhold til at nedbringe hjemløshed Formålet med forsorgsindsatsen i Viborg kommune Forsorgsindsatsen i Viborg Kommune har som helt overordnet formål at forebygge og nedbringe hjemløsheden i Viborg Kommune. Målet er, at hjemløse borgere etablerer og opretholder en stabil og tilfredsstillende livssituation i eget hjem, med øget trivsel og livskvalitet. Viborg Kommune tilslutter sig fortsat målsætningerne i Hjemløsestrategien, og vil frem over især arbejde mod det mål at ophold på Vibohøj ikke varer mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte, samt at ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger. 5

7 For at anbefalingerne i denne rapport skal understøtte disse målsætninger, har arbejdsgruppen på forskellig vis beskæftiget sig med følgende overordnede spørgsmål: Figur 2: Overordnede spørgsmål til forsorgsindsatsen OVERORDNEDE SPØRGSMÅL TIL FORSORGSINDSATSEN 1. Hvilken faglig indsats på forsorgshjemmet Vibohøj, forbereder bedst og hurtigst muligt de hjemløse på et liv i egen bolig? 2. Hvilke (forsorgs-)tilbud uden for forsorgshjemmet Vibohøj giver de bedste betingelser for at modvirke tilbagefald til hjemløshed? 3. Hvilke andre tiltag kan medvirke til at forebygge hjemløshed og modvirke lange ophold på Vibohøj? 2.2 Målgruppe Helt overordnet er målgruppen for den samlede forsorgsindsats i Viborg Kommune de personer, som er hjemløse, har været hjemløse eller er i risiko for (igen) at blive hjemløse. Der findes ikke i Danmark en entydigt anerkendt definition af hjemløshed eller af, hvad det vil sige at være hjemløs. Den danske forsker og tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, har udarbejdet følgende definition: En person er hjemløs, når vedkommende ikke har en bolig, der kan opfattes som stabil, blivende og opfyldende vedkommendes krav til en rimelig boligstandard. Samtidig med at vedkommende ikke magter at benytte sig af samfundets relationer og institutioner i allerbredeste forstand således familiært netværk samt private og offentlige institutioner af enhver slags, idet årsagen til dette kan være åbenlyse eller mere skjulte forhold hos den enkelte eller i den måde, samfundet indretter sig på. (Brandt, 1992:158). Denne forståelse, hvor hjemløshed ikke blot er tæt knyttet til spørgsmålet om boligløshed, men pointerer samspillet mellem boligmæssige og sociale problemer, har været meget indflydelsesrig i den danske diskussion af hjemløshed (Benjaminsen & Christensen, 2007:21). Det betyder, at hjemløshed i en dansk sammenhæng opfattes som et komplekst socialt fænomen, hvor mange faktorer kan spille sammen. Hjemløsheden opstår altså generelt i et samspil mellem faktorer på forskellige niveauer, som omhandler både strukturelle forhold og individuelle sårbarhedsfaktorer. Eksempelvis kan eksklusion fra arbejdsmarkedet, problematiske familierelationer og manglende netværk, fysiske og psykiske sygdomme eller misbrug udløse begivenheder og forløb, der leder til en hjemløshedssituation (Lauritzen m.fl. 2011: 11). Målgruppen, som de forskellige indsatser mod hjemløshed er rettet mod er således en broget skare med komplekse og forskelligartede sociale, helbredsmæssige og økonomiske problemer, som dog har det tilfælles, at deres samlede sociale situation påvirker deres muligheder for at opretholde et stabilt hjem Målgruppens juridiske afgrænsning Opfattelsen af hjemløshed som udtryk for et komplekst socialt fænomen findes også i Servicelovens 110, som angiver, at tilbuddene er rettet mod personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. (Socialministeriet, 2006: 36). 6

8 Af vejledningen til Servicelovens 110 fremgår desuden at Målgruppen for optagelse i et midlertidigt botilbud efter servicelovens 110 spænder fra personer, der står helt uden tag over hovedet (boligløse) til personer, der har en bolig, de ikke kan fungere i, og som evt. er i risiko for at miste boligen, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. (Socialministeriet, 2006: 36). Målgruppen for tilbud efter Servicelovens 110 er således ikke skarpt afgrænset af en bestemt definition af hjemløshed, og med vejledningen åbnes op for yderligere fleksibilitet, da en given udvikling kan medføre at nye persongrupper omfattes af målgruppen, som har behov for et tilbud efter 110: Det er kendetegnende for hjemløseområdet, at der til stadighed opstår nye behov som følge af udviklingen i samfundet og ændringer i systemer, der har betydning for indsatsen. Over tid kommer nye brugergrupper til, og tilbuddene skal derfor løbende tilpasses ud fra brugernes behov, ligesom tilbuddene skal være rummelige og fleksible. (Socialministeriet, 2006: 36). Som eksempler på en sådan udvikling kan nævnes en stigning i antallet af såkaldte sofasovere, dvs. hjemløse, der overnatter hos familie og venner (Benjaminsen 2011: 9) og at man i Viborg Kommune ser et stigende antal grønlandske hjemløse og borgere med en anden etnisk baggrund end dansk. Ud over 110, ydes i Viborg Kommunes forsorgsindsats støtte efter Serviceloves 85 og 99: 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Også i 99 inkluderes de funktionelt hjemløse, dvs. den gruppe af personer, som har en bolig, men som af den ene eller anden grund ikke kan opholde sig i denne bolig. Målgruppen for forsorgsindsatsen i Viborg Kommune bredes yderligere ud, idet Vibohøj tilbyder beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens 103, til personer som er særligt socialt udsatte. Indsatsen på Vibohøj er således også målrettet personer, som ikke har ophold på forsorgshjemmet, men for hvem tilbuddet vurderes at have en effekt i forhold til forebyggelse af (tilbagefald til) hjemløshed Målgruppens karakteristika Det er umiddelbart vanskeligt at fremstille et entydigt og udtømmende billede af, hvad der karakteriserer målgruppen, fordi den er så bredt sammensat og dækker over en række forskelligartede sindslidelser og derudover også indbefatter borgere, der i tillæg hertil kan have betydelige somatiske lidelser, misbrugsproblematikker og især økonomiske problemer. Opgørelser fra Hjemløsestrategien (Rambøll og SFI 2013:40) over de hjemløse borgeres problematikker viser, at 63 % af de hjemløse mellem 18 og 24 år har misbrugsproblematikker, mens tallet er 81 % for borgerne over 24 pr. Opgørelserne viser, at de unge i mindre grad har problemer med alkohol- og stofmisbrug end borgerne over 24 år. Omvendt er der flere blandt de unge der har et hashmisbrug (52 %). 7

9 Andelen af hjemløse personer der vurderes at have psykiske lidelser er høj for begge aldersgrupper: 80 % af de unge vurderes at have psykiske lidelser, mens tallet er hele 87 % af de øvrige. Opgørelsen påpeger desuden at omkring 80 pct. af de hjemløse har problemer med både økonomi og socialt netværk. På trods af den brede vifte af problemstillinger, som præger hjemløse personer, kan der alligevel opstilles en række typiske karakteristika for målgruppen, som kan inddeles i de overordnede typer, som fremgår af figur 3. 8

10 Figur 3: Oversigt over typer af personer i forsorgsindsatsens målgruppe 1. Unge årige Det karakteristiske for gruppen, er unge med komplekse og vanskelige problemsæt og udprægede rusmiddelproblematikker, kriminalitet, manglende normer, ramme- og grænsesætning m.v. Kvinder Det karakteristiske for gruppen er blandingsmisbrugere, voldsramte, fysisk og psykisk svage, dårlig helbredstilstand, ingen eller kun lidt tilknytning til familie m.v. Alkoholmisbrugere Karakteristisk for gruppen er bl.a. alkoholmisbrug, socialt utilpassede, svækket fysisk, har ofte egen bolig, for en del af gruppen er der tale om hyppige afrusninger. Stofmisbrugere Karakteristisk for gruppen er primært misbrug af forskellige narkotiske stoffer eller illegal medicin, som bla. også indtages intravenøst.de har ringe eller ingen kontakt til familien, udpræget asocial adfærd, dårlig almen tilstand, svære at fastholde, mange ophold på forskellige 110 boformer, fortrinsvis korte ophold, ofte intet ønske om behandlingstilbud. Personer med psykiske lidelser De psykiske/psykiatriske lidelser kan være både disgnosticerede og udiagnosticerede. Karakteristisk for gruppen er, at de ofte også er i en dårlig helbredsmæssig tilstand og har et begrænset netværk. De har intet misbrug, men ender som hjemløse på grund af deres psykiske lidelser. Personer med dobbelt/trippeldiagnose Er karakteriseret ved både psykisk lidelse og alkohol- eller stofmisbrug samt en somatisk lidelse. Gruppen er odte i risiko for at 'falde melllem to stole' og bliver ofte afvist i det somatiske behandlingssystem. Herbergsbrugere Gruppen er bl.a. karakteriseret ved kun at ønske her-og-nu tilbud (bad, mad, vask), mange ophold på forskellige 110 boformer, svækket fysisk, blandingsmisbrugere. 1 Oversigten er udarbejdet med inspiration fra forsorgshjemmet Skovvang i Holstebro (Skovvang, 2013: 7), hvis brugertyper ikke i væsentlig grad adskiller sig fra de typer af hjemløse, der ses i Viborg. 9

11 2.3 Status på den aktuelle forsorgsindsats Forsorgstilbuddene Viborg Kommunes aktuelle tilbud inden for forsorgsindsatsen fremgår af kommunens servicedeklarationer for det samlede Udsatteområde 2. Servicedeklarationerne beskriver de enkelte tilbuds målgruppe og faglige indhold. Tilbuddene spænder over døgnophold på forsorgshjemmet, udslusningsforløb og efterforsorg, bostøtte i eget hjem, herbergspladser, beskyttet beskæftigelse samt støtte-kontaktpersoner. Af tabel 1 fremgår en samlet oversigt over de forskellige typer af tilbud inden for forsorgsindsatsen. Af tabellen fremgår oplysninger om antallet af leverede tilbud i Som det ses har 296 hjemløse borgere i 2012 haft 410 ophold på forsorgshjemmet Vibohøj. Det betyder, at gennemsnitligt ca. hver 3. hjemløse boger i 2012 opholdt sig på Vibohøj mere end en gang. Tabel 1: Oversigt over tilbud til hjemløse, kapacitet og forbrug i 2012, fordelt på lovgrundlag Lovgrundlag Tilbud Antal pladser 2012 Antal indskrivninger/opstartede forløb 2012 Antal borgere 2012 SEL 110 Stabiliseringsophold inkl. afrusning og aktivitet Overnatningstilbud/herberg Efterforsorg Af tabel 2 fremgår kapaciteten Viborg Kommunes øvrige tilbud til hjemløse og særligt socialt udsatte. Tabel 2: Oversigt over tilbud til hjemløse, kapacitet i 2012 Lovgrundlag Tilbud Antal pladser 2012 Projekt med Housing First bostøtte * 20 statsstøtte SEL 85 Bostøtte til udsatte, i alt ** Langdammen** 17 Århusvej (Pige- og Drengehusene)** 8 Skæve boliger** 7 SEL 99 Støtte-kontaktpersoner (SKP)*** SEL 103 Beskyttet beskæftigelse 10 * Metodebeskrivelserne vedr. bostøttemetoderne i Housing First-projektet anbefaler ca. 10 forløb pr. medarbejder. De to projektmedarbejdere har således været normeret til ca. 20 bostøtteforløb. ** Udsatteområdets bostøttemedarbejdere yder bostøtte til 32 personer der bor i kommunens boliger på Langdammen, Århusvej og i de skæve boliger på Rørsangervej. Her ud over ydes bostøtte til ca. 25 borgere i egen bolig. Dette antal 2 Servicedeklarationerne er senest revideret i januar De kan tilgås på pdf 10

12 varierer, og de 57 pladser der er angivet i tabellen er derfor ikke et udtryk for et fast kapacitet i bostøtten, men et udtryk for den gennemsnitlige antal personer, som bostøtten på et givent tidspunkt yder støtte til. *** Antallet er ikke opgjort for Antallet af opstartede forløb er derfor konstrueret ud fra en registrering af, at der i perioden har været kontakt med 37 borgere. På årsbasis giver det 89 forløb. Der vurderes ikke at være sket en omfattende ændring af aktivitetsniveauet fra 2012 til Det er ikke muligt at tale om en fast kapacitet for SKP-medarbejderne, da omfanget af den enkelte borgers støttebehov varierer. Det vil således variere, hvor stort et antal kontaktforløb den enkelte SKP-medarbejder kan varetage. 2.4 Samarbejde med andre kommuner At hjemløse personer bevæger sig på tværs af kommunegrænser medfører, at det er nødvendigt for kommunerne at samarbejde omkring forsorgsindsatsen. Det gælder helt konkret i forhold til at tilbyde ophold til personer, som stammer fra en anden kommune, og det gælder samtidig i forhold samarbejdet med andre kommuners myndighedsafdelinger Hjemløse fra og i andre kommuner end Viborg Forsorgshjemmene og de øvrige boformer efter 110 er landsdækkende. Optagelse kan ske ved direkte personlig henvendelse det såkaldte selvmøderprincip - eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer, selvom de ligger uden for kommunens eller regionens geografiske område. Som udgangspunkt er 110-boformerne ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes anden passende hjælp, herunder optagelse i en anden boform efter 110. Der bør således altid kunne henvises til en boform efter 110 (Socialministeriet 2006: 37). Af de 410 indskrivninger på Vibohøj i 2012, kom 50 % fra andre kommuner. Vibohøj har især beboere, som kommer fra Viborgs nabokommuner. Fordelingen mellem kommunerne ser således ud: Tabel 3: Antal personer fra andre kommuner med ophold på Vibohøj Hjemkommune Antal personer med ophold på Vibohøj Randers 34 Silkeborg 19 Mariagerfjord 12 Aalborg 12 Skive 8 Aarhus 8 Herning 8 Øvrige kommuner, antal personer* 1-5 * Ud over de nævnte kommuner, havde Vibohøj i 2012 personer indskrevet fra 31 andre kommuner. I 2012 søgte 30 personer fra Viborg Kommune ophold på andre kommunale, regionale eller private forsorgshjem. På grund af forsorgshjemmenes landsdækkende forpligtelse, er det i forbindelse med planlægningen af fremtidens forsorgsindsats relevant at kende til de øvrige kommuners og forsorgstilbuds planer for oprettelse, afvikling, udvidelse eller omlægning af forsorgshjemspladser, idet omlægninger i et tilbud kan påvirke efterspørgslen i de andre. Forvaltningen har derfor rettet henvendelse til de kommuner, hvorfra Vibohøj modtager mere end tre personer årligt med forespørgsel om disse kommuners planer vedr. kapacitetsændringer. 11

13 I tilbagemeldingerne fastholdes den nuværende kapacitet og ingen har givet udtryk for planer om oprettelse af nye 110 tilbud. Dog med det forbehold at netop Randers Kommune, som er den kommune hvor fra forsorgshjemmet Vibohøj optager flest borgere, også er ved at undersøge området, og ikke aktuelt har givet et fyldestgørende svar på, hvilke planer de har på området Samarbejde og opholdstider Når en person fra en anden kommune end Viborg søger ophold på Vibohøj, samarbejder Vibohøjs personale med myndighedsafdelingerne i den pågældende persons hjemkommune i forhold til vedkommendes (gen)etablering i egen bolig. Medarbejderne på Vibohøj oplever at de har et godt og konstruktivt samarbejde med medarbejderne uden for Viborg Kommune. At det gennemsnitlige antal opholdsdage for 1. indskrivning på Vibohøj er 49 dage for personer fra Viborg Kommune men bare 39 dage for personer fra andre kommuner kan ses i sammenhæng med medarbejdernes positive oplevelser af samarbejdet med andre kommuner, hvor der opleves kortere ventetider på samtaler med sagsbehandlere samt andre kommuners fleksible løsninger i forhold til de hjemløses ofte meget vanskelige økonomiske situation. Tilsammen betyder disse faktorer, at det hurtigere bliver muligt for den hjemløse at søge og betale for en egen bolig. På baggrund af erfaringerne fra samarbejdet med andre kommuner, er det ønskeligt/anbefales det, at samarbejdet omkring hjemløse i Viborg Kommune bliver et vigtigt fokuspunkt i fremtidens forsorgsindsats i Viborg Kommune. 2.5 Tendenser i forsorgsindsatsen I planlægningen af Viborg Kommunes fremtidige indsats for hjemløse borger er der taget højde for de tendenser omkring hjemløshed, som ses på nationalt plan og lokalt i Viborg Kommune. Det drejer sig både om udviklingen i hjemløshed med hensyn til omfang og målgruppe, og om den faglige udvikling som præger indsatsen for hjemløse og andre socialt udsatte borgere Udvikling i hjemløsheden SFI har i 2007, 2009, 2011 og 2013 gennemført den såkaldte Hjemløsetælling for Social og Integrationsministeriet. Analyserne omhandler antallet af hjemløse i de enkelte kommuner fordelt på hjemløshedssituationer, samt en række øvrige forhold som forsørgelsesgrundlag, psykisk sygdom, misbrug, sociale indsatser, årsager til hjemløsheden mv. Den seneste hjemløsetælling fra 2013 viser en stigning i antallet af hjemløse fra 4998 til 5844 på landsplan på to år (Rambøll og SFI 2013a: 7). Det er en samlet stigning på 18 %, som dog dækker over markante forskelle mellem de kommuner, som har deltaget i Hjemløsestrategien og de øvrige kommuner. De kommuner, der har deltaget i Hjemløsestrategien har set en gennemsnitlig stigning i hjemløshed på hhv. 6 % for aftalekommunerne og 11 % for bostøttekommunerne 3, mens de øvrige kommuner har set en gennemsnitlig stigning i hjemløshed på 41 %. Der er dog også markante forskelle mellem de kommuner, som har deltaget i Hjemløsestrategien, og mens Aarhus har set en markant stigning på 32 % har Odense Kommune set et fald i hjemløshed på 47 %. 3 Med betegnelsen aftalekommune henvises til de 8 kommuner, som oprindeligt blev udvalgt til at deltage i Hjemløsestrategien, mens der med betegnelsen bostøttekommune henvises til de 9 kommuner som efterfølgende har deltaget i Hjemløsestrategien ved at afprøve strategiens bostøttemetoder (Rambøll og SFI 2013a: 1). Viborg Kommune har deltaget som en såkaldt bostøttekommune. 12

14 I Viborg Kommune er hjemløsheden i perioden steget fra 62 til 67 personer, altså en stigning på 5 personer eller 8 %. Hjemløsetællingerne viser en kraftig stigning i antallet af årige hjemløse, fra 533 personer i 2009 til 1138 i 2013(SFI og Rambøll 2013a: 36). Stigningen er sket i både de kommuner, der har deltaget i Hjemløsestrategien og de øvrige kommuner. Med stigningen i antallet af hjemløse på landsplan, må udviklingen i hjemløsheden siges at gå den forkerte vej. Der er dog det positive, at forskellen i udviklingen mellem de kommuner, der har deltaget i Hjemløsestrategien og de øvrige kommuner, peger på en vis effekt af de anvendte metoder (SFI og Rambøll 2013a: 8). Det betyder, at der er basis for en faglig udvikling, som kan udbredes til de øvrige kommuner og som må formodes at kunne bremse den voldsomme stigning i hjemløshed på landsplan. Hjemløsestrategien peger imidlertid også en række andre faktorer, som fortsat vil påvirke omfanget af hjemløshed i Danmark. Det drejer sig eksempelvis om manglen på til strækkeligt billige boliger, samt den lave kontanthjælp til årige, som vil gøre det vanskeligt for en større gruppe af unge at opretholde en bolig Faglig udvikling Den overordnede faglige udvikling teoretisk og metodisk inden for tilbud til hjemløse i Danmark må tilskrives Hjemløsestrategien og dennes fire primære målsætninger. Med Hjemløsestrategien har man taget de første skridt til at gennemføre et mindshift et skift i tilgangen til borgerne. Med hjemløsestrategien er der således iværksat en bevægelse fra omsorg til et mere udviklingsorienteret fokus på borgerens fremadrettede muligheder for en selvstændig boligløsning med den nødvendige individuelle støtte (Rambøll og SFI 2013a: 11). Dette helt i tråd med den tidligere nævnte rehabiliteringstankegang, som præger en stor del af de offentlige tilbud til udsatte grupper, herunder misbrugere og personer med psykiske lidelser. Erfaringer og anbefalinger fra Hjemløsestrategien er, at hjemløse borgere som udgangspunkt kan og bør tilbydes en almindelig, selvstændig bolig i et almindeligt boligområde, samtidig med at borgeren gives den fornødne bostøtte af udgående støttemedarbejdere. Denne tilgang bryder dermed med tendensen til at huse hjemløse og andre socialt udsatte i såkaldte "kategoriboliger", hvor personer med samme problemkategorier, som f.eks. tidligere hjemløse borgere, misbrugere eller psykisk syge, bor sammen. Kategoriboliger er ofte blevet oprettet som en nødvendig løsning på socialt udsattes boligproblemer, ud fra den erfaring, at borgere med komplekse psykosociale problemer har vanskeligt ved at bo i en selvstændig bolig i et almindeligt boligområde. Ifølge Housing First-tilgangen skyldes det dog, at borgeren ofte ikke har modtaget den fornødne og tilstrækkeligt intensive bostøtte. Det konkluderes dog også, at for de hjemløse borgere, som ikke er i stand til at bo i egen bolig, er det vigtigt, at der er en differentieret vifte af øvrige bomuligheder (Rambøll og SFI 2013a: 32). Både det øgede fokus på at tilvejebringe den fornødne bostøtte til tidligere hjemløse i egen bolig samt fokus på at tilbyde en bred vifte af bomuligheder understreger en faglig udvikling og en ny tilgang, der har som sit udgangspunkt, at det er en nødvendighed at offentlige støtteforanstaltninger og tilbud må tilpasse sig de borgere, de er til for, frem for at borgerne gennem forskellige grader af udvikling skal kvalificere sig den støtte, der tilbydes. Det karakteriserer en faglig udvikling som er præget af anerkendelse og rummelighed, og hvor det er vigtigt at der arbejdes ud fra, hvad der giver mening for og ønskes af den enkelte borger. Der er således inden for de sidste år skabt en tradition for, at det pædagogiske arbejde værdimæssigt tager afsæt i en anerkendende tilgang. Denne værdimæssige forankring har Vibohøj gode erfaringer med, og den forventes fastholdt og videreudviklet. 13

15 2.6 Hvad virker? Erfaringer og evidens omkring hjemløshed Viden om hjemløshedens omfang og karakter er væsentlig, for at samfundet kan planlægge og tilrettelægge en målrettet socialpolitisk indsats til at afhjælpe og forebygge hjemløsheden. I løbet af de senere år er der kommet stigende fokus på, hvilke sociale indsatser der virker og hvordan. Med andre ord er der inden for det sociale område generelt kommet større fokus på anvendelsen af evidensbaserede metoder i det sociale arbejde. Denne tendens ses også inden for hjemløse-området, hvor der er fokus på, hvilke indsatser, der er virksomme i forhold til at øge hjemløse personers chance for at komme ud af hjemløshed. Derfor præsenteres her et udpluk af den litteratur, som har medvirket som inspiration til og giver et fagligt grundlag for denne rapports anbefalinger omkring Fremtidens Forsorgsindsats Ud af hjemløshed? Det daværende Socialforskningsinstituttet (SFI) har tradition for forskning inden for hjemløse-feltet. SFI udgav i 2005 rapporten Ud af hjemløshed? Om livet efter ophold på en institution for hjemløse (Geerdsen m.fl. 2005), som stiller spøgsmålet: hvor mange (tidligere beboere på forsorgshjem og lignende boformer) kan siges at have opnået en bedre og mere stabil tilværelse? På baggrund af en analyse af registerdata på de personer samt på interview med en stikprøve på 842 af disse personer konkluderes i rapporten på virkningen af forskellige indsatser mod hjemløshed. Rapporten peger på en række faktorer, som gør det vanskeligt for de hjemløse at komme ud af hjemløsheden. Disse faktorer er eksempelvis ensomhed og gæld til det offentlige. Den sociale indsats, som i denne undersøgelse viste sig at have en positiv effekt i forhold til at hjælpe undersøgelsens deltagere ud af hjemløshed, er kontakt til en beboerrådgiver (Geerdsen m.fl. 2005: 11). Rapporten angiver desværre ikke indholdet af denne kontakt Fra hjemløshed til egen bolig SFI har i 2011 udgivet rapporten Fra hjemløshed til egen bolig (Stigaard 2011). Rapporten er udarbejdet på baggrund af et interviewstudie blandt tidligere hjemløse. Rapporten belyser, hvad tidligere hjemløse, som er kommet i egen bolig, oplever som særligt vigtigt i forhold til at komme ud af hjemløshed. Det konkluderes i rapporten, at der er tre faktorer, som er særligt afgørende for om det lykkes en hjemløs person at flytte i egen bolig (Ibid.: s. 8). Det drejer sig om: Kommunal støtte i overgangen til egen bolig (efterforsorg/bostøtte) Egen bolig med selvbestemmelse og uden krav i forhold til adfærd Praktisk og økonomisk hjælp til etablering i egen bolig. Der angives endvidere fem faktorer, som er væsentlige i forhold til, om det lykkes personen at fastholde sin bolig: Et nyt liv i et nyt miljø Familie og netværk Samvær med eventuelle børn i egen bolig Aktiviteter i hverdagen Administration af økonomi Rapporten påpeger vigtigheden af etablering af borgeren i egen bolig og med den rette (bo-)støtte, samt vigtigheden af at borgeren etableres i den rette form for bolig (Ibid.: side 15) Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi er, som tidligere nævnt, et metodeudviklingsprojekt, som har til formål at understøtte en generel udbygning og videreudvikling af indsatser på hjemløseområdet samt sikre bedre viden om, hvilke indsatsformer der virker bedst for bestemte grupper af hjemløse. 14

16 Rambøll har udarbejdet årlige statusnotater i relation til hjemløsestrategien, hvori der i Statusnotat 2012 helt overordnet konkluderes, at bostøttemetoderne, der anvendes i indsatserne under Hjemløsestrategien ser ud til at have en positiv effekt, således at en betydelig andel af borgerne under de tre bostøttemetoder kommer i egen bolig og fastholder denne. Dokumentationen viser, at langt størstedelen af borgere, som kommer i egen bolig med den rette bostøtte, formår at fastholde boligen. På nationalt plan har kun 1-2 % af borgerne mistet deres bolig igen. Analysen af bostøttemetoderne peger derfor på, at de i høj grad er i stand til at holde borgere ude af hjemløshed. En af de endelige konklusioner omkring Housing First-metoderne er dog også, at der er en gruppe af unge, som på trods af de intensive bostøtteforløb ikke får en bolig eller har vanskeligt ved at fastholde den (Rambøll og SFI 2013b: 3). Der peges dog på, at det ikke er selve metoderne, som ikke er anvendelige, men at metoderne ikke kan stå alene, på grund af en generel mangel på tilstrækkeligt billige boliger som gruppen af unge (kontanthjælpsmodtagere) har råd til. Til trods for at omfanget af hjemløsheden i Danmark gennemsnitligt er steget med 17 % fra 2009 til 2013, vurderes indsatserne i Hjemløsestrategien at have en god effekt i forhold til at få borgerne ud af hjemløshed, idet der ses en markant mindre stigning (+ 7 %) i de kommuner, der har deltaget i Hjemløsestrategien, sammenlignet med de kommuner, der ikke har deltaget (+ 41%) (Rambøll og SFI 2013b: 2) Internationale erfaringer Der er endnu en begrænset mængde af danske forskningsresultater på hjemløse-feltet, men udenlandske effektstudier peger på, at størstedelen af de hjemløse, vi kender i dag, kan komme ud af hjemløshed gennem en tilstrækkelig målrettet indsats, der både sikrer en boligløsning og den nødvendige individuelle sociale støtte. Internationale studier viser, at tidligere hjemløse personer kan bo i egen bolig, trods omfattende og komplekse problemstillinger, når blot en bostøtteindsats kombineres og koordineres med de øvrige tiltage omkring personens samlede sociale situation. (Stigaard 2011: 14). Som nævnt har Housing First-tilgangen sin oprindelse i USA, og denne tilgang bliver i særlig grad fremhævet i studier fra USA. Denne tilgang fastholder vigtigheden af tidligt i et indsatsforløb at skabe en stabilisering af personens boligsituation både i form af en tilpasset boligløsning og af den individuelle sociale støtte, der muliggør, at personen kan opretholde en tilværelse i en bolig (Stigaard 2011: 14). 15

17 3. Indsatsområder i forsorgsindsatsen hvad kan vi gøre bedre? Målet med forsorgsindsatsen i Viborg kommune er som tidligere nævnt, at hjemløse borgere etablerer og opretholder en stabil og tilfredsstillende livssituation i eget hjem. I arbejdsgruppen omkring Fremtidens Forsorgsindsats anbefales følgende tre indsatsområder, der forventes at kunne medvirke til forbedring af de hjemløse borgeres muligheder for at etablere sig i en permanent bolig: øget samarbejde i Viborg Kommune, et tidligere fokus på og øget indsats omkring etablering af borgeren i egen bolig med støtte, samt udvikling af en bred vifte af bomuligheder. De tre målsætninger beskrives i dette afsnit. Figur 4: Oversigt over anbefalede indsatsområder i den fremtidige forsorgsindsats. Øget samarbejde i Viborg Kommune Tidligere fokus på og øget indsats omkring borgerens etablering i egen bolig med støtte En bred vifte af bomuligheder 3.1 Anbefalet indsatsområde: Øget samarbejde i Viborg Kommune Som følge af den brede vifte af komplekse problemstillinger som karakteriserer hjemløshed, er en hel række af instanser, faggrupper og myndigheder i spil, når en hjemløs persons situation skal udredes og stabiliseres og en fremtidig indsats skal planlægges. Erfaringen blandt medarbejderne i forsorgsindsatsen er, at de hjemløse støder på en række af barrierer, manglende forståelse og ringe kendskab til hvilke udfordringer, de hjemløse har, og at enhver barriere betyder at den hjemløse sættes tilbage i forhold til målet om at opnå egen bolig. Forventningen er derfor, at et øget samarbejde giver mulighed for kortere opholdstider på forsorgshjemmet, fordi et øget samarbejde medvirker til at barrierer hurtigere og bedre nedbrydes eller overvindes. Arbejdsgruppen anbefaler, at et øget samarbejde i Viborg kommune realiseres på to niveauer, og fremsætter derfor to modeller for et stærkt, koordineret samarbejde på hhv. medarbejderniveau og på afdelingslederniveau. Der er afholdt de indledende drøftelser med de medvirkende parter, og det er planen, at de to samarbejdsmodeller afprøves i efteråret Figur 5: Beskrivelse af samarbejdet på afdelingslederniveau: Samarbejdsmodel: afdelingsledere Baggrund Mange barrierer kan overkommes ved øget samarbejde mellem de fagpersoner, som er tæt på de hjemløse og derfor kan støtte i forhold til de daglige udfordringer. Visse problemstillinger kan dog ikke afklares i samarbejdet mellem medarbejderne, men må som minimum drøftes og løses på afdelingslederniveau. Det gælder eksempelvis spørgsmålet om administration af de hjemløses økonomi, som er en af de enkeltstående løsninger, som hjemløse selv vurderer som mest betydningsfuld i forhold til deres muligheder for at opretholde egen bolig (Stigaard 2011: 11). Indhold: Arbejdsgruppen foreslår, at der som et forsøg i en periode på foreløbigt et år med mulighed for forlængelse af perioden - afholdes kvartalsvise møder på afdelingslederniveau, hvor aktuelle tværgående udfordringer i forsorgsindsatsen drøftes og løses. Afdelingsledere fra Vibohøj, Ydelseskontor, Borgerservice, Visitation Social, Beskæftigelsesafdelingen deltager i disse møder. 16

18 Figur 6: Beskrivelse af samarbejdet på medarbejderniveau. Samarbejdsmodel: medarbejdere Baggrund: Af vejledningen til Serviceloven fremgår, at der skal være sammenhæng mellem den opholdsplan, der sædvanligvis bliver udarbejdet ved starten af et ophold på forsorgshjem, kommunens handleplan efter SEL 141 og med en eventuel jobplan i Jobcentret. Formålet med denne sammenhæng og koordinering er, at der kan skræddersys en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der også omfatter beskæftigelse, boligforhold, økonomi, evt. behandling mv. (Socialministeriet 2006). Målet med et øget og mere formaliseret samarbejde er, at indsatserne i de forskellige afdelinger understøtter hinanden og det det sikres, at der er tværfaglig enighed om indsatsmålene. Indhold: Etablering af et samarbejdsforum for hjemløse, som mødes fast en gang ugentligt med henblik på, hurtigt at drøfte og løse de konkrete problemstillinger, der er opstået omkring hjemløse borgere i ugens løb. Fordelen ved at samle kompetencen til at træffe afgørelser inden for disse områder i et fast samarbejdsforum er, at der kan arbejde mere løsningsorienteret, ved at mindske risikoen for at borgerne falder mellem to stole, når afgørelser inden for et myndighedsområde afhænger af afgørelser truffet inden for andre myndighedsområder. Dette samarbejdsforum force består af en medarbejder fra forsorgshjemmet, en medarbejder fra Visitation Social, en medarbejder fra Ydelseskontoret, en medarbejder fra Borgerservice samt en medarbejder fra Jobcenter Viborg. Det er ønsket fra forsorgsindsatsen, at dette forum består af en fast gruppe af medarbejdere, som varetager hver afdelings opgaveløsning omkring hjemløse personer, og som dermed opbygger en nøje kendskab til hjemløseproblematikken. I etableringen af samarbejdet må der dog tages hensyn til organiseringen af medarbejderne i de deltagende afdelinger, og det er muligt, at der fra nogle afdelinger vil blive tale om forskellige deltagere. 3.2 Anbefalet indsatsområde: Tidligere fokus på og øget indsats omkring etablering af borgeren i egen bolig med støtte Mens der med forslagene omkring et stærkt, koordineret samarbejde skues udad i organisationen, rettes blikket med indsatsområdet vedrørende et tidligere fokus på og øget indsats omkring etablering af borgeren i egen bolig med støtte mod forsorgsindsatsens tilbud og organisering. På opstartsseminaret til processen omkring Viborg Kommunes Strategiplan for Udsatteområdet, blev deltagerne bedt om at komme med forslag til temaer og indhold i Strategiplanen. Egen bolig med støtte var et af de centrale forslag, som blev bragt med videre i processen. Temaet fra opstartsseminaret står ikke alene. Som nævnt flere gange allerede, er der både lokalt, nationalt og internationalt gode erfaringer med indsatser, som meget hurtigt arbejder på en permanent boligløsning til den hjemløse i kombination med den fornødne sociale støtte. Antagelsen er, at ved at løse skaffe en passende bolig og sikre den rette støtte til den enkelte kan man opnå en stabilisering af den pågældendes situation, både hvad angår boligsituationen, men også med hensyn til øvrige sociale problemer. Bostøttemetoderne viser gode resultater, også i Viborg Kommune. Af de personer, som har deltaget i projekt Housing First i mere end ½ år, har 89 % egen bolig ½ år efter indskrivning i projektet. Af de, som har deltaget i mere end 1 år, har 81 % stadig egen bolig efter 1 år. Manglende betaling af husleje har betydet at nogle har mistet deres bolig, mens en enkelt person er flyttet fra egen bolig til et bofællesskab, men altså formår at opretholde denne boligform. Tallene viser, at det for en stor del af de hjemløse borgere er muligt med den rette støtte at etablere sig i og opretholde egen bolig på det ordinære boligmarked. 17

19 På baggrund af disse resultater anbefaler arbejdsgruppen, at der både blandt medarbejdere i og modtagere af indsatserne arbejdes bevidst på at skabe et tidligere fokus på, at målet med indsatserne er etablering af de hjemløse personer i egen bolig med den fornødne støtte. Det betyder bl.a. at arbejdsgange og procedurer gennemgås med henblik på at optimere borgernes forløb på Vibohøj. Som eksempel kan nævnes spørgsmålet om, hvornår i et forløb, der tages kontakt til Visitation Social vedrørende udarbejdelse af 141 handleplanen og samarbejde om de fremtidige støttemuligheder. Et er dog et øget fokus på en indsats om tidligere etablering af borgerne i egen bolig - noget andet er en konkret ændret indsats. En ny teamorganisering af medarbejderne i forsorgsindsatsen skal blandt andet styrke opmærksomheden på, hvordan hver enkelt medarbejders opgaver i forhold til målgruppen adskiller sig fra men spiller sammen med de øvrige medarbejderes opgaver i forhold til at nå målet, hvor en borger etableres i og fastholder en stabil livssituation i eget hjem. Dette vil blive beskrevet i afsnit Anbefalet indsatsområde: En differentieret vifte af bomuligheder Af resultaterne fra Hjemløsestrategien fremgår, at det for størstedelen af de hjemløse borgere er en almindelig bolig, som vurderes at være den mest hensigtsmæssige boligløsning, såfremt borgeren tildeles den fornødne støtte i forhold til at etablere sig i og opretholde boligen. Med den rette støtte kan % af de hjemløse borgere klare sig i en helt almindelig (typisk en almen) bolig (Rambøll og SFI 2013a: 31). For % af de hjemløse vurderes en form for botilbud at være det rette tilbud, eksempelvis et tilbud efter Servicelovens 108. Dette tal skal ses i lyset af at eksempelvis 87 % af hjemløse borgere over 25 år har en psykisk lidelse og 62 % af hjemløse borgere over 25 år har fysiske gener. Det betyder at en del af de hjemløse borgere vil have behov for et tilbud om et socialpsykiatrisk botilbud eller en alternativ plejehjemsplads. Ca. 5 % af de hjemløse vurderes at have behov for alternative boliger, fordi ikke er i stand til at bo i almindelige boliger (Rambøll og SFI 2013a: 31). For de, som ikke er i stand til at bo i egen bolig, er det vigtigt at der er en differentieret vifte af bomuligheder (Rambøll og SFI 2013a: 32). Derfor stilles der i denne rapport forslag om etablering af to nye bomuligheder i forsorgsindsatsen et voksenkollegium samt et antal akutboliger til brug ved førsteganghenvendelser, herunder til unge hjemløse - samt udvidelse af kapaciteten i de skæve boliger. Med forslaget om oprettelse af nye bomuligheder, såkaldte kategoriboliger afvejes naturligvis fordele og ulemper herved. På baggrund af forsorgs-medarbejdernes indgående kendskab til målgruppen af hjemløse borgere med gentagne eller meget lange ophold på forsorgshjemmet Vibohøj vurderes at være et behov for særlige boligløsninger, som kan give en større gruppe af hjemløse en chance for et selvstændigt liv uden for forsorgshjemmet. Med oprettelsen af skæve boliger og et nyt voksenkollegium tages således fat på problematikken omkring de hjemløse, som har meget lange (nogle i flere år) eller gentagne ophold på Vibohøj. Med oprettelsen af akutboliger sigtes blandt andet mod Hjemløsestrategiens målsætning om, at ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbyde alternative løsninger. De nye bomuligheder beskrives mere indgående i rapportens kapitel 6. 18

20 4. Fremtidens forsorgsindsats: Forsorgscenter Viborg Viborg Kommune har en velfungerende forsorgsindsats, der som tidligere beskrevet har oplevet en mindre stigning i antallet af hjemløse end gennemsnittet af danske kommuner. En af udfordringerne er, at omsætte de gode resultater fra bostøtteprojektet under Hjemløsestrategien til den daglige indsats, efter puljemidlernes udløb. En anden udfordring er at sikre, at den faglige tilgang til hjemløse, som ligger til grund for bostøttemetoderne, forankres i den daglige forsorgsindsats. Indsatserne til hjemløse er i dag alle organiseret under det, der hedder Afdeling Vibohøj, men i daglig tale refererer Vibohøj oftest til selve forsorgshjemmet. Med italesættelsen af Forsorgscenter Viborg sigtes mod en øget bevidsthed om at skabe en sammenhængende forsorgsindsats samt større grad af samarbejde og samhørighed mellem medarbejderne de forskellige indsatser. 4.1 Ny tilgang og ny vifte af tilbud: fra omsorg til rehabilitering På bagrund af den seneste Hjemløsetælling, som viser en stigning i antallet af hjemløse, foreslås den samlede kapacitet inden for området fastholdt. Men på bagrund af erfaringerne fra Housing First-projektet, efterforsorgsindsatsen samt udviklingsindsatsen inden for bostøtten til udsatte, er den grundlæggende tanke i forslaget om en ny vifte af tilbud, at der flyttes ressourcer væk fra indsatsen på selve forsorgshjemmet Vibohøj, til fordel for en øget indsats i borgernes eget hjem og i lokalområdet. Helt overordnet ses altså en fremtidig øget prioritering af den del af forsorgsindsatsen som arbejder direkte med borgernes etablering i og opretholdelse af egen bolig. Som tidligere nævnt stilles der med denne rapport forslag om etablering af en række nye tilbud til hjemløse borgere. Af tabel 4 fremgår den tilbudsvifte, som anbefales. Som det fremgår af tabellen har nogle af tilbuddene en fast kapacitet, mens kapaciteten i andre tilbud er fleksibel, da antallet af borgere, der kan tilbydes støtte, afhænger af omfanget af den tildelte støtte. For de tilbud i oversigten, som fremgår med blå skrift gælder det, at der anbefales enten at oprette et nyt tilbud eller at ændre i kapaciteten i det nuværende tilbud. De øvrige tilbud forbliver uændrede. Tilbuddene og deres faglige grundlag vil blive beskrevet mere indgående i afsnit 5 og 6. Tabel 4: Oversigt over forslag til den fremtidige tilbudsvifte i forsorgsindsatsen Tilbud Lovgrundlag Antal pladser Forsorgshjemmet, døgnophold inkl. afrusning Serviceloven Forsorgshjemmet, aktivering Serviceloven 110 Fleksibel Forsorgshjemmet, herberg Serviceloven Forsorgshjemmet, kontakt- og vejledningsfunktion Serviceloven 110 Fleksibel Udslusning, Efterforsorg og CTI-bostøtte Serviceloven 110 Fleksibel Akutboliger, 110 i eget hjem Serviceloven Opsøgende indsats, SKP Serviceloven Støtte i eget hjem (bostøtte til udsatte) SEL 85 **25 Skæve boliger, Langdammen* Almenboligloven + SEL Skæve boliger, Århusvej (Pige- og Drengehusene) Almenboligloven + SEL 85 8 Skæve boliger, Rørsangervej* Almenboligloven + SEL 85 7 Skæve boliger, nye (placering afventer) Almenboligloven + SEL 85 7 Voksenkollegium, Merkurvej Almenboligloven + SEL * Boligerne ejes af Boligselskabet Skt. Jørgen, men regnes her som en del af forsorgsindsatsen, da flertallet af beboerne (28 ud af 32) aktuelt modtager bostøtte fra udsatteområdets bostøttemedarbejdere. 19

21 ** Dette antal varierer, og de 57 pladser der er angivet i tabellen er derfor ikke et udtryk for et fast kapacitet i bostøtten, men et udtryk for den gennemsnitlige antal personer, som bostøtten på et givent tidspunkt yder støtte til. 4.2 Ny organisering Viborg Kommunes forsorgsindsats har allerede en række specialiserede funktioner og eksperimentel erfaring med teamorganisering, herunder erfaring fra deltagelse i Housing First-projektet. Disse erfaringer ønskes understøttet af den fremtidige formaliserede organisering af forsorgsindsatsen. Ud over ovenstående revidering af tilbudsviften i fremtidens Forsorgscenter Viborg, skal der derfor frem over ske en større grad af teamorganisering af forsorgsindsatsen. Teamorganiseringen skal øge den faglige specialisering og fleksibiliteten i de enkelte teams, men skal især styrke bevidstheden om forskelle og overgange mellem de enkelte teams. Processen omkring teamorganisering skal øge bevidstheden om, hvilke opgaver der varetages af hvilket team, og hvilke borgere, der modtager hvilken støtte fra hvert enkelt team, og hvornår en borger kan overgå fra støtte i et team til et andet. Dette med henblik på at øget flowet og nedbringe antallet af lange ophold på forsorgshjemmet. Tabel 5: Oversigt over ny teamorganisering Team Sundhed Team Social Indsats** Team Bolig Team Team SKP Bostøtte Udsatte Døgnophold på forsorgshjem og i akutboliger, herunder afrusning, stabilisering, udredning. Koordinering af Opstart af koordineret opholdsplan medborgerens 141 Handleplan samt Jobplan. Fortsat udredning og planlægning af CTI støtteforløb, udslusning og efterforsorg i eget hjem i op til 1 år efter udskrivelse fra Visiteret bostøtte i henhold til kommunens 141 handleplan forsorgshjemmet. Tilbud om aktivering af alle borgere i en 110 boform. Desuden beskyttet beskæftigelse efter 103. Afklaring af beskæftigelsesmuligheder i samarbejde med Jobcenter Viborg Støtte i Boligtilbud til voksne (Voksenkollegium) Opsøgende arbejde. Anonym rådgivning Indsatsen ydes på Forsorgshjemmet* Indsatsen ydes i borgerens hjem * For indsatsen i akutboligerne gælder, at indsatsen ydes af de teams, som yder støtte på selve forsorgshjemmet. Dele af indsatsen vil foregå i boligen, mens andre dele, eksempelvis aktiveringsindsatsen med fordel vil kunne foregå på selve forsorgshjemmet. ** Team beskæftigelse fremgår af oversigten to gange. Der er tale om det samme team, som dog arbejder under to forskellige paragraffer og hvis tilbud retter sig til dels de borgere der er indskrevet i et 110 tilbud, dels de borgere som bor i egen bolig og er visiteret til et 103-tilbud. 20

22 5. Tilbud om støtte på Forsorgshjemmet Vibohøj 5.1Målsætning Den nye tilgang med øget fokus på borgernes etablering og opretholdelse af en stabil livssituation i et stabilt hjem understøttes af en opprioritering af den del af forsorgsindsatsen, som varetages uden for selve forsorgshjemmet. Hjemløsestrategien viser netop gode resultater for de indsatser, som varetages i forbindelse med og efter de hjemløse borgeres indflytning i egen bolig. Der overføres således ressourcer til indsatsen uden for selve forsorgshjemmet ud fra en forventning om, at borgere, som (modtager den rette støtte) fastholder egen bolig samtidigt har behov for færre overnatninger/ydelser på selve forsorgshjemmet. Den stabiliserede boligsituation forventes imidlertid også at udløse besparelser på de tilgrænsende områder. En samfundsøkonomisk analyse af CTI-metoden under Hjemløsestrategien viser, at CTI allerede er en rentabel investering det første år efter indsatsen. Der kan for CTI forventes en samlet samfundsøkonomisk nettogevinst på kr pr. borger det første år. I analysen vurderes, at der for kommunen vil være et positivt afkast på ca kr. når metoden implementeres i regi af en 110-boform (Rambøll og SFI 2013c). Gevinsten opnås særligt ved reducerede udgifter til ophold på boformer og lavere medfinansiering af særligt psykiatri. Langt hovedparten af den samlede gevinst (mellem 60 og 75 pct.) tilfalder staten i form af reducerede udgifter til kriminalitet, psykiatri/sundhed og lavere refusion til kommunernes indsatser. For CTI er der endeligt mindre effekter i form af en øget arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse. Det er således nærliggende at overveje om en del af opprioriteringen af den forøgede indsat i borgerens hjem frem over også finansieres ved overførsel af ressourcer fra tilgrænsende områder. Den afsluttende rapport om hjemløsestrategien (Rambøll og SFI 2013a) påpeger dog også at et vellykket udredningsophold med kvalificeret beskrivelse af den rette støtte og etablering af en konstruktiv samarbejdsrelation en meget væsentlig forudsætning for at den tidligere hjemløse fastholder egen bolig. De nationale hjemløsetællinger viser, at en fjerdedel af de personer, der på et givent tidspunkt befinder sig i en hjemløshedssituation, har været hjemløse i under 3 måneder. Tilgangen til hjemløsegruppen påvirkes af en række øvrige samfundsmæssige forhold eksempelvis omfanget af fogedudsættelser, tilgængeligheden af almene boliger til socialt udsatte borgere mv. Det betyder, at det er vigtigt at opretholde et akutberedskab på 110 boformerne, da der ellers kan opstå en situation, hvor der ikke kan tilbydes overnatning til akut hjemløse (Benjaminsen 2009:4) Det er således væsentligt at den akutte modtage- og udrednings kapacitet inden for 110 området i væsentligt omfang bevares. 5.2 Beskrivelse af den fremtidige indsats I det følgende beskrives indholdet og fornyelsen i de forsorgsindsatser, som frem over varetages af medarbejdere på forsorgshjemmet og i efterforsorgen Udredningsophold styrket udredning Med ændringen af døgnopholdenes titel fra stabiliseringsophold til Udredningsophold pointeres et øget fokus på den nødvendige sociale, økonomiske, helbredsmæssige, beskæftigelsesmæssige og boligmæssige udredning som er kernen i døgnopholdene på Vibohøj. Hermed understreges, at et ophold på Forsorgshjemmet Vibohøj er et aktivt forløb, hvor borgere og medarbejdere i fællesskab arbejder på, ikke blot at stabilisere beboernes tilstand, men også udrede beboernes historik og ressourcer med henblik på planlægning af det videre forløb for borgerens vej ud af hjemløshed. Stabilisering af borgernes tilstand er en væsentligt del af og et middel til denne udredning, men ses ikke som målet i sig selv. Hjemløse borgeres situation påvirkes ofte af mange sammensatte og komplekse problemer. Det er vigtigt, der i udredningsarbejdet ikke overses eksisterende behandlingsmuligheder eller hjælpeforanstaltninger. Hvis 21

23 komplekse problemstillinger skal belyses, er systematik en væsentlig faktor det må ikke afhænge af den enkelte medarbejders faglighed, om eksempelvis en hjerneskade eller atypisk depression bliver opdaget. En udredning forudsætter samarbejde mellem forskellige faggrupper og systemer, hvis den skal give et billede af en situation som helhed. Derfor har medarbejderne på forsorgshjemmet et tæt samarbejde med den lægekonsulent som er tilknyttet stedet, og som inddrages ved den mindste mistanke om behov for yderligere helbredsmæssig udredning. Udredningen under ophold på Vibohøj foregår i henhold til udredningsmetoden Udredning og Plan, som har indgået som en del af metodearbejdet under Hjemløsestrategien, og som erfaringsmæssigt udgør den nødvendige systematik som styringsgrundlag for samarbejdet om borgerens udredning. Samtidigt er medarbejderne åbne for samarbejde med afsæt i andre værktøjer. Metoden har i sin oprindelige form to dele en udredning og en plan. I Udredningsdelen samarbejdes med borgeren om en udredning af vedkommendes nuværende situation, håb, ønsker og både borger og medarbejder foretager vurderinger i forhold til 8 livsdomæner: Figur 7: De 8 domæner i Udredning og Plan Bolig Økonomi Beskæftigelse/arbejde/uddannelse Helbred, herunder fysisk helbred psykisk helbred misbrug ernæring hygiejne Familie/børn og netværk Interesser/fritid Kriminalitet Sociale færdigheder Udredning vil foregå på forskellige niveauer, herunder samtale med og observation af borgeren, indhentning af dokumentation vedr. tidligere boliger, behandling, ophold, samt samarbejde med myndighedsafdelinger og som nævnt borgerens eller Vibohøjs tilknyttede læge omkring afklaring af behov for yderligere helbredsmæssig udredning og/eller behandling. I forlængelse af udredningen udformes der en individuelt tilpasset plan for det videre forløb, som skal være med til at sikre en permanent bolig- og livssituation. Denne plan tager udgangspunkt i udredningen og udarbejdes i samarbejde med borgeren. Det er centralt for arbejdet med Udredning og Plan, at der er overensstemmelse mellem opholdsplanen der bliver udarbejdet på baggrund af udredningen, og den 141 handleplan borgeren har hos myndighedssagsbehandleren. Som en del af arbejdet med udredning og plan metoden vil der derfor være fokus på koordinering med kommunens myndighedssagsbehandlere, ligesom der kan være behov for motiverende indsats i forhold til borgeren i at deltage i dette arbejde. Hvordan dette frem over koordineres afhænger af det igangværende arbejde i forvaltningen omkring rammestyring af bostøtten. Af konkrete tiltag, som øger fokus på udredning kan nævnes: 22

24 Tidligere udarbejdelse af social og helbredsmæssig anamnese, jf. de 8 domæner. Tidligere kontakt til Visitation Social og Jobcenter Viborg mhp. koordinering af mål og indsatser for borgeren og overensstemmelse mellem opholdsplan og evt. Handleplan efter Servicelovens 110 og Jobplan efter Beskæftigelsesindsatslovens 27. Det skal for den enkelte borger aftales konkret hvilke områder, der skal være i fokus under opholdet på Vibohøj. Øget fokus på udredning, afklaring og dokumentation i Forsorgshjemmet Vibohøjs beskæftigelsestilbud mhp. både internt og eksternt samarbejde omkring borgerens muligheder for forsørgelse og beskæftigelse. Desuden fokus på afklaring af borgerens ressourcer og barrierer omkring sociale kompetencer. Med henblik på at sikre en fortsat stærk udredning, som er grundlaget for øget flow i indsatsen og for omstillingen i den samlede indsats efter Servicelovens 110 samt sikring af, at der efterfølgende iværksættes de rette tilbud til borgerne, anbefales en styrkelse af udredningsindsatsen, både internt på Vibohøj og i forsorgsindsatsens øvrige tilbud. En styrkelse kan ske via eksempelvis kompetenceudvikling og øgede medarbejderressourcer Styrket afrusning Viborg kommunes socialudvalg besluttede på møde d. 4. september 2012 at øge indsatsen omkring afrusning på forsorgshjemmet. Ved den lejlighed blev medarbejderkapaciteten øget, således at der nu kan gives støtte i fire afrusningspladser. Afrusning på forsorgshjemmet er en forebyggende foranstaltning, der har som mål at borgeren efter eget ønske bliver ædru, uden alvorlige abstinenssymptomer og andre sundhedsskadelige tilstande. Afrusningen har til formål dels at medvirke til at borgerne ikke mister deres eventuelle bolig og dels sikre muligheden for at borgeren kan samarbejde med eksempelvis egen læge og Rusmiddelcentret omkring sit misbrug. På forsorgshjemmet afruses borgere som er funktionelt hjemløse på grund af alkoholmisbrug, samt borgere som er i risiko for at blive hjemløse grundet alkoholmisbrug. Afrusning på forsorgshjemmet starter med en medicinsk afrusning. Denne varer typisk ca. 4 dage. Afrusningens medicinske del sker i henhold til de retningslinjer som forsorgshjemmet har udarbejdet i samarbejde med forsorgshjemmets lægekonsulent. Efter den medicinske afrusning fortsætter den såkaldt sociale afrusning, hvor borgeren fortsat er indskrevet i døgnophold. I den sociale afrusning arbejdes med temaer som alkoholforbrug og drikkemønstre, erkendelse af misbrug, motivation for forandring, alkoholbehandling hvor og hvordan? samt indeholder refleksion over strategier til at undgå tilbagefald i umiddelbare risikosituationer. Endelig er der i den sociale afrusning fokus på alkoholmisbrugets relation til borgerens boligsituation, udredning af borgeres samlede situation samt fokus på at etablere kontakt til relevante instanser i lokalområdet med henblik på opfølgning når borgeren igen er etableret i egen bolig Beskæftigelsestilbud 110-boformerne tilbyder en lang række ydelser, som på landsplan varierer i indhold og omfang. Det kan være særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, fx værkstedsarbejde eller deltagelse i boformens interne drift. På forsorgshjemmet Vibohøj tilbydes de, der er indskrevet i døgnophold at arbejde i forsorgshjemmets værksted eller montage-afdelinger. Arbejdet i værksted og montageafdeling har flere formål. Først og fremmest er arbejdet vigtigt, fordi størstedelen af borgerne trives med det indhold og den struktur, som beskæftigelsestilbuddet er med til at skabe i deres hverdag. Beskæftigelsen er med til at sikre en hensigtsmæssig og stabil døgnrytme. Dernæst spiller 23

25 beskæftigelsestilbuddene en væsentlig rolle i forhold til udredning af borgeres samlede situation samt afklaring deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder. På Vibohøj tilbydes beskæftigelsestilbud efter Servicelovens 103 og 110. Tilbuddet efter 110 gives til borgere, der er indskrevet på forsorgshjemmet, mens der er 10 pladser til tilbud efter 103, som gives til borgere, som tidligere har været indskrevet på forsorgshjemmet, med henblik på en fortsat stabilisering af borgerens hverdag og forebyggelse af tilbagefald i hjemløshed. Ved en fremtidig reduktion af antallet af døgnopholdspladser, vil også antallet af borgere i beskæftigelsestilbuddet forventes at falde. Det anbefales dog, at den nuværende medarbejderkapacitet fastholdes. Det giver mulighed for oprettelse af flere 103-tilbud ved behov for dette, når en større del af indsatsen lægges i borgernes egen bolig Herberg Forsorgshjemmet Vibohøj råder over fire værelser, som anvendes til herbergspladser. Herbergspladserne tilbydes de hjemløse borgere, som ikke ønsker udredningsopholdets faglige støtte, men som udelukkende ønsker en seng for natten, et bad og et måltid mad. Herbergspladserne anvendes desuden til de borgere, som henvender søger optagelse på forsorgshjemmet, men hvor det først den efterfølgende dag kan afklares, om borgeren er berettiget til ophold på forsorgshjemmet. Det drejer sig bl.a. om borgere, som muligvis har et andet tilbud (evt. i en anden kommune) eller personer, som ikke er danske statsborgere. Pladserne anvendes desuden i spidsbelastningssituationer, hvor alternativet kunne være at en borger fra Viborg Kommune måtte afvises og sendes videre til et forsorgshjem uden for Viborg Kommune. Kapaciteten i herberget anbefales fastholdt Kontaktfunktion Tidligere beboere besøger jævnligt Vibohøj for uformelle samtaler med medarbejderne, for at blive set og for at blive anerkendt for de fremskridt der sker for dem. De tidligere beboeres ofte sparsomme netværk betyder, at der blandt tidligere beboere ofte opstår et behov for og et ønske om at bevare en vis tilknytning til de medarbejdere, som de føler, de har haft en særlig tilknytning til i løbet af deres ophold på forsorgshjemmet og som kender deres særlige historie. Med forslaget om etablering af en egentlig kontaktfunktion i Forsorgscenter Viborg foreslås en formalisering af en indsats, som allerede finder sted, men som med en mere formaliseret indsats vil kunne understøtte borgernes inklusion i netværk uden for den kommunale forsorgsindsats. Team bolig gør allerede en indsats i forhold til at introducere borgerne til varmestue, Fristedet mv., men uden stor succes, da støtten er individuelt baseret. Med udgangspunkt i netværksskabende aktiviteter i kontaktfunktionen forventes større succes med at introducere borgerne til aktiviteter og netværk uden for forsorgsindsatsen, da borgerne får mulighed for at have nogen følges til de andre tilbud. Kontaktfunktionen forventes at have en forebyggende effekt, via uformel råd og vejledning samt lynaflederfunktion, og vil dermed reducere behovet for mere indgribende tilbud. En formalisering af kontaktfunktionen vil være udgiftsneutral, da funktionen vil blive varetaget af det sædvanlige personale Styrket fokus på etablering i egen bolig Forsorgshjemmets tidligere efterforsorgstilbud udbygges fra 2 til 4 medarbejdere og benævnes i fremtiden Team bolig. Teamet skal i fællesskab videreføre erfaringerne fra Housing First-projektet. Specielt skal CTI metoden integreres og videreudvikles i det fremtidige efterforsorgstilbud. Dette skal medvirke til at Housing 24

26 First tankegangen bliver en generel tænkemåde og dernæst opretholde samme aktivitetsniveau med tilbud om CTI indsats som i tilskudsårene Prioriteringen af indsatsen i forhold til borgernes etablering i egen, egnede bolig med dem fornødne støtte betyder som tidligere nævnt at fokus og ressourcer flyttes fra indsatsen under døgnophold på forsorgshjemmet til indsatsen under etablering og stabilisering i egen bolig. Som det fremgår af tabel 5 varetager medarbejderne i team bolig opgaver såvel i løbet af borgernes ophold som ved og efter udflytning til egen bolig. Den støtte som varetages i Team Bolig starter altså når tidspunktet for udflytning nærmer sig. I det følgende beskrives kort den bostøttemetode, CTI, som Viborg Kommune har afprøvet i Projekt Housing First. Det er de positive erfaringer fra og en videreudvikling af denne metode som frem over vil blive integreret i den del af forsorgsindsatsen, som varetages af Team Bolig. Videreudviklingen består eksempelvis af en fase 0, som starter under borgernes ophold på forsorgshjemmet. Figur 8: Beskrivelse af CTI-bostøttemetoden CTI Critical Time Intervention Arbejdet med CTI foregår ud fra et recovery-perspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at 'komme sig' og blive (re)integreret i samfundet. Målgruppen for CTI er således borgere i overgang fra en institutionslignede bolig til egen bolig, hvor det vurderes, at borgeren som følge af CTI-indsatsen vil blive i stand til at profitere af og gøre brug af eksisterende tilbud til målgruppen og/eller tilbud, som er forankret i lokalsamfundet. CTI-indsatsen forløber over en samlet periode på 9 måneder og er opdelt i 3 overordnede faser: Første fase: Overgang til egen bolig, har en varighed på cirka tre måneder. I denne fase fokuseres der på i første omgang at få afklaret, hvilke støttebehov borgeren har, indlede kontakten til relevante støttepersoner samt yde en intensiv individuelt tilpasset støtte til borgeren. Anden fase: Afprøvning i egen bolig, løber fra 4. måned til 6. måned (i nogle tilfælde til 7. måned). I denne fase afprøves og tilpasses den plan, borgeren og CTI-medarbejderen i fællesskab har udarbejdet og etableret i den første fase. Samtidig overtager de lokale tilbud og støtteordninger gradvist det primære ansvar for at give borgeren den støtte han eller hun har behov for i sin hverdag. I den tredje og sidste fase: Overdragelse af støtte, afsluttes overdragelsen af ansvaret fra CTImedarbejderen til borgeren og de kontakter, der er etableret i det lokale støttesystem. Inden afslutningen af forløbet, mødes CTI-medarbejderen, borgeren og de vigtigste personer i dennes støttenetværk og aftaler elementerne i den fortsatte indsats og støtte. Kilde: Opsummering af anbefalinger vedr. forsorgshjemmet Vibohøj Med henblik på at sikre et tilbud til hjemløse borgere i Viborg Kommune, hvor der arbejdes målrettet på at forebygge og nedbringe hjemløsheden, og de hjemløse borgere støttes i at etablere og opretholde en stabil og tilfredsstillende livssituation, er der fremsat følgende anbefalinger vedrørende indsatsområder i den fremtidige indsats på forsorgshjemmet Vibohøj: 25

27 Øget samarbejde om hjemløseproblematikker Tidligere fokus på og øget indsats omkring etablering af borgeren i egen bolig med støtte En differentieret vifte af bomuligheder Navngivning af Forsorgscenter Viborg Etablering af kontaktfunktion 6. Tilbud om støtte i det øvrige Forsorgscenter Viborg 6.1 Målsætning Som allerede nævnt, vil der i fremtiden være øget fokus på borgernes etablering og opretholdelse af en stabil livssituation i et stabilt hjem og øget fokus på den del af forsorgsindsatsen, som varetages uden for selve forsorgshjemmet. Med henblik på at styrke borgernes muligheder for, kun at opholde sig kortvarigt på forsorgshjemmet Vibohøj, et der målet at opbygge en bred vifte af boligtilbud, således at der i Viborg Kommune findes et tilstrækkeligt antal af og former for boliger til den gruppe af hjemløse borgere som på trods af gentagne forsøg og massiv støtte ikke formår at bo i en almindelig bolig. 6.2 Forslag om nye tiltag Etablering af skæve boliger Viborg Kommune tilbyder støtte i skæve boliger på hhv. Gl. Aarhusvej, Langdammen og på Rørsangervej. Sidstnævnte ligger ved selve forsorgshjemmet. De skæve boliger er ment som en permanent boligløsning til de borgere, som har svært ved at indpasse sig eller ikke magter at bo i traditionelt udlejningsbyggeri. De skæve boliger er populære blandt de hjemløse borgere. Medarbejderne i forsorgsindsatsen har kendskab til et antal borgere, som vurderes at være i målgruppen for og er interesserede i at etablere sig en af de skæve boliger på Rørsangervej eller i et lignende tilbud. Disse borgere er endnu ikke visiteret til en skæv bolig, og fremgår derfor ikke af Visitation Social s oversigt over borgere på venteliste til boligtilbud. Der var pr. 1. august 2013 to borgere på venteliste til de skæve boliger på Langdammen. Flowet i de skæve boliger er lavt. Dels er der tale om permanente boliger, der skal udlejes efter den almene lejelovs bestemmelser, som betyder at borgerne kan blive boende så længe de er i stand til at betale husleje. Og dels er der tale om boliger og en støtte som betyder, at de tidligere hjemløse borgere rent faktisk magter at blive boende. Det betyder, at nogle borgere med behov for en skæv bolig ikke kan tilbydes dette, og derfor opholder sig uhensigtsmæssigt længe eller ofte på forsorgshjemmet Vibohøj. Skæve boliger vurderes at være et egnet alternativ for nogle af de borgere, som opholder sig langvarigt eller gentagent på forsorgshjemmet. Det anbefales derfor at der etableres et antal nye skæve boliger. Arbejdsgruppen kan pege på en overordnet model for etablering af de nye skæve boliger. Det anbefales, at der etableres 7 nye skæve boliger i Viborg by, inden for en afstand på et par kilometer fra Vibohøj. For at undgå ghettodannelse anbefales det ikke at placere yderligere skæve boliger i umiddelbar nærhed af forsorgshjemmet, men gerne i nærområdet og/eller banebyen. Der anbefales nybyggeri i stil med eksisterende skæve boliger på Rørsangervej, for at gøre boligerne så hensigtsmæssige til formålet som muligt. Der skal dog foretages yderligere udredning af økonomi og placering, hvorfor Socialudvalget præsenteres for et konkret forslag på udvalgsmødet den

28 6.2.3 Etablering af voksenkollegium Erfaringer fra efterværn og projekt Housing First på Vibohøj viser, at ca. 1/3 af de borgere, der kommer ud i egen bolig med bostøtte, kommer tilbage til Vibohøj. Ensomhed og isolation, som følge af manglende sociale kompetencer, fører til at disse borgere bliver funktionelt hjemløse. Formålet med etableringen af et voksenkollegium for socialt udsatte er at skabe et tilbud, der, gennem fokus på afhjælpning af ensomhedsproblematikker og opbygning af sociale kompetencer og netværk, forbereder socialt udsatte borgere på et liv i egen bolig. Det langsigtede mål for hovedparten af borgerne er at få borgeren til at fungere i egen bolig. De kortsigtede mål vil være at bibringe borgeren en tro på forandring og at man kan drage nytte af positive sociale fællesskaber. Voksenkollegiets målgruppe er den del af de voksne socialt udsatte borgere, der ikke har behov for Vibohøjs intensive tilbud, men dog fortsat har behov for at bo i et socialt fællesskab med varierende støtte og kan profitere af og indgå i et positivt socialt samvær og fællesskab. Målgruppen omfatter borgere uden et stort aktivt forbrug af rusmidler. Voksenkollegiet er fortrinsvis tiltænkt den mere modne gruppe af udsatte borgere. Konkret er målgruppen borgere, som har behov for at udvikle kompetencer til mestring af eget liv, inden de kan og ønsker at bo alene i egen bolig. Hensigten med Voksenkollegiet er således, at beboerne gennem opholdet på længere sigt udvikler / erhverver de kompetencer, der er nødvendige for, at de kan føle tryghed ved at bo og leve i egen bolig eventuelt med bostøtte. Den socialpædagogiske støtte i tilbuddet er tænkt som en kombination af individuel bostøtte, men mest som en form for gruppebaseret bostøtte, hvor der tages udgangspunkt i et tilbud om fælles aktiviteter. Det sociale fællesskab vil være et af de bærende elementer såvel i forhold til aktiviteter indenfor kollegiet som udenfor kollegiets fysiske rammer. Dette fordi opbygning og udvikling af kompetencer til at kunne fungere sammen med andre er fundamentale for at kunne skabe og indgå i et solidt socialt netværk. De fysiske rammer skal ideelt set bestå af ca. 6 og maksimalt 8 mindre boliger gerne 1½ værelses lejligheder med eget bad og toilet samt køkken. Boligen skal være indrettet således, at den opfylder betingelserne for at man kan modtage boligstøtte. Derudover er det vigtigt, at bygningen har et fællesareal i form af dagligstue/spiseplads samt køkkenfaciliteter. Fællesarealet vil være en central del af Voksenkollegiet, idet målsætningen med tilbuddet netop er at understøtte, at beboerne lærer at se hensigtsmæssigheden ved at være en del af et fællesskab. Arbejdsgruppen har vurderet forskellige af kommunens ledige lokaler i forhold til anvendelighed som Voksenkollegium. Det anbefales, at Voksenkollegiet placeres i kommunens ledige lokaler på Merkurvej 71-73, som tidligere fungerede som botilbud inden for handicapområdet. Lokalerne vil med få ændringer og lettere istandsættelse kunne anvendes som boliger for 6-8 personer. Der er i Viborg Kommunes investeringsoversigt for årene er der i 2013 afsat 1 mio. kr. til etablering af Voksenkollegium. Socialudvalget præsenteres for et konkret forslag på udvalgsmødet den Etablering af akutboliger Målsætningen om at ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger kræver, at Viborg Kommune har et reelt og akut alternativ til målgruppen af unge og andre, som er hjemløse for første gang, og hvor et ophold på forsorgshjem vurderes uhensigtsmæssigt. Formålet med et alternativt tilbud, er at skærme de borgere, som henvender på et forsorgshjem for første gang, herunder de unge, mod uhensigtsmæssig prægning på et klassisk forsorgshjem. 27

29 Mens man i forsorgsindsatsen har den generelle udfordring at de hjemløse opholder sig længe på forsorgshjemmet, er det der imod en udfordring af få unge hjemløse til at opretholde en kontakt med forsorgshjemmet, sådan at der kan etableres den nødvendige relation til den unge, den unges behov kan udredes og den fornødne støtte kan iværksættes. Derfor er det vigtigt, at et tilbud målrettet unge hjemløse er attraktivt for dem, således at de kan motiveres til hjælp. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune, som har oprettet et særligt unge-tilbud, viser at det er vigtigt at et tilbud til unge ikke virker stigmatiserende. Derfor anbefales oprettet seks enkelte boliger, placeret som 110 boformer integreret i de almene boligområder i Viborg Kommune, dvs. enkelte lejligheder, som lejes af Viborg Kommune, og hvor den hjemløse betaler den samme pris som for ophold på forsorgshjemmet. Herved skabes der mulighed for, at Viborg Kommune kan tilbyde ophold og der kan gennemføres en hensigtsmæssig udredning og indlæring af basale daglige færdigheder uden at borgeren samtidigt introduceres til misbrug eller præges uhensigtsmæssigt i retning af en dogmatisk "udsatte- livsstil. Tilbuddet skal således primært været målrettet udsatte som ikke tidligere har været en del af Viborg kommunes misbrugsmiljø. Tanken er, at et boligselskab til stadighed stiller seks mindre lejligheder til rådighed for målgruppen, men på en sådan måde, at borgeren, hvis vedkommende trives i og vurderes at kunne fastholde lejligheden, kan overtage denne som en almen bolig på ordinære vilkår. Kommunen vil herefter få en en anden lejlighed stillet til rådighed som akutbolig. Socialudvalget præsenteres for et konkret forslag den Opsummering af anbefalinger om boligtilbud i Forsorgscenter Viborg Med henblik på at sikre en bred, tidssvarende og attraktiv tilbudsvifte til den gruppe af hjemløse borgere, som på trods af gentagne forsøg og massiv støtte ikke formår at bo i en almindelig bolig, er der fremsat følgende anbefalinger: Etablering af skæve boliger Etablering af voksenkollegium Etablering af akutpladser Anbefalingerne følges op af konkrete indstillinger på Socialudvalgets møder i løbet af efteråret 2013, sådan som det fremgår af oversigten i kapitel 1. 28

30 7. Fremtidig kapacitet i Forsorgscenter Viborg En omlægning af forsorgsindsatsen fra fokus på borgerens stabilisering på forsorgshjemmet til større fokus på borgerens udredning, udvikling og etablering i den rette bolig med den rette støtte indebærer at der gøres overvejelser om den fremtidige kapacitet i både det samlede forsorgscenter og på forsorgshjemmet specifikt. I dette kapitel anbefales en fremtidig omlægning af pladserne i Forsorgscenter Viborg. Den omlægning indebærer, at der, som tidligere nævnt, oprettes nye pladser i både nye skæve boliger og Voksenkollegium, samt nye akutpladser, til gengæld for at antallet af døgnpladser på forsorgshjemmet reduceres i forhold til den effekt, som de nye pladser forventes at have på antallet af årlige overnatninger på forsorgshjemmet. 7.1 Overvejelser om den fremtidige kapacitet Arbejdsgruppen har i sine drøftelser omkring forsorgscentrets og især forsorgshjemmets fremtidige kapacitet haft opmærksomhed på blandt andet følgende forhold: udviklingen i antallet af hjemløse i Viborg Kommune behov for akutte og sub-akutte tilbud forholdet mellem antal beboere fra Viborg Kommune og andre kommuner indtægter fra andre kommuner bosætning i Viborg af socialt udsatte borgere fra andre kommuner menneskelige og økonomiske aspekter af henvisning af Viborg-borgere til andre forsorgshjem sammenhæng mellem kapacitet og takst stordriftsfordele refusionsregler Antallet af hjemløse, er i Viborg Kommune stedet med 8 % i perioden Det tal er under gennemsnittet på 11 % for de kommuner, som har deltaget i Hjemløsestrategien og på 41 % for de kommuner, som ikke har deltaget i Hjemløsestrategien. Tiltagene, der er anbefalet i denne rapport, retter sig i høj grad mod borgere fra Viborg Kommune. Støtte fra Team Bolig til etablering i egen lejlighed, skæve boliger og voksenkollegium er primært tiltænkt borgere fra Viborg Kommune, som har behov for støtte til igen at få en stabil bolig i deres lokalområde. Disse tiltag løser ikke den akutte opgave, som er en kerneydelse for et forsorgshjem. I henhold til Hjemløsetællingen kan man forvente at denne opgave vokser som følge af det stigende antal hjemløse i Danmark. For borgere fra andre kommuner er forsorgshjemmet Vibohøj fortsat et akut tilbud om støtte. En omlægning, som betyder at Viborg-borgere i højere grad ydes støtte uden for forsorgshjemmet må forventes at medføre, at andelen af pladser på forsorgshjemmet, der tilbydes borgere fra andre kommuner, vil stige. Der kan ikke siges noget generelt om fordelingen mellem interne og eksterne beboere på forsorgshjemmene i Danmark. Nogle forsorgshjem har næsten udelukkende borgere fra egen kommune, eksempelvis Tre Ege i Aarhus, mens andre, eksempelvis Møltrup Optagelseshjem har en stor andel af borgere fra andre kommuner. Det handler både om, hvilke forsorgshjem, de hjemløse vælger at rejse til, men det handler på de kommunalt ejede tilbud også om en politisk beslutning om, hvor mange pladser, man ønsker at kunne levere til hjemløse borgere fra andre kommuner. 29

31 Det skal pointeres at forsorgshjemmenes landsdækkende funktion betyder, at ingen borgere må afvises på grund af pladsmangel, men skal henvises til andet tilbud. Ligeledes må det tages i betragtning at antallet af hjemløse fortsat er stigende (Rambøll og SFI 2013b: 2), både i Viborg og på landsplan. 7.2 Anbefaling vedrørende fremtidig kapacitet i Forsorgscenter Viborg Med udgangspunkt i arbejdsgruppens drøftelser anbefales, at der ikke sker en reduktion af den samlede kapacitet i Viborg Kommunes forsorgsindsats. En reduktion af kapaciteten på selve forsorgshjemmet er dog mulig, som følge af oprettelse af nye tilbud til målgruppen. Det anbefales således ikke, at der nedlægges pladser i den samlede forsorgsindsats, men at der sker omlægninger i indsatsen, ved at pladser flyttes fra selve forsorgshjemmet og ud i akutboliger, skæve boliger samt voksenkollegium. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der ikke er tale om et 1:1 forhold mellem antallet af pladser i nyoprettede tilbud og det antal pladser, som forsorgshjemmet efterfølgende kan reduceres med. De borgere som vil blive visiteret til de nye tilbud har ikke permanent ophold på forsorgshjemmet, og derfor optager de ikke en hel plads. Figur 9, viser de tiltag og det antal pladser som det i kapitel 5 og 6 foreslås at oprette i Forsorgscenter Viborg, i sammenhæng med den effekt de pågældende pladser forventes at have på kommunens behov for pladser på selve forsorgshjemmet. Effekterne er vurderet og beregnet ud fra arbejdsgruppens kendskab til de kommende tilbuds målgrupper samt gennemsnitlig hyppighed og varighed af deres indskrivninger på Vibohøj. For at uddybe, kan Voksenkollegiet fungere som eksempel: seks pladser i Voksenkollegium forventes at give en effekt på to helårspladser på forsorgshjemmet. Det skyldes, at de borgere som tænkes i Voksenkollegiets målgruppe typisk i løbet af et år forsøger sig med at bo i egen lejlighed, vender tilbage til forsorgshjemmet ind imellem, i kortere og længere perioder. Det betyder, at de ikke optager en hel årsplads, men gennemsnitligt vurderes at optage 1/3 årsplads. Dermed vil 6 pladser i Voksenkollegium betyde, at antallet af pladser på forsorgshjemmet kan reduceres med 2. 30

32 Figur 9: Oversigt over omlægning af pladser i fremtidige forsorgstilbud Døgnophold: udredningsforløb. 40 pladser Et stærkt, koordineret samarbejde, effekt: 2 Voksenkollegium 6 boliger, effekt: 2 Skæve boliger 7 nye boliger, effekt: 2 Kontaktfunktion Vibohøj Effekt af omlægning = 12 helårs pladser Akutboliger 6 boliger, effekt: 6 Figur 9 viser en fastholdelse af kapaciteten i den samlede forsorgsindsats, i og med at de ekstra pladser, som oprettes i voksenkollegium, akutboliger og nye skæve boliger, samt den forventede effekt af et mere koordineret samarbejde på tværs i kommunen medfører en reduktion i antallet af døgnopholds-pladser. Hvor forsorgshjemmet i dag har 52 pladser til indsats efter Servicelovens 110, anbefales en fremtidig kapacitet på 40 pladser til døgnophold på selve forsorgshjemmet og 6 akutpladser i almene boliger. En vis reduktion af antallet af pladser til døgnophold vurderes at være mulig gennem en udvidelse af viften af tilbud, således at en større del af forsorgsindsatsen samles omkring etablering af borgerne i egen bolig med den fornødne støtte. Det vurderes at kapaciteten inden for det samlede akutte beredskab i henhold til 110 ikke bør komme under 46 pladser, da et tilbud af en vis størrelse er en forudsætning for at døgnberedskabet kan fastholdes og drives med en fornuftig økonomi og med fastholdelse af en relativt lav takst 31