Om at gå glip af. Der er kognitive og sociale risici forbundet med et omfattende hashmisbrug også selv om hjernen muligvis ikke tager skade Side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om at gå glip af. Der er kognitive og sociale risici forbundet med et omfattende hashmisbrug også selv om hjernen muligvis ikke tager skade Side 3"

Transkript

1 5 13. marts årgang Dansk Psykolog Forening Om at gå glip af Der er kognitive og sociale risici forbundet med et omfattende hashmisbrug også selv om hjernen muligvis ikke tager skade Side 3

2 foto: Christina Hauschildt Leder Medlem nr. 8000! Der er hverdag, og der er fest. Tilgiv mig derfor, at jeg i lederen denne gang bryder fuldstændigt med den gængse form og med kombinationen af et helt frisk foto og en smule tekst går ind for festen. Vi skal nemlig markere, at Dansk Psykolog Forening har brudt en ny tusindgrænse. Den 26. februar 2009 modtog foreningen indmeldelsen fra medlem nr. 8000, stud.psych. Bettina Haven Andersen, 21 år og 4. semester-studerende på Københavns Universitet. Den 2. marts bød vi Bettina velkommen ved en lille seance i Stockholmsgade: blomster, vin, en rundtur, en god snak med mange af medarbejderne og en introduktion til nogle af de mange muligheder, man som medlem har for at hente faglig inspiration, hjælp til forhandling, information, videreuddannelse osv. Traditionelt? Helt klart men også bare et varmt og givende møde mellem det ny medlem og hendes forening. Her blev også vi klogere: At Bettina i første instans valgte psykologien som fag, hænger sammen med, at hun havde det som valgfag på Frederiksværk Gymnasium. Alvorlig sygdom i familien bragte hende i kontakt med en af Kræftens Bekæmpelses psykologer. Og mødet med faget i praktisk udfoldelse gav ikke kun basis for personlig udvikling, men nærede den anden interesse: psykologi kan bruges og bidrage til at skabe resultater! Allerede nu arbejder Bettina faktisk som frivillig i organisationen. Endelig bekræftede et ophold på højskole efter studentereksamen hende i, at noget med mennesker skulle være psykologi og ikke fx pædagogik eller sygepleje, som havde været inde i overvejelserne. Men derfra til foreningslivet: Der var møde i Studentersektionen, fortæller hun, og her så hun en mulighed for at blive en del af et netværk og gøre sin indflydelse gældende. Ikke med noget fikst og færdigt formål, men ud fra det grundsynspunkt, at kan man bidrage, så gør man det. Der venter Bettina en indholdsrig studietid med den indstilling ja, det er allerede kommet dertil, eftersom det ny medlem allerede er indtrådt i sektionsstyrelsen. Spontant, som hun siger. Nu går et medlemskab som bekendt to veje, og Bettina var ikke sen til at kvittere for vores gratulationer: Også til lykke til jer! Den selvbevidste replik rammer plet, for Dansk Psykolog Forening har jo haft held til at fastholde de gamle dyder, hvor foreningen ikke bare er det, man har meldt sig ind i, men et reelt fællesskab for psykologer. Antallet gør det ikke alene, men et fællesskab taler med større vægt, når mange indgår engageret i det. Sådan en styrkelse har vi altså lige fået. Til lykke ikke blot til Bettina, men til hele foreningen, til hvert enkelt medlem. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Lisbeth E. Christensen Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 7 23/3 17/4 8 14/4 1/5 9 27/4 15/5

3 Nu hvor krisen kradser Følger vores psykiske velbefindende med aktiekurserne ned? Foreningen har gennemført en lille undersøgelse og set en tendens. Mørke skyer Af redaktør Jørgen Carl Dansk økonomi har haft det glimrende i en række år, den materielle velstand har præget vores liv, ejendomsværdierne er buldret opad, ledigheden har været for hastigt nedadgående, flere internationale undersøgelser har udnævnt danskerne til at være verdens lykkeligste folk. Og man kunne blive ved. Fænomenet er oplevet før: Alting går fremad, opsvinget har bidt sig fast, og det i en grad, hvor den opadgående spiral opfattes som normalsituationen. Vi er trygge ved nutiden, ser med fortrøstning på fremtiden og slipper kollektivt de historiske erfaringer om de fede og de magre års vekslen. For ikke mange år siden brast it-boblen, ikke sandt? For endnu færre år siden vaklede verdensøkonomierne efter 11. september-terror en. Men det er alt sammen glemt. Indtil 2008, hvor alting med ét har travlt med at vende, hvor eksporten styrtdykker, hvor virksomhedslukningerne tager fart, hvor hæderkronede banker krakker, hvor pensionsopsparingerne mister deres værdi, hvor ejendomsmarkedet går i stå, og hvor fremtiden må males i mørkere farver, end nogen havde troet muligt for et år siden. Spørgsmålet er nu: Hvordan påvirker det os som mennesker? Går vi også i sort, eller klapper vi hesten i fortrøstning om, at uvejret nok er drevet over lige om lidt? Vi har spurgt Dansk Psykolog Forening har i den senere tid fået en del henvendelser fra offentlighed og medier, som gerne vil underbygge fornemmelsen med viden. Hvordan går vi og har det, når de mørke skyer hænger over vores hoveder. Og rent faktisk har foreningen foretaget en hurtig miniundersøgelse af, om psykologerne kan spore finanskrisens kradsen i et ændret mønster ude i klinikkerne. Den samme kreds af psykologer, som leverer data til den løbende undersøgelse Hvorfor går folk til psykolog?, er blevet bedt om at bidrage til en belysning af, om krisestemningen (hvis den er reel?) slår igennem i besøgene hos psykologen. De centrale spørgsmål til de praktiserende psykologer lyder: Har du inden for det seneste halve år oplevet en stigning i antallet af klienter? Har nogen af dine klienter udtrykt bekymring med afsæt i finanskrisen? Er der nogen af dine klienter, der har været nødt til at sygemelde sig på grund af utryghed over finanskrisen? Frygter nogen af dine klienter at blive fyret og dermed at skulle gå fra hus og hjem? Og der er faktisk noget om snakken. Godt 53 % af de adspurgte fortæller, at der nu kommer flere klienter end for et halvt år siden. Hele 71 % svarer ja til, at klienter har henvist til finanskrisen som baggrund for en oplevet bekymring. Knap 7 % har oplevet klienter sygemelde sig på grund af utryghed, der kan relateres til krisen. Og næsten 67 % af psykologerne er stødt på klienter, der frygter for en fyring og for at skulle miste hus og hjem. Selv om undersøgelsens omfang er lille og procenterne angår antallet af psykologer, ikke tilvæksten i sager, synes tendensen dog at slå ganske tydeligt igennem. Finanskrisen er ikke kun en sag for markedet, men også for individet. Og dermed altså for psykologen. jc foto: bam/scanpix Psykolog nyt

4 Tegning fra Lisbeth (til artiklen side 4-11) blå og grøn 4 Psykolog nyt illustrationer: lisbeth e. christensen

5 Hashmisbrug og kognitive risici Det er stadig uklart, om et langvarigt og omfattende hashmisbrug i teenageårene giver hjerneskader på lang sigt. Er den største risiko, at misbruget bringer den unges sociale, emotionelle og kognitive modenhed i fare? Misbrugsforskning Af Anne Marie Kraul Hash er frem for alt et sløvende rusmiddel. Hashrusen er beskrevet af mange, og der er bred enighed om, at den rummer ro og afslapning, eufori og forandringer i perception inklusiv tidsforvrængning samt intensivering af emotioner eller oplevelser. Sammen med forringelse af motorisk koordinering, mentalt forarbejdningstempo samt indlæring og korttidshukommelse resulterer det ofte i en manglende evne til at koncentrere sig om kognitive opgaver. Hos nogle individer kan der forekomme ubehagelige reaktioner som depression, paranoia, angst eller panikanfald. Andre akutte fysiske virkninger inkluderer blandt andet hurtig puls og dilaterede pupiller [1]. Rusen er rimelig stereotyp, men afhænger af dosis, tidligere erfaring, karakteristika ved brugeren (personlighed) og den aktuelle kontekst stoffet indtages i. [2] Hashrusen er normalt af tre-fire timers varighed og gør én sløv og indesluttet samt har en tendens til at forstærke den følelsesmæssige tilstand, man er i inden rusen. Der er endvidere påvist tilstandsbetinget indlæring, dvs. at man efter afgiftning vil have svært ved at huske det, der er lært under hashpåvirkning. Dette er forklaringen på, at unge mennesker med et dagligt hashforbrug gennem længere tid føler, de fungerer dårligere, når de er blevet afgiftet [3]. Det giver imidlertid god mening at dele virkning af hash op i akutte, subakutte og langsigtede følger som Court gør [4]. Grundet den lange halveringstid og optagelsen i krop- pens og hjernens fedt kan hash spores i urinen op til seks uger efter indtag. Når rusen er ovre, kan det altså fortsat være følgevirkninger af hash i kroppen, der spores i kognition. Permanente kognitive følger? En meta-analyse af Grant et al. fra 2003 fandt, at kun 15 af 1014 undersøgelser mødte inklusions-kriterierne [5]. De havde således data på 704 hashbrugere og 484 som kontroller. På trods af en øget sandsynlighed for at finde en hasheffekt grundet indbyggede skævheder i undersøgelserne (fx at nogle af undersøgelserne opererede med mindre end 24 timers afholdenhed), fandtes ingen betydelig skadelig effekt af hash på neuropsykologiske præstationer hos voksne moderate/storforbrugere af hash. Når alle 15 inkluderede undersøgelser tages i betragtning, fandtes kun en mindre effekt på hukommelsestest, hvis betydning i det virkelige liv er tvivlsom. Forfatterne understreger behovet for at kende en række variable, der går forud for misbruget. Ligeså tager de forbehold for, at særlige befolkningsgrup per er mere sårbare, fx børn/unge og personer med ADHD. Gonzalez understreger, at longitudinelle undersøgelser er nødvendige for at teste varighed af mulige deficits [6]. En nyere gennemgang af litteraturen på området ved Gonzalez fra 2007 konkluderer, at der ikke er fundet entydigt Psykolog nyt

6 fodnote Elektroencefalografi, cerebral blood flow & positron emissions tomografi. [8] bevis for strukturelle abnormiteter af hjernen hos afholdende hashbrugere [6]. Der findes derimod øget stofskifte i hjernen under akut hashrus, hvorimod der ses lavere stofskifte i hjernen hos afholdende hashbrugere sammenlignet med kontrolgruppe (undersøgelser angiver forskellige hjerneområder). Også under forskellige kognitive opgaver har undersøgelser vist forandrede mønstre af hjerneaktivitet hos hashbrugere, der i timer til dage ikke har indtaget hash. Der er ikke fundet entydigt bevis for relaterede forskelle i opgave-præstationer. Noget tyder dog på, at der i flere uger efter ophør kan forekomme påvirkning af hukommelsesfunktionen, især ved et tidligere stort forbrug af hash. Meget er fortsat uafklaret, såsom under hvilke omstændigheder hash beskytter eller skader hjernen, samt hvilke forandringer i hjernens struktur og funktion der forekommer under forskellige forbrugsmønstre, hvad deres kliniske betydning er, og hvor længe disse varer [6]. Solowij beskriver, at der er fundet forskelle i hjernefunktion og metabolisme hos mennesker efter akut og langvarig brug, demonstreret ved både EEG-, CBF- og PET-teknikker [Se fodnote] [7]. Studier af hjernens morfologi har stort set vist negative resultater, hvormed der ikke er fundet grove tegn på hjerneskade efter langvarig eksponering for hash. Mange undersøgelser antyder dog mere subtil hjerne-dysfunktion, så måske er billedteknikkerne ikke sensitive nok. En vigtig undersøgelse af Pope et al. fandt kognitive vanskeligheder hos storforbrugere især inden for hukommelse, men efter 28 dages afholdenhed var forskellene ikke længere signifikante. Der synes derfor ifølge disse forfattere at være tale om reversible virkninger, selv om de tager forbehold for, at fx de neuropsykologiske test ikke var sensitive nok, eller at sample size var for lille [9; 10]. Samme forfattere erkender, at misbrugerne havde lavere uddannelse, indkomst og estimeret verbal intelligens end kontrolgruppen, uanset at deres familiebaggrund var sammenlignelig. Individer med større hashforbrug over tid ( lifetime-use ) viste ligeledes signifikant lavere verbal intelligens. Hvorvidt disse forhold skyldes præmorbide egenskaber ved brugeren eller skyldes hash, vides ikke. En anden interessant undersøgelse af Bolla et al. fandt påvirkning af hukommelse, eksekutiv funktion, psykomotorisk tempo, visuel perception og manuel fingerfærdighed selv efter 28 dages afholdenhed [11]. Præstationerne havde dog ingen klinisk betydning. Omfanget af hash-forbruget var afgørende, idet jo flere joints ugentligt, des ringere præstation (for nogle test sås en grænseeffekt). Hvor lang tid hashforbruget havde stået på, spillede ikke nogen afgørende rolle, men misbrugsperioden var dog her kortere end i andre undersøgelser. Blandt de førende på området hersker der uenighed om, hvilken rolle varighed af forbruget spiller [se 10; 12]. Deltagerne i sidstnævnte undersøgelse havde et aldersgennemsnit på kun 22 år, hvilket er noget yngre end i den foregående. Måske kan dette forklare en del af forskellen i resultater. Aldersgennemsnittet på kun 22 år bevirker også, at forfatterne overvejer, om et fortsat stort hashforbrug på sigt ville få klinisk betydning. På baggrund af den foreliggende litteratur kan det konkluderes, at der ikke er fundet overbevisende evidens for permanente neuropsykologiske vanskeligheder forårsaget af hash, men der er fundet langvarige følger. Den store usikkerhed om mulige permanente virkninger skyldes i høj grad metodemæssige problemer, som også typisk beskrives af forfatterne selv. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er tale om varige neuropsykologiske vanskeligheder efter et stort forbrug hos bestemte individer eller under særlige omstændigheder, eksempelvis unge [13]. En særligt sårbar gruppe? Det siger sig selv, at det ikke kan være hensigtsmæssigt med hyppig indtagelse af sløvende midler i de unge år, hvor hjernen har sin maksimale kapacitet for indlæring [3]. Men hvad er det egentlig, der sker med hjernen i disse år? Hjernens udvikling Man ved, at selv om hjernen strukturelt set er dannet ved fødslen, vokser den fortsat til tidlig voksenalder. Således stiger vægten fra ca. 400 g ved fødslen til ca g, højeste vægt i perioden år, hvorefter vægten igen falder. Denne øgning af vægt skyldes vækst og modning af neuroner, myelinisering m.m. [14]. Der sker også en selektiv eliminering ( pruning ) af synapserne især gennem de unge år, som 6 Psykolog nyt

7 forbedrer kommunikationen mellem neuronerne [1]. Ligesom dopamin-receptorer gennemgår cannabinoid-receptorer sandsynligvis pruning af synapserne også efter ungdommen. Det er derfor tænkeligt, at indtag af eksogene cannabinoider, især i sårbare udviklingsfaser, bevirker tilbageværende følger [15]. De anteriore dele af hjernen er de sidste til at modnes, herunder særligt frontal cortex. Man har også dokumenteret vækstspurter, hvor den sidste finder sted omkring årsalderen. En forstyrrelse af udviklingen i en sådan vækstspurt kan være særdeles skadelig og forårsage et ophør af udvikling eller ændre udviklingsforløbet. Disse vækstspurter er tæt forbundet med begrebet om kritiske faser. Meget tyder på, at udviklingen i kognitiv kapacitet er forbundet med bagvedliggende modning af det centrale nervesystem. Således udvikler de eksekutive funktioner forstået som planlægning, igangsætning og monitorering af målrettet adfærd, herunder selvkontrol [16] sig på stadielignende måde i overensstemmelse med vækstspurter identificeret i det centrale nervesystem. [14] Denne remodelling af hjernen i opvæksten og ungdommen bliver også i høj grad påvirket af personens erfaringer og interaktion med omverdenen, hvorfor de unge år er en kritisk periode for hjernens udvikling. Ungdomstiden er en periode med muligheder og sårbarhed. Der er stadig større evidens for, at ungdommen er forbundet med en øget sensitivitet over for de neurotoksiske egenskaber ved vanedannende stoffer, men der mangler fortsat forskning på området. Samtidig er unge mindre sårbare end voksne over for de adfærdsmæssige virkninger af akut brug af stoffer, hvilket tillader dem at bruge højere doser i længere perioder end deres voksne modparter [1]. Man kan derfor frygte, at hashmisbrug i teenageårene forårsager en skade på hjernen og især udviklingen af de eksekutive funktioner. Dette ville have afgørende betydning for individets evne til selvstændig opretholdelse af målrettet adfærd i livet. Grundet denne fortsatte udvikling af hjernen hos unge kan man ikke nødvendigvis generalisere fund fra studier af voksne hashbrugere til unge [17]. Men hvad siger den væsentligste litteratur på området? Jeg har udvalgt følgende. Forskning vedrørende unge og hash I den første undersøgelse af sin art testede Schwartz et al. (publ. 1989) hukommelsen hos 10 hash-afhængige unge i alderen år i begyndelsen af og efter 6 ugers kontrolleret afholdenhed [18]. Der blev sammenlignet med to kontrolgrupper: 9 unge, der aldrig havde røget hash eller brugt andre stoffer, og 8 unge med beskeden erfaring med hash. Hypotesen var, at man hos hashbrugerne ville finde svigt i korttidshukommelsen, men at dette ville normalisere sig efter seks uger. Præstationerne forbedredes også, men der fandtes fortsat selektive vanskeligheder med korttidshukommelse efter seks uger. Dette var den første velkontrollerede undersøgelse, der viste kognitiv dysfunktion hos hashbrugende unge med en i gennemsnit relativt kort historie med hash. Derfor er unge mennesker måske mere sårbare over for hash. Også en nyere undersøgelse af unge hashbrugere fandt subtil hukommelsesdysfunk tion, som varede ved efter en måned. [19] Medina et al. fastslår, at med få undtagelser har neuropsykologiske undersøgelser med fokus på unges stofmisfakta Hash og hjerne Der er 70 forskellige cannabinoider i planten Cannabis sativa, hvoraf delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) er det mest psykoaktive stof. THC s psykoaktive egenskaber er relateret til aktiveringen af et endogent cannabinoid-system, som er tæt fordelt i hjernen. Der er identificeret to typer cannabinoid-receptorer: CB1 og CB2. CB1 er især repræsenteret i den frontale cortex, hippocampus, amygdala, de basale ganglier og cerebellum og menes at bevirke den berusende effekt af THC. Det endocannabinoide systems normale rolle er ikke fuldt belyst, men menes blandt andet at hænge sammen med indlæring og hukommelse, emotion og angst, belønning, indtagelse af føde, smerteperception og bevægelsessystemet. Psykolog nyt

8 brug fundet vedvarende kognitive deficits forbundet med et stort hashforbrug [17]. Der er dog en række metodemæssige indsigelser, som de selv forsøger at tage højde for i deres undersøgelse. De fandt i en undersøgelse af årige, at brugere af hash selv efter mere end 23 dages kontrolleret afholdenhed fortsat frembød subtile neuropsykologiske deficits i tempo, opmærksomhed, planlægning, sekventiel tænkning og hukommelse. Der fandtes endvidere en dosisafhængig forbindelse i dén betydning, at jo mere hash der var indtaget over tid ( lifetime use ), des ringere kognition. De påpeger dog selv behovet for longitudinelle studier for blandt andet at tage højde for præmorbide faktorers rolle. I en oversigtsartikel publiceret i 2008 fastslås det, at evidens fra dyreforskning og studier af mennesker viser, at en tidlig hashdebut kan have varige konsekvenser for kognition, øge risikoen for neuropsykiatriske lidelser, fremme yderligere illegal stofmisbrug og øge sandsynligheden for afhængighed af hash [20]. Her fremgår det også, at undersøgelser, der skelner mellem tidlig og sen debut med hash viser helt andre resultater end de, der ikke har denne skelnen. Et eksempel er Ehrenreich et al., som undersøgte flere aspekter af opmærksomhed og fandt, at aldersdebut var eneste signifikante parameter for reaktionstid i visuel scanning [21]. De konkluderer, at der synes at være en sårbar fase op til 16-årsalderen, hvor hashbrug før denne alder permanent skader visuel scanning. Dette stemmer overens med, at visuel scanning gennemgår en stor modningsproces i alderen år, og endvidere ved man, at det visuelle system reagerer specifikt og sensitivt på cannabinoider. Det kan dog ikke udelukkes, at der også er tale om andre specifikke kognitive dysfunktioner. Andre har ikke fundet denne aldersmæssige sårbarhed i kognition, når der tages højde for den verbale IQ, men påpeger selv en række metodemæssige begrænsninger ved deres undersøgelse [22]. Et interessant studie fandt grund til at mene, at eksponering for hash (og sandsynligvis andre stoffer) i visse afgørende perioder såsom teenagealderen kan ændre normale udviklingsmønstre [23]. De fandt: 1) Individer med debut før 17-årsalderen har lavere procentdel grå substans og højere del af hvid substans end de, der begynder senere. 2) Mænd med tidlig debut har en højere global blodgennemstrømning i hjernen end mænd, der begynder senere. 3) Begge køn med tidlig debut er fysisk mindre i relation til højde og vægt end dem, der begynder efter 17 år. Disse virkninger kan skyldes påvirkning af hormoner, men kan også være relateret til neurotoksisk effekt af hash. Det er også vist, at unge på år, der i 28 dage ikke har røget hash, har ændret hjerneaktivitet under en opgave, der kræver rumlig arbejdshukommelse, sammenlignet med en kontrolgruppe [24]. Dog var der ikke forskel på udfaldet af opgaven. Dette tyder på en ændret tilgang til opgaven via andre neurale baner i kompensatorisk øjemed. Måske bruger hashgruppen også andre strategier, fx verbale støttestrategier. Generelt havde hashgruppen en større hjerneaktivitet. Meget tyder derfor på, at unge kan være ekstra sårbare over for hash, men igen er der grundet metodeproblemer mange usikkerheder. For at imødegå nogle af disse usikkerheder er der foretaget nogle nyere longitudinelle undersøgelser, som jeg kort vil omtale i det følgende. To longitudinelle undersøgelser I en stor longitudinel undersøgelse, hvor 113 yngre voksne (17-21 år) var blevet fulgt siden spædbarnsalderen, fandt Fried et al. signifikante konsekvenser af et stort, regelmæssigt, aktuelt forbrug på områder for intelligens, hukommelse og visuel processeringshastighed (sammenlignet med før hashbrug). Denne effekt var dog ikke til stede blandt tidligere storforbrugere, der ikke havde røget hash i 3 måneder. Såvel nuværende som tidligere storforbrugere var begyndt i alderen år. Den gennemsnitlige misbrugsperiode var 2½ år, hvilket er relativt kort tid. Måske ville der fortsat være kognitive vanskeligheder, hvis de tidligere storforbru- 8 Psykolog nyt

9 gere havde røget gennem længere tid (dette hersker der uenighed om). [25] Gonzalez har også den indvending, at gruppen af nuværende storforbrugere ikke blev retestet efter en længere stoffri periode for at afgøre, om der er tale om vedvarende deficits. [6] I en anden longitudinel undersøgelse, fulgte man gennem 25 år en fødselsårgang på 1003 personer i New Zealand. Her viste undersøgelsen, at jo højere forbrug af hash fra 14 til 21 år, des større nedgang i uddannelse som 25-årig, reduceret indtægt som 25-årig, øget afhængighed af socialhjælp, reduceret tilfredshed med parforhold og reduceret livskvalitet. Dette kan skyldes mindst tre ting: sammenblandende faktorer, neuropsykologiske færdigheder eller social kontekst, der ikke motiverer til uddannelse [26]. Det ser således ud til, at der kan være vægtige argumenter for en særlig sårbarhed i de unge år for varig kognitiv skade ved hashmisbrug. Der er dog fortsat brug for yderligere forskning, idet det er vanskeligt metodemæssigt at fastslå årsag, virkning og korrelationer. Der mangler forskning I 1980 erne var man nået frem til, at hash ikke havde voldsom effekt på kognitiv funktion på lang sigt, men man var fortsat usikker på mere subtile skader. Samtidig skete der store fremskridt inden for den kognitive psykologi og neuropsykologi, ligesom målemetoderne blev mere sensitive. Hash var på samme tid mere udbredt blandt unge, hvorfor interessen for at studere mulige langtidsfølger genopstod. Forskning fra sidst i 1980 erne og op gennem 1990 erne havde bedre designs og metode. [7] Neuropsykologiske følger af hash er hos voksne undersøgt gennem mere end tre årtier, men de langsigtede følger af kronisk hashbrug er i modsætning til de akutte følger mindre karakteriserede [17]. Lishman nævner flere studier, der ej heller er entydige [27]. Som Henrik Rindom konkluderer, kender vi ikke langtidseffekten af hyppig brug af hash. Man ved, at stoffet vil ophobes i kroppen, og generelt bør man være tilbageholdende med at udsætte hjernen for en for stor rusmiddelbelastning [3]. Der synes fortsat at her- Master i evaluering Med en master i evaluering bliver du i stand til at analysere en evalueringssituation samt tilrettelægge og gennemføre en evaluering med henblik på kvalificeret anvendelse. Du lærer også at kaste et systematisk og kritisk blik på evaluering. Adgangskravet er en universitetsuddannelse eller en professionsbachelor som f.eks. lærer. Søg nu eller senest den 1. maj. Vi starter den 28. august. Kontakt mastersekretariatet ved Samfundsvidenskab på tlf , eller gå ind på Psykolog nyt

10 ske usikkerhed om betydningen af varighed og omfang af hashmisbruget. Der er dog fortsat ikke forsket så meget i unge menneskers hashforbrug, så der vil formentlig om nogle år være meget mere viden på området. Teenageårene er en utrolig vigtig udviklingsperiode. Selv om hash ikke fører til permanent hjerneskade, vil brug over lange perioder i den kritiske udviklingsfase i en ung persons liv måske gribe ind i læringen og bringe deres sociale, emotionelle og kognitive modenhed i fare [4]. Nu ved vi, at hash kan forblive i kroppen i flere uger efter indtagelse. Og selv mere subtile afvigelser i kognition er vigtig hos unge [17]. Det er vigtigt også at huske alle de indirekte konsekvenser, et misbrug kan føre med sig, som kan påvirke skolegang og anden uddannelse. Der må derfor tilrådes stor forsigtighed ved unges omgang med hash. Jeg synes, at Solowij formulerer det meget rammende, når hun skriver, at der kræves gransken af how much cannabis must be smoked and for how long before impairments are manifest in what kinds of individuals? [7]. Der er i det mindste delvis recovery for nogle, om ikke de fleste individer. Der er tale om individuelle forskelle i reaktion på hash. Blandt andet ser personer med lavere IQ ud til at være mere sårbare over for kognitive konsekvenser, hvorimod velbegavede bedre er i stand til at kompensere. Der er således ikke nogen entydig konklusion på den skadelige effekt af hash på de kognitive funktioner, og forskerne er uenige. Som det bliver formuleret et sted, ser det ud til, at det er forskernes opgave at bevise den skadelige virkning, frem for at lade fortalerne bevise uskadeligheden [7]. Dette kan vise sig at være en farlig holdning at have i relation til unge mennesker. Vi har derfor brug for yderligere forskning på området, ikke mindst i en tid, hvor det er udbredt blandt unge at eksperimentere med forskellige stoffer. Pope & Yurgelun-Todd giver mange anvisninger på, hvad fremtidig forskning må tage hensyn til [13]. Blandt andet foreslår de, at hashbrugere over mange år følges med en række fortløbende målinger. Det bliver ikke mindre vigtigt at kende de langvarige, eventuelt permanente negative følger af hashbrug, når man tager i betragtning, at hash også har beskyttende egenskaber, som kan udnyttes over for forskellige neurologiske sygdomme. [6] Betydningen for klinisk praksis Som det fremgår, er der fortsat usikkerhed om, hvorvidt hashmisbrug i ungdomsårene kan medføre varige kognitive skader. Det er derfor ikke entydigt, hvordan vi bør forholde os til neuropsykologisk undersøgelse af unge med et aktuelt eller tidligere misbrug. Jeg vil alligevel forsøge mig med nogle forsigtige bud på retningslinjer. Først og fremmest vil jeg mene, at man ideelt set bør kræve mindst seks ugers fuld stoffrihed forud for en neuropsykologisk undersøgelse. Vi ved, at hash kan spores i urinen op til seks uger efter indtag, og hvis vi skal kunne være blot nogenlunde sikre på, at eventuelle svigt ikke blot afspejler en akut/subakut påvirkning, bør denne grænse overholdes. Ved undersøgelse af personer med tidligere længerevarende eller større forbrug er det vigtigt at vurdere, om det er sandsynligt, at forbruget har haft et omfang, som er potentielt skadeligt. På baggrund af de eksisterende studier og med forbehold for de svagheder, der er diskuteret ovenfor, vil jeg foreslå følgende grove retningslinjer [se blandt andet 11, 12, 17 og 19]: Ved et forbrug på 6-13,5 joints dagligt (42-94 joints ugentligt) kan man ikke udelukke, at 3-5 års misbrug kan medføre kognitiv reduktion. Ved et mindre forbrug på 2 joints om dagen ser det ud til, at der efter års misbrug kan findes kognitive svigt. Meget taler endvidere for, at der kan opstå varig skade ved et sådant regelmæssigt forbrug gennem blot et par år, hvis det begynder før årsalderen. Hertil kommer, at unge med fx ADHD, lav IQ eller specifikke indlæringsvanskeligheder muligvis er særligt sårbare over for hashmisbrug, og endelig kan det ikke udelukkes, at misbrug i de tidlige teenageår kan påvirke den generelle intelligensudvikling (enten direkte eller indirekte). Det kan heller ikke udelukkes, at hashmisbrug kan gøre hjernen mere sårbar over for senere tildragelser. De kognitive funktioner, der menes at være særligt sårbare over for hashmisbrug er: hukommelse, opmærksomhed, eksekutive funktioner, psykomotorisk tempo og manuel fingerfærdighed. Det neuropsykologiske testbillede efter langvarigt/større hashmisbrug kan således beskrives som ret uspecifikt og kan differentialdiagnostisk ligne en række andre tilstande som fx lette hovedtraumer, følger efter alkoholmisbrug, depression og andre psykiatriske sygdomme, udviklingsforstyrrelser eller tidlig demens. Anamnesen, billeddiagnostiske undersøgelser og eventuelle samtidige fysiske symptomer vil kunne bidrage til den diagnostiske afklaring. Anne Marie Kraul, cand.psych., Hjerneskadecentret BOMI, Roskilde 10 Psykolog nyt

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Tegning fra Lisbeth. side 4-11) blå og grøn

Tegning fra Lisbeth. side 4-11) blå og grøn Tegning fra Lisbeth (til artiklen side 4-11) blå og grøn 4 Psykolog nyt 5 2009 illustrationer: lisbeth e. christensen Hashmisbrug og kognitive risici Det er stadig uklart, om et langvarigt og omfattende

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Efter dette oplæg vil du vide:

Efter dette oplæg vil du vide: Efter dette oplæg vil du vide: Hvilken indflydelse hashen har på det kognitive system i et lærings- og udviklingsperspektiv Hvilke skadevirkninger der er af hashmisbrug Hvilke klassiske myter eller flertalsmisforståelser

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

og hvordan man kan imødegå dem

og hvordan man kan imødegå dem og hvordan man kan imødegå dem Cannabis er medicin. Der er ingen undersøgelser, der viser, at cannabis er farligt. Cannabis er mindre skadeligt end alkohol. Eftersom det er kriminelt at ryge cannabis,

Læs mere

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

ERHVERVSPSYKOLOGER og deres fokus

ERHVERVSPSYKOLOGER og deres fokus 14 Psykolog nyt 3 2009 modelfoto: bam/scanpix en neutral erhvervspsykolog uden kant og holdning til sin opgave lever ikke op til sit ansvar. ansvarlige erhvervspsykologer skal turde stå ved det, de ser

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Motivation, innovation, Lean og læring 4.-6. februar 2016 i Nyborg DSB kursuscenter Fyrvej 1 5800 Nyborg Torsdag den 4. Februar 09.00: Registrering, kaffe/the

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Jesper Lundbye-Jensen, Københavns Universitet Anne Kær Thorsen, RICH, Syddansk Universitet Forsøg med læring

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne?

Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Udgangspunkt Killen, Kari (2009) Sveket. Barn i risiko-og omsorgsviktsituasjoner. Oslo. Kommuneforlaget. Kvello, Øyvind (2010) Barn i

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Mindful Company. Hvad vi kan. Praktik. Mindfulness på bundlinjen. Hvad siger deltagerne? Hvorfor vi er gode til det vi gør. Program, pris og praktik

Mindful Company. Hvad vi kan. Praktik. Mindfulness på bundlinjen. Hvad siger deltagerne? Hvorfor vi er gode til det vi gør. Program, pris og praktik Mindful Company oto: Chris Burkard, National Geographic Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Hvorfor vi er gode til det vi gør Hvad siger

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til 40-50 % af din trivsel Det skyldes,

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning. SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere