Statusnotat for Ungeindsatsen

Transkript

1 d. 29. september Helle Hardy-Hansen Statusnotat for Ungeindsatsen Det er nemt nok at sætte sig et mål, men nogle gange skal man have et spark i den rigtige retning! Baggrunden for Ungeindsatsen I løbet af 2009 oplevede Jobcenter Hvidovre en kraftig tilgang af unge kontanthjælpsmodtagere. Det var især unge der, i højkonjunkturen havde taget et ufaglært job i stedet for at starte på en ungdomsuddannelse, der strømmede ind af døren i takt med at deres job nu blev sparet væk. Så hvor jobcentrets indsats overfor de unge tidligere havde været at anvise et job var dette nu tæt på umuligt. Det var derfor et politisk ønske at den beskæftigelsesrettede indsats overfor unge blev intensiveret og at der blev udviklet metoder til at få de unge til at påbegynde og fastholde en uddannelse. Og i januar 2010 åbnede Ungeindsatsen dørene for de første unge, og her - et forløb, et uddannelsesoptag og næsten 240 unge senere, er det tid til at stoppe op og se tilbage på hvilke erfaringer vi har gjort os i tiden der er gået. Om dette notat Notatet indeholder to dele en kvantitativ del og en kvalitativ del. 1. del er baseret på jobcentrets statistiksystem, Essentia. Der er trukket data for alle unge i alderen år med et kontaktforløb i jobcentret. Unge som har haft et tilbud i Ungeindsatsen er blevet isoleret i det samlede materiale, hvorved der opstår to datagrupper: En for unge med tilbud i Ungeindsatsen og en for unge med tilbud i en af de øvrige afdelinger i jobcentret. Tallene er trukket for perioden 1. januar august del er baseret på telefoninterviews med syv unge. De unge er udvalgt i ft. et generelt kriterium som er, at de er i afslutningen af deres forløb, for således at sikre at de har erfaringer med et forløb at udtale sig på baggrund af. Og specifikke kriterier som er, at den samlede gruppe repræsenter unge der er kommet videre til uddannelse eller arbejde og unge der er blevet forlænget i Ungeindsatsen, for derved at sikre bredden i de erfaringer de unge gengiver. Jobkonsulenterne har hver især fundet nogle unge i deres sagsstammer, som derefter er blevet kontaktet. Der har i alt været taget kontakt til 14 unge. De unges erfaringer videregives i citatform. Derudover har jobkonsulenterne udpeget centrale aspekter af den håndholdte indsats. Jobkonsulenternes erfaringer videregives i form af tre cases afslutningsvist, som er udarbejdet på baggrund af samtaler med jobkonsulenterne og gennemgang af journaler. 1. del det der kan tælles på Rammer og normering Ungeindsatsen er et tilbud under LAB-lovens 32 og er defineret som et særligt tilrettelagt tilbud af 26 ugers varighed. Formålet med indsatsen er, at afklare unge til uddannelse - alternativt arbejde med et uddannelsessigte. Indsatsen er beskrevet og defineret som en håndholdt og individuel indsats og indholdet udgøres af en række interne og eksterne aktiviteter. Som udgangspunkt er de unge i aktivitet i mindst 25 1

2 timer om ugen. I den periode som notatet dækker, har Ungeindsatsen været normeret til 120 unge, svarende til 240 unge på årsbasis, varetaget af en leder og seks jobkonsulenter. Jobkonsulenterne har dermed 24 unge i deres respektive sagsstammer, hvilket svarer til et sted mellem % af sagsbehandlernes sagsstammer i det øvrige jobcenter. Normeringen er fastsat ud fra at de unge der visiteres til Ungeindsatsen har brug for en håndholdt indsats med tæt opfølgning fra jobkonsulenterne. Derudover afvikler jobkonsulenterne en række interne aktiviteter, forestår hele myndighedsopgaven samt opfølgning når de unge deltager i eksterne aktiviteter. Målgruppe Målgruppen i Ungeindsatsen er bredt defineret som unge i alderen år, uden ungdomsuddannelse, men med et uddannelsespotentiale. Det betyder at der både er unge i LAB lovens målgruppe 2.2 (ledighed som eneste problem, svarende til match 1) og i målgruppe 2.3 (problemer udover ledighed, svarende til match 2 og 3). Da ungeindsatsen blev beskrevet og besluttet var intentionen at skabe et tilbud til alle unge i den definerede målgruppe. På daværende tidspunkt var det samlede antal unge kontanthjælpsmodtagere, 228. Af denne gruppe blev ca. halvdelen vurderet til at have brug for en håndholdt indsats med fokus på uddannelse. Men den fortsatte stigning i ledigheden for gruppen ændrede betingelserne radikalt (jf. graf), og i juli måned 2010 var antallet af unge 370. Det betyder at volumen i Ungeindsatsen er ca. 33 % af den samlede gruppe. Tabel 1 viser hvor mange unge der har været indskrevet i Ungeindsatsen, hvordan de fordeler sig i ft. matchkategorier og den gennemsnitlige varighed af deres kontaktforløb. Tabel 1 Ungeindsatsen Øvrige jobcenter Match Antal unge I procent Gns. varighed Antal unge I procent Gns. varighed , , , , , , , , Sum Der er som udgangspunkt, hverken unge som ikke behøver en ekstra indsats eller unge som er fritaget for aktivering, i Ungeindsatsen. Det betyder at de unge fra matchgruppe 1 der kan vendes i døren ikke visiteres til Ungeindsatsen og at der heller ikke visiteres unge i matchgruppe 3. De unge der figurerer som 2

3 matchkategori 3 er unge der er blevet ommatchet i forløbet, og hvor det er blevet vurderet meningsfuldt i ft. den unges fremtidige forløb at bevare kontakten til Ungeindsatsen. Visiteringen forklarer dermed forskellen i fordelingen af antallet af unge i de respektive matchkategorier. Der har løbende været en ligelig vægtning mellem unge i matchgruppe 1 og 2 i Ungeindsatsen. Når der kun har været halvt så mange unge i matchgruppe 2 i Ungeindsatsen afspejler det, at denne gruppe generelt har længere kontaktforløb. En stor del af de unge har aktive kontaktforløb i jobcentret forud for, at de visiteres til Ungeindsatsen, derfor er den gennemsnitlige varighed af kontaktforløb 233 dage. Der er 16 unge, svarende til ca. 7 %, der er blevet forlænget udover de 26 uger. De unge der er blevet forlænget i Ungeindsatsen, er forlænget på et såkaldt progressionskriterium. Dvs. at jobkonsulenten har vurderet, at der vil være risiko for at den unges progression sættes i bero ved tilbagevisitering til en anden afdeling. Den ovenfor skitserede forskel i visiteringen har derudover en betydning i ft. den gennemsnitlige varighed af kontaktforløb, da de korte forløb som hovedregel ikke er i Ungeindsatsen. Tabel 2 viser hvordan de unge fordeler sig på kriterierne køn, alder og herkomst. Tabel 2 Ungeindsatsen Øvrige jobcenter Antal unge I procent Antal unge I procent Kvinde 91 39, ,29 Mand , ,71 Gns. Alder 20,7 20,7 Ikke dansk herkomst 71 30, ,57 Dansk herkomst , ,43 Andelen af mænd er ca. 8 % højere end i øvrige jobcenter. Det afspejler mænd er overrepræsenteret i ft. gruppen af unge uden ungdomsuddannelse. Gennemsnitsalderen er 20,7 år for både Ungeindsatsen og øvrige jobcenter og andelen af unge med anden etnisk baggrund er ca. 3 % lavere. Fordelingen i aldersgrupper og etnisk herkomst er dermed ligelig i Ungeindsatsen og øvrige jobcenter. Aktiviteter Indholdet i Ungeindsatsen udgøres af en række individuelt tilrettelagte aktiviteter der har til formål at afklare den unge eller opøve den unges kompetencer, faglig, socialt eller personligt. Der er tre niveauer af aktiviteter: Interne aktiviteter som afvikles af jobkonsulenterne, semiinterne aktiviteter som er aktiviteter der er forankret i Ungeindsatsen og som drives i et samarbejde mellem jobkonsulenter fra Ungeindsatsen og eksterne konsulenter, og eksterne aktiviteter. De interne aktiviteter er målrettet den generelle målgruppe: Enter: introduktionsforløb for alle unge der starter i Ungeindsatsen. Forløbet har opstart en gang om måneden og varer to uger med undervisning tre dage om ugen á tre timer pr. gang. On Track: vejledningsforløb for unge med uddannelsespålæg. Forløbet har opstart en gang om måneden og varer to uger med undervisning tre dage om ugen á tre timer pr. gang. Værksted: individuelt arbejde hvor de unge søger job og virksomhedspraktikker. Værkstedet afholdes løbende, to dage om ugen á tre timer pr. gang. Disse aktiviteter har karakter af kortere vejlednings- og afklaringsforløb. Disse aktiviteter er ikke oprettet 3

4 med tilbudspapirer og figurerer derfor ikke i Essentia, men af mødeprotokollen fremgår det, at der har været indskrevet i alt 95 unge. De semiinterne aktiviteter er målrettet unge med særlige problemstillinger: Unge med psykiske problemer, er et gruppe- og individuelt tilbud, hvor de unge får hjælp til at mestre psykiske og sociale problemer. Aktiviteten er normeret til 15 unge og der er afsat 10 timer ugentligt til aktiviteten, som varetages af ekstern psykoterapeut. Unge mødre, er et gruppetilbud, hvor de unge får inspiration til hvordan de kan integrere forældrerollen med at være i uddannelse. Aktiviteten er normeret til 15 unge og der er afsat 20 timer om ugen til aktiviteten, som varetages af en sundhedsplejerske og en jobkonsulent fra Ungeindsatsen. Social mentor, er et individuelt tilbud for de unge som har brug for ekstra støtte for at deltage i de planlagte aktiviteter. Aktiviteten er normeret til 10 unge og der er afsat 10 timer om ugen til aktiviteten, som varetages af ekstern kontaktperson,. Aktiviteterne har karakter af særligt tilrettelagt projekt og figurerer i Essentia som sådanne. Der har i alt været indskrevet 64 unge i disse aktiviteter. Ungeindsatsen har desuden indgået et formaliseret samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, som en gang om ugen er i Ungeindsatsen og vejleder unge i ft. uddannelsesmuligheder. Ungeindsatsen gør dertil brug af diverse eksterne aktiviteter som fx kommunens øvrige aktiveringstilbud, motionstilbud og virksomhedsnære tilbud. Tabel 3 viser hvordan tilbudsviften anvendes i Ungeindsatsen. Tabellen fremstilles i to versioner. Tabel 3a rummer kun de data der fremgår af Essentia. Tabel 3b rummer også de 95 aktiviteter der har været i og med Ungeindsatsens interne aktiviteter og som figurerer som Korte vejlednings- og afklaringsforløb. Tabel 3a Ungeindsatsen Øvrige jobcenter Antal aktiviteter I procent Antal aktiviteter I procent Virksomhedsnære redskaber 84 23, ,32 Uddannelse i alt 19 5, ,80 Korte vejlednings og , ,06 afklaringsforløb Mentor ,16 Særlig tilrettelagt projekt , ,83 Aktiviteter i alt Tabel 3b Ungeindsatsen Øvrige jobcenter Antal aktiviteter I procent Antal aktiviteter I procent Virksomhedsnære redskaber 84 18, ,32 Uddannelse i alt 19 4, ,80 Korte vejlednings og , ,06 afklaringsforløb Mentor ,16 Særlig tilrettelagt projekt , ,83 Aktiviteter i alt Tabel 3 har antal aktiviteter som nævner, men hvis antallet af aktiviteter forholdes til antallet af unge fremgår det, at der i gennemsnit er iværksat 1,99 aktivitet pr. ung i Ungeindsatsen og 1,01 aktivitet pr. ung 4

5 i øvrige jobcenter. Derudover viser tabellerne forskydningen i den procentvise fordeling af redskaberne alt efter om Ungeindsatsens egne aktiviteter indgår i beregningen eller ej. Hvis der tages udgangspunkt i at tabel 3b er det mest realistiske billede af indsatsen, anvendes tilbudsviften stor set ens i Ungeindsatsen og i øvrige jobcenter. Det er således omfanget af aktiviteter der adskiller Ungeindsatsen fra øvrige jobcenter. I statistikken figurerer ikke nogle mentorforløb i Ungeindsatsen. Jobkonsulenterne peger dog på, at de har oprettet flere. Registreringspraksissen bør derfor analyseres mhp. at identificere fejlkilden. Derudover opererer Ungeindsatsen med efterværn, som er at betragte som en mentorordning. Der er oprettet 20 efterværnsforløb i alt, disse figurerer heller ikke som en særskilt aktivitet, men som unge tilknyttet Ungeindsatsen uden ydelse. Da der er gunstige refusionsordninger på mentortilbuddet bør det overvejes om efterværn fremover skal oprettes som mentorordninger. Tabel 3 giver således anledning til refleksion over Ungeindsatsens registreringspraksis, både hvad angår interne aktiviteter, efterværn samt mentortilbud. Afslutningsårsager Tabel 4 viser antallet af kontaktforløb der er afsluttet og med hvilken årsag. Tabel 4 Ungeindsatsen Øvrige jobcenter Antal kontaktforløb I procent Antal kontaktforløb I procent Mangl. medvirken 28 17, ,28 Uddannelse 57 34, ,72 Arbejde 20 12, ,60 Målgruppeskift 38 23, ,77 Andet 20 12, ,63 Afsluttede forløb , ,50 Tabel 4 har kontaktforløb i nævneren, som betyder at den samme unge kan figurere med flere afslutningsårsager eller være afsluttet på et tidligere tidspunkt men have et aktivt kontaktforløb i dag. Ungeindsatsen afslutter ca. 10 % flere unge pga. af manglende medvirken. Et bud på denne forskel er den øgede mængde aktiviteter de unge forventes at deltage, kombineret med den tætte opfølgning som synliggør, hvorvidt de unge deltager i de planlagte aktiviteter eller ej. 17 % flere unge afsluttes til uddannelse og ca. 10 % færre til arbejde. Et bud på denne forskel er, dels at unge med en uddannelse ikke visiteres til Ungeindsatsen og det er formentlig denne gruppe unge, der afsluttes til arbejde i jobcentret. Dels at Ungeindsatsens fokusering på uddannelse der slår igennem her. 16 % flere afsluttes pga. målgruppeskift. En del af gruppen er unge som visiteres som 2.2 og som ved nærmere udredning viser sig at høre til 2.3, hvilket ikke behøver at betyde at deres forløb i Ungeindsatsen afsluttes. Dette kan dog kun være en del af forklaringen, da andelen er relativ høj, og det vil derfor være hensigtsmæssigt med en yderligere analyse mhp. at afdække årsagerne hertil. Årsagen til at ca. 33 % færre afsluttes med andet som årsag er, at denne kategori anvendes i jobcentret som afslutningsårsag for de unge som ikke møder til samtale igen efter at deres sag er blevet behandlet i Ydelse. Ungeindsatsen afslutter samlet set ca. 5 % færre kontaktforløb, men igen er det værd at bemærke at den gruppe der falder fra i første fase af et kontaktforløb - jf. ovenstående ikke figurerer som gruppe i 5

6 Ungeindsatsen. Det er dermed på afslutningsårsager at Ungeindsatsen for alvor adskiller sig fra øvrige jobcenter på de kvantitative data, hvor især den dobbelt så store andel af unge der går i uddannelse er værd at bemærke. 2. del det der kan fortælles om Det siger de unge om Ungeindsatsen Det der adskiller Ungeindsatsen på indholdssiden er: Det håndholdte element i og med jobkonsulentens tilgængelighed, den personlige kontakt og muligheden for efterværn. De interne aktiviteter som er baseret på gruppeundervisning. Og det gennemgående fokus på uddannelse. For at kvalitetstjekke disse elementer har vi spurgt de unge, hvordan de har oplevet dem. Nedenfor fremstilles citater fra forskellige unge som gengiver centrale pointer fra de syv interviews. jobkonsulentens tilgængelighed Hvis du sidder i jobværkstedet og kommer i tanke om noget du har brug for hjælp til, kan der ske en af tre ting: Jobkonsulenten kan ikke svare. Jobkonsulenten har ikke tid. Jobkonsulenten er der ikke. Så sidder du der og ved, at du hverken får hjælp i dag og nok heller ikke i morgen. I ungeindsatsen bliver der ordnet en snak med det samme. Det gør at du ikke giver op. Det er godt at have en fast kontaktperson - når jeg har haft brug for hjælp eller havde brug at snakke. Jeg kan bare ringe og så siger han: bare kom. Det at man ikke skal gå og vente, at jeg kan møde ham inden for dagen, det kan gøre meget, det kan man ikke sætte ord på. Det har ikke været muligt at trække data for antallet af afholdte samtaler, da det kun er jobsamtaler behandlet pr. advis der figurerer i Essentia. Men vi kan registrere betydningen af tilgængeligheden i de unges udtalelser, som de angiver som en væsentlig faktor i ft. at bevare motivationen for at nå deres mål. kontakten til jobkonsulenten De dage hvor jeg har været nede, har jeg skrevet til hende. Så har hun ringet mig op og fået mig i godt humør. Det betyder meget, jeg har det som en god ven. Jeg smidt ud hjemmefra og der kom jeg ned til min jobkonsulent og havde hun tid lige med det samme - det var rigtig dejligt og hun kom med rigtig mange gode råd. Det er dejligt at man har en man kan kontakte. Nogle af de unge som er i Ungeindsatsen har enten et meget spinkelt netværk eller et netværk uden mange ressourcer. For disse unge får jobkonsulenterne en helt central rolle i kraft af den tillid der oparbejdes under forløbet og som gør, at de unge henvender sig for råd og vejledning også til problemer der ikke er direkte relateret til uddannelse og arbejde. jobkonsulentens efterværn Lige nu er det blevet for meget og jeg skal flytte i morgen og så er det fedt at det ikke bare er sådan at min jobkonsulent siger: Nu er hun i uddannelse og kan klare sig selv. Men at man stadig kan komme og sige nu er det sådan og sådan. Min jobkonsulent og jeg lavede en aftale om at jeg fortsat skulle tale med hende for ellers ville jeg gå helt i sort. Jeg har gået på VUC i 2½ uge nu, det går godt men jeg har brugt min jobkonsulent, for jeg har stadig nogle problemer med kommunen. Det er dejligt at hun er der. Jobkonsulenterne beskriver i løbet af foråret en gruppe unge som de på den ene side oplever er motiveret til at prøve kræfter med en uddannelse, men på den anden side stadig har brug for støtte fra en de har tillid til. Derfor etableres efterværnsordningen. At nogle af de unge også oplever dette behov og 6

7 betydningen af at have nogle at gå til beskriver citaterne. Hvilken effekt ordningen har i ft. at fastholde de unge i deres uddannelser er for tidligt at skrive noget om. de interne aktiviteter Det var rigtig godt! Øvelserne og det vi talte om. Det var meget anderledes end det jeg ellers har prøvet. Der blev taget hul på nogle andre ting, fx uddannelse og arbejde, det talte man ikke om oppe på jobcentret. Det var virkelig godt! Man får opbygget nogle kompetencer, bliver mere åben og mere selvsikker i det man siger, og helt og konkret hvad det er man vil med livet. Jeg ved ikke hvor meget jeg fik ud af det, for jeg var rimelig afklaret. Der er to typer af svar på betydningen af de interne aktiviteter alt efter om de unge er afklarede eller uafklarede i ft. uddannelse. De uafklarede unge beskriver et stort udbytte af aktiviteterne, både i ft. konkrete værktøjer og afklaring af uddannelsesønsker, og som afspejles i de to første citater. De afklarede unge som fx venter på at deres uddannelse starter op, har i højere grad brug hjælp til at skabe et meningsfyldt indhold i den mellemliggende periode, hvilket afspejles i det sidste af de tre citater. Disse tilbagemeldinger stemmer overens med jobkonsulenternes egen evaluering af aktiviteterne at det er de uafklarede unge der profiterer af holdundervisningen, hvorimod de afklarede unge profiterer mere af værkstedet. at være sammen med andre unge Det var godt at det var unge - man var jævnaldrende og kunne tale sammen. Jeg synes man arbejder bedre sammen. Vi fik noget gruppearbejde hvor vi alle sammen var meget på, fordi vi kunne tale sammen vi har de samme holdninger. Det har været positivt at det ikke har været for spredt, jeg fik set at jeg ikke var den eneste. Det var interessant at høre de andre det åbnede mine øjne. Vi er rigtig mange der sidder og tænker åhhh.. hvad skal man? Jeg fik også opbygget nogle netværk og har lært nogle folk at kende. De netværk jeg har opbygget holder stadig. Selvom vi lavede de opgaver vi lavede var der en god stemning. Når man endelig fik åbnet skallen var det bare endnu mere hyggeligt der gik lige nogle dage så var alle med, for min skyld kunne det godt have været længere. Citaterne indfanger flere facetter af hvad en gruppe kan når dynamikken er rigtig. De unge kan blive inspireret af hinanden. Den kan normalisere de unge. Og så har den en netværksskabende karakter. Alt sammen noget de unge beskriver som et udbytte af deres forløb. fokus på uddannelse Jeg havde ingen drømme for uddannelse, jeg ville bare gerne arbejde. Derfor startede jeg i virksomhedspraktik i et boligselskab. Men pludselig talte min jobkonsulent om ungdomsuddannelse og det har han så fået boligselskabet med på. Det betyder meget at det bliver en uddannelse - både pengemæssigt, men også at man føler man kommer videre i livet. Jeg er startet på hf. Jeg fik hjælp af min jobkonsulent og uu-vejlederen. Vi talte en times tid og så kom vi frem til det. Det åbner en masse døre at få en hf jeg er startet og det er dejligt at få noget at stå op til. Det der gjorde en forskel var den mere personlig vejledning for grunden til at jeg ikke selv søgte ind er at vidste simpelthen ikke hvad jeg ville. Jeg havde mistet min læreplads under finanskrisen. De to citater indeholder tre helt centrale pointer i ft. at have et uddannelsesfokus. Den første er, at unge der som udgangspunkt ikke er motiveret for uddannelse, kan motiveres via en virksomhedsrettet indsats fordi jobkonsulenten bevarer et uddannelsesfokus. Den anden er, at unge profiterer af at få viden om hvilke uddannelsesmuligheder de har, og her er samarbejdet med UU en væsentligt forudsætning. Og den 7

8 tredje er, at de unge oplever at deres muligheder forbedres på sigt ved at de får en uddannelse. Den gennemgående erfaring efter at have interviewet de syv unge er, at de er meget tilfredse med deres forløb i Ungeindsatsen - både hvad angår kontakten til jobkonsulenten, de aktiviteter de har deltaget og de planer der er udarbejdet for deres vej imod uddannelse. Sagt med en af de unges ord: I gør det sgu godt dernede, der kommer ryk i tingene meget hurtigt. Jeg vil helt klart anbefale det til andre. Centrale elementer ifølge jobkonsulenterne Når jobkonsulenterne beskriver betydningen af det håndholdte element er det ofte i ft. udfordringer som: At de unge ikke umiddelbart kan se sig selv i uddannelse. At de unge har massive problemer udover ledighed. Og at de unge har brug for støtte udover indsatsen, hvis de skal fastholdes i uddannelse. Nedenfor fremstilles tre cases som illustrerer disse udfordringer. med drømme som motivation Bertil er 23 år gammel og har været i kontanthjælpssystemet de sidste 2 år. Bertil har ikke en afgangseksamen fra folkeskolen, men har næsten gennemført grundforløbet på Landtransport skolen, som han dog dropper ud kort inden eksamen. Bertil vil gerne have et job som chauffør. Bertils journaler er en historie om en ung mand der kæmper for at gøre op med sin fortid med kriminalitet og stofmisbrug, og som periodevis passer sin misbrugsbehandling i Stofrådgivningen, men ikke så meget andet. Da Bertil henvises til Ungeindsatsen, beslutter jobkonsulenten at efterforske hvilke ønsker Bertil egentlig har for sit liv. I denne samtale fortæller Bertil at han drømmer om at bruge det spanske han har lært sig og gøre noget for andre. Jobkonsulenten og Bertil udvikler sammen en plan om et ophold i Sydamerika for en frivillig hjælpeorganisation. Betingelserne er, at Bertil skal stoppe sit misbrug og i øvrigt vise mødestabilitet i et projekt. Da der ikke kan bevilges ophold af denne art indenfor LAB loven hjælper jobkonsulentens med vejledning i at søge fonde til finansiering af opholdet. Bertils case eksemplificerer tilgangen i Ungeindsatsen, hvor det er den unges drøm der definerer det mål der arbejdes hen imod og de metoder der tages i brug for at realisere det. Vejen til uddannelse kan som i Bertils tilfælde gå via en alternativ rute. uden uddannelse og bolig, men med ADHD og hashmisbrug Anders er 24 år og kom i kontakt med kontanthjælpssystemet for et år siden, da han måtte afbryde sin læreplads pga. allergi. Anders har igennem længere tid gået i Stofrådgivning i behandling for sit hashmisbrug og for at blive afklaret for ADHD. Anders har ikke en fast bopæl. Anders ønsker at blive stilladsarbejder. Jobkonsulenten i Ungeindsatsen tager fat i det hjørne af paletten som der skal arbejdes med her - drømmen om at blive stilladsarbejder, og henviser Anders til et eksternt afklaringsforløb. Anders beskriver at han er rigtigt glad for forløbet, men også at han har en del udeblivelser da hans hashmisbrug er eskalerende, fordi han erstatter den ADHD medicin han har fået ordineret, men ikke har råd til at købe, med hash. Jobkonsulenten vælger at stoppe forløbet og fokuserer i stedet på at kontakte psykiater og boligselskaber. I dag har Anders fået ordineret anden og billigere medicin og han er blevet bevilget en bolig. Fundamentet er dermed lagt for at han kan komme videre i sit liv og realisere sin drøm om at blive stilladsarbejder. Anders case eksemplificerer de problemer de unge kan have udover ledighed. Og problemer vedr. bolig, misbrug og psykiatri er nogle af dem der ofte optræder i jobkonsulenternes arbejde. Nogle gange kan der arbejdes med problemerne samtidig med at der etableres uddannelsesrettede forløb. Andre gange, som i Anders tilfælde, er det nødvendigt først at arbejde med problemerne, før den unge kan motiveres til at gå helhjertet ind i andre aktiviteter. 8

9 når vejen til målet bliver svær Dina er 23 år og begyndte sit kontanthjælpsforløb for ¾ år siden. Dina har ADHD, OCD, angst og socialfobi og en af hendes store udfordringer er de høje forventninger hun har til sig selv. Dina drømmer om at tage en uddannelse på universitetet. Kort efter at Dina er startet i Ungeindsatsen lader hun sig indlægge på et psykiatrisk center idet hendes psykiske tilstand er forværret. Da hun vender tilbage i Ungeindsatsen etableres derfor et intensivt terapeutisk forløb på Fobiskolen. Forløbet har så stor en effekt at Dina får mod på at prøve kræfter med en uddannelse. For at ruste Dina bedst muligt i overgangen til universitetet tilknyttes hun Ungeindsatsens efterværnsordning, hvor hun en gang om ugen har samtaler med jobkonsulenten og derudover samtaler efter behov med en terapeut. I løbet af kort tid bliver det tydeligt for jobkonsulenten at Dina har svært ved at fungere i studieræset og jobkonsulenten ønsker derfor at hun får en mentor fra universitetet. Dina forsøger først selv at kontakte studievejledningen, men uden held. Derefter tager jobkonsulenten over og efter tre uger lykkes det at få kontakt til den person på universitetet der kan iværksætte en mentor. Dog er meldingen herfra at der er minimum 5 ugers ventetid på en mentor. Dinas case eksemplificerer betydningen af ikke at slippe de unge når de udskrives til uddannelse, men have fokus på overgange. Kontakten i og med efterværnet betyder, at der kan handles med det samme når den plan der er lagt begynder at skride. Men casen beskriver også, hvor svært tilgængelige støtteordningerne på et studie kan være. Tiden vil vise om det lykkes at fastholde Dina på uddannelsen, men skulle det ende med at være for stor en udfordring, så vil hun og jobkonsulenten hurtigt kunne sætte et nyt mål. De ovenstående cases er særlige fordi de er knyttet til konkrete personer med konkrete historier. Men problemstillingerne er gænge for meget af det arbejde der udføres i Ungeindsatsen. Casene relaterer til de faser som de unge gennemgår i et forløb i Ungeindsatsen: At identificere den motivation der kan få dem til at skabe kvalitative forandringer i deres liv. At indgå i individuelt tilrettelagte aktiviteter som ruster dem til at nå deres mål. Og dernæst at realisere målet med eller uden støtte fra Ungeindsatsen. Opsamling Der har været indskrevet 231 unge i perioden 1. januar 31. august 2010 hvilket svarer til 33 % af den samlede målgruppe i jobcentret. Gruppen i Ungeindsatsen ligner gruppen i det øvrige jobcenter i ft. objektive kriterier som match (dog ikke match 3), alder, køn og herkomst. Men adskiller sig ved at der i Ungeindsatsen hverken er unge med ungdomsuddannelse eller unge som ikke er indsatsklare. Der oprettes i gennemsnit 2 aktiviteter pr. ung i Ungeindsatsen, hvilket er ca. dobbelt så mange som i øvrige jobcenter. Den procentvise anvendelse af redskaber er ens i Ungeindsatsen og øvrige jobcenter. Ungeindsatsen har afsluttet ca. 60 % af kontaktforløbene indenfor de 26 uger og ca. 7 % er blevet forlænget på et progressionskriterium. Den håndholdte indsats viser sig ved at Ungeindsatsen afslutter ca. 17 % af de unge på manglende medvirken og fokus på uddannelse ved at der afsluttes ca. 35 % til ordinær uddannelse. På indholdssiden adskiller Ungeindsatsen sig fra indsatsen i det øvrige jobcenter ved det håndholdte element i og med den tætte opfølgning fra jobkonsulenterne, den personlige kontakt og den høje grad af tilgængelighed. Det er det element de unge og jobkonsulenterne fremhæver som det helt centrale i ft. de unges motivation for at starte i uddannelse og muligheden for at fastholde den. Udover at fremstille effekter og erfaringer fra indsatsen har notatet tjent det formål, at vi kan opstille nogle ambitiøse men også realiserbare succeskriterier for det kommende år. Succeskriterierne er 9

10 samstemmende med de mål der er beskrevet i Ungeindsatsens indsatsplan, som er en operationalisering af målene i jobcentrets beskæftigelsesplan for Succeskriterierne for den kommende periode i Ungeindsatsen er dermed: 50 % af tilbudsviften udgøres af virksomhedsnære redskaber 60 % af de unge afsluttes til uddannelse 60 % af de unge der afsluttes til uddannelse eller arbejde fastholdes mindst 3 måneder 10